LANDSBYPLAN FOR BRYNDUM BRYNDUM LANDSBYPLAN 1

LANDSBYPLAN FOR BRYNDUM BRYNDUM LANDSBYPLAN 1

FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. Indhold Forord 2 Karakteristik 4 Beskyttet natur 6 Bindinger 8 Landskabsanalyse 10 Byanalyse 12 Indsatskort 14 Indsatsområde - 16 Indsatsområde - Landsby grønningen 18 Støttemuligheder 20 2 LANDSBYPLAN BRYNDUM

BRYNDUM BRYNDUM LANDSBYPLAN 3

KARAKTERISTIK Bryndum markerer sig på lang afstand ved sin meget markante kirke, der ligger centralt i byen. Forventningen er en typisk dansk landsby med en blanding af ældre ejendomme, gårde og parcelhuse. Men her skiller Bryndum sig ud ved stort set ikke at have nogen ældre huse. Byen er, bortset fra kirken og nogle få andre ejendomme af ældre dato, en ren parcelhusby med kun en enkelt produktionsvirksomhed og ganske lidt liberalt erhverv. Kirken har ligget frit i landskabet helt frem til 60erne, hvor parcelhusene skød op omkring den på alle sider. Byen har et velfungerende socialt liv, der primært udspiller sig omkring forsamlingshuset og kirken. På grund af nærheden til Esbjerg er byen et eftertragtet sted at bosætte sig, og mange vender tilbage til byen efter endt uddannelsesforløb. Historien Bryndum er en af Esbjerg-egnens ældste byer. Stednavnet Bryndum kan føres tilbage til 1289, hvor det hed Brunnum, og kommer af brun, der betyder brønd eller kilde og endelsen -um, der kommer af det tyske heim, altså hjem Byen blev udskiftet den 14. august 1784. Det vil sige, at gårdene blev fl yttet fra byen og ud på landet. På det tidspunkt lå landsbyen samlet omkring landsbydammen, med en fælles brønd. Bryndum har fra de ældste tider været egnens midtpunkt. Med sin høje beliggenhed og vide udsigt har stedet været samlingssted for gudsdyrkelse ved anlæg af to bronzealderhøje og senere kirken. Der har formenligt være et friskt kildevæld, måske i forbindelse med den eksisterende dam, som også har trukket folk til og givet navn til byen. Bryndum by har en fl ad struktur med mange parcelhuse Byens data Byen er i kommuneplanen betegnet som lokalby, Det vil sige at byen er udpeget som centrum for offentlig og privat service i det omgivende landdistrikt med mulighed for etablering af dagligvarehandel, offentlig service og mindre virksomheder. Bryndum er en satellitby til Esbjerg, og har cirka 470 indbyggere (2009). Byen ligger 5 km fra motorvej E20 og cirka 10 minutters kørsel fra henholdsvis Esbjerg og Varde. Byens skole, Bryndum Skole med elever fordelt på 0.-9. klasse, ligger i udkanten af Tarp cirka 750 meter fra bygrænsen til Bryndum. Der er ikke længere indkøbsmuligheder i byen, da købmanden måtte lukke for få år siden på grund af den stigende konkurrence fra Esbjergs detailhandel. Kirken er det mest markante element i byen og markerer egnens højdepunkt 4 LANDSBYPLAN BRYNDUM

Orienteringskort med anvendelser efter Kommuneplan Esbjerg 2010-2022. 1:10.000 BRYNDUM LANDSBYPLAN 5 Guldager plantage Tarp Hovedvej Berntsensvej Skolen Forsamlingshus Kirke BRYNDUM Døgnåbent integreret institution Bryndumdamvej Præstevangen Kibsgårdsvej Forum Kirkevej Kirkevangen

