UDKAST TIL. PLAN TIL Sikring af kapaciteten på almenlægeområdet. - herunder rekruttering og fastholdelse

UDKAST TIL PLAN TIL Sikring af kapaciteten på almenlægeområdet - herunder rekruttering og fastholdelse Arbejdsgruppen vedr. rekruttering og fastholdelse: Knud Erik Albertsen (PLO) Lars Bønløkke (PLO) Jenny Beck (Region Syddanmark) Tine Canvin (Region Syddanmark) TCA/190307

Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Baggrund 4 2.1 Landsoverenskomsten bestemmelser vedr. rekruttering og fastholdelse 4 3 Nuværende lægedækningssituation 5 3.1 Antal ledige ydernumre på regions- og kommuneniveau 5 3.2 Nuværende lægers alder 6 3.3 Praksisform 7 3.4 Sammenfatning 9 4 Fremtidig lægedækningssituation 9 4.1 Forventet befolkningsudvikling 9 4.2 Forventet aktivitetsstigning i praksis 10 4.3 Nuværende lægers ophørsplaner 10 4.4 Specielt kritiske lokalområder 11 4.5 Forventede antal nyuddannede 13 4.6 Delkonklusion 13 5 Løsningsmodeller til sikring af den fremtidige lægedækning 14 5.1 På generelt/overordnet plan 15 5.1.1 Sikring af bæredygtige praksis 15 5.1.2 Organisering af praksis, herunder øget brug af klinikpersonale 16 5.1.3 Konsulentfunktioner 17 5.1.4 Arrangementer vedr. generationsskifte og planlagt ophør 17 5.2 Løsningsmodeller i form af rekrutteringstiltag 18 5.2.1 Rekruttering af udenlandske læger 18 5.2.2 Amanuensisgrupper 19 5.2.3 Tiltag overfor læger i blokstillinger 19 5.2.4 Tiltag i forhold til tutorlæger 19 5.2.5 Tilskud til indretning af lokaler til ekstra læger og andet personale i 19 lægedækningsmæssigt kritiske områder 5.3 Løsningsmodeller i from af fastholdelsestiltag 20 5.3.1 Principper for fastholdelsestiltag 20 5.3.2 Lægernes egne bud på fastholdelsestiltag 20 5.3.3 Mindsket arbejdsbelastning 21 5.3.3.1 Ugentlig fridag 21 5.3.3.2 Lukning for praksis kombineret med op til to dages reduceret åbningstid og 21 kompensation til nabolæger 5.3.3.3 Fastholdelsestillæg 22 5.3.3.4 Ydelsesfri dag 22 5.3.4 Vagtforpligtelse 23 5.3.5 IT/datakonsulent 23 5.4 Læsningsmodeller ved akut lægemangel 23 5.4.1 Kriterier for tiltagenes iværksættelse og ophør 24 215.4.2 Ved læges ophør uden overtagelse 24 5.4.3 Ved enkeltmandspraksis pludselige ophør uden overtagelse 24 5.4.4 Aflastningstiltag ved læges ophør i kompagniskabspraksis 26 5.4.5 Ved behov for en ekstra læge i et lokalområde 26 5.4.5.1 Ansætte vikar med grundbetaling og forhøjet ydelseshonorar 26 5.4.5.2 Tilskud til etableringsomkostninger 26 5.4.5.3 Tiltrække ny læge med grundbetaling og forhøjet basishonorar 27 5.4.6 Øvrige tiltag 27 5.4.6.1 Satellitpraksis 27 5.4.6.2 Sygeplejerskebetjent praksis 27 5.4.6.3 Delepraksis 27 6 Sammenfatning/konklusion 28 BILAG Data fra spørgeskema til praktiserende læger i Region Syddanmark, sept.2006 2

1 Indledning Dette notat beskæftiger sig med mulighederne for at sikre, at regionen har kapacitet nok til at yde almen lægehjælp til regionens borgere både på kort og på lang sigt samt ved akut opståede lægemangelsituationer. Baggrunden er, at man flere steder i landet har oplevet mangel på praktiserende læger de seneste år og antallet af deciderede lukninger af praksis er steget. 1 Der er i Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2000-2025 2 opstillet forskellige scenarier for udviklingen i efterspørgslen på læger, herunder almen medicinere. De peger alle på, at der alt andet lige fremover må forventes en mangel på speciallæger i almen medicin. Også i Region Syddanmark har man visse steder de senere år oplevet lægemangel. Dette gælder først og fremmest i yderkantsområderne, hvor der som følge af problemer med at rekruttere almenlæger har været iværksat initiativer med det formål at tiltrække nye læger, fastholde ældre læger i praksis nogle år endnu samt endelig at finde løsninger i akut opståede lægemangelsituationer. Med henblik på at sikre kapaciteten på almenlægeområdet nu og fremover er der en række tiltag, der skal iværksættes og udvikles. Udover at analysere den nuværende og fremtidige lægedækningssituation i regionen beskæftiger dette notat sig med følgende tiltag til sikring af kapaciteten: - Generelle/overordnede tiltag - Rekrutteringstiltag - Fastholdelsestiltag - Tiltag ved akut lægemangel - Øvrige tiltag Det vil primært være Samarbejdsudvalget på almenlægeområdet, der beslutter type og tidspunkt for iværksættelse af tiltagene. Målet er, at kapaciteten på almenlægeområdet i regionen sikres samt forudse og/eller sætte hurtigt og effektivt ind ved akut opstået lægemangel. Notatet er opbygget således, at først skitseres den overordnede ramme, almenlægeområdet opererer indenfor, særligt Landsoverenskomstens bestemmelser. Derefter beskrives den nuværende og den fremtidige lægedækningssituation med fokus på hvor og hvornår, der kan forventes kapacitetsproblemer. Derefter præsenteres nogle løsningsmuligheder på det generelle og overordnede plan, hvorefter der vil blive set på løsningsmodeller specifikt i forhold til hhv. rekruttering og fastholdelse. Endelig vil der blive præsenteret en række løsningsmodeller til brug i akut opståede lægemangelsituationer. 1 Ugeskrift for læger 168/23, s. 2279 2 Lægeprognose 2000-2025, Sundhedsstyrelsen marts 2000 3

