ÅRSBERETNING Regnskab 2015
Økonomi April 2016
Forord Hermed præsenteres s regnskab for 2015. Regnskabet viser overordnet, at Regionen overholder de udgiftsrammer og øvrige forpligtigelser, der er aftalt med Regeringen. På Sundhedsområdets drift kan der dog konstateres en mindre overskridelse på ca. 5 mio. kr. Spoler vi tiden tilbage til starten af året var situationen en noget anden. Regionens medicinudgifter så ud til langt at overskride de niveauer, der blev aftalt med Regeringen i Økonomiaftalen for 2015. På den baggrund blev der iværksat en omfattende spareplan. Henover året viste det sig, at udgifterne til den dyre sygehusmedicin blev mindre end først antaget og sammenholdt med initiativerne i spareplanen, har det derfor været muligt at opnå økonomisk balance. 2015 har for Regionsrådet været planernes år. Der er drøftet psykiatriplan, sygehusplan, regional vækst- og udviklingsstrategi og klimahandlingsplan for blot at nævne nogle af de større plandebatter. Der er taget svære beslutninger men i fælleskab har vi fundet konstruktive løsninger. Af øvrige positive begivenheder i 2015 vil jeg blandt andet fremhæve: - Den telemedicinske satsning TeleCare Nord har givet gode resultater for behandlingen af især KOLpatienter. Projektet er et resultatet af godt samarbejde mellem en række aktører på Sundhedsområdet herunder kommunerne, Lungeforeningen og de praktiserende læger. - Der er gennem tæt samarbejde med Vesthimmerlands Kommune ved at opstå et nyt spændende samarbejdsprojekt omkring socialpsykiatrien. Erstatningsbyggeriet for de to regionale institutioner placeres på en grund, hvor Vesthimmerlands Kommune også vil etablere tilbud indenfor socialpsykiatrien. - I tæt samarbejde med Universitetet er der nu kommet ekstra 50 studiepladser på medicinstudiet på Aalborg Universitet. - Aftalen med Transportministeriet om overtagelse af den regionale togtrafik er faldet på plads med forventet start medio 2017. Nordjyske Jernbaner er i gang med at indkøbe 13 nye togsæt til håndtering af opgaven. Sluttelig vil jeg naturligvis sige tak til Regionens ansatte, som også i 2015 har ydet en stor indsats for at sikre borgere og patienter den bedst mulige service. Det gælder ikke mindst i lyset af de udfordringer, der fulgte i kølvandet på spareplanen. Ulla Astman Regionsrådsformand
Indholdsfortegnelse 1 Ledelsesberetning...8 1.1 Regnskabsresultatet for 2015...8 1.1.1 Sundhedsområdet...8 1.1.2 Specialsektoren...9 1.1.3 Regional udvikling...10 1.1.4 Det samlede resultat...11 1.1.5 Likviditet...12 1.1.6 Omkostningsregnskab...12 1.1.7 Personaleoversigt...13 1.2 Indsatsområder i 2015...14 1.2.1 Fokus og fornyelse...14 1.2.2 Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2015 til 2020...15 1.2.3 Status for ventetid og udredningsret...15 1.2.4 Lægedækning på praksisområdet...15 1.2.5 Indsatser på psykiatriområdet...16 1.2.6 Den præhospitale indsats...16 1.2.7 Fortsat omlægning til mere ambulant aktivitet...16 1.2.8 Arbejdsmiljø og sygefravær...17 1.2.9 Universitetshospital og forskning...17 1.2.10 Patienttilfredshed...17 1.2.11 Patientens team...18 1.2.12 Indsatser på IT-området...18 1.2.13 Universitetshospital i Aalborg Øst...18 1.2.14 Regodkendelse af de regionale sociale tilbud...19 1.2.15 Samarbejde med frivillige på Specialsektorens tilbud...19 1.2.16 Ny regional vækst- og udviklingsstrategi...20 1.2.17 Solid jobskabelse i Nordjylland...20 2 Ledelsens regnskabserklæring (sammendrag)...21 3 Revisionserklæring...22 4 Udviklingstendenser...24 4.1 Sundhedsområdet...24 4.2 Specialsektoren...26 4.3 Regional udvikling...26 5 Regnskabsoversigter mv...28 5.1 Regnskabsoversigt udgifts- og omkostningsbaseret...28 5.2 Resultatopgørelse...30 5.3 Pengestrømsopgørelse...31 5.4 Balance...32 5.5 Noter til resultatopgørelse og balance...35 5.6 Overførsler...41 5.7 Anvendt regnskabspraksis...42
Side 7
1 Ledelsesberetning Hermed præsenteres s regnskab for 2015. Regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende regelsæt og god regnskabsskik - og det er vurderingen, at regnskabet giver et retvisende billede af Regionens aktiver, passiver, økonomiske stilling og resultat. Ledelsesberetningen består af to elementer: Indledningsvis gives en overordnet præsentation af regnskabsresultatet, hvorefter der sættes fokus på væsentlige regionale indsatsområder i 2015. 1.1 Regnskabsresultatet for 2015 Regnskabet viser som udgangspunkt et positivt resultat på alle Regionens driftsområder set i forhold til de budgetterede niveauer. 1.1.1 Sundhedsområdet Sundhedsområdet er Regionens største driftsområde og udgør ca. 90% af den samlede regionale økonomi. Regionens hovedopgaver er driften af de nordjyske sygehuse (herunder psykiatri) og levering af sygesikringsydelser. På Sundhedsområdets drift viser regnskabet et merforbrug på ca. 7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, som er styringsgrundlaget for Regionens institutioner og øvrige områder. Sættes regnskabsresultatet for 2015 op i mod det aftalte niveau med Regeringen (og dermed Budgetloven) ses et merforbrug på ca. 5 mio. kr. I disse opgørelser indgår, at Regionens budget/ramme er nedjusteret med ca. 52 mio. kr. som følge af, at den faktiske pris- og lønudvikling har været mindre end forudsat ved budgetlægningen for 2015. De samlede afvigelser på Sundhedsområdets drift fremgår af den følgende tabel: Tabel: Specifikation af afvigelser i forhold til korrigeret budget på Sundhedsområdet (udgifter - mio. kr.) Afvigelse Sygehuse -11 Tværgående drift -3 Samhandel og privat -7 Fællesudgifter mv. 116 Sygesikringsmedicin -86 Øvrig sygesikring 22 Administration 14 Korrektion P/L udvkling -52 I alt excl. renter -7 Renter 23 I alt incl. renter 16 (+) angiver et mindreforbrug, (-) angiver et merforbrug Anlægsområdet udviser et mindreforbrug på ca. 170 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Dette skal særligt ses i lyset af den spareplan, som Regionsrådet iværksatte i starten året med henblik på imødegåelse af merforbrug på Sundhedsområdets drift. Heri indgik, at en række anlægsprojekt blevet stoppet/udskudt. Herudover er der et mindreforbrug på 104 mio. kr. ved Nyt Aalborg Universitetshospital (kvalitetsfondsprojektet), hvor der er sket forskydninger i forhold til de oprindelige forudsætninger. Sammenholdes alle Sundhedsområdets udgifter og indtægter ses et overskud på ca. 340 mio. kr. Det skyldes langt overvejende, at der i 2015 er frigivet midler fra Kvalitetsfonden vedrørende Regionens udgifter til bygning af Nyt Aalborg Universitetshospital i 2015 og tidligere år. I det følgende gives der nærmere gennemgang af driftsresultatet på Sundhedsområdet. Sundhedsområdet blev i 2015 i høj grad præget af forventningen om økonomisk ubalance. Således tegnede der sig allerede ved Kvartalsrapport 1 et Side 8
