Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Relaterede dokumenter
Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Ph.d. titel: Spatiotemporal landskabsdynamik mellem landbrug og naturarealer i Danmark: Geospatiale modeller og geografiske informationssystemer (GIS)

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade

Den danske Rødliste. Status for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 2019

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

NYE SPECIALEPLADSER i marinbiologi og mikrobiologi ved MARINBIOLOGISK SEKTION (

Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion

Drone-baseret remote sensing i arktisk økologi Signe Normand

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

REWILDING MOLS. Erfaringer fra Molslaboratoriets rewildingarealer AARHUS

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

AARHUS AU UNIVERSITET

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Fagligt planlægningsmøde mellem Geodatastyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Ph.d. studiet. For molekylær medicinere. Kris-ne Raaby Jakobsen Ins-tut for Biomedicin, Aarhus Universitet gen.au.dk

Plantegeografi i Amerika

Biologistudiet ved Aarhus Universitet

Prioritering af indsatser i den danske natur

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

Naturressourcer. Bliv bindeleddet mellem natur og mennesker med en løsningsorienteret uddannelse i bæredygtighed

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation

Tilsynsrapport Randers Regnskov 2019

Tilpasning. Miljø: temperatur,"fugtighed,"klimagradienter Fænotype:" morfologi,"adfærd" Miljø &,stress

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik

Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Biologi Fælles Mål 2019

Tilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE.

ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET

Præsentation af Fugleværnsfonden

ZA4735. Flash Eurobarometer 219 (Biodiversity) Country Specific Questionnaire Denmark

Herbarium Jutlandicum

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital

Projekt. X-fag. X-fag. X-fag. Grundkursus. Projekt. VT mv. Metodik. projekt. projekt. projekt. projekt

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Ekspertmøde med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, 3. okt. 2018

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE

Miljøindsatsen i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for Miljøstøtte til Arktis - DANCEA

intelligent beregning af hydrologiske parametre afledt af en terrænmodel

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik

Koncern HR, Sebastian Linhart 7. februar Statistikken beskriver udviklingen af fordelingen af mænd og kvinder, indenfor følgende områder.

Bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Job- og personprofil for institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Anders Højgård Petersen

Dyrebiografi om tigeren

INSTITUT FOR BIOSCIENCE STRATEGI

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

GBIF, biodiversiteten

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Uddannelsesspecifikke spørgsmål. Husdyrvidenskab

ZA4540. Flash Eurobarometer 198 Perceptions of Higher Education Reforms. Country Specific Questionnaire Denmark

Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

Fokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Side 1 af 11. Løn i staten LØNSTATISTIK 2018

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Kompetencemål for Biologi

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Transkript:

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Δklima) Community ecology Naturforvaltning, fx rewilding Geografi Brody Sandel, PhD Adjunkt Makroøkologi Plant community ecology Geografi Henrik Balslev, PhD Professor Tropisk økologi Botanisk systematik Etnobotanik Palmer Signe Normand, PhD. Adjunkt Planters makroøkologi Drone Arktisk planteøkologi Dendroøkologi Anders Barfod, PhD Lektor Tropisk økologi Dansk vegetation Botanisk systematik Plante-evolution Peder Klith Bøcher, PhD AC-TAP GIS Remote-sensing Satellitdata Orthofotos LiDAR ØKOINF generelt Ca. 45 pers. ~40% international Hvor: 1540, 3. sal

ØKOINF s forskningsfokus Grundforskning Makroøkologi Community-økologi Evolution Biodiversitet Strategisk forskning Naturforvaltning Etnoøkologi Klimaændringer mm. Organismer Planter Pattedyr Fugle Andet, fx. insekter Hvor Globalt Danmark Troperne

Emneområder for specialer

Emneområder for specialer Grundforskning Makroøkologi Community-økologi Vegetationsøkologi & botanik Evolution Biodiversitet Strategisk forskning Naturforvaltning Etnoøkologi Klimaændringer mm. Organismer Planter Pattedyr Fugle Andet, fx. insekter Hvor Globalt Danmark Troperne Arktis

Arbejdsgang /Metodikker Praktisk/Teoretisk Økoinformatik Databaser GIS Statistik Remote-sensings-data Feltarbejde Vegetationsplots Adfærdsobservationer Eksperimenter Interviews

Nyttige fag Bachelor Dansk Flora og Vegetation Anvendt Statistik Geografisk informationsystemer (GIS) GIS modellering Multivariat Analyse of Biologiske Data Kandidat Biogeografi & Makroøkologi Tropiske Økosystemer & Human Security

Karrieremuligheder Naturforvaltning Kommuner Styrelser Rådgivende Ingeniørfirmaer Undervisning Gymnasier Bistandsorganisatio ner og NGOer Forskning Universiteter

Projekt-eksempler 2012-2014 Determinants of the distribution ranges of eleven economically important palm species in western South America The imprint of extinction on phylogenetic community structure in temperate tree floras Biodiversitetsmønstre på 67 danske øer En makroøkologiske analyse af vilde hestebestandes globale forekomst og potentiale for rewilding En makroøkologisk analyse af spætters globale diversitetsmønster Rumlig fordeling af skovbundsurter som naturskovsindikator Ændringer i skovbundsurternes funktionelle træk langs en forstyrrelsesgradient Vegetationsdynamikken på Lodbjerg klithede over 50 år Randeffekt på heder Fødevalg hos 11 semi-domesticerede europæiske bisoner, Bison bonasus Kronhjortes arealbrug i Søby Brunkulslejer Wilderness-kortlægning for Danmark Klimaændringer mm. og vegetationsdynamik i Kaløskovene siden 1993

Konkrete mulige projektemner Alt indenfor de generelle emner Inkl. forvaltning af dansk biodiversitet (kan evt. gennemføres som teoretisk speciale) Nogle specifikke ideer Makroøkologiske undersøgelser af palmer Morfometrisk analyse af udvalgte artskomplekser af SØ-asiatiske palmer (herbariestudie) Bestøvningsmekanismer indenfor SØ-asiatiske palmer Populationsgenetiske undersøgelser af truede vedagtige planter på Færøerne Habitatvalg og vegetationseffekter hos fritlevende hestebestande Vegetationsdynamik ved forskellige former for naturnær skovrejsning (samarbejde med Aarhus Kommune) skovområder i og omkring Århus i urørte områder i DK på landskabsniveau studeret med udgangspunkt i historiske luftfotografier (kræver kendskab til GIS) Sammenlignende planteanatomiske studier langs økologiske gradienter

Aarhus Kommune Masai Mara Naturnær skovrejsning, bynatur, mm. Karen Blixen Camp/Ree Park/MMSDI

Megafauna-økologi Rewilding Molslab, kommuner, Randers Regnskov m.fl.

Kontakt: svenning@bios.au.dk POLITIKEN 6/3 2013 Flere nye eksotiske dyrearter kan få et comeback i dansk fauna, mener biologiprofessor fra Aarhus Universitet. Tegning: Jørn Villumsen