2 Baggrund Den første praksisplan gældende for regionen skal være udarbejdet inden den 1. april 2008. Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation har i forbindelse med fornyelse af landsoverenskomsten om almen lægegerning af 1. april 2006 aftalt, at de praksisplaner, der udarbejdes af samarbejdsudvalgene, fremover skal forholde sig til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger. Den del af praksisplanen, der vedrører rekruttering og fastholdelse, skal tages op til fornyet vurdering i samarbejdsudvalget en gang om året i forbindelse med drøftelse af lægedækningen, jf. landsoverenskomstens 15. Der blev i Region Syddanmark taget hul på forberedelserne til dette arbejde i efteråret 2006 ved gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige af regionens praktiserende læger, hvor lægerne bl.a. forholdt sig til forventet ophørsalder og pegede på incitamenter, der kunne fastholde lægen i praksis nogle år ekstra. Spørgeskemaet udsendtes til 795 læger. 670 læger svarede på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 84,3. Når der i det nedenstående henvises til spørgeskemaet og undersøgelsens resultater er det dette spørgeskema og spørgeskemaets respondenter, der refereres til. 2.1 Landsoverenskomsten bestemmelser vedr. rekruttering og fastholdelse Landsoverenskomsten 13A omhandler rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger. I henhold til 13A skal praksisplanen sikre, at samarbejdsudvalget i god tid identificerer de områder, hvor der kan forventes at opstå mangler i lægedækningen. Planen skal indeholde redskaber til at modvirke mangler i lægedækningen ved at motivere ældre læger til at udskyde deres pensioneringstidspunkt og motivere kommende samt færdiguddannede speciallæger til hurtigt at nedsætte sig som praktiserende læger. Endvidere skal planen indeholde redskaber for, hvordan samarbejdsudvalget skal håndtere situationer, hvor en læge ophører uden at praksis overtages af en anden læge. Til brug for planlægningen skal samarbejdsudvalget kortlægge aldersprofilen blandt regionens praktiserende læger og den forventede afgang og/eller pensionering de kommende 5 år. Det er endvidere skitseret i 13 A, at det i planen skal indgå, om regionen og/eller en kommune kan stille velegnede lejemål til rådighed for grupper af praktiserende læger med henblik på at understøtte en udvikling mod flerlægepraksis (dette vil i Region Syddanmark ske i tilfælde af konkrete situationer ift. kritiske områder) og om der er behov for særlige incitamenter for at motivere læger til at etablere sig i flerlægepraksis. Planen skal endvidere afdække, om der i kommunernes lokalplaner og byplanvedtægter er forhold, der er til hinder for, at alment praktiserende læger kan etablere sig i større praksisfællesskaber i lejemål i gadeplan og i boligområder. Der skal snarest rettes henvendelse til kommunerne (evt. tænkes ind i forhold til sundhedsaftaler) med opfordring til 4

at tænke de praktiserende lægers lokalebehov ift. muligheder for at etablere flerlægepraksis ind i lokalplanerne. Overenskomstparterne har udarbejdet en vejledning til samarbejdsudvalgene til brug for rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger. Vejledningen indgår også i notatet. Det er endvidere i 35 A skitseret, at når en læge har afgivet varsel om, at han/hun agter at ophøre, skal samarbejdsudvalget snarest muligt etablere en handlingsplan med henblik på at sikre, at den ophørende læges patienter vil kunne tilmeldes en ny læge. Det skal herunder ved henvendelse til områdets øvrige læger kortlægges, om der er ledig kapacitet til at fordele den ophørende læges patienter, eventuelt under anvendelse af økonomisk kompensation eller andre tilbud, der kan gøre det muligt at etablere ekstra kapacitet i praksis. Landsoverenskomsten skitserer altså, at Samarbejdsudvalget blandt andet skal være i stand til: - i god tid at identificere de områder, hvor der kan forventes at opstå mangler i lægedækningen - hurtigt at iværksætte handlingsplaner for kritiske områder For at kunne opfylde dette kræves bl.a. klarhed over, hvordan lægedækningssituationen er i regionen som helhed samt lokalt nu og de kommende år. Dette vil blive belyst i de kommende to kapitler. 3 Nuværende lægedækningssituation Landsoverenskomsten skitserer, at der som udgangspunkt skal være en læge for hver 1600 sikrede. Hvert år foretages en lægedækningsberegning, som justerer lægedækningssituationen og evt. munder ud i tilladelse til nedsættelse af et antal nye læger, hvorefter stillingerne opslås. Dertil kommer, at der kan ske ting i praksis, som gør at der kommer ledige stillinger, som så søges besat. 3.1 Antal ledige ydernumre på regions- og kommuneniveau Der er pr. januar 2007 i alt 23 ledige ydernumre i den kommende Region Syddanmark (flere er dog på vej til at blive besat). De ledige ydernumre fordeler sig således ift. de gamle kommuner: Tabel 1: Ledige ydernumre i region Syddanmark pr. 1. januar 2007 Sted (gl. kommuner) Antal Ærø (reserveret til Ærø) 2 Nr. Broby 1 Tommerup 1 Fredericia 1 Give 1 Vejle 1 Ølgod 1 Vejen 1 Nr. Nebel 3 Agerbæk 1 5

Varde 4 Bramming 2 Ledige ydernumre udbudt 2 på Fyn 2006 Lægedækning Fyns Amt, 1 2006, Lægedækning, Vejle Amt 2 2006 Ledige ydernumre ialt 23 Det ses, at det i markant grad er i det forhenværende Ribe Amt, der er ledige ydernumre. Udover de 23 ledige ydernumre, er der et antal ledige deleydernumre i regionen. 3.2 Nuværende lægers alder. Alderssammensætningen for lægerne i Region Syddanmark er pr. 1. januar 2007: Tabel 2: Lægernes alder Alder Antal Andel af alle læger Antal iht. spørgeskemaet 31-40 år 45 6% 44 7 % 41-50 år 225 28 % 194 29 % 51-55 år 169 21 % 160 24 % 56-60 år 190 24 % 158 24 % 61-65 år 161 20 % 103 15 % 66+ år 17 2 % 11 2 % Kilde: Yderregistret jan. 07 samt spørgeskemaer Andel iht. spørgeskemaet Det ses altså, at 67 pct. (65 pct. iht. spørgeskemaet), er 51 år eller derover. 46 pct. (41 pct. iht. spørgeskemaet) pct. er 56 år eller derover og 22 pct. (17 pct. iht. spørgeskemaet) er 61 år eller derover. I alt er 50% af regionens læger pr. jan. 2007 55 år eller derover svingende fra 84% i Varde kommune til 25% i Nordfyns kommune. Alle kommuner andele og antal 55+-årige er listet i tabel 12. Lægerne fordeler sig således aldersmæssigt på amtsplan: Tabel 3: Alder på læger ift. amt (Kilde: Yderregistret jan. 07) Person/Alder- antal Fyns Amt Ribe Amt Sdr.jyllands Amt Vejle Amt Hovedtotal 31-40 17 6 10 12 45 41-50 105 25 47 48 225 51-55 59 32 38 40 169 56-60 81 37 45 27 190 61-65 60 40 37 24 161 66-70 3 7 4 3 17 Hovedtotal 325 147 181 154 807 Andel af samtlige læger i det påg. amt Fyns Amt Ribe Amt Sdr.jyllands Amt Vejle Amt Hovedtotal 31-40 5% 4% 6% 8% 6% 51-55 18% 22% 21% 26% 21% 56-60 25% 25% 25% 18% 24% 61-65 18% 27% 20% 16% 20% 66-70 1% 5% 2% 2% 2% 6

