Ændring Klimatilpasningsplan for Esbjerg. Maj 2014

Relaterede dokumenter
Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Bilag 1 Varde Kommune

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

Klima- og Miljøudvalget

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Bilag 5. Pointsystem til værdisætning i Varde Kommune

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Retningslinjerevision 2019 Klima

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, Forslag til indsatsområder.

Kommuneplantillæg Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

TILLÆG NR. 05 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

Strategi for klimatilpasning

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

PLASK. Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

BAGGRUNDSRAPPORT TIL KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 2013 TILLÆG 11 SIDE 1

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Handleplan for klimatilpasning

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade København

-Vand i byer risikovurderinger

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

Klimatilpasningsstrategi

Handleplan for Klimatilpasning

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade København

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimatilpasningsplan 3 / 53

DEL 2 - BILAG TIL KLIMATILPASNINGSPLANEN April 2014

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.

SMV Screening Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune. Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5

Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Høringsperiode Kommentarer og bemærkninger Klimatilpasningsplan 2013 for Langeland Kommune Langeland Kommune

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Transkript:

Ændring 2013.02 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Maj 2014

Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026

Ændring 2013.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 18-12-2013 Forslag til Ændring 2013.02 i kommuneplan 2014-2026, Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune. Byrådet fastsatte fristen for at indsende bemærkninger til den 12-02-2014. Ændringen er nu vedtaget endeligt af Byrådet den 05-05-2014. Ændringen vil give Esbjerg Kommune en klimatilpasningsplan. Ændringen omfatter hele kommunen. Bemærkninger Ved fristens udløb var der kun kommet et brev med bemærkninger til forslaget fra Naturstyrelsen. Uddrag af bemærkninger Naturstyrelsen ønsker følgende tekst inplementeret i den endelige klimatilpasningsplan: I forbindelse med fase 2, vil der blive indarbejdet et oversvømmelseskort for spildevandanlæg for Esbjergs Kommunes kloakerede områder, som vil skulle indarbejdes i det eksisterende Risikokort med henblik på en revidering af indsatsområder. Esbjerg kommune har bestilt oversvømmelseskortet for spildevandsanlæg hos Spildevandsforsyningen og forventer at modtage kortet med udgangen af 2014. Vurdering af uddrag Bemærkningen impelementeres i kommuneplantillæget. Miljøvurdering Kommuneplanændringen er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering og skal ikke underkastes en miljøvurdering. Vedtagelse af Ændringen På grundlag af ovenstående er Ændringen vedtaget endeligt med følgende justeringer: Justering af Ændringen I kommuneplanens hovedstruktur tilføjes følgende retningslinie: Der skal udarbejdes et oversvømmelseskort for spildevandsanlæg i Esbjerg Kommune. I den tilhørende redegørelse tilføjes følgende: I forbindelse med den kommende risikokortlægning, skal der indarbejdes et oversvømmelseskort for spildevandsanlæg for Esbjerg Kommunes kloakerede områder, med henblik på revidering af indsatsområder. Esbjerg Kommune har bestilt oversvømmelseskortet for spildevandsanlæg hos Spildevandsforsyningen, og forventer at modtage kortet med udgangen af 2014. Kommuneplan 2014-2022 side 3

Værdi- og risikokortlægning Esbjerg Kommune November 2013 OVERSVØMMELSESSCENARIER 2013 ESBJERG KOMMUNE

PROJEKT Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 Værdi- og risikokortlægning Esbjerg Kommune Projekt nr. 214456 Version 8 Dokument nr. 129417138 Version 2 Udarbejdet af MMKS Kontrolleret af JRRA Godkendt af JRRA NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: 4810 4689 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: +45 4810 4300 E: mmks@niras.dk 3450 Allerød www.niras.dk E: niras@niras.dk

INDHOLD 1 Forord... 1 2 Kortlægning... 2 2.1 Resultaterne af kortlægningen... 3 2.2 Oversvømmelseskort... 7 2.2.1 Regnhændelseskortet... 7 2.2.2 Havstigningskortet... 10 2.2.3 Grundvandskortet... 10 2.3 Værdikort... 11 2.4 Risikokort... 14 3 Bilags liste... 18 www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013

