Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet



Relaterede dokumenter
(In)fertilitet en udfordring i det forebyggende arbejde

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Mere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Uden en far om familiedannelse efter fertilitetsbehandling blandt enlige kvinder og lesbiske par

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED

Etablering af tænketanken Nordic Center for Fertility Awareness NorFA

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video

Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA. Klinisk studieplan for Fertilitetsklinikken 4. semester

Nylige overskrifter fra

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

hos kvindelige frisører

INTEGRATION AF SUNDHED I MILJØVURDERING ERFARINGER FRA PRAKSIS

Notation Termer Definition Kommentar til definition Konkrete ændringsforslag Begrundelse for ændringsforslag

SURROGATMODERSKAB OG FERTILITETSBEHANDLING - ARGUMENTER FOR OG IMOD EN LEGALISERING

Livsstil og frugtbarhed

Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen?

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Godkendelse af koordinatorfunktion for seksuel sundhed

Indholdfortegnelse for bilag

5.6 Overvægt og undervægt

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Hvad gør alkohol for dig?

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Epidemiologiske associationsmål

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Den seksuelle og reproduktive sundhed

Forebyggelsesmidler 2018

Fertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre?

Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket)

guide NOVEMBER Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

i et jordemoderperspektiv Et kvalitativt projekt om unge kvinders opfattelse af fertilitet og jordemoderens muligheder for at skabe oplysning

Arbejdsmiljø og sunde børn

NOTAT FORSLAG TIL OPPRIORITERING AF INITIATIVER,

AKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Hvad ved vi om forebyggelse i Det Nære Sundhedsvæsen?

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

11. Fremtidsperspektiver

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre?

Paneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Anne Illemann Christensen

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Sodavand, kager og fastfood

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

Hvad er mental sundhed?

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Epilepsi & Manderollen

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

SSU Temadag om sundhed

En undersøgelse af de inaktive danskere ( )

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Transkript:

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel Sundhed 20.-21. november 2013 Dias 1

Reproduktiv sundhed Reproductive health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the abscence of disease or infirmity, in all matters relating to the reproductive system and to its function and processes. Reproductive health therefore implies that people are able to have a satisfying and safe sex life and that they have the capability to reproduce and the freedom to decide if, when and how often to do so. United Nations, 1995, p. 40 Institute of Public Health

At få børn - Ønsker og realisering > 90% af unge voksne ønsker at få børn 45 år 12-14% barnløse kvinder 20-25% barnløse mænd Ønsker sig 2-3 børn Får ca. 1,9 barn/ kvinde Dias 3

Nedsat frugtbarhed/infertilitet The International Committee for Monitoring Assisted Reproductive Technology (ICMART) and the World Health Organization (WHO) Revised Glossary onart Terminology, 2009. Infertility (clinical definition): A diseaseof the reproductivesystem definedby the failureto achievea clinicalpregnancyafter12 monthsor more of regular unprotected sexual intercourse Zegers-Hochshild et al. Hum Reprod 2009;24:2683-7 Institute of Public Health

Forekomst Nedsat frugtbarhed/infertilitet SUND Blandt mennesker, der har forsøgt at få børn 16-26% er/har været infertile 3-6% blandt kvinder > 40 år har ufrivilligt aldrig født pga. egen og/eller partners infertilitet 4-6% har pga. infertilitetfødt færre børn end de har forsøgt at få Dias 5

Andel af børn i procent født efter assisteret befrugtning Danmark 2005-2011 Institute of Public Health

Infertilitet en folkesygdom Stor udbredelse (> 1%) Store menneskelige omkostninger Samfundsøkonomiske tab hvis ikke behandlet Endnu kun i mindre grad mål for forebyggende indsatser Dias 7

Risikofaktorer for nedsat frugtbarhed Sundhedsadfærd Klamydia Alder Rygning Overvægt Andre sygdomme Endometriose Kræft Behandling for andre sygdomme Uforklaret Miljø og arbejdsmiljø Reproduktionsskadende stoffer Dias 8

