Folkeskolens kvalitetsrapport 2016/2017

Transkript

1 Folkeskolens kvalitetsrapport 2016/2017 Den fælles vision for folkeskolerne lyder: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Holstebro Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Elevtal Udgift pr. elev Elevfravær Holstebro Kommunes Skolepolitik En anderkendende skole Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit i dansk Karaktergennemsnit i matematik Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Ungdomsuddannelse, 3måneder efter 9. klasse Ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Klager Skolebestyrelsens udtalelse

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Folkeskolens kvalitetsrapport er et værktøj til at styre efter mål og resultater. Den skal vise kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen og dens skoler lever op til de politiske mål. Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen i kommunalbestyrelsen mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning mellem forvaltningen og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling. Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve enkelte skoler i kvalitetsrapporten. Resultater for alle kommunens skoler fremgår af kvalitetsrapporten. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Kvalitetsrapport udarbejdes hvert andet år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen er den 31. marts i lige kalenderår og skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før. Målet med Kvalitetsrapporten er, at den bliver et fremadskuende udviklingsværktøj, der med afsæt i skolernes erfaringer med dokumentation og evaluering er med til at sikre, at de besluttede overordnede politikker og målsætninger for børne- og ungeområdet er retningsgivende for udviklingen af skolevæsenet og folkeskolerne i Holstebro Kommune. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt lov nr. 406 af 28/04/2014 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Kvalitetsrapporten 2016/2017 er jf. folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter ( 40 a) sendt i høring hos kommunens skolebestyrelser ugerne Skolebestyrelsernes udtalelser fremgår afslutningsvist i rapporten. Yderligere oplysninger om skolevæsenet og de enkelte skoler kan findes på samt på de enkelte skolers hjemmesider. 3

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Alle skoler har fokus på et højt fagligt udbytte og opnåelse af gode resultater i Folkeskolens Afgangsprøver. Skolerne arbejder målrettet på at opnå højere fagligt niveau og har iværksat særlige indsatser. De nationale test anvendes af skolerne som et vigtigt internt pædagogisk værktøj, da resultaterne indgår som en del af den samlede evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Med afsæt i blandt andet de nationale test kan skolens pædagogiske personale og ledelse vurdere, hvilke faglige indsatser, der er påkrævet for at højne det faglige niveau og forberede udskolingseleverne på deres forestående valg af ungdomsuddannelse. De nationale test er implementeret og indarbejdet i skolekulturen. Der spores en tendens blandt skolerne til at resultaterne generelt bevæger sig i positiv retning, samtidig med at inklusionen øges. Samarbejde og den åbne skole er en central del af folkeskolereformen. Skolerne anvender den åbne skole for at bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau. Udviklingen af den åbne skole har værdi for både den fagopdelte og den understøttende undervisning. Åben skole øger effekten af undervisningen ved at tilgodese læring på flere niveauer, og er således en vigtig trædesten mod opfyldelse af skolereformens mål om den længere og mere varierede skoledag med mere bevægelse. 4

5 3. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Følgende afsnit indeholder faktuelle gennemsnit for Holstebro Kommunes skolevæsen. De følgende data skal bidrage til et samlet billede af Holstebro Kommunes Skolevæsen. 3.1 Elevtal Følgende graf viser elevtallet for Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. I opgørelsen indgår også Holstebro Kommunale Ungdomsskole, Storåskolen og Måbjergskolen / / / Udgift pr. elev Følgende tabel viser den gennemsnitslige udgift pr. elev baseret på data fra Undervisningsministeriet. Udgift pr. elev 2014/ / kr. 2016/ kr. 5

6 3.3 Elevfravær I det følgende fremgår elevfraværet på alle skoler inkl. Holstebro Ungdomsskole og Storåskolen Nedenstående tabel viser en oversigt over elevfraværet i skoleåret 2016/2017. Sammenholdt med landsgennemsnittet ligger elevfraværet i skoleåret 2016/2017 1,5 % under landsgennemsnittet. Fraværsprocent: 10 5,4 5,6 5,7 3,8 4,1 4, / / /2017 Holstebro Landsgennemsnit 6