tydeligt billede af et markant udfordret sundhedsområde. Merforbruget blev vurderet til at være i størrelsesordenen 230 mio. kr. Særligt medicinudgifterne blev tidligt prognosticeret til at udgøre et stort merforbrug blandt andet som følge af skæv budgetteringen i regionernes økonomiaftale for 2015. Ligeledes udviste driftsenderne og området vedrørende patienter i eget hjem budgetudfordringer. Ved at gennemføre en række engangsreduktioner herunder reservere puljer som mindreforbrug og sørge for nedbringelse af Sygehusapotekets lager - lykkedes det at få nedbragt forventningen til et samlet merforbrug på 115 mio. kr. Tabel: Sundhedsområdets budgetudfordring ved Kvartalsrapport 1-2015 (mio. kr.) Kvartalsrapport 1 Driftsenheder excl. medicin -55 Medicin -130 Patienterstatning -10 Patienter i eget hjem -25 Øvrig merforbrug -10 I alt -230 Engangshåndtag 115 Konsolidering vedr. regnskab 2014 20 Nedbringelse af Sygehusapotekets lager 18 Reservation af diverse centrale puljer 32 Reservation af overførselspulje 20 Reservation apparaturpulje 10 Effekt af ny sygehusplan 10 Mindreforbrug på fællesområdet (administration mv.) 5 115 mio. kr., der alt andet lige skulle bringe Sundhedsområdet og Anlægsområdet under ét i balance (herunder et merforbrug på Sundhedsområdet på 77 mio. kr. og et tilsvarende mindreforbrug på Anlægsområdet). Det samlede merforbrug på driften endte imidlertid på knap 7 mio.kr. og dermed 70 mio.kr. bedre end forudsat i 115-planen. Dermed overholder Region Nordjylland næsten det fastsatte udgiftsloft for driftsudgifterne. Det forbedrede regnskabsresultat skal primært ses på baggrund af et forbedret resultat på særligt Psykiatrien og Aalborg Universitetshospital på til sammen knap 25 mio.kr.: et lavere niveau for medicinudgifterne med ca. 20 mio.kr. samt et lavere niveau på praksisområdet med ca. 15 mio.kr. Hertil kommer, at der på fælles konti kan konstateres et regnskabsresultat, der er ca. 10 mio.kr. bedre end forudsat. 1.1.2 Specialsektoren Specialsektoren driver Regionens tilbud på socialog specialundervisningsområdet. Specialsektoren har ansvaret for at drive og udvikle en række tilbud på de to områder for mennesker med funktionsnedsættelser, der har behov for et særligt specialiseret tilbud. Regnskabet 2015 for sektorens rammeaftaleområde viser en samlet omsætning på 697,6 mio. kr. og et samlet overskud på 10,0 mio. kr. Overskuddet udgør dermed 1,4 % af sektorens omsætning på rammeaftaleområdet og tilgår Specialsektorens hensatte overskud fra tidligere år. Total merforbrug KR 1-115 (+) angiver et mindreforbrug, (-) angiver et merforbrug Med henblik på at imødegå det tilbagestående merforbrug på 115 mio. kr. besluttede Forretningsudvalget den 8. juni, at realisere omfattende besparelser i 2015 (kaldet 115-planen ). Dels bestod planen i reduktioner på 38 mio. kr. over forskellige dele af driftsbudgettet og dels 77 mio. kr. på anlægsbudgettet. Samlet set en besparelse på Den samlede omsætning for alle Specialsektorens omsætningsområder lyder i 2015 på 765,4 mio. kr. Specialsektorens ledelse vurderer samlet set, at årsresultatet er tilfredsstillende. Mange af sektorens tilbud oplever et højt aktivitetsniveau. Enkelte tilbud har dog ikke kunnet opnå den budgetterede belægning. Der bør være særligt fokus på: Side 9
- Rehabiliteringscenter Strandgården, der i 2015 har oplevet et svingende aktivitetsniveau, hvilket har betydet, at tilbuddet ikke har været økonomisk bæredygtigt. - Den Sikrede Institution Kompasset, som oplevede store udsving i aktiviteten i løbet af 2015 og for året som et hele har haft en aktivitet under de forudsatte 90 %. Det samlede regnskabsresultat tilgår Specialsektorens hensættelser som bestemt af Styringsaftalen. Der sker hensættelser for at sikre stabilitet i taksterne over tid og hensættelserne må endvidere benyttes til effektiviseringstiltag, kvalitetsudvikling eller lignende. Hensættelserne må ikke overstige 5% af bruttoomkostningsbudgettet for rammeaftaletilbuddene. Med hensættelsen af regnskabsoverskuddet for 2015 udgør hensættelserne ved Specialsektorens rammeaftaletilbud 3,5 % af bruttoomkostningsbudgettet. Specialsektoren arbejder for at skabe det bedst mulige grundlag for driften af tilbuddene, så udsving i efterspørgslen kan imødegås. Dette kræver en stor grad af omstillingsparathed på tilbuddene og betyder væsentlige udfordringer i tilbuddenes økonomistyring. 1.1.3 Regional udvikling Regional udvikling udarbejder strategier og indgår samarbejde, der skal støtte og sikre den regionale udvikling. Hovedopgaverne for sektoren er: Vækst og innovation, infrastruktur og mobilitet, uddannelse og kultur, jordforurening og råstofplanlægning. Samlet set var der i 2015 afsat en samlet budgetramme på ca. 323 mio. kr. Den faktiske pris- og lønudvikling i 2015 har vist sig at være markant lavere end forudsat ved budgetlægningen for 2015. På den baggrund har Finansministeriet sænket udgiftslofterne for regionernes driftsudgifter. For Regional udvikling svarer dette til en besparelse på ca. 3 mio. kr. Det samlede regnskab for Regional Udvikling viser samlet set et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på 1,9 mio. kr. kan langt overvejende henføres til interne forskydninger i Regionen vedr. budgetposten til fællesadministration. Det samlede regnskabsresultat holder sig således indenfor det med Regeringen aftalte udgiftsniveau for 2015. Indholdsmæssigt har regnskabsåret været domineret af udarbejdelse af dels den helt nye regionale vækst- og udviklingsstrategi, som vedtoges af Regionsrådet i august, dels forslag til ny råstofplan, som efter et længere forarbejde i 2015, sendtes i høring i marts 2016. Den største udgiftspost er Regionens tilskud til Nordjyllands Trafikselskab. Her svarer regnskabet til det forventede niveau ved budgetlægningen, da eventuelle afvigelser først reguleres i 2017. Side 10
