Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Den fælles vision for folkeskolerne lyder: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Holstebro Kommune 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen...4 4. Holstebro Kommunes Skolepolitik...6 5. Mål og resultatmål...13 5.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...13 6. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan...14 6.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test...14 6.1.1 Matematik...14 6.1.2 Dansk, læsning...15 6.1.3 Indsatsområder...15 6.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år...16 6.2.1 Matematik...16 6.2.2 Dansk læsning...18 7. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis...20 7.1. Elevernes trivsel skal øges...20 7.1.2 BTU 360 grader vurdering af skoleområdet...20 7.1.3 Trivsel blandt eleverne i Holstebro Kommunes folkeskoler...21 8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen...22 9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik...26 9.1 Karakteren 2 i dansk og matematik...26 10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen...26 11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer...29 11.1. Kompetencedækning...29 11.2. Inklusion...30 12. Klager...32 13. Skolebestyrelsens udtalelse...32 2

1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen i kommunalbestyrelsen mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling. Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve enkelte skoler i kvalitetsrapporten. Resultater for alle kommunens skoler fremgår af kvalitetsrapporten. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Kvalitetsrapport udarbejdes hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen er den 31. marts i lige kalenderår og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før. Målet med Kvalitetsrapporten er, at den bliver et fremadskuende udviklingsværktøj, der med afsæt i skolernes erfaringer med dokumentation og evaluering er med til at sikre, at de besluttede overordnede politikker og målsætninger for børne- og ungeområdet er retningsgivende for udviklingen af skolevæsenet og folkeskolerne i Holstebro Kommune. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Kvalitetsrapporten 2015 er jf. folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter ( 40 stk. 3) sendt i høring hos kommunens skolebestyrelser 20. april 2016. Skolebestyrelsernes udtalelser fremgår afslutningsvist i rapporten. Yderligere oplysninger om skolevæsenet og de enkelte skoler kan findes på www.holstebro.dk samt på de enkelte skolers hjemmesider. 3

4

2. Sammenfattende helhedsvurdering Alle skoler har fokus på et højt fagligt udbytte og opnåelse af gode resultater i Folkeskolens Afgangsprøver. I forbindelse med negativt udsving i karaktergennemsnittet for de respektive fag eller ved ønsket om målrettet at opnå højere fagligt niveau på udvalgte fagområder har skolerne iværksat særlige indsatser. Her er tale om en bred vifte af indsatser: Udvikling af differentierede motiverende læringsmiljøer, herunder brobygningsprojekter, oprettelse af erhvervsklasse, deltagelse i Ud og Op projektet omkring det gode valg af ungdomsuddannelse. Evaluering af fag og årsprøver samt kompetenceløft af undervisningspersonalet. De nationale test anvendes af skolerne som et vigtigt internt pædagogisk værktøj, da resultaterne indgår som en del af den samlede evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Med afsæt i blandt andet de nationale test kan skolens pædagogiske personale og ledelse vurdere, hvilke faglige indsatser, der er påkrævet at iværksætte for at højne det faglige niveau og forberede udskolingseleverne på deres forestående valg af ungdomsuddannelse. De nationale test er implementeret og indarbejdet i skolekulturen. Der spores en tendens blandt skolerne til at resultaterne generelt bevæger sig i positiv retning, samtidig med at inklusionen øges. 3. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Følgende afsnit indeholder faktuelle gennemsnit for Holstebro Kommunes skolevæsen. De følgende data skal bidrage til et samlet billede af Holstebro Kommunes Skolevæsen. 3.1 Elevtal Følgende graf viser elevtallet for Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. I opgørelsen indgår også Holstebro Kommunale Ungdomsskole, Storåskolen og Måbjergskolen. 6.380 6.375 6.370 6.360 6.350 6.347 6.340 6.330 6.320 6.320 6.310 2012/2013 2013/2014 2014/2015 5

3.2 Udgift pr. elev Følgende tabel viser den gennemsnitslige udgift pr. elev. Gennemsnittet er beregnet med udgangspunkt i Holstebro Kommunes 18 folkeskoler. Storåskolen, Måbjergskolen og Holstebro Kommunale ungdomsskole indgår derfor ikke i opgørelsen. Den gennemsnitslige udgift pr. elev er beregnet på elevtallet eks. specialklasser, da dette vil give et mere retvisende billede af udgiften til at drive kommunal folkeskole i Holstebro. Udgift pr. elev 2012 45.238 kr. 2013 44.581 kr. 2014 44.581 kr. 3.3 Elevfravær I det følgende fremgår elevfraværet på alle skoler inkl. Holstebro Ungdomsskole og Storåskolen Nedenstående tabel viser en oversigt over elevfraværet i skoleåret 2014/2015. Sammenholdt med landsgennemsnittet ligger elevfraværet i skoleåret 2014/2015 1,6 % under landsgennemsnittet. Fraværsprocent: 6 5.7 5.3 5.4 5 4.4 4 3.7 3.8 3 2 1 0 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Holstebro Landsgennemsnit 6

4. Holstebro Kommunes Skolepolitik Holstebro Kommunes Skolepolitik er et aktivt værktøj for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler i planlægning og prioritering af opgaverne frem til 2018. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Politikken skal med en anerkendende tilgang skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling i et miljø, som integrerer fritid og undervisning. Skolepolitikken bygger på: Folkeskoleloven og skolereformen Byrådets vision Værdier og mål for børne- og ungeområdet Den Sammenhængende Børnepolitik I skolereformen oplistes følgende overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Herudover skal skolepolitikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder. Hjørnestenen i skolepolitikken er en anerkendende skole. 4,1 En anderkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den Sammenhængende Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed. Skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen, der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde 4,2 Opfølgning på de 6 temaer i skolepolitikken Der sættes fokus på seks temaer i årene 2014-2018. o En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel o Samarbejde og den åbne skole o Inkluderende læringsmiljøer o Engagerede og kompetente medarbejdere o Ledelse o Udviklende fritidstilbud 7

