Nyt byliv i byrummet omkring Guldberg skole i Sjællandsgade. Ansøgning til Lokale- og Anlægsfonden december 2007



Relaterede dokumenter
Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Udearealer omkring Guldbergs Skole i Sjællandsgadekvarteret. Opsamling på workshop vedrørende scenarier for placering af areal til boldspil

Trafik- og byrumsplan sikre skoleveje til skolen i Sjællandsgade. Vejforum d Ved Filip Zibrandtsen og Anne Sophie Hjermind

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Bymidteprojekter

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

Legepladsoversigt / Indre Nørrebro

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

IDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab

TM14 Supplerende finansiering til Mimersparkens kvarterhus

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

FREMTIDENS AABENRAA. Markedspladsen. Skitseforslag til Markedspladsen i Aabenraa Bymidte Juni 2018 A D E P T TOPOTEK1 ATKINS

BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE

Den 19. november Aftale om dispositionsplan

NYT BYLIV I BYRUMMET OMKRING GULDBERG SKOLE I SJÆLLANDSGADE

Nedslagspunkterne i Uldum Midtbyplan

Lokalisering af P-Anlæg

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Bilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015)

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

1. skitsemøde vedr. fælles gårdhave for Frederiksgården

EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

Metropolzonen - Kulturaksen Projektforslag til The Copenhagen Mile

Notat. Udviklingen af området omkring Betty Nansens Allé

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

Nyt kulturhus i Tingbjerg

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade og Østbanegade

vejledning til Ansøgningsskema

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Orientering indstilling til politiske udvalg vedr. Skolen på Grundtvigsvej/ Frøbelseminariet

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Tårs. Områdefornyelse i Tårs fra centerby til rekreativ bosætningsby med klar identitet. Samlet økonomi 8,0 mio. kr.

Toftegårds Plads en ny vision

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab?

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

S. 1 5 SKITSEFORSLAG

Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

Visioner og ønsker om natur. i Møllegade i De Gamles By Indre Nørrebro. legeplads

Handlingsplan til Legepladsstrategi - Åben sag

HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4

FÆLLES GÅRDHAVE Sjællandsgade Karréen

Københavns nye eventyrlige plads. Dansk

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

Byfornyelsesbeslutning

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Projektoversigt Nordre Fasanvej Kvarteret

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

Forslag til beslutning om friarealforbedring

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Byskolen i Faaborg. 21 marts Praksis Arkitekter

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

FÆLLES GÅRDHAVE Mølle Allékarréen

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser

Borgermøde om Tåsinge Plads

AALBORG KOMMUNE SKOLE OG KULTURFORVALTNINGEN. Gug skole Solhøjsvej Aalborg SØ. Renovering Dispositionsforslag 05.

Uderum for alle og til alle

Tilgængelighed i Viborg

Bilag: Forslag om borgerbudgetforløb på Kong Hans Allé

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

D I S P O S I T I O N S F O R S L A G T I L L O M M E P A R K P Å O D I N S G A D E U

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

BØGETORVET Dagsorden:

FÆLLES GÅRDHAVE Dag Hammarskjöld Allékarréen Adresse: Dag Hammarskjölds Allé 42A - 42G og Classensgade 4-8

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

Uddrag af kommuneplan Genereret på

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

Københavns nye eventyrlige plads

Oplæg til placering af byggeri

BYPARK FOR SYDHAVNERNE

Kulturtovet idéoplæg

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade , Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22

HANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/

Transkript:

Ansøgning til Lokale- og Anlægsfonden december 2007

INDHOLD Guldberg Skole i Sjællandsgade Indledning s. 5 Leg, idræt og bevægelse s. 7 Baggrund og formål s. 9 Projektudvikling i dialog s. 11 Dispositionsforslaget - 3 pladser s. 13 Bypladsen s. 17 Legepladsen s. 19 Sportspladsen s. 21 Organisation og brugerstyring s. 23 Prisoverslag s. 24 Økonomi s. 25 Tidsplan s. 26 3

Nørrebros runddel Assistents Kirkegård De gamles by Møllegade 4 Guldbergsgade Jagtvej Sjællandsgade Stevnsgade Princesse Charlottes gade Projektområdet Sjællandsgade Meinungsgade Nørrebrogade Projektområdet set i sammenhæng med det omliggende byområde

