Vi skal gøre en forskel



Relaterede dokumenter
Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

2018 UDDANNELSES POLITIK

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

CISUs STRATEGI

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Børn og Unge i Furesø Kommune

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

Strategi Greve Gymnasium

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

FREMDRIFT MED SOCIALT ANSVAR LOS STRATEGI LAD OS GØRE EN FORSKEL

Frivillighedspolitik

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

VÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Strategi Lars Stevnsborg

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Forord. På vegne af Byrådet

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Strategipapir for Områdeudvalg for Sundheds- og omsorgsområdet

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

God ledelse i Haderslev Kommune

Løsninger til fremtidens landbrug

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Børne- og Ungepolitik

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Frivillighedspolitik. Bo42

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Børne- og Ungepolitik

Børn og unge former fremtiden

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

L E D E R T R Å D E For Miljø 2016

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Mission Værdier Visioner

Transkript:

Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør

2 STRATEGI 2013-2016 FORORD Danner er en organisation med en lang historie i flere æraer. Huset blev bygget af Grevinde Danner og stod færdigt i 1875 med det mål at huse fattige fruentimmere af arbejderklassen. I de første 100 år kunne de fattige kvinder, i overensstemmelse med grevindens ønske, tilbringe deres alderdom i huset. Danner skiftede ejere og formål, dog stadig med fokus på kvinders rettigheder og ligestilling. Kvindecenterfonden Dannerhuset blev en politisk aktiv græsrodsbevægelse, som officielt købte huset i 1980, opbyggede et af landets første krisecentre, og fik med stor dygtighed sat ligestilling og vold i nære relationer på dagsordenen. Huset blev drevet af frivillige med en flad struktur og uden ansatte. Danner bygger stadig på frivillighed, men i et samspil med ansatte. I dag er vi en professionel drevet organisation med ca. 38 ansatte og 220 frivillige. Dette gør Danner til en særlig organisation, hvor en fælles strategi og godt samspil er nødvendigt. De senere år har båret præg af stor udvikling med mange forskelligartede projekter og aktiviteter. Når det går stærkt, er det vigtigt, at vi sætter de optimale rammer for en fælles retning. Vi skal gennem konsolidering sikre en bæredygtig organisation, hvor procedurer, arbejdsgange, opgaver og beslutningsveje er velkendte. Vi vil sikre, at alles kompetencer kommer i spil, og at udvikling, kreativitet og samarbejde er i højsædet. Derfor er der i denne strategi lagt vægt på, at vi i Danner fortsat skal udvikle og skabe innovation, og at vi samtidig får skabt de optimale betingelser for organisering, samarbejde, økonomi, procedurer og kompetenceudnyttelse. Det er vigtigt, så vi alle stadig brænder, men uden at brænde ud. Vores overordnede mål er fortsat at skabe ligeværd mellem kønnene og at stoppe vold mod kvinder og børn. Vi skal i Danner kæmpe for, at alle får lige muligheder for at udfolde deres potentiale uanset køn. Vi skal med udgangspunkt i nutidige problematikker gøre ligestilling mellem mennesker vedkommende. Danner skal være i konstant udvikling, så vi sikrer, at vi har de optimale rammer for at bekæmpe vold mod kvinder og børn. Vi vil kæmpe for en verden fri for vold både ved at drive et krisecenter i verdensklasse, ved en strategisk fortalervirksomhed og mange andre aktiviteter. Ligestilling mellem kønnene og vold mod kvinder er ikke kun et nationalt problem. Det er et internationalt anliggende. Vi skal gennem vores viden, aktiviteter, projekter og fortalervirksomhed være med til at præge den samfundsmæssige og politiske dagsorden nationalt, og hvor det giver strategisk mening også internationalt. Vi vil være med til at gøre en forskel og være en attraktiv organisation for både frivillige, ansatte og samarbejdspartnere. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Susanne Philipson direktør

STRATEGI 2013-2016 3 danners vision Danner arbejder for at skabe respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene og en verden fri for vold mod kvinder og børn.