1 FORORD Risikokort anvendes til at udpege strategiske og fysiske indsatser i Kommunens handleplan for klimatilpasning og til at udpege risikoområder i kommuneplanen. Oversvømmelseskortene anvendes til at udpege oversvømmelsestruede områ- i en første ver- der i kommuneplanen. Værdi- og risikokortlægningen i Esbjerg Kommune er udarbejdet sion, som vil blive yderligere bearbejdet i en fase 2. Vejledning İ Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner siger: En klimatilpas- og en beskrivelse af ningsplan skal som minimum indeholde en risikokortlægning kommunens indsats. Der er ikke konkrete krav til, hvad omfanget af indsatsen for klimatilpasning skal være. (Se nærmere i Vejledningen s. 6-8). Grundlaget for værdikortlægningen i fase 1, har dels været de oversvømmelses- regnhændelser, kort som er udarbejdet for forskellige scenarier (ekstremee havstigninger og grundvandsstand), dels de emner (i form af GIS-temaer m.m.) som Kommunen har ønsket benyttet til værdisætning af lokale værdier i kommu- værdisætning (pr. nen. Grundlaget og de benyttede parametre til den individuelle emne) er beskrevet i dokumentet Parametre vedr. værdikortlægning udarbejdet af NIRAS. I samme dokument indgår en beskrivelse af risikokortlægningen ved forskellige scenarier. Den samlede kortlægning leveres til Esbjerg Kommune som GIS-lag. Den indledende screening påviser, at der er områder i kommunen, som allerede i dag er truede i forbindelse med oversvømmelser - såvel udbyggede som områrisikoen i disse områder der i det åbne land. Klimaforandringerne kan medføre at vil øges. Endvidere viser screeningen, at der er områder, som i kommuneplanen er udlagt til fremtidig byudvikling, hvor der kan være behov for klimasikring i for- bindelsee med at områderne inddrages til byformål. Materialet vil indgå i Kommunens prioritering af indsatser. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 1

2 KORTLÆGNING FNs klimapanel, IPCC, har opstillet forskellige scenarier for fremtidens klima. Scenarierne er opstillet ud fra antagelser om samfundsudviklingen. På baggrund af disse scenarier er konsekvenserne for klimaet beregnet. I det fælles udgangspunkt for klimatilpasningsindsatsen i Danmark er det siden 2010 anbefalet at anvende klimascenariet A1B for perioden frem mod 2050. Det er ikke muligt at sætte sandsynligheder på de enkelte scenarier og dermed må de betragtes som værende ligeværdige. For perioden 2021 til 2050 er konsekvenser på klimaet for de enkelte hovedscenarier meget ens og dermed kan alle scenarierne repræsentere denne periode. DMI har beregnet konsekvenserne for klimaet i perioden 2021-2050 ud fra scenarie A1B. Klima- og ekstrems ændringer i Danmark frem til 2050 ifølge DMI Årsmiddeltemperatur (A1B-scenariet) +1.2 C (± 0.2 C) Årsmiddelnedbør (A1B-scenariet) +7% (± 3%) Frostvejr (A1B-scenariet) - 24 døgn Vækstsæson (A1B-scenariet) + 40 døgn Hedebølge (A1B-scenariet) + 1,3 døgn Antal døgn med mere end 10 mm nedbør (A1B-scenariet) + 3 døgn 5-døgnsnedbør (A1B-scenariet) + 6 mm Middelintensitet, nedbør (A1B-scenariet) +0.2 mm/d Kraftige hændelser, nedbør (A1B-scenariet) + 1 døgn Forventet stigning i havvand (middelvandstandsstigning) 0,1-0,5 m Vindbidrag ved stormflod 0-0,10 m Landhævning - (0,0-0,10)m Foruden de effekter, som er beskrevet i ovenstående tabel, kan det nævnes at ændringer i nedbøren vil betyde, at grundvandsstanden ligeledes ændres. Kort sagt, så tyder beregningerne af det fremtidige klima i Danmark på, at det bliver varmere, vådere og mere ekstremt. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 2