Skolerne arbejder løbende med udmøntningen af skolepolitikken. Skolernes arbejde med temaerne i politikken sker med forskellig prioritering og vægtning på baggrund af de enkelte skolers profil. Centralt følges der løbende op på de seks temaer og skolerne melder ind til skoleforvaltningen hvor lang de er nået i forhold til de seks særlige indsatsområder. I det følgende nævnes nogle få eksempler på, hvordan skolerne arbejder med de udvalgte temaer: En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel Læring med et højt fagligt udbytte og trivsel er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i Holstebro Kommune for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd. Elevernes trivsel har stor betydning for deres indlæring og faglighed. Kommunens skoler har i henhold til temaet omkring en anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel, iværksat en række initiativer. I det følgende fremlægge eksempler på en anderledes og varieret skolesag: Krop og bevægelse En af de ting, der har været med til at skabe en varieret skoledag er den målrettede fokus på bevægelse i skolen. I folkeskolen skal eleverne bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelsen skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte. Bevægelse kan indgå i undervisningen på flere måder: Lærerne kan lægge bevægelsessekvenser ind i fagundervisningen for at understøtte den faglige læring og træning. Det kan for eksempel være korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive i løbet af undervisningstiden eller i pauserne. Bevægelse kan være en del af den understøttende undervisning. Bevægelse kan foregå i samarbejde med det lokale foreningsliv, som for eksempel idrætsforeninger eller kulturforeninger, og strække sig over længere tid. Flere skoler har samarbejdet med og fået inspirationskurser af DGI. Formålet har været at få et fælles sprog omkring bevægelse samt målsætte arbejdet med krop og bevægelse. Herudover har flere skoler samarbedet med DGI om Unglederuddannelsen, hvor elever som valgfag har kunnet tage unglederuddannelsen. I Holstebro Kommune har DGI samarbejdet med de lokale foreninger om f.eks. afholdelsen af Badminton i skolen på 8 folkeskoler. Trivselsinitiativer Holstebro Ungdomsskole har i skoleåret 2014 2015 arrangeret trivselsdage for aldersgruppen 6. klasse til 10. klasse. Eleverne modtager et 3 timers forløb, hvor elevernes trivsel styrkes gennem forskellige samarbejdsøvelser. Klasselæreren er en aktivdel af dage og får med en observerende rolle mulighed for at se eleverne i nye brugbare sammenhænge og læringsarenaer. 8

Målet er at styrke: De sociale kompetencer Elevernes evner til at samarbejde Forståelse og kendskab til egne og andres grænser. Forståelse for forskellige styrker og resurser. At udfordre eksisterende mønstre. Aktiviteterne er kendetegnet: Krop og bevægelse. Udeundervisning. Samarbejdsøvelser. Konceptet omkring trivselsdagene bygger på erfaringerne fra udviklingsprojekt En længere og mere varieret skoledag støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings puljemidler. I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. I Holstebro Kommune deltog 3 folkeskoler. Holstebro Ungdomsskole har i skoleåret 2013-2014 taget initiativ til et samarbejde med kommunens øvrige folkeskoler, om aktiviteter til fremme af både elevernes og klassens trivsel. Samarbejde og den åbne skole Holstebro Kommune arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges vægt på tillid, samarbejde og kommunikation mellem skolens interessenter. I den forbindelse er det vigtigt, at børn, unge, forældre, medarbejdere samt ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold. Det er et væsentligt element, at alle kender fællesskabets muligheder, hvor der udveksles viden og erfaringer. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder og skabes rum til refleksion. Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole/fritidstilbud, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse. Den åbne skole er en skole, som inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors, virksomheder eller bymuseet. Skolerne skal åbne sig overfor det omgivende samfund. Det skal skolen gøre ved at arbejde sammen med lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler eller ungdomsskolen. Samarbejdet skal bidrage til: at eleverne lærer mere, at eleverne får et større kendskab til samfund og foreningsliv. 9

