Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012

Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012

Kære besøgende i Faster Kirke! Faster Menighedsråd har et stort ønske om, at vi alle kommer til at føle os hjemme her i kirkerummet. Vi har som menighedsråd fulgt arbejdet gennem de tre måneder, hvor restaureringsarbejde stod på her i kirken. Vi har været med til at farvesætte og træffe de nødvendige beslutninger. Vi har ønsket at skabe et kirkerum, hvor fortid og nutid mødes. Et kirkerum, som kan rumme alle livets facetter fra den største glæde til den dybeste sorg. Vi håber, at hele menigheden over tid kommer til at føle det som vores kirke, og at vi sammen kan glæde os over de ændringer, der er sket. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med maler Verner Mikkelsen, farvekonservator Bent Jacobsen, konserveringscenteret i Vejle og billedkunstner Jørn Henrik Olsen. Samarbejdet stod på igennem en længere periode med forberedelser forud for de tre intensive måneder (januar, februar og marts 2012), hvor det praktiske arbejde blev udført. Alle har overholdt de aftaler, der var indgået, og det kan vi kun sige tak for. Vi vil gerne rette en stor tak til jer i sognet, der har været med til at skabe dette kirkerum både arbejdsmæssigt og med økonomisk støtte. Nu er det sådan, at èt er at skabe rammer. Noget andet er indholdet. Det er dette sidste, der gør hele forskellen, og det er der ikke ændret på. Kirken står her stadig til Guds ære, og med menigheden som bruger. Vi skal fylde kirken med alt det, den står for. Det skal være vor bøn og vort ønske! Margit Kristensen Menighedsrådsformand

Vandringen til Emmaus Kunstneren har ordet Nu og da prikker livet hul på trygheden. Fortrængte spørgsmål vender tilbage. Og det gør de måske med en overvældende styrke. Vi kan kalde dem evige eller uundgåelige spørgsmål: Hvorfor lever vi? Hvorfor synes ondskaben at sejre? Hvorfor rammer lidelsen tilsyneladende blindt? Hvorfor skal vi skilles fra dem, vi elsker? Hvorfor varer det skønne alt for kort? Findes der en Gud, som er andet end vor egen ønsketænkning? Livet har til tider flere spørgsmål end svar. Hjertet opleves tungt og fyldt af sorg. Ikke underligt, at sorgen er blevet kaldt kærlighedens dyreste pris. Det kan virkelig være svært at stå alene ved sorg over den uigenkaldelige adskillelse. Der kan være behov for nogle,

som er villige til at gå et stykke vej sammen med os. Mennesker, som ikke nødvendigvis kommer med svar, før vi er blevet set og hørt - og har fået sat ord på noget af det, der måske tynger os allermest. Da kan grænseområder i vort liv også blive et område præget af forandring, vækst og fornyelse. Og sådan er det også i mødet med andre. Vil vi forandre, må vi være der for andre. Da må vi tilbyde medvandring og se det menneske, der har brug for nærvær og tilstedeværelse. En forpligtende tanke hos mig har været, at al forandring kræver forankring. Det betyder blandt andet, at forandring skal ske med dyb respekt for det lokale, folkelige liv, stedets historie og traditioner. Kirken og verden uden for kirkerummet bør finde hinanden. Udsmykningen med farverne i kirkens rum bør derfor også give plads til både lethed og dybde, der åbner op for udsyn og tolkning af kirkens budskab og opgave ind i vor tid. Det smukke, kærlighedsfulde, det bevægende, det medlidende, det grumme ja, alt det, der har med menneskelivet og kristenlivet at gøre, bør optimalt set komme til udfoldelse i kunsten. Dette kan overføres til mine tanker om altertavlens trefløjede malerier (en triptykon). Målet har været til Faster Kirke at skabe en altertavle, hvor vi kan finde glæde, livsmod og håb, fordi vi på dette sted også gennem beskuelse af alterbillederne møder den bevægelse og dynamik, som prædikenens ord, sakramenterne, tilbedelsen og lovprisningen er fyldt op af. Flisegulvet i kirkens midtergang har jeg set som en vandringssti, der kunne udgøre det første stykke vej op i et billedunivers, som blotlægger vandringen for enhver beskuers Vandring til Emmaus. Bærende farver i malerierne er rødlig, brændt sienna, lysere sand- og jordfarvet sienna, natur og lokalt bestemte elementer af varmgrønne, lysblålige og mørkere kontrastfelter. Farverne skal alle beskrive det spændingsfyldte undervejs i menneskelivet og kristentroens modsætninger, som lyser ud af teksten. Jesus kom gående ind i bedrøvede disciples liv, jf. Lukasevangeliet, kapitel 24. Han blev deres medvandrer. Disse vandrere, - mellem Jerusalem og Emmaus slider voldsomt med det, de har oplevet i påskeugen. Vi forstår, at de taler om alt det, der var sket. Fraværet af deres herre var så forfærdeligt nærværende. Det er ét af grundvilkårene i mange menneskers liv. De færreste oplever en intens og urokkelig forvisning, hvorimod tvivl og usikkerhed nager men på denne vandring kommer Jesus selv og slår følge med sine disciple. Den opstandne lever. De troede, at de havde oplevet katastrofen, men påsken forklarer ligesom alt for dem. Igennem et nølende gennembrud åbnedes deres øjne, og de ser.