Kortlægningen består af tre dele: 1. Oversvømmelseskort: Oversvømmelseskortet består af de områder, som potentielt kan blive oversvømmede af en af de valgte scenarier. F.eks. ekstremregn, stormflod eller grundvandsstigninger. 2. Værdikort: Værdikortet er et kort, som viser den vægtede sum af de værdielementer, der kan været truet i forbindelse med oversvømmelser. Det drejer sig eksempelvis om bygninger, særligt sårbare institutioner og kulturarv Vægtningen er baseret på en pointliste fastlagt af Esbjerg Kommune. 3. Risikokort: Risikokortet er en sammenlægning af oversvømmelseskortet og værdikortet. Dermed fremkommer et kort, som viser de værdier, som har risiko for at blive oversvømmede. I det følgende beskrives først kortlægningens resultater og dernæst følger en detaljeret beskrivelse af værdi, oversvømmelses og risikokortene. 2.1 Resultaterne af kortlægningen Den udførte kortlægning er en screening af oversvømmelsestruede områder, der indeholder arealer med risiko for værditab. Da kortlægningen er en screening, skal det påpeges at der ikke kan drages endelige konklusioner baseret på den forelæggende analyse, det kræver yderligere undersøgelser, førend en konklusion kan drages. Denne kortlægning kan anvendes til er at udpege områder som skal undersøges nærmere og til at definere mere detaljerede kortlægninger, der kan belyse risici mere indgående. Til fremstilling af oversvømmelseskortene er der anvendt simple modeller til modellering af oversvømmelserne. Der er gjort nogle antagelser og forsimplinger, som gør det muligt at undersøge hele kommunen. Den anvendte analyse er specielt velegnet til screening af potentielle risikoområder. Det anbefales derfor, at der foretages yderligere undersøgelser af de foreløbigt udpegede områder, før der drages endelige konklusioner om hvorvidt der er foreligger en oversvømmelsesrisiko i disse områder. Oversvømmelseskortet inkluderer i denne indledende fase scenarier, henholdsvis en 20 års regnhændelse, en 20 års stormflod og en 10 års grundvandsstigning. For regnhændelsen og stormfloden gælder desuden at der ikke er taget højde for klimaændringerne, dvs. at beregningerne er baseret på 20 års nutidige hændelser, som kan forekomme i dag. I fase 2 undersøges oversvømmelsesrisikoen for fremtidige hændelser. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 3

Der er undersøgt konsekvenserne ved en 20 års nutidig ekstremregn ved tre forskellige scenarier. Hvor sluserne dels er åbne og lukkede og Ribe marsk er henholdsvis tør og fyldt med vand. Dog er regnhændelserne i de kloakerede områder udregnet separat, hvor et eventuelt vandbidraget fra de lukkede sluser og marsken ikke indgår i beregningerne. Værdikortet er ligeledes et generaliseret kort. Derfor er det vigtigt at understrege, at kortet kan mistolkes og at der nemt kan drages forkerte konklusioner. Værdikortets celleværdier er beregnet som et vægtet gennemsnit. Dette medfører, at temaer med højt pointtal, men lille udstrækning, får en lille indflydelse på cellens samlede værdi. Eksempelvis vil en motorvej, som kun lige berører en celle kun resulterer i en lille forøgelse af cellens samlede værdi. Dermed vil cellen få en lille vægt i risikokortet, hvilket kan medføre at en potentiel oversvømmelse ikke bliver forebygget. Det anbefales derfor, at supplere den nuværende kortlægning med yderligere analyser, som nærmere kan belyse denne type problemstillinger. Værdikortets styrke er at det nemt kan skabe overblik over områder med større koncentrationer af værdier, som er i risiko for at blive oversvømmede. aktuelle værdikort skal derfor betragtes som et screeningsværktøj til udpegning af potentielt truede områder i kommunen. Af konkrete resultater bør det fremhæves, at nogle byudviklingsområder er i risiko for at blive oversvømmede som følge af grundvandsstigning. Da de på nuværende tidpunkt ikke alle er kloakerede, kan der muligvis være supplerende tiltag i forbindelse med kloakeringen eller andre former for forebyggende foranstaltninger, som kan modvirke oversvømmelse. Alternativt kan udlæggene genovervejes. Figur 1A Byudviklingsområder i Esbjerg, som er i risiko for at blive oversvømmede pga. grundvandsstigning. Det bør undersøges hvilke klimatilpasningstiltag, der er nødvendige i forbindelse med inddragelse af nye områder til byformål. Se bilag 6 for flere detaljer. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 4

Figur 1B Byudviklingsområder ved Tjæreborg, som er i risiko for at blive oversvømmede pga. grundvandsstigning. Det bør undersøges hvilke klimatilpasningstiltag, der er nødvendige i forbindelse med inddragelse af nye områder til byformål. Se bilag 6 for flere detaljer. Figur 1C Byudviklingsområde i Hunderup, som er i risiko for at blive oversvømmede pga. grundvandsstigning. Det bør undersøges hvilke klimatilpasningstiltag, der er nødvendige i forbindelse med inddragelse af nye områder til byformål. Se bilag 6 for flere detaljer. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 5

Risikokortet med bygninger, viser at der på Esbjerg havn er en stor koncentration af bygninger med høj værdi, som har risiko for at blive oversvømmede. Dette bør evt. også undersøges nærmere. Figur 2 Bygninger i Esbjerg, som er i risikozonen for at blive oversvømmede af ekstremregn eller stormflod. Risikokortet er vægtet på baggrund af bygningsværdikortets point. Se bilag 7 for detaljer. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 6