Samarbejde og den åbne skoler er en central del af folkeskolereformen. Den åbne skole skal bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau. Et åbent skole-samarbejde skal give værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning. Samarbejdet skal give størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation. Læringsaktiviteter i den åbne skole skal altid tage udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål. Med skolereformen er folkeskolen og den kommunale musikskole forpligtiget på et gensidigt samarbejde. Det er den enkelte skoleledelse, der beslutter, hvordan samarbejdet udmøntes i praksis. Udvalget for Børn og Unge har udarbejdet en samarbejdsaftale i forbindelse med Den Åbne Skole således, at der bl.a. udarbejdes en forventningsafstemning, at et højt fagligt niveau sikres samt at forløbene lever op til folkeskoleloven. Holstebro Ungdomsskole I Holstebro Kommune er Holstebro Ungdomsskole tovholder på den åbne skole. Der er bl.a. oprettet en portal med eksempler på samarbejder omkring Den Åbne Skole. Der er således skabt mulighed for, at Holstebro Ungdomsskole kan indgå som samarbejdspartner og/eller den enkelte skole kan iværksætte lokale initiativer og lave lokale aftaler. Holstebro Musikskole I skoleåret 2014/15 har musikskolen været ude i hovedparten af kommunens 18 folkeskoler i et 18 ugers forløb i 0. kl. Dette er en kompagnonordning og er udgiftsfri for skolerne. På ca. halvdelen af skolerne har der også været oprettet fritidstilbud til eleverne på 1. og 2. årgang. På en af kommunens skoler er der et udvidet samarbejde i form af en profilskole. I praksis betyder det, at 9 lærere fra Holstebro Musikskole indgår i såvel den obligatoriske som den frivillige musikundervisning på skolen. Der er på skolen adskillige orkestre og et kor samt mulighed for soloundervisning, og der er et tæt samarbejde mellem musikskolens og folkeskolens ledelser, hvor man løbende udvikler form og indhold. Her ud over er der på 6 andre folkeskoler etableret forskellige skoleorkestre, hvor undervisningen både foregår i og i forlængelse af skoledagen. I flere af disse orkestre indgår der både lærere fra den pågældende folkeskole og musikskolen, som samarbejder omkring disse. Et område i stor udvikling Samarbejdet omkring Den Åbne Skole har udviklet sig positivt i Holstebro Kommune og en lang række af initiativer og projekter om samarbejde. Den åbne skole er således godt i gang. Samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet kan styrke den lokale sammenhængskraft og der en mange eksempler på virksomheder, lokale foreninger og borgere der oplever en styrket værdi af samarbejdet. Samarbejdet går begge veje, når det er bedst. I Holstebro Kommune og med Holstebro Ungdomsskole som primusmotor er der arbejdet målrettet med, at samarbejdet skal planlægges så det understøtter Fælles Mål for fagene. Der arbejdes fortsat på at etablere nye samarbejder mellem skoler og erhvervs- og foreningsliv og her spiller Holstebro Ungdomsskole en central rolle. 10

Inkluderende læringsmiljøer Det inkluderende læringsmiljø skal sikre, at målet om at give alle børn og unge i Holstebro Kommune de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det inkluderende læringsmiljø omfatter såvel de fysiske som de sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for at udfordre alle børn og unge fagligt, socialt og fysisk. Rammerne skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. De fysiske rammers æstetik spiller en vigtig rolle for alle børn og unges dannelse og trivsel. Et godt læringsmiljø er vigtigt for god trivsel i skolen. I Holstebro Kommune er fællesskab og tryghed nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar for elever, forældre og medarbejdere. I det inkluderende læringsmiljø inddrages eleverne på tværs af forskelligheder for at skabe tryghed og fællesskab. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Jf. ministeriets beskrivelse indebærer inklusion, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler. Den nationale aftale om kommunernes økonomi for 2013 rummer konkrete mål for inklusion: Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er, at andelen af elever i den almindelige undervisning skal være 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015. Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod 2018. Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. Med Holstebro Kommune samlede inklusionsindsats Det normale har vide grænser og muligheder er der arbejdet med inklusionsindsatsen i Holstebro Kommune. Som et led i den samlede inklusionsindsats skal der udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre den overordnede rammesætning for inklusionsindsatsen på det enkelte driftsområde. Handleplanen udgør desuden afsættet til lokale handleplaner udarbejdet på hver institution, skole og sektion. De lokale enheder påbegyndte arbejdet med handleplanerne i september 2014. Handleplanen på skoleområdet har til formål at rammesætte inklusionsfremmende initiativer i et fællesskabsorienteret perspektiv. Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale, faglige og kulturelle fællesskab. I arbejdet med inklusion er det centralt og 11

afgørende at have fokus på børns fællesskaber for at kunne skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn. I handleplanen vil der være opstillet en række forslag til, hvordan vi på skoleområdet i Holstebro kommune kan arbejde mod inkluderende læringsmiljøer. Skolerne har meldt deres inklusionsindsats ind til forvaltningen og resultatet er, at alle skoler arbejder målrettet med inkluderende tiltag. Nogle skoler er længere i processen end andre. Næste opfølgning er foråret/sommeren 2016 i forbindelse med projektperiodens ophør. Der udarbejdes en samlet evaluering. Desuden afholdes i forsommeren en afsluttende temadag for Børn og Unges ledere og inklusionstovholdere. 1 Engagerede og kompetente medarbejdere Holstebro Kommunes skolevæsen vil også i fremtiden være en attraktiv arbejdsplads, som har fokus på personalets kompetenceudvikling og de ansattes sundhed og trivsel. Engagerede og kompetente ledere og medarbejdere er forudsætningen for en høj kvalitet i ydelserne over for folkeskolens parter. Skolevæsnets kompetenceudviklingsindsats er møntet på en generel styrkelse af efteruddannelse af det pædagogiske personale i folkeskolen. Med kompetenceudviklingsindsatsen ønskes en sikring af, at det pædagogiske personale har de bedste forudsætninger og kompetencer for at understøtte læringsprocesser i Holstebro Kommunes folkeskoler og nå skolernes langsigtede mål. Det nationale korps af læringskonsulenter og Ressourcecenter for Folkeskolen vil ligeledes strategisk inddrages i den samlede kompetenceudviklingsindsats. Specifikt for lærerne i folkeskolen er skolevæsnet optaget af at leve op til den nationale lovgivnings krav om, at alle elever i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. inden 2020. Specifikt for folkeskolens ledere er skolevæsnet optaget af, at kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i den pædagogiske ledelse, og hvordan den daglige ledelse fokuserer på pædagogisk udvikling og sparring på skolen, herunder også at skolens lærere har de nødvendige kompetencer og et arbejdsmiljø, der understøtter engagement, kreativitet og utraditionelle løsninger. Ligeledes er det vigtigt, at kompetenceudviklingen af skolevæsnet støtter op om den gode ledelse i folkeskolen med fokus på skolereformens særlige fordringer om styring gennem mål og evalueringer, herunder arbejde systematisk med læringsmål, evaluering og feedback. På skoleområdet arbejdes, der målrettet for, at medarbejderne skal være engagerede og kompetente. Der er særlige initiativer, hvor den enkelte medarbejder udvikler sig i et lærende fællesskab her kan fremhæves initiativer iscenesat af Musik Rådet og der er initiativer for hele kommunen. Her kan fremhæves arbejdet med forebyggelse og nedbringelse af sygefravær. Musik Rådet 1 For uddybende henvises til Holstebro Kommunes samlede inklusionsprojekt på Holstebro.dk 12

