Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig i at skrive en større skriftlig opgave, som du også skal til SRP. Derfor er det vigtigt, at du grundigt overvejer, hvordan du bedst og klarest formidler den faglige viden, du har. Du har en specifik faglig viden inden for et emne, og du skal vise din(e) læser(e), at du har forstået det faglige stof i detaljer. Du kan med fordel spørge dig selv: Hvad når jeg frem til og hvordan? Det skal forklares præcist og tydeligt, så læseren kan forstå det. Du får en generel introduktion til formalia vedopgaveskrivning, fx dokumentation, kildeoplysning, litteraturliste og noteapparat samt en faglig præsentation af vejledningsforløbet af din lærer. Derudover kommer du til at lave mindre skriveøvelser og bliver præsenteret for andre delelementer af den samlede opgave, fx. en indledning, en kort redegørelse, en kort analyse, eller en kort diskussion. Efter vinterferien starter opgaveperioden, og først skal du vælge fag, og normalt skriver man DHO i enten dansk eller historie, men i særlige tilfælde gives der dispensation til at skrive i begge fag. Derefter skal du vælge område, emneafgrænsning og problemformulering i samråd med din lærer, som er vejleder. Vejledningen foregår uden for den almindelige under- visning i skemalagte lektioner, heraf er noget af vejledningen lagt fast på en halv fordybelsesdag sidst på foråret. Til sidst afslutter du forløbet med tre skrivedage. Opgavens omfang Opgaven skal have et omfang på 6-8 normalsider (en normalside = 2400 tegn) med 1½ linjeafstand og derudover forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og noteapparat. Litteraturomfang For dansk er det svært at sige noget generelt om omfanget af det materiale, der skal ligge til grund for opgaven, for det afhænger af forfatter- og genrevalg, men almindeligvis vil der være tale om analyse/fortolkning af skønlitteratur (fx en roman, et antal noveller eller digte), sagprosatekst (fx taler, avisartikler) eller digitale tekster (fx film, nyhedsudsendelser) samt brug af sekundærlitteratur, som omhandler den valgte primærlitteratur. For histories vedkommende kan det dog generelt siges, at der til grund for opgaven skal udvælges 40-50 sider fremstillingsstof og 2-10 sider kildestof til indgående metodisk behandling. Emnevalg For historie skal emnet vælges inde for de emner, som er blevet gennemgået i historieundervisningen i 1.g. De kan ses i emnekataloget. For danskfaget gælder det, at området skal have tilknytning til undervisningen i faget. For begge fag skal emneafgrænsningen sikre, at væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for det stof, der er gennemgået, således at historiske kildetekster og andre tekster, som er blevet gennemgået i løbet af undervisningen, ikke genanvendes i opgaven. Hvis du vælger at skrive en flerfaglig opgave, skal teorier og metoder fra begge fag indgå i opgaven. En opgave i dansk og historie skal således både indeholde litterær tekstanalyse og historisk kildekritik. 1
Litteraturvalg Først skal du forsøge at skaffe dig et overblik over dit emne, din interesse eller dit analysemateriale igennem oversigtsbøger og - databaser. Derefter skal du undersøge mulighederne for litteratur ved at undersøge litteraturfortegnelserne i oversigterne (de må ikke være for gamle!). Du kan ofte finde nyere materiale i fx digitale databaser. Undersøg hvilke muligheder der er for at skaffe kildemateriale til emnet. Vurdér omhyggeligt relevansen af hver enkelt bog, database og hjemmeside ved fx at kigge på indholdsfortegnelsen. Kig materialet igennem og vær kritisk og realistisk. Det drejer sig om, at du så hurtigt som muligt pejler dig ind på noget materiale, som du mener, er centralt for dit emne og fokus. Husk: Du kan ikke altid låne materialer med hjem fra biblioteket, så det kan være en god idé at fotokopiere eller scanne det. Spørg gerne bibliotekaren om hjælp til at afgøre kvaliteten af dit materiale til den pågældende opgave, og husk at få din vejleder til at godkende de bøger, som du anvender til opgaven. I historie arbejder du med 40-50 sider fremstillingsstof fra en eller to grundbøger. For at dokumentere og analysere dit emne anvender du samtidigt eller senere kildemateriale, som behandles kildekritisk. I dansk analyserer du dit primære materiale, som kan være skønlitteratur, sagprosa eller digitalt materiale. Den sekundære litteratur, du skal bruge, skal handle om det materiale, du analyserer, og giver dig således yderligere oplysninger om emnet. Dit arbejde med emnet skal være en løbende proces, som foregår samtidig med, at du får vejledning. Opgaveformulering Opgaveformuleringen lægger op til de tre forskellige niveauer, som opgaven skal bevæge sig på: 1. Redegørelse 2. Analyse 3. Vurdering Typiske opgaveudtryk: Redegørelse: en ordnet, forklarende fremstilling/præsentation af et materiale, et emne eller lignende Analyse: en kritisk, metodisk undersøgelse af materialet (kilder/tekst) Vurdering: en afvejning af f.eks. et synspunkts holdbarhed Sammenligning: en undersøgelse af ligheder og forskelle mellem forskelligt materiale eller synspunkter Diskussion: forskellige synspunkter sættes op over for hinanden Stillingtagen: argumentation for og imod et synspunkt eller begivenhedsforløb Husk: emneafgrænsningen og opgaveformuleringen er det vigtigste instrument til at sikre, at opgaven bliver fokuseret og præcis. Dansk- /historieopgavens indhold Tjek inden aflevering rækkefølgen skal overholdes Forside fra skolen evt. også egen forside 2
