Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt sammensatte grupper og indholder en introduktion til de faglige og praktiske rammer for projektarbejdet. 1. De faglige rammer for projektforløbet Menneskelig sundhed er af verdenssundhedsorganisationen (WHO) defineret som en dynamisk tilstand af fuldstændig mentalt, fysisk, åndeligt og socialt velvære. Det vil sige en tilstand, hvor man har det godt både med sig selv, sin krop, sine omgivelser og tilværelsen i almindelighed. Sundhed forbindes ofte med fornuftig levevis og forebyggelse af sygdom, men forebyggelse er ingen garanti for at undgå sygdom og deraf følgende konsekvenser for det enkelte menneskes livskvalitet. Mange sygdomme kan heldigvis afhjælpes med korrekt behandling. Behandlingen indgår normalt i det man kalder den diagnostisk-terapeutiske cyklus; observation, diagnose og terapi. I den moderne sundhedssektor er teknologi en vital del af alle tre faser. Eksempler er monitorering af f.eks. hjerte og blodtryk, beslutningsstøttesystemer ved f.eks. insulindosering og strålebehandling ved cancer. Der bliver hele tiden gjort nye videnskabelige opdagelser også indenfor sundhedsteknologi. Der offentliggøres kontinuerligt ny viden og nye opfindelse som giver mulighed for praktisk anvendelse af viden i form af nye metoder, nye apparater og nye teknologier. Som kommende ingeniører er det naturligt at fokusere på de teknologiske udfordringer i design og implementering af apparater og systemer, men ingeniører har også et moralsk ansvar for at udvikle teknologi, som er til gavn for samfundet og borgerne. Det ansvar kræver indsigt i, og forståelse af den kontekst som teknologien skal fungere i. Som følge af ny viden og nye teknologier er det muligt at diagnosticere og behandle flere symptomer og sygdomme, men de ressourcer sundhedssektoren råder over i form af f.eks. fysiske rammer, personale og økonomi er ikke ubegrænsede, og derfor er det nødvendigt at prioritere. I den virkelige verden kan det være vanskeligt at lave en sådan prioritering, fordi der kan være forskellige og eventuelt modstridende interesser og opfattelser af, hvilke faktorer og argumenter der skal vægtes højest, når der skal træffes en beslutning. Derfor kan der laves en analyse af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi inden nye apparater eller procedurer indføres. I det første projektarbejde skal alle studerende ifølge Studieordningen arbejde med Analyse af en sundhedsteknologisk problemstilling, der tager udgangspunkt i en medicinsk teknologi. Hvad er medicinsk teknologi? Medicinsk teknologi er procedurer og metoder til undersøgelse, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse inklusiv apparaturer og læge midler (fra Medicinsk Teknologivurdering. Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? udgivet af Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering) Hvad er en sundhedsteknologisk eller medicinsk problemstilling? En sundhedsteknologisk eller medicinsk problemstilling tager udgangspunkt i et reelt problem og i dette projekt skal problemstillingen være centreret omkring en medicinsk teknologi. En problemstilling er ofte formuleret som et spørgsmål, der besvares igennem projektarbejdet og udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport.