INDLEDNING Pladsen foran Simeon Kirke og Guldberg Skole i Sjællandsgade Dette hæfte indeholder beskrivelsen af projektet Nyt byliv i byrummet omkring Guldberg skole i Sjællandsgade. En vigtig motivationsfaktor for projektets deltagere har været visionen om at løfte området omkring skolen Guldbergskole i Sjællandsgade og skabe en bedre trivsel for områdets børn og unge. Siden 2005 har en gruppe frivillige borgere/forældre arbejdet på at udvikle visioner og konkrete ideer til at styrke skolen og andre funktioner i tilknytning til skolen og byrummet omkring skolen. Visioner som på sigt skal omsættes til virkelighed og bidrage til at hverdagen for mange bliver endnu bedre. Projektets deltagere har i hele forløbet haft begreberne - LEG, IDRÆT, BEVÆGELSE som omdrejningspunkt for projektets udvikling og som middel til at løse forskellige problemer i området. I nærværende hæfte er der en beskrivelse af baggrund og formål med projektet ligesom der er beskrivelse af hovedideerne i projektet. Økonomi og organisation beskriver projektets finansiering, drift og vedligeholdelse og styring heraf. Vores vision er at skabe fysiske, funktionelle, arkitektoniske og kvalitative løsninger i udformningen af stedets byrum og skabe rammer for aktiviteter, som kan bidrage til at løfte området og gøre området mere attraktivt. Projektets deltagere har været mange - alm. borgere, brugere af skolen og den nuværende boldbane, skolelederen, provsten for Simeons Kirke, institutionsledere, Agenda 21, beboere i boligejendomme i området m.fl. Sammen med Københavns Kommune, sbs, NORD arkitekter har der været en dynamisk og konstruktiv proces, som har bidraget til nærværende forslag til ny udformning af udearealerne omkring skolen.. Der har i hele forløbet været en løbende dialog omkring konkrete løsninger og ideer med Lokale og Anlægsfonden via Holger Kortbæk. Med nærværende hæfte er projektet anskueliggjort. På forhånd har Københavns Kommune og Socialministeret bevilliget ca. 24 mill. kr hvoraf de 17,4 mill. kr. er øremærket til området omkring Guldbergskole i Sjællandsgade. Vi ansøger derfor om ca. 6 mill. kr. til endelig realisering af projektet. 5

LEG, IDRÆT OG BEVÆGELSE Visionen for projektet er at skabe et attraktivt og samlende byrum med forskellige aktiviteter, bevægelse og idrætsudfoldelsesmuligheder. Det nye byrum skal forankres i det nye skoledistrikt for den del som tidligere var benævnt Sjællandsgade Skoledistrikt - samt i lokalsamfundets bevidsthed og give rum for uformelle og uplanlagte aktiviteter i byrummet. Intentionen er at skabe et samlet byrum, der giver bydelen området symbolværdi og kvalitet samt byrumsmæssig, funktionel og arkitektonisk høj kvalitet. Kodeord som synergi og multifunktionalitet og fleksibilitet er afgørende for at hele byrummet kan udnyttes så godt som muligt, og det ønskes, at forslagsstillerne arbejder med dynamik, varieret tæthed af aktiviteter og mennesker samt ikke mindst nytænkende/eksperimenterende løsninger. Det fremtidige kodeord for hele området især bag ved skolen og ned til Meinungsgade er leg, idræt, bevægelse. Det handler om at styrke idræts- og kropskulturen for børn og unge, men også for andre aldersgrupper. Det har været stort ønske for alle i projektet, at der inden for den økonomiske ramme blev tænkt stort og at der kunne tænkes nye baner indenfor leg, idræt og bevægelse. Et ønske har også været at sætte fokus på tryghed, nærhed og identitet på tværs af alder, køn og etnisk baggrund i relation til projektets udvikling. 7

Projektområdet set fra luften Meinungsgade Assistents Kirkegård Nørrebrogade Eksisterende legeplads Lejerbo Eksisterende boldbane Guldberg Skole i Sjællandsgade Sjællandsgade badet Sjællandsgade Princesse Charlottes gade Simeon Kirke