I Musik Rådet sidder musiklærere, en repræsentant fra Holstebro Musikskole og repræsentanter fra skolelederne. Musik Rådet arrangerer den årlige Kordag for alle kommunens 5. klasser samt Musiklærernes dag. På Musiklærernes Dag, som er et særligt initiativ i Holstebro Kommune, opkvalificeres lærernes indenfor musikfaget. Lærerne får nye kompetencer, inspiration og deler deres viden og erfaringer fra musikundervisningen. Sygefravær Holstebro Kommune arbejder målrettet med forebyggelse og nedbringelse af sygefravær bl.a. via FFS-projektet, som giver ledere mulighed for at henvise medarbejdere til stress-vejledning og coaching i HR-Udvikling eller til fysisk aktivitet og samtaler ved Quick Care. Et tilbud til medarbejdere med større trivselsudfordringer, stress, muskel- og skeletskader mv. HR-Udvikling har været involveret i en del processer i forhold til udviklings- og forandringsprocesser i forbindelse med skolereformen. HR-Udvikling har oplevet engagerede og kompetente medarbejdere. Det har i perioden selvfølgelig også været udfordringer i forhold til skolereformen og en hel del medarbejdere fra skolerne og SFH er blevet henvist af lederne til FFSprojektet (Fremskudt forebyggende sundhedsindsats og nedbringelse af sygefravær). Dette tiltag har de deltaget i, fordi de har haft udfordringer i forhold til opgaveløsning og/eller trivsel på jobbet. HR-Udvikling ser det som et udtryk for at, lederne ønsker at understøtte kompetente og engagerede medarbejdere. Ledelse Der stilles generelt store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også for skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. I Holstebro Kommune er skolelederen en væsentlig aktør for en vellykket reformproces på den enkelte skole. Skoleledelse håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse og kommunens ledestjerne, hvor glæde, udvikling og udsyn er centrale nøglebegreber. Det er endvidere god skoleledelse, at der styres efter få klare mål og viden om resultater. I perioden 2014-2018 vil skolereformen indvirke en større kulturændring for alle parter i folkeskolen. I Holstebro Kommune er det afgørende, at kulturændringen skabes i samarbejde mellem alle skolens parter, og det er skolens ledelse, der har ansvaret for at lede forandringsprocessen. Det er ledelsens ansvar, at folkeskolen i Holstebro Kommune frem mod 2018 i øget omfang bevæger sig frem mod resultatfokus og fokus på læring. Et udviklende fritidstilbud Attraktive fritidstilbud må tage hånd om alle børn og tilbyde nye spændende ting således, at børnene har lyst til at bidrage og øve indflydelse på fællesskabet. Fritidstilbuddene skal fortsat dels give børn mulighed for at dyrke deres interesser og dels give dem mulighed for at danne relationer til andre børn og voksne. Samtidig skal de være meningsgivende for børnene og bidrage til helhed og sammenhæng i børns liv. Læring, udvikling og trivsel er nøgleord, også i fritidstilbuddet, så alle børn kan lære og udvikle sig mest muligt i en sammenhængende dag. 13

I Holstebro Kommune har vi valgt at formulere en overordnet beskrivelse, der giver mulighed for lokal udmøntning på den enkelte skole/fritidstilbud gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. I det følgende beskrives eksempler på fritidstilbud i kommunens skolefritidshjem (SFH) samt kommunale initiativer for alle børn i Holstebro Kommune. Fritidstilbud i SFH I SFH tilbydes en bred vifte af fritidstilbud. Nogle tilbud foregår på tværs af SFH er og andre tilbud etableres i et tæt samarbejde med de lokale foreninger: Her fremhæves tre tilbud: Rollespilstræf Rollespilstræffet afholdes ved Tinkerdal, hvor SFH erne mødes til kamp. Børnene forbereder sig med gudebilleder, bander, våben og udklædning. Børne Melodigrandprix Hvert år igennem de sidste 25 år har SFH erne arrangeret BMGP, hvor børnene deltager med selv komponerede sange og konkurrerer mod hinanden. Forenings SFH Forenings SFH er et tæt samarbejde mellem SFH og de lokale foreninger. Børnene har i Forenings SFH en mulighed for at gå til deres fritidsinteresser i deres frittertid. Dette skaber en styrkelse af børns mulighed for at dyrke sport og idræt samt at have fri, når de kommer hjem fra SFH. Samtidig er Forenings SFH en god mulighed for de ældre elever til at tage Unglederuddannelsen ved DGI samt have et meningsfuldt fritidsarbejde. På et overordnet plan kan nævnes, at der i Holstebro Kommune arbejdes på mange planer og i samarbejde med mange foreninger for at styrke et bredt og solidt fritidstilbud til børn og unge. Fritidstilbuddene etableres i samarbejde med både lokale og landsdækkende foreningerne og målet er at fremme spændende og udfordrende fritidsaktivitet samt kendskab til foreningslivet. Der er i Holstebro kommune bl.a. samarbejdet omkring Move VIA Fun, Skole OL, Håndbold i Skolen og Rugby i Skolen. 3,3 Sammenfatning på de 6 indsatsområder Skolerne arbejder løbende med temaerne i skolepolitikken. Opfølgning og dokumentation i de enkelte skolers udmøntning sker blandt andet med udgangspunkt i de nationale og lokale test, undervisningsmiljø- og arbejdspladsvurderinger. Arbejdet med temaerne i den nye Skolepolitik vil således være i fokus i de kommende kvalitetsrapporter. 14