Indholdsfortegnelse Indledning Corpus Konklusion Litteraturliste Bilag HUSK: Du kan se uddybende forklaringer i dokumentet: Praktiske råd vedrørende udformningen af DHO, hvor du også kan få mere at vide om formalia, fx fodnoter, citater osv. Du finder dokumentet her: http://www.roedkilde- gym.dk/index.php?id=356 Eksempler på opgaveformuleringer til DHO (Se flere I kataloget, udleveres af din lærer) Historie 1. Overordnet emne: Indførelsen af demokrati i Danmark Der ønskes en kort redegørelse for den danske styreform i årene op til 5. juni 1849 og en beskrivelse af måden, hvorpå den blev ændret. Inddrag her Orla Lehmanns Falstertalen fra 1841 specielt med henblik på hvorfor han anså at en ændring var nødvendig. Analyser herefter væsentlige punkter i Grundloven af 5. juni 1849. Sluttelig ønske en kort vurdering af, på hvilke områder demokratiet ændrede det politiske system Danmark. (Her kan du evt. slutte ved Grundlovsændringen i 1866) 2. Overordnet emne: Jernbanernes indtog i Danmark Med udgangspunkt i en kort beskrivelse af landbrugsproduktionens udvikling ønskes en redegørelse for den industrielle udvikling i Danmark i perioden 1850 1900 herunder opførelsen af jernbanerne. Dernæst ønskes en analyse af Stænder- mødet i Viborg 1846 med henblik op at klarlægge synspunkterne for og imod jernbanen. Sluttelig ønskes en kort vurdering af jernbanens betydning for den økonomiske udvikling i Danmark 3. Overordnet emne: Børnearbejde Med udgangspunkt i en kort redegørelse for industrialiseringen i Danmark fra 1850-1900 ønskes en beskrivelse af børnearbejdet i industrien. Analysér Fabriksloven af 23. maj 1873 og vurdér dens betydning i de efterfølgende årtier. Inddrag herunder Anton Steenbergs: bemærkninger med hensyn til lovforslaget om børns og unge menneskers arbejde i fabrikker, i Industri- Tidenden 1873 og evt. Arbejdstilsynets første beretning 1874 4. Overordnet emne: Stavnsbåndet 3
Med udgangspunkt i en kort redegørelse for indførelse og ophævelse af stavnsbåndet og om landbruget i perioden 1733-1788, ønskes en analyse af kilderne "Forordningen om stavnsbåndets løsning fra godserne for bondestandens mandkøn i Danmark 1788" og "Forordning om bondens rettigheder og pligter 1787" specielt med henblik på, hvilke rettigheder og pligter bønderne havde i perioden 1733-1788. Til sidst ønskes en kort vurdering af, hvilke følger det fik for udviklingen i landbruget de efterfølgende år. Dansk 1. Overordnet emne: Tove Ditlevsens syn på barn- og ungdom Der ønskes en analyse og fortolkning af Tove Ditlevsens digte Livets træ, Det tabte land og Umoralsk vise fra digtsamlingen Pigesind (1965) med særlig vægt på digtenes syn på det at være barn og ung. Der ønskes desuden en karakteristik af Ditlevsens skrivestil og billedbrug samt en perspektivering til forfatterens biografi. 2. Overordnet emne: 90 er- realisme hos Jan Sonnergaard Der ønskes en kort redegørelse for 90 er- realismen. Foretag en analyse og fortolkning af novellerne Formel B og Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen fra novellesamlingen Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen af Jan Sonnergaard. I læsningen lægges særlig vægt på en karakteristik af teksternes hovedpersoner samt miljøet. Desuden ønskes novellerne sat i perspektiv til 90 er- realismen. 3. Overordnet emne: Filmatisering af romaner Der ønskes en kort introduktion til grundlæggende forskelle mellem litteratur og film. Dernæst ønskes en komparativ analyse af Erling Jepsens Frygtelig lykkelig (2004) og Henrik Ruben Genz filmatisering af romanen (2008). Der redegøres kort for indholdsmæssige forskelle mellem de to værker, hvorefter fokus lægges på den komparative analyse af de to værkers form. Til sidst diskuteres det, hvorvidt filmatiseringen af romanen er vellykket. 4. Overordnet emne: Analyse af taler Der ønskes en redegørelse for argumentationsanalyse og retorikkens tre appelformer. Dernæst ønskes en analyse af en tale af henholdsvis Helle Thorning- Schmidt og Lars Løkke Rasmussen efter eget valg med fokus på, hvordan de to talere forsøger at argumentere og overbevise deres modtagere. Endelig ønskes en diskussion af de to taleres brug af argumenter og appelformer i forhold til deres publikum. 4
Til læreren: Se ABC eller lectio for Pentagon (målrettet vejleding), og Flyum (Dispostion og sammenhæng) 5