BAGGRUND OG FORMÅL Helt tilbage i 2004 tog lokale beboere og brugere af området omkring Guldbergskole i Sjællandsgade initiativ til en overordnet vision for området. Visionen var fra starten enkel og klar - at gøre området mere attraktivt for skolens brugere og lokale beboere. Byrummet er nesdslidt og hærværkspræget byrum, og der er derfor et stort behov for at gøre det mere anvendeligt og trygt at opholde og færdes i. Visionen blev mere konkret og nærværende gennem en proces om ansøgning om områdefornyelsesmidler. Igennem denne proces var der mange nye beboer og brugere af området med. I foråret 2006 blev der fra Socialministeret og Københavns Kommune bevilliget midler til realisering. Det samlede projekt andrager knap 24 mill. kr. hvoraf der blev afsat knap 4 mill. kr. til trafik sikre skoleveje og ca. 17,4 mill. kr. til forbedring af byrummene omkring skolen. Dette blev det endelig startskud for en proces, hvor mange nye parter blev involveret og hvor det var nødvendigt at udvikle projektet fra ide til plan. Mange nye kommunale initiativer blev introduceret og det var nødvendigt at indgå i en tættere dialog med forskellige parter i kommuner. De nye initiativer var bl.a. sammenlægning af skolerne Sjællandsgade Skole og Stevnsgade skole til Guldberg skole. Beslutningen betød bla. at Sjællandsgade Skole i fremtiden skal være hjemsted for Guldberg skole indslusning elever fra 0- klasse til og med 6. klasse. Udslusningen elever fra 7. klasse til 11. klasse fremover skal gå på den tidligere Stevnsgade skole. Samtidig blev det gjort klart at behovet for fritidshjemgrupper var stort og kommunen besluttede af den grund at opføre en ny bygning til 3 nye fritidshjemgrupper. Områdefornyelsesprojektet har siden da arbejdet med at koordinere og samarbejde med disse nye initiativer, så de sammen med et generelt løft af hele området kan skabe en øget synergi og attraktion, ikke mindst for børn og unge i området. Undervejs i processen har det også været væsentligt at indgå i dialog med de unge brugere af henholdsvis boldbane og den nuværende bemandede legeplads for at få afstemt forventninger til helheden i projektet. Ligeledes har det også været nødvendigt at afholde beboermøde med beboerne i det nærliggende almene boligselskab, Lejerbo. På beboermødet var der overvejende positiv stemning til helheden i planen, men der er fortsat nogle juridiske forhold som skal afklares. Det drejer sig bl.a. om boldbanens placering, da den i projektet er foreslået delvist placeret på Lejerbos areal. Som en del af områdefornyelsen er der også blevet lavet en trafik- og byrumsplan for hele skoledistriktet. Hovedideen har været at lave en samlet helhedsplan som sikrer tilgængelighed til bydelens mange små og store byrum og samtidig sikrer en trafikafvikling som minimerer unødig biltrafik i hele området. Visionen i planen har bl.a. også været at optimere sikre skoleveje ikke mindst til Guldberg Skole. Den konkrete konsekvens af trafik- og byrumsplanen i området omkring skolen er, at Sjællandsgade ud for skolen lukkes af for biltrafik, og tilsvarende at Princesse Charlottesgade i fremtiden har ensrettet kørsel i et spor. 9

1.0 2.0 3.0 STEVNSGADE PRINSESSE CHARLOTTES GADE SJÆLLANDSGADE LANDSGADE PRINSESSE CHARLOTTES GADE PRINSESSE CHARLOTTES GADE EDERIK I'S GADE MEINUNGSGADE UNGSGA DE Projektet blev udviklet i et forløb med flere generationer af planen 10

PROJEKTUDVIKLING I DIALOG Fotos fra de tre worshops hos NORD Projektet er initieret af borgere i området omkring skolen og forældre til skolens børn. Som beskrevet har projektet hele vejen igennem processen udviklet sig via en løbende dialog mellem de involverede parter, det være sig brugere, naboer, forældre, elever, ansatte på skole og institutioner, rådgivere og Københavns Kommune. Dialog alle parterne imellem var også omdrejningspunktet da projektet skulle omsættes fra ord til tegning. NORD fik til opgave at forestå udviklingen af et dispositionsforslag til udearealerne og forestå en dialogbaseret udviklingesproces. Hensigten med at benytte den dialogbaserede form var at: sikre at alt den viden, der var opbygget igennem hele det hidtige forløb blev omsat til konkrete ideer. sikre at alle ideer blev diskuteret og kvalifi ceret i et åbent forum. skabe et fælles ejerskab til planen for alle involverede parter. I denne fase deltog forældre, naboer og brugere af byrummet samt repræsentanter for skolen, fritidshjemmet, boligforeninger i området, for Københavns Kommune teknik- og miljø forvaltning samt børn- og unge forvaltning. Udvikling i tre etaper Udviklingsprocessen bestod af tre etaper med samme forløb: Først udarbejdede NORD en planskitste. Dernæst afholdt NORD en workshop for alle deltagere i styregruppen hvor planskitsen blev præsenteret for derefter at blive diskuteret, kritiseret, kvalificeret og stemt af med gruppens ønsker og behov. Efterfølgende blev alle udsag samlet op i en evaluering, som dannede udgangspunkt for det videre arbejde og den næste planskitse. Denne procedure blev gentaget ialt tre gange og resulterede i tre generationer af planen, hvoraf nærværende dispositionsplan er den tredje. Forslaget bygger således på konkret viden og kvalificering fra de mennesker, der bruger området hver dag, og de der skal udvikle, bruge og drive området i fremtiden. Denne dialog forventes naturligvis at fortsætte i den videre udvikling af forslaget. Brugere og interessenter skal i næste fase involveres i udviklingen af projektets specifi kke indhold og udformning. 11