BESKYTTET NATUR Beskyttede naturtyper Enge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Enge Naturenge omlægges aldrig og har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter, og er blandt andet vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges er levested for fl est planter- og dyrearter. Engene trues i dag hovedsageligt af dræning og græsningsophør. Dræning kan medføre, at engene tørrer ud, hvorved mange plante- og dyrearter forsvinder. Dræning kan også medføre at engene sætter sig, hvorved de mister værdi som græsningsjord såvel som natur. Når græsningen ophører på en eng, bliver de høje græsser og andre urter enerådende, og udkonkurrerer snart mange mindre plantearter. Det er vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Ejere af enge og andre åbne arealer har desuden pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Søer og vandløb Nord for Bryndum fi ndes fl ere små søer og et vandløb, som alle er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det betyder at oprensning af søen eller vandløbet ud over sædvanlig drift, rørlægning af strækninger eller anlæggelse af overkørsler - eller på anden måde at ændre på vandløbet, kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Vandløbet fra byen er blevet rørlagt på en lang del af strækningen. Å- og søbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinier har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer samt som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinien er der generelt forbud mod ændringer, dvs. der må ikke opføres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinien må der ikke opføres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Dammen er beskyttet af naturbeskyttelsesloven Byen ligger som et højdpunkt i det åbne landskab. Større skovpartier ligger længere væk fra byen. 6 LANDSBYPLAN BRYNDUM

Berntsensvej Beskyttet natur 1:10.000 BRYNDUM LANDSBYPLAN 7 Bryndumdamvej Forum Kirkevej Kibsgårdsvej Tarp Hovedvej Guldager plantage

BINDINGER Bryndums mest markante fortidsminde er den store bronzealderhøj kun få meter fra kirken inde på kirkegården. Her ud over er der adskillige sten- og jorddiger i markskellene rundt om byen. Sammen med hensynet til kirken, drikkevandsinteresser og afstandskrav til husdyrsproduktion giver det en lang række bindinger som her er beskrevet nærmere. Fredede fortidsminder Fortidsminder og gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinien For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land er de pålagt en beskyttelseslinie. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linie. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, idet der tidligere lå en anden gravhøj vest for kirken på den nuværende parkeringsplads. Denne gravhøj fjernede man imidlertid o. 1870, da man mente, den lå i vejen for indgangen til kirken! I dag ville man naturligvis i respekt for historien være gået udenom, og af samme grund plejes gravhøjen også, så også fremtidens kirkegængere kan glæde sig over det fi ne sammenspil, der er mellem kirke og høj. Syd for byen ligger ydermere fl ere gravhøje. De skal plejes for ikke at forsvinde. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj totalt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes - ikke trækkes op. Sten - og jorddiger Særligt vest og øst for byen løber sten- og jorddiger i markskel. Sten- og jorddigerne udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Exner-fredninger Omkring kirken er der tinglyste fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets godkendelse. Kirkebyggelinien Kirken, der ligger åbent i landskabet, er ud over Exner-fredningen også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken inden for en afstand af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Bryndum Kirkes omgivelser Kirken ligger omtrent i midten af byen, med bebyggelse på tre af siderne. Mod syd er der åbent land, som bør bevares fri for bebyggelse og beplantning. Bebyggelsen består hovedsagelig af ældre villaer og parcelhuse, der på ingen måde konkurrerer med den store kirke. Den store kirkegård samt parkeringspladsen danner et større rum omkring kirken, hvilket styrker dens dominans i de nære omgivelser. Fra de øvrige dele af byen er kirken glimtvis synlig mellem bebyggelsen. Særlig fl ot og markant står kirken, når man kommer fra sydøst ad Bryndumdamvej. Her bør man i særdeleshed være opmærksom på ikke at skade kirkens nære omgivelser. Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Geneafstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med denne lov tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Støjisolinier, erhverv Inden for støjisolinier må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinien må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland fi ndes grundvandsmagasinet, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere det naturligt rene drikkevand. Der kan kun bebygges i dette område, hvis en konkret undersøgelse påviser at drikkevandet ikke vil være i fare for at blive forurenet. Kirken set fra parkeringspladsen ved forsamlingshuset Gravhøjen på kirkegården 8 LANDSBYPLAN BRYNDUM