1.1.4 Det samlede resultat Den følgende tabel viser det samlede regnskabsresultatet fordelt på Regionens tre driftsområder. For Sundhedsområdet er opgjort både det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede resultat. Tabel: Samlet resultat (mio. kr.) Regnskab Korrigeret budget Afvigelse Sundhed Drift (excl. korrektion for P/L udvikling) 10.739 10.784 45 Anlæg (ordinær) 162 330 169 Anlæg (kvalitetsfondsprojektet) 189 293 104 Hensættelse til medfinansiering af kvalitetsfondsprojekt 111 111 0 Tilskud fra Kvalitetsonden -454-293 161 Renter 22 45 23 Udgifter i alt 10.770 11.271 501 Finansiering mv. -11.109-11.186-77 Udgiftsbaseret resultat -339 85 424 Omkostningselementer -133-264 -130 Øvrige reguleringer ift. udgiftsresultatet 302 137-165 Omkostningsbaseret resultat -171-42 129 Specialsektoren Omkostninger 688 690 3 Finansiering -698-689 9 Omkostningsbaseret resultat -10 2 12 Anlæg Specialsektoren 18 96 78 Regional udvikling Omkostninger 318 323 5 Finansiering -322-322 0 Omkostningsbaseret resultat (også lig det udgiftsbaserede resultat) -4 1 5 Side 11
1.1.5 Likviditet Ultimo 2015 udgjorde likviditeten ca. 473 mio. kr., hvilket er ca. 127 mio. kr. mere end forventet ved budgetlægningen. Efterfølgende vises en graf for det løbende gennemsnit. Dette skyldes helt overvejende, at udbetalingsanmodningen vedrørende Nyt Aalborg Universitetshospital er godkendt i efteråret 2015, og der dermed er frigivet midler fra hensættelsen til projektet. Der vil være finansiering til projektet fremadrettet enten i form af forbrug fra hensættelsen, lånoptag eller udbetalinger fra Regeringens kvalitetsfond. Der er hævet midler i august, november og december måned. Mio.kr. Gennemsnitlig likviditet over 365 dage (2014/2015) 1.000 900 800 700 600 500 Jan 14 Feb 14 Mar 14 Apr 14 Maj 14 Jun 14 Jul 14 Aug 14 Sep 14 Okt 14 Nov 14 Dec 14 Jan 15 Feb 15 Mar 15 Apr 15 Maj 15 Jun 15 Jul 15 Aug 15 Sep 15 Okt 15 Nov 15 Måned Figur: Gennemsnitlig løbende likviditet for 2015 (mio. kr.) Dec 15 Fra januar til udgangen af juni blev A-skatterne trukket på Regionens konti den sidste hverdag i måneden i modsætning til tidligere, hvor det var den første hverdag i den nye måned. For s vedkommende drejer det sig om ca. 170 mio.kr. I december er afholdt a conto udgifter vedrørende mellemregional afregning (behandling af nordjyske patienter på andre regioners sygehuse) for hele 2015 med godt 300 mio.kr. Udgiften har været budgetteret fordelt over året. Herudover har Regionen i 2015 optaget lån til refinansiering af afdrag på lån på 50% af den budgetterede udgift. Figuren viser den reelle udvikling i likviditeten sammenlignet med det budgetterede niveau. Mio.kr. 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0 Likviditetsbudget / reel likviditet 2015 s likviditet efter kassekreditreglen skal også opgøres på baggrund af indbyggerantal. En nødvendig beholdning anses for, at være minimum 1.000 kr. pr. indbygger. Den gennemsnitlige beholdning pr. ultimo december 2015 er på 1.200 kr., hvilket svarer til et fald på 89 kr. pr. indbygger i løbet af 2015. 1.1.6 Omkostningsregnskab aflægger regnskab efter såvel udgiftsbaserede som omkostningsbaserede principper. Det udgiftsbaserede regnskab tager udgangspunkt i, at transaktioner bliver driftsført på det tidspunkt, hvor udbetalinger og indbetalinger finder sted. Regnskabet viser således ind- og udbetalinger i perioden uanset forbrug og indtjening. I det omkostningsbaserede regnskab bliver transaktioner derimod driftsført, når omkostningerne opstår, det vil fx sige, når man tager af sit lager, når man hensætter pensionsmidler til tjenestemænd, når man optjener feriepenge, og når man anvender sit apparatur. Regnskabet viser således periodens faktiske forbrug uanset betalingstidspunkt. -200,0-400,0 Budget Beholdning Figur: Udvikling i Regionens samlede likviditet 2015 (mio. kr.) Herudover opgøres likviditeten som et løbende gennemsnit over 365 dage, kaldet kassekreditreglen. Side 12 Regionen er, jævnfør den gældende lovgivning, forpligtet til at aflægge regnskab efter omkostningsbaserede principper. For Sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde gælder det imidlertid, at Regionens finansiering og dermed den økonomiske ramme, som Regionen er tildelt i Økonomiaftalen, opgøres efter udgiftsbaserede principper. Derfor er den økonomiske styring som udgangspunkt tilrette-
lagt efter udgiftsbaserede principper og der indgår derfor også udgiftsbaserede opgørelser i regnskabet. De regnskabstal for Sundhedsområdet, som er nævnt tidligere i årsberetningen er således opgjort efter udgiftsbaserede principper. For det regionale udviklingsområde er der kun marginal forskel mellem de to principper, da omkostningselementerne andrager et meget begrænset omfang. I den følgende tabel opgøres indledningsvis det udgiftsbaserede resultat på Sundhedsområdet (sammenhæng mellem udgifter og finansiering) og dernæst vises sammenhængen til det omkostningsbaserede resultat. Tabel: Opgørelse af omkostningsregnskab (mio. kr.) Regnskab Udgifter 10.770 Finansiering -11.109 Udgiftsresultat i alt -339 Aktivering af ordinær anlæg -154 Aktivering af anlæg ved kvalitetsfondsprojekt -189 Afskrivninger 370 Pensionshensættelser 30 Udbetalte tjenestemandspensioner -58 Afvikling af leasinggæld -71 Øvrige omkostningselementer -62 Øvrige reguleringer ift. det udgiftsbaserede resultat Lånoptagelse 45 Afdrag på lån -86 Hensættelse til kvalitetsfondsprojekt -111 Frigivelse af midler vedr. kvalitetsfondsprojekt 