Især Ribe Amt skiller sig ud med en markant større andel af læger på 61 år og ældre end det er tilfældet i de andre amter. Ved udtrækning af data fra yderregisteret er det også muligt at opgøre lægernes alder på kommuneplan. Den gennemsnitlige alder på kommuneplan svinger fra 49 år (Nordfyns Kommune) til 59 år (Varde), med følgende syv kommuner med den højeste gennemsnitlige alder: Tabel 4: Kommuner med højeste gennemsnitalder pr. januar 2007 Kommune Gennemsnitsalder Varde Kommune 59 Ærø Kommune 57 Fanø Kommune 56 Aabenraa Kommune 56 Langeland Kommune 55 Esbjerg Kommune 55 Kilde: Yderregisteret Gennemsnitsalderen i samtlige kommuner iht. spørgeskemaerne fremgår af bilag 1, tabel 1. 3.3 Praksisform Der er pr. 1. januar 2007 430 praksis i regionen. Praksis fordeler sig på følgende praksisformer (grundet at der i regionens registreringssystem p.t. er registreret nogle delepraksis som kompagniskaber, har det været nødvendigt at benytte data fra Praksistælling 2005 m.h.t. antal delepraksis, hvorfor det samlede antal praksis i tabellen overstiger 430, se noter under tabel) Tabel 5: Lægernes fordeling på praksisform PRAKSISFORM Antal i regionen i alt De læger, der har besvaret spørgeskemaet fordeler sig således på praksisform Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis/netv. 228 ialt Ca. 47* (af samtlige enk.mandspr). 151 (23 pct) 47 (7 pct) Kompagniskabspraksis 170** 400 (60 pct) Delepraksis 89*** 71 (11 pct) Kilde: Yderegisteret og spørgeskemaer * Der kan være enkelte praksis, der ikke er registreret som samarbejdspraksis i yderregisteret ** Nogle af disse er i virkeligheden delepraksis, men er fejlagtigt ikke blevet registreret som sådan i et af amternes sygesikringssystemer. ***Kilde: Praksistælling 2005, da nogle delepraksis grundet forskellig registreringspraksis i de forhenværende amter i systemet er blevet registreret som kompagniskaber (og ikke delepraksis i kompagniskaber). Der arbejdes på en omregistrering af de pågældende praksis. Godt og vel halvdelen af regionens praksis er altså enkeltmandspraksis, men heraf er ca. 21 pct. i samarbejdspraksis. Andelen af enkeltmandspraksis er i Ribe Amt større end i de andre amter. Vejle og Fyn har mange kompagniskabspraksis. 7

Tabel 6: Praksisform fordelt på tidligere amter: Praksisform Fyns Amt Ribe Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Hovedtotal Delepraksis 2,2%** 0,0% 15,6% 19,8% 7,7% Enkeltmandspraksis 51,7% 59,1% 54,4% 45,7% 52,6% Enkeltmandspraksis i samarbejds- /netv.praksis Kompagniskabspraksis 46,1% 36,4% 30,0% 34,6% 38,7% (Tom) 0,0% 4,5% 0,0% 0,0% 0,9% Kilde: Yderregistret **Dette tal skal tages med stort forbehold grundet forskellig registreringspraksis i de forhenværende amter. Det reelle tal vil være noget højere. Der arbejdes på en omregistrering af visse praksis. Praksisform (som angivet på spørgeskemaerne) fordelt på kommuner fremgår af bilag 1, tabel 2. Det ses, at der er meget stor variation fra kommune til kommune med hensyn til, i hvilken praksisform, lægerne sidder i. Langeland og Ærø kommune skiller sig ud med en meget stor andel enkeltmandspraksis (dog baseret på et lille materiale). Sammenhængen mellem alder og praksisform fremgår af nedenstående tabel: Tabel 7: Alder og praksisform (laves om til yderregisteret., når dette er opdateret) Alder Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Kompagniskabspraksis Delepraksis Ikke oplyst Hovedtotal 31-40 5 11,4% 0 0,0% 30 68,2% 9 20,5% 0 0,0% 44 100% 41-50 22 11,3% 12 6,2% 133 68,6% 27 13,9% 0 0,0% 194 100% 51-55 35 21,9% 8 5,0% 96 60,0% 21 13,1% 0 0,0% 160 100% 56-60 44 27,8% 17 10,8% 87 55,1% 9 5,7% 1 0,6% 158 100% 61-65 40 38,8% 8 7,8% 50 48,5% 5 4,9% 0 0,0% 103 100% 66+ 5 45,5% 2 18,2% 4 36,4% 0 0,0% 0 0,0% 11 100% Kilde: Spørgeskemaer Det ses, at der er en sammenhæng mellem alder og enkeltmandspraksis som praksisform, hvor andelen i enkeltmandspraksis generelt stiger med alderen. Omvendt er andelen i kompagniskabspraksis og delepraksis faldende med alderen. Gennemsnitsalderen ift. praksisform ser således ud: Tabel 8: Gennemsnitsalder ift. praksisform Enkeltmandspraksis Enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis Kompagniskabspraksis Delepraksis Gennemsnitsalder 56 55 52 50 Enkeltmandspraksis Kompagniskabspraksis Delepraksis Gennemsnitsalder 57 52 51 Kilde: Spørgeskemaer og yderregisteret Igen topper enkeltmandspraksis aldersmæssigt. 3.4 Sammenfatning Der er pr. januar 2006 i alt 807 læger i regionen og 23 ledige ydernumre, hvilket svarer til 3 pct. De ledige ydernumre koncentrerer sig primært i den vestlige del af regionen. Den gennemsnitlige alder for praktiserende læger i Region Syddanmark er 53 år. 67 pct. er 51 år eller derover, 50 pct. er 55 år eller derover og 22 pct. er 61 år eller derover. Enkeltmandspraksis er den hyppigste praksisform i regionen med 53 pct. Heraf er ca. 21 pct. i samarbejds- eller netværkspraksis. Andelen af læger i enkeltmandspraksis stiger med 8

alderen og andelen i kompagniskabs- og delepraksis falder med alderen. Det højeste aldersgennemsnit findes i enkeltmandspraksis. 4 Fremtidig lægedækningssituation Det kan naturligvis ikke fastslås med sikkerhed, hvordan den fremtidige lægedækningssituation bliver, men der er nogle indikatorer, der muliggør udarbejdelsen af en prognose for den fremtidige kapacitet på området. Dels kendes de nuværende lægers alder, dels har knapt 85 pct. af regionens nuværende læger i spørgeskemaet forholdt sig til tidspunktet for deres ophør, den gennemsnitlige ophørsalder er kendt, der er udarbejdet befolkningsudviklingsprognoser og endelig er der prognoser for den fremtidige aktivitetsstigning i praksis. 4.1 Forventet befolkningsudvikling Ifølge Danmarks statistik forventes Region Syddanmarks befolkningstal fra 2006-2011 at stige med 12.375 personer eller 1,03 pct. 3 Alt andet lige svarer en befolkningsstigning på 12.375 personer til et ekstra behov for praktiserende læger på knapt 8 læger (gennemsnitligt 1,3 læge årligt) såfremt det nuværende overenskomstbestemte normtal på 1600 sikrede pr. læge opretholdes, Der er dog store lokale forskelle indenfor regionen, hvilket fremgår af kortet på næste side, som dog dækker perioden frem til 2016 4 : Figur 2.4: Befolkningsfremskrivning: Vækst i befolkningstallet i pct. fordelt på kommuner 2006-2016 (Kilde: Danmarks Statistik) Det ses, at væksten i særlig grad vil forekomme i trekantsområdet mens der i den sydlige del af regionen kan forventes en negativ vækst. 3 www.statistikbanken.dk 21.12.06 4 Indenrigs- og sundhedsministeriet, Regionalpolitisk redegørelse 2006 9

