Kravspecifikation Tandprotesebehandling September 2016 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Den udbudte aftale og omfanget heraf:... 3 1.2. Lovgrundlag:... 3 2. Udbudsbetingelser... 4 2.1. Udbudsform:... 4 2.2. Formkrav:... 4 2.3. Spørgsmål til udbudsmaterialet... 4 2.4 Afgivelse af tilbud:... 4 2.5 Tilbudsfrist:... 5 2.4. Aftalegrundlag:... 5 2.5. Tildelingskriterier:... 5 3. Kravspecifikation og ydelsesbeskrivelse... 6 3.1. Generelt:... 6 3.2. Klinisk undersøgelse/konsultation:... 6 3.3. Fremstilling af ny protese:... 6 3.3.1. Aftryk:... 7 3.3.2. Registrering:... 7 3.3.3. Materialer:... 7 3.3.4. Efterbehandling:... 7 3.4. Helsæt samt helproteser:... 7 3.5. Delproteser med støbt stel (unitorer):... 7 3.6. Delproteser, mukosalt understøttede:... 8 3.7. Proteseudvidelse:... 8 3.8. Rebasering og Duplikering:... 8 3.9. Rebasering/duplikering forudsætter følgende konsultationer:... 8 3.10. Blødtblivende basis:... 8 Bilag Bilag 1: Tilbudsliste prisaftale Bilag 2: Tro og loveerklæring 2
1. Indledning Der inviteres hermed til at afgive tilbud på en prisaftale med Slagelse Kommune, omfattende tandprotetisk behandling til pensionister. 1.1. Den udbudte aftale og omfanget heraf: Udbuddet vedrører levering af tandprotesebehandling til pensionister i Slagelse Kommune, herunder følgende ydelser: - Nye proteser - Rebasering og duplikering - Reparationer og nødbehandling - Diverse Prisaftalen forudsættes indgået med én virksomhed for en periode på 2 år. Aftaleperioden forventes at løbe fra den 01.12.2016 til den 30.11.2018, med mulighed for forlængelse i yderligere 1 x 12 måneder. Prisaftalen kan efterfølgende tilsluttes af andre leverandører. Prisaftalen er en frivillig aftale, hvormed udbyder i perioden ikke forpligter sig til at aftage en bestemt volumen i prisaftalens varighed. Det samlede forbrug af ydelser er betinget af lovgivningen og skønnes på årsbasis til at udgøre cirka 2.800.000 danske kr. ekskl. moms (anslået). Der er alene tale om et estimat baseret på tidligere års forbrug, og estimatet er ikke bindende for udbyder. 1.2. Lovgrundlag: Prisaftalen indgås efter reglerne i Pensionsloven 1 14a, stk. 4 og Lovbekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. 2 18, stk. 4. Pensionisterne vil få et tilskud med et beløb, der svarer til max. 85 % af de priser, som Slagelse Kommune har kunnet opnå på de pågældende produkter i henhold til den aftale, der bliver indgået på baggrund af dette udbud. Det står dog borgeren frit for at vælge en hvilken som helst tandlæge/tekniker, men en eventuel difference er brugerbetalt. Den valgte leverandør leverer direkte til brugerne efter bevilling fra Slagelse Kommune. Den valgte leverandør skal selv sørge for at opkræve egenbetaling fra brugerne. Den bevilligede del af betalingen (max 85 % af prisaftale beløb) betales direkte fra Slagelse Kommune til leverandøren. 1 Lovbekendtgørelse nr. 10 af 12.01.2015 2 Lovbekendtgørelse nr. 11 af 12.01.2015 3
2. Udbudsbetingelser 2.1. Udbudsform: I henhold til Udbudslovens afsnit III, kapitel 16 anmeldes tilbudsindhentning, på indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien inden for det sociale område, ved en orienterende forhåndsmeddelelse. 2.2. Formkrav: Tilbuddet skal være afgivet på dansk, og al kontakt i aftaleperioden med Slagelse Kommune og de borgere i Slagelse Kommune, der visiteres til tandbehandling, vil foregå på dansk. Tilbuddet skal afgives i henhold til de betingelser, som fremgår af forhåndsmeddelelsen og af udbudsmaterialet. Tilbudsgiver skal som minimum skriftligt bekræfte, at kravspecifikation og aftalen accepteres uden forbehold. Det er ikke tilstrækkeligt blot at fremsende en udfyldt tilbudsliste. Al kommunikation med ordregiver i tilbudsperioden skal foregå via e-mail til indkob@slagelse.dk Alle forhold i det samlede udbudsmaterialeskal være indregnet i tilbuddet og afspejles i prisen. Tilbudsgiver skal udfylde alle priser i tilbudslisten og skal kunne levere alle ydelser beskrevet i kravspecifikationen. Tilbud, der ikke afgives i overensstemmelse med ovenstående formkrav, tages ikke i betragtning. Hvis tilbudsgiver undlader at angiver en pris for en ydelse, betragtes tilbuddet som ukonditionsmæssigt og vil ikke blive taget i betragtning. Tilbuddet skal afgives i danske kr. ekskl. moms, og alle øvrige afgifter og omkostninger skal være inkluderet i prisen. De afgivne tilbudspriser er bindende i aftaleperioden, dog reguleres i henholdt til kontrakt. 