2.2 Oversvømmelseskort Oversvømmelseskortet er et kort som i 100x100m celler (et kvadratnet) angiver om den pågældende celle bliver oversvømmet. Oversvømmelseskortet består af tre dele: regnhændelseskort, grundvandsstandskort og havstigningskort. Ud fra disse tre korttyper er der fremstillet to typer samlede oversvømmelseskort. Et bestående af regnhændelseskortet og stormfloden og et bestående af grundvandsstandskortet. Årsagen til denne opdeling er at grundvandsstandskortet er behæftet med stor usikkerhed. De samlede oversvømmelseskort har for hver celle på 100x100 m en værdi, som angiver hvorvidt cellen er mere eller mindre end 50% oversvømmet. Oversvømmelses type Grundvands oversvømmelse Regn- og stormflods oversvømmelseskort Hændelse 10 års 2050 A1B hændelse 20 års 2010 hændelse Ekstremregn N/A 56 mm / 14 mm (case 1, 3 og 5) Havstigning/Stormflod N/A 3,60 m Grundvandsstigning Anvendt Ikke anvendt Bilag Bilag 20 Bilag 17, 18 og 19 Tabel 1 Oversigt over de anvendte oversvømmelseskort. Regnhændelserne viser hvilken nedbør der er anvendt i henholdsvis de ikke kloakerede og de kloakerede områder. For regnhændelseskortene er der inkluderet tre forskellige scenarier, hvor sluserne er henholdsvis åbne og lukkede og Ribe marsk er henholdsvis tør og fyldt med vand. 2.2.1 Regnhændelseskortet Regnhændelseskortet viser de steder, hvor vandet samler sig på overfladen ved en given regnhændelse. Kortet viser størrelsen af lavningerne ved en given regnmængde. Lavninger lavere end 10 cm er frasorteret, fordi de vurderes til at være uden betydning for de samlede beregninger. Det anvendte regnhændelseskort er en modellering af en 20 års nutidig regnhændelse, hvor der i byområderne er korrigeret for kloakkernes afledningsevne. Det vil sige, at der fratrækkes en given regnmængde, som kloakkerne forventes at kunne håndtere inden der kommer vand på terræn. Årsagen til at analysen anvender nutidige 20 års hændelser og ikke fremtidige hændelser, skyldes at der ikke forelå fremtidige beregninger i de kloakerede områder. I fase 2 undersøges de fremtidige forhold. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 7

I de kloakerede områder er der anvendt en regnhændelse på 14 mm, som er fremkommet ved at beregne en 20 års CDS 1 regnhændelse og fratrække en tilsvarende 5 års regnhændelse, der er den mængde vand, som kloakkerne er dimensionerede efter. Denne regnhændelse er identisk med den til regnhændelse, der er udarbejdet specifikt til Esbjerg. Det bør bemærkes at denne regnhændelse ikke er en hydraulisk beregning af kloakkerne, denne analyse er en del af fase 2. I de ikke-kloakerede områder er der anvendt en 20 års regnhændelse på 56 mm 2, som er en døgnmidlet 20 års 2010 regnhændelse ved Ribe Renseanlæg. I en forundersøgelse til denne kortlægning, blev der udarbejdet regnhændelseskort for specifikke scenarier omkring Ribe. Her blev konsekvenserne ved lukkede sluser og vandfyldt marsk undersøgt, se særskilt rapport for detaljer. På baggrund af denne undersøgelse er det valgt at medtage 20 års regnhændelser for tre af scenarierne. Det skal her understreges, at i beregningen af regnhændelserne i de kloakerede områder er der ikke indregnet et eventuelt bidrag som kan skyldes den fyldte marsk eller et bidrag som skyldes de lukkede sluser. Grunden til at de disse bidrag ikke er medregnet, skyldes at de kloakerede områder ikke var en del af forundersøgelsen og var derfor ikke til rådighed på nuværende tidspunkt. Fase 2 vil indeholde den fyldte marsk og de lukkede slusers bidrag i de kloakerede områder. Scenarie Sluser Marsk Flodemål i Ribe Regnhændelse Case 1 Åbne Tør 1,67 m 20 års Case 3 Lukkede Tør 1,67 m 20 års Case 5 Lukkede Vand fyldt 1,67 m 20 års Tabel 2 De udvalgte scenarier fra forundersøgelsen vedr. Ribe marsk. De samlede regnhændelses oversvømmelseskort er sammensat af følgende data se nedenstående tabel. Regn Regn Ikke Alle Ribe oversvømmelseskort hændelse Kloakerede kloakerede sluser Marsk Regn kort 1 (bilag 17) 20 års 2010 14 mm 56 mm Åbne Tør Regn kort 2 (bilag 18) 20 års 2010 14 mm 56 mm Lukkede Tør Regn kort 3 (bilag 19) 20 års 2010 14 mm 56 mm Lukkede Fyldt Tabel 3 Oversigt over regn oversvømmelseskortene, som er anvendt. Bilag 17-19 indeholder foruden regnhændelser også stormflodsoversvømmelsen. 1 CDS- regn (Chicago Design Storm). En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode. 2 Kilde: DMI teknisk rapport 12-06 www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 8