5. Mål og resultatmål 5.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Målsætningen for Holstebro Kommunens folkeskoler tager afsæt i de nationale mål og resultatmål. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. o Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. o Elevernes trivsel skal øges. I de følgende afsnit af Kvalitetsrapporten 2014/15 gennemgås de tilgængelige data med henblik på en vurdering af skolevæsenets samlede niveau ift. de nævnte målsætninger. 6. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indledningsvist i vurderingen af skolevæsenets niveau med udgangspunkt i de nationale test, er det relevant at nævne, at disse er underlagt fortrolighed, og at resultaterne derfor ikke må offentliggøres. I det følgende vil fremgå en overordnet vurdering på baggrund af resultaterne i hhv. matematik og dansk, læsning. 6.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 6.1.1 Matematik Vurderingen af hvorvidt målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal have gode resultater i matematik, baseres på de nationale test i hhv. 3. og 6.. klasse. Af det følgende fremgår en kort vurdering af det samlede skolevæsen ift. målsætningen. Vurderingen tager afsæt i de samlede resultater fordelt på klassetrin. 3. klasse 15

Målsætningen om at mindst 80 % af elever skal have gode resultater er nået. 6. klasse Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i matematik i 6. klasse, er ligeledes steget sammenlignet med de forrige skoleår. Den nationale målsætning, er nået med. Sammenlignet med landsgennemsnittet befinder Holstebro Kommunes Folkeskoler sig på et niveau derover. Holstebro Kommunes Folkeskoler arbejder systematisk og målrettet for at nå de nationale målsætninger. Skoleforvaltningen og de enkelte skoler vil forsat have stort fokus på matematik og vægte det som et fortsat indsatsområde. 6.1.2 Dansk, læsning Vurderingen af hvorvidt målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse, baseres på de nationale test i hhv. 2., 4., 6. og 8. klasse. Af det følgende fremgår en kort vurdering af det samlede skolevæsen ift. målsætningen. Vurderingen tager afsæt i de samlede resultater fordelt på klassetrin. 2. klasse Andelen af gode læsere i 2. klasse ligger lidt under målsætningen om 80 % gode læsere i skoleåret 2014/2015. 4. klasse I forhold til andelen af gode læsere i 4. klasse er der et lille fald. Målsætningen om 80 % gode læsere i 4. klasse, er dog indfriet. 6. klasse Andelen af gode læsere i 6. klasse er steget. Målet om 80 % gode læsere i 6. klasse, er nået. 8. klasse Andelen af gode læsere i 8. klasse er steget. Resultaterne fra skoleåret 2014/2015 ser ud til at vende udviklingen med en lille stigning. Målet om 80 % gode læsere er nået. Afslutningsvist kan det bemærkes, at Holstebro Kommunes kun i forhold til 2. klasse ikke har nået målsætningen ift. til de nationale målsætninger. På hhv. 4., 6. og 8. klasse indfries målene. Med en effektiv læseindsats, er målet indenfor rækkevidde i 2. klasse. Læseresultaterne er årgangsbestemte, hvilket kan være årsag til mindre udfald i læseresultaterne. 6.1.3 Indsatsområder Ovenstående giver et billede af at Holstebro Kommunes Folkeskoler er på vej til at indfri målsætningen om, at andelen af gode læsere skal være 80 %. Skoleforvaltningen og kommunens skoler arbejder systematisk og målrettet for at nå de nationale målsætninger. For at opfylde målene er der bl.a. fokus på følgende indsatsområder for læsning: I Skoleåret 2014/2015 har der været særlig tilrettelagte kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere i forhold til læsning og skrivning samt kompetenceudvikling af læsevejlederne med bl.a. kurser i ViTre. 16