Målestok N Simeon Kirke SPORTSPLADSEN 0 5 m 10 m 20 m Sjællandsgade Badet Guldberg skole Lejerbo Meinungsgade ophold amfi-møbel BYPLADSEN eksisterende træer sænket areal amfi-møbel Guldberg skole Gymnastiksal horisontal leg LEGEPLADSEN Nyt fritidshjem med seven-eleven - bygning i stueplan vertikal leg tagflade på nyt fritidshjem nye træer eksisterende træer Princesse Charlottes Gade PRINSESSE CHARLOTTES GADE Sjællandsgade Dispositionsplanen 12

Modelfoto af forslaget PLANFORSLAGET - 3 PLADSER Et nyt byrum på Nørrebro Nørrebro i København er et af Danmarks tættest befolkede områder og et af de mest socialt belastede. Det er samtidig et af de områder i landet, hvor der er mindst rekreativt areal pr. indbygger. Når man dertil lægger at de fl este offentlige rekreative arealer på Nørrebro i dag er nedslidte og utidssvarende, er det åbenlyst at bydelen trænger til mere rekreativ kvalitet i det offentlige rum. Der er mange mennesker, der vil nyde godt af det. Intentionen med dette projekt er derfor og har fra starten været - at give Nørrebro et nyt byrum af høj kvalitet, der kan tilføre nye og flere muligheder for rekreative aktiviter. En særlig del af en større helhed Der er allerede mange gode tiltag i gang rundt omkring i det offentlige rum på Nørrebro. Den nye Nørrebro Park blev indviet for kort tid siden. Konkurrencen om en ny park i Superkilen afgøres snart og forventes indviet i 2010. Københavns kommune har lige gennemført en træplantningskampagne på Nørrebro og Nørrebrogade står foran en snarlig renovering. Derudover er en lang række mindre byrumsprojekter på vej: lokale parker, pladser og gågader. Kort sagt er Nørrebros offentlige og rekreative rum under kraftig forandring og forbedring i disse år. Det er væsentligt, at alle disse gode tiltag supplerer hinanden, så der skabes en helhed af mange forskellige dele, der supplerer hinanden i stedet for at efterligne og ensrette. Det er derfor væsentligt, at der i de enkelte projekter tages stilling til, hvad det særlige ved projektet er, og hvordan det indgår i bydelen som helhed. Vi har i dette projekt valgt at sætte børn og unge i centrum og fokusere på leg, idræt og bevægelse. Vi har også valgt at bygge videre på stedets særlige rumlige karakteristika og fremhæve de arkitektoniske kvaliteter, der allerede findes i området. Vi mener, at disse tiltag tilsammen vil skabe et nyt og anderledes byrum, der vil blive noget helt særligt på Nørrebro. 13

Området i dag Udearealerne omkring Guldberg Skole i Sjællandsgade fremstår i dag ikke specielt indbydende. Der er en mangel på sammenhæng i området, mange løsninger virker tilfældige og nødtørftige. Belægninger og inventar er generelt meget nedslidt og utidssvarende, og der er ikke mange steder der indbyder til ophold. Området omkring skolen er præget af de mange biler, der passerer og parkerer overalt i kanten af området og de mange hegn og lave buske, der lukker området bag skolen af, så det vender ryggen mod resten af byen. Området virker generelt utrygt i aften- og nattetimerne. Der fi ndes kvaliteter hér og dér, det kan bare være svært at får øje på dem. Der er flere seværdige bygninger i området; Kirken, Skolen samt fl ere af boligbebyggelserne, men ellers er det mest markante træk, at der er meget grønt. Dette skyldes primært de mange store træer i området. Arealerne bliver i dag brugt flittigt og på mange forskellige måder i de fleste af døgnets timer. Det er ikke alt dét der foregår i området, der er ønskværdigt, men der ikke er så mange andre steder at gå hen i nærområdet. Derfor samles man hér. Dette er i nogle henseender et problem, men det peger også på, at der er mange brugere af byrummet og endnu flere måder at bruge det på. Dette projekts intention er, at udvikle en ny kultur på stedet, sætte leg, bevægelse og idræt i centrum og skabe et trygt og attraktivt byrum, der kan bidrage til at skabe en positiv udvikling i området. Guldberg Skole i Sjællandsgade med gymnastiksalen i forgrunden 5 overordnede værdier Vores forslag til den fysiske og indholdsmæssige disponering af udearealerne omkring Guldberg Skole i Sjællandsgade, bygger på fem overordnede værdier, som vi mener tilsammen kan være med til at skabe et særligt byrum på Nørrebro: Fleksibilitet Variation Overskuelighed Det grønne Lys Fleksibilitet handler om at have noget at vælge imellem, om at kunne bruge forskellige dele af byrummet på forskellige måder. Nogle steder skabes der plads til store forsamlinger og midlertidige arrangementer, mens der andre steder skabes små, intime rum til leg og ophold. Fleksibilitet handler også om, ved simple midler, at kunne forandre de fysiske omgivelser så de passer til det formål, man ønsker. Variation handler om at skabe forskellige fortællinger i området. Der skal ikke se ens ud overalt, 14