7 4. Holstebro Kommunes Skolepolitik Holstebro Kommunes Skolepolitik er et aktivt værktøj for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler i planlægning og prioritering af opgaverne frem til 2018, hvor en ny skolepolitik skal formuleres. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Politikken skal med en anerkendende tilgang skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling i et miljø, som integrerer fritid og undervisning. Skolepolitikken bygger på: Folkeskoleloven og skolereformen Byrådets vision Værdier og mål for børne- og ungeområdet Den Sammenhængende Børnepolitik I skolereformen oplistes følgende overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Herudover skal skolepolitikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og områder. 4.1 En anderkendende skole Skolepolitikkens hjørnesten er en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i Værdier og mål for børne- og ungeområdet og i Den Sammenhængende Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor Barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet Barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme Der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed Skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer Barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen Der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde En anerkendende tilgang skal underbygge den daglige trivsel og rekruttering. Den skal underbygge en stolthed over og respekt for at være lærer og pædagog. 4.2 Opfølgning på de 6 temaer i skolepolitikken Der sættes fokus på seks temaer i årene o En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel 7

8 o Samarbejde og den åbne skole o Inkluderende læringsmiljøer o Engagerede og kompetente medarbejdere o Ledelse o Udviklende fritidstilbud Skolerne arbejder løbende med udmøntningen af skolepolitikken. Skolernes arbejde med temaerne i politikken sker med forskellig prioritering og vægtning på baggrund af de enkelte skolers profil. Centralt følges der løbende op på de seks temaer og skolerne melder ind til skoleforvaltningen, hvor langt de er nået i forhold til de seks særlige indsatsområder. I det følgende nævnes nogle få eksempler på, hvordan skolerne arbejder med de udvalgte temaer: o En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel Læring med et højt fagligt udbytte og trivsel er skolens kerneydelse. Derfor arbejder folkeskolerne i Holstebro Kommune for, at alle børn og unge skal kunne opnå deres maksimale faglige og sociale udbytte af skolens fritids- og undervisningstilbud. Det forudsætter, at udvikling af de faglige og de alsidige, sociale og personlige kompetencer går hånd i hånd. Elevernes trivsel har stor betydning for deres indlæring og faglighed. Kommunens skoler har i henhold til temaet omkring en anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel, iværksat en række initiativer. I det følgende fremlægge eksempler på en anderledes og varieret skolesag: Krop og bevægelse En af de ting, der har været med til at skabe en varieret skoledag er den målrettede fokus på bevægelse i skolen. I folkeskolen skal eleverne bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelsen skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte. Bevægelse kan indgå i undervisningen på flere måder: Lærerne kan lægge bevægelsessekvenser ind i fagundervisningen for at understøtte den faglige læring og træning. Det kan for eksempel være korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive i løbet af undervisningstiden eller i pauserne. Bevægelse kan være en del af den understøttende undervisning. Bevægelse kan foregå i samarbejde med det lokale foreningsliv, som for eksempel idrætsforeninger eller kulturforeninger, og strække sig over længere tid. Leg på Streg Holstebros skolevæsen og Lokalafdelingen i Kræftens Bekæmpelse har indgået en aftale om konceptet Leg på Streg til kommunens folkeskoler. Leg på streg er udviklet til at kunne indgå som en del af den daglige undervisning, hvor bevægelse og læring bliver koblet sammen. Kræftens Bekæmpelse har givet en komplet materialetaske til hver enkelt skole, samt et kursus for lærere fra alle skoler. Skolerne har selv betalt for maling til opstregning i skolegården, og det er udført af de tekniske serviceledere i samarbejde med frivillige forældre hele konceptet er således et godt eksempel på, 8