454 Omkostningsresultat i alt -171 Underskud er angivet med (+) og overskud med (-) I det omkostningsbaserede resultat i oversigten indgår såvel afdrag på lån som hensættelse til kvalitetsfondsprojekt. Herudover indregnes reguleringer i forhold til lånoptag, afdrag på lån mv., som ikke indgår i opgørelsen af det omkostningsbaserede resultat. Sammenholdes omkostningsregnskabet med finansieringen ses et overskud på 171 mio. kr. 1.1.7 Personaleoversigt Nedenfor er præsenteret et sammendrag af Regionens personale oversigt for 2015. En mere uddybende version kan findes i regnskabets bemærkningsdel. Regionens samlede antal årsværk i 2015 andrager ca. 12.446. Senere på året vil Regionens personaleårsberetning ( Personale i tal ) blive præsenteret. Heri indgår nærmere analyser af udvikling, sammensætning mv. i relation til Regionens personale. Tabel: Sammenfatning af personaleoversigt 2015 SUNDHEDSOMRÅDET Årsværk Aalborg Universitetshospital 5.914 Sygehus Vendsyssel 1.660 Sygehus Thy/Mors 715 Psykiatrien i 1.110 Øvrige enheder på Sundhedsområdet 1.047 Sundhedsområdet i alt 10.445 SPECIALSEKTOREN Sektorens institutioner i alt 1.365 FÆLLES FORMÅL OG ADMINISTRATION Regionens fællesadministration i alt 635 incl. fagforvaltninger for specialsektor og regional udvikling Opgørelsen af det omkostningsbaserede regnskabsresultat indebærer blandt andet, at anlægsudgiften er erstattet af afskrivninger og pensionsudbetalingerne er erstattet af hensættelser til fremtidige pensioner. Side 13
1.2 Indsatsområder i 2015 Nedenfor præsenteres et udvalg af Regionens væsentligste indsatsområder og aktiviteter i 2015. 1.2.1 Fokus og fornyelse Fokus og Fornyelse er overskriften på en større forandringsproces i, som tog sine indledende skridt i sidste halvår af 2015. Fokus og Fornyelse angår dels Regionens administrative organisering og dels måden, hvorpå der arbejdes og samarbejdes på de samlede regionale arbejdspladser. Formålet er at forbedre Regionens evne til at omsætte mål til resultater, at skabe en mere effektiv administration og at skabe en arbejdsform, der hviler på løbende forbedringer, som følges løbende ved hjælp af data. I 2015 handlede Fokus og Fornyelse primært om rammer og strukturer på det administrative område. De administrative afdelinger Primær Sundhed og Sundhed, Planlægning og Kvalitet samledes i den ny afdeling Patientforløb for at styrke sammenhængen mellem kommuner, praksisområdet og sygehuse/hospitaler. BI-enheden (med specialisering i data) og Forbedringsorganisationen blev etableret for at fremme og understøtte de nye arbejdsformer. Antallet af ledere blev reduceret, og mødestrukturen i de tværgående ledelsesfora blev fornyet bl.a. med vægt på, at trække hospitaler og sygehuse tættere på Direktionen. En effektivisering af mødeforbruget på 25% blev desuden igangsat bl.a. ved hjælp af et SMARTkoncept for møder og et fokus på kortere dagsordner og bilag, mere anvendelse af videomøder o.l. Indsatsen fortsætter i 2016, hvor der også åbnes op for de næste faser af Fokus og Fornyelse: Fokus: At prioritere, skære fra og forenkle aktiviteter og mål, så det der er vigtigst er tydeligt, og ressourcerne anvendes der, hvor de giver størst værdi for patienter og borgere. Fornyelse: At udbrede forbedringsarbejdet på regionens arbejdspladser; Der arbejdes efter fælles, tydelige mål på alle niveauer, som følges ved hjælp af data og tavler, og alle - ledere såvel som medarbejdere - bidrager til løbende forbedringer i en åben læringskultur. s nye organisering efter implementering af Fokus og Fornyelse Side 14
1.2.2 Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2015 til 2020 Plan for sygehuse og speciallægepraksis omfatter planlægningsgrundlaget for regionens sygehuse samt aktiviteten på speciallægepraksisområdet i. Planen er vedtaget i juni 2015 og gælder 2015-2020. De strukturelle ændringer af sygehusstrukturen samt aktivitetstilpasninger, som er indeholdt i planen, er for hovedparten gennemført frem mod januar 2016. Herunder lukningen af sygehusmatriklen i Dronninglund samt Nykøbing, Mors. 1.2.3 Status for ventetid og udredningsret Udredningsret og ventetider til operation er centrale og prioriterede emner på Sundhedsområdet. Udredningsretten blev indført i september 2013, og omfatter en rettighed for patienterne til udredning inden for 30 dage. har i 2015 fortsat indsatsen med henblik på at sikre, at en højere andel af patienterne tilbydes udredning inden for 30 dage. Dette er blandt andet sket ved at øge Regionens diagnostiske kapacitet, men også gennem et fokus på arbejdstilrettelæggelse og opgaveglidning i de enkelte specialer. Planen indeholder endvidere en række faglige anbefalinger for udviklingen af patientforløb, der vil skulle implementeres løbende i perioden. De centrale elementer i anbefalingerne er bl.a.: - Fortsat fokus på at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. - Fokus på øget inddragelse af patienter og pårørende. - Iværksættelse af flere processer med henblik på at sikre den rette arbejdsdeling og det rette samarbejde mellem almen praksis, sygehusene og speciallægepraksis. - Udvikling af patientforløbene og aktivitetsplanlægningen med henblik på at sikre omlægning fra akut til planlagt behandling samt behandling under indlæggelse til ambulant behandling. - Ensretning af patientforløbene med henblik på at sikre samme høje faglige kvalitet i hele Regionen. Udredningsretten monitoreres både nationalt og regionalt og måles på andelen af patienter, der tilbydes udredning inden for 30 dage. Andelen af udredte inden for 30 dage er steget fra 2014 til 2015, men status er fortsat, at for få patienter udredes på Regionens egne sygehuse, samt at Regionen har haft behov for aftaler med private aktører for at sikre udredning inden for 30 dage. Ventetider til operation monitoreres som erfarede ventetider for de patienter, der har gennemgået en operation. I 2015 har Regionens sygehuse arbejdet med forskellige tiltag med henblik på at nedbringe ventetid til operation. Udviklingen fra 2014 til 2015 viser en mindre fremgang, men samtidig at der fortsat er behov for en betydelig indsats for at sikre lavere ventetider til operation. Forbedringer i relation til såvel udredningsret som ventetider er i Budgetaftalen for 2016 fremhævet som en del af Regionens KPI er (centrale styringsmål). 1.2.4 Lægedækning på praksisområdet Lægedækning indenfor almen praksis området har gennem flere år været en udfordring i, men også i flere af de øvrige regioner. Udfordringerne ses mange steder i Regionen. har i flere situationer deltaget aktivt i forhold til at understøtte rekruttering af nye læger til Regionen i løbet af 2015. Side 15 Der er i Sundhedsloven nu fastsat regler, der skal give regionerne nye muligheder for at sikre læge-
