Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference 26.03.07 i Slagelse. De livshistoriske forudsætninger for at være social- og sundhedshjælperelev: Hvilke subjektive, livshistorisk tilegenede, orienteringer har kvindelige social- og sundhedshjælperelever i forhold til omsorgsarbejdet, og hvordan kan disse orienteringer forstås? Hjælperarbejdet som læringsrum: Hvordan møder social- og sundhedshjælperelevernes orienteringer arbejdes indhold og rammer, og hvilke dilemmaer opstår der for hjælperen i dette møde? 1
Det empiriske materiale består af: 17 livshistoriske interviews med social- og sundhedshjælperelever, 12 dages observationer i praktikken med 8 forskellige elever, 16 dages observationer på tre social- og sundhedsskoler. Teoretiske induktioner: - at sociale og kulturelle processer, der kan observeres i individuelle cases på baggrund af teoretiske forståelser kan siges at være relevante også i andre kontekster. Empiriske generaliseringer: - fremskrivninger af træk og tendenser, der findes som genkommende mønstre i materialet. 2
Teoretisk induktion: - Det specifikke indhold i hver enkelt livshistorie varierer, men at det er generelt, at der i ethvert menneskes liv etableres dynamiske logikker, der får bestemte måder at handle, føle og tænke på til at blive karakteristiske for dette menneske. - Gennem sin unikke psyko-biografi danner den enkelte subjektive betydninger, og disse betydninger har indflydelse på valget af uddannelse og job. Empirisk generalisering: - Relationen til borgeren, man hjælper, er af central vigtighed for de kvindelige social- og sundhedshjælperelever. - På tværs af alder, tidligere uddannelse og arbejdserfaringer er en gennemgående optagethed af relationen til borgeren karakteristisk. 3
Livshistoriske baggrunde for elevernes orienteringer: Socialisation til omsorgsudøver Fra ikke-uddannelsesvante miljøer Turbulente familiebaggrunde Sosu-uddannelserne Et oplagt valg : Retter sig mod omsorgsarbejde, er forholdsvis korte, ikke udpræget boglige. Man kan få arbejde overalt i landet, Arbejdstiderne er fleksible. 4
Elevernes orienteringer: Ikke profiler, men spændinger mellem poler: Karrierevej indenfor omsorgsfag Indre trang Passe på liv, Udøve omsorg Nødvendighedspræget vej til stabil position på arbejdsmarkedet Ydre tvang Tilbud man ikke kan sige nej til. Arbejdet mellem poler: Subjektivt meningsgivende Mulighed for relationer til borgerne man hjælper Samfundsmæssigt vigtigt/nødvendigt Angstprovokerende møde med forfald, ensomhed, død. Alene-arbejde Lav status, ringe muligheder for anerkendelse 5
Lotte: Altså jeg overvejede også, altså det er fordi, jeg godt kan lide gamle mennesker, deres historier. Det interesserer mig. Men altså, det jeg så hører jo, det er jo, at man desværre ikke har så meget tid, som man godt kunne tænke sig. Men det er jo nok det der med, at man godt vil hjælpe folk, som ikke selv kan klare sig. Og jeg vil bare, altså jeg vil håbe, at jeg med min, altså jeg ved, der er travlt og sådan noget, men jeg vil da håbe, at jeg med min person og mig som menneske kan give deres hverdag måske et ekstra lille højdepunkt eller et ekstra lille altså gøre mit besøg, så de måske bliver glade eller til en ekstra lille oplevelse eller et eller andet, ikk. 6
Solveig: jeg har altid sagt at gamle mennesker og døde dyr, det vil jeg simpelthen bare ikke, alt muligt andet ku jeg leve med, men så min søster, hun havde, hvert år havde hun arbejdet på sådan en minkfarm i sæsonen der for at tjene noget ekstra, Men eh, så fik jeg lige hendes tjans der et år, så tænkte jeg det havde jeg godt nok aldrig forestillet mig, så sad jeg og ledte efter et arbejde med computeren bagefter, da det var overstået, og så så jeg de søgte nogle afløsere på et plejehjem, og så tænkte jeg, jamen så kan jeg, hvis jeg kan med døde dyr, så kan jeg vel også med gamle mennesker, sådan Og det var godt nok lige i starten, da syntes jeg godt nok at det var, det var altså ikke lige noget for mig men da der var gået et stykke tid, så syntes jeg faktisk det var helt fantastisk dejligt! Jeg tror det var kontakten med menneskerne der, og sådan, det var spændende, sådan at komme ind i andre menneskers liv og, og det var også afvekslende, jeg er faktisk meget glad for, - nu har jeg det sådan, at det er da det bedste arbejde, jeg nogensinde har haft, det er helt sikkert 7
Omsorgsrationalitet: - beskriver en bestemt logik, der optræder i og i forhold til konkrete situationer, - en logik hvor hensynet til opfyldelsen af den andens behov er primært - er et sociologisk begreb. Omsorgsorientering: - et begreb, der fanger en rettethed mod at indgå i omsorgsrelationer. - indebærer, at det at indgå som omsorgsudøver i denne type relationer i sig selv er subjektivt meningsgivende og derfor noget man aktivt tilstræber og opsøger. kan forstås indenfor en psykodynamisk teoriramme, som en særlig måde, hvorpå den enkelte investerer psykisk energi. 8
Kulturel dimension Omsorgsudøveren: subjektivitet og livshistorie Psykodynamisk Dimension Borgeren: Udtryk for forfald Eksistentiel dimension Økonomisk, organisatorisk dimension Et double-binded læringsrum: Omsorgsrationalitet er på en gang er en forudsætning for at kunne udføre de opgaver, der er tættest på den hjælpetrængende, for eksempel den personlige pleje hos de mest svækkede borgere. Omsorgsrationaliteten underkendes af økonomi og arbejdsorganisering i feltet. 9