9 at frivillige foreninger, frivillige forældre og skoler sammen skaber bedre vilkår for læring, trivsel og sundhed for børn i Holstebro Kommune. o Samarbejde og den åbne skole Holstebro Kommune arbejder for, at medarbejdere, ledere og forældre tager et fælles ansvar for vore børn og unge. Derfor lægges vægt på tillid, samarbejde og kommunikation mellem skolens interessenter. I den forbindelse er det vigtigt, at børn, unge, forældre, medarbejdere samt ledere kender og anerkender hinandens kompetencer og arbejdsforhold. Det er et væsentligt element, at alle kender fællesskabets muligheder, hvor der udveksles viden og erfaringer. Det er ofte i samarbejdet med andre, at der opstår muligheder og skabes rum til refleksion. Skolevæsenet og de enkelte skoler har helt særlig opmærksomhed, når det handler om overgange mellem daginstitution og skole/fritidstilbud, skolens afdelinger samt skole og ungdomsuddannelse. Den åbne skole er en skole, som inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors, virksomheder eller bymuseet. Skolerne skal åbne sig over for det omgivende samfund. Det skal skolen gøre ved at arbejde sammen med lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler eller ungdomsskolen. Samarbejdet skal bidrage til: at eleverne lærer mere, at eleverne får et større kendskab til samfund og foreningsliv. Samarbejde og den åbne skoler er en central del af folkeskolereformen. Den åbne skole skal bidrage til variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau. Et åbent skole-samarbejde skal give værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning. Samarbejdet skal give størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation. Læringsaktiviteter i den åbne skole skal altid tage udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål. Den åbne skole ses i dag i vid udstrækning som en forstyrrende afbrydelse af undervisningen og en uoverkommelig byrde i forhold til lærernes forberedelsestid. Derfor ansøgte Holstebro Kommune i efteråret 2016 folkeskoledonationen under A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney-Møllers Fond til Almene Formaal om midler til projektet Løft af læring med den åbne skole: Partnerskabelse og uddannelse af ressourcepersoner på Holstebro Kommunes skoler. Projektet blev bevilget primo 2017, og forarbejde, organisering og formidling til skolerne blev gennemført i løbet af foråret, forud for hovedfasen, som ligger i skoleåret Her skal ovennævnte anskuelse vendes 9

10 på hovedet, så den åbne skole bliver et redskab og et nærliggende valg til at løfte læring, skabe den varierede skoledag og gøre undervisningen relevant. Det sker i et samarbejde mellem Holstebro Kommune, VIA University College som leverandør af kompetenceudviklingsdelen, samt de lokale kulturinstitutioner Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Lokalhistoriske Museer. Målet er en varig kulturændring på skolerne i forhold til den åbne skole, bragt til veje gennem ressourcepersoner på hver skole, som ud fra et formelt kompetenceløft baseret på aktionslæring bliver i stand til at drive denne udvikling. Holstebro Ungdomsskole I Holstebro Kommune er Holstebro Ungdomsskole tovholder på den åbne skole. Der er bl.a. oprettet en portal med eksempler på samarbejder omkring Den Åbne Skole. Der er således skabt mulighed for, at Holstebro Ungdomsskole kan indgå som samarbejdspartner og/eller den enkelte skole kan iværksætte lokale initiativer og lave lokale aftaler. Ungdomsskolen er ligeledes koordinator på ovennævnte A. P. Møller projekt. Holstebro Musikskole På en af kommunens skoler er der et udvidet samarbejde i form af en profilskole. I praksis betyder det, at lærere fra Holstebro Musikskole indgår i såvel den obligatoriske som den frivillige musikundervisning på skolen. Der er på skolen adskillige orkestre og et kor samt mulighed for soloundervisning, og der er et tæt samarbejde mellem musikskolens og folkeskolens ledelser, hvor man løbende udvikler form og indhold. Et område i stor udvikling Samarbejdet omkring Den Åbne Skole har udviklet sig positivt i Holstebro Kommune og en lang række af initiativer og projekter om samarbejde. Den åbne skole er således godt i gang. Samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet kan styrke den lokale sammenhængskraft og der en mange eksempler på virksomheder, lokale foreninger og borgere der oplever en styrket værdi af samarbejdet. Samarbejdet går begge veje, når det er bedst. I Holstebro Kommune og med Holstebro Ungdomsskole som primusmotor er der arbejdet målrettet med, at samarbejdet skal planlægges så det understøtter Fælles Mål for fagene. Der arbejdes fortsat på at etablere nye samarbejder mellem skoler og erhvervs- og foreningsliv og her spiller Holstebro Ungdomsskole en central rolle. o Inkluderende læringsmiljøer Det inkluderende læringsmiljø skal sikre, at målet om at give alle børn og unge i Holstebro Kommune de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det inkluderende læringsmiljø omfatter såvel de fysiske som de sociale rammer. Skolernes fysiske rammer skal give mulighed for at udfordre alle børn og unge fagligt, socialt og fysisk. Rammerne skal udstråle glæde og dermed være til inspiration for samvær, kreativitet og fysiske aktiviteter i både fritid og undervisning. De fysiske rammers æstetik spiller en vigtig rolle for alle børn og unges dannelse og trivsel. 10