Fleksibilitet De fem overordnede værdier Variation Overskuelighed Det grønne Lys men skabes forskellige stemninger og oplevelser. Variation handler også om at skabe rum for, at forskellige former for brug af det offentlige rum godt kan mødes og sameksistere. Byrummet skal kunne bruges på forskellige måder på samme tid. Overskuelighed handler om at åbne området op, gøre det visuelt tilgængeligt fra flere sider og derved skabe mere tryghed og nye oplevelser. Folk, der passerer, skal kunne se hvad der foregår, og hvad der er mulighed for at bruge arealerne til. Det grønne handler om at bygge videre på den grønne karakter, området allerede har. Byrummet skal være et grønt åndehul i den tætte bymasse på Nørrebro, et grønt byrum, der giver brugerne mulighed for at følge med i årstiderne skiften og skaber oplevelser af naturen i byen. Lys handler om at skabe en særlig belysning af arealerne omkring skolen. Området er i dag meget dårligt oplyst om aftenen og natten. Vi ønsker derfor, at belysningen skal prioriteres højt i hele området og medvirke til at skabe nye oplevelser, øge trygheden og markere at her sker noget særligt. Et multianvendeligt bevægelsesbyrum Disse fem værdier skal understøtte den overordnede vision, så der skabes et multianvendeligt byrum med leg, idræt og bevægelse i fokus. Byrummet skal invitere til brug hver dag hele året rundt og skal derfor både rumme fleksible flader, der kan bruges til midlertidige aktiviteter, samt specifikke funktioner, der dækker de behov de er i området til dagligt. Byrummet skal være trygt at færdes og opholde sig i og invitere til at bevæge sig og lege i højden og i bredden, 3 forskellige pladser Vi har skabt en plan bestående af tre forskellige pladser i området omkring skolen. De tre pladser ser forskellige ud, rummer forskelligt indhold og indbyder til forskellige former for brug. Vi har valgt at kalde de tre pladser for: Bypladsen Legepladsen Sportspladsen De tre pladser er placeret i tre forskellige rum, med hver deres iboende karakteristika og potentialer. Vi ønsker at styrke disse særlige karakterer og forskelligheder. Helt central er det dog, at de tre pladser fremstår som dele af et sammenhængende byrum omkring Guldberg Skole i Sjællandsgade, og de tre pladser bindes derfor sammen af belægninger, belysning og grønne tiltag. 15

Guldberg skole Amfi-møbel Princesse Charlottes gade sænket plads Amfi-møbel Sjællandsgade Badet ophold Modelfoto af Bypladsen