På malerierne har jeg forsøgt at indlemme både den rådløse vandring på vej til Emmaus (under mørkets fortegn), trosvejen (hvor Jesus dukker op som medvandrer, hvor der sker en afsløring af en usynlig virkelighed, hvor Guds nærvær og omsorg træder frem eller ind i disciplenes liv ) og den glade retur til Jerusalem (hvor erfaringen netop går på, at det gamle er borte, de vender tilbage vender om til fællesskabet). I det moderne liv søger mennesker selv en mening. Spørgsmålet til kirken er derfor, om de søgende kan møde op med deres liv, rådvildhed og tvivl og møde andre på denne vandring og få tolket de eksistentielle spørgsmål i en åben og tillidsvækkende atmosfære, så kan kirken blive et sted, hvor livets tekst og tekstens liv mødes? Mit lede- og ønskeord med tilknytning til altertavlen og gudstjenestelivet i Faster Sogn er: Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os? - Lukasevangeliet 24,32 Jørn Henrik Olsen Billedkunstner, fakultetsleder, ph.d.

Tanker omkring farvesætning af Faster Kirke Det er altid en udfordring at skulle farvesætte et kirkerum. Uanset hvor mange gange man har prøvet det, er det hver gang en helt ny opgave. Man kan aldrig have en facitliste med i baglommen og sige: At denne kirke ligner kirken, vi lavede derovre, så mon ikke vi også kan bruge de samme farver denne gang? På trods af, at de fleste af vore landsbykirker ligner hinanden så meget, er inventar og lysindfald så forskelligt, at der til hver eneste opgave skal tænkes andre tanker end i den foregående kirke. Mine medarbejdere og jeg har gennem årene farvesat mere end 100 kirker, jeg tror ikke, at vi har brugt nøjagtig den samme farvenuance to gange. Ved ny farvesætning af et kirkerum tilstræbes det, at der skabes et harmonisk og roligt rum, hvor de valgte farver tjener til at løfte og fremhæve især altertavle og prædikestol. De nye farver må ikke overstråle det historiske inventar, men skal tjene som bindeled mellem disse. Som udgangspunkt vælges der ikke farver, som i forvejen er dominerede på alter og prædikestol, men hellere kulører, som er i harmoni med disse, da man på den måde ikke fremhæver enkelte kulører på bekostning af andre. Der tilstræbes enkelhed i stafferin-

Foto: HVK gen, dvs. at der ikke foreslås flere stafferinger på gavle og stole, end absolut nødvendigt for evt. at fremhæve enkelte arkitekturdele. Som regel giver lys/skyggevirkningen nok i sig selv. Bænkeværket fremstår langt mere veldefineret, hvis billedet ikke forstyrres af for mange stafferinger. En hyndefarve i en anden, men harmonerende kulør, som eventuelt fanger noget fra prædikestolen eller alteret, kan i stedet tjene som en slags staffering. Ved valg af kulør og farvekraft i kirken som helhed tages der forbehold for, at farven skal være langtidsholdbar. Det vil sige, at man er opmærksom på, at der ikke må vælges for kraftige kulører i et for nutidigt farvesprog, da kirken skal stå med de valgte kulører i mange år. Altertavlen i Faster kirke er en såkaldt Katekismustavle fra 1568, og det har oprindeligt kun indeholdt skriftsteder, men havde indtil nu et maleri i storfeltet, som viste den fortabte søns hjemkomst og sidefelterne symboler for tro og håb. Tavlens staffering var domineret af okkerbrune farver med stafferinger i grønt, rødt, grå og forgyldninger. Trekantgavlene var sorte. Prædikestolen i tidlig renæssance havde samme stafferingsfarve som altertavlen, men de gråmalede foldeværk i storfelterne var stafferet med røde, grønne og violette klatter som skæmmede stolen. Kirkens øvrige inventar (bænke, orgel og dør) var malet i en tung brunokker som hovedfarve med mange stafferinger, som derved blev domineret af rødt på fyldningsfelter. Bjælkeloftet var malet med grå farve på fladen, mens bjælkerne var malet i en mørk grøn. Hovedindtrykket af kirkerummet var tungt, og der manglede en farvemæssig adskillelse af kirkens enkelte inventardele.