11 Et godt læringsmiljø er vigtigt for god trivsel i skolen. I Holstebro Kommune er fællesskab og tryghed nøgleord for en god skolestart og en god skoledag. Alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, og det er et fælles ansvar for elever, forældre og medarbejdere. I det inkluderende læringsmiljø inddrages eleverne på tværs af forskelligheder for at skabe tryghed og fællesskab. Fælles aktiviteter og oplevelser er vigtigt i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Jf. ministeriets beskrivelse indebærer inklusion, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler. Den nye specialstruktur og etablering af Specialkompetence Holstebro har til formål at rammesætte inklusionsfremmende initiativer i et fællesskabsorienteret perspektiv. Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale, faglige og kulturelle fællesskab. I arbejdet med inklusion er det centralt og afgørende at have fokus på børns fællesskaber for at kunne skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn. o Engagerede og kompetente medarbejdere Holstebro Kommunes skolevæsen vil også i fremtiden være en attraktiv arbejdsplads, som har fokus på personalets kompetenceudvikling og de ansattes sundhed og trivsel. Engagerede og kompetente ledere og medarbejdere er forudsætningen for en høj kvalitet i ydelserne over for folkeskolens parter. Skolevæsenets kompetenceudviklingsindsats er møntet på en generel styrkelse af efteruddannelse af det pædagogiske personale i folkeskolen. Med kompetenceudviklingsindsatsen ønskes en sikring af, at det pædagogiske personale har de bedste forudsætninger og kompetencer for at understøtte læringsprocesser i Holstebro Kommunes folkeskoler og nå skolernes langsigtede mål. Det er vigtigt, at kompetenceudviklingen af skolevæsnet støtter op om den gode ledelse i folkeskolen med fokus på skolereformens særlige fordringer om styring gennem mål og evalueringer, herunder det systematiske arbejde med læringsmål, evaluering og feedback. På skoleområdet arbejdes der målrettet for, at medarbejderne skal være engagerede og kompetente. Musikrådet I Musikrådet sidder musiklærere, en repræsentant fra Holstebro Musikskole og repræsentanter fra skolelederne. Musik Rådet arrangerer den årlige kordag for alle kommunens 5. klasser samt Musiklærernes dag. På Musiklærernes Dag, som er et særligt initiativ i Holstebro Kommune, opkvalificeres lærernes inden for musikfaget. Lærerne får nye kompetencer, inspiration og deler deres viden og erfaringer fra musikundervisningen. Sygefravær Holstebro Kommune arbejder målrettet med forebyggelse og nedbringelse af sygefravær bl.a. via FFS-projektet (Fremskudt forebyggende sundhedsindsats og nedbringelse af sygefravær), som giver ledere mulighed for at henvise medarbejdere til stress-vejledning og coaching i HR-Udvikling 11