2.3. Spørgsmål til udbudsmaterialet Tilbudsgiver opfordres til at få præciseret eventuelle uklarheder i materialet ved at stille spørgsmål. Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende udbuddet skal være skriftlige og skal stilles via e-mail til indkob@holb.dk senest den 31. oktober 2016 kl. 12.00. Svar og spørgsmål vil i anonymiseret form blive uploadet under udbud af tandprotesebehandling på: http://www.slagelse.dk/erhverv/indkoeb-og-udbud/udbud-og-leverandoer 2.4 Afgivelse af tilbud: Tilbud og pristilbud skal afgives elektronisk via e-mail indkob@slagelse.dk, og mærkes fortroligt - tilbud på tandprotesebehandling i emnefeltet. Tilbuddet skal ledsages af: 4
Udfyldt og underskrevet tilbudsliste, bilag 1 Udfyldt og underskrevet tro- og loveerklæring, bilag 2 2.5 Tilbudsfrist: Fristen for at afgive et tilbud er: Tirsdag den 8. november 2016, kl. 12.00. Tilbudsgiver bærer selv ansvaret for, at tilbuddet afgives rettidigt. Tilbud som modtages efter fristens udløb vil ikke komme i betragtning. 2.4. Aftalegrundlag: Aftale om levering af de af udbuddet omfattede ydelser indgås på grundlag af vedlagte aftale. Aftalen fastlægger de forpligtelser og rettigheder, der vil være gældende mellem parterne i forbindelse med opfyldelse af aftalen. 2.5. Tildelingskriterier: Prisaftalen vil blive tildelt den tilbudsgiver, der afgiver den laveste pris, idet følgende underkriterier, med angivelse af vægtning, lægges til grund for tilbudsvurderingen: Underkriterier Vægtning i procent 1. Nye proteser (felt 1,2,3 og 4) 35 % 2. Nye proteser (felt 5) 35 % 3. Reparationer 15 % 4. Rebasering og duplikering 10 % 5 Diverse 5 % Forventet tidsplan Sidste dag, hvor der kan stilles spørgsmål til udbudsmaterialet den 31. oktober 2016 kl. 12.00 Tilbudsfrist den 8. november2016 kl. 12.00 Tilbudsevaluering uge 45/46 Besked til tilbudsgiver/e om valg af leverandør uge 45/46 Indgåelse af prisaftale uge 48 Aftalestart den 1. december 2016 5
3. Kravspecifikation og ydelsesbeskrivelse 3.1. Generelt: Tilbudsgivers klinik skal være fysisk placeret i Slagelse Kommune i nærheden af offentlige transportmidler, samt være handicapvenlig indrettet og let tilgængelig for pensionister. Der kan også etableres en mobil klinik, der vil være underlagt samme adgangskriterier, som en stationær klinik. Arbejdet skal udføres af en uddannet klinisk tandtekniker med autorisation, dokumentation herfor udbedes inden aftale indgås. Den kliniske tandtekniker forpligter sig til at tilendebringe arbejdet med dertil hørende service hurtigst muligt. Det forudsættes at alle optegn er journalført, jf. Bekendtgørelse om medicinsk udstyr efter mål. 3 3.2. Klinisk undersøgelse/konsultation: Ydelsen omfatter optagelse af anamnese, specielt vedrørende kæbeledssymptomer, funktion af eventuelle eksisterende aftagelige proteser, oplysning om eventuelt brug af medicin af betydning for sekretion og slimhindernes tilstand, samt oplysning om eventuel tidligere behandling med aftagelig protetik. Ydelsen omfatter en supplerende objektiv undersøgelse med registreringer af ansigtets symmetri og defigurationer, furer, radialrynker og rhagader. Prolabiets udstrækning og læbeprofilen vurderes. Bidhøjde og kæberelationer vurderes ligeledes, lige som der foretages en initial undersøgelse af kæbeled og tyggemuskulatur med henblik på eventuel henvisning til tandlæge for nærmere undersøgelse. Proteseunderlagets udstrækning, konsistens og sundhed undersøges, herunder undersøges om nødvendigt for svampeinfektion, salivens mængde og viskositet vurderes. Eventuelle eksisterende proteser vurderes med hensyn til okklusion, artikulation, retention, stabilitet og ekstension samt kosmetiske forhold. Der foretages en vurdering af behandlingsbehov og prognose. Der udfærdiges en behandlingsplan. Der journaliseres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer desangående. 