dækningen. Disse regler har haft virkning fra 1. september 2014 og giver mulighed for via udbud at bruge andre private aktører til at levere almen praksis lægeydelser i områder, hvor det ikke har været muligt at afsætte ledige kapaciteter til nye læger. De private aktører skal levere lægeydelser på samme måde som praktiserende læger efter overenskomst. har i 2015 arbejdet med at planlægge et udbud på området i forhold til de lægepraksis, der drives som regionsklinikker, eller hvor det kan forudses, at praksis ikke kan afsættes til nye læger. Der er op til flere klinikker der ved udgangen af 2015 er sat i udbud og bliver drevet af private aktører. styrket samarbejdet med patienter og pårørende med etableringen af Center for Pårørende. Behandlingstilbuddet OPUS, der har fokus på tidlig opsporing og intervention over for unge med skizofreni, blev etableret i 2012 dækkende Aalborgområdet. OPUS er i 2015 udbredt til hele Regionen, hvorved der er sikret målgruppen lige adgang til tilbud i hele Regionen. Endelig er der i 2015 sket en styrkelse af forskningsindsatsen i Psykiatrien. Dels via generel støtte for de forskningsaktiviteter, der udspringer af Psykiatriens nye forskningsstrategi for 2015-2020, dels gennem etablering af et professorat i psykofarmakologi. For at sikre lægedækningen i Hjørring, Øster Jølby, Hundborg har Regionen desuden i 2015 oprettet tre midlertidige lægetilbud, der skal fungere indtil et udbud er gennemført. 1.2.5 Indsatser på psykiatriområdet Psykiatrien har i 2015 haft fokus på udvikling og implementering af initiativer med henblik på at leve op til de forbedrede patientrettigheder. Psykiatriske patienter har nu ret til udredning inden for 30 dage og tilbud om behandling inden for 30 henholdsvis 60 dage afhængig af sygdommens sværhedsgrad. Ved udgangen af 2015 er status, at udrednings- og behandlingsretten overholdes inden for visse, men ikke alle, områder i det voksenpsykiatriske speciale, og at det børne- og ungdomspsykiatriske speciale har en særlig udfordring i at overholde udredningsretten. Det vil også i 2016 være et prioriteret fokusområde at sikre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Psykiatrien har også i 2015 haft fokus på at reducere anvendelsen af tvang med henblik på indfrielse af det nationale mål om en halvering af brugen af tvang i 2020. Indsatserne er og har været mange, heriblandt forsøg med bæltefrit afsnit, kompetenceudvikling, etablering af bedre fysiske rammer samt mulighed for øget fysisk aktivitet. De foreløbige resultater viser, at Psykiatrien er på rette vej. Inddragelse af patienter og pårørende er med til at skabe god kvalitet i behandlingen og forbedre den samlede behandlingsindsats. Psykiatrien har i 2015 1.2.6 Den præhospitale indsats For det præhospitale område medførte 2015 opstart for ny kontrakt for ambulancetjenesten og øvrige præhospitale enheder. Det har betydet, at Falck har placeret ambulancer flere steder i Regionen end tidligere, ligesom de nuværende øvrige præhospitale enheder fortsætter i samme form. Som følge af placeringen af ambulanceberedskab i Hals er åbningstiden for akutbilen i Hals dog ændret. Akutbilen i Skagen er i drift i sommermånederne. 2015 blev ligeledes året, hvor de elektroniske ambulancejournaler holdt sit indtog i ambulancerne over hele landet. I har de elektroniske ambulancejournaler været i brug i en årrække. Karby, Øster Hurup/Als og Aalbæk fik i 2015 etableret 1-1-2 akuthjælperordninger som de sidste ordninger i. 1.2.7 Fortsat omlægning til mere ambulant aktivitet På Regionens sygehuse arbejdes der kontinuerligt på at tilbyde patienterne de mest hensigtsmæssige patientforløb og i den rigtige udstrækning. Et væsentligt element heri er det arbejde, der sker for at omlægge aktiviteten fra såvel akut til planlagt behandling og fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling. Denne omlægning har været i fokus i alle regioner gennem de seneste år. Det er bl.a. en forudsætning i forbindelse med nyt sygehusbyggeri, at der sker en betydelig omlægning fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling. Side 16
16 14 12 10 8 6 4 2 0 For at understøtte udviklingen er der igangsat og planlagt flere initiativer. Blandt andet skal sygehusene justere og udvikle profilen i de diagnostiske centre, der udarbejdes model for gennemgang af specialer med henblik på at sikre den korrekte kapacitetsudnyttelse, ligesom der er planlagt et styrket set-up omkring visitationen af akutte henvendelser. Som et element heri kan patienterne tilbydes et subakut ambulant tilbud som alternativ til akut indlæggelse. 1.2.8 Arbejdsmiljø og sygefravær Nedbringelse af sygefravær har i 2015 været et helt centralt indsatsområde. Målsætningen i budgetforliget for 2015 var at nedbringe sygefraværet med i gennemsnit én dag pr. medarbejder fra 11,3 (2013) til 10,3 dage, svarende til frigivelse af 25 mio. kr. Ved udgangen af december 2015 var det gennemsnitlige sygefravær nedbragt til 10,7 dage. Den følgende figur viser udviklingen indenfor de enkelte sektorer. Udvikling i antal sygedage 2013 2014 2015 Indsatsen har været centreret om fem fokusområder, der er blevet arbejdet ud fra på alle regionens arbejdspladser. Der er bl.a. udviklet og indført en tværgående struktur for sygefraværshåndtering af både kort- og langtidsfravær. Ligeledes har kompetenceudvikling af lederne og MED-medlemmer i håndtering af sygefravær været et afgørende tiltag. Målet for 2015 videreføres i 2016. 