12 eller til fysisk aktivitet og samtaler ved Quick Care. Et tilbud til medarbejdere med større trivselsudfordringer, stress, muskel- og skeletskader mv. I forbindelse med FFS kan nævnes, at der i 2017 er 20 medarbejdere visiterede til forebyggende indsats. HR-Udvikling har været involveret i en del processer i forhold til udviklings- og forandringsprocesser i forbindelse med skolereformen. HR-Udvikling har oplevet engagerede og kompetente medarbejdere. Det har i perioden selvfølgelig også været udfordringer i forhold til skolereformen og en hel del medarbejdere fra skolerne og SFH er blevet henvist af lederne til FFS-projektet. Dette tiltag har de deltaget i, fordi de har haft udfordringer i forhold til opgaveløsning og/eller trivsel på jobbet. HR-Udvikling ser det som et udtryk for at, lederne ønsker at understøtte kompetente og engagerede medarbejdere. Herudover har Skoleafdelingen og Dagtilbud ansat en Trivselskonsulent, hvis opgave er at supportere den enkelte skoleleder i at have fokus på at nedbringe sygefraværet. o Ledelse Der stilles generelt store krav til ledelse i moderne offentlige organisationer. Det gælder i høj grad også for skolernes ledelse, hvor der er store krav og forventninger fra omverdenen. I Holstebro Kommune er skolelederen en væsentlig aktør for en vellykket reformproces på den enkelte skole. Skoleledelse håndteres med udgangspunkt i værdibaseret ledelse og kommunens ledestjerne, hvor glæde, udvikling og udsyn er centrale nøglebegreber. Det er endvidere god skoleledelse, at der styres efter få klare mål og viden om resultater. I perioden vil skolereformen indvirke en større kulturændring for alle parter i folkeskolen. I Holstebro Kommune er det afgørende, at kulturændringen skabes i samarbejde mellem alle skolens parter, og det er skolens ledelse, der har ansvaret for at lede forandringsprocessen. Det er ledelsens ansvar, at folkeskolen i Holstebro Kommune frem mod 2018 i øget omfang bevæger sig frem mod resultatfokus og fokus på læring. o Et udviklende fritidstilbud Attraktive fritidstilbud må tage hånd om alle børn og tilbyde nye spændende ting således, at børnene har lyst til at bidrage og øve indflydelse på fællesskabet. Fritidstilbuddene skal fortsat dels give børn mulighed for at dyrke deres interesser og dels give dem mulighed for at danne relationer til andre børn og voksne. Samtidig skal de være meningsgivende for børnene og bidrage til helhed og sammenhæng i børns liv. Læring, udvikling og trivsel er nøgleord, også i fritidstilbuddet, så alle børn kan lære og udvikle sig mest muligt i en sammenhængende dag. I Holstebro Kommune har vi valgt at formulere en overordnet beskrivelse, der giver mulighed for lokal udmøntning på den enkelte skole/fritidstilbud gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. Holstebro Kommune arbejder på mange planer og i samarbejde med mange foreninger for at styrke et bredt og solidt fritidstilbud til børn og unge. Fritidstilbuddene etableres i samarbejde med både 12

13 lokale og landsdækkende foreningerne og målet er at fremme spændende og udfordrende fritidsaktivitet samt kendskab til foreningslivet. 4.3 Sammenfatning på de 6 indsatsområder Skolerne arbejder løbende med temaerne i skolepolitikken. Opfølgning og dokumentation i de enkelte skolers udmøntning sker blandt andet med udgangspunkt i de nationale og lokale test, undervisningsmiljø- og arbejdspladsvurderinger. Arbejdet med temaerne i den nye Skolepolitik vil således være i fokus i de kommende kvalitetsrapporter. 13

14 5. Mål og resultatmål 5.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Målsætningen for Holstebro Kommunens folkeskoler tager afsæt i de nationale mål og resultatmål. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. o Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. o Elevernes trivsel skal øges. I de følgende afsnit af Kvalitetsrapporten 2016/17 gennemgås de tilgængelige data med henblik på en vurdering af skolevæsenets samlede niveau ift. de nævnte målsætninger. 14

15 6. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indledningsvist i vurderingen af skolevæsenets niveau med udgangspunkt i de nationale test, er det relevant at nævne, at disse er underlagt fortrolighed, og at resultaterne derfor ikke må offentliggøres. I det følgende vil fremgå en overordnet vurdering på baggrund af resultaterne i hhv. matematik og dansk, læsning Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Obligatorisk indikator i Kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning /matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Alle seks indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapporten. 15

16 Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Holstebro Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Institution: Holstebro Folkeskoler, Specialskoler for børn 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Alle Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Bemærkninger til figuren: Resultaterne er de samlede for hele kommunen inkl. specialklasser. Holstebro Kommune ligger for 2. og 8. klasses vedkommende over 80% målsætningen. Målet er ikke helt opfyldt på 4. og 6. årgang, men Holstebro ligger for samtlige test på eller over landsgennemsnittet. 16

17 Andel elever med gode resultater i matematik, Holstebro Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Institution: Holstebro Folkeskoler, Specialskoler for børn 3. klasse, 6. klasse Alle Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Bemærkninger til figuren: Resultaterne er de samlede for hele kommunen inkl. specialklasser. Holstebro Kommune ligger meget tæt på 80% målsætningen i samtlige test, og for alle test på eller over landsgennemsnittet. 17

18 Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Holstebro Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Institution: Holstebro Folkeskoler, Specialskoler for børn 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Alle Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Bemærkninger til figuren: Resultaterne er de samlede for hele kommunen inkl. specialklasser. For 2. og 4. klasse ses en stigning fra til , men et fald fra til I 6. klasse falder andelen af de allerdygtigste fra til , men stiger fra til klasse når målet om stigning for alle tre skoleår, og ligger over landsgennemsnittet. 18

