Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Relaterede dokumenter
Fordybelsesmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Modulbeskrivelser for fordybelsesmoduler. Læreruddannelsen i Jelling

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Dansk, klassetrin

Håndværk og design KiU modul 2

Professionsbachelorprojektet

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Billedkunst. Kompetenceområder

Læreruddannelsen i Skive

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Pædagogisk diplomuddannelse

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Bilag 2B: Undervisningsfag

Fælles specialiserings-/valgmoduler Efterår 2019

Formål med uddannelsen:

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læreruddannelsen i Skive

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Læreruddannelsen i Skive

Uddannelsesplan praktikniveau II

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15)

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Psykologi B valgfag, juni 2010

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

Forløbsplan for professionssporet og trainee-pædagoguddannelsen

Læreruddannelsen i Skive

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Psykologi B valgfag, juni 2010

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Uddannelsesplan praktikniveau III

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Fysik/kemi

BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING

Semester- beskrivelse

Pædagoguddannelsen UCC/KP Studieplan Specialiseringsdelen

Favrskov læring for alle

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev

Kompetencemål for Madkundskab

12. Modulbeskrivelse

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forord. og fritidstilbud.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Bilag 2B: Undervisningsfag

Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud

Skabelon for læreplan

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Modulbeskrivelser Pædagoguddannelsen i Odense

Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive

Kristendomskundskab/religion

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Transkript:

Specialiseringsmoduler 2016-2017 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1

Indholdsfortegnelse Innovation og samskabelse... 3 IT i et fagdidaktisk perspektiv... 5 Læringshorisonter i eksterne læringsrum... 7 Specialiseringsmodul Svømmelæreruddannelse og Førstehjælpeskursus... 9 2

Innovation og samskabelse Specialiseringsmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet På mange skoler oplever lærerne, at mange elever falder fra i udskolingen. De bliver skoletrætte og synes, at undervisningen er spild af tid. Dette er i skarp modsætning til regeringens og samfundets ambition om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og at flere skal gennemføre en længerevarende videregående uddannelse. I fordybelsesmodulet Ungdomspædagogik i praksis vil vi arbejde med forklaringer på problematikken, vi vil arbejde med, at deltagerne selv er med til at udvikle løsningsforslag, og vi vil organisere undervisningen i tæt samarbejde med skoler, der arbejder med ungdomsgruppen. Kompetenceområder og mål Fordybelsesmodulet kan ses og gennemføres i relation til alle læreruddannelsens øvrige fag Modulets vidensgrundlag Ungdom i historisk-, samtids- og fremtidsperspektiv. Ungdomsbegrebet, ungdomsforskning og unges selvforståelse. Ungdommens udviklingsprocesser (biologiske og psykologiske). Socialisering og Identitetsudvikling. Kvalificering og selvdannelse. Passager og overgange individuelt, kulturelt og institutionelt Ungdomsdidaktisk metodeudvikling. Kompetenceudviklingsteorier. Vejledning af unge i relation til det almene udviklingsperspektiv. Kreativitet, innovation og pædagogisk design Dreng/pige problematik Modulets videns- og færdighedsmål Deltagernes udvikler deres kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere ungdomspædagogiske læreprocesser. Vidensmål: Den studerende har viden om: ungdomskulturelle passager og transformationer ungdomspædagogiske udviklingsprocesser kreativitet, æstetiske læreprocesser og praktisk/musisk virksomhed kønsforskelle i ungdomsårene Færdighedsmål: Den studerende kan: Udvikle ungdomsdidaktiske metoder Etablere kompetenceudviklingsmiljøer for og med unge. Ungdomspædagogisk iværksættelse og pædagogisk projektledelse Analysere ungdomspædagogiske udfordringer 3

Arbejdsformer i modulet Alle studieaktivitetsmodellens 4 kategorier vil bringes i anvendelse i forløbet. Arbejdsformerne vil variere fra læreroplæg over studiegruppearbejde til projektgennemførelse og samarbejde med skoler. Evaluering af modulet Evalueringen i modulet opfattes som en proaktiv proces, hvor videnproduktion og dokumentation er et væsentligt element i deltagernes læreprocesser - viden opfattes som mere end faktaviden Modulet afsluttes med at deltagernes projekter fremlægges på en Ungdomspædagogisk messe (i aula eller auditorium). Modulets relation til praksis Forslag til samarbejdspartnere: Vandel Efterskole, Ungdomscenter Vejle, Jelling Friskole og Bredagerskolen 4