4.2 Forventet aktivitetsstigning i almen praksis Der har i regionen siden 2003 været en stigning i antal grundydelser i dagtiden til gr. 1- sikrede på gennemsnitligt 3 pct. årligt 5. Såfremt udviklingen fra de seneste år fortsætter, ville den forventede aktivitetsstigning i almen praksis omregnet til antal læger alt andet lige betyde behov for yderligere læger, såfremt lægernes nuværende aktivitetsniveau ønskes/forudsættes bibeholdt. 4.3 Nuværende lægers ophørsplaner Med henblik på at forudsige den fremtidige lægemangel i regionen som helhed og lokalt blev lægerne i spørgeskemaet spurgt til deres ophørsplaner, herunder forventede ophørsalder. Den forventede ophørsalder fremgår af nedenstående tabel: Tabel 9: Forventet ophørsalder Ophør som praktiserende læge, som Hovedtotal Total 60 årig 79 12 % 61 årig 6 1 % 62 årig 104 16 % 63 årig 53 8 % 64 årig 28 4 % 65 årig 172 26 % Senere 49 7 % Ved ikke 158 24 % Ikke oplyst 21 3 % Hovedtotal 670 100 % Kilde: Spørgeskemaer Ca. en fjerdedel af lægerne ved ikke, hvornår de forventer at ophøre, mens ca. en fjerdedel forventer at ophøre som 65-årige og samlet 28 pct. forventer at ophøre som 60- eller 62- årige. Den gennemsnitlige forventede ophørsalder hos respondenterne er ca. 63,0 år. 93 pct. af lægerne forventer ikke at ophøre inden de fylder 60 år. En oversigt over forventet ophørsalder i forhold til de forskellige aldersgrupper fremgår af bilag 1, tabel 3. Af nedenstående tabel ses den faktuelle ophørsalder (udtræk fra sygesikringssystemet, november 200) 6for de læger, der er ophørt i perioden 2001-2006: Tabel 10: Gennemsnitlig alder ved ophør 2001-2006 (læger på 58 år og derover) AMT Ophørsalder Vejle 63,5 Fyn 62,8 Sønderjylland 63,7 Ribe 59,5 Gn.snit. 62,4 5 Tallet baserer sig på datamateriale fra Danske regioner, januar 2006 10

Den gennemsnitlige ophørsalder angivet på baggrund af spørgeskemaet ligger på linje med den faktuelle ophørsalder, der er opgjort for perioden 2001-2006. Såfremt alle nuværende læger ophører iht. den forventede gennemsnitlige ophørsalder på 63 år kan det forventes, at i alt 252 praktiserende læger ophører p.g.a. alder i perioden 2007-2011 inkl. Ophøret de enkelte år fremgår af nedenstående tabel, som dog skal tages med forbehold, bl.a. fordi alle 63+-årige pr. jan 2007 er medtalt som ophørte i 2007: Tabel 11: Antal læger, der forventes at ophøre pga. alder de kommende år, såfremt alle nuv. læger ophører som 63-årige (den gennemsnitlige ophørsalder) År Antal ophør 2007 91 2008 47 2009 39 2010 34 2011 41 Ialt 252 Kilde: : Fremskrivning på baggrund af lægernes alder pr. jan.07 iht. yderregisteret Det bemærkes, at ovenstående i høj grad er en gennemsnitsbetragtning med de usikkerheder, dette medfører og givetvis med en stor skævvridning i 2007-tallet, hvor alle 63+-årige er medtaget. 4.4 Specielt kritiske lokalområder Det er vigtigt i god tid at kunne spotte kritiske lokalområder, ikke mindst da Samarbejdsudvalget iht. Landsoverenskomsten er forpligtet til at indgå en dialog med lægerne i disse områder om en løsning på situationen. For fremover at kunne følge kapaciteten lokalt skal det nærmere defineres, hvad et lokalområde er. Det vil i mange sammenhænge ikke give mening at definere et lokalområde som de nye kommuner, da der kan være store lægedækningsmæssige forskelle inden for kommunerne. Fremover kunne det muligvis være hensigtsmæssigt at definere lokalområderne ud fra postnumre. De praktiserende lægers ophørsplaner iht. spørgeskemaet kan opgøres på kommuneniveau. En samlet oversigt over faktorer med betydning for lægedækningssituationen fremover fremgår af nedenstående tabel: 11

Tabel 12: Oversigt over udvalgte faktorer med betydning for lægedækningen på kommuneplan Kommune Ledige ydernumre pr. 1.1.07 (efterfulgt af sml. antal læger i kommunen pr. jan.07) Andel og (antal) på 55+ Gn.snitsalder (kilde: yderreg.) Forventede ophørte 2007-2011 såfremt alle ophører som 63-årige 2007 (alle 63+årige pr. jan0 7) 2008 2009 2010 2011 Assens Kommune 1 (Tommerup) /33 52% (17) 54 2 2 3 4 Billund Kommune 48%(13) 54 3 1 2 1 2 Esbjerg Kommune 2 (Bramming) /81 54%(44) 55 10 8 4 4 4 Fanø Kommune 67%(2) 56 1 Fredericia 1/28 53 2 2 2 Kommune 57%(16) Faaborg-Midtfyn 1 (Nr. Broby) /35 54 5 4 1 3 Kommune 51%(18) Haderslev 53 7 4 1 4 Kommune 53%(27) Kerteminde 51 1 1 Kommune 40%(6) Kolding Kommune 44%(28) 52 8 2 2 1 1 Langeland 55 1 1 Kommune 73%(8) Middelfart 53 2 1 1 2 Kommune 44%(12) Nordfyns 49 1 2 Kommune 25%(5) Nyborg Kommune 53%(10) 55 4 2 Odense Kommune 49%(60) 53 15 4 7 7 7 Svendborg 52 3 1 1 2 1 Kommune 34%(13) Sønderborg 53 5 4 3 4 2 Kommune 55%(31) Tønder Kommune 56%(14) 53 1 1 3 1 2 Varde Kommune 8 (Varde, Agerbæk, 59 8 3 1 1 3 Ølgod, Nr. Nebel) /25 84%(21) Vejen Kommune 1/25 52%(13) 54 3 3 1 1 Vejle Kommune 2 (Vejle, Give)/56 38%(21) 52 4 4 2 1 3 Ærø Kommune 2/5 60%(3) 57 1 1 1 Aabenraa 56 7 3 3 1 4 Kommune 56%(23) 2 (ubesatte ydernr. udbudt på Fyn dec. 2006) 1 (lægedækning Fyn 2006) 2 (lægedækning Vejle Amt 2006) IALT 23 91 47 39 34 41 12

De mest kritiske områder lægedækningsmæssigt er Varde og Ærø. Det må overvejes, at Samarbejdsudvalget udarbejder en handlingsplan for Varde-området nu. Dette understreges af, at der hidtil har været en lavere gennemsnitlig ophørsalder i det tidligere Ribe Amt end i de andre amter, jf. tabel 10. Situationen fremover ser heller ikke god ud på Langeland og Esbjerg (Bramming). 4.5 Forventede antal nyuddannede Nogle af konsekvenserne af lægernes forventede afgang p.g.a. alder m.m. afbødes ved, at der kommer nyuddannede læger ud i systemet. Ifølge Videreuddannelsessekretariatet i Region Syddanmark forventes følgende antal nyuddannede de kommende år: Tabel 13: Forventede antal nyuddannede almenmedicinere 2007 2008 2009 2010 2011 Forventede antal nyuddannede 20-25 20-25 40-50 40-50 40-50 almenmedicinere Kilde: Videreuddannelsessekretariatet, Region Syddanmark, marts 2007 4.6 Delkonklusion I det foregående er præsenteret en række parametre med betydning for den fremtidige kapacitet på almenlægeområdet i regionen. En analyse af parametrene samlet giver et billede af den fremtidige lægedækningssituation i regionen som helhed og lokalt. Nedenfor er sammenstillet faktorer med betydning for hhv. lægekapaciteten. Der er rigtigt mange usikkerhedsmomenter i at forudsige lægemangel, så nedenstående tabeller skal tages med stort forbehold. Det bemærkes, at den potentielle kapacitet, der ligger i tilgang fra andre regioner, udlandet eller almenmedicinere i sygehusvæsenet ikke indgår i den samlede estimerede lægekapacitet samt at det er forudsat, at ledige ydernumre ikke besættes de enkelte år, men skubbes fremad, således at der hele tiden er en manke, der belaster det efterfølgende år. Tabel 14: Prognose over afgang/tilgang til almenlægeområdet, forudsat at ledige ydernumre ikke besættes de enkelte år 2007 2008 2009 2010 2011 Gn.snitligt behov som følge af 1 1 1 1 1 befolkningsudvikling, afrundet (kilde: Danmarks statistik) Ophør pga. alder, hvis alle ophører som 63-91 47 39 34 41 årige (kilde: Fremskrivning fra yderregisteret) Gn.snitligt behov som følge af dødsfald (kilde: yderregisteret og model Lægeprognose) - tallet er udregnet med baggrund i aldersfordelingen for 2007 4 4 4 4 4 Ledige ydernumre (forudsat at forrige års ledige ydernumre ikke besættes) 23 96 125 124 118 Behov i alt, afrundet 119 148 169 163 164 13