Vejlederne forventer at alle grupper tager udgangspunkt i følgende overordnede problemstilling i pilotprojektet (ST-P0): Hvilke forhold vil I argumentere for at beslutningstagere skal inddrage inden de beslutter om en ny medicinsk teknologi skal indføres eller anvendes rutinemæssigt i sundhedssektoren fremover? Vi forventer at spørgsmålet er tilpas bredt til at det vil give anledning til at søge en masse information om en nyere medicinsk teknologi og en del diskussioner i projektgrupperne i forhold til, hvilke argumenter der er relevante at inddrage. Hvordan laver vi en analyse af en medicinsk teknologi? Der findes flere metoder til at udføre en analyse af en medicinsk teknologi. Det, der kan være med til at strukturere eller drive analysen er et sæt af spørgsmål, der tilsammen kan hjælpe jer til at kunne svare på problemstillingen. Et sæt af mulige, gode spørgsmål er givet i figuren til højre, som er taget fra en efterhånden gammel pjece: Medicinsk Teknologivurdering. Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? udgivet af Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Det er også muligt at og søge inspiration i tidligere P0- projekter på Sundhedsteknologi i projektdatabasen (læs hvordan på http://www.tnb.aau.dk). Vær opmærksom på at projektrapporterne ikke nødvendigvis opfylder kravene i Studieordningen. 2. De praktiske rammer for projektforløbet Valg af specifick medicinsk teknologi og problemstilling Der er frit valg i forhold til hvilken problemstilling og teknologi I gerne vil arbejde med, så vi forventer at I søger information og litteratur samt diskuterer forskellige muligheder. Det endelige valg af teknologi og problemstilling foretages i samarbejde med gruppens vejleder for at sikre at niveauet og elementerne i projektforslaget stemmer overens med kravene i studieordningen. Vejledning Hver gruppe har fået tildelt en vejleder, hvis opgave det er at vejlede jer i forhold til at opfylde målene i studieordningen, dvs. lære en masse om sundhedsteknologi og om at lave problemorienterede projekter. Der afholdes typisk etmøde om ugen med vejleder,hvor I fremlægger jeres ideer skriftligt og mundtligt og får kommentarer og hjælp fra vejlederen. I kan kontakte jeres vejleder og sende materiale inden møderne pr. email.

Jeres vejleder i P0-projektarbejdet har følgende primære opgave: At sikre, at projektgruppens studerende får den fornødne faglige og metodiske vejledning I samarbejde med projektgruppen at konkretisere specifikke mål for projektarbejdet Holde sig løbende orienteret om de studerendes udvikling af faglige og metodiske færdigheder ved regelmæssige møder med projektgruppen Holde sig løbende orienteret om samarbejdet i gruppen og den enkelte studerendes bidrag til og funktion i dette, samt hjælpe med til løsning af eventuelle problemer og konflikter Litteratur I skal selv søge relevant litteratur til brug i projektarbejdet. Herunder er nogle links der kan inspirere jer til at komme igang med at søge litteratur og til valg af problemstilling. Vejledergruppen forventer at I læser og diskuterer de to første kilder i listen indenfor den første uge. Studieordningen for sundhedsteknologi uddannelsen, som beskriver de krav og læringsmål der er for de enkelte projektarbejder og kurser (dvs. hvad det forventes at I skal kunne til eksamen) http://www.smh.aau.dk/digitalassets/47/47936_st_so_bsc_2012_godkendt_juni2012.pdf Introduktionskapitlet (Introduction and Preface) samt indholdsfortegnelserne for volume 1 og volume 2 i The Biomedical engineering Handbook, eds. Joseph D. Bronzino, 2nd edition, 2000, IEEE Press. Elektronisk adgang (kun via PC ere på AAU eller på AAU nettet) til bøgerne findes her: http://www.crcnetbase.com/isbn/9780849385940 Aalborg Universitets Bibliotek (AUB). Her har I mulighed for at søge i relevante litteratur databaser (søg under databaser, medicin) og hvor I også finder en introduktion til, hvordan man laver litteratursøgning. http://www.aub.aau.dk/ Pubmed. http://www.pubmed.com/ (database for medicinsk videnskabelig litteratur) CRCnetbase, http://www.crcnetbase.com/ (database for medicinsk videnskabelig litteratur) Sundhedsstyrelsen. http://www.sst.dk/ Dagens Medicin. http://www.dagensmedicin.dk/ Ugeskrift for læger. http://www.ugeskriftet.dk/ Ingeniøren. http://ing.dk/ Aflevering af projektrapport og procesanalyse Afleveringsdato for projektrapport og procesanalyse findes i jeres skema. Retningslinjer for aflevering og trykning af rapporter findes på hjemmesiden. Projektrapporters opbygning Problemorienterede projekter dokumenteres oftest i projektrapporter bygget op som vist i figuren til højre. Opbygningen af eller strukturen i et konkret projekt kan variere ift. den viste model, fordi de problemstillinger der arbejdes med er forskellige. Der er fra administrativt hold fastsat et maksimum på 20 sider i den første projektrapport.