IT i et fagdidaktisk perspektiv Specialiseringsmodul, 10 ETCS-point Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejder du didaktisk og metodisk med, hvorfor og hvordan du kan bruge it og digitale medier i undervisningen. Du beskæftiger dig bl.a. med, hvordan it og digitale læremidler kan skabe nye betingelser for undervisning og læring, indhold og form, erkendelse og formidling i dit/dine undervisningsfag herunder hvordan it i undervisningen kan understøtte elevers forskellige læringsforudsætninger. Du eksperimenterer fagligt og didaktisk med forskellige it-værktøjer så som: hjemmesider, videoproduktion og andre andre former for optagelser web2.0-teknologier (blogs, wiki s osv.) fagspecifikke it-værktøjer. hardware og programmer til præsentationer (f.eks. brug af interaktive tavler). Yderligere: Du tilegner dig teoretisk og metodisk indsigt i at analysere og vurdere undervisnings- og læringspotentialet i it-teknologier/redskaber og digtitale læremidler, samt til hvad, hvordan og hvorfor de kan anvendes i dit/dine undervisningsfag. Du beskæftiger dig med it s potentialer som redskab kommunkation, skabelse og deling af viden. Du studerer it-didaktisk design og udarbejder et fagligt eller tværfagligt didaktisk reflekteret undervisningsforløb, hvori informationsteknologien har en central placering. Forløbet afprøves i praksis med efterfølgende skriftlig refleksion. Kompetenceområder og mål som modulet giver den studerende mulighed for at arbejde uddybende med: Fordybelsesmodulet knytter sig til alle undervisningsfag og dig mulighed for at fordybe dig i kompetencemål fra ét eller flere fag i et it-teknisk og didaktisk perspektiv. Af de enkelte fags modulbeskrivelser fremgår it-didaktiske og -tekniske viden og færdigheder, den studerende skal opnå i de pågældende fag. Dette modul sigter på, at den studerende didaktisk og teknisk tilegner sig både generelle og dyberegående kompetencer til at integrere it i undervisningen. Du tilegner dig generelle og fagspecifikke kompetencer inden for it-didaktisk design, der er relevante, når du bruger it og digitale læremidler i din planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulets vidensgrundlag 5

Pædagogiske og didaktiske teorier, der kan anvendes i refleksion af it i undervisningen Forskningsbaseret viden om it og digitale læremidlers potentialer i undervisningen It-teknisk viden om it og digitale læremidler Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan It-didaktik og it-didaktisk design generelt og specifikt knyttet til den studerendes undervisningsfag It-værktøjer og digitale læremidler Differentiering af undervisningen med brug af it Undervisningsdesign med brug af it og af digitale læremidler Didaktisk reflekteret udvælge og konkretisere læringsindhold, tilrettelægge aktiviteter og undervisningsforløb, der understøttes af it og digitale læremidler anvende og analysere it-værktøjer og digitale læremidler gennem brug af relevant it tilrettelægge undervisning, der tilgodeser elevers forskellige læringsforudsætninger Integrere digitale læremidler i undervisningen og fremstille motiverende og aktiverende digitale læremidler Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del finder du en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan Evaluering af modulet Fremlæggelse af et didaktisk begrundet undervisningsforløb, hvori it og et eller flere digitale læremidler indgår som centrale redskaber (evt. afprøvning i praksis) Godkendelse af en række studieprodukter, der demonstrerer færdigheder indenfor modulets forskellige områder, samt dokumenterer opfyldelse af deltagelspligt. Modulets relation til praksis Der skal arbejdes med it og digitale læremidler i en skolekontekst eller andre samarbejdspartnere (fx museer) 6