Da menighedsrådet havde truffet det valg at erstatte altertavlens gamle malerier med billeder af kunstneren Jørn Henrik Olsen, var det klart, at der ved en ny farvesætning af inventaret skulle tages højde for, at der blev bragt et helt nyt farvesprog ind i kirken. Det betød, at man i den forbindelse også overvejede at justere stafferinger på altertavle og prædikestol, så de kunne bringes i harmoni med de nye billeder. På et møde med menighedsrådet, hvor både kunster og jeg selv var med, redegjorde vi hver især for de tanker, vi gjorde os om kirkens fremtidige farveholdning. Der var forskellige synspunkter, men alle var enige om, at man ønskede et mere nutidigt, lettere og klarer farvesprog i rummet, under hensyntagen til det gamle inventar og de nye malerier i altertavlen. Man kunne hurtigt enes om, at loftet skulle males i en lys, varm, grå tone uden markering af bjælkerne. Man var ligeledes enige om, at stafferingerne på altertavle og prædikestol skulle justeres. Til gengæld var man ikke helt sikker på, hvilke af de tre forslag til bænkefarve der skulle vælges. Man ønskede sig en lysere kirke, og så foreslår farvekonsulenten bl.a. en mørk, brun/violet farve (Dodenkop)!! Det krævede en lille ekskursion til et par andre kirker med lignende bænkefarve, inden man var overbevist om, at en lys kirke godt kan have mørke bænke, idet den mørke farve gav et godt modspil til de nye billeder, samtidig med at den gav god tyngde i bunden af rummet. Inden der blev valgt kulør til orgel og pulpitur, blev et par bænke malet færdige i den valgte kulør. Det gav bedre mulighed for at bedømme de to farver sammen. Man enedes om et orgelpulpitur i en lys grå og orgelet i mørk grøn med guldstaffering. På den måde afgrænses orgelet i forhold til pulpiturfronten, og helhedsindtrykket bliver derved lettere. Da malerierne blev sat i altertavlen, blev det klart, at man ikke kunne nøjes med en justering af tavlens stafferinger. Man fornemmede ikke, at malerierne blev ordentlig indrammet. Derfor blev tavlens rammeværk stort set nymalet og søjlerne forgyldte overalt. Trekantgavlene blev strøget ind i en lysere grøn tone end rammeværket. Af den hidtidige staffering blev stort set kun forgyldte profiler bibeholdt. Det har strammet tavlens udtryk og fremhævet de nye malerier. Men ommalingen af altertavlen betød samtidig, at vi også stort set måtte ommale prædikestolen. Hvor vi i første omgang kun troede, at vi skulle fjerne de kulørte klatter i foldeværket og omstaffere et par profiler, måtte vi male og forgylde det meste af rammeværket for at skabe en enkelhed i stafferingen, som svarer nogenlunde til altertavlen. amager malerforretning aps Verner mikkelsen biltlf. 23 45 63 85. ørnevej 2. 6900 skjern tlf. 97 35 21 91. fax 96 81 21 91. www.amager-malerforretning.dk

Foto: Helga Aagaard Der er skabt et rum, hvor hver inventardel fremtræder veldefineret. Den mørke bænkefarve binder rummet sammen, giver malerierne et kulørmæssigt modspil, og danner god kontrast til det lyse loft. Det lyse pulpitur får næsten det grønne og forgyldte orgel til at svæve, og altertavle og prædikestol fremstår harmoniske og kraftfulde. Det har været en inspirerende oplevelse at arbejde med farvesætningen af Faster kirke, hvilket ikke mindst skyldes det gode samarbejde med menighedsråd og kunstner. Vi skal jo primært fungere som konsulenter, som prøver at synliggøre de tanker, som menighedsrådet har gjort sig. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi også forsøger at trække menighedsrådet i vores retning, hvis vi synes, at vi har fået en god ide. I Faster er det gået lidt i begge retninger, så på trods af de kompromisser, der nødvendigvis må indgås i et sådan forløb, synes vi, at resultatet er blevet rigtig godt. Mine medarbejdere og jeg håber, at I er lige så tilfredse med resultatet som vi, og vi vil med glæde huske tilbage på vores møder og arbejde i kirken, som altid har foregået i en positiv og ofte munter atmosfære. Tak til menighedsråd, kunstner og personale for et godt og konstruktivt samarbejde! Med venlig hilsen Farvekonservator Bent Jacobsen