1.2.9 Universitetshospital og forskning I 2015 er der arbejdet udvikling af den lægevidenskabelige kandidatuddannelse. Målet er, i samarbejde med Aalborg Universitet, at hæve antallet af studerende på uddannelsen til et årligt optag på 150 studerende. I 2015 har Regionen ansat 7 nye professorer. En revideret professoraftale vil blive endelig færdiggjort primo 2016. Herefter forestår særligt udpegning af koordinerende klinikprofessorer, der bl.a. gerne skulle give forskningen en stærkere stemme i klinikledelserne og dermed på sigt styrke forskningen. Samarbejdet mellem Aalborg UH og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), AAU er i årets løb blevet styrket på en række fronter, herunder: - Forskningsstøtteheden ved Aalborg UH og administrationen på Klinisk Institut har fået plads dør om dør i Forskningens Hus med tættere koordinering mellem hospital og universitet til følge. - Der er opstået nye forskningsenheder, som går på tværs af hospital og universitet, bl.a. Forskningsenheden for Præhospital og Akutmedicin. - Øvrige samarbejdsaftaler er blevet færdigforhandlet, bl.a. retningslinjer for hjemtagning af eksterne midler til projekter, som går på tværs af Aalborg UH og SUND-fakultetet. - Der har i 2015 været løbende samarbejde mellem Aalborg UH og SUND-fakultetet på AAU omkring de kommende byggerier i Aalborg Øst. 1.2.10 Patienttilfredshed Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er en årlig spørgeskemaundersøgelse der belyser patienternes oplevelser under indlæggelser og behandling på Regionens sygehuse. Resultaterne af LUP viser, at tilfredsheden med behandlingen på Regionens sygehuse generelt er stor blandt patienterne. Langt størstedelen af patienterne i har et positivt samlet indtryk af deres indlæggelser og ambulante besøg. Især er der meget stor tilfredshed med personalet og med den pleje og behandling patienterne modtager. Undersøgelsen viser dog samtidig, at der på nogle områder er potentiale for forbedringer. Resultaterne peger, for de somatiske patienter, især på mulighed Side 17
for forbedring vedr. information om medicin og bivirkninger af medicin, samt vedr. inddragelse af patienter og pårørende. For indlagte psykiatriske patienter er kendskabet til egen behandlingsplan et af de punkter der kan forbedres. Alle undersøgelsens resultater indgår i s fortsatte arbejde med fokus på kvalitet og positive patientoplevelser. 1.2.11 Patientens team Patientens team er en helt central samarbejds- og organiseringsform på Sundhedsområdet, der skal sikre at: 1. Patienten bliver inddraget. 2. Patienten oplever sit patientforløb som et koordineret og sammenhængende forløb. I 2015 der været fokus på øget dialog og inddragelse af patienter og pårørende, samt at alle patienter får en behandlingsansvarlig læge. Patientens team og den behandlingsansvarlige læge skal være med til at sikre sammenhæng, kvalitet og patientsikkerhed i behandlingsforløbene. Det er en måde at tilføre yderligere værdi til de mange allerede veltilrettelagte og velfungerende patientforløb, fordi patienter og pårørende bliver en aktiv partner ind i teamet. Midlerne er udmøntet på aktiviteter, der primært understøtter forretnings- og arbejdsgange på itsystemer, der er omfattet i Den kliniske itarbejdsplads. Først og fremmest videreudviklingsprojekter på Regionens elektroniske patientjournal (EPJ) samt bookingsystemet Bookplan, der blev taget i anvendelse i 2015. Endvidere kan nævnes udbud på Medicinsystemet. I 2015 har der igen været fokus på den såkaldte dybde- og breddeimplementering i eksisterende itløsninger, og målrettede indsatser har givet mærkbar effekt på nedbringelse af svartider i bl.a. EPJ en. Desuden er der i IT-regi etableret et kursusforløb i Digital Ledelse for at sikre, at løsningerne via ledelsesfokus forankres endnu bedre i klinikken. Sikker og stabil drift er det andet kerneområde, hvor it-budgettet i 2015 blev udmøntet. Her kan nævnes understøttelse af løsninger omkring Effektiv System Adgang (ESA) samt sikkerhedsløsninger. Det voksende behov for strategisk lagring af data samt hurtigt og stabilt netværk er endvidere blevet honoreret. 1.2.13 Universitetshospital i Aalborg Øst I foråret 2015 var der licitationer på henholdsvis den største entreprise på byggeriet, støbning af råhuset, samt byggepladsentreprisen. Støbning af råhuset gik i gang i august 2015, og byggepladsen er blevet indrettet med blandt andet miljøstation, lysmaster, opsætning af kraner mv. I 2016 fortsætter udviklingsarbejdet, idet hospitalerne har igangsat flere nye udviklingsprojekter med henblik på at sikre en fuld implementering af Patientens team og behandlingsansvarlig læge i 2017. 1.2.12 Indsatser på IT-området Regionens centrale it-indsatser er forankret i IT, hvor der i 2015 blev omsat ca. 240 mio. kr. (incl. anlægsmidler). Der er flyttet flere entreprenører og rådgivere ind i Hospitalsbyen. I et tidligere kornlager er der indrettet mock up hal med blandt andet modeller af en patient- og operationsstue, hvor der kan opsættes prøveopstillinger i. I løbet af 2015 har der været fokus på udarbejdelse af projektforslag for delprojekt C og D i samarbejde med Aalborg Universitetshospitals ledere og medarbejdere. I projektforslagene beskrives bestykning og indretning af rum på det nye universitetshospital. Delprojekt C omfatter behandlingsbygningen og Akutmodtagelsen (FAM), og delprojekt D omfatter Side 18
