AUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5

Transkript

1 AUGUST 2016 KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 KLIMATILPASNINGSPLAN 2016

2 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af to dele; et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget indeholder retningslinjer og redegørelse i henhold til vejledningen fra Naturstyrelsen om, hvad en klimatilpasningsplan skal indeholde. Derudover er der en kort vejledning til hvordan borgerne kan klimatilpasse deres huse i forhold til overfladevand. Samtidig er der en kort beskrivelse af hvordan ansvarsfordelingen er i forhold til håndtering af overfladevand i dag. Klimahandleplanen indeholder beskrivelse af syv handleplaner, der skal udarbejdes, før der er klarhed over hvornår Struer Kommune kan være klimasikret. Klimahandleplanerne kommer derfor til at beskrive, hvad Struer Kommune, Struer Forsyning, borgere og erhvervslivet og andre interessenter skal gøre for at være sikret mod klimaændringerne de kommende 50 år. Alle syv handleplaner beskrives, men kun de seks af planerne udarbejdes i første omgang. Den sidste af handleplanerne, bebyggelse i det åbne land udarbejdes ikke i denne omgang, da det vurderes at de andre handleplaner har 1. prioritet.

3 Indhold Indledning... 4 Hvad er en klimatilpasningsplan?... 4 Hvorfor en klimatilpasningsplan?... 4 Forholdet til andre planer... 4 Mål og visioner... 5 Kortlægning af oversvømmelser i fremtiden... 6 Kommuneplandel... 7 Retningslinjer... 7 Redegørelse Oversvømmelser fra Limfjorden Oversvømmelse fra kloakker under skybrud Oversvømmelser langs vandløb Oversvømmelser fra grundvand Datagrundlag og metode Datagrundlag Kortlægning Oversvømmelseskortlægning Værdikortlægning Risikokortlægning Prioritering af indsatser for klimatilpasning Miljøvurdering Konklusion på miljøvurderingen Alternativer Overvågning Retsvirkninger

4 Indledning Hvad er en klimatilpasningsplan? En klimatilpasningsplan er den kommunale plan der belyser, hvor borgerne i fremtiden kan forvente, at der kommer oversvømmelser, og hvordan kommunen forventer at tackle de kommende oversvømmelser. Det er samtidigt med denne plan at kommunen vil prioritere de kommende indsatser, så færrest mulige bliver berørt af stigende vandstand, stormfloder og mere nedbør. I Struer Kommune kan der forekomme oversvømmelser fra følgende hændelser: 1. Oversvømmelser fra Limfjorden, både stormflod og generel stigning af vandstanden 2. Oversvømmelser fra kloak under skybrud 3. Oversvømmelser langs vandløb 4. Oversvømmelser fra grundvand Hvorfor en klimatilpasningsplan? FN s klimapanel (IPCC Intergovernmental Panel on Climate Change) blev oprettet som en følge af Brundtland-rapporten, Vores Fælles Fremtid fra FN s klimapanel udsender ca. hvert femte. år en rapport, der med baggrund i den nyeste forskning, kommer med bud på, hvordan klimaet vil ændre sig i fremtiden. Den seneste rapport fra 2014 beskriver følgende forventninger: Årsnedbøren frem til 2050 stiger med ca. 10 % Årsnedbøren frem til 2100 stiger med ca. 20 % Antallet af døgn med mere end 10 mm regn stiger med 7 dage frem mod 2050 Årsmiddeltemperaturen stiger med 1,2 C frem mod 2050 Årsmiddeltemperaturen stiger med 3,2 C frem mod 2100 Havspejlet stiger med op til 80 cm frem mod 2100 I praksis betyder det, at Danmark vil opleve tørre og varmere sommermåneder samt efterårs og vintermåneder med mere nedbør. Samtidig betyder det at når det blæser så blæser det mere. Danmarks kystnære placering bliver derfor endnu mere udsat når det almindelige havspejl også stiger. Danmarks har brug for at være forberedt på klimaændringerne for at minimere de fremtidige udfordringer. Der blev derfor indgået en aftale mellem KL og regeringen om at alle kommuner i Danmark skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der forholder sig til de fremtidige klimaændringer. Forholdet til andre planer Klimatilpasningsplanen skal, som følge af økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL, udarbejdes som et tillæg til kommuneplanen eller som en del af kommuneplanen. Dette betyder, at klimatilpasningsplanen og de handleplaner, der bliver udarbejdet i forbindelse med klimatilpasningsplanen, er en del af det administrative grundlag for Struer Kommune. De lokalplaner, der bliver udarbejdet i fremtiden, skal forholde sig til de udfordringer, der følger med klimaforandringerne. 4