Konserveringsarbejder i Faster Kirke: Konserveringsarbejdet i Faster Kirke bestod af arbejde på altertavlen, prædikestol, opgangspanel, lydhimmel og det gamle midterfeltsmaleri. Det var et tværfagligt konserveringsprojekt mellem to farvelagskonservatorer fra Korserveringscenteret i Vejle og en trækonservator fra Konserveringscenter Vest, Ølgod. Formålet med konserveringen af Faster Kirkes inventar var at bevare og sikre den nuværende tilstand ifølge Nationalmuseets retningslinjer og deres historiske funktion til fremtiden. Det første arbejde var fastlægning af løst farvelag. Vi ser ofte problemer med, at farven løsner sig fra det underliggende træ eller lærred, fordi der ofte er meget svingende temperatur og luftfugtighed i kirker. Når luftfugtigheden stiger, udvider materialer som træ og maling sig. Men de gør det ikke i samme takt. Det modsatte sker, når luftfugtigheden falder. Det betyder, at der meget ofte er problemer med løse og skallende malingslag i kirkerne. Vi skulle derfor forsigtigt indføre størlim med en lille pensel under det afskallende og løse farvelag. Størlim er lim, som stammer fra svømmeblæren af støren. Denne lim har meget gode egenskaber til farvelagskonservering. De fleste vil bedst kende støren, som leverandør af kaviar! Efter en vis tørringstid blev farvelaget langsomt trykket ned med en varmespatel præcis på det sted, hvor farvelaget oprindeligt havde ligget. På den måde dannes en vedhæftning mellem farvelag og det bærende underlag. Dette arbejde skulle udføres med stor tålmodighed, det kræver specielle evner og tager rigtig lang tid. Den største del af konserveringsarbejdet på Faster Kirkes inventar bestod dog i udkitning af alle de steder, hvor der var revner i træet, eller hvor farvelaget manglede. Dette skete i tæt samarbejde med trækonservator, som tog sig af de steder, hvor der f.eks. var åbne samlinger eller større revner i træet. Disse blev ført sammen eller udfyldt med balsatræ. De andre steder, som var for små til trækonservatoren, blev udbedret af malerikonservatorerne. Vi brugte forskellige slags kitmaterialer af gips, kridt og harelim og små spatler, som kendes fra tandlægen. Ved dette arbejde var det enormt vigtigt, at udkitningernes højde lå præcis på det samme niveau som det omkringliggende malingslag, fordi hver niveauforskel kom til at blive synlig ved de efterfølgende overmalinger. Det krævede høje finmotoriske evner, dvs. en rolig hånd og gode øjne for detaljer. Det gamle midterfeltsmaleri var meget snavset, samtidig med var lærredet dårligt opspændt. Desværre havde maleriet også været angrebet af mug. Det blev konserveret på Konserveringscentrets værksted i Vejle. De nye malerier i altertavlen blev monteret med hjælp af en individuel løsning, som består af en rammekonstruktion, der holder malerierne på plads. Disse er dog monteret således, at de kan tages af igen ved evt. ved-

Foto: Helga Aagaard ligeholdelse. De udførte konserveringsarbejder er dermed alle reversible, dvs. de brugte materialer har den højeste ældningsbestandighed, og kan fjernes igen. Arbejdet imødekommer derfor den bedste forskningsstandard indenfor konservering. Bortset fra det gamle midterfeltsmaleri, som nu hænger på skibets nordvæg, er konserveringsarbejderne fuldstændig usynlige, fordi overfladerne efter planen blev overmalede. Men vores arbejde var nødvendigt, for at baggrunden for de nye farvelægninger var i orden. Vigtigst er, at det dermed er muligt at fjerne nymalingen og komme tilbage til de ældre malingslag. Det var et krav fra Nationalmuseet, hvilket giver kommende generationer mulighed for at komme tilbage til kirkens foregående eller tidligere tilstand, og det vil i fremtiden være et vidne om kirkens og sognets historie og liv. Satiness Schwindt Malerikonservator Cand.scient. Cons. Konserveringscentret i Vejle Foto: Helga Aagaard