Fordeling af årsager til infertilitet 40% nedsat sædkvalitet 20% lukkede æggeledere 20% uregelmæssig eller manglende ægløsning (Schmidt et al., Br J Obstet Gynaecol 1995) Blandt par med infertilitetsdiagnose 1/3 kvindelig infertilitet 1/3 mandlig infertilitet 1/3 begge parter Dias 9

Forestillinger Det er os, der bestemmer, hvornår vi gerne vil have børn. Børnene kommer, når vi vil have det. Hvis vi får problemer, kan vi jo bare få fertilitetsbehandling. Dias 10

Hvad ved befolkningen? % overvurderer kvinders frugtbarhed i forhold til kvindens alder Studiepopulation Kvinder Hospitalsansatte, Danmark Fertile, barnløse mænd, Canada Befolkning, Australien 33 - - 29 62 67 Mænd Mortensen et al. Eur J Contracep Reprod Health Care, 2012. Daniluk & Koert. Fertil Steril, 2013. Hammarberg et al. Fertil Steril, 2013. Dias 11

Hvad ved befolkningen? % overvurderer andelen af levendefødsler efter assisteret befrugtning Studiepopulation Kvinder Hospitalsansatte, Danmark 60 - Mænd Mortensen et al. Eur J Contracep Reprod Health Care, 2012. Dias 12

Hvad ved universitetsstuderende? % overvurderer kvinders frugtbarhed i forhold til kvindens alder Studiepopulation Kvinder Mænd Sverige 46 63 Finland 43 53 Californien 67 81 Lampic et al. Hum Reprod, 2006. Virtala et al. Eur J Contracep Reprod Health Care, 2011. Peterson et al. Hum Reprod, 2012. Dias 13

Hvad ved universitetsstuderende? % overvurderer andelen af levendefødsler efter assisteret befrugtning Studiepopulation Kvinder Mænd Sverige 63 53 Californien 52 64 Lampic et al. Hum Reprod, 2006. Peterson et al. Hum Reprod, 2012. Dias 14

Stress, alkohol, rygning, overvægt, klamydia og vurderes som mere betydende risikofaktor end kvindens alder 35-39 år for frugtbarheden (Bunting & Boivin. Hum Reprod, 2008) > 50% overvurderer sandsynligheden for at få barn efter fertilitetsbehandling FAKTA -74% får barn hvis kvinden < 35 år -52% får barn hvis kvinden >35 år (Pinborg et al. Hum Reprod, 2009) Dias 15

Folkesygdomme Forebyggelse & behandling - et makkerpar Dias 16

Hvordan ser det ud i Danmark? Fertilitetsbehandling -Er på plads Forebyggelse -Gryende opmærksomhed på behovet -Ingen samlet strategi for en national forebyggelsesindsats -Nødvendigt med mange forskellige og samtidige indsatser for at nå målet Stort udviklingspotentiale Dias 17

Mål at færre får brug for fertilitetsbehandling Viden - information Øge befolkningens og sundhedsprofessionelles viden Reducere risikofaktorer Strukturelle tiltag Udfase reproduktionsskadende stoffer Ændre holdninger Ændre sundhedsadfærd Mere ny viden Risikofaktorer Hvilke forebyggende indsatser har effekt? Dias 18

Øge viden og ændre holdninger? Til sundhedsprofessionelle -Risikofaktorer for nedsat frugtbarhed -Forebyggelse af nedsat frugtbarhed -Assisteret reproduktion http://munks.gyldendal-uddannelse.dk/books/medicin/adfærds- _og_samfundsfag/epidemiologi/9788762810358 Dias 19

Øge viden til befolkningen ændre holdninger? SUND Flere målgrupper unge og unge voksne, men også de kommende bedsteforældre Viden om risikofaktorer for nedsat frugtbarhed Og dermed viden om, hvordan man passer på sin frugtbarhed Diskussion af holdninger til familiedannelse Diskussion af ønsker om fleksibilitet ift uddannelse/ arbejdsliv og familiedannelse Dias 20

Danmark som foregangsland? Forebyggelsespakker måske skulle man få forebyggelse af nedsat frugtbarhed med? Dias 21