5 Mål og visioner Målet med denne klimatilpasningsplan er at klarlægge, hvad der kan gøres, for at Struer Kommune bliver berørt mindst muligt af de kommende klimaforandringer. Klimatilpasningsplanen har fokus på de øgede problemer med vand, som skyldes klimaforandringerne. Der kan også opstå øgede udfordringer med ændring af temperatur og vind som følge af klimaændringer, men de er ikke medtaget i planen. Flere af de tiltag der gavner den enkelte bygningsejer og borger mest, er tiltag der foranstaltes af den enkelte. Et af målene med denne klimatilpasningsplan er derfor, at borgerne og bygningsejerne får redskaber til at komme videre med klimasikring på egen grund. Dette gælder især for sikring i forhold til skybrud og overfladevand. I de større projekter er det typisk Struer Kommune og Struer Forsyning i fællesskab, der udfører klimaløsningerne. Her skal udarbejdelsen af klimahandleplanerne sikre, at det er kosteffektivt og at, der tænkes i multifunktionelle løsninger. Handleplanerne giver derved overblik over hvilke klimatilpasningstiltag, der vil være relevante i Struer Kommune, hvordan de prioriteres og hvornår opgaverne forventes udført. På mere overordnet plan samarbejder Struer Kommune med de andre kommuner omkring den vestlige del af Limfjorden om muligheden for en fælles løsning til en delvis styring af vandstanden i Limfjorden. Visionen er at skabe fornuftige løsninger som kombinere klimasikring med rekreative tiltag som til sammen sikre Struer Kommune mod de fremtidige klimaændringer. 5

6 Kortlægning af oversvømmelser i fremtiden For at fastlægge hvilke konsekvenser oversvømmelser har for økonomi, natur, kultur og en række andre interesser, er der udarbejdet en række kort i samarbejde med Struer Forsyning. Kortene belyser, hvilke arealer der vil blive påvirket af forskellige hændelser. Derudover vil den forventede stigende grundvandsstand give problemer i forhold til den eksisterende arealanvendelse. Om år vil havniveauet været steget og lavtliggende arealer vil være permanent oversvømmede. Kortlægning omhandler kun oversvømmelser som følge af stormfold, skybrud over andre oversvømmelser som følge af øgende mængder overfaldevand. skybrud. Arealer i klimazonen er særligt følsomme, og kommende lokalplaner og byggeri skal forholde sig til de konkrete forhold. Kortlægningen bruger forskellige statistiske gentagelses perioder til beregningen af de hyppigheden af de forskellige hændelser. Der anvendes 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser som et udtryk for hvor langt der statistisk set er mellem de enkelte hændelser. Når klimaet ændre sig vil nogle klima hændelser forekomme hyppigere end tilfældet er i dag. Klimazonen omfatter de lavtliggende arealer ud mod kysten (under kote 3 m). Disse arealer kan opleve oversvømmelser fra stigende havvandstand, erosion og øget mulighed for oversvømmelse ved stormflod og 6