Læringshorisonter i eksterne læringsrum Specialiseringsmodul, 10 ETCS-point. Foregår i foråret 2017 sammen med pædagogstuderende Kort beskrivelse af modulet Modulet omhandler, hvordan man kan inddrage eksterne læringsmiljøer som resurse såvel i undervisning, i grundskolens fag som læringsrum i andre pædagogiske institutioner. I modulet arbejdes i aktive læringsfællesskaber, praktisk og teoretisk med eksemplariske tematikker, som medvirker til at styrke og fastholde evne og interesse for at udforske og fordybe sig i temaer og problemstillinger i relation til natur, kultur og samfund i forhold til dannelse og læring i skoler og institutioner. Udgangspunkter kan være grønne læringsrum, som skolehaver og sansehaver, natur- og udeskoleundervisning og aktiviteter. Samarbejde med eksterne aktører fx videncentre, interesseorganisationer, erhvervsliv, museer og lærer og pædagogprofessionen er centralt. Desuden opøves praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt arbejde med henblik på at opleve med alle sanser, fortolke oplevelser og skabe grobund for læreprocesser, der fremmer mulighed for entreprenørskab og innovation. I samarbejde med professionsfeltet fokuseres der på at udvikle læringsrum og undervisning, der udfordrer evnen til at forholde sig aktivt og reflekterende til udfordringer som professionsudøver og erkende handlemuligheder i situationen. Kompetenceområder og kompetencemål, der indgår i modulet Fordybelsesmodulet knytter sig til alle undervisningsfag + Lærerens Grundfaglighed modul 2, 3 og 6 + Pædagogens grundfaglighed, alle specialiseringsretninger samt Pædagoguddannelsens projektspor. Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber og facilitere læring, trivsel og udvikling i forhold til børn, unge og voksne i udelæringsrum og læringsrum udenfor klasseværelset. Der arbejdes med ledelse af læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og faglige kompetencer samt til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i forhold til dette læringsrum. Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget for modulet bygger dels på national og international forskning og teoridannelse, dels på praksisbaseret erfaring og viden. Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål Har viden om pædagogik og didaktik i relation til læring og undervisning i uderum Har viden om lokalsamfundets aktører og muligheder indenfor natur, kultur og samfund. Har viden om innovative processer med Færdighedsmål Kan beskrive, analysere og anvende pædagogik og didaktik i relation til læring i uderum Kan indgå i samarbejder med skole, institutioner og lokalsamfund Kan gennemføre eksperimenterende 7

deltagelse af forskellige aktører og kan indgå i samarbejder med henblik på at få synergi mellem skole, institution og lokalsamfund Har viden om æstetiske udtryk, deres fortolkninger og kommunikation, skaberglæde og udviklingen af kreativitet som del af dannelsen. Har viden om læring og dannelse, fortolkninger heraf og mennesket som et reflekteret kritisk vælgende orienteret individ med etiske intentioner undervisning, der kan fremme innovation og kreativitet i frembringelse af nye produkter med mulighed for udvikling af entreprenørskab. Kan arbejde pædagogisk, didaktisk, praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt med relevante indholdsområder Kan håndtere og indgå i undervisnings- og læreprocesser i det anderledes læringsrum på et begrundet og reflekteret grundlag Arbejdsformer i modulet 10 ECTS point fordelt efter studieaktivitetsmodellen. Undervejs i modulet arbejdes der bl.a. med udvikling af konkrete udendørsrum for læring, trivsel og udvikling evt. i samarbejde med professionsfeltet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i Lærer- og Pædagoguddannelsen i UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af fordybelsesmodulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Modulgodkendelse I modulet arbejdes med et udviklingsprojekt med afsæt i modulets videns- og færdighedsmål og med plads til den enkelte studerende og gruppens valg af aktiviteter indenfor disse. Aktiviteterne i projektet vil have karakter af undersøgelse, idearbejde (idegenerering, udvælgelse, udvikling og beskrivelse) og evt. afprøvning af enkeltelementer i udviklingsfasen. Projektet er bygget op over leverancer, - alle leverancer i projektet skal til sidst finpudses, samles og afleveres til modulets undervisere. Projektmaterialet skal præsenteres og formidles ved modulgodkendelse. Kriterier for godkendelse af modulet Aktiv deltagelse i udarbejdelsen af og fremlæggelsen af det afsluttende studieprodukt / projekt. Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen Modulets relation til praksis Modulets overordnede mål er at understøtte den studerendes fordybelse i, hvordan lærere eller pædagoger i praksis kan arbejde med læring, trivsel og udvikling i eksterne læringsrum. Opnåelse af modulets videns- og færdighedsmål understøttes gennem forskellige typer af inddragelse af praksis eksempelvis: Arbejde med cases. Fokus på studiegruppe-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis. Observation og analyser af konkrete, pædagogiske kontekster. Projektarbejde. 8