Antal nyuddannede (Kilde: Videreuddannelsessekretariatet) Øvrige nye læger (fra udlandet, andre regioner eller fra rekrutteringsreserven -almenmedicinere ansat på sygehusene) Estimeret lægekapacitet i alt ekskl. tilgang af læger udover nyuddannede 20-25 (afrundes til 23) 20-25 (afrundes til 23) 40-50 (45) 40-50 (45)????? 40-50 (45) -96-125 -124-118 -119 Til ovenstående kan evt. lægges behov for læger som følge af aktivitetsstigninger, men der er ikke tradition for, at aktivitetsstigninger i praksis udløser nye ydernumre proportionalt til aktivitetsstigningerne. Det kan altså konkluderes, at der generelt set over perioden er en nogenlunde balance i hvert fald fra 2009 - mellem antal nyuddannede og behov for læger som følge af ophør grundet alder, død og befolkningsudvikling, men regionen starter ud med en manko, som er svær at slippe af med. Mankoen vil i virkeligheden formentlig ikke være så stor som angivet i ovenstående tabel, da alle 63+-årige ikke vil ophøre i 2007, men spredes ud over perioden. Dette nødvendiggør en regional strategi for at afbøde virkningerne heraf/forebygge at situationen udvikler sig som forudset i forhold til de kritiske områder. Der vil i det følgende blive skitseret en række handlemuligheder for dels at forebygge de forventede lokale kapacitetsproblemer og dels at medvirke til løsning af akut opståede lægemangelsituationer. 4 Løsningsmodeller til sikring af den fremtidige lægedækning Som det fremgår af de foregående kapitler, kan der forventes generelle og lokale kapacitetsvanskeligheder på almenlægeområdet i regionen de kommende år. Det er vigtigt, at regionen har nogle redskaber/tiltag til rådighed både på langt, kort og akut sigt for at imødegå kapacitetsproblemerne. Der vil i det følgende blive præsenteret en række af disse mulige tiltag, hvoraf nogle enkelte allerede er etableret. Først gennemgås en række generelle/overordnede tiltag, så skitseres egentlige rekrutteringstiltag- og fastholdelsestiltag samt nøglefærdige løsningsmuligheder ved akut lægemangel. 5.1 På generelt/overordnet plan Tiltagene præsenteret i dette afsnit repræsenterer dels nogle strategiske overvejelse ift. praksisplanen, dels nogle overordnede redskaber ift. sikring af kapaciteten på området. 5.1.1 Sikring af bæredygtige praksis Etablering af bæredygtige praksis og sikring af tilgængelighed til praksis i landområder har tæt relation til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger. Initiativer til at opnå bæredygtige praksis skal opfylde to formål dels at sikre, at der i regionen er den bedst mulige lægedækning i hele regionen og dels at bidrage til gode rammer for almen praksis fortsatte udvikling herunder fremme mulighederne for rekruttering af nye læger. Dette inkluderer bl.a,. at de praktiserende læger i højere grad fungerer i et integreret samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen og at lægerne organiserer sig så der opnås en rationel og effektiv drift, og har fokus på kvalitetssikring og udvikling. 14

En nøgle til at fremme begge formål vil være at arbejde for at samle lægerne i større enheder i form af kompagniskabspraksis og samarbejdspraksis. Dette betyder ikke automatisk bedre kvalitet i forhold til enkeltmandspraksis, men der er generelt flere muligheder til stede for ovennævnte i flermandspraksis, bl.a. grundet øgede muligheder for indkøb af udstyr, mindre sårbarhed ved sygdom, ophør m.m. Dette skal afvejes mod undersøgelsesresultater, der viser, at mange patienter foretrækker sololægen, og der kan i nogle områder være behov for at fastholde enkeltmandspraksis for at sikre frit lægevalg. Knapt en fjerdedel af praksis i regionen er rene enkeltmandspraksis. For at samle lægerne i større enheder taler: at man ved, at enkeltmandspraksis generelt ikke er attraktive for nye læger - især hvis de ligger i landområderne At flermandspraksis giver bedre mulighed for skabe et fagligt miljø til gavn for kvalitetsudvikling At flermandspraksis giver bedre mulighed for anskaffelse af det fornødne udstyr herunder IT systemer og laboratoriefaciliteter (f.eks. er laboratoriefaciliteter mere udbredte i kompagniskaber, og jo flere læger, der er i praksis jo flere laboratoriefaciliteter er der generelt 6 ) At flermandspraksis giver bedre mulighed for at ansatte hjælpepersonale og dermed aflaste lægerne samt yde et bredere tilbud inden for f.eks. forebyggelse og sammenhængende patientforløb for de kronisk syge. At flermandspraksis har bedre mulighed for at uddanne nye almenmedicinere (lokaler, bredde i aktiviteter). Samtidig er der for sololægen incitament til at indgå i flermandspraksis, bl.a. øges muligheden for salg af praksis, når den tid kommer. Det er primært i landområder, lægemanglen hidtil har slået mest igennem, hvorimod der ikke indtil videre kan konstateres helt de samme problemer i købstæderne (I region syddanmark skiller Varde sig dog ud her og der vil komme flere fremover grundet lægernes nuværende alder). En langsigtet, regionsdækkende strategi for sikring af lægedækningen på almenlægeområdet de kommende år bør først og fremmest sigte på at fremme bæredygtige lægepraksis i landområderne. Et af midlerne til at sikre bæredygtighed for praksis i landområderne kan være at samle praksis i flermandspraksis i de lidt større byer, hvorved der vil blive færre men større praksis i landområderne. De yngre, nye alment medicinere, hvoraf en stadig større andel er kvinder, efterspørger især nedsættelse i kompagniskabs- og samarbejdspraksis, hvorimod enkeltmandspraksis i de helt små byer må forventes at være meget svære at få besat ved generationsskifte eller nynedsættelse. Idet lægerne er organiserede i egne praksis er der naturligvis begrænsede muligheder for hvordan man kan flytte dem rundt og herunder samle dem i større praksis. Landsoverenskomsten indeholder dog forskellige instrumenter til praksisplanlægning og praksisregulering, som har afgørende betydning for lægedækningen. Disse vedrører f.eks. bestemmelser om antallet af læger i regionen, placering af nye læger, flytning af praksis, tildeling af delepraksis m.v.. Herudover vil der naturligvis være mulighed for at indgå særaftaler, der giver incitamenter til etablering af flermandspraksis. Kombinationen af en praksisplan og den efterfølgende praksisregulering giver således 6 Praktiserende Lægers Organisation, Praksistælling 2005, side 35 15