Bryndumdamvej Bindinger 1:10.000 BRYNDUM LANDSBYPLAN 9 Kibsgårdsvej Forum Kirkevej Guldager plantage Berntsensvej Tarp Hovedvej

LANDSKABSANALYSE På kanten af en højderyg ligger Bryndum med kirken fra ca. 1250 liggende på det højeste punkt. Her har den ligget synligt fra lang afstand helt frem til 1960erne, hvor byen neden for bakken udviklede sig op ad bakken nordøst fra og lagde sig rundt om kirken. Placeringen af kirken på det højeste punkt er en tradition, der rækker længere tilbage end til kristendommens indtog. Også før kirkebyggeriet har stedet været anset som noget særligt, hvilket ses af den store gravhøj ved siden af kirken. Kirken markerer sig stadig i landskabet, men er nu kun særligt synlig for ankommende til byen fra sydøst. Et faktum man bør have for øje i byens fremtidige udvikling, da kirken med sin placering i allerhøjeste grad er identitetsgivende for byen. Indsigten til kirken begrænses i dag af det sydfor stående læhegn, der helt dækker for kirken, når man nærmer sig ad Bryndumdamvej. Byen ligger helt inde på Esbjerg bakkeø, der består af et jævnt, svagt bakket terræn. Jordbunden er hovedsageligt sandet med enkelte lerforekomster. Frem til slutningen af 1800-tallet bestod store dele af oplandet af uopdyrket hedejord. Heden i området havde på dette tidspunkt højst sandsynligt eksisteret i omkring 2000 år. I dag er der ingen rester tilbage af heden, men vidtstrakte marker der tilsammen danner store åbne landskabsrum. Der er stort set ingen bevoksning omkring byen andet end nogle enkelte levende hegn i skel. Bryndums naboby Tarp ekspanderer mod nord med nye boligudstykninger. Disse udstykninger er meget tæt på at få de to byer til at smelte sammen. Der er kun en smal stribe åbent land tilbage imellem bygrænserne. Denne stribe bør friholdes for både bebyggelse og skov, så Bryndum bevarer sin identitet som selvstændig by. Det levende hegn skærmer for kig til kirken tæt på Kirken ligger som et markant element i landskabet. Her set fra Bryndumdamvej ved ankomsten til byen 10 LANDSBYPLAN BRYNDUM

Forum Kirkevej Kirkevej Landskabsanalyse1:10.000 BRYNDUM LANDSBYPLAN 11 Bryndumdamvej Kibsgårdsvej Berntsensvej Tarp Hovedvej Guldager plantage