hospitalets foyer, bygninger til ambulatorier, intensiv samt børn og unge. Nedenstående tabel viser det forventede investeringsforløb for den kvalitetsfondsfinansierede del af NAU. Kvalitetsfondsprojektet NAU Før 2016 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Investeringsforløb (mio. kr. - 2009 p/l) 438 308 940 980 880 554 4.100 Herudover har Regionen afsat midler til egenfinansiering af en række servicefunktioner samt udflytning af psykiatri og onkologi. Til psykiatrien har Regionen også modtaget satspuljemidler fra Staten, og Aalborg Universitet forventer at bygge et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet i tilknytning til NAU. Det var en vigtig milepæl, da alle de regionale sociale tilbud blev regodkendt i efteråret 2015 og dermed fik tilsynets kvalitetsstempel. Tilsynsbesøgene har bekræftet, at tilbuddene leverer høj kvalitet til borgerne, og at der på det enkelte tilbud er god sammenhæng mellem budgettet og målgruppens behov. Specialsektoren arbejder fortsat målrettet på at fastholde den høje kvalitet og på at udvikle de regionale tilbud, så de adresserer de kommunale ønsker, behov og forventninger. 1.2.15 Samarbejde med frivillige på Specialsektorens tilbud I er det afgørende, at borgerne, der benytter Specialsektorens tilbud, har en god og meningsfuld tilværelse, og at de oplever inklusion og medborgerskab i det omkringliggende samfund. Borgere med særlige behov for hjælp og støtte skal som alle andre have mulighed for at indgå i fællesskaber med andre mennesker. ønsker at give de nordjyske borgere mulighed for at være med til at gøre en positiv forskel for medborgere, som har behov for særlig hjælp og støtte for at mestre livet. Regionen tror på, at et samarbejde mellem tilbuddene, borgerne, der benytter dem, og de frivillige er udviklende for alle parter, når de rette rammer for samarbejdet sikres. Byggepladsen ved NAU, marts 2016 1.2.14 Regodkendelse af de regionale sociale tilbud I 2015 har der været stort fokus på det nye socialtilsyn og regodkendelsen af Specialsektorens sociale tilbud. Det har været et langt forløb og et grundigt eftersyn. Tilbuddene og administrationen har gjort en stor indsats for at beskrive de indsatser, de regionale tilbud leverer, og dermed gøre klar til regodkendelserne. Regionen har derfor i 2015 udarbejdet en frivillighedspolitik, der byder civilsamfundet inden for i de regionale tilbud og som sætter retning og rammer for samspilet med de frivillige. Der er i politikken lagt vægt på, at de frivillige er et supplement til ikke en erstatning for de professionelle medarbejdere. Indtil 2014 varetog Regionen selv tilsynet med de regionale sociale tilbud. Med Tilsynsreformen blev der fra den 1. januar 2014 lagt nye spor på det sociale område ved at indføre et uafhængigt tilsyn, der stiller høje centralt fastsatte krav til tilbuddene. Det nye tilsyn har haft til opgave at vurdere, om de enkelte tilbud har den fornødne kvalitet og lever op til de nationale kvalitetsstandarder på området. Side 19
1.2.16 Ny regional vækst- og udviklingsstrategi Den 25. august 2015 vedtog Regionsrådet en ny regional vækst- og udviklingsstrategi. Strategien, som hedder "Mulighedernes Nordjylland: Regional Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2018", lægger den kurs, som Regionsrådet de kommende år vil følge, når der træffes politiske beslutninger om alt lige fra uddannelse, erhvervsudvikling og trafik til kultur og miljø. Nordjylland er i 2020 anerkendt for sin unikke evne til at skabe bæredygtig vækst, sammenhæng og balance i hele regionen og for i høj grad at have udnyttet globaliseringens muligheder og de regionale styrkepositioner Nordjyllands skal nå sine mål gennem internationalt udsyn, åbenhed og samarbejde og skal vise vilje til at gå nye veje og afprøve innovative ideer og løsninger til gavn for regionens borgere og virksomheder. Vision for Nordjyllands vækst og udvikling, REVUS Omdrejningspunktet i strategien er tre indsatsområder, som tager afsæt i Nordjyllands særlige udfordringer og muligheder. Initiativer på disse indsatsområder skal bidrage til at skabe vækst og udvikling i regionen. Det gælder både initiativer fra Regionsrådet og Vækstforum samt initiativer, som igangsættes sammen med kommunerne og andre aktører i Nordjylland. De tre indsatsområder er: Et sammenhængende Nordjylland; Et Nordjylland i vækst; Et attraktivt Nordjylland. Med Regionsrådets vedtagelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, blev der sat punktum i en omfattende strategiproces med involvering af bl.a. de nordjyske kommuner, virksomheder og videninstitutioner samt med aktiviteter for regionens unge og offentlige høringsmøder for alle borgere. Regionsrådets mål med den brede involvering har været at gøre den nye strategi til hele Nordjyllands strategi. Dermed er der skabt et solidt fundament for de kommende års konkrete indsatser for vækst og udvikling i Nordjylland. 1.2.17 Solid jobskabelse i Nordjylland Regionsrådet og Vækstforums strategiske fokus på udvikling af globalt konkurrencedygtige virksomheder, kvalificeret arbejdskraft samt fastholdelse og skabelse af arbejdspladser har været et vigtigt værktøj til at få Nordjylland godt igennem de senere års globale krise. En analyse fra Danske Regioner fra april 2015 viste således, at der fra 2010 til 2013 er skabt flere arbejdspladser i Nordjylland end der er forsvundet. Nærmere bestemt er der tale om en nettovækst på 1.069 job omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Det er en positiv udvikling, som kun ses bedre i Region Hovedstaden, hvorimod landets øvrige regioner alle har tabt flere job, end de har skabt i perioden. Et yderligere tegn på at Nordjylland for alvor er ved at lægge den globale krise bag sig er, at den positive jobvækst er forankret i hele regionen. Det er således ikke kun vækstlokomotivet Aalborg, som trækker fremgangen. Over halvdelen af de nordjyske kommuner kan vise fremgang i antallet af arbejdspladser fra 2010 til 2013 herunder Hjørring, Frederikshavn, Læsø, Mariagerfjord og Thisted. Et vigtigt bidrag til den positive udvikling har været det brede samarbejde mellem Regionsrådet, Vækstforum, kommunerne, Væksthus Nordjylland og de kommunale erhvervskontorer m.fl. som har resulteret i udviklingsprojekter, der imødekommer virksomhedernes behov. Side 20
2 Ledelsens regnskabserklæring (sammendrag) Side 21