STRATEGI 2013-2016 5 INDLEDNING Danners strategi for 2013-2016 Vi skal gøre en forskel sætter rammerne og anviser retningen for arbejdet i hele organisationen. Bestyrelsen har i tilblivelsen af strategien lagt vægt på en bred inddragelse af Dannerrådet, frivillige, ledelsen og ansatte. Det er Danners bestyrelse, som er ansvarlig for strategien. Strategien er lavet i tæt samarbejde med direktøren og tager udgangspunkt i bestyrelsens og den tidligere direktørs forarbejde samt strategiprocessen i efteråret. Danners tidligere strategi, frivillighandleplanen og frivilligudviklingssamtalerne (FUS) indgår som baggrundsmateriale. Når der i strategien står Danner, vi eller vores, så er det en fælles betegnelse for alle i Danner både frivillige og ansatte. Strategien Vi skal gøre en forskel er skrevet på baggrund af de strategiske hovedområder: ligestilling, krisecentret, frivillige og det nationale samt internationale fokus, som blev anbefalet ved strategiseminarierne i efteråret 2012. Strategien lægger også vægt på konsolidering; en sikring af Danner som en bæredygtig organisation samt vores fortalerrolle. Hvert hovedområde udspringer ligeledes fra Danners mission, og derfor indgår den som en aktiv del af strategien ved hvert hovedområde. Strategien indeholder fokusområder for 2013-2014, som vil blive omdrejningspunktet for vores fælles arbejde. Fokusområderne er med til at omsætte strategien til handleplaner, projekter og aktiviteter, som vi i løbet af de kommende år skal arbejde med. Hvilke fokusområder, vi skal have fremadrettet, kan bl.a. debatteres til vores årlige strategiseminar, hvor også nye tiltag, aktiviteter samt resultater og mål drøftes. Alle strategiens hovedområder og fokusområder er lige væsentlige. Det er strategien i sin helhed, der sætter retningen for Danners arbejde frem til 2016.

6 STRATEGI 2013-2016 toneangivende aktør på ligestillingsområdet Mission Danner positionerer sig bredt på ligestillingsområdet og er en toneangivende aktør i arbejdet for ligestilling. Danner har altid blandet sig i ligestillingsdebatten. Temaerne har været mange, og de har skiftet over tid. Sådan har det været, lige siden Danner blev stiftet. De seneste år har vi primært debatteret kvinders ligestilling inden for emner, der udsprang direkte fra problematikker vedrørende voldsudsatte kvinder. Nu er det tid til, at vi derudover retter fokus mod andre temaer, som er relevante for nutidens kvinder. Danners fokus på ligestilling bredes ud: I Danner skal vi som toneangivende aktør brede ligestillingsemnerne ud og involvere os på et større felt inden for arbejdet med ligestilling. Danner har en viden og erfaring, som gør os til en legitim og professionel aktør på området, og dette skal vi udnytte og udvikle. Danner er et dynamisk hus for kvinder, hvor alle aspekter af kvinders liv kan debatteres og gøres til genstand for en aktiv indsats i arbejdet med at præge samfundsdebatten. Der skal derfor være mere ligevægt mellem vores arbejde for ligestilling og vores arbejde for voldsudsatte kvinder. Det betyder, at vi i Danner vil have øget fokus på arbejdet med ligestilling ved at brede emnerne ud og bl.a. skabe større fortalervirksomhed. Lige muligheder: I Danner kæmper vi for, at alle får lige muligheder for at skabe det liv, de ønsker. Det handler ikke blot om, at mænd og kvinder anerkendes og respekteres som ligeværdige, det handler om at skabe rammerne for, at vi hver især kan udfolde vores fulde potentiale uanset køn. Vi skal tage afsæt i vores personlige erfaringer, og vi skal tage afsæt i den faglige og personlige viden, som eksisterer hos os og hos andre som beskæftiger sig med ligestilling. Vi skal skabe politik med afsæt i de erfaringer, vi gør os i familien, parforholdet, på arbejdsmarkedet, under uddannelse og i vores hverdag i øvrigt. Vi skal gøre det personlige fælles, så vi sammen kan præge samfundsdebatten og være med til at sætte den politiske dagsorden. Empowerment en grundværdi: Empowerment er en grundværdi i Danner og er beskrevet i vores vedtægter: Danner skal huse aktiviteter og grupper, der arbejder på at styrke kvinders tillid til egne kræfter, bevidsthed om egen situation og indbyrdes solidaritet. Empowerment er en proces og et mål i sig selv, både på det individuelle plan og det kollektive plan. Målet er, at vi alle uanset køn, skal have lige muligheder for at udfolde vores potentiale. Empowerment i Danner er vores helt særlige redskab til at sætte fokus på de forandringer, som er nødvendige på vejen mod ligestilling. Når vi gør det personlige fælles og deler vores erfaringer med hinanden, opstår empowerment. Alle i Danner oplever allerede i dag den empowerment, som eksisterer mellem ligesindede, og det skal understøttes og styrkes. FOKUSOMRÅDER 2013-2014 > Danner skal skabe platforme for debatter og rejse problemstillinger inden for ligestilling. > Danner skal tænke den brede ligestilling ind i flere aktiviteter. > Danner skal udvikle og implementere en strategi for en større fortalervirksomhed på ligestillingsområdet. > Danner skal præge samfundsdebatten med fokus på hvilke vilkår, der skal til for at skabe ligeværd og lige muligheder for alle uanset køn.