3.3. Fremstilling af ny protese: Ved protetisk behandling forudsættes følgende retningslinjer fulgt: Ved delproteser forudsættes forudgående behandling af resttandsæt med udslibninger til støtter etc. Denne behandling foretages jf. gældende lovgivning hos en tandlæge. 3 Bekendtgørelse nr. 1263 om medicinsk udstyr af 15. december 2008 med senere ændringer. 6
3.3.1. Aftryk: Ved helproteser og delproteser ophængt på resttandsættet forudsættes anvendt primær- og sekundæraftryk. Ved delproteser, mukosalt understøttede, anvendes alene primæraftryk. 3.3.2. Registrering: Der forudsættes sammenbidsregistrering og tandopstilling i middelværdi-artikulator eller okkludator. Ved enkeltproteser kan fortandsopstilling foretages under sammenbidsregistreringen, mens der ved behandlinger med helsæt forudsættes egentlig tandopstillingsprøve. 3.3.3. Materialer: Der anvendes, hvor dette er muligt, materialer med NIOM eller CENgodkendelse. Anvendelse af guld til bøjler eller støbte stel er ikke omfattet af denne prisaftale. Der anvendes Biodent-tænder, eller tand af tilsvarende kvalitet, det vil sige en karakeriseret tand af god kvalitet. 3.3.4. Efterbehandling: Nødvendige korrektioner er inkluderet i de anførte priser. Ved de protetiske behandlinger forudsættes følgende konsultationer: 3.4. Helsæt samt helproteser: Primær aftryk Sekundær aftryk Registrering (evt. tandopstilling) Tandopstilling (kontrol) 3.5. Delproteser med støbt stel (unitorer): Primær aftryk Sekundær aftryk Stelprøve Registrering evt. i forbindelse med stelprøve, evt. tandopstilling. Tandopstilling (kontrol) 7
3.6. Delproteser, mukosalt understøttede: Primær aftryk Sekundær aftryk Registrering 3.7. Proteseudvidelse: Aftryk 3.8. Rebasering og Duplikering: Ved en rebasering forstås en mindre korrektion af protesebasis udført med laboratorieteknisk medvirken. Ved en duplikering forstås en permanent udskiftning af hele protesebasis med laboratorieteknisk medvirken. Protesebasis udføres med hårdt akryl. Eventuelle ændringer af bidhøjden er inkluderet i prisen for duplikering. Duplikering med permanent blødtblivende materiale udløser ekstrahonorar, jf. overenskomstens takster. Som blødtblivende materiale kan anvendes Mollplast B, Coe Super Soft, eller materiale af tilsvarende kvalitet. 3.9. Rebasering/duplikering forudsætter følgende konsultationer: Aftryk 3.10. Blødtblivende basis: Ydelsen er en tillægsydelse til nyfremstilling af en protese eller rebasering/duplikering af en eksisterende protese. Ydelsen omfatter pålægning af et permanent blødtblivende materiale (eksempelvis Molloplast B) på protesebasis. Ydelsen kan anvendes til helproteser i underkæben. Tillæg ved patologiske forandringer mv. Til alle former for helproteser kan der ydes et tillæg hvor behandlingen anses for at ligge uden for normalområdet. Der kan således udløses et tillæg, hvor protesebehandlingen er vanskeliggjort på grund af psykiske/somatiske lidelser hos patienten som fx. orale dyskinesier, facialisparese, senilitet eller psykisk handicap. 8
Der kan endvidere udløses et tillæg pr. protese, hvor anatomiske/fysiologiske eller funktionelle forhold vanskeliggør behandlingen som fx stærk resorption eller fibrøs degeneration af proteseunderlaget, vanskelige sagittale/transversale relationer, makroglossi etc. Det er en forudsætning for at sidstnævnte tillæg, at behandlingen kræver særlig udformet aftryksskeer eller behandling med anvendelse af aftryksmetoder, der tidsmæssig er mere krævende end standardproteser. Til den enkelte helprotese kan således maksimalt udløses 2 tillæg. Til et helsæt kan maximalt udløses 3 tillæg. 9