Læsevejledning på skolerne, hvor læsevejledernes funktionsområde dels er den generelle læseindsats for alle elever i den almindelige undervisning, dels den inkluderende indsats overfor elever i læse- og skrivevanskeligheder. Alle skoler har mindst én læsevejleder. Læsevejlederne mødes flere gange om året med den kommunale læsekonsulent i et netværk, hvor der udveksles viden og erfaringer. En systematisk evalueringskultur, hvor elevenes læsekompetencer følges løbende fra 0.- 9. kl. gennem sprogvurderingen i 0. klasse, de nationale test i læsning, Skriftsproglig udvikling, TL-prøverne samt ST-prøverne. Hvert år følges sprog- og læseprøverne/tests op af en sprogkonference i 0.-klasse og læsekonferencer på alle klassetrin. På disse konferencer drøfter klassens lærere og læsevejlederen læseundervisningen i klassen samt differentiering af undervisning overfor både højt og lavt præsterende elever. I 2014 var Holstebro Kommune med i forsøgsprojektet Rambøls Den nye sprogvurderingstest. Implementeret den nye ordblindetest. Ordblindetesten er en national ordblindetest, som kan identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser, og som kan tages, når der er mistanke om ordblindhed. I grundskolen kan testen tages på elever fra 3. kl. Både elever med dansk som modersmål og dansk som andetsprog kan testes med Ordblindetesten. Formålet med ordblindetesten i grundskolen er, at kunne planlægge et fyldestgørende undervisningstilbud i henhold til lov om folkeskolen af 20. juni 2014 eller BEK om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af 20. juni 2014. Det er skolelederens ansvar at have et beredskab, som gør det muligt at vurdere en elevs undervisningsmæssige behov, hvor der kan være anledning til bekymring. Læsesamtale For at understøtte den enkelte skoles læseindsats gennemføres der en gang om året en læsesamtale med deltagelse af skolelederen, skolens læsevejleder/e og den kommunale læsekonsulent. Ved læsesamtalen drøftes skolens mål for læseindsatsen, - hvor lykkes den? hvilke udfordringer er der? hvordan vil skolen sikre en fortsat udvikling af læseindsatsen? Kommunal handleplan for sprog og læsning Alle indsatsområderne er understøttet af den kommunale Handleplan for sprog og læsning fra 2010, som fremadrettet vil blive revideret i overensstemmelse med de nationale mål for læsning samt de ny Fællesmål for dansk, og af Vejledning til skolerne om støtte til elever i læse- og skrivevanskeligheder. Denne revidering skulle have været gennemført foråret 2014. Det er derfor af stor betydning, at denne opgave bliver prioriteret. 6.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 6.2.1 Matematik Andelen af de allerdygtigste elever i matematik er gennem de sidste 3 skoleår for 3. klasse steget med ca. 1 % pr. år. I forhold til landsgennemsnittet ligger 3. klasse i Holstebro Kommune 1 % under landsgennemsnittet, hvorimod der er sket en markant stigning i matematik i 6. klasse fra 7 % til 12 %. Her ligger Holstebro Kommune 4 % over landsgennemsnittet. Således indfries den 17

nationale målsætning om at andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år. Skolevæsenet og de enkelte skoler vil jf. forrige afsnit fortsat have fokus på at skabe en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever. 18

Andel af de allerdygtigste elever til matematik Andel elever med gode resultater til matematik 19

Andel elever med dårlige resultater til matematik 6.2.2 Dansk læsning Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever til læsning i 2. klasse er faldet markant fra 8 % til 1 %, hvilket også er kendetegnet for landsgennemsnittet. For resultaterne i 4. klasse er der et mindre fald på 2 %, hvor der derimod ses en stigning i udviklingen af landsgennemsnittet. Resultatet i 6. klasse er på niveau med sidste år. I 8. klasse ses en markant udvikling fra 9 % til 15 %. I 8. klasse ligger Holstebro Kommune over landsgennemsnittet. Konklusionen er, at skolevæsenet og de enkelte skoler vil jf. forrige afsnit fortsat have fokus på at skabe en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever på alle klassetrin i dansk. 20

Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning Andel elever med gode resultater i dansk, læsning 21

Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning 7. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 7.1. Elevernes trivsel skal øges Som det fremgår af afsnit 3.1, er det en national målsætning, at elevernes trivsel øges. Elevernes trivsel og læring er et fokusområde både i Holstebro Kommunen Børne- og skolepolitik. Både forvaltningen og de enkelte skoler har et stort fokus på elevernes trivsel og læring. Jf. det tidligere afsnit 2.2 En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel arbejder skolerne målrettet og systematisk med elevernes læring og trivsel. 7.1.2 BTU 360 grader vurdering af skoleområdet I 2014 iværksatte forvaltningen en 360 graders vurdering på kommunens skoler. Formålet var at få et helhedsbillede af, hvordan kommunens folkeskoler opleves, samt at give den enkelte skole et ledelsesværktøj. Alle skolernes børn, forældre og personale blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, hvor de blev spurgt ind til bl.a. temaerne; trivsel, samarbejde og de fysiske forhold på deres skole. Denne BTU er afløst af den obligatoriske trivselsmåling. Elevernes trivsel i folkeskolen skal forbedres, og i det arbejde indgår en årlig obligatorisk trivselsmåling. Undersøgelsen er rettet mod folkeskolens elever fra 0.-9. klasse. Desuden skal specialskoler også gennemføre målingen. Trivselsmålingen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, der undersøger hvordan eleverne oplever deres trivsel, undervisningsmiljø samt ro og orden i klassen. Alle folkeskoler skal gennemføre trivselsmålingen hvert år i perioden januar til marts. Eleverne skal tilgå trivselsmålingen ved hjælp af deres UNI- Login og besvare spørgsmålene elektronisk. 22

7.1.3 Trivsel blandt eleverne i Holstebro Kommunes folkeskoler I vurderingen indgik en undervisningsmiljøvurdering med henblik på blandt andet at få et billede af elevernes trivsel. Undervisningsmiljøvurderingen var med udgangspunkt i metodiske overvejelser opdelt i to undersøgelser; en målrettet eleverne i indskolingsklasserne 0.-2. klasse, og en anden målrettet de ældre elever fra 3.-10. klasse. De følgende to grafer for hhv. indskolingen og de ældre elever, giver et billede af elevernes trivsel på udvalgte parametre. Figur A Elevernes trivsel på udvalgte parametre, 0.-3. klasse Nej Elevernes trivsel på udvalgte parametre - 0.-3. klasse Ja, lidt/ja, nogle gange Ja 71.7 72.5 54,9 45.3 44.4 38.2 26.1 25.8 2.1 1.6 10.3 6.9 Er du glad for din skole Er du glad for din klasse Er du god til at løse dine problemer Kan du koncentrere dig i timerne 23