BYANALYSE Bryndum er en næsten ren parcelhusby, som strækker sig omkring som den primære vej gennem byen. Overordnet kan byen deles op i fl ere bydele: Kvarter nord, syd, øst og vest. De ligger omkring et centrum bestående af kirke, forsamlingshus og præstegård. Byen lukker sig om sig selv, og det er kun ganske få steder i byen, man har kontakten til det omgivende landskab. Bydelene Kvarterne nord, syd og øst består primært af parcelhuse med kun ganske få undtagelser. Der er kun få ældre ejendomme tilbage, hvor den gamle skole er den eneste, der markerer sig i byen. De enkelte kvarterer lukker sig om sig selv i form af blinde vejsystemer. Det afspejler sig også socialt i beboernes brug af byens grønninger, som hver især ligger knyttet til sit kvarter. Grønningen ved kvarter nord afskæres fra bydelen af, der med sit brede vejprofi l udgør en barriere for særligt kvarterets yngste beboere. Den gamle skole, Bryndumlund Bryndumlund kan dateres tilbage til 1749, hvor den første skole blev opført lidt foran den nuværende, hvide længe. Bygningen består i dag af denne længe fra 1852 og en tilbygning, der er noget større, fra 1893. Det fi ne miljø med skolebygninger, den grusbelagte gårdsplads samt den landskabelige og åbne have er bevaret, ligesom bygningerne er restaurerede og fremstår i dag, som anlægget har set ud omkring år 1900. Ejendommen udgør et væsentligt tilskud til bymiljøet i Bryndum og er optaget i Esbjerg Museums registrant af landbygninger i Esbjerg kommune og Kommuneatlas Esbjerg med bevaringsværdige bygninger. (Udgivet af Miljøministeriet Planstyrelsen i 1992) Centrum Centralt i byen ligger Bryndum Kirke, som er en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger. Den forholdsvis store kirke ligger side om side med en stor gravhøj og udgør det absolutte centrum i byen omgivet af en smuk stendigeomkranset kirkegård. Omkring kirken ligger forsamlingshuset, en bygrønning og præstegården, samt en parkeringsplads, der betjener både forsamlingshus og kirke. Nord for kirken vokser en bøgelund med høje slanke bøgetræer, som det er en sjælenhed at se på disse kanter. Man forledes et kort øjeblik til at tro at man befi nder sig øst for den jyske højderyg. Det er her byens sociale liv udfolder sig i form af arrangementer. De grønne elementer Ser man på byens grønne elementer består de af fl ere fælles grønne arealer. Mellem kirken og Kvarter Syd ligger en grønning med boldog bålplads samt en ny legeplads. Grønningen er omgivet af tætte hegn på alle sider. Øst for Kvarter Øst er der udlagt et større grønt område med boldbaner også skærmet af hække og levende hegn. Syd for Kvarter Nord ligger den gamle skolehave og den dam, der måske oprindeligt har givet navn til byen. Haven har ikke længere karakter af have, men er i dag en plæne med uplejede busketter. Samme uplejede præg har arealerne omkring dammen. Stedet skal dog særligt fremhæves, da landskabet på dette sted kommer tæt ind til byen. Her er en vigtig visuel kontakt til det omgivende landskab set fra. En landskabskontakt der er vigtig for byens selvopfattelse som landsby. Sidst men ikke mindst skal det grønne rum omkring kirken nævnes. Her kommer landskabet helt ind i byen i form af en grøn kile. Der er på nuværende tidspunkt desværre ikke visuel kontakt til landskabet på grund af et tæt levende hegn mod syd. Infrastruktur er med sit meget brede tracé et dominerende træk ved byen og skæres af Kirkevangen og Forum Kirkevej i et skævt kryds nordøst for centrum. Vejen kurver gennem byen og indbyder med sin bredde til at køre stærkere end tilsigtet i en bymæssig bebyggelse. Beboerne langs vejen forsøger at begrænse hastigheden ved at parkere langs tracéet. Denne løsning er ikke særligt hensigtsmæssigt for de bløde trafi kanter, da oversigtsforholdene forringes, og effekten er tvivlsom. Stier er her ikke mange af hverken i byen eller i landskabet omkring. Gå- og løbeture er henlagte til de eksisterende markveje, og det er ikke muligt at komme rundt i det åbne land uden at skulle ud på meget trafi kerede veje. Kig ned af Forum Kirkevej. Her ses den lidt ældre del af bebyggelselsen i byen Området omkring kirken danner byens center, med forsamlingshus, p-plads og præstegården mod øst. 12 LANDSBYPLAN BRYNDUM Bøgelunden ved kirken er med til at trække landskabet ind i byen.

Byanalyse 1:5.000 Berntsensvej BRYNDUM LANDSBYPLAN 13 Bryndumdamvej Forum Kirkevej Kibsgårdsvej