Figur 3 Udsnit af case 1 oversvømmelseskortet. Kortet viser hvilke områder der vil oversvømmes af en 20 års nutidig stormflod eller vil være oversvømmede ved en 20 års nutidige regn, hvor sluserne er åbne og marsken er tør. Oversvømmelseskortene viser, med blåt, hvilke celler, som er mere end 50% oversvømmede. Se bilag 17 for detaljer. Figur 4 Udsnit af case 3 oversvømmelseskortet. Kortet viser hvilke områder der vil oversvømmes af en 20 års nutidig stormflod eller vil være oversvømmede ved en 20 års nutidige regn, hvor sluserne er lukkede og marsken er tør. Oversvømmelseskortene viser, med blåt, hvilke celler, som er mere end 50% oversvømmede. Se bilag 18 for detaljer. Figur 5 Udsnit af case 5 oversvømmelseskortet. Kortet viser hvilke områder der vil oversvømmes af en 20 års nutidig stormflod eller vil være oversvømmede ved en 20 års nutidige regn, hvor sluserne er lukkede og marsken er fyldt med vand. Oversvømmelseskortene viser, med blåt, hvilke celler, som er mere end 50% oversvømmede. Se bilag 19 for detaljer. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 9

2.2.2 Havstigningskortet Havstigningskortet viser de områder, som vil blive oversvømmede ved en 20 års nutidig stormflodshændelse. I Esbjerg kommune har den geografiske placering stor betydning for hvor højt vandet vil stå ved en stormflodshændelse. I området omkring Ribe er en stormflodshændelse en vandstand på 4,40 m 3 over normalen og nær Esbjerg er en 20 års stormflodshændelse en vandstand på 3,60 m over normalen. Ved en simpel havstigningsanalyse af en stormflod på henholdsvis 3,60 og 4,40 m lokaliseres de områder, som kan blive oversvømmede. I de efterfølgende analyser er en stormflod på 3,60 m over normal vandstand blevet anvendt. Der er ikke taget højde for landhævninger, da den anvendte stormflod er en nuværende 2010 hændelse. Oversvømmelseskortene indeholder for hver celle en værdi som angiver som cellen er mere eller mindre end 50% oversvømmede. I Bilag 17, 18 og 19 er stormflodsoversvømmelsen vist sammen med regnhændelsesoversvømmelserne. 2.2.3 Grundvandskortet Til undersøgelse af hvilke områder der oversvømmes af grundvand tages udgangspunkt i grundvandsstandskortet fra 2050. Det indeholder værdier for en høj grundvandstand i det øverste frie grundvandsspejl, som repræsenterer højeste 5-døgns grundvandsstand, der i gennemsnit overskrides én gang hvert 10. år. Grundvandskortet er behæftet med stor usikkerhed (ca. ±0,5 m). Især i de kloakerede områder er stor, derfor anvendes grundvandskortet ikke i de kloakerede områder. Grundvandsoversvømmelseskortet er fremkommet ved at identificere alle de 100x100 m celler, hvor grundvandet er tættere end 1 m på terræn. 3 Kilde: Kystdirektoratet, Højvandsstatistikker 2007. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 10

2.3 Værdikort Værdikortet er et kort som i 100x100m celler viser hvilke værdier der er repræsenteret i den enkelte celle. Et værdikort kan opbygges på mange forskellige måder afhængigt af hvilken metode der benyttes og hvilke værdier der knyttes til de enkelte objekttyper (bygninger, kulturarv etc.), som indgår i værdiberegningen. Værdiberegningsmetoden i Esbjerg er baseret på et pointsystem. Herved forstås, at de enkelte objekttyper tildeles point efter deres værditab i forbindelse med oversvømmelse. eksempelvis tildeles beboelsesbygninger 8 point pr. m 2 og industribygninger 10 point pr. m 2. Den anvendte pointoversigt fremgår af bilag 1. Den enkelte celle tildeles en værdi afhængig af hvilken sammensætning cellen består af. Hvis f.eks. ¼ af cellen er beboelsesbygninger og ¼ er industribygninger, så vil cellens værdi være ¼*8+1/4*10=4,5. I denne analyse er der fremstillet tre værdikort: 1. Byudviklingsområderne: Værdikortet består udelukkende af de områder hvor der i kommuneplanen er planlagt byudvidelse. De celler som indeholder et byudviklingsområde, har fået tildelt værdien 1. De resterende celler har celleværdi på 0. Dvs. der er ikke indbygget nogen form for prioritering i dette værdikort. Figur 6 Kortet viser med rødlige arealer de områder der er udlagt som byudviklingsområder. De blålige arealer er kloakerede områder. De mørkerøde områder er dermed byudviklingsområder, som på nuværende tidspunkt er kloakerede. (Se bilag 2) www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 11

2. Bygninger: Værdikortet består af følgende bygninger: Bygningstype Point Industri, renseanlæg 10 Sundhedssektoren (hospitaler, sygehjem m.m.) 10 Offentlige institutioner 10 Bygninger (eksklusiv ovenstående) 8 Renseanlæg 10 Fjernvarmeværk og energiforsyningsanlæg + 0.25 til øvrig cellescore Værdikortet er beregnet ved beregning af et areal vægtet pointgennemsnit. Figur 7 Værdikort over bygninger. Kortet indeholder bygninger anvendt til beboelse, industri, offentlige bygninger og sundhedsbygninger. Værdierne er beregnet som et vægtet arealbaseret gennemsnit ud fra point listen for bygningens anvendelse. (Se bilag 3). www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 12

3. Samlede værdikort: Værdikortet er beregnet ud fra klasserne og poin- veje, jernbaner, tene angivet i bilag 1. Værdikortet består af bygninger, natur, andre arealanvendelser m.m. Cellerne i værdikortet er fremkom- met ved et arealbaseret vægtet pointgennemsnit. Af væsentlige mangler i værdikortet bør nævnes at vandværksboringer ikke er inkluderet. Figur 8 Det samlede værdikort. Fremstillet ud fra bilag 3. Dvs. det indeholder alle bygninger, arealanvendelser, byudviklingsområder m.m. Se bilag 4. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 13

2.4 Risikokort Risikokortet fremstilles ved at sammenholde oversvømmelseskortene med værdikortene. Dermed fremkommer et kort, der viser hvilke værdiområder som er oversvømmelsestruede. Risikokortene er tildelt en værdi som stammer fra værdikortene. Dermed fås en værdi, som angiver, hvor stort et værditab der kan risikeres ved en oversvømmelse. Risikokortene er delt i to dele, en første del hvor værdikortene sammenlignes med oversvømmelseskortene for en 20 års regnhændelse og en anden del hvor værdikortene sammenlignes med grundvandsstigningskortet. Grunden til at oversvømmelseskortene ikke er samlet til ét men to kort, er at ekstremregn og stormflods scenarierne er 20 års nutids scenarier og grundvandsstignings oversvømmelseskortet er en 10 års 2050 scenarier. Da det er forskellige scenarier er de delt i to oversvømmelseskort. Årsagen til at analysen anvender nutidige 20 års hændelser og ikke fremtidige hændelser, skyldes at der ikke forelå beregninger af fremtidige hændelser i de kloakerede områder. I fase 2 undersøges de fremtidige forhold. Der er udarbejdet tre sæt risikokort risikokort for byudviklingsområderne, bygninger et samlet værdikort, dvs. inklusiv veje og andre arealer. I det følgende gennemgås de tre sæt risikokort. De risikokort der indeholder regnhændelsen for en 20 års regnhændelse med åbne sluser og tør Ribe marsk er vist. De resterende risikokort kan ses i bilagene. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 14

1. Byudviklingsrisikokort, viser de byudviklingsområder, der er truet ved oversvømmelse fra en 20 års stormflod på 3,60 m eller en 20 års ekstremregn (alle tre scenarier/cases). Ligeledes er det undersøgt om områderne er truet af en grundvandsstigning (10 års grundvandsstand i 2050). Figur 9 Byudviklingsområder, som er truet af en 20 års regnhændelse (case 1) eller 20 års stormflod. Se bilag 5. Risikokortet, hvor der er anvendt regnhændelserne for case 3 (lukkede sluser) og case 5 (lukkede sluser og vandfyldt marsk) ses i bilag 11 og 14. Figur 10 Byudviklingsområder, som er truet af en 10 års grundvandsstand i 2050. Se bilag 6. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 15

2. Det andet sæt risikokort indeholder undersøger hvilke bygninger der er truet af oversvømmelse ved stormflod (20 års stormflod på 3,60 m), 20 års ekstremregn eller en grundvandsstigning (10 års grundvandsstand i 2050). Figur 10, viser de bygninger, som er truet af ekstremregn og stormflod. Figur 11 viser de bygninger, som er truet af en grundvandsstigning. Figur 11 De vægtede bygninger, som er truet af en 20 års ekstremregn (case 1) eller 20 års stormflod. Risikokortet er vægtet på baggrund af bygningsværdikortets point. Se bilag 7. Risikokortet, hvor der er anvendt regnhændelserne for case 3 (lukkede sluser) og case 5 (lukkede sluser og vandfyldt marsk) ses i bilag 12 og 15. Figur 12 De vægtede bygninger, som er truet af en 10 års grundvandsstand i 2050. Risikokortet er vægtet på baggrund af bygningsværdikortets point. Se bilag 8. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 16

3. Et samlet risikokort, som viser det samlede værdikort kombineret med oversvømmelseskortet for 20 års stormflod på 3,60 m og en 20 års ekstremregn (se figur 12). Figur 13, viser de det samlede værdikort sammenholdt med grundvandstigningen. Dvs. de områder fra det samlede værdikort, som er truet af oversvømmelse fra grundvandet. Figur 13 Risikokort, som viser det samlede værdikort sammenlignet med oversvømmelseskortet for en 20 års ekstremregn (case 1) eller en 20 års stormflod. Risikokortet er vægtet på baggrund af værdikortets point. Se bilag 9. Risikokortet, hvor der er anvendt regnhændelserne for case 3 (lukkede sluser) og case 5 (lukkede sluser og vandfyldt marsk) ses i bilag 13 og 16. Figur 14 Risikokort, som viser det samlede værdikort sammenlignet med en 10 års grundvandsstand i 2050. Risikokortet er vægtet på baggrund af værdikortets point. Skalaen går fra lav til høj værditab. Se bilag 10. www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 17

3 BILAGS LISTE Bilag Indhold Filnavn 1 Værdi og data anvendt til værdikortlægningen Bilag_1_Værdier_til_værdikortlægning.pdf 2 Værdikortet bestående af byudviklingsområderne Bilag_2_Værdikort_byudvikling.pdf 3 Værdikortet bestående af bygninger Bilag_3_Værdikort_bygninger.pdf 4 Værdikortet bestående af alle bygninger, udviklingsområder og andre anvendelses arealer. 5 Risikokort: Byudviklingsområder sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 1 (bilag 2+17) 6 Risikokort: Byudviklingsområder sammenholdt med grundvandsstigning (bilag 2+20) 7 Risikokort: Bygninger sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 1 (bilag 3+17) 8 Risikokort: Bygninger sammenholdt med grundvandsstigning. (bilag 3+20) 9 Risikokort: Det samlet værdikort sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 1 (bilag 4+17) 10 Risikokort: Det samlet værdikort sammenholdt med grundvandsstigning (bilag 4+20) 11 Risikokort: Byudviklingsområder sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 3 (bilag 2+18) 12 Risikokort: Bygninger sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 3 (bilag 3+18) 13 Risikokort: Det samlet værdikort sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 3 (bilag 4+18) 14 Risikokort: Byudviklingsområder sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 5 (bilag 2+19) 15 Risikokort: Bygninger sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 5 (bilag 3+19) 16 Risikokort: Det samlet værdikort sammenholdt med stormflod og ekstremregn case 5 (bilag 4+19) 17 Oversvømmelseskort: 20 års ekstremregn case 1 (åbne sluser) og stormflod. 18 Oversvømmelseskort: 20 års ekstremregn case 3 (lukkede sluser) og stormflod. 19 Oversvømmelseskort: 20 års ekstremregn case 5 (lukkede sluser og vandfyldt marsk) og stormflod. Bilag_4_værdikort_samlet.pdf Bilag_5_Risikokort, byudvikling - Hav og Regn.pdf Bilag_6_Risikokort, byudvikling - Grundvand.pdf Bilag_7_Risikokort, bygninger - Hav og Regn.pdf Bilag_8_Risikokort, bygninger - Grundvand.pdf Bilag_9_Risikokort, samlet - Hav og Regn.pdf Bilag_10_Risikokort, samlet - Grundvand.pdf Bilag_11_risikokort_byudvikling_regn_hav_case3.pdf Bilag_12_risikokort_bygninger_regn_hav_case3.pdf Bilag_13_risikokort_samlet_regn_hav_case3.pdf Bilag_14_risikokort_byudvikling_regn_hav_marsk.pdf Bilag_15_risikokort_bygninger_regn_hav_marsk.pdf Bilag_16_risikokort_samlet_regn_hav_marsk.pdf Bilag_17_Oversvømmelseskort_reg_hav_case_1.pdf Bilag_18_Oversvømmelseskort_regn_hav_case3.pdf Bilag_19_Oversvømmelseskort_reg_hav_20år_case5.pdf 20 Oversvømmelseskort: Grundvandsstigning. Bilag_20_Grundvand_oversvømmelse.pdf www.niras.dk Esbjerg Kommune oversvømmelsesscenarier 2013 18

BILAG 1 Tema Datatype Anvendelse Enhed Point Datakilder Bygninger Bygningspolygon Industri, renseanlæg m 2 Esbjerg Kommune: 10 Listevirksomheder Bygningspolygon Sundhedssektoren m 2 Punkttema fra Esbjerg 10 (hospitaler, sygehjem m.m.) Kommune Offentlige institutioner (eksl. Bygningspolygon m 2 Punkttema fra Esbjerg 10 kolonihaver) Kommune Bygningspolygon Bygninger (eksl. ovenstående) m 2 8 Bygninger fra FOT Forsyning Bygningspolygon Renseanlæg m 2 Listevirksomheder 10 Listepunkt: Y01 + 0.25 til Listevirksomheder Fjernvarmeværk og Punkt Antal øvrig Listepunkt: G101x, G201, energiforsyningsanlæg cellescore G202 Anlæg Jernbane areal Jernbane (9 m bred) m 2 10 FOT Anvendelsesareal Affaldsdeponier m 2 6 Esbjerg Kommune Punkt Vindmøller Antal + 0.1 til øvrig FOT cellescore Veje Vej areal Trafikvej-Gennemfart (9m bred) m 2 6 FOT Vej areal Sti, diverse (1m bred) m 2 6 FOT Vej areal Anden vej (2 m bred) m 2 6 FOT Vej areal Hovedsti (1.5 m bred) m 2 6 FOT Vej areal Indkørsel (2 m bred) m 2 6 FOT Vej areal Lokalvej-Sekundær (6 m bred) m 2 6 FOT Vej areal Lokalvej-Tertiær (4.5 m bred) m 2 6 FOT Vej areal Lokalvej-Primær (7.5 m bred) m 2 6 FOT Vej areal Cykelsti langs vej (2 m bred) m 2 6 FOT Kulturarv Anvendelsesareal Kirkegård m 2 2 FOT => TEKNIK Anvendelsesareal Bygningskultur m 2 4 Esbjerg Kommune Anvendelsesareal Historisk landskab m 2 0.1 Esbjerg Kommune Anvendelsesareal Kulrturarvslevn m 2 2 Esbjerg Kommune Anvendelsesareal Kulturmiljø m 2 2 Esbjerg Kommune Natur Anvendelsesareal 3-områder m 2 0.1 Esbjerg Kommune Anvendelsesareal Sportsanlæg m 2 0.1 Esbjerg Kommune Anvendelsesareal Natura2000 m 2 0.1 Esbjerg Kommune Byudvikling Areal Byudvikling m 2 4 Esbjerg Kommune Temaer med fed skrift er de temaer, som er inkluderet i bygnings værdikortet.

Datagrundlag Benævnelse Datakilde Filnavn Kloakerede områder Esbjerg Kommune Kloakoplande_fra_spv_plan.shp Byudviklings områder Esbjerg Kommune Reserveret_til_Byformål_KP1426.shp Tids-og_Rækkefølge_KP1426.shp Listevirksomheder Esbjerg Kommune Listevirksomheder_EsbKom.shp Rensningsanlæg Esbjerg Kommune Listevirksomheder_EsbKom.shp Listepunkt: Y01 Fjernvarmeværk og energifor-syningsanlæg Esbjerg Kommune Listevirksomheder_EsbKom.shp Listepunkt: G101x, G201, G202 Bygningskultur Esbjerg Kommune Bygningskultur.shp Historisk landskab Esbjerg Kommune Historisk_landskab.shp Kulrturarvslevn Esbjerg Kommune Kulturarvslevn.shp Kulturmiljø Esbjerg Kommune Kulturmiljo.shp 3-områder Esbjerg Kommune 3-omraader.shp Sportsanlæg Esbjerg Kommune INSTITUTIONER_EK.shp Natura2000 Esbjerg Kommune NATURA2000.shp Kirker Esbjerg Kommune KIRKER_EK.shp (punkter) Veje Geodatastyrelsen FOT Jernbaner Geodatastyrelsen FOT Kirkegårde Geodatastyrelsen FOT Vindmøller Geodatastyrelsen FOT Bygninger Geodatastyrelsen FOT