STRATEGI 2013-2016 7 Stærk indsats overfor voldsudsatte kvinder og børn Mission Danner driver et krisecenter i verdensklasse og udvikler en endnu stærkere og markant indsats i forebyggelsesog efterværnsarbejdet hos voldsudsatte kvinder og børn. Voldsudsatte kvinder har altid haft en plads i Danner. Vi har helt tilbage fra den første tid drevet et krisecenter for voldsudsatte kvinder. I dag har Danner et professionelt drevet krisecenter med høj faglighed, hvor både frivillige og ansatte dagligt lægger en professionel indsats. Vi skal udvikle Danners indsats over for voldsudsatte kvinder både i forebyggelsen, under ophold på krisecentret og i efterværnsperioden. Danners Krisecenter skal være blandt verdens bedste til at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn. Den viden, der genereres i praksiserfaringen, skal bringes i spil i den interne læring og udøvelse samt i forhold til det omgivende samfund. Det skal ske gennem projekter, formidling, information og i samarbejde med interessenter og samarbejdspartnere nationalt, og hvor det giver strategisk mening også internationalt. Danner og forebyggelse: Forebyggelse i Danner forstås bredt og gælder både de tilbud, vi har i den åbne ambulante rådgivning, i efterværnsaktiviteterne og i fortalervirksomheden. Vi ved, at forebyggelse er vigtigt både før en kvinde potentielt udsættes for vold og i perioden efter et ophold på krisecentret. Vi vil derfor arbejde for, at denne indsats udvikles, gøres stærkere og ikke mindst vil vi strategisk arbejde for, at denne indsats anerkendes og værdsættes i samfundet. Dokumentation af effekt: Danner skal fortløbende sikre professionelle ydelser med høj faglighed og følge udviklingen for at skabe optimale vilkår for alle vores målgrupper. Det er helt essentielt, at Danner i den proces skaber valid og faglig sikring af den læring, viden og udvikling, som vi på daglig basis opnår. De steder, hvor det giver mening og skaber værdi, skal vi derfor udvikle nye redskaber, som skal være med til at sikre dokumentation af vores indsatser. Ydermere skal vi i dette arbejde også inddrage samarbejdspartnere og hente inspiration og læring fra andre organisationer. Metodeudvikling og formidling: Der er behov for metodeudvikling på flere områder i arbejdet med at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn. Helt grundlæggende skal der være fokus på krisecentrets metodiske udviklingspotentiale og fleksibilitet i forhold til målgrupper, samfundsforandringer osv. På forebyggelsesområdet er det vigtigt at forstå feltet bredere end den ambulante rådgivning, som vi kender den i dag. Når forebyggelse tænkes bredt, skal det også afspejles i en strategisk fortalervirksomhed, hvor der tænkes i målgrupper og målrettede aktiviteter. I vores aktiviteter skal vi arbejde med løsninger, som via inklusion og medborgerskab kan sikre indsatsernes forankring, bæredygtighed og videre udvikling. Der skal sættes fokus på indsatser og initiativer i lokalsamfundet og udvikles nye opsøgende platforme, som understøtter og supplerer de igangværende aktiviteter. FOKUSOMRÅDER 2013-2014 > Danner skal arbejde med den brede forebyggelse, hvori både den ambulante rådgivning, efterværn og fortalervirksomheden indtænkes. > Danner skal de steder, hvor det giver mening og skaber værdi, opbygge ny og videreudvikle eksisterende dokumentation af vores indsatser. > Danner skal udbygge og sikre krisecentrets fleksibilitet og metodiske udviklingspotentiale. > Danner skal sætte fokus på indsatser og initiativer i lokalsamfundet og udvikle nye opsøgende platforme.

