Værd at vide om depression

Værd at vide om depression Til depressionsramte, pårørende, venner, kollegaer og andre interesserede Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og recovery

Værd at vide om depression Til depressionsramte, pårørende, venner, kollegaer og andre interesserede Udarbejdet af Jørgen Møgeltoft Udgivet af Landsforeningen SIND

Værd at vide om depression Til depressionsramte, pårørende, venner, kollegaer og andre interesserede Landsforeningen SIND, 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af dette hæfte eller dele heraf er uden landsforeningens skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret Tekst: jørgen Møgeltoft (revideret november 2009) Fotos: Colourbox.com Tryk: Litotryk København a/s Hæftet kan hentes i pdf-format på www.sind.dk Landsforeningen SIND Jernbane Allé 45, 3. 2720 Vanløse Telefon: 35 24 07 50 Telefax: 35 36 11 36 e-mail: landsforeningen@sind.dk www.sind.dk SIND findes også på facebook

Forord Værd at vide om depression udkom første gang i 2001 og har i de forløbne år været værdsat som et nyttigt og let læst informationshæfte. Det henvender sig til depressionsramte, pårørende, venner, kolleger og andre interesserede. Denne udgave er revideret, så der er medtaget ny viden om depressionssygdommen. Det gælder for eksempel afsnittet Årsager til depression. Endvidere er afsnittet Behandling hjælper langt de fleste blevet væsentligt udbygget, og nye afsnit er tilføjet med overskrifterne Depression er en hjernesygdom og Kan depression forebygges?. I den sidste del af hæftet findes to afsnit med praktiske oplysninger. Det ene hedder Her kan man få mere at vide, det andet Her kan man søge hjælp og rådgivning. Landsforeningen SIND SIND 3

Indhold Forord.... 3 Hvad er depression?... 7 Fem historier fra det virkelige liv... 9 Typiske symptomer på depression... 11 Der er flere former for depression... 13 Depression har ingen aldersgrænser... 15 Hvordan stilles diagnosen?... 17 Årsager til depression... 19 Depression er en hjernesygdom... 21 Hvordan kan omgivelserne hjælpe?... 23 Risikoen for selvmord... 25 Behandling hjælper langt de fleste... 27 Kan depression forebygges?... 33 Sådan kommer man i behandling... 35 Her kan man få mere at vide... 37 Her kan man hente hjælp og rådgivning... 39 SIND 5

Hvad er depression? Depression er en psykisk sygdom, der er så udbredt, at rundt regnet hver 20. dansker på et eller andet tidspunkt bliver ramt. Det svarer til ca. 250.000 mennesker. Der er lidt usikkerhed omkring dette regnestykke, fordi mange tilfælde af depression er mørkelagt af de syge. Årsagen hertil kan være, at den syge ikke erkender sygdommen eller ikke ønsker den frem i lyset. Men det er en kendsgerning, at depression er en reel folkesygdom - ligesom kræft og hjertesygdomme. Derfor skal depressionssygdommen tages alvorligt. Man kan sige, at sygdommen er meget demokratisk, fordi den kan ramme mennesker i alle aldre og i alle sociale lag. Børn. Unge. Voksne. Midaldrende. Gamle. Kendte mennesker og ukendte. Folk i høje stillinger og mere almindelige. Rige og fattige. Arbejdsløse. Indvandrere. Flygtninge. Statistisk set bliver flere kvinder end mænd depressionsramte. Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd. Men i langt de fleste tilfælde kan sygdommen helbredes eller lindres mærkbart. Det kræver, at sygdommen erkendes, af den syge selv og af omgivelserne. Dette kan være svært, for sygdommen er jo ikke synlig på samme måde som for eksempel et brækket ben. Men er det ikke meget normalt, at man kan føle sig trist, når livet går én imod? Jo, det er helt naturligt. Vi kan alle opleve modgang og sorger. Det kan være en kæreste eller ægtefælle, der skuffer eller svigter. En eksamen, hvor man dumper. Et job, man bliver fyret fra. En økonomi, der ikke hænger sammen. En livstruende sygdom. En alvorlig ulykke. Et eller flere dødsfald blandt de nærmeste. Det er alt sammen begivenheder, som kan gøre enhver nedtrykt. Og det er nu engang en del af livets vilkår. Heldigvis er det også sådan, at de fleste af os kommer videre i vores tilværelse, selv om det kan være svært. Vi får nye kræfter og finder nyt livsmod. Vi ser nye muligheder og kan lægge det triste bag os. Men hvis nedtryktheden og det dårlige humør bider sig fast, dag efter dag, måned efter måned - så er det tegn på, at nu handler det om sygdom. Mange depressionsramte har fortalt om, hvordan livet bliver en plage for dem. En brønd af håb- SIND 7