INDSATSKORT Byplanlægning Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profi l og til udviklingen af byen ud i fremtiden. En del af tiltagene kan realiseres i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. Andre er ideer til fremtidige kommuneplaner. Indsnævring af Vejens tracé kan indsnævres, og derved gives plads til en græsklædt rabat langs det sydliggende fortov. I rabatten plantes træer, og hvor der eventuelt er behov for parkerings, efterlades der lommer til formålet. Landsbygrønning Der etableres et grønt rum, som spænder på tværs i hele rummet mellem bebyggelserne på, Kirkevangen og læhegnet syd for kirken. Rummet gives en karakter af park eller haverum med det klare signal til bilisterne om at her færdes man på de bløde trafi kanters betingelse. Landskabskontakt Det åbne land når kun ind til byen to steder i den eksisterende bystruktur; til centrum og kirken. Her bør friholdes for bebyggelse. Derved gøres det muligt at bevare kontakten til det åbne landskab samt sikre indblik til kirken sydfra. Umiddelbart syd for kirkegården fjernes det levende hegn som afskærer for den visuelle kontakten til det åben land. Herved skabes der også et bedre indblik til kirken fra sydøst ad Bryndumdamvvej og Kibsgårdsvej. I en fremtidig udvidelse af byen bør kontakten til det åbne land indtænkes, så den visuel kontakt bevares eller skabes. Skovrejsning I det store åbne landskabsrum foreslås der etableret mindre partier med skovrejsning, omkring 5-10 Ha. Det vil give nogle mindre rum med et mere komplekst udtryk, der vil kunne give en større variation med mulighed for leg og læ. Tiltag der vil være med til at give lyst til at gå på opdagelse i terrænet. Det brede vejtrace ved indbyder til at hæve hastigheden gennem byen Guldager Plantage Tarp Hovedvej Byens forbindelse til Guldager Plantage Ny stiforbindelse Bryndum Boligudstykninger omkring grønninger Fremtidige boligudstykninger lægges omkring fælles grønninger, som hver især gives en særlig karakter, der kan være med til at give den enkelte bydel sin egen identitet. Og som måske kan være med til at lokke beboere fra Kvarter Øst til Kvarter Vest. Fx. kunne det være en mulighed at lave en udstykning mod nordvest ved Forum Kirkevej. Stiforbindelser Det er oplagt at etablere en lang række stiforbindelser. Både stier, der kan binde byen mere sammen samt stier, der gør det åbne land mere tilgængeligt. Helt oplagt er det at forbinde byen med Guldager Plantage, som er det nærmeste større sammenhængende skovområde evt. via en underføring under hovedvejen. Stiforbindelserne foreslås lagt på sydsiden af de beskyttede diger. Digerne er hjemsted for en særlig både fl ora og fauna som herved gøres tilgængelig for byens beboere. Begrønning af Kirkevangen og Forum Kirkevej Lang vejene plantes der mindre træer ind, hvor der er plads. Der plantes på begge sider af Forum Kirkevej, men kun på østsiden af Kirkevangen, for ikke at forstyrre det fi ne billede omkring kirken. Opholdsplatform ved dammen Ved dammen erstattes det eksisterende borde/bænke-sæt med en opholdsplatform, der ligger som en hævet fl ade i græsset og virker som bro ud over dammen. Her kan man tørskoet opservere dammens fl ora og fauna eller blot nyde nærheden til vandet. Skolehaven Busketterne i haven bør fjernes, ligesom der bør udtyndes i hegnet ud mod øst, så landskabskontakten muliggøres. Der kan opstilles udendørs primitive fi tnessredskaber i den gamle skolehave langs, som fi nt kan udgøre et mødested for en løbetur ud ad markvejene. Redskaberne foreslås en kontrastfarve i forhold til det grønne rum, de skal stå i. Det vil med deres enkle fremtoning kunne give en virkning som skulpturer i haven. Bøgelunden ved kirken står i langt græs, som giver en fi n karakter af natur til stedet. Et træk som i en bygrønning bør bevares 14 LANDSBYPLAN BRYNDUM

Forum Kirkevej Bryndumdamvej Indsatskort 1:5.000 Berntsensvej BRYNDUM LANDSBYPLAN 15 Kibsgårdsvej