mulighed for at arbejde for en strategi om omdannelse af enkeltmandspraksis især i landområderne til flermandspraksis, bl.a. via understøttelse af samling af enkeltmandspraksis i samarbejdspraksis, tildeling af ekstra ydernumre og støtte til tutorlæger. Ovenstående betyder, at man i praksisreguleringen skal tage positivt hensyn til landområderne. Resultatet for befolkningen i landområderne vil blive, at lægevalget vil være sikret og forhåbentligt også med en bedre kvalitet, men der vil komme større afstand til nærmeste lægepraksis. Såfremt praksisplanlægningen succesfuldt bidrager til at implementere de ovenfor skitserede idéer må det antages at ville resultere i en nemmere rekruttering af nye læger til regionen i fremtiden, idet forholdene vil synes mere attraktive for lægerne samt resultere i en højere kvalitet af ydelserne og et højere serviceniveau i praksis. En konsekvens af ovenstående vil dog være, at patienterne i visse områder må acceptere større afstand til nærmeste praksis end nu, hvilket kan betyde konflikt med den overenskomstbestemte 15 km.-regel. Sammenfattende taler meget dog for, at flermandspraksis skal søges fremmet i de fremtidige bestræbelser på at sikre kapaciteten på almenlægeområdet og ruste almenlægeområdet til fremtidens krav, rolle og opgaver. 5.1.2 Organisering af praksis, herunder øget brug af klinikpersonale Man kan ikke organisere sig ud af lægemangel, men det er klart, at en effektiv og rationel drift af praksis vil lette en del af presset på området. Der foregår naturligt en løbende udvikling i de fleste praksis, men dette kunne søges fremmet og udbredt. En af de metoder, der er meget fokus på i f.eks. Storbritannien er modellen Maturity Matrix, som også har været afprøvet på fire praksis i Danmark under navnet Praksis Matrix 7. Det er for omfattende at beskrive modellen her, men kort fortalt er det et koncept, der beskriver en række redskaber, som er designet til at måle og stimulere organisatorisk udvikling og kvalitet i praksis. Der kunne foretages en vurdering af, om dele af modellen kunne bruges til at afprøve effektivisering af driften af praksis. Et af aspekterne i modellen er udpræget brug af klinikpersonale i praksis. Ifølge Praksistælling 2005 8 havde 47 pct. af alle praksis ansat sygeplejerske i 2005 og 35,5 pct. havde ansat bioanalytiker. Øget brug af klinikpersonale kan f.eks. foregå ved, at klinikpersonalet udfører en række behandlinger og undersøgelser på foranledning af lægen, på lægens ansvar, og hvor lægens medvirken ikke er påkrævet. Klinikpersonalets ydelser kan leveres både i praksis og på hjemmebesøg. Den seneste overenskomst medvirker til at fremme brugen af praksispersonale og dette kunne utvivlsomt fremmes yderligere ved gennemgang i praksis af arbejdsopgaver med fokus på hjælpepersonalets overtagelse. Ofte vil dette involvere oplæring af klinikpersonalet. Det er lægens ansvar, at klinikpersonalet har den fornødne fagkundskab til at udføre ydelserne. Det er dog med meget store forskelle, at ovenstående kan implementeres i forskellige praksis. F.eks. er det en forudsætning, at de lokalemæssige muligheder er til stede. 7 Fra www.praksismatrix.dk, som er et dansk kvalitetsudviklingsprojekt i samarbejde med Maturitymatrix 8 Praktiserende Lægers Organisation, side 24. 16

Når kvalitetsorganisationen i regionen er på plads kan der evt. implementeres udviklingsprojekter vedrørende forebyggelse og kroniske syge, som også omfatter klinikpersonale. 5.1.3 Konsulentfunktioner Det er vigtigt, at der foregår en indsats overfor læger på alle stadier i uddannelsesforløbet med henblik på at fremme de uddannelsessøgendes lyst til at vælge specialet almen medicin og derefter at fremme lysten til at nedsætte sig i praksis og det helst i regionen. Ved Regionens etablering er der ansat en række uddannelseskoordinatorer (tidligere benævnt AMU er - almenmedicinsk uddannelseskoordinatorer -, Dynamu er - yngre almenmedicinske uddannelseskoordinatorer -, praksisreservelægekoordinatorer samt Praksiskonsulenter for yngre almenmedicinere) med betydning for rekrutterings- og fastholdelsesområdet. AMUens hovedopgaver er at videreudvikle kvaliteten af uddannelsen til almen medicinsk speciallæge i regionen, at sikre rekrutteringen til og fastholdelsen af læger i specialet almen medicin, knytte hele specialeforløbet tættere til almen praksis samt at gøre det almenmedicinske blokstillingsforløb mere relevant set i relation til slutmålet, almen medicin. Det overordnede formål med Dynamu-stillingen er at styrke og udvikle uddannelsesforholdene for yngre læger ansat i almen medicinske uddannelsesstillinger samt at være sparringspartner og aflastning for AMU'en omkring de almen medicinske uddannelseslæger, herunder omkring planlægning/afvikling af temadage/undervisningsdage, omkring ansættelse af almen medicinske uddannelseslæger, at bistå ved evt. vanskelige uddannelsesforløb, hvis en af parterne ønsker dette samt at have kontakt til uddannelsesafdelingerne/praksis. Det kunne overvejes at foreslå Dynamuens opgaver udvidet til også at omfatte den første tid efter lægernes uddannelse, da springet til nedsættelse i praksis kan forekommen svært for mange nyuddannede såfremt der ikke oprettes en funktion som praksiskonsulent for yngre almenmedicinere, se nedenfor. Praksisreservelægekoordinatorens hovedopgave er at styrke og udvikle uddannelsesforholdene for praksisreservelæger i praksis. De primære opgaver for praksiskonsulenten for yngre almenmedicinere ville være at forbedre overgangen fra almen medicinsk hoveduddannelseslæge til nedsat praktiserende læge samt at få flere almen medicinske speciallæger til at blive i specialet og hurtigere nedsætte sig i praksis i området. Målgruppen for praksiskonsulentens arbejde ville være uddannelsesamanuenser (praksisamanuensis 3 fra 2007) i sidste del af forløbet og speciallæger i almen medicin, der endnu ikke er nedsat i praksis og kunne tillige omfatte speciallæger i almen medicin ansat på sygehusene for at fastholde dem som almenmedicinere. Konsulentområdet er organisatorisk placeret i Videreuddannelsessekretariatet, men det er vigtigt, at området følges i Praksisafdelingen. 5.1.4 Arrangementer vedr. generationsskifte og planlagt ophør Det kunne overvejes at afholde åbne arrangementer for regionens almenlæger, hvor mulighederne for rekruttering og især fastholdelse, som gennemgået i dette notat, 17