løshed og fortvivlelse. En tilværelse uden mening. Tungsind. Melankoli. Det var i gamle dage de mest almindelige betegnelser for depression. For historisk set har sygdommen været kendt fra tidernes morgen. Nu er den korrekte betegnelse: affektiv sindslidelse. Affektiv betyder følelsesbetonet. Her skal det huskes, at depression kan variere meget. Lige fra lette former, der er forholdsvis nemme at behandle, til de helt svære og livstruende tilstande. Desværre er der alt for mange, der ikke søger behandling, fordi de ikke selv er klar over, at de er rigtigt syge. Ofte går en depression upåagtet hen i alt for lang tid. Pårørende kan finde det naturligt, at et familiemedlem er trist og indesluttet efter personlig modgang: Det går nok over. Venner og kolleger kan være usikre på, hvordan de skal reagere. Det er svært at tale om - i modsætning til en synlig, legemlig sygdom: Jeg vil jo ikke virke påtrængende. Og den praktiserende læge kan fejltolke symptomerne, hvis en deprimeret patient kun klager over fysiske smerter. Men det kan få livsfarlige konsekvenser. For depression er en af de sygdomme, der giver størst risiko for selvmord. Til gengæld kan behandling hjælpe langt de fleste. Og jo før den syge kommer i behandling, jo større er muligheden for helbredelse. Ligesom når det gælder fx kræft og hjertesygdomme. 8 SIND

Fem historier fra det virkelige liv At depressionssygdommen kan ramme enhver, viser disse fem historier fra det virkelige liv: Karen, 41 år, har i mange år haft job som sygehjælper. Men nu stilles der nye krav fra myndighederne om de faglige kvalifikationer. Det betyder, at hun skal sætte sig på skolebænken og lære nyt teoretisk stof. Det er svært for hende, fordi hun hører til dem, der ikke er bogligt orienteret. Derfor gik hun ud af skolen i 9. klasse. Hun er enlig mor til to teenagebørn i den vanskelige alder. Hun har svært ved at fungere, som hun plejer, og det mærkes både på jobbet og i hjemmet. Hendes arbejdsgiver truer med at sige hende op, fordi hun har for mange sygedage. Selv føler hun sig fanget i en tilværelse, der ikke giver hende nogen glæde. Erik, 39 år, er med mellemrum så nedtrykt, at han føler livet meningsløst. Andre gange er han i overstadigt humør og føler, at han kan erobre hele verden. I de sidstnævnte perioder er familien bekymret, fordi Eriks pengeforbrug stiger kraftigt og uansvarligt. Han sover næsten ikke, arbejder konstant og snakker uafbrudt. Erik har altså både op- og nedture. Per, 65 år, har gentagne gange klaget over mavesmerter uden at fortælle, at han samtidig er deprimeret. Lægen ordinerede først medicin mod mavesmerterne, uden at det hjalp, og indstillede senere Per til operation. Per blev herefter opereret, skønt han i virkeligheden ikke fejlede noget i de indre organer. Den bagved liggende depression blev til gengæld fuldstændig overset. Vivian, 35 år, gik til lægen på grund af depression og hovedpine, og lægen udskrev recept på antidepressiv medicin. Vivian fortsatte med at komme til kontrol, men lægen spurgte ikke til hendes livssituation i øvrigt. Faktisk havde Vivian et stort alkoholmisbrug, der gav alvorlige familiekonflikter og økonomiske problemer. Spørgsmålet var så, om depressionen eller alkoholproblemet kom først. Jens, 79 år, mistede for et par år siden sin kone efter et langt og lykkeligt samliv. De fleste af hans gamle venner er også væk. Børnene bor langt væk, og han ser dem kun sjældent. Han siger nej tak til familiesammenkomster. For Jens er livet gået i sort, og han har mistet livslysten. Da avi- SIND 9