Procesanalyse Udover en projektrapport, der dokumenterer jeres besvarelse af det overordnede spørgsmål, skal alle grupper også udarbejde og aflevere en procesanalyse. Procesanalysen er et dokument der beskriver og analyserer den arbejdsproces der har ført til projektets resultat. Hovedformålet med procesanalysen er at få sat fokus på gruppens arbejdsproces. En projektgruppe udvikler sig gennem at eksperimentere og reflektere med gruppeprocessen. Det vil sige måden den holder møder på, fordeler roller, uddelegerer arbejde, organiserer projektledelse, håndterer konflikter, samt planlægger og styrer projektarbejdet på. For at lave en procesanalyse skal I have noget materiale at skrive om, og det får I kun ved aktivt at arbejde med de forskellige metoder og teknikker I får præsenteret i PV kurset. En vejledning til hvad en god procesanalyse skal indeholde får I præsenteret et par dage inden procesanalysen skal aflevereres. Det er derfor vigtigt at I skriver alle jeres metoder og erfaringer med metoderne ned, så I har noget tekst at arbejde med, når I får mål og struktur præsenteret. Procesanalysen må max fylde 5 sider. Eksamen/fremlæggelsesseminar Den første projekteksamen foregår som et fremlæggelses-seminar hvor hele gruppen er til eksamen samtidigt. Deltagerne i fremlæggelses-seminaret er udover alle gruppens medlemmer, medlemmer fra en anden projektgruppe fra faggruppen (kaldes opponent-gruppe), hovedvejleder og en ekstra vejleder. Gruppens medlemmer skal samlet forberede og fremføreen kort, mundtlig præsentation af projeket (ca. 10 min), hvorefter opponentgruppe, hovedvejleder og ekstra vejleder stiller spørgsmål som gruppens medlemmer så individuelt skal svare på. Eksamen vil samlet vare 45-60 min for alle gruppens medlemmer, og vejlederne vurderer om de enkelte gruppemedlemmers præstation bedømmes bestået eller ikkebestået. Hvis man får bedømmelsen ikke bestået vil man blive tilbudt en ny eksamination indenfor 8 uger. Fortsættelse af projektarbejdet og projekt-samarbejdet i næste projektperiode Umiddelbart efter Ruskursus, hvor I kommer til at arbejde med forskellige teambuilding aktiviteter og diskutere bl.a. AAUs studieform, bliver I introduceret til hvordan man udarbejder en egentlig Medicinsk Teknologi Vurdering. Det er målet i P1-projektperioden at gennemføre en MTV for en af projektgruppen valgt teknologi som kan være den I har arbejdet med i P0-perioden eller en anden. Det beslutter projektgruppen efter Ruskursus. I fortsætter samarbejdet i de administrativt sammensatte projektgrupper, fordi det giver de bedste muligheder for at lære at arbejde professionelt og effektivt sammen. Andre gode links Første studieår Her finder I alle praktiske oplysninger om rammerne for 1. semester http://www.tnb.aau.dk Moodle Moodle er et Learning management system hvor I vil finde oplysninger om kursusbeskrivelser, kursuslitteratur osv. I Moodle har du også mulighed for at kommunikere med studiesekretær og undervisere.

http://smh.moodle.aau.dk/course/view.php?id=326 Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Her finder I information om, hvad der forskes og undervises i på det institut, hvor projektvejlederne i P0-perioden er ansat http://www.hst.aau.dk/ Forskning på Aalborg Universitet En oversigt over forskningsprojekter og resultater kan findes her: http://vbn.aau.dk/ Aalborg Universitets Hospital Inklusiv beskrivelser af de enkelte afdelinger samt hvad der forskes i på sygehuset: http://www.aalborguh.rn.dk/ Studievejledningen http://www.studievejledning.aau.dk/ Med venlig hilsen, Pia Elberg, pbe@hst.aau.dk, semesterkoordinator, vejleder Anne Randorff Højen, arra@hst.aau.dk, vejleder