Præstevangen INDSATSOMRÅDE - Følgende indsatsområde er blevet nærmere bearbejdet for at anskueliggøre en mulig løsning af de trafi kale problemstillinger, som giver med høj fart gennem byen. Bearbejdningen er på skitseplan og er at betragte som en idé. Ved ankomsten til byen nordøst fra bemærker man at vejtracéet ved bygrænsen udvides med fl ere meter netop hvor farten skal sænkes fra 80 til 50 km/t. Det samlede vejprofi l udvider sig markant med brede fortove på begge sider og midteropstribning. Det giver fornemmelsen af masser af plads, og sammen med de bløde kurver, vejen slår ind gennem byen, glemmer man nemt at løfte foden fra speederen. For at afhjælpe ovenstående problem indsnævres vejprofi let ved opfræsning og fjernelse af en del af vejkassen i et bredt bånd langs sydsiden af på strækningen med udlagt fortov. Ligeledes fjernes midteropstribningen. Asfalten erstattes af et græsbånd med træer med cirka 20 meters mellemrum. Her foreslås det at der vælges Seljerøn, som er et vindstabilt og hårdført mindre træ. Rønne som art går igen i kirkegårdens gennemgående træbeplantninger. Hvis det vurderes, at der er behov for længdeparkering på, efterlades der lommer i græsbåndet hertil. Græsbåndet lægges i vejens sydside for at give luft omkring forsamlingshuset og kirkegården, der begge i dag ligger klemte af det eksisterende vejforløb. Indsnævringen af vejforløbet resulterer i en større integrering af trafi kanterne, som yderligere er med til at sænke hastigheden. De fl este ledningsføringer ligger i fortovsarealet, så her vil træerne ikke genere ved en evt. opgravning. På enkelte dele af strækningen vil træplantninger ske hen over kloakledningen. Hvis dette giver anledning til bekymringer hos ledningsejeren, kan det afhjælpes med en såkaldet rodbarriere, der forhindre rødderne i at søge ned mod ledningen. Der gøres opmærksom på, at enkelte vejbrønde skal fl yttes i forbindelse med anlæggelse af græsbåndet. Rørvangen Stubvangen P-lomme Græsrabat Fortov P-lomme Eksist. fortov Nye træer Planudsnit 1:1.000 16 LANDSBYPLAN BRYNDUM

Principsnit 1:200 Rønne træ Fortov Kørebane Græsareal Fortov 6,0 2,1 8,0 2,6 Eksisterende profi l Rønne træ Privat have Fortov Kørebane Græsareal Hæk Planudsnit 1:200 Visualisering med indsnævring af vejen og indplantning af træer i dag BRYNDUM LANDSBYPLAN 17

INDSATSOMRÅDE - Landsby grønningen Følgende indsatsområde er blevet nærmere bearbejdet for at anskueliggøre en styrkelse af byens identitet og tilføje byens centrum yderligere kvaliteter samt medvirke til en dæmpnng af hastigheden på. Bearbejdningen er på skitseplan og er at betragte som en idé. Med udgangspunkt i kirken, forsamlingshuset og præstegården som værende byens absolutte centrum etableres der et grønt rum, der spænder på tværs i hele rummet mellem bebyggelserne på, Kirkevangen og læhegnet mod syd. Rummet gives en karakter af park eller haverum ved et gennemgående græstæppe og udformes med det klare signal til bilisterne om, at her færdes man på de bløde trafi kanters betingelse. Sti Eksisterende bøgetræer Rampe op Vejen Vejen snævret ind ind med græsrabat Vejbanebredden mindskes til en absolut minimumsbredde med en max hastighed på 30 km/t og der skiftes til en anden belægning. Vejene hæves, så de ligger i niveau med de yderst liggende fortove. Der etableres græsbånd på begge sider af for at opnå så grønt et rum som muligt. Det er begge tiltag, som bringer de færdende tættere på hinanden, og som medvirker til at give vejforløbet et præg af havesti og dermed give både trafi kanten og de gående oplevelsen af at færdes i en park, hvor det almindelige trafi kale heraki er sat ud af drift. Her orienterer man sig og færdes med gensidig hensyntagen til hinanden. Anden belægning belægning Kirken Kirkevangen Vejen syd for kirkegården nedlægges og erstattes af et stiforløb på en armeret græsfl ade, der muliggør til- og frakørsel fra parkeringspladsen ud over den primære adgang fra. Hegnet ud mod landskabskilen fjernes så landskabet trækkes helt ind til kirkegårdsdiget. Hegnet mellem den allerede eksisterende grønning og den nye bygrønning udtyndes og opstammes, så det fremstår som en transparent skærm, som det er muligt at passere vilkårlige steder. Flisearealet foran forsamlingshuset udskiftes med en belægning i niveau med parkeringspladsen. Arealet udvides, så huset får mere plads omkring sig. Her skal man ved en evt. møblering være opmærksom på pladsbehovet fra udbakning af parkerede biler. Der skabes lys og luft omkring huset ved at der ryddes op i den eksisterende beplantning omkring huset. Udtjente træer fjernes og hækken omkring fjernes enten helt eller skæres store åbninger i, der lader græsfl aden bevæge sig helt ind til huset. Rampe op Forsamlingshus Sti Sti Parkering Kirkegårdsmur Læhegn udtyndet Gravhøj Læhegn fjernet Rampe op Præstegård I forbindele med udlægning af nyt slidlag på parkiringspladsen kan den nedlagte gravhøj markerer sig i fl aden i form af en anden farve. Grønt område Planudsnit bygrønningen 1:1.000 18 LANDSBYPLAN BRYNDUM

Området ved kirken nu Inspiration Village green - England Vejprofil ved grønning, principsnit 1:200 Eksisterende bøgetræer Fortov Græsareal Sti Græsareal Kirkegårdsdige 5,0 2,1 2,6 8,0 9,9 Eksisterende profil Ekstistr. bøgetræer i højt græs Privat have Visualisering af bygrønningen Fortov Kørebane Græsareal Grussti Kirkegårdsdige Planudsnit 1:200 BRYNDUM LANDSBYPLAN 19

STØTTEMULIGHEDER Nedenstående er en liste over mulige puljer/fonde at søge i forbindelse med landsbyplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud på til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Ansøgningsfrist: Ikke oplyst for 2010, men februar, maj, august og november i 2009. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.lagesbjerg.dk eller www.landdistriktsprogram.dk Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Tjek: www.genanvendgaarden.dk Ansøgningsfrist: Løbende. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.friluftsraadet.dk Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, fi lm, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærketklublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. loa-fonden.dk Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om fl ytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.matas.dk Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2010 i portioner på op til 15.000 kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.tuborgfondet.dk Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fi re områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.nordeafonden.dk Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl. 16.00 hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www.trygfonden.dk Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes. Ansøgningsfrist: Løbende. Nedrivningspulje Esbjerg Kommune overvejer at etablere en nedrivningspulje i det kommunale budget. Puljen kan anvendes til at støtte nedrivning af tomme ubenyttede bygninger, der skæmmer kommunens lokalsamfund. Lokalrådene er derfor blevet bedt om at udarbejde lister over de bygninger, der kan komme på tale. Man skal være opmærksom på, at bygningerne kan være behæftet med bevaringsinteresser. I forbindelse med nedrivningssager kan der også være mulighed for at søge byfornyelsesstøtte. Esbjerg Kommune vil i de konkrete sager vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at benytte sig af byfornyelse. Yderligere støttemuligheder kan fi ndes på www. tilskudsbasen.dk som er en ny og meget omfattende database på Internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. 20 LANDSBYPLAN BRYNDUM

BRYNDUM LANDSBYPLAN 21

ESBJERG KOMMUNE PREBEN SKAARUP LANDSKABSARKITEKTER MAA. MDL. PLR Design, illustrationer og tekst: Rikke Nordmann, Trine Lybech Madsen og Preben Skaarup. Fotos: Preben Skaarup Ophavsrettigheder til grundkort: COWI Anvendte grundkort er ikke opdaterede Udgivet: August 2010