serne begyndte at hobe sig op i postkassen, slog en nabo alarm. Politiet fandt Jens inde i huset - han havde hængt sig. I et kort afskedsbrev bad han om tilgivelse for sin handling og forklarede, at han følte sig fuldstændig fortabt. De fem historier handler om vidt forskellige mennesker i vidt forskellige livssituationer. Men de har ét til fælles: depressionssygdommen. Det er desværre for sent at hjælpe Jens. Men han kunne utvivlsomt være blevet hjulpet, hvis han i tide havde fået behandling for sin sygdom. Erfaringen viser, at langt de fleste kan hjælpes gennem forskellige former for behandling. Det forudsætter, at depressionen erkendes og tages alvorligt. Lad os se på Karens tilfælde: En god veninde ledsagede hende til den praktiserende læge. Han gav hende en sygemelding og motiverede hende til at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. Den efterfølgende behandling med antidepressiv medicin og terapi førte til mærkbare forbedringer i løbet af nogle måneder. Bagefter gik hun på rekonvalescens, søgte og fik nyt job i et privat firma og har fået fornyet livslyst. Erik havde en kollega, der selv havde familie med psykiske problemer. Kollegaen kunne se, at Erik havde brug for hjælp. Så han tog en lang snak med Erik og fik ham til at opsøge den praktiserende læge, der henviste Erik til en psykolog. Psykologen ordinerede antidepressiv medicin i starten, men på et tidspunkt i behandlingsforløbet kunne Erik trappe ned med medicinen og kan nu med psykologens terapeutiske hjælp styre sin sygdom. Per blev selv klar over, at hans mavesmerter havde noget med psyken at gøre, fordi han allerede som barn fik ondt i maven, når han var bedrøvet over noget - eller bange. Nu fik han omsider åbnet for det virkelige problem: depressionssygdommen. Den var affødt af stress. Per kom i behandling og er i dag rask og velfungerende, men er også meget bevidst om, at han skal tage sig tid til at falde ned og undgå stress, når der dukker problemer op. Vivians brug af antidepressiv medicin og hovedpinepiller blev efterhånden ledsaget af et behov for sovemedicin. Nu blev Vivians læge klar over, at der gemte sig nogle uløste problemer, som havde forbindelse med et for stort alkoholforbrug. Faktisk var Vivian alkoholiker og havde et misbrug, som hun havde været dygtig til at skjule. I dag er Vivian ude af sit misbrug og medlem af en forening, der tæller tidligere alkoholmisbrugere. Hun får dog fortsat antidepressiv medicin, men kun i mindre doser. 10 SIND

Typiske symptomer på depression En depression er først og fremmest kendetegnet ved, at triste tanker overskygger alt andet. Men det er ikke kun følelser, tanker og adfærd, der berøres af en depression. Også det fysiske velvære påvirkes i negativ retning. Typiske symptomer på depression kan være: Vedvarende tristhed og nedtrykthed Angst, tomhedsfølelse og irritation Nedsat energi, alt for stor træthed Uoverkommelighedsfølelse i dagligdagen Uforståelige humørsvingninger Mangel på interesse for det, man før satte pris på Tidlig opvågning, svært ved at falde i søvn Afbrudt søvn med deraf følgende negative tanker Følelse af håbløshed, skyld og hjælpeløshed Selvbebrejdelser og mangel på selvværd Mindre eller ingen sexlyst og orgasmeproblemer Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær Vanskeligheder ved at tage beslutninger Forstærket tendens til grådanfald Tanker om selvmord Kropslige symptomer, som ikke skyldes fysisk sygdom. Det kan fx være manglende appetit, vægttab, hovedpine, susen for ørerne, svimmelhed og forstoppelse. SIND 11