præsenteres. Der skal skabes interesse hos de praktiserende læger for at planlægge sit ophør, frem for evt. at køre til grænsen og så lukke. Læger i lægedækningskritiske områder, der nærmer sig ophør f.eks. grundet alder eller arbejdsbelastning kan tilbydes besøg af kolleger, der kan skitsere muligheder med henblik på at motivere de berørte læger til at blive i praksis nogle år endnu. Ovenstående tiltag af mere generel karakter vil typisk være stadigt kørende repræsenterende det længerevarende seje træk. Der er imidlertid også behov for tiltag, der adresserer specifikke situationer relateret til rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger. Løsningsmodeller relateret til dette vil blive gennemgået i det følgende. 5.2 Løsningsmodeller i form af rekrutteringstiltag Der skal foregå en stadig række af aktiviteter rettet mod rekruttering af speciallæger til almen praksis. Dette gælder både i forhold til at motivere nyuddannede til nedsættelse i praksis, at tiltrække almenmedicinere udefra samt at tiltrække almenmedicinere ansat udenfor almenlægeområdet, f.eks. på sygehusene. 5.2.1 Rekruttering af udenlandske læger ((Afventer evaluering vedr. Ribe Amts erfaringer)) Et af de rekrutteringstiltag, der de seneste år er blevet afprøvet flere steder, er rekruttering af udenlandske speciallæger i almen medicin. I Region Syddanmark har Ribe Amt erfaringer på dette område, og det må overvejes at udbrede dette til regionen. De foreløbige erfaringer fra Ribe Amt er foreløbigt positive. Amtet har allieret sig med firmaet Paragona, som bl.a. rekrutterer og sprogtræner lægerne. P.t. finansierer Ammanuensisfonden 2/3 af lønnen under den del af de 18 måneders ansættelse, som foregår i almen praksis. Den praktiserende læge finansierer den resterende del, efter samme ordning, som den sidste del af den danske speciallægeuddannelse i almen medicin (ammanuensisstilling). Efter de 18 måneder er der mulighed for at nedsætte sig som praktiserende læge eller arbejde som ansat i en praksis i Ribe Amt. Rekruttering og sprogtræning i 6 måneder, samt aflønning af lægerne under sprogtræning koster ca. 350.000 kr. pr. læge. Hertil kommer udgifter til rekrutteringsbesøg, besøg af lægerne og deres familie, yderligere sprogundervisning og lignende. Når lægerne er igennem sygehusdelen og arbejder fuldt ud i praksis aflønnes de delvist af ammanuensisfonden og delvist af den praktiserende læge, hvor de arbejder. Ribe Amts erfaringer pr. efteråret 2006 med rekruttering af polske læger, er: - at rekruttering af polske læger virker som en fornuftig og realistisk metode til afhjælpning af lægemangel i områder, hvor nye danske praktiserende læger ikke kan tiltrækkes og hvor de praktiserende læger nærmer sig pensionsalderen. - at der er intentioner om at give lægerne en god modtagelse. Dette gælder nok særligt ved tidlig tilknytning til et konkret lægehus, hvor der en realistisk og ønskelig udsigt til, at den polske læge vil etablere sig som praktiserende læge på sigt. - at de polske læger er dygtige, hurtige til at tilegne sig sproget og kulturelt virker til at kunne tilpasse sig i Danmark uden problemer. 18

Erfaringerne fra sygehusvæsenet er ved at blive evalueret, og der er ved at blive udarbejdet en plan for rekruttering af udenlandske læger. Når modellen er blevet udarbejdet bør det drøftes, om dette også skal implementeres i almen praksis. Det bør overvejes, om praksisområdet skal afvente evalueringen af erfaringerne fra Ribe Amt, eller om der skal sættes noget nyt i gang ift. rekruttering af udenlandske læger. 5.2.2 Amanuensisgrupper Det er vigtigt for lægedækningssituationen og lægernes arbejdsbelastningssituation, at læger, der har valgt specialet almen medicin fastholdes i specialet og tager springet til at nedsætte sig i praksis. Formålet med Amanuensisgrupper er at fastholde uddannelseslæger i specialet og øge paratheden til springet til egen praksis. Amanuensisgrupperne kan f.eks. tage emner som vikaransættelser, køb, ledelse, administration, personaleforhold, arbejdstilrettelæggelse, økonomi, praksisbesøg, præsentation af praksis til salg, kontakt til relevante parter lokalt og kontakt til nynedsatte læger op. Det kunne være formålstjenligt at etablere grupper for hhv. læger i uddannelsesamanuensisstillinger, læger i perioden fra speciallægeanerkendelse og indtil praksiskøb, grupper for bloklæger og grupper for nynedsatte praktiserende læger. Eventuelt kunne der være gevinst i en gang imellem også at mødes på tværs af grupperne. Amanuensisgrupperne kunne evt. tænkes sammen med de relevante konsulentfunktioner og/eller praksisenheder. 5.2.3 Tiltag overfor læger i blokstillinger Det kunne overvejes at sende regionale vejledninger og rekommandationer til læger i blokstilling inden for almen medicin for at styrke interessen for faget, kompetencen og paratheden til at nedsætte sig i praksis. Derudover at søge at sikre gode uddannelsesforløb ved at støtte transport til praksis, der ligger fjernt fra uddannelsesstederne samt evt. etableringshjælp til bolig i særlige områder. 5.2.4 Tiltag i forhold til tutorlæger Selvom arbejdet i forhold til tutorlæger primært ligger i andet regi i regionen, nævnes det her, da tutorpraksis/-læger er en vigtig brik i forhold til at tiltrække og bibeholde uddannelseslæger i specialet almen medicin er. Mangel på tutorlæger vil hæmme uddannelsen af nye almenmedicinere. Ifølge vurderingen fra Videreuddannelsessekretariatet i Region Syddanmark er behovet for tutorlæger opfyldt for nærværende, men det er mere usikkert, om der er et tilstrækkeligt antal tutorpraksis fremover. Tutorsituationen bør følges nøje, da den har betydning for rekrutteringen til praksis. 5.2.5 Tilskud til indretning af lokaler til ekstra læger og andet personale i lægedækningsmæssigt kritiske områder Til læger bosat i særligt kritiske lægedækningsområdet (uden lægedækning inden for 15 km. grænsen m.v. skal defineres nærmere..) kan Samarbejdsudvalget efter ansøgning fra 19

praksis yde tilskud til indretning af lokaler til ekstra læger og andet personale. Tilskuddet omfatter udgifter til f.eks. GU-leje, edb, skrivebord, stole og lamper. Der kan ydes et tilskud på max. XX.XXX kr. Ved vurderingen af ansøgningen vurderes området, praksis er beliggende i, og ikke kun lægens individuelle forhold. 5.3 Løsningsmodeller i form af fastholdelsestiltag 5.3.1 Principper for fastholdelsestiltag Det er vigtigt, at der fra starten fastlægges nogle principper for iværksættelse og ophør af fastholdelsestiltag i forhold til den enkelte læge og det enkelte lokalområde. Principperne er som udgangspunkt: - Fastholdelsestiltagene iværksættes som udgangspunkt kun i lægedækningsmæssigt kritiske områder - Fastholdelsestiltagene iværksættes kun når de gængse løsningsmuligheder for opretholdelse af lægedækningssituationen som skitseret i Landsoverenskomsten er udtømte - Fastholdelsestiltagene er lokalt orienterede, og iværksættes kun efter en vurdering i forhold til den enkelte læge og det enkelte lokalområde i forhold til en aktuel situation - Idet lægedækningssituationen normaliseres frafalder fastholdelsestiltaget med et rimeligt varsel 5.3.2 Lægernes egne bud på fastholdelsestiltag I spørgeskemaundersøgelsen blev lægerne bedt om at forholde sig til, hvorvidt mindre arbejdsbelastning, godt helbred, problemer med at find en køber til praksis eller andet kunne udsætte den forventede afgang/pensionsalder. Når de forskellige udsagn kategoriseres, fremkommer følgende billede: Tabel 15: Lægernes angivelse af faktorer, der kan udsætte forventet afgang/pensionsalder Besvarelser Antal Andel Mindre arbejdsbelastning 494 73,7 % Godt helbred 367 54,8 % Svært at finde køber til praksis 125 18,7 % Andet 133 19,9 % Ikke udfyldt 21 3,1 % Kilde: Spørgeskemaer Med 74 pct. af respondenterne pegende på mindre arbejdsbelastning som en faktor, der kunne udsætte forventet ophør, er det altså den helt store faktor i at udsætte forventet afgang/pensionsalder. Lægerne er også spurgt om, hvad der omvendt kan få vedkommende til at fremskynde forventet afgang/pensionsalder. Her ses følgende billede: 20