BYPLADSEN Bypladsen er betegnelsen for pladsen foran Simeon Kirke og Sjællandsgade Skole. Dette byrum fremstår i dag anonymt og usammenhængende er i høj grad præget af Sjællandsgade, der passerer igennem. P-pladser i pladsens vestside optager meget plads og foran skolen ligger fire dækningsgrave, gemt væk bag et plankeværk. Inventaret og det meste af belægningen er slidt, og der er ikke særligt gode muligheder for at tage ophold på pladsen. Der er fl ere store kvaliteter til stede, som kan komme mere til sin ret og bygges videre på. Kirken, skolen og boligbebyggelsen i pladsen vestside er alle flotte bygninger, der kan give pladsen en særlig karrakter. Pladsens dimension er også en kvalitet, da der er plads nok til at skabe et åbent byrum, med plads til mange aktiviteter. En åben byplads med mange muligheder Vi foreslår derfor, at pladsen åbnes op så der skabes byplads med mulighed for mange forskellige offentlige aktiviteter. Pladsen bliver områdets urbane plads og skal fungere som forplads og ankomstareal for skolen, kirken og de andre bygninger omkring pladsen. Pladsen skal fredeliggøres, så der skabes bedre mulighed for ophold og rekreative aktiviteter. Trafik- og byrumsplanen anbefaler af samme grund at denne del af Sjællandsgade lukkes for gennemkørende biltrafik. Der skal dog fortsat være mulighed for ærindekørsel, redningskørsel samt kørsel til og fra kirken, ligesom det skal være muligt at passere igennem på cykel. De fire dækningsgrave foreslås fjernet, så pladsen kan åbnes op helt ind til skolens facade. På dette areal etableres et sænket areal (ca.½ meter under terræn). I hver ende af dette areal placeres et amfi-møbel. Amfi-møblerne kan bruges til ophold, til større samlinger f.eks. i forbindelse med undervisningen på skolen og som tribune ved arrangementer på pladsen. Under amfi-møblerne er der mulighed for at etablere cykel-parkering eller opmagasinering. I pladsens vestside plantes flere træer, så det grønne træk i området styrkes og så der skabes en rumlig overgang mellem pladsen og boligbebyggelsen. Der placeres desuden en række opholdsmøbler og hævede bede, der vil styrke den grønne karrakter på pladsen. De eksisterende P-pladser sløjfes og forudsættes placeret i de tilstødende gader. En del af Bypladsens eksisterende belægninger, primært fortorvene, er af god kvalitet og kan genbruges. Det foreslås derfor, at belægningerne renoveres og fornyes lokalt. Den nuværende vejbane får således en ny belægning ligesom den sænkede del af pladsen nær skolen. Lys spiller en vigtig rolle på bypladsen. Det foreslås, at der opstilles 4 højtsiddende lysamaturer, kombineret med lav belysning evt. nedsænket i fladen. Pladsens bygningsfacader belyses også, så de står tydeligt frem i de mørke timer. Der kan evt. indarbejdes et eller flere lyskunstværker. Der er for nyligt indrettet en cafe på det syd-vestlige hjørne af Sjællandsgade og Pricesse Charlottes gade. Det er derfor hensigten at en del af Bypladsen i fremtiden bruges til udeservering. 17

LEGEPLADSEN nyt fritidshjem ophold vertikal legeplads Legepladsen er betegnelsen for det areal der ligger mellem skolen og Meinungsgade. Dette areal fremstår i dag meget nedslidt og utidssvarende. De mange hegn, der omkranser arealet er hullede, rustne og nedslidte og skæmmer hele området. Belægninger og inventar er også meget nedslidt og trænger til at blive fornyet. De mange lave beplantninger buske og hække - lukker området visuelt af, skabe mange mørke kroge og gør området skummelt og utrygt om aftenen. De store træer, der står i kanten af området, er det eneste, der skaber en særlig kvalitet, og de ønskes derfor bevaret i videst muligt omfang. Gymnastiksalen, der ligger ved siden af skolen ud mod legepladsen, er en lukket og introvert bygning og bidrager ikke på nogen måde til de udendørs aktiviteter. horisontal legeplads gymnastiksal På området fi ndes der i dag to midlertidige bygninger, der huser fritidshjemmet. Disse to bygninger fjernes, når den ny bygning til fritidshjemmet står klar. Den nye bygning placeres langs meinungsgade og forventes at kunne tages i brug medio 2009. Modelfoto af Legepladsen 18