19 Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Holstebro Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Institution: Holstebro Folkeskoler, Specialskoler for børn 3. klasse, 6. klasse Alle Note 1: Andelen af de allerdygtigste beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Bemærkninger til figuren: Resultaterne er de samlede for hele kommunen inkl. specialklasser. Holstebro Kommune når målsætningen om, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige, for 3. klasse for de tre skoleår. For 6. klasse ses set fald fra til , men igen en stigning fra til Især for 6. klasse ligger Holstebro markant over landsgennemsnittet. 19

20 Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Holstebro Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Institution: Holstebro Folkeskoler, Specialskoler for børn 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse Alle Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Bemærkninger til figuren: Resultaterne er de samlede for hele kommunen inkl. specialklasser. Holstebro Kommune når målet om reducering af andelen af elever med dårlige resultater år for år på 2. og 8. klassetrin. På 4. klassetrin ses en stigning fra til , men igen et fald fra til For 6. klasse ses en stigning hvert af årene. 20

21 Andel elever med dårlige resultater i matematik, Holstebro Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Institution: Holstebro Folkeskoler, 3. klasse, 6. klasse Alle Specialskoler for børn Note 1: Andelen af elever med dårlige resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Målsætningen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Bemærkninger til figuren: Resultaterne er de samlede for hele kommunen inkl. specialklasser. Holstebro Kommune når målsætningen om en reducering af andel elever med årlige resultater på 3. klassetrin fra til , men en mindre stigning (<1%) fra til Samlet er der stadig tale om et fald fra 2014 til For 6. klasse ses en lille stigning fra til , og et lille fald fra til , til ca. samme niveau. For alle resultater ligger kommunen pænt under landsgennemsnittet for andel dårlige resultater i matematik. 21

22 7. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 7.1. Elevernes trivsel skal øges Det er en national målsætning, at elevernes trivsel øges. Elevernes trivsel og læring er et fokusområde i Holstebro Kommunes Skolepolitik. Både forvaltningen og de enkelte skoler har et stort fokus på elevernes trivsel og læring, og skolerne arbejder målrettet og systematisk med elevernes læring og trivsel. Generelt trives Holstebro Kommunes folkeskoleelever i forbindelse med deres opgaveløsning og sociale trivsel. I KLs opgørelse af nøgletal fra december 2016 ligger Holstebro Kommune på trivselsområdet suverænt i top på landsplan og blandt sammenlignelige kommuner. Ud over Halgård Skole ligger en række andre skoler med lige så flotte tal eller endda højere samlet set (Tvis, Mejrup, Skave, Borbjerg, Ellebæk og Idom). 22

23 8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Som det fremgår tidligere af de nationale målsætninger skal eleverne opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9.-klasseprøver fremgår i det følgende for hhv. dansk, matematik og bundne prøvefag for Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. 8.1 Karaktergennemsnit i dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse ved Holstebro kommunes samlede skolevæsen 10 6,3 7,5 7,8 8 6,9 7,3 7,6 7,1 6,6 6,9 6,6 6, / / /2017 Læsning Mundtligt Retskrivning Skriftligt Ovenstående graf viser karaktergennemsnittet fordelt på fagdiscipliner i dansk ved 9. klasses afgangsprøver. Karaktergennemsnittet for læsning ligger i skoleåret 2016/2017 på 6,6, hvilket indikerer et mindre fald i de opnåede karakterer, sammenlignet med 2015/2016. Det højeste karaktergennemsnit i 9.- klasses prøverne i dansk er fagdisciplinen mundtlig dansk. Udviklingen i karaktergennemsnittet er steget fra 2014/2015 til 2015/2016, men er faldende fra 2015/2016 til 2016/

24 8.2 Karaktergennemsnit i matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse ved Holstebro Kommunes samlede skolevæsen 10 7,6 8 7,1 7,3 7,4 7, / / /2017 Matematik med hjælpemidler Matematik uden hjælpemidler Ovenstående graf viser karaktergennemsnittet fordelt på fagdiscipliner i matematik ved 9. klasses prøver, som viser stigende karaktergennemsnit fra 2014/2015 til 2016/ Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen 10 7,2 7,3 7,2 7 7,1 7, / / /2017 Holstebro Landsgennemsnit Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag i alt ses i ovenstående graf. Holstebro Kommunes folkeskoler ligger her over landsgennemsnittet. 24