Der er flere former for depression Depressionssygdommen kan vise sig på flere måder og i forskellige sværhedsgrader. Det vil sige lige fra en let depression til den helt svære og livstruende. Imellem disse to ydergrænser findes adskillige varianter af sygdommen, som kommer ind under diagnosekategorien affektive (følelsesmæssige) sindslidelser. Nogle mennesker kan have en afgrænset depressionsperiode en eller flere gange i livet. Andre kan have en såkaldt maniodepressiv eller - som den korrekte betegnelse nu er - bipolar lidelse (bipolar betyder topolet), der giver både maniske og depressive svingninger. Manien har mange ansigter. Det kan for eksempel være stærk opstemthed. Nedsat behov for søvn. Urealistisk selvopfattelse. Forøget trang til at tale - og tale og tale. Usædvanlig megen energi. Vilde ideer. Økonomisk uansvarlighed. Forøget social aktivitet. Aggression eller vrede, hvis den syge møder modstand over for en af de vilde ideer. Modpolen i den bipolare lidelse - altså depressionen - kan ligeledes have mange ansigter, men er oftest af alvorlig sværhedsgrad. Andre depresssionsramte har følt sig jævnt triste helt tilbage fra barndoms- og ungdomsårene, uden at det har holdt dem væk fra at deltage i arbejde og familieliv. Til gengæld kan sådanne ubehandlede depressionsformer vare hele livet og dermed nedsætte livskvaliteten unødigt. I diagnosesproget kommer denne depressionstype ind under betegnelsen dystymi. Depression kan også - meget naturligt - optræde som ledsagende komplikation til en fysisk lidelse, fx ved langvarige eller kroniske legemlige sygdomme. At få besked om, at man har en dødbringende kræftsygdom, kan sende selv den stærkeste psyke til tælling. I visse tilfælde - formentlig mellem 5 og 10 % - kan den deprimerede være plaget af vrang-forestillinger eller hallucinationer. Den syge kan føle sig ansvarlig - eller medansvarlig - for næsten alle ulykkelige hændelser blandt familie og venner, og tidligere ubetydelige fejltrin blæses op til store utilgivelige synder. SIND 13

Depression har ingen aldersgrænser Man kan få en depressionssygdom i enhver aldersgruppe. Sygdommen er ikke kun forbeholdt voksne, der står midt i livet. Børn kan være alvorligt deprimerede. Sygdommen er tit ledsaget af hyperaktivitet og skoleproblemer. Andre kan være apatiske og måske have sove- og spisevanskeligheder. Ofte er familieproblemer - sygdom og/eller konflikter - en medvirkende årsag til børns depression. Unge med depression kan opleve sygdommen på en måde, der ligner de voksnes. De kan fx føle tomhed i tilværelsen, være usædvanligt triste, modløse og mangle selvtillid. Men der er også unge, som reagerer ved at være aggressive, løbe hjemmefra eller bruge alkohol og stoffer. En sådan adfærd kan være med til at dække over depressionssygdommen. Ældre med depression byder ofte på diagnostiske problemer. Mange lider af en skjult, dvs. ikke erkendt, depression. Hos en del ældre kan depression typisk fejltolkes som senil demens. Et eksempel: Fru Hansen tog det pænt, da hendes mand døde for et par år siden. Nu frygtede de voksne børn, at deres mor var begyndt at blive dement. Hun græd over de mindste ting, hun virkede forvirret og glemsom, og hun kunne kun vanskeligt koncentrere sig. Men lægen, som undersøgte fru Hansen, havde mistanke om depression. Ved samtalen kom det frem, at hun havde savnet sin mand meget mere, end omgivelserne vidste. Opmuntrende samtaler, flere familiebesøg og brug af antidepressive midler medvirkede til, at den gamle dame i løbet af få måneder var ude af sin depression og igen fungerede godt. I de senere år er det påvist, at ældre mænd er mere depressionstruede, end man tidligere vidste. Depressionen kan udløses af fx afsked med arbejdsmarkedet og følelsen af, at nu kan man ikke bruges til noget - underforstået lønnet arbejde, der gennem hele livet indebar fast mødetid og samvær med kolleger. Hvis hertil kommer tab af ægtefælle/samlever og efterfølgende ensomhed, forøges risikoen yderligere for en svær depression. SIND 15