Et byrum til leg idræt og bevægelse Vi foreslår, at der etableres en stor legeplads på arealet. Legepladsen understøtter visionen om et byrum til leg, idræt og bevægelse. Her skal børn og unge inspireres til aktiviteter og fysiske udfoldelser af den uformelle slags, her skal være rum til at bruge kroppen på nye og anderledes måder. Fremfor at dele legepladsen op i funktionsbestemte zoner, har vi valgt at dele legepladsen op i to arealer med hver deres rumlige orientering: en horisontal legeplads og en vertikal legeplads. En horisontal legeplads Mod vest placeres den horisontale legeplads. Den horisontale legeplads er en åben og sammenhængende flade fri for kanter, hegn og barrierer. Her handler det om at understøtte de lege og aktiviteter, der fordrer en plan og hård flade. Det kan f.eks. være lege med rulleskøjter, skateboard, sjippetov eller boldspil, der ikke kræver mål, opstregning eller bander. Den horisontale legeplads kan også bruges til at opstille flytbare legeredskaber som byggeklodser, kegler eller lignende. Fladen udsmykkes med et dekorativt, organisk formet mønster, der kan inspirere til en anden form for brug af fladen end de sædvanlig rektangulære sportsbane-opstregninger. Gymnastiksalen åbnes op ud imod fladen, så salen bringes mere i spil i forhold til de udendørs aktiviteter. Dette gøres ved at etablere en døråbning i gymnastiksalens facade evt. suppleret med en eller flere vinduesåbninger. Det er dog vigtigt, at salen i alle tilfælde kan skærmes af for kig udefra, så der kan skabes en privat sfære inde i salen. En vertikal legeplads Mod øst placeres den vertikale legeplads. Den vertikale legeplads danner rammen om bevægelse og leg, der går i højden. Her kan man klatre, rutsche, balancere, hoppe, kure og kælke. Den vertikale legeplads skal invitere til lege og aktiviteter, der kan styrke både motorik og fysik. Den nye bygning til fritidshjemmet danner rammen om den højest beliggende del af legepladsen; tagfladen ovenpå fritidshjemmet. To trapper - én i hver ende af bygningen - fører op til tagfladen, hvor man stående i 8 meters højde imellem trækronerne kan nyde udsigten over hele legepladsen. På tagfladen etableres en skøjtebane med syntetisk is, som gør det muligt at stå på skøjter hele året og som desuden har lave driftsomkostninger ifht. konventionelle isskøjtebaner. En lang rutschebane fører hele vejen ned fra taget og bliver uden tvivl en af Københavns længste og mest spektakulære. Rutschebanen opdeles i forskellige niveauer, så der er udfordringer for børn i alle aldre. Under den svævende fritidshjemsbygning opføres en såkaldt seven-eleven -bygning. Denne bygning skal være et multianvendeligt beboerhus til områdets beboere, som kan benyttes i alle dags- og aftentimer. Bygningen vil foruden to multianvendelige rum indeholde toilet og depot. Den vertikale legeplads indeholder desuden klatrestativer, balancebomme, gynger, vipper og andre bevægelige legeredskaber. Der opsættes naturligvis også opholdsmøbler, til dem der trænger til et hvil, eller som kun vil kigge på. Fladen belægges med bløde materialer, der egner sig som faldunderlag; gummi, grus, sand, træflis eller lignende. Disse forskellige materialer vil også inspirere til forskellige former for leg. Belysningen skal dække hele området og sikre en jævn og klar belysning af hele området, så det ikke bliver mørkt og utrygt, at færdes der i aftentimerne. Belysnngen ophænges evt. i et net båret af master, der placeres mellem træerne langs kanten. 19

nyt skur til opbevaring ophold langs kanten ny boldbane Modelfoto af Sportspladsen 20

SPORTSPLADSEN Sportspladsen placeres bag skolen i forbindelse med gårdanlægget bag boligbebyggelsen i Meinungsgade/Guldbergsgade. Arealet indeholder i dag en mindre legeplads samt et skur til opbevaring. Legepladsen er anlagt indenfor de seneste år og er stadig i god stand. Arealet afgrænses i dag af et metalhegn ind mod gårdanlægget ved siden af. Dette hegn blev i sin tid sat op for at forhindre at gårdanlægget blev brugt som gennemgangszone. Arealet ligger forholdsvis isoleret i forhold til de andre udearealer omkring skolen og i forhold til gaderne i området. En boldbane til hele året Der er et stort behov for en boldbane i området. Både for skolens børn og for de lokale beboere. Den eksisterende boldbane, der ligger ved siden af gymnastiksalen, er meget nedslidt og trænger til fornyelse. Den er meget brugt, men optager forholdsvis meget plads i forhold til de andre rekreative funktioner, der ønskes i området. Vi foreslår derfor, at boldbanen placeres på det lille areal bag skolen, så boldbanen får sit helt eget rum og ikke optager så meget plads som i dag. Boldbanen skal være af højeste kvalitet og skal kunne bruges hele året. Vi foreslår derfor, at der anlægges en kunststofbane med belysning, så banen kan bruge hele året - også i eftermiddags- og aftentimerne i den mørke halvdel af året. Banen indhegnes på alle sider, og der opsættes bander såfremt, der kan findes frem til en støjsvag løsning. Banen skal kunne bruges til forskellige former for boldspil: Fodbold, basket, volleyball m.v. Banens dimensioner lever op til DBUs krav til minikunststof baner og kan bruges til boldspil med op til 14 børn ad gangen. 21