Specialiseringsmodul Svømmelæreruddannelse og Førstehjælpeskursus Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejder de studerende med svømmelæreruddannelsen og nærmiljøet muligheder. De studerende opnår kompetencer, der sætter dem i stand til: At undervise børn i skolen i svømning, At undervise i og varetage grundlæggende 1. hjælp i skolen, herunder hjertestarterkursus At undervise i aktiviteter i vand At erhverve Dansk Svømmeunions bassinlivredderprøve - http://www.svoem.org/discipliner/livredning/livredningstjeneste/hvordan-bliver-jegbassinlivredder/indhold-i-bassinlivredderproeven/ Til indholdsområderne vil de studerende anvende digitale teknologier. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende børn og unges fysiske, motoriske og kognitive udvikling og læring med særlig fokus på elementet vand og de sikkerhedsmæssige aspekter af undervisning i og på dette element. Derudover udgør forskning, erfaringer og refleksioner over vandaktiviteter i idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Anvendelse af digitale teknologier inddrages. Modulets kompetenceområder og kompetencemål 1, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen) Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål: Den studerende har viden om alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter i, på og med vand fagbegreber af relevans for undervisning i aktiviteter i og på vand og sikkerhedsmæssige aspekter forbundet hermed. betydningen af anvendelse af elementet vand i forskellige pædagogiske sammenhænge. sikkerhedsmæssige og juridiske aspekter i forhold til at integrere elementet vand i undervisningen elevforudsætninger i indskoling, på mellemtrin og i udskoling Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i, på og med vand. analysere elevers læring med begreber fra fagets praksis og teori samt vejlede i forhold til de sikkerhedsmæssige aspekter forbundet med det at undervise i og på vand. Demonstrere og anvende praktiske færdigheder indenfor vandaktiviteter, førstehjælp og sikkerhed i forskellige pædagogsike sammenhænge. planlægge og gennemføre undervisning i og på vand på en sikkerhedsmæssige forsvarlig måde. planlægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning iindenfor vandaktiviteter, der tager hensyn til den enkelte elevs læring og medbestemmelse i 9

begrundelser for aktiviteter i og på vand i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau fællesskabet udvikle og anvende bevægelsesformer, bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer såvel historisk, nutidigt som fremtidigt i og på vand. planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i og på vand, der knytter an til organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieaktivitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet. Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan. Evaluering af modulet Der evalueres gennem afvikling af de beskrevne prøver indenfor de to indholdsområder. Kriterier for godkendelse af modulet Fuld mødepligt for godkendelse af modulet. (Alle skal deltage på førstehjælps- og hjertestarter kursus for at kunne bestå modulet.) At den studerende gennemfører og består svømmelæreruddannelsens prøvekrav, og at den studerende består grundlæggende kursus i førstehjælp. (Se svømmelæreruddannelsens krav). Bestå svømmelærerpraktikopgaven Modulets relation til praksis Modulet tilknyttes klasser i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Førstehjælpskursus i relation til Svømmelæreruddannelsen Som led i Svømmelæreruddannelsen skal de studerende have et førstehjælpskursus og hjertestarterkursus. Hvad: Hvorfor: Hvordan: Målet er at de studerende får et førstehjælpskursus og hjertestarterkursus. Som led i Svømmelæreruddannelsen er det obligatorisk, at de studerende skal have førstehjælpskursus og hjertestarterkursus. Gennemførsel af ASF førstehjælpskursus- og hjertestarterkursusindhold. Fuld mødepligt = 80% tilstedeværelse, på nær Førstehjælpskursus og hjertestarter, hvor alle skal være der100%. 10