Hvordan stilles diagnosen? Den, der selv opsøger sin praktiserende læge på grund af en ikke-erkendt depression, vil ofte klage over træthed, hovedpine eller søvnløshed. Patienten har derfor behov for en grundig undersøgelse, som omfatter de legemlige symptomer. Undersøgelsen af kroppen er nødvendig for at få fastslået, om symptomerne skyldes fx nedsat blodprocent, lavt stofskifte, infektioner eller andre legemlige sygdomme, der kræver medicinsk behandling. Men samtidig kan undersøgelsen vise, om patienten lider af en ikke-erkendt depression. I den forbindelse skal det huskes, at visse typer medicin, bl.a. blodtryksmidler og beroligende præparater, kan medføre depression som bivirkning. Hvis lægen får mistanke om depression, bør patienten spørges om, hvornår de legemlige symptomer begyndte, og hvor længe de har været til stede. Herved kan lægen muligvis danne sig et billede af, hvad der kan have ført til depression. Dødsfald i nærmeste familie, skilsmisse og fysisk sygdom er blandt de mest almindelige årsager. Det er meget vigtigt, at lægen taler grundigt med patienten og er opmærksom på en eventuel selvmordsrisiko. Den praktiserende læges vurdering kan føre til henvisning til speciallæge, dvs. psykiater eller psykolog, dels for at få fastslået korrekt diagnose, dels med henblik på professionel behandling. En anden mulighed er, at den praktiserende læge vil anbefale indlæggelse på en psykiatrisk hospitalsafdeling. Korrekt diagnosticering af en depressionssygdom er særdeles vigtig af hensyn til et vellykket behandlingsforløb. Men der er mange forskellige former for depression, lige fra de helt lette typer til de svære livstruende. Her vil vi nøjes med at fortælle, at depression hører til i kategorien affektive sindslidelser, dvs. sygelige forandringer i stemningslejet. En meget enkel inddeling ser sådan ud: Unipolar depression, som kan omfatte både enkeltstående og tilbagevendende sygdomsanfald. Dystymi, dvs. vedvarende nedtrykthed, kommer ind under denne kategori. Det samme gælder vinter- og fødselsdepressioner. Tidligere eksiste- SIND 17

rede også begrebet endogen (indefra kommende) depression, men den er nu fjernet som officiel diagnose. Bipolar lidelse, mest kendt under betegnelsen manio-depressiv sygdom, dvs. skiften mellem mani og depression. WHO (Verdenssundhedsorganisationen) har udarbejdet et omfattende register over alle former for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Dette register, kaldet WHO ICD-10, findes i dansk oversættelse. De enkelte sygdomsformer diagnosticeres ud fra dette register, som er inddelt i talstørrelser, begyndende med bogstavet F. Depressionssygdommen i alle varianter hører hjemme i kategorien fra F30 til F39. 18 SIND