7 Kommuneplandel Retningslinjer Inden for klimazonen, se nedenstående kort, skal nye lokalplaner forholde sig til de risici der er ved at bygge under kote 3 m DVR90. Det er bl.a. risiko for oversvømmelse samt risiko for erosion i forbindelse med oversvømmelse. Inden for klimazonen skal lokalplaner forholde sig eventuelle naturarealers mulighed for at udvikle sig i fremtiden. I områder med risiko for oversvømmelse ved ekstrem regn, kan der i lokalplanen stilles krav om arealer til nedsivning og at kælderhalse sikres mod vandstand på terræn på op til 10 cm. Der skal ved lokalplanlægning sikres, at overfladevand forsinkes og håndteres lokalt, gerne indenfor lokalplanområdet. Ved byudvikling, herunder nye udlæg til bebyggelse, byomdannelse og anlægsaktivitet, skal planlægningen eller aktiviteten forholde sig til, hvordan en risiko for oversvømmelse kan håndteres. Håndtering af overfladevand skal, når det er muligt, indgå som rekreative elementer i byen. Redegørelse Denne klimatilpasningsplan forholder sig til fire forskellige scenarier: 1. Oversvømmelser fra Limfjorden 2. Oversvømmelse fra kloak under skybrud 3. Oversvømmelser langs vandløb 4. Oversvømmelser fra grundvandet Hver type oversvømmelse bliver beskrevet ud fra det vidensniveau, der er på nuværende tidspunkt. 1 Oversvømmelser fra Limfjorden Struer Kommunes beliggenhed ved Limfjorden gør, at planlægningen er nødt til at forholde sig til at arealer beliggende under kote 3 DVR 90 er i fare for at blive oversvømmet inden for de næste 100 år ved stormflod. Allerede i løbet af de kommende årtier forventes der flere og kraftigere storme, som vil føre til hyppigere oversvømmelser. Gennem de sidste 20 år, har der fem gange været stormflodshændelser i den vestlige Limfjord, hvilket der statistisk set kun burde ske en gang hvert tyvende år eller sjældnere. Desuden vil der ske en generel stigning i vandstanden i havet, forårsaget af den globale opvarmning. Kraftigere storme og den generelle havvandsstigning forventes at øge stormflodsniveauet med ca. 30 cm frem mod Det betyder, at fremtidens 10 års hændelse svarer til, hvad der i dag kaldes en 100 års hændelse. Der er derfor udlagt en klimazone, hvor der i fremtiden skal være opmærksomhed på de indvirkninger, klimaet vil have på huse, bygninger og infrastruktur. Klimazonen er udlagt for at sikre, at der ikke bliver foretaget investeringer, uden en forudgående vurdering af klimapåvirkningerne. Inden for Struer by bliver der allerede nu arbejdet med klimasikring i form af BY+HAVN projektet. Der skal som det første udarbejdes en handleplan for Struer by, der sigter mod at håndtere udfordringerne med vand. Klimazone - klik på kortet for at se det i stort 7

8 Uden for Struer by, langs kysterne, ligger der masser af huse og værdier, der vil blive påvirket af en oversvømmelse. Klimazonen er udpeget, for at gære grundejerne opmærksomme på at deres areal er i risiko for at blive oversvømmet af stormflod i løbet af de næste 100 år. Med klimazonen fastholdes et fokus på klimaudfordringen, når der laves lokalplaner i kystnære, lavtliggende områder. Dels vil der være mulighed for i lokalplanen at stille krav til sokkelkoter, sikring af huse, materialevalg og samtidig, sikre plads til at vandløb og vandets strømningsveje bevares. Sikring af de kystnære arealer vil ofte indbefatte digebygning. Når der bygges diger, beskyttes de bagvedliggende arealer mod oversvømmelse, men samtidig indskrænkes bl.a. strandenge i takt med den stigende vandstand. Det er derfor nødvendigt at ind tænke bufferzoner til migration af natur i takt med at vandstanden stiger. I forhold til kystsikring og sikring mod oversvømmelse fra Limfjorden tilsiger Kystbeskyttelsesloven, at det er den enkelte borger, der skal sikre egen grund, dog hvis der er flere grunde ved siden af hinanden, skal der etableres et kystbeskyttelseslag. Et kystbeskyttelseslag drives med egen bestyrelse og finansieres af dem, der etablerede kystbeskyttelsen. I sammenhæng med nedenstående afsnit bør der være fokus på at der eventuelt etableres højvandslukker på regnvandsledninger ved udløb i fjorden, således at der ikke kan trænge fjordvand ind i systemerne. Ellers vil etablering af højvandssikring ikke have den ønskede effekt. 2 Oversvømmelse fra kloakker under skybrud De øgede regnmængder fra fremtidige skybrud vil øge belastningen på kloaksystemet. Struer Kommune udskiftede allerede i 1980 erne en stor del af kloaksystemet i tidligere Struer Kommune til et separat kloakeret system, hvor spildevand fra husholdningen bliver ledt i ét rør, mens vejvand, tagvand mv. løber i et andet rør. Systemet er i dag velfungerende, men vil på sigt være underdimensioneret ift. de vandmængder som forventes i fremtiden. På landsplan er spildevandsbranchen enige om at anbefale en dimensionering og planlægning således, at der fra separat regnvandskloak accepteres oversvømmelse på terræn hvert femte år. Struer Forsyning arbejder med at dimensionere sine kloaksystemer ud fra denne 8