Tabel 16: Lægernes angivelse af faktorer, der kan fremskynde forv. afgangs/pensionsalder Besvarelser Antal Andel Større arbejdsbelastning 479 71,5 % Helbredsmæssige forhold 529 79,0 % Mulighed for at sælge praksis 181 27,0 % Familiære forhold 204 30,4 % Andet 89 13,3 % Ikke udfyldt 20 3,0 % Kilde: Spørgeskemaer Lægerne kunne også i fri tekst angive faktorer, der vurderedes at kunne fremskynde forventet afgang/pensionsalder. De hyppigst nævnte faktorer (ikke prioriterede) er Afhænger af arbejdsforhold, Vagtbyrde/natarbejde, Dårligt arbejdsmiljø, Dårlig overenskomst, For meget kontorarbejde, For mange klagesager og Faldende indtjening. 5.3.3 Mindsket arbejdsbelastning 74 pct. af de respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har angivet mindre arbejdsbelastning som et parameter, der kan få lægen til at blive længere tid i praksis. Der findes talrige muligheder for at støtte en reduktion af den enkelte læges arbejdsbelastning. Problemet kan blot være, at dette næsten uvægerligt vil føre til øget belastning af kolleger. Det kræver således en vis kollegial solidaritet at iværksætte sådanne tiltag. Nedenfor præsenteres mulige tiltag i forhold til at mindske specielt belastede lægers arbejdsbelastning. Derudover kan nævnes muligheder for aflastningsamanuensis samt at støtte enkeltmandspraksis i at slå sig sammen i samarbejdspraksis. 5.3.3.1 Ugentlig fridag. En mulighed kunne være at tilbyde en læge i et lokalområde, der ved dennes ophør ellers ville opleve en akut lægemangelsituation, at indgå aftale om en ugentlig fridag fra lægen fylder 63 år og gældende for et år af gangen. Evt. mulighed for to ugentlige fridage fra lægens 65. år. Lægen går så ned i arbejdstid svarende til én/evt to dage ugentligt (fordelt over flere dage eller som en hel fridag). Denne løsning er formentligt mest realistisk ved praksis med få patienter. og i nogle tilfælde i kombination med Arbejdstidsnedgangen kombineres med lukning for tilgang til praksis. Lægen kan fra 60 år søge om lukning for tilgang ved færre end 1600 patienter, jf. 17, stk. 3. Aftalen om den ugentlige fridag fornyes ikke ved den igangværende aftales udløb, såfremt der tilføres ekstra læge(r) til lokalområdet. Såfremt der skaffes vikar til dækning af den nedsatte arbejdstid deler lægen og regionen udgiften hertil, jf. afsnit om fastholdelsestillæg. Ellers skal der indgås aftaler med nabolæger, jf. næste afsnit. 5.3.3.2 Lukning for praksis kombineret med op til to dages reduceret åbningstid og kompensation til nabolæger Begrundet i lægens personlige og/eller familiemæssige forhold kan en praksis efter ansøgning tillades lukning for tilgang ved et lavere normtal samt tilladelse til at lukke kl. 13.00 op til to dage om ugen. En forudsætning for tilladelsen er, at nabolægerne til praksis har indvilliget i at passe akutte patienter fra den pågældende praksis indtil kl. 16 i de op til to dage praksis lukker kl. 13.00. For ydelser til disse patienter oppebærer lægerne honorar svarende til honoraret for patienter i A-vagten. 21

5.3.3.3 Fastholdelsestillæg Såfremt en læge overvejer at ophøre i praksis på grund af alder, og dette forventes at ville medføre en lægemangelsituation i lokalområdet - der ikke vurderes at kunne løses akut gennem f.eks. salg af praksis eller praksisandel - kan den pågældende læge tilbydes et fastholdelsestillæg eller ovennævnte ugentlige fridag som beskrevet i 5.3.3.1. Formålet med begge tiltag er at få lægen til at blive i praksis et ekstra antal år indtil et generationsskifte kan finde sted. Adspurgt hvad der kan få lægerne til at udsætte den forventede afgangs-/pensionsalder peger godt 20 pct. af de, der har besvaret spørgsmålet, på emner relateret til økonomi. Det kunne overvejes, at tilbyde læger på 63+ år i lokalområder, der ved lægens ophør ellers ville opleve en akut lægemangelsituation, et fastholdelsestillæg eller en ugentlig fridag, jf ovenfor. Fastholdelsestillægget beregnes ud fra basishonoraret og gradueres således, at det forhøjes, jo længere lægen forbliver i praksis, men frafalder ved den igangværende periodes udløb, såfremt der tilføres ekstra læge(r) til lokalområdet. Tillægget til basishonoraret udbetales efter følgende model.: Tabel 17: Fastholdelsestillæg (EKSEMPLER; IKKE FORHANDLET) Periode Fastholdelsestillæg, pct. af basishonorar ekstra Beløb ved basishonorar for 1.600 sikrede ( 456.256 kr.) 1 år 5 pct. 22.813 kr 2 år 7,5 34.218 kr. 3 år 10 45.625 kr. 4 år 12,5 57.032 kr. ((De konkrete pct.satser og beløb her og i det følgende skal forhandles; er forslag om at dette sker ift. hvad det koster at skaffe vikar ved fravær fra praksis. Den høje af de to vikartakster er p.t. på 421,28 kr./timen)) 5.3.3.4 Ydelsesfri dag Det kunne også overvejes at tilbyde et afgrænset antal læger i regionen mulighed for at søge om at få et antal årlige ydelsesfri dage. Dette er primært et kvalitetsudviklingstiltag samtidig med at det giver mulighed for at lægen får et pust i hverdagen/forhindre udbrændthed. Begrebet kendes fra det tidligere Vejle Amt, hvor det var en fast honoreret dag, hvor den praktiserende læge kunne beskæftige sig med praksisudvikling herunder patientrelaterede opgaver, kvalitetsudvikling eller organisationsudvikling d.v.s., opgaver, der falder uden for det traditionelle honorarsystem. Lægen oppebar de pågældende dage et honorar, der svarer til det tabte ydelseshonorar. Evalueringen fra projektet i Vejle Amt peger på, at lægerne i projektet fandt, at de ydelsesfri dage medvirkede til et øget overskud i dagligdagen selvom flere oplevede et øget patientpres i hverdagen grundet de hyppige ydelsesfri dage (gennemsnitlig en hel alternativt to halve ydelsesfri dage om ugen), til trods for aflastning ved kolleger eller vikar. Lægerne vurderede at ydelsesfri dage, hvor de indenfor en normal arbejdstid fik mulighed for faglig fordybelse ud fra egne ønsker og behov, også fremover havde sin berettigelse. De anbefalede, at det blev muligt at afholde de ydelsesfri dage jævnt fordelt over et år, for derved at fjerne noget af presset fra hverdagen 9. 9 Artikel af evaluator Tine Boesen Larsen i Syddanske læger, maj 2006. 22