Figur B elevernes trivsel på udvalgte parametre, 4.-9. klasse Elevernes trivsel på udvalgte parametre - 4.-9. klasse Aldrig/helt uenig Sjældent/uenig En gang i mellem/hverken enig eller uenig Tit/enig Meget tit/helt enig 49.6 50.4 42.5 35.1 38.8 43.6 18.4 14.7 21.3 26.2 23.2 21.7 3.2 0.8 0.6 2.3 0.5 2.4 0.7 4 Er du glad for din skole Er du glad for din klasse Jeg klarer mig godt fagligt i skolen Lykkedes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen Generelt for Holstebro Kommunes folkeskoleelever er en høj grad af trivsel i forbindelse deres opgaveløsning og sociale trivsel. 5-8 % af eleverne trives ikke med deres skoleopgaver og/eller deres klassekammerater. Skoleforvaltningen og de enkelte skoler har i årene 2013-2015, blandt andet i forbindelse med Holstebro Kommunes inklusionsprojekt, særligt fokus på elevernes trivsel og deres rolle i det samlede fællesskab, derfor vil der også fremadrettet være initiativer målrettet de 5-8 % der ikke oplever trivsel i deres skoledag. I det følgende beskrives kommende indsatsområder, tilvejebragt af undersøgelsen, herunder fokus på trivsel og mobning. 8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Som det fremgår tidligere af de nationale målsætninger skal eleverne opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9.-klasseprøver fremgår i det følgende for hhv. dansk, matematik og bundne prøvefag for Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. 24

Figur C karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse ved Holstebro kommunes samlede skolevæsen 9 8 7 6.5 7.1 7 7.2 6.6 6.3 6.5 6.3 6.3 7.5 7.8 6.6 6 5 4 3 2 1 0 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Læsning Mundtligt Retskrivning Skriftligt Ovenstående graf viser karaktergennemsnittet fordelt på fagdiscipliner i dansk ved 9. klasses afgangsprøver. Karaktergennemsnittet for læsning ligger i skoleåret 2013/2014 på 6,3, hvilket indikerer et mindre fald i de opnåede karakterer, sammenlignet med de to forrige skoleår. Jf. tidligere afsnit 4.1.2 har både skoleforvaltningen og de enkelte skoler, med afsæt i læseindsatsen, særligt fokus på læsning som et indsatsområde. Relevant i denne sammenhæng er det, at resultaterne i for læsning i de nationale test, foretaget i 8. klasse viser en lille fremgang i skoleåret 2013/2014. Det højeste karaktergennemsnit i 9.- klasses prøverne i dansk er fagdisciplinen mundtlig dansk. Udviklingen i karaktergennemsnittet er positiv. I skoleåret 2013/2014 er gennemsnittet af elevernes karakterer 7,2. 25

Figur D - karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse ved Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 7.5 6.4 6.4 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Problemløsning 6.9 Matematiske færdigheder Ovenstående graf viser karaktergennemsnittet fordelt på fagdiscipliner i matematik ved 9. klasses prøver. Ved fagdisciplinen matematisk problemløsning er der en stigning både i forhold til problemløsning fra 6,4 % til 7,5 % og matematiske færdigheder fra 6,9 % til 7,9 %. 7.5 7.9 Figur E - Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen 7.3 7.2 7.1 7.2 7 6.9 6.8 6.7 6.6 6.8 6.6 6.7 6.7 6.9 6.5 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Holstebro Landsgennemsnit 26

Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag i alt ses i ovenstående graf. I skoleåret 2014/2015 er der en stigning fra 6,7 % til 7,2 %. Holstebro Kommunes folkeskoler ligger her over landsgennemsnittet. Figur F - Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen 2 Skoleår Skoleår Skoleår 2013/2014 2012/2013 2011/2012 Skole Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Birkelundskolen 7,4 6,9 0,5 7,0 6,8 0,2 7,2 6,9 0,3 Mejrup Skole 7,6 7,2 0,4 Rolf Krake Skolen 7,4 7,4 0,0 7,2 7,3-0,1 8,1 7,7 0,4 Sct. Jørgens Skole 5,9 6,0-0,1 5,7 6,1-0,4 5,4 5,7-0,3 Sønderlandsskolen 6,0 6,6-0,6* 7,7 7,2 0,5 6,6 6,5 0,1 Tvis Skole 7,4 7,3 0,1 8,0 7,2 0,8* 7,3 7,1 0,2 Ulfborg Skole 6,1 6,0 0,1 5,7 5,9-0,2 6,2 6,1 0,1 Ovenstående tabel viser elevernes opnåede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i alt sammenholdt med den socioøkonomiske reference. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. 3 Tabellen ovenfor viser, at eleverne på hhv. Birkelundskolen og Rolf Krake skolen, sammenlignet med andre elever med samme baggrundsforhold, har klaret de bundne prøvefag bedre. Sammenlignet med landsgennemsnittet har eleverne på de to skoler opnået et karaktergennemsnit der er højere end elever med tilsvarende baggrundsforhold. Modellen viser, at det opnåede karaktergennemsnit kan variere meget på den enkelte skole fra skoleår til skoleår. 2 Oplysninger til brug ved læsning af tabellen: Positiv forskel mellem gennemsnitskarakteren og den socioøkonomiske reference markeret med * = Statistisk signifikant forskel. Negativ forskel mellem gennemsnitskarakteren og den socioøkonomiske reference markeret med * = Statistisk signifikant forskel. Forskel mellem gennemsnitskarakteren og den socioøkonomiske reference, der ikke er markeret med * = statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. 3 Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. 27