Modelfoto af den vertikale legeplads

ORGANISATION OG BRUGERSTYRING Brugerbestyrelsen I fremtiden vil de 3 pladser være et offentligt friareal. Driften og vedligeholdelse vil i fremtiden være et kommunalt anliggende. Hvis der inddrages arealer fra de private grundejere, eksempelvis ved Lejerbo, indgås der aftaler mellem Københavns Kommune og den enkelte grundejer. Drift og vedligeholdes af seven-eleven bygningen og tagfladen varetages af Københavns kommune. Selve administrationen og en evt. bemandning skal afklares mellem skole, fritidshjem og øvrige kommunale myndigheder. Formål og kompetencer Brugerbestyrelsen er et lokalt repræsentantskab, som fungerer som generator og koordinator for aktiviteter, events, happenings og andet på de beskrevne arealer. Brugerbestyrelsen etableres med det formål at udfylde de fremtidige fysiske rammer med aktiviteter til glæde for især brugerne af de 3 pladser, men også for at skabe synergi til andre aktiviteter i byen, understøtte netværk og opsamle erfaringer vedr. aktivitetsskabelse. Seven- eleven bygningen og tagflade på fritidshjemmet vil ligeledes være underlagt en brugerbestyrelse. Organisering Brugerbestyrelsen består af lokale interessenter, som indgår i et samarbejde med relevante parter i kommunen. Antallet af personer i brugerbestyrelsen skal afklares nærmere, interessenter skal udpeges. En demokratisk proces for valg skal ligeledes defineres i det videre arbejde. Umiddelbar kan brugerbestyrelsen kan repræsentere: Repræsentanter fra styregruppen for områdefornyelsen (frem til realiseringen er afsluttet) Beboere i området. F.eks. repræsenteret ved ejere, lejere og almene boligafdelinger. Interessenter, som Guldbergskole, Lejerbo, Fritidshjemmet, Simeons Kirke, relevante parter i kommunen. Øvrige interessenter, som lokale foreninger og institutioner, Idrætsfritidsklubben Skjold Nørrebro, Jagtvejsprojektet, Agenda 21. v. Blegdamsvej, Nørrebro Handelsforening, og andre. 23

UDEAREALER OMKRING GULDBERG SKOLE I SJÆLLANDSGADE - PRISOVERSLAG Alle priser er ex. moms. LEGEPLADSEN (4.550 m2) Byggeplads og rydning klargøring til projektudførelse 500.000 Belægninger inkl. trapper, ramper, kanter m.v. 3.000.000 Jordkonstruktion ved bakke og sænkning 120.000 Træer 80.000 Anden beplantning 100.000 Belysning 750.000 Inventar - møbler, legeredskaber, skilte m.v. 1.300.000 Åbning af Gymnastiksal mod legeareal 200.000 Div hegn og afgrænsninger 300.000 Afvanding div. ledningsarbejder og faskiner 150.000 Samlet pris for legepladsen 6.500.000 UDEAREALER VED FRITIDSHJEMMET (400 m2) Skøjtebane m. syntetisk is på tagflade 1.600.000 Seven-eleven -lokaler under firtidshjemsbygning 1.700.000 Rutschebane fra tagflade 300.000 Samlet pris for udearealer ved fritidshjemmet 3.600.000 SPORTSPLADSEN (850 m2) Byggeplads og rydning klargøring til projektudførelse 150.000 Belægninger inkl. trapper, ramper, kanter m.v. 270.000 Boldbane inkl. hegn, net, bander, mål, belægning m.v. 1.100.000 Belysning 100.000 Beplantning 30.000 Inventar - møbler m.v. 50.000 Støttemur og hegn mod Lejebo 100.000 Redskabsskur 200.000 Afvanding div. ledningsarbejder og faskiner 50.000 Samlet pris for Sportspladsen 2.050.000 ANKOMSTAREALET (350 m2) Byggeplads og rydning klargøring til projektudførelse 30.000 Belægning /slidlag 60.000 Inventar - møbler m.v. 80.000 Belysning 50.000 Samlet pris for Ankomstarealet 220.000 BYPLADSEN (2.750 m2) Byggeplads og rydning klargøring til projektudførelse 300.000 Belægninger inkl. trapper, ramper, kanter m.v. 1.600.000 Træer 80.000 Anden beplantning 100.000 Belysning og lyskunst 700.000 Inventar - møbler, skilte m.v. 500.000 Amfi-møbler 1.200.000 Afvanding div. ledningsarbejder og faskiner 100.000 Samlet pris for Bypladsen 4.580.000 SAMLET PRIS 16.950.000 Udisponeret (20%) 3.390.000 SAMLEDE ANLÆGSUDGIFTER 20.340.000 Rådgiverhonorar (15%) 3.051.000 SAMLET TARGETPRIS 23.391.000 24