9 anbefaling. Samtidig er der indlagt en sikkerhedsfaktor ved dimensionering af kloakledningerne. I denne sikkerhedsfaktor tages der hensyn til, at regnvejrshændelserne i fremtiden vil være kraftigere. Ved fremtidens skybrud, som gennemsnitlig optræder sjældnere end hvert femte år, er kloakken ikke dimensioneret til at kunne aflede de ekstreme mængder af vand i løbet af kort tid. Derfor vil regnvandet løbe på overfladen og samles i lavtliggende områder, som dermed oversvømmes. På den måde vil der kunne opstå lokale oversvømmelser af kældre og huse. Tekniske installationer kan tage skade, og veje og pladser vil kunne blive beskadiget. Kommunens og borgernes ansvar Kommunen har fastlagt et serviceniveau, der betyder at borgerne selv skal sikre deres ejendomme mod oversvømmelse på op til 10 cm vand på terræn. Det vil sige at borgerne skal sikre eget hus så der kan stå 10 cm vand på terræn uden at det løber ind f.eks. via kælderhalse og vinduer. For hovedparten af kommunens borgere giver 10 cm vand ikke skader på ejendomme pga. vejenes kantsten og ejendommenes sokler. Ejendomme, som kan blive påvirket af op til 10 cm vand på terræn, er ejendomme, som har: Lyskasser i terrænniveau Udvendige kældernedgange Nedkørsler til carport eller garage Gadeniveau, der ligger over sokkelniveau Udluftningsriste i terrænniveau Utætte sokler Eksempler på sikring af bygninger Hævede kanter omkring kælderskakte således vandet ikke kan trænge ind den vej Lyskasser med hævet kant 9

10 Redskaber for borgerne: 1. Nedsivning: Ved at begrænse brugen af belægning med afløb til kloaksystemet, er man med til at sikre at kloakken kan følge med under skybrud. At der sker nedsivning i haverne betyder, at risikoen for oversvømmelser mindskes. 2. Vedligehold: Oversvømmelser kan også opstå, hvis afledningen af overfladevand fra ejendommen ikke vedligeholdes. Derfor skal tagrender og lyskasser holdes rene, og tagnedløbs-brønde skal renses for sand og skidt. Teknologisk Institut har i 2013 lavet en rapport Skybrudssikring af bygninger, der med gode eksempler viser hvordan bygningsejerne selv kan klimasikre deres ejendom. etableres forsinkelsesbassiner på regnvandssystemet, så risikoen for oversvømmelser bliver reduceret. Struer Kommune har ansvaret for de offentlige arealer, kommunale veje og institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Beredskabet sætter ind, når der er fare for menneskeliv, samfundsvigtige anlæg eller miljøet. Der vil fremadrettet være fokus på, at der i mange kloakoplande er sket fejlkoblinger således at drænvand er koblet på det offentlige kloaksystem. For at kunne overholde serviceniveau vil Struer Forsyning og Struer Kommune samarbejde for at få fjernet disse fejlkoblinger. Grundejere og virksomhedsejere har selv ansvaret for den del af kloaknettet, der ligger på egen grund Struer Forsyning har ansvaret for at den del af regnvandet, der lovligt ledes til forsyningens ledningsnet, afledes så klimavenligt som muligt. Herunder sikre, at der 10

11 3 Oversvømmelser langs vandløb Vandløbene er fra naturens side dannet i lavningerne i terrænet. Vandet har eroderet veldefinerede render i landskabet, som i dag fremstår som større eller mindre vandløb. Vandløbenes størrelse var oprindeligt bestemt af den mængde vand, der løb i dem. I løbet af de seneste ca. 100 år er langt de fleste vandløb i Danmark blevet rettet ud og reguleret for at sikre en bedre og hurtigere afvanding. Vandløbene administreres i dag med udgangspunkt i vandløbsloven, hvis formål er at tilgodese de afvandings- og miljømæssige interesser. Disse interesser er ligestillet i loven og gælder for alle vandløb. Vandløbene er opdelt i private og offentlige vandløb. For de offentlige vandløb er der udarbejdet vandløbsregulativer, der er en aftale mellem kommunen og de forskellige interessenter, herunder lodsejerne. Vandløbsregulativer beskriver blandt andet vandløbs dimensioner og vedligeholdelse. Som udgangspunkt er vandløbene dimensioneret til at kunne aflede normale vandføringer og samtidig sikre de miljømæssige interesser. Vandløbsregulativerne i Struer Kommune skal indenfor en årrække revideres. I den forbindelse vil der ske en opmåling af vandløbene. Disse opmålinger vil kunne bruges til at planlægge, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at etablere opstuvningsbassiner langs vandløbene, såfremt dette behov opstår. For at reducere mængden af vand der føres til vandløbene, arbejder kommunen for, at der sker en forsinkelse af regnvand fra de kloakerede bysamfund. Dette planlægges i kommunens spildevandsplan. Endvidere stilles der ofte krav i de konkrete byggetilladelser til, at der ved større bebyggelser og befæstelser i det åbne land, sker en forsinkelse af overfladevand, der ledes til vandløbene. Ved at stille krav til afledningen af vand fra befæstede arealer reduceres generne og hyppigheden af oversvømmelser på de vandløbsnære arealer. For at kunne minimere effekterne af klimaændringerne i det åbne land, vil der blive udarbejdet en klimahandlingsplan for det åbne land. 4 Oversvømmelser fra grundvand Som følge af den forventede stigende nedbørsmængde vil grundvandsstanden stige i mange områder, idet grundvandsdannelsen overvejende sker i vinterhalvåret, hvor fordampningen er lav. Det er det terrænnære grundvand, der er fokus på i forhold til stigende grundvandsstand. Grundvandet vil i nogle områder komme til at stå meget terrænnært eller ligefrem stå over terræn i længere perioder fortrinsvis om vinteren. Problemerne vil ikke opstå fra den ene dag til den anden, men vil vokse med årene. En stigende grundvandsstand kan give problemer i forhold til den eksisterende arealanvendelse. Kældre kan blive oversvømmet, hvis kapillarbrydende lag og eventuelle omfangsdræn ikke fungerer efter hensigten. Kapillarbrydende lag blev først et krav i 1972, men mange bygninger opført før dette tidspunkt har allerede kapillarbrydende lag. Stigende grundvandsstand vil give større indsivning i kloakkerne og dermed større driftsudgifter til pumpning og rensning af spildevand samt større påvirkning af vandmiljøet. Dette vil blive behandlet i både klimahandlingsplan for sommerhusområder og for bebyggelser i det åbne land. I forhold til de andre nævnte oversvømmelsestyper er her tale om en varig effekt, da grundvandet stort set befinder sig i en konstant dybde på et givent sted. I denne klimatilpasningsplan indgår stigende grundvand ikke i kortlægningen, og der er ikke taget højde for stigende grundvand i handleplanerne. Når der er kendskab til områder med stigende grundvandsstand frem imod 2050, vil der blive taget højde for det i forbindelse med arealplanlægning. På nuværende tidspunkt bliver der flere steder i Struer Kommune, både helt ude ved kysten og inde i landet, pumpet for at holde bygninger tørre. Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af Handleplan 2, Sommerhuse og Handleplan 6, Kystbeskyttelse og private pumpelag, blive kortlagt hvor stort problemet er. Der tages stilling til hvor og hvornår, det er nødvendigt med konkret viden. 11

12 Datagrundlag og metode Beslutningen om, hvilke handleplaner der skal udarbejdes, er truffet på baggrund af oversvømmelseskort, værdikort og risikokort, ved samlet vurdering af kortene tegner der sig et billede af hvor udfordringerne er størst. kommende afsnit beskriver hvordan de kort som ligger til grund for handleplanerne er udarbejdet og hvad de viser. Datagrundlag Oversvømmelseskortet viser de områder som risikerer at bliver oversvømmet i fremtiden. Kortet viser lavtliggende arealer og lavninger som er i fare for at blive oversvømmet under skybrud eller stormflod. Kortlægningen er blevet til i et samarbejde mellem Struer Forsyning og Struer Kommune. En lang række af de kommende klimahandleplaner er afhængige af data, der i øjeblikket ikke er tilgængelige. Det vil i alle klimahandleplaner blive beskrevet, hvilke data der er tilgængelige, og hvad der skal indsamles eller købes af data. Oversvømmelseskortlægning Data, der mangler for at skabe grundlag for udarbejdelsen af klimahandleplanerne, er bl.a. lokale regnvandsmålinger, så de regionale data kan sammenholdes med de forhold, der gør sig gældende i Struer Kommune. Vandstandsloggere til åer, så der opnås en fornemmelse for hvilke hændelser, der skaber oversvømmelser i områder med åer. Disse dataindsamlinger vil blive beskrevet i handleplan 0. Det er undersøgt hvilke områder, der vil blive oversvømmet for gentagelsesperioder på 5 år, 10 år, 20 år, 50 år og 100 år. Dette kan også udtrykkes ved sandsynligheden for at disse hændelser forekommer hvert år. Sandsynlighederne er 20 %, 10 %, 5 %, 2 % og 1 %. Værdikortlægning For at kunne udarbejde handleplanerne er det nødvendigt med en viden om hvilke områder der vil blive oversvømmet og hvilke arealer der skal prioriteres. De Værdikortet viser en værdisætning af kvadrater på 100x100 meter i hele Struer Kommune. Kortet er blevet til ved at der for ejendomme er indhentet data for ejendomsværdien. For de øvrige arealer er der fortaget en vægtning, således at interesser, der ikke lige umiddelbart er værdisat også bliver en del af værdikortet, f. eks. værdien af et naturareal. Oversvømmelseskort - klik på kortet for at se det i stort Værdikort - klik på kortet for at se det i stort Kortlægning initialer: Værdikort 1 dato: mål: 1:

13 Risikokortlægning Risikokortet viser en sammenkobling af oversvømmelseskortet og værdikortet. Arealer med en stor værdi og en stor risiko for at blive oversvømmet vil kunne adskilles fra arealer med mindre værdi og lille risiko for oversvømmelse. Derved sikres at alle områder undersøges og at der foretages en prioritering på baggrund af risiko og værdi. Prioritering af indsatser for klimatilpasning På baggrund af risikokortet, lokal viden og beredskabets observationer, er det prioriteret at lave syv handleplaner. Inden for hvert af risikoområderne, der både kan være en geografisk konkret placering, eller en type af risikoområde, skal handleplanen redegøre for hvilke tiltag, der skal ske inden for det enkelte område. Handleplanen skal beskrive, hvornår det i forhold til risikobilledet er nødvendigt at handle, og hvad det vil koste at handle, målt i nutidskroner. De syv handleplaner, der skal udarbejdes, er beskrevet nærmere i Klimatilpasning - klimahandleplaner, med et ca. tidspunkt for udarbejdelse. Handleplanerne omhandler følgende områder: 1. Struer By, både i forhold til stormflod og i forhold til kloak 2. Sommerhusområderne i Struer Kommune 3. Infrastruktur 4. Bebyggelser i det åbne land 5. Det åbne land 6. Kystbeskyttelse og pumpelag Derudover skal der udarbejdes en Handleplan 0, der definerer snitflader mellem de enkelte handleplaner og beskriver, hvilke samarbejdsrelationer der skal være mellem Struer Kommune, Struer Forsyning og de eksterne aktører som f.eks. borgere, erhvervsliv og rådgivere. Risikokort - klik på kortet for at se det i stort Samlet risikokort dato: mål: 1:85000 KLIMATILPASNING Klimahandleplaner KLIMATILPASNINGSPLAN

14 Miljøvurdering Planen er omfattet af Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Konklusion på miljøvurderingen Struer Kommune har foretaget en screening af forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 - Klimatilpasningsplan til Struer Kommuneplan 2013 i henhold til 3 stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det er vurderingen, at Klimatilpasningsplanen kun medfører mindre ændringer i Kommuneplan Derudover fastlægger klimatilpasningsplanen, på det her niveau, ikke rammer for konkrete anlægstilladelser til projekter omfattet af bilag 3 og 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På den baggrund er der foretaget en screening i henhold til lovens 3 stk. 2. Screeningen har ikke påvist, at klimatilpasningsplanen vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er undersøgt følgende forhold: Der er ikke fundet væsentlig indvirkning på kulturarv herunder arkitektonisk- og arkæologisk arv (fredninger, beskyttede fortidsminder, kulturmiljøer og kirker, kulturhistoriske landskabstræk og bevaringsværdige sammenhænge). Planen vil ikke på dette niveau få væsentlige konsekvenser for fauna og flora samt biologisk mangfoldighed, og der vil ikke være væsentlige konsekvenser for dyr og planters levesteder. På ovenstående baggrund afgøres det iht. miljøvurderingslovens 4 stk. 1, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasningsplan til Kommuneplan Alternativer Der er ikke udarbejdet alternativer, da planen peger på indsatsområder og udarbejdelse af handleplaner fremfor konkrete projekter. Overvågning Der bliver ikke iværksat overvågning som følge af Miljøvurderingen efter vedtagelsen af Klimatilpasningsplan for Struer Kommune. Der ses ikke at være væsentlige konsekvenser for materielle goder og befolkningen, herunder opholdsarealer, offentlig og privat service, tryghed og kriminalitet samt rekreative interesser. Planen vil ikke få væsentlige konsekvenser for menneskers sundhed, luft, luftforurening og klimatiske faktorer. Screeningen har på dette overordnede niveau ikke kunnet påvise væsentlige konsekvenser for grundvand, afledning af overfladevand, recipienter, afledning af spildevand og rensning og havmiljø. Klimatilpasningsplanen giver ikke anledning til at pege på væsentlige konsekvenser for jordbund herunder flytning- og deponering af jord samt forurening. Der er på dette niveau ikke fundet væsentlige konsekvenser for landskab herunder beskyttelseslinjer, byggelinjer, fredede arealer, kystnærhedszonen, landskabskarakter, arealforbrug til byudvikling samt visuel påvirkning. 14

15 Retsvirkninger Forslag til tillæg nr. 5 til Struer Kommuneplan offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 ). Så længe tillægget ligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger. Når byrådet har vedtaget tillægget endeligt og bekendtgjort det offentligt, indgår det som en del af kommuneplanen, og så gælder nedenstående retsvirkninger. De samme regler gælder, hvis det er forslag til en helt ny kommuneplan og ikke kun et tillæg til den gældende. Byrådet har pligt til selv at virke for kommuneplanens gennemførelse. Der kan fx ikke vedtages lokalplaner i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen med et kommuneplantillæg. For borgerne er planen ikke direkte bindende. Men selvom borgere og bygherrer ikke er forpligtet til i forskellige dispositioner at overholde planen, har byrådet jfr. planlovens 12 mulighed for at håndhæve kommuneplanrammerne konkret. I byzone kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller rammebestemmelser, undtagen hvis området er omfattet af en detaljeret lokalplan eller byplanvedtægt. I medfør af Planlovens 14 kan byrådet desuden altid nedlægge forbud mod forhold, der kan forhindres ved en lokalplan. Planlovens 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort. Bestemmelsen i 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen. Bestemmelsen i 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne. 15

16 VEDTAGELSESPÅTEGNING Forslaget vedtaget til offentlig fremlæggelse. Struer Byråd, den Mads Jakobsen Claus Damgaard Borgmester Kommunaldirektør I henhold til 27 i Lov om planlægning vedtages foranstående endeligt. Struer Byråd, den Mads Jakobsen Claus Damgaard Borgmester Kommunaldirektør 16