8 STRATEGI 2013-2016 Bæredygtig organisation Mission Danner arbejder strategisk, så ressourcer og opgaver hænger sammen, og alles kompetencer kommer i spil. Danner har udviklet sig fra at være en græsrodsbevægelse til en professionel drevet organisation baseret på frivillige, og har særligt de senere år opnået stor vækst i forhold til bl.a. økonomi, aktiviteter, opgaver og projekter. Der er behov for at få tilpasset de organisatoriske rammer og sammenhænge i organisationen. Det overordnede mål er at sikre et stabilt og solidt fundament, der kan bære en fremtidig udvikling, hvor opgaver og ressourcer hænger sammen, og hvor arbejdsgange og procedurer er velkendte og anvendes i vores dagligdag. Dette arbejde skal især ske ved konsolidering. Danner skal være en bæredygtig organisation, hvor der sker en optimal udnyttelse af de økonomiske og menneskelige ressourcer. Det er særligt vigtigt for Danners arbejde nu og fremover. En bæredygtig økonomi: Der skal kontinuerligt være fokus på at sikre, at Danner har de økonomiske midler, som er nødvendige for at skabe en bæredygtig organisation. Driften skal være effektiv, så der skabes rum for udvikling og fremdrift. En sund og rentabel økonomi er ligeledes vigtigt for Danners konsolidering, og er en væsentlig faktor i forhold til donorer og til samarbejdet med offentlige myndigheder. En bæredygtig organisering: I en organisation som er i udvikling, skal vi alle brænde, uden at brænde ud. Derfor er det også vigtigt, at vi fokuserer på at skabe en bæredygtig organisering. Det sker i respekt for, at der stadig skabes rum og grobund for kreative tanker og mulighed for nye tiltag, der i tråd med Danners målsætning kan drive os fremad. Der skal skabes en struktur i Danner, som på bedst mulig måde understøtter et målrettet arbejde. Der skal skabes procedurer og standarder for arbejdet og implementeres en fælles rammesætning for de projekter, som Danner enten leder eller indgår i på anden vis. Danner er en organisation, som både skaber faste rammer for arbejdet, men hvor vi samtidig opfatter udvikling og kreativitet som motivationsgrundlag og vejen frem. Derfor er det vigtigt, at alle i Danner kender beslutningsvejene og er værdibærere, så grundlaget for udviklingen sker med afsæt i optimale betingelser og gennemsyrer hele organisationen. Kompetenceudvikling: Danner er en organisation med mangeartede kompetencer, som gør os til den organisation, vi er. Disse kompetencer skal udvikles på tværs af hele organisationen og gøre os endnu dygtigere og endnu mere kompetente. Det skal være attraktivt at være en del af Danner både som frivillig og som ansat. Danner skal samtidig være en attraktiv samarbejdspartner og aktør, som der lyttes til. FOKUSOMRÅDER 2013-2014 > Danner skal kun inddrages i og påtage sig projekter, som er fuldt finansierede. > Danner skal have fokus på strategisk kompetenceudvikling for frivillige såvel som ansatte. > Danner skal udvikle standarder og faste procedurer de steder, hvor det gør opgaveløsningen nemmere og skaber værdi. > Danner skal have en fælles værdipolitik for frivillige og ansatte og en løn- og pensionspolitik for de ansatte. > Danner skal præcisere og tydeliggøre det gældende beslutningshierarki, så medbestemmelse og ansvar klarlægges.

STRATEGI 2013-2016 9 Et attraktivt sted for frivillige Mission Danner skaber rammer, så det giver mening og er attraktivt at engagere sig som frivillig. Danner er en organisation baseret på frivillige kræfter. Derfor er det helt essentielt, at Danner fortsat arbejder på at være et attraktivt sted for frivillige at lægge deres ressourcer, kompetencer og samfundsengagement. Frivillige i Danner møder kvinder, børn og samarbejdspartnere i øjenhøjde og bidrager med deres personlige engagement til at styrke kvinders rettigheder og handlekraft. Kompetencerne skal i spil: Danners frivillige er stærke og mangfoldige og har mangeartede kompetencer, som skal i spil. Vi skal tænke hinandens personlige og faglige kompetencer ind i Danners arbejde og udvikling på alle niveauer. At få frivilliges kompetencer mere i spil vil understøtte Danners arbejde, udvikling og resultater og samtidig skabe et større engagement. Engagement og innovation skal ske på alle niveauer og forpligter både frivillige og ansatte. Det er derfor vigtigt, at vi skaber gode forudsætninger for innovation og engagement, som sikrer vores strategiske målsætninger. Større samspil: For at give de bedste forudsætninger for engagement og udvikling i Danner er det altafgørende, at der skabes et tæt samspil mellem frivillige og ansatte. Der skal etableres større sammenhængskraft både socialt og fagligt mellem frivilliggrupper og afdelinger. Det er dette samspil, som skal være med til at bane vejen for Danners fremdrift og udvikling. Medbestemmelse og medansvar: I Danner har frivillighed ingen alder, etnicitet eller bestemt overbevisning. Frivillige bidrager med vidt forskellige faglige og personlige kompetencer og tilfører overskud, mangfoldighed og ligeværd. Det medvirker til, at organisationen holder sig uformel, tidssvarende og i bevægelse. Derfor vil vi sikre både fysiske og organisatoriske rammer, der gør det attraktivt at engagere sig som frivillig i Danner. Frivilliges engagement og motivation skabes bl.a. gennem ansvar for og indflydelse på Danners arbejde. Derfor skal der være klare overordnede rammer for det frivillige arbejde med højt til loftet, plads til kreative ideer, aktivisme, vilje til udvikling og en lyst til at udvikle alternative løsninger. Danner skal være en organisation, der motiverer til et længerevarende frivilligt engagement. FOKUSOMRÅDER 2013-2014 > Danner skal styrke samarbejdet og kommunikation på tværs af hele organisationen. > Danner skal have et særligt fokus på inddragelse af vores frivillige i alle faser af projektaktiviteter. > Danner skal forsætte arbejdet med at beskrive og udvikle rammerne for de frivillige. > Danner skal både ruste de frivillige til at varetage opgaverne, så der skabes kontinuitet i indsatserne, og samtidig skal der være rum for nye input. > Danner skal kortlægge og sætte de frivilliges sociale og faglige kompetencer mere i spil.