Det lange historiske tilbageblik Faster Kirke er i lighed med de fleste middelalderkirker opført i romansk stil omkring år 1200. Koret og skibet er opført af granitkvadre på skråkantssokkel. Våbenhuset er tilbygget senere, formentlig omkring år 1500. På ydersiden af våbenhuset ses to reliefsten, som kunne stamme fra en tidligere korbue i kirken. En anden sten har tydeligvis tjent som øverste bue i et romansk vindue i kirken. Tidligere havde kirken mod nord en kvindedør, som i dag kan anes udefra som en tilmuret indgang. I korets væg kan der ligeledes ses en tilmuret åbning, som efter sigende blev brugt til, at folk med smittefarlig sygdom kunne modtage nadveren gennem lugen, uden at de øvrige kirkegængere blev smittet. Faster Kirke var uden tårn indtil 1926, hvor en lokal indsamling gjorde det muligt at bygge tårnet. Flere privatpersoner har ejet Faster Kirke i tidsrummet mellem 1699 til 1817. Her kan blandt andre nævnes to af kirkens daværende præster. Faster Sogns beboere købte kirken i 1817. Menigheden ejede kirken frem til 1912. Herefter har kirken været selvejende. Oplysninger om kirkens historie før reformationen i 1536 er ellers meget sparsomme. Ud over murværket kan enkelte dele af inventaret føres tilbage til katolsk tid. Døbefonten er ældst, og stammer formentlig helt tilbage fra kirkens indvielse. Inden døbefonten fik sin nuværende plads, stod den tæt på indgangsdøren efter katolsk skik. Dåbskanden og dåbsfadet er fra 1932. Inskriptionen på fadet lyder som følgende: Døber dem til Faderens og Sønnen og Helligåndens navn. Krucifikset, som nu hænger på nordvæggen, er ligeledes et værdifuldt vidnesbyrd fra middelalderen. Det har i mange år været placeret over alteret. Kristusfiguren er middelalderlig, mens selve korset er af nyere dato. På alterbordet står to messinglysestager, som er skænket kirken i 1638. Et uddrag af inskriptionen lyder: Til Faster Kirkes opbyggelse og Guds æres forfremmelse. Kirkens syvarmede lysestage er fra 1927 og bærer inskriptionen: Hvor elskede ere dine boliger Herre Seboth (Salme 84 vers 2). Kirkens alterkalk er fra 1716. Alterbordet kan føres tilbage til tiden lige efter reformationen. Fra officiel side ved vi, at altertavlen i 1768 er en såkaldt katekismus-altertavle med forskellige inskriptioner. I slutningen af 1700-tallet indsættes et nadverbillede, som er malet direkte på en egetræsplade. Dette billede kan i dag ses på Ringkøbing Museum. Dette billede blev i 1885 afløst af et alterbillede med motivet af den fortabte søn af kunstmaler Anker Lund. Dette billede er nu indrammet og hænger på skibets nordvæg op mod koret. Det nye alterbillede er omtalt på anden side i denne pjece. På altertavlens sidefløje var der dengang malet henholdsvis et anker og et kors med spyd og svamp.

Begge malerier er bevaret, idet de er tildækket af de to nye alterbilleder, som nu er påmonteret med et par små søm. Prædikestolen er fremstillet i 1576 til Skjern Kirke. Først i 1630 kom den til Faster Kirke. Prædikestolen bærer den latinske indskrift: Clama necesses annunga populo scelera ipsorum 1576. Hvilket direkte oversat lyder: Råb højt ; spar ikke din strube... forkynd mit folk dets brøde Lydhimlen er fremstillet i 1937 som en kopi af en tidligere lydhimmel - formentlig fra 1600-tallet. Kirken fik et stueorgel i 1876. Efter en pause hvor kirken ikke havde et orgel, fik man i 1910 skænket et nyt orgel. Dette blev erstattet af et Frobeniusorgel i 1963. Det nuværende orgel blev taget i brug i 1987. Det er på 12 stemmer, to manualer samt pedal. I 1910 blev de gamle bænke erstattet med de nuværende stolestader. Menighedsrådsmedlem og kasserer Poul Holm Inspiration til denne artikel er hentet fra bogen: Rids af Faster Kirkes historie af Valborg Thomassen Denne pjese er udabejdet med støtte fra:

Processen frem til restaureringen De spæde kim Ved kirkesynet over Faster kirke i maj 1997 var den anden af to mangler i synsprotokollen: Maling af stolestader påtænkes. Her begyndte en proces, der nu er ført ud i livet i kirken, som den fremstår nu. Ved provstesynet i april 2002 anføres i samme protokol: Alterbilledet repareres. Der var blandt andet konstateret en større rift i lærredet. Drømmen om noget nyt Hermed fik drømmen om en eventuel, ny alterudsmykning i Faster kirke næring. Et sognemøde gav menighedsrådet mandat til at undersøge mulighederne for fornyelse. I det videre arbejde med disse tanker var flere kunstnere i spil, og på et menighedsrådsmøde september 2007 besluttede et flertal, at vi ville kontakte kunstneren, Jørn Henrik Olsen, for at bede ham føre sit forslag om en prøvealtertavle ud i livet. I første omgang regnede vi med ét stort billede, der skulle afløse alt det over selve alterbordet. Vi søgte om at få lov til midlertidigt at nedtage den nuværende altertavle for at kunne restaurere det centrale billede, som trængte til en kærlig hånd. Af det svar, vi fik tilbage fra Ribe Stift, kunne vi se, at der fra Nationalmuseet værnedes meget om det bestående rammeværk. I januar 2008 havde menighedsrådet sagen på dagsordenen, og referatet lyder: Vi har lyttet til svar fra den kongelige bygningsinspektør og Nationalmuseet og ønsker at ændre projektet, så rammeværket bevares. Derfor frafalder vi ønsket om at fjerne hele altertavlen midlertidigt. Vi har fået et nyt tilbud fra Jørn Henrik Olsen. Tilbuddet bygger på, at rammeværket bevares, og der indsættes et maleri foran i hvert af de tre felter. Vi vil gerne tage imod det tilbud. Herefter gik Jørn Henrik Olsen i gang med at arbejde på billederne, og prøvealtertavlen kunne så afsløres ved gudstjenesten i Faster Kirke søndag den 9. marts 2008. Det blev meldt ud, at billederne nu skulle hænge i kirken omkring et år frem. Der var umiddelbart mange positive tilkendegivelser. Inddragelse af sognet I forløbet blev der afholdt nogle sognemøder, da vi som menighedsråd ønskede at inddrage hele menigheden i processen. Det var meget værdifuldt for os at lytte til tanker, forslag og de naturlige indvendinger i forhold til noget så følsomt som alterudsmykningen - vel vidende, at det i den sidste ende var menighedsrådet, der måtte tage ansvar for sin beslutning. Den endelige beslutning I juni 2009 besluttede menighedsrådet at arbejde videre frem imod en løsning, hvor billederne fra prøvealtertavlen indsættes i rammeværket som permanent altertavle. På

Foto: HVK dette tidspunkt blev der i samråd med kirkemaler, Bent Jacobsen og Jørn Henrik Olsen udarbejdet forslag til farvesætning af stolestader og andet træværk i kirkerummet alt sammen afstemt efter farverne i de kommende alterbilleder. Sagen blev herefter indsendt til Ribe Stift til godkendelse. Godkendelsen og virkeliggørelsen Ribe Stift meddeler sin samlede godkendelse af projektet den 11. februar 2011. Efteråret 2011 blev brugt til at få mange detaljer på plads i planlægningen. Der blev prøvemalet bænke i tre forskellige farver, så vi kunne opleve dem i rummet. Menighedsrådet var på rundtur til andre kirker, der var blevet malet inden for de seneste år, for at opleve virkningen i hele kirkerum. Valget faldt på den mørke farve, og loftet skulle helt bestemt være lysere. I selve gennemførelsen af det konkrete arbejde i de tre første måneder af 2012 var der også mange afgørende beslutninger undervejs. De nye billeder blev sat ind i rammeværket, som herefter kunne afstemmes, så det kom til at harmonere med udtrykket i de tre billeder. Orgelpulpituret fik en meget lysere og mere enkel fremtoning. Herefter blev der taget fat på en dæmpning af de mange farver på prædikestolen. Alt dette foregik i en løbende dialog med konsulent og den godkendende myndighed. Via en indsamling i sognet lykkedes det i slutfasen også at få nye hynder til hele kirken. Med venlig hilsen Henrik Vejlgaard Kristensen Sognepræst

Denne pjece er udarbejdet med grafisk assistance fra Allan Nielsen, Ikast, og med billeder hovedsagelig taget af fotograf Bjarne Ingemann, Faster.