Årsager til depression Ved mange fysiske lidelser, fx hjertesygdomme, kræft, højt blodtryk eller sukkersyge kender vi ikke altid den nøjagtige årsag til, at man bliver syg. Det samme kan siges om depressionsygdommen. Men der eksisterer stor viden om denne folkesygdom, baseret på forskning og erfaringer, og der er i nyere tid kommet øget fokus på depressionsårsager og behandlingsmuligheder. Dette skal ses i lyset af, at sindslidelser ikke er nær så tabuprægede som tidligere. Engang var det noget, man ikke talte åbent om. Eller man omtalte ofte de syge som mennesker med dårlige nerver. I dag betragtes en psykisk lidelse gerne på linje med en fysisk, men med den forskel, at sygdommen har med sindet at gøre. Arv og miljø kan være afgørende faktorer, når vi søger efter mulige depressionsårsager. De mest alvorlige depressioner, især den bipolare (maniodepressive) sindslidelse, er ofte arveligt betinget, dvs. fra forældre eller endnu længere bagud i slægten. For eksempel viser tvillingeundersøgelser, at hvis en enægget tvilling har en alvorlig bipolar lidelse, er der stor risiko for, at den anden tvilling også vil blive berørt. Blandt tveæggede tvillinger er risikoen langt lavere. Da enæggede tvillinger har samme arveanlæg, taler undersøgelsesresultaterne for, at der foreligger en arvelig disposition. Adoptionsstudier støtter resultaterne fra denne forskning. Arvemæssigt spiller det også en vigtig rolle, at mange mennesker er født med en høj grad af psykisk sårbarhed. Dette bevirker en tilsvarende større følsomhed over for begivenheder og påvirkninger, som kan udløse depression. Når det gælder miljømæssige årsager til depression, skal det forstås som det sociale miljø, dvs. familie- og arbejdsmæssige faktorer. Børn vil naturligt blive stærkt påvirket af, hvordan dagligdagen i familien former sig. Er der en tryg og kærlig atmosfære? Eller utryghed og skænderier? Er der glæde og gode oplevelser? Eller det modsatte? Det er logisk, at sådanne forhold spiller en afgørende rolle for barnets psyke. SIND 19

Barnet kan - hvis miljøet i hjemmet er dårligt - reagere på flere forskellige måder. Det kan blive uroligt og aggressivt. Eller det kan blive trist og isolere sig, fordi det er blevet depressivt. Ungdomstiden er en videreførelse af barndomsårene. De samme faktorer spiller fortsat ind i den unges liv. Men hertil kommer alt det, der sker biologisk, både i den unges krop og hjerne. Nu kommer der ofte helt eksistentielle spørgsmål frem i den unges tankeverden. Hvad er meningen med livet? Er der overhovedet en mening? Hvad vil jeg med min fremtid? Og hvad med kærligheden? Der er nok at tage stilling til. Også her er risikoen til stede for at blive deprimeret, især hvis et godt netværk med kammerater mangler, og selvværdsfølelsen er i bund. I voksenalderen kan et stor antal depressioner udløses af kærlighedssorger, skilsmisse, dødsfald i nærmeste familie, mistet job og økonomiske problemer. Men ofte ligger der bag den pludselige depression en arvemæssig disposition, som har medført en sårbar psyke. I nyere tid er stress kommet frem i lyset som en sygdomstilstand i sig selv, når der er tale om negativ stress, dvs. en vedvarende tilstand, hvor patienten får alvorlige sundhedsmæssige problemer, både fysisk og psykisk. Negativ stress har ofte depression som en af de psykiske følgesygdomme. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den farlige sammenhæng, der kan være mellem stress og depression. Det er også påvist, at flere kvinder end mænd rammes af depression. Men hvorfor? Et af svarene lyder, at kvinder ofte har dobbeltarbejde, dvs. både ude og på hjemmefronten, og at mange kvinder er alenemødre. Andre mener, at kvinder ikke er mere sårbare overfor depression end mænd, de tackler bare problemerne på en anden måde. Mens en hel del mænd reagerer på problemer med aggression, irritation og måske et overforbrug af alkohol, har kvinder ofte et andet reaktionsmønster. De er som regel mere åbne end mændene og erkender lettere deres følelser. Derfor er de også mere tilbøjelige til at søge hjælp - og har generelt mindre selvmordsrisiko end mændene. Tidligere troede man, at mange kvinder var særligt udsat for depression omkring 50-års alderen, fordi børnene var flyttet hjemmefra. Men nyere undersøgelser viser, at der ikke er nogen højere frekvens af depression blandt kvinder i den alder. Hyppigst ser man depression hos kvinder i alderen mellem 25 og 45 år. I denne gruppe indgår også kvinder med fødselsdepression. Sidst, men ikke mindst, skal årsager til depression ofte søges i, hvilket erhverv man arbejder i. En undersøgelse fra 2006, foretaget af Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus, viser højere risiko for stress og depression hos mennesker, som har job i de såkaldte omsorgsfag. Det kan fx være pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker. I disse fag kan man blive følelsesmæssigt påvirket i en sådan grad, at stress og udbrændthed truer - med deraf følgende risiko for depression. 20 SIND