3 Revisionserklæring DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til Regionsrådet i Vi har revideret årsregnskabet for for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015. Årsregnskabet jf. siderne 27 42 i Regionens årsberetning for 2015 og siderne 9 15, 77 81, 85 90, 102 103, 108, 117 121, 128, 131, 134 og 140 162 i Bemærkninger m.v. Regnskab 2015 omfatter anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og obligatoriske oversigter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (med følgende hovedtal): Resultatopgørelse, (omkostningsbaseret), mio. kr. Driftsresultat før finansieringsindtægter Finansieringsindtægter Driftsresultat Regnskab 2014-11.224,2 11.157,9-66,3 Regnskab 2015-11.287,2 11.472,0 184,8 Balance, mio. kr. Ultimo 2014 Ultimo 2015 Aktiver Egenkapital Positive tal = overskud/tilgodehavender. Negative tal = underskud/gæld. 7.340,5-166,5 7.275,3-2,0 Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, regionsrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, jf. lov om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), og regionens revisionsregulativ. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for regionens udarbejdelse af et årsregnskab. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af regionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Side 22
Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, regionsrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om regionernes budget - og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, regionrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Regionen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om regionens budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. medtaget det regionsrådet godkendte resultatbudget for 2015 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2015. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Aalborg, den 15. juni 2016 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Torben Rohde Pedersen Statsautoriseret revisor Jan Hansen Registreret revisor Side 23
4 Udviklingstendenser Nedenfor vises udviklingen i regnskabsresultatet fra 2012 til 2015 samt det vedtagne budget for 2016. Der vil efterfølgende blive knyttet kommentarer udviklingstendenserne. Alle tal er omregnet til 2015 pris- og lønniveau. Det skal bemærkes, at der ikke er korrigeret for opgavejusteringer som følge af lovændringer. 4.1 Sundhedsområdet Udvikling 2012-2015 og budget 2016 Regnskabsår Budget Forskel i Forskel i Mio.kr. 2012 2013 2014 2015 2016 pct. pct. Pris- og lønniveau = 2015 P/L = 2015 2012-2015 2014-2015 Sundhedsområdet Driftsenheder 6.405 6.526 6.651 7.108 6.816 9,88 6,86 Aalborg Universitetshospital 4.329 4.404 4.513 4.936 4.718 12,30 9,37 Sygehus Vendsyssel 1.036 1.051 1.048 1.065 1.015 2,64 1,59 Sygehus Thy/Mors 434 451 457 455 435 4,59-0,45 Psykiatrien i 604 620 633 652 649 7,27 2,98 Tværgående drift 645 649 631 667 692 3,24 5,79 Samhandel og privatområdet 668 681 668 88 89-655,78-86,78 Fællesudgifter, projekter og puljer 393 406 320 349 698-12,66 9,02 Primær sundhed (sygesikring) 2.067 2.021 2.049 2.143 2.168 3,54 4,59 - Almen læger m.v. 1.194 1.170 1.172 1.209 1.244 1,25 3,10 - Medicin 579 569 604 642 642 9,82 6,18 - Øvrig sygesikring 295 283 272 293 282-0,77 7,45 Central og Fællesadministration 425 441 421 407 376-4,46-3,45 Driftsudgifter i alt 10.603 10.723 10.740 10.762 10.838 1,47 0,20 Anlæg 418 221 178 162 200-158,34-8,88 Drifts- og anlægsudgifter i alt 11.021 10.944 10.918 10.923 11.039-0,90 0,05 Finansiering -10.987-11.090-11.004-11.150-11.194 1,46 1,33 Hensat vedr. Kvalitetsfondsprojekt * 110 112 112 111 111 Forbrug vedr. Kvalitetsfondsprojekt 53 98 128 189 335 Frigivelse af Kvalitetsfondsmidler * 0 0 0-454 -335 Afdrag og lånoptagelse * -61 25 31 41 24 Udgiftsbaseret resultat 137 89 185-339 -20 Omkostninger -342-67 -8-133 -284 Omkostningsbaseret resultat -205 22 177-473 -305 * Posterne indgår ikke i resultatopgørelsen. Side 24
Regnskabsresultatet for 2015 på Sundhedsområdets drift viser en stigning fra 2014 på ca. 20 mio. kr. Stigningen kan hovedsageligt forklares ved de følgende (modsatrettede) forhold: Forklaring på fald fra 2014 til 2015 Regionens nettorenteudgifter er faldet med ca. 20 mio. kr. fra 2014 til 2015. Forklaring på vækst fra 2014 til 2015 Økonomiaftalen for 2015 gav som udgangspunkt et løft på ca. 100 mio. kr. til sygehusområdet. Opdateringen af fordeling af bloktilskud og kommunal medfinansiering betød imidlertid, at der blev omfordelt ca. 55 mio. kr. fra til de øvrige regioner. Samlet set gav Økonomiaftalen således et løft på ca. 45 mio. kr. til sygehusområdet Zoomes der ind på udviklingen på de enkelte driftsområder fra 2014 til 2015 er det tydeligt, at der er brugt markant flere midler på sygehusområdet. Den væsentligste del af stigningen skyldes, at budgetansvaret for patienter behandlet i andre regioner i 2015 er flyttet til sygehusene. Disse udgifter har tidligere været afholdt af centrale konti. Herudover gælder det, at de somatiske sygehuse i 2015 overskrider budgetterne med knap 30 mio. kr. I Økonomiaftalen med Regeringen var der forudsat et niveau for udgifter til sygesikringsmedicin i 2015 på 556 mio. kr. - og dermed et betydeligt fald i forhold til 2014. Regnskabet viser imidlertid et forbrug på 642 mio. kr. Allerede i starten af året kunne der konstateres et betydeligt merforbrug på området, hvorfor Regionsrådet valgte at iværksætte en omfattende spareplan. Driftsudgifterne i budget 2016 ligger ca. 80 mio. kr. over regnskabsresultatet for 2015. Det skal særligt ses i lyset af den realvækst, der er aftalt i Økonomiaftalen for 2016. I stigningen indgår også de økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreændringer, hvilket i nogen grad vanskeliggør sammenligninger mellem årene. I forhold til anlægsområdet er der anvendt færre midler i 2015 end i de tidligere år. Regionsrådet besluttede således i starten af året som led i spareplanen på Sundhedsområdet valgte at stoppe/udskyde en række anlægsprojekter. Det betyder også, at der overføres ca. 120 mio. kr. til 2016. Det samlede udgiftsbaserede resultat udtrykker forskellen mellem Regionens indtægter og udgifter. Her ses et betydeligