Rettelse til Forskningsbiblioteksstatistik 2002 Nedenstående indgår i stedet for siderne 917 i den oprindelige publikation. Tiårsoversigt for 17 af de største forskningsbiblioteker Denne oversigt har til formål at belyse udviklingen i forskningsbibliotekernes virksomhed og økonomi i det seneste tiår. Der er til dette formål udvalgt biblioteker fra gruppe 1 og 2 i forskningsbiblioteksstatistikken 2002. Disse to grupper omfatter de største danske forskningsbiblioteker, dvs.: nationalbibliotekerne samt universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner. Der er tilsammen 20 forskningsbiblioteker i gruppe 1 og 2, men kun 17 af disse indgår i denne oversigt. Det er de 17 der har indberettet statistik siden 1992 1. For perioden som helhed kan der konstateres en stigende tendens. Benyttelsen af både forskningsbibliotekernes traditionelle materialer og de nyere elektroniske ressourcer øges. Samtidig stiger udgifter til biblioteksvirksomheden, og der har været et stigende årsværksforbrug i perioden, der dog er faldet i det sidste år. Der sker fortsat en indførsel af digitale materialer på bekostning af de trykte materialer. Disse temaer vil blive nærmere belyst i det følgende. Samlet udlån og download Den samlede benyttelse af de 17 forskningsbibliotekers materialer og elektroniske ydelser stiger. Figur 1 viser udviklingen i bibliotekernes samlede udlån opgjort i fysiske enheder og benyttelsen af digitale monografier og elektroniske seriepublikationer opgjort som download. Figur 1. 17 forskningsbibliotekers samlede udlån og download 10.000.000 Udlån og download 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 Download af digitale monografier og elektroniske seriepublikationer 1.396.216 2.807.145 3.644.313 Udlån af fysiske enheder 3.557.368 3.767.722 3.986.851 4.209.938 4.579.009 4.987.217 5.108.285 5.530.326 5.908.647 6.401.039 Tabel 3a 93, 94, 95, 1996, 1997. Tabel 3 1998, 1999, 2000, 2001. Tabel 5 20002001, Tabel 4 og 7 2002. Bemærkninger se tabel A. I tiårsperioden 19932002 har der i alle årene været en stigning i det samlede udlån. Stigningen i udlånet udgør for hele perioden 79,9%. Stigningen i udlånet fra 2001 til 2002 er på 8,3 %. Udlånstallene for 2002 er ikke helt sammenlignelige med 2001 og vil generelt være lidt højere i 2002, da der er nye optællingsmetoder for udlån af et interurbanindlånt materiale og kopier. Bibliotekets udlån af interurbanindlånt materiale har ikke hidtil talt med i det direkte lån, men det indgår nu på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopier som erstatter udlån fuldt ud i udlånstallet uanset om kopieringen foretages af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. 14 ud af 17 biblioteker har haft en fremgang i udlånet fra tiårsperiodens begyndelse til dens slutning. To af disse biblioteker har haft en udlånsfremgang på mere end 200%, mens tre biblioteker har haft en udlånstilbagegang. Indberetning af benyttelsen af bibliotekernes online ressourcer (download) startede i 2000. Sammenlægges udlånet med benyttelsen af digitale monografier og elektroniske seriepublikationer, er den sammenlagte benyttelse steget med 182,4% fra 1993 til 2002 og fra 2001 til 2002 med 15,3%. 1 Gruppen på de 17 biblioteker: Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek (OUB+HBSK+SUC indtil 1999), Aalborg Universitetsbibliotek, Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek, Danmarks Farmaceutiske Bibliotek, Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Danmarks Tekniske Videncenter, Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek, Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek, Handelshøjskolens Bibliotek i København, andelshøjskolens Bibliotek i Århus, Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (Byggeriets Studiearkiv indtil 1999) og Kunstakademiets Bibliotek. 9
Der skal dog tages højde for at der kommer stadig flere biblioteker med i opgørelsen. 13 ud af 17 biblioteker har opgjort antallet af download i 2002. Disse 13 biblioteker har opgjort antallet af download i både 2001 og 2002. 8 af 13 biblioteker har haft en fremgang i antallet af download i 2002. Benyttelsen af de 17 store forskningsbibliotekers online ressourcer udgør ved slutningen af 2002 36,3% af den samlede benyttelse (udlån + download). Af tabel A fremgår henholdsvis udlån i perioden 19932002 og download 20002002 for hvert af de 17 biblioteker. Ud over udlånet og download er der i 2002 for første gang indsamlet opgørelser over antallet af besøg samt antallet af aktive lånere på de store forskningsbiblioteker. Oplysningerne for de biblioteker der har indberettet, fremgår af tabellerne om de større forskningsbiblioteker tabel 9. Tabel A Udlån Dowvnload 2000 2001 2002 Det Kongelige Bibliotek 492.487 531.494 575.896 534.337 501.198 506.409 518.574 713.935 856.011 1.290.369 140.487 550.875 663.752 Statsbiblioteket 618.980 595.176 615.406 656.594 736.443 889.124 910.968 829.155 963.159 1.103.545 257.700 458.392 685.479 Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek 383.025 402.441 426.881 444.679 474.697 502.197 509.230 499.048 488.071 513.244 89.932 274.109 572.101 Roskilde Universitetsbibliotek 214.118 253.792 264.736 285.580 311.160 323.475 361.834 379.034 365.353 458.663 60.200 79.690 137.309 Syddansk Universitetsbibliotek 342.150 397.441 400.328 408.560 418.647 445.743 488.181 635.960 913.713 824.522 135.200 223.200 340.128 Aalborg Universitetsbibliotek 189.976 186.120 210.216 239.704 288.101 367.866 419.859 497.870 502.890 543.748 77.019 164.401 200.312 Arkitektskolen i Aarhus 19.897 20.392 23.974 34.146 45.952 43.811 50.597 53.132 60.112 67.322 0 0 0 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 8.628 10.830 12.447 14.605 16.180 20.260 18.923 20.797 23.212 26.944 0 2.000 3.300 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 7.186 7.417 5.282 5.044 6.159 5.565 5.109 11.966 13.015 8.601 10.825 21.780 19.812 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 191.326 228.883 254.547 357.177 437.555 496.981 542.437 578.398 644.648 499.277 0 103.917 24.660 Danmarks Tekniske Videncenter 242.645 255.391 262.417 270.236 287.170 352.885 140.566 80.073 80.060 73.923 219.440 268.442 248.638 Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek 121.580 131.534 143.817 144.302 157.021 163.011 170.997 164.535 160.690 134.659 76.000 141.631 140.719 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 21.313 21.527 24.861 25.906 30.316 30.029 29.790 28.001 28.011 24.378 0 0 0 Handelshøjskolens Bibliotek i København 416.569 433.264 447.868 467.350 481.333 501.116 517.857 525.933 462.585 368.166 90.258 321.029 440.734 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 139.970 150.641 181.399 181.103 255.391 255.726 305.362 383.978 196.835 256.238 239.155 197.679 167.369 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 70.989 71.135 71.446 67.290 66.623 71.202 55.495 67.413 94.666 147.788 0 0 0 Kunstakademiets Bibliotek 76.529 70.244 65.330 73.325 65.063 11.817 62.506 61.098 55.616 59.652 0 0 0 Sum 3.557.368 3.767.722 3.986.851 4.209.938 4.579.009 4.987.217 5.108.285 5.530.326 5.908.647 6.401.039 1.396.216 2.807.145 3.644.313 Tabel 3a 93, 94, 95, 1996, 1997. Tabel 3 1998, 1999, 2000, 2001. Tabel 5 20002001, Tabel 4 og 7 2002. Syddansk Universitetsbibliotek = OUB+HBSK+SUC indtil 1998 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek = Byggeriets Studiearkiv indtil 1998 Danmarks Tekniske Videncenters opgørelse i 2000 er efterfølgende korrigeret Interurbanudlån For tiårsperioden 19932002 er interurbanudlånet udlån fra et bibliotek til et andet for de 17 biblioteker samlet set steget med 68,8 %. Udviklingen er sammensat af en stigning fra 1993 til 1998 på 67% og et fald fra 19982000 på 10,4%. En stor del af den markante stigning fra 1997 til 1998 må tilskrives en stigning i Statsbibliotekets interurbanudlån på 91,6%. De to institutioner Folkebibliotekernes Depotbibliotek og Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek blev overflyttet til Statsbiblioteket i 1998. Imidlertid er faldet fra 19982000 på 10,4% mere end udlignet med en stigning i interurbanudlånet fra 2000 til 2002 på 12,8%, således at interurbanudlånet nu er det højeste inden for de sidste 10 år. En mulig forklaring på de sidste års stigning i interurbanudlånet er synliggørelsen af bibliotekernes katalog via Internettet og bibliotek.dk. Derved er bibliotekernes materialer blevet mere synlige for brugerne og andre biblioteker. Brugerne kan således over nettet finde frem til på hvilket bibliotek et efterspurgt materiale er tilgængeligt. Interurbanudlånet udgør i 2002 ca. 11,7% af det samlede udlån, hvilket svarer til medianen for perioden 19932002. Den samlede udvikling i de 17 bibliotekers interurbanudlån fremgår af figur 2. Figur 2 17 forskningsbibliotekers samlede interurbanudlån til andre biblioteker 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 Antal interurbanudlån 438.647 438.742 452.506 499.906 555.090 732.503 708.866 656.225 692.190 740.283 Tabel 3b 93, 94, 95, 1996, 1997. Tabel 4 1998, 1999, 2000, 2001. Tabel 5 2002. Se bemærkning under tabel B. 10
Der er bibliotekerne imellem en stor forskel på udviklingen i interurbanudlånet fra starten af tiårsperioden til slutningen. Seks biblioteker har haft fremgang i interurbanudlånet på over 200%, mens tre biblioteker har haft en tilbagegang. De store forskningsbiblioteker skulle for første gang i 2002 opgøre interurbanudlånet efter om det er til et folkebibliotek eller til andre offentlige biblioteker. 14 ud af de 17 biblioteker har fordelt deres interurbanudlån på disse to typer af biblioteker i Danmark. For disse 14 biblioteker er forholdet mellem interurbanudlånet (eksklusiv fornyelser) til folkebiblioteker og til andre offentlige biblioteker ca. 1:2. Se nærmere i tabellerne for de store forskningsbiblioteker om interurbanudlån i tabel 5, side 52. Nedenfor er der i tabel B angivet de 17 bibliotekers samlede interurbanudlån fra 1993 til 2002. Tabel B Antal interurbanudlån Det Kongelige Bibliotek 34.372 38.544 40.901 48.137 46.732 49.766 35.354 40.832 45.633 50.746 Statsbiblioteket 133.292 128.343 132.722 140.096 149.616 286.610 281.129 290.785 285.479 306.601 Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek 134.305 143.665 137.179 144.495 153.079 156.969 157.072 133.411 136.963 117.659 Roskilde Universitetsbibliotek 16.440 16.726 17.876 21.409 21.692 26.244 27.897 28.539 27.883 43.123 Syddansk Universitetsbibliotek 39.845 43.365 47.575 44.379 47.207 55.620 49.822 47.976 61.657 65.477 Aalborg Universitetsbibliotek 10.856 7.000 9.260 14.832 16.231 19.984 22.296 20.982 36.625 49.203 Arkitektskolen i Aarhus 575 590 686 578 746 798 568 823 766 1.087 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 639 562 1.678 2.040 1.341 2.653 1.955 2.276 2.113 3.355 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 414 444 567 590 597 565 582 587 549 545 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 13.069 10.811 10.484 30.339 32.265 35.969 43.844 46.266 49.511 43.900 Danmarks Tekniske Videncenter 27.707 23.320 26.776 22.101 50.186 57.705 50.000 10.278 3.538 5.838 Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek 10.230 9.052 9.873 14.182 16.503 17.731 17.197 15.822 16.088 14.024 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 113 204 136 122 138 158 112 78 88 90 Handelshøjskolens Bibliotek i København 13.922 12.475 12.596 12.546 12.612 13.540 14.236 13.855 18.432 24.892 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 1.629 2.698 3.221 3.059 4.960 6.589 5.897 2.719 5.165 7.424 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 676 496 586 674 879 1.285 378 375 375 4.377 Kunstakademiets Bibliotek 563 447 390 327 306 317 527 621 1.325 1.942 Sum 438.647 438.742 452.506 499.906 555.090 732.503 708.866 656.225 692.190 740.283 Tabel 3b 93, 94, 95, 1996, 1997. Tabel 4 1998, 1999, 2000, 2001. Tabel 5 2002. Syddansk Universitetsbibliotek = OUB+HBSK+SUC indtil 1998 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek = Byggeriets Studiearkiv indtil 1998 Driftsudgifter De 17 bibliotekers samlede driftsudgifter er fra 1993 til 2002 steget med 35,7% i løbende priser. Deflateres disse udgifter med Finansministeriets generelle pris og lønstigningsprocenter 2 kan der siges at være en reel stigning i de 17 bibliotekers samlede udgifter på 8,4%. Udviklingen i de 17 bibliotekers udgifter fremgår af figur 3. Figur 3 17 forskningsbibliotekers samlede udgifter i 1.000.kr 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 1.000 kr. løbende priser 479.744 460.377 502.975 551.526 564.126 575.968 637.166 635.108 676.680 650.959 1.000 kr. deflateret 479.744 451.350 483.918 517.687 517.104 514.079 553.211 537.451 554.337 520.260 Tabel 5b 93, 94, 95, 1996, 1997. Tabel 9 1998, 1999, 2000, 2001. Tabel 11 2002. Bemærkninger: se under tabel C. 2 Finansministeriet, Økonomisk administrativ vejledning, Pris og lønforudsætninger hentet den 6.5.2003 på http://www.oav.dk FM generel pris og lønstigning i % 2,0 1,9 2,5 2,4 2,7 2,8 2,6 3,3 2,5 11
Der er tale om et fald i udgifterne fra 2001 til 2002 på ca. 3,8% i løbende priser, dog skal der tages højde for at Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek ikke har indberettet økonomioplysninger i 2002, så faldet er nok nærmere 3,6%. Deflateres bibliotekernes udgifter med den nævnte pris og lønstigning, er der fire biblioteker ud af 17 som har større udgifter ved periodens start end ved slutningen. 5 biblioteker har en stigning på 30% eller mere i deres udgifter fra starten til slutningen af perioden når der deflateres med den nævnte pris og lønstigning. De enkelte bibliotekers samlede udgifter i løbende priser fremgår af tabel C. Tabel C Forskningsbibliotekernes udgifter i alt i løbende priser, i 1.000 kr. Det Kongelige Bibliotek 121.855 109.097 125.062 136.798 144.123 143.264 148.426 140.291 161.154 158.627 Statsbiblioteket 100.233 86.187 90.853 110.181 96.938 113.937 129.867 128.402 133.019 129.287 Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek 42.680 42.072 44.146 44.803 49.816 51.568 57.769 62.070 70.334 69.910 Roskilde Universitetsbibliotek 20.442 20.419 20.990 25.348 25.310 26.845 29.890 26.812 33.379 23.872 Syddansk Universitetsbibliotek 42.166 42.771 43.893 47.886 53.785 45.007 53.484 51.218 54.042 55.289 Aalborg Universitetsbibliotek 29.943 28.217 35.720 36.036 36.168 37.502 42.290 40.967 43.623 40.946 Arkitektskolen i Aarhus 1.821 1.697 1.352 1.526 1.546 1.585 1.689 1.651 1.852 2.228 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 3.893 3.955 4.176 4.232 4.423 3.899 3.893 4.223 3.866 3.283 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 2.915 2.904 3.148 3.266 3.928 3.415 3.639 4.270 4.360 5.152 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 22.384 21.785 24.103 22.822 24.983 26.168 26.854 29.755 31.187 26.317 Danmarks Tekniske Videncenter 39.381 43.914 43.647 44.760 44.997 48.310 58.408 61.710 52.576 50.403 Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek 12.804 14.760 15.876 17.685 18.695 18.836 21.189 20.818 20.715 19.865 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 359 1.542 1.434 1.507 2.358 375 1.633 1.561 1.608 Handelshøjskolens Bibliotek i København 18.101 19.014 25.600 28.900 29.300 28.300 28.671 30.907 32.533 30.454 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 9.822 10.803 11.492 14.088 14.855 13.742 15.586 16.218 17.606 17.863 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 5.101 5.110 5.699 5.666 6.055 5.890 5.959 5.918 6.017 6.713 Kunstakademiets Bibliotek 5.845 6.131 5.785 6.021 6.846 7.326 7.917 8.318 8.811 10.752 SUM 479.744 460.377 502.975 551.526 564.126 575.968 637.166 635.108 676.680 650.959 Tabel 5b 93, 94, 95, 1996, 1997. Tabel 9 1998, 1999, 2000, 2001. Tabel 11 2002. Af Biblioteksårbog 95 fremgår værdien 25,6. Den er her anslået til 25.600. Af Forskningsbiblioteksstatistik 2001 fremgår værdien 1.825,9. Den er senere korrigeret af Danmarks Farmaceutiske Bibliotek til 4.359,6. Ikke opgivet i 2002 Tilvækst af bøger og seriepublikationer I Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets indberetninger indgår pligtafleveret materiale i opgørelserne af tilvæksten af trykte bøger og seriepublikationer. Derfor er gruppen på 17 biblioteker delt i tre i dette afsnit: Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket og en gruppe på 15 biblioteker. For gruppen på de 15 forskningsbiblioteker stiger den samlede tilvækst af trykte bøger og seriepublikationer fra 1993 til 1997 med 22,8% hvorefter den falder fra 1997 til 2002 med 38,4%. En mulig forklaring på faldet siden 1997 i tilvæksten er anskaffelsen af digitale materialer som erstatning for trykte materialer. Det Kongelige Bibliotek havde et markant fald i tilvæksten fra 19972000 på 40,4%, mens Statsbiblioteket har haft en markant stigning i tilvæksten fra 19972001 på 147,3% med et efterfølgende fald fra 2001 til 2002 på 31,3%. Udviklingen fremgår af figur 4 nedenfor. Figur 4 De store forskningsbibliotekers tilvækst af bøger og seriepublikationer Antal fysiske enheder 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 Det Kongelige Bibliotek 74.809 77.485 81.030 71.256 81.655 55.979 38.891 48.635 48.206 46.368 Statsbiblioteket 49.049 48.409 58.233 44.521 44.393 74.045 74.546 95.340 109.778 75.369 Gruppen på 15 biblioteker 156.541 163.307 183.886 187.829 192.155 167.203 159.867 152.910 144.852 118.425 Tabel 2a 93, 94, 95, 1996, 1997. Tabel 1 1998, 1999, 2000, 2001. Tabel 2 2002. Bemærkninger: se under tabel D. 12
De 17 bibliotekers tilvækst af bøger og seriepublikationer fremgår af tabel D. Tabel D Tilvækst bøger og seriepublikationer, antal fysiske enheder Det Kongelige Bibliotek 74.809 77.485 81.030 71.256 81.655 55.979 38.891 48.635 48.206 46.368 Statsbiblioteket 49.049 48.409 58.233 44.521 44.393 74.045 74.546 95.340 109.778 75.369 Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek 22.355 21.394 21.395 22.934 23.879 23.284 21.917 21.236 20.889 17.825 Roskilde Universitetsbibliotek 13.515 13.786 19.070 14.144 13.756 16.482 15.255 12.702 8.461 10.582 Syddansk Universitetsbibliotek 25.236 27.700 27.658 28.834 42.468 23.898 24.800 23.899 24.398 21.200 Aalborg Universitetsbibliotek 16.715 17.840 25.071 32.210 32.487 29.128 23.042 26.893 23.639 17.636 Arkitektskolen i Aarhus 1.268 1.278 1.724 1.491 1.824 1.791 1.793 2.566 2.615 2.709 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 3.838 3.114 9.021 3.100 2.697 2.814 3.320 3.500 3.174 2.123 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 1.095 847 819 1.045 810 894 534 691 574 1.309 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 20.834 21.245 19.846 21.054 21.274 21.702 25.654 24.510 25.040 17.231 Danmarks Tekniske Videncenter 12.498 13.719 11.552 9.317 6.092 3.852 1.848 1.577 1.232 1.242 Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek 10.673 11.130 12.380 14.466 14.087 12.663 13.105 11.484 11.813 5.493 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 129 64 52 137 133 148 111 92 84 85 Handelshøjskolens Bibliotek i København 15.489 18.275 20.865 25.084 23.842 21.217 18.477 14.809 13.732 12.040 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 6.767 7.372 8.000 6.910 4.009 3.966 4.911 3.755 3.350 4.537 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 3.011 2.470 2.754 3.043 885 1.215 1.250 1.000 2.100 2.223 Kunstakademiets Bibliotek 3.118 3.073 3.679 4.060 3.912 4.149 3.850 4.196 3.751 2.190 Sum 280.399 289.201 323.149 303.606 318.203 297.227 273.304 296.885 302.836 240.162 Tabel 2a 93, 94, 95, 1996, 1997. Tabel 1 1998, 1999, 2000, 2001. Tabel 2 2002. Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Fremgår ikke af Forskningsbiblioteksstatistik 2001, men er efterfølgende udregnet som forskellen mellem den samlede tilvækst og de øvrige opgørelser af tilvækst udover bøger og seriepublikationer. Opgørelser af bestanden af elektroniske seriepublikationer startede i år 2000 og i 2002 har 16 af de 17 biblioteker indberettet disse opgørelser. De 12 biblioteker der har indberettet både i 2001 og 2002, har haft en tilvækst på 17,1 % i antallet af elektroniske tidsskriftstitler. De 17 bibliotekers indberetninger af elektroniske seriepublikationstitler fremgår af tabel E. Ud over de elektroniske seriepublikationer er der i tabel 7, side 60, en række andre opgørelser inden for de større forskningsbibliotekers online ressourcer. Tabel E Elektroniske seriepublikationer, antal titler 2000 2001 2002 Det Kongelige Bibliotek 8.950 Statsbiblioteket 8.000 8.743 8.138 Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek 2.270 3.829 4.400 Roskilde Universitetsbibliotek 5.220 5.460 Syddansk Universitetsbibliotek 5.400 7.100 7.303 Aalborg Universitetsbibliotek 5.096 6.129 6.935 Arkitektskolen i Aarhus 2 2 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 196 3.200 3.600 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 2.608 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 590 1.504 3.516 Danmarks Tekniske Videncenter 5.048 Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek 2.200 3.644 7.387 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek Handelshøjskolens Bibliotek i København 2.092 4.250 4.255 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 5.887 6.573 7.701 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 1 16 115 Kunstakademiets Bibliotek 107 Sum 31.732 50.210 75.525 Kilde: Biblioteksårbog, Forskningsbiblioteksstatistik: 2000, 2001, 2002. Tabel 5 2000, 2001. Tabel 7 2002. I forhold til til forskningsbiblioteksstatistik 2000 er Danmarks Veterinær og Jordbrugsbiblioteks antal elektroniske seriepublikationstitler blevet korrigeret til anslåede 2.200. Danmarks Tekniske Videncenters oplysninger for 2000 og 2001 er i forhold til Forskningsbiblioteksstatistik 2000 og 2001 ændret til uoplyst Anvendte ressourcer til indkøb af bøger og seriepublikationer De 17 biblioteker har i løbende priser anvendt 23,7% mindre på anskaffelse af bøger og seriepublikationer i 2002 end i 2001. Det er første gang siden 1994 at der er et fald i løbende priser på indkøbet af bøger og seriepublikationer, når der ses bort fra 1998 hvor et bibliotek ændrede bogføringsprincipper. Der er samtidig et markant fald i antallet af anskaffede enheder fra 2001 til 2002. Denne udvikling skyldes at der i stigende grad anvendes ressourcer på elektroniske seriepublikationer. I perioden 1995 1999 har der været stigende enhedspriser på trykte bøger og seriepublikationer. Fra 1999 til 2002 har enhedsprisen været henholdsvis faldende og stigende i forhold til året før. Udviklingen fremgår af figur 5, tilvæksten af bøger og seriepublikationer af tabel D ovenfor, mens udgifterne til indkøb fremgår af tabel F nedenfor. I fortolkningen af udviklingen i enhedsprisen skal der tages højde for at der i opgørelserne af det trykte materialeindkøb kan indgå elektronisk materiale. 13
Figur 5 Indeks for 17 forskningsbibliotekers samlede indkøb, tilvækst og enhedspris for indkøb af bøger og seriepublikationer 150,0 100,0 50,0 Indeks for tilvækst af bøger og seriepublikationer opgjort i fysiske enheder 0,0 Indeks for indkøb af bøger og seriepublikationer i kr. i løbende priser Indeks for enhedspris i indkøb af bøger og seriepublikationer i løbende priser 100,0 103,1 115,2 108,3 113,5 106,0 97,5 105,9 108,0 85,7 100,0 99,4 111,1 118,9 132,2 124,5 139,4 142,0 157,4 119,9 100,0 96,4 96,4 109,8 116,5 117,5 143,0 134,1 145,7 140,0 Kilde: se under tabel D og F. Tabel F Indkøb af bøger og seriepublikationer, kr. Det Kongelige Bibliotek 10.917.100 10.587.900 11.533.100 14.926.400 16.541.200 16.164.200 13.665.200 15.152.700 17.977.100 15.102.900 Statsbiblioteket 14.028.300 13.627.700 14.695.100 11.350.800 15.130.300 15.533.700 16.809.200 18.280.200 23.338.000 18.264.000 Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek 13.025.300 12.610.900 14.827.100 13.602.500 17.091.800 17.829.300 18.747.500 20.927.400 20.494.600 18.598.000 Roskilde Universitetsbibliotek 5.443.000 5.377.100 5.331.200 7.253.500 7.715.300 7.521.600 8.631.200 7.529.100 9.136.500 4.289.200 Syddansk Universitetsbibliotek 14.238.400 12.299.200 12.713.000 14.493.400 16.233.600 6.257.100 10.877.200 13.039.000 14.208.900 12.494.700 Aalborg Universitetsbibliotek 6.016.100 5.561.900 10.304.100 10.999.900 11.430.800 10.766.900 14.294.000 11.726.900 13.777.100 8.666.900 Arkitektskolen i Aarhus 372.100 326.600 315.700 352.700 359.200 358.200 337.900 427.900 432.400 445.100 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 428.000 1.396.700 1.593.900 1.656.200 1.782.400 1.455.000 1.587.800 1.335.600 1.163.700 799.300 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 874.000 868.700 991.900 902.600 1.216.600 1.029.300 1.206.900 1.336.400 1.345.500 1.321.500 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 4.017.100 3.762.400 3.747.900 4.016.500 4.398.400 5.064.900 6.134.500 6.582.800 6.116.100 4.859.400 Danmarks Tekniske Videncenter 10.685.000 11.779.400 11.102.000 11.587.000 10.107.000 14.334.900 15.734.500 15.706.000 15.191.600 9.079.500 Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek 3.042.900 3.679.300 3.870.000 4.720.200 4.897.900 4.400.700 6.088.000 5.419.600 5.637.200 4.618.200 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 44.400 60.600 55.200 60.700 71.900 56.200 65.000 66.900 87.800 60.700 Handelshøjskolens Bibliotek i København 3.055.800 3.582.200 4.600.000 6.000.000 6.200.000 5.800.000 5.239.200 5.343.500 7.189.200 4.096.200 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 1.552.400 1.791.400 2.052.400 2.499.500 2.893.200 2.420.200 2.845.600 1.942.000 1.891.300 1.775.000 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 444.900 459.100 406.700 484.500 423.000 513.800 734.500 530.200 1.028.400 1.182.000 Kunstakademiets Bibliotek 495.000 407.000 397.000 521.800 777.200 924.000 580.900 580.000 523.000 698.000 Sum 88.679.800 88.178.100 98.536.300 105.428.200 117.269.800 110.430.000 123.579.100 125.926.200 139.538.400 106.350.600 Tabel 5a 93, 94, 95, 1996, 1997. Tabel 9 1998, 1999, 2000, 2001. Tabel 11 2002. Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Alle beløb er indberettet til Biblioteksstyrelsen i 1.000 kr., med en decimal. Beløbene i tabellen er derfor fremkommet ved at gange det indberettede med 1.000 Total for alle materialeindkøb anvendt, da der ikke forelå delopgørelser for 19932001. Total for alle materialeindkøb anvendt, da der ikke forelå delopgørelser. Ændrede bogføringsprincipper i forbindelse med sammenlægningen af OUB, HBSK, og SUC Beregnet ud fra det indberettede materialeindkøb i alt (2000) Anslået beløb ud fra det indberettede 4,6 ( i 1.000 kr.) der fremgår af den trykte forskningsbiblioteksstatistik 1998. Beregnet ud fra medieanen af opgørelserne i perioden 1993 2001 Personaleforbrug De 17 forskningsbibliotekers samlede årsværksforbrug ligger i 2002 7,5% højere end i 1993. Udviklingen er sammensat af en uafbrudt stigning i perioden 19932000 på i alt 18,6 %, og et fald fra 2000 til 2002 på 9,4%. Udviklingen er forskellig bibliotekerne imellem. 8 biblioteker har i slutningen af perioden haft et årsværksforbrug der er minimum 10 % større end i starten af perioden. Andre 6 biblioteker har haft en personalereduktion i årsværk på 10% eller mere i den tilsvarende periode. Udviklingen i årsværksforbrug eksklusiv beskæftigelsesordninger fremgår af figur 6 og tabel G. 14
Figur 6 17 forskningsbibliotekers samlede forbrug af årsværk 1.200 1.000 800 600 400 200 Årsværk 1.047,8 1.077,7 1.109,0 1.145,3 1.169,2 1.207,9 1.232,0 1.242,7 1.218,2 1.126,4 Kilde: Se under tabel G. Tabel G Personale i årsværk ekskl. beskæftigelsesordninger mv. Det Kongelige Bibliotek 279,1 285,4 289,9 301,1 309,1 316,2 327,6 329,0 320,0 316,3 Statsbiblioteket 194,8 200,6 209,0 211,4 213,2 248,8 252,1 264,0 246,3 219,9 Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Bibliotek 79,3 81,7 81,3 86,5 88,7 94,0 97,0 93,7 94,2 92,2 Roskilde Universitetsbibliotek 45,1 44,3 45,2 46,9 48,6 49,3 50,3 50,7 46,6 44,9 Syddansk Universitetsbibliotek 91,6 93,6 94,5 94,4 99,7 99,1 93,9 93,6 94,5 93,9 Aalborg Universitetsbibliotek 65,7 65,0 71,4 68,6 68,2 71,2 69,7 73,9 72,2 71,2 Arkitektskolen i Aarhus 5,0 4,7 4,3 4,9 4,3 4,3 4,7 4,0 4,4 4,3 Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek 9,1 9,0 9,7 9,0 9,7 9,0 8,1 8,2 7,9 8,1 Danmarks Farmaceutiske Bibliotek 6,5 6,8 6,9 7,3 7,6 7,6 7,6 7,9 8,6 8,3 Danmarks Pædagogiske Bibliotek 60,6 57,7 58,1 55,9 58,2 60,0 58,8 56,7 56,4 49,8 Danmarks Tekniske Videncenter 73,6 79,4 82,0 84,1 83,2 76,5 87,2 91,0 88,6 61,3 Danmarks Veterinær og Jordbrugsbibliotek 30,5 32,7 33,3 37,3 38,8 41,9 44,5 41,9 42,8 37,4 Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Bibliotek 5,0 5,5 4,9 4,9 4,9 4,9 4,0 4,0 4,0 4,0 Handelshøjskolens Bibliotek i København 43,6 50,9 57,4 66,1 66,4 60,8 58,1 55,6 62,4 51,7 Handelshøjskolens Bibliotek i Århus 27,8 27,9 27,9 32,2 32,0 28,9 33,3 33,2 34,3 30,9 Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek 17,2 16,3 16,5 17,6 17,7 16,8 15,9 15,8 15,9 14,3 Kunstakademiets Bibliotek 13,3 16,2 16,7 17,1 18,9 18,6 19,2 19,5 19,1 17,9 Sum 1.047,8 1.077,7 1.109,0 1.145,3 1.169,2 1.207,9 1.232,0 1.242,7 1.218,2 1.126,4 Tabel 4 93, 94, 95, 1996, 1997. Tabel 6 1998, 1999, 2000, 2001. Tabel 10 2002. Danmarks Pædagogiske Bibliotek: Fra 2001 indgår afdelingen i Esbjerg ikke, fra 2002 ej heller afdelingerne i Haderslev, Odense, Skive, Vordingborg, Aalborg og Århus. Ekskl. ansatte via beskæftigelsesordninger mv. opgjort som årsværk. Et årsværk = 1.924 bevillingstimer. 15