10 STRATEGI 2013-2016 Nationale og internationale aktiviteter Mission Danner erfaringsudveksler, videnudvikler og kapacitetsopbygger ved at lede og indgå i aktiviteter nationalt, og hvor det giver strategisk mening i internationale aktiviteter. I Danner vil vi være toneangivende på ligestillingsområdet, vi vil have et krisecenter i verdensklasse, og vi vil gøre det attraktivt at engagere sig. Derfor skal vi have fokus på at erfaringsudveksle, videnudvikle og kapacitetsopbygge på alle planer. Danner er en organisation, hvis hovedprioritet er de nationale opgaver. Det er primært her, vi metodeudvikler, skaber samfundsdebatter og er med til at præge den politiske dagsorden. Danner videnudvikler og videndeler: I kraft af Danners arbejde nationalt og internationalt samt vores brede samarbejde med forskere, netværk og andre organisationer, er det muligt kontinuerligt at indsamle og dele viden. En viden, som måske ellers ikke ville blive formidlet. På den måde bliver vi i stand til at udvikle nye metoder, opbygge ny kapacitet og formidle både internt og eksternt. Nye metoder skaber nye arbejdsformer, og også her indtænkes der et større samspil mellem de frivillige og ansatte. Udviklingen vil styrke Danners position som fortalervirksomhed og gøre os til en organisation, hvor det er attraktivt at engagere sig. Således underbygges Danners udvikling og fremdrift. Prioriteringen af aktiviteter: I Danner involverer vi os kun i projekter, som giver strategisk mening. Det betyder, at der hele tiden skal være en rød tråd i arbejdet med ligestilling og voldsudsatte kvinder nationalt som internationalt. Vi skal være de steder, hvor vores indsats giver størst muligt udbytte. Det gælder både inden for vores kerneområde og øvrige indsatser. I fremtidige projekter vil de strategiske overvejelser også være begrundet i en afvejning af den økonomiske rentabilitet, og hvorvidt Danner opnår de ønskede resultater i forhold til de administrative omkostninger. Det er derfor nødvendigt, at der fx især i de internationale projekter tilstræbes et langsigtet perspektiv. Internationale aktiviteter hvor det giver strategisk mening: Danners arbejde breder sig internationalt, fordi manglende ligestilling mellem køn og vold mod kvinder og børn er et globalt problem. Danner har i kraft af sin unikke kombination af praksis, videnindsamling og metodeudvikling særlig gode muligheder for at bidrage til udviklingen internationalt. Fokus på udvikling i Danner fordrer, at vi tænker erfaringer både fra de nationale og internationale aktiviteter ind i de fremtidige indsatser. Det er de nationale indsatser, som skaber fundament for de internationale aktiviteter, og de internationale aktiviteter gør, at vi kan bidrage med nye erfaringer i nationale arbejde. FOKUSOMRÅDER 2013-2014 > Danner skal indgå i nationale og internationale fora og netværk og være med til at påvirke den internationale såvel som den danske agenda inden for ligestilling og vold mod kvinder og børn. > Danner skal have fokus på bæredygtige indsatser med henblik på at sikre langsigtede resultater. > Danner skal fortsat udvikle videncentret, så vi metodeudvikler og erstatter myter med fakta. > Danner skal lede og indgå i nationale og internationale projektaktiviteter med henblik på erfaringsudvikling, videndeling og kapacitetsopbygning. > Danner skal hente viden om internationale forhold med hjem til Danmark.

danner.dk