9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Figur G - Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Holstebro 90.5 90 89.5 90 89.8 89 88.5 88 87.5 88 87.4 88.6 87 86.5 86 86.6 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Holstebro Landsgennemsnit 9.1 Karakteren 2 i dansk og matematik Læring med et højt fagligt udbytte er en vigtig del af skolens kerneydelse. Det gælder læring i alle fag, men med skolereformen er der et styrket fokus på grundlæggende færdigheder og kompetencer i dansk og matematik. Målet er, at alle elever forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik, og at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. I Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen er andelen af elever, der opnår karakteren 2 eller mere i dansk og matematik steget fra 86,6 % til 90 %, hvilket er over landsgennemsnittet. 10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Figur H - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen År Ungdomsuddannelse Andel 2012 Gymnasiale uddannelser 20,0% 2012 Erhvervsfaglige uddannelser 7,7% 2013 Gymnasiale uddannelser 25,5% 2013 Erhvervsfaglige uddannelser 8,2% 2014 Gymnasiale uddannelser 23,2% 2014 Erhvervsfaglige uddannelser 3,2% 28

Udviklingen i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse er positiv. Sammenlignet med de forrige år, opleves der en mindre fald i antallet af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. I 2014 var 26,4 % af eleverne påbegyndt en ungdomsuddannelse. Holstebro Kommunes Folkeskoler ligger under landsgennemsnittet. Forklaringen på dette er, at mange elever i Holstebro vælger enten efterskole eller andet 10. klasses tilbud efter 9. klasse. Denne forklaring understøttes af den følgende graf over andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. Figur I - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. År Ungdomsuddannelse Andel 2011 STU 1,6% 2011 Gymnasiale uddannelser 60,1% 2011 Erhvervsfaglige uddannelser 22,6% 2012 STU 2,0% 2012 Gymnasiale uddannelser 61,6% 2012 Erhvervsfaglige uddannelser 20,4% 2013 STU 2,6% 2013 Gymnasiale uddannelser 66,9% 2013 Erhvervsfaglige uddannelser 19,6% 15 måneder efter 9. klasse er andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, væsentligt større. 29

Figur K - Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Holstebro 90 80 70 60 50 40 81.9 79.2 75.5 78.5 77.3 78 30 20 15.4 19.6 17 10 0 0 2010/2011 0 I gang 2.7 4.7 16.1 Afbrudt Ikke påbegyndt 2011/2012 Holstebro I gang 5 17 4.6 Afbrudt Ikke påbegyndt Landsgennemsnit 2012/2013 I gang 5.7 17 5 Afbrudt Ikke påbegyndt Elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter de forlader grundskolen fremgår af følgende graf. Udviklingen viser sammenlignet med forrige år en svag stigning i forhold til de elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse fra 75,5 % til 77,3 %.Der er sket et lille fald i andelen af elever, som ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Figur J - Andel af en 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddanelse indenfor 6 år efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen 30

80.5 80.2 80.3 80 79.5 79.3 79 78.5 78 77.5 77 77.3 77.6 77 76.5 2012 2013 2014 Holstebro Landsgennemsnit Andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse ligger forholdsvis stabil. Skoleforvaltningen, overbygningsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning har i samarbejde stort fokus på, hvordan der arbejdes mod at nå 95 % - målsætningen. 11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer 11.1. Kompetencedækning Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at nå disse mål. Mål om kompetencedækning er jf. kommuneaftalen for 2014 at 95 % af undervisningen frem mod år 2020 varetages af lærere undervisningskompetence. I Holstebro Kommune bliver 80,6 % af undervisningen dækket af lærere med undervisningskompetence i de pågældende fag. 31

Figur L Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen 82.5 82 81.5 82.2 81 80.5 80.2 80.7 80.4 80.6 80 79.5 79 79.6 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Holstebro Landsgennemsnit 11.2. Inklusion Holstebro Kommunes inklusionsprojekt 2013-2015 Inklusion og inkluderende fællesskaber har i flere år været et fokuspunkt i både Skolepolitikken og skolernes praksis. I årene 2013-2015 er der på Holstebro Kommunes børn og unge område øget fokus på udviklingen af inkluderende fællesskaber i form af et kommunalt inklusionsprojekt. Udvalget for Børn og Unge har afsat 1,8 mio. kr. til hele Børn og Unge området til indsatser for intensiveret fokus på at skabe og styrke inkluderende fællesskaber. Overordnede aktiviteter for skolevæsenet: Kompetenceudvikling af såvel medarbejdere som ledere. Inddragelse af skolebestyrelser samt den øvrige forældregruppe. Udarbejdelse af en central handleplan gældende for hele skolevæsenet. Udarbejdelse af en lokal handleplan gældende for den enkelte skole. Skoleafdelingen har i samarbejde med skoleområdets inklusionskonsulent udarbejdet en central handleplan. Den centrale handleplan opstiller en række fokusområder, som skal danne ramme for skolernes øgede fokus på inklusion. Udmøntningen af den centrale handleplan skal ske ved, at de enkelte skoler med udgangspunkt i fokusområderne udarbejder lokale handleplaner med mål og aktiviteter for yderligere fokus på inkluderende praksis. Børnemiljøer Et af fokusområderne i den centrale handleplan er udviklingen af Børnemiljøer. Målet er at skabe børnemiljøer, der understøtter og udvikler elevernes læring, trivsel, kreativitet og innovation. Miljøerne 32