Depression er en hjernesygdom Depression er en psykisk sygdom, der ligesom skizofreni og andre sindslidelser har forbindelse til hjernen. Det er herfra, vi har vore tanker. Positive eller negative. Glade eller triste. En klog mand - den romerske kejser og filosof Marcus Aurelius - sagde allerede for mere end to tusind år siden: Dit liv er, hvad dine tanker gør det til. Det store problem for sindslidende er, at de ikke altid har styr på deres tanker. Det gælder også flertallet af depressionsramte. Hjernen er et fantastisk kompliceret og følsomt organ. Selv om hjernen kun vejer mellem ca. 1300 og 1400 gram, rummer den skønsmæssigt ca. 100 milliarder nerveceller, hvortil kommer det tidobbelte antal støtteceller. I hjernen dannes elektriske impulser samt nogle kemiske signalstoffer, der overføres mellem cellerne fra nervetråd til nervetråd. Disse signalstoffer - også kaldet neurotransmittere - er afgørende vigtige for, hvordan hjernen fungerer. Det samme er forbindelserne mellem de enkelte nervetråde. Hvis forbindelserne er i uorden, så påvirker det trafikken i hjernen negativt. Af de forskellige signalstoffer regnes serotonin som det vigtigste, når det gælder risikoen for depression. Hvis overførslen af serotonin er på et lavere niveau end det normale, kan det medføre depression og andre psykiske problemer. Men for en ordens skyld kan det tilføjes, at hvis serotoninoverførslen er på et for højt niveau, kan dette også give psykiske problemer. I øvrigt forskes der stadig videre på hele dette område. På det biologiske plan lider depressionsramte tillige under et utilfredsstillende søvnmønster. Den såkaldte REM-søvn, der er knyttet til drømmeaktiviterne, fungerer mangelfuldt, og her kommer igen nedsat overførsel af signalstoffer ind i billedet. Men der er stadig brug for meget mere viden om, hvad der præcist sker inde i den gråhvide substans, som de to hjernehalvdele består af. Vi ved, at den venstre hjernehalvdel typisk er designet for rationelle opgaver som sprog, logik, talbehandling og analyser, mens den højre halvdel varetager bl.a. rytmesans, musik, farver, billeder og kreativitet. Ligeledes er det påvist, at hjernens største bundt nervetråde, hjernebjæl- SIND 21

ken, forbinder de to hjernehalvdele og derved sætter os i stand til opfatte helheder og detaljer samtidigt. Ifølge nyere forskning ser det i øvrigt ud til, at de to hjernehalvdele om nødvendigt kan bytte funktioner. Det ændrer ikke på det faktum, at der fortsat er store tvivlsspørgsmål tilbage i hjerneforskningen. For eksempel, om det er muligt at påvirke raske celler til at overtage døde eller syge cellers plads. Resultaterne af en sådan forskning kan i gunstigt fald revolutionere behandlingsmulighederne for både fysisk og psykisk syge. Det gælder naturligvis også depressionssygdommen, der i alle dens former er langt den største sindslidelse - og dermed også den dyreste for samfundet. Den hidtidige økonomiske underprioritering af hjerneforskningen er i de senere år ved at ændre sig i positiv retning. Derfor lover den forstærkede forskningsindsats godt for både de sygdomsramte og deres pårørende. 22 SIND