25 9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Holstebro ,8 91,2 93,5 91,5 91, / / /2017 Holstebro Landsgennemsnit 9.1 Karakteren 2 i dansk og matematik Læring med et højt fagligt udbytte er en vigtig del af skolens kerneydelse. Det gælder læring i alle fag, men med skolereformen er der et styrket fokus på grundlæggende færdigheder og kompetencer i dansk og matematik. Målet er, at alle elever forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik, og at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. I Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen er andelen af elever, der opnår karakteren 2 eller mere i dansk og matematik faldet fra 93,8 % til 91,4%, hvilket er over landsgennemsnittet. 25

26 10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen 10.1 Ungdomsuddannelse, 3måneder efter 9. klasse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen År Ungdomsuddannelse Andel 2014 Gymnasiale uddannelser 22,9% 2014 Erhvervsfaglige uddannelser 3,2% 2015 Gymnasiale uddannelser 22,4% 2015 Erhvervsfaglige uddannelser 4,6% 2016 Gymnasiale uddannelser 27,9% 2016 Erhvervsfaglige uddannelser 3,0% Udviklingen i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse er positiv. Sammenlignet med de forrige år, opleves der en mindre stigning i antallet af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Holstebro Kommunes Folkeskoler ligger under landsgennemsnittet. Forklaringen på dette er, at mange elever i Holstebro vælger enten efterskole eller andet 10. klasses tilbud efter 9. klasse. Denne forklaring understøttes af den følgende graf over andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. År Ungdomsuddannelse Andel 2013 Gymnasiale uddannelser 65,5% 2013 Erhvervsfaglige uddannelser 18,8% 2014 Gymnasiale uddannelser 66,1% 2014 Erhvervsfaglige uddannelser 18,0% 2015 Gymnasiale uddannelser 67,3% 2015 Erhvervsfaglige uddannelser 17,9% 15 måneder efter 9. klasse er andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, væsentligt større. 26

27 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Holstebro ,5 75,1 73,9 78,4 77,4 76,8 16,5 18,6 21, ,2 6,3 17,4 4,9 19,2 4,4 5,2 3,9 1 Holstebro Landsgennemsnit Elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter de forlader grundskolen fremgår af følgende graf. Udviklingen viser sammenlignet med forrige år et fald i forhold til de elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse fra 75,1 % til 73,9 %. Der er en lille stigning i andelen af elever, som ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Andel af en 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen ,4 78,2 76,8 78,6 82,2 78, Holstebro Landsgennemsnit 27

28 Andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse ligger forholdsvis stabil. Skoleafdelingen, overbygningsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning har i samarbejde stort fokus på, hvordan der arbejdes mod at nå 95 % - målsætningen. 28

29 11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at nå disse mål. Mål om kompetencedækning er, jf. kommuneaftalen for 2014, at 95 % af undervisningen frem mod år 2020 varetages af lærere med undervisningskompetence. I Holstebro Kommune bliver 85,7 % af undervisningen dækket af lærere med undervisningskompetence i de pågældende fag. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen ,9 81,6 84,3 83,2 85,7 85, / / /2017 Holstebro Landsgennemsnit 29

30 12. Klager Der er i skoleåret 2015/16 indgivet 3 klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagerne er afgjort med 2 medhold til Holstebro Kommune og 1 klage er sendt tilbage til Holstebro Kommune med henblik på yderligere undersøgelse. 13. Skolebestyrelsens udtalelse Folkeskolens kvalitetsrapport har været til udtalelse hos skolebestyrelserne/fællesbestyrelserne i Landsbyordningerne i perioden 15. januar 2018 til 2. februar Der er indgivet høringssvar fra 10 bestyrelser. Skolebestyrelserne/fællesbestyrelserne peger generelt på Holstebro Kommune som en af landets billigste pr. elev som en udfordring og peger i den forbindelse på problematikker som nedskæringer på læsehjælp og støtte til de svageste og udsatte børn samt behovet for at sikre kvaliteten i Folkeskolen fremadrettet. Herudover peger enkelte skoler på behovet for at vurdere nærmere på bygningsbehovet og de fysiske omgivelser i forhold til at sikre inkluderende læringsmiljøer og elevernes trivsel. Bestyrelsernes udtalelser er vedlagt kvalitetsrapporten som bilag. 30