Hvordan kan omgivelserne hjælpe? Pårørende og venner kan opmuntre og støtte ved en lettere depression. I øvrigt skal man opretholde et normalt forhold og tro på, at den deprimerede vil blive rask igen. Det er også vigtigt, at man ikke er afvisende, kritiserende eller bebrejdende. Opmuntring, tillid, åbenhed og støtte er den bedste holdning. Man skal vise, at man sætter pris på den syge og undgå alt, som den deprimerede kan tolke som en afvisning. Ligeledes skal man undgå alle bemærkninger, som kan forstærke den deprimeredes negative billede af sig selv. Frem for alt må man ikke opfordre ham eller hende til bare at tage sig sammen. Det er lige præcis det, der er en umulighed for den syge, fordi det er en del af depressionssygdommen. At være nær pårørende til en psykisk syg er hårdt arbejde. Det handler jo om følelser og ikke rationel fornuft. Og om sorg, afmagt, hjælpeløshed. Så det er vigtigt, at pårørende finder en måde at være gode hjælpere på. Det er en fordel at lære mere om den aktuelle sygdom og dens karakter. Ligeledes er det en fordel, at man har - eller skaber sig - et netværk, hvor man kan tale med andre om problemerne. Det kan ske ved at tilslutte sig en af de foreninger, der har oplysning om psykiske sygdomme som hovedformål. Her kan man møde op til foredrag og konferencer - og man er blandt mennesker, som selv kender til at være i en pårørende-situation. Med den større åbenhed omkring psykiske lidelser er det mere og mere almindeligt, at også arbejdsgiver og kolleger orienteres om en medarbejders sygdom. Præcis som det sker, når det handler om en fysisk lidelse. Det er vigtigt, at der på arbejdspladsen hersker et godt arbejdsmiljø, præget af venlighed og anerkendelse. Ofte er den depressionsramte en samvittighedsfuld medarbejder, som kan være meget værdifuld for virksomheden. Derfor bør han eller hun have mulighed for fleksible arbejdstider. Desuden kan arbejdsgiver og kolleger støtte den deprimerede medarbejder i at kontakte læge, så den korrekte diagnose kan blive stillet - og behandling blive påbegyndt. SIND 23

Tilsvarende hjælp bør være en selvfølge, når det gælder ansatte på børneinstitutioner og undervisningssteder. Det stiller store krav om opmærksomhed og indlevelse hos ledere og kolleger, og det forudsætter, at der eksisterer et værdigrundlag, som gør det muligt at opfylde disse krav. 24 SIND

Risikoen for selvmord Tre historier fra det virkelige liv: En 48-årig universitetslektor begik selvmord. Hans kolleger havde det sidste stykke tid mærket en reduceret arbejdskapacitet fra den afdødes side. At han skulle være deprimeret, kom som en overraskelse for de fleste. En 50-årig landmandshustru havde i længere tid klaget over smerter forskellige steder i kroppen.men lægen kunne ikke finde legemlige årsager til smerterne. Hun havde ikke fortalt lægen om sine triste følelser, og lægen henstillede til hendes mand at se gennem fingre med hendes smerter. Kort tid efter tog denne kvinde sit liv. Hun havde åbenbart oplevet mandens holdning til hendes smerter som en afvisning. En 27-årig mandlig socialarbejder blev fundet dybt bevidstløs efter at have taget en overdosis medicin. Han blev reddet, men nogle måneder senere gentog han selvmordsforsøget, og denne gang lykkedes det. Han var skilsmissefar til en lille pige og efterlod sig et kortfattet afskedsbrev, hvori han skrev: Undskyld, men jeg kan ikke klare det mere. Det første selvmordsforsøg var i virkeligheden et råb om hjælp, men råbet blev åbenbart ikke hørt - eller forstået, så manden kunne få hjælp. Et selvmord er næsten altid dybt chokerende for omgivelserne. Undren og selvbebrejdelser følger i kølvandet. Hvordan kunne han/hun dog gøre noget så frygteligt? Hvis bare jeg havde vidst, at det stod så slemt til Men én ting er sikkert: ethvert uventet selvmord er et dødsfald for meget. Antallet af selvmord i Danmark lå i 2005 på mere end 700. Det er dobbelt så mange dødsfald som trafikulykker. Et lyspunkt er, at antallet af selvmord er blevet mere end halveret i løbet af de sidste 20 år. Tallene viser også, at mænd har en højere selvmordsrisiko end kvinder. Rundt regnet begår dobbelt så mange mænd som kvinder selvmord. Endvidere kan man se, at selvmordshyppigheden øges klart med alderen, og denne tendens er ligeledes mest udtalt for mænd. Mens fuldbyrdede selvmord mest sker blandt mænd, er selvmordsforsøg til gengæld langt hyppigere blandt kvinder. Man regner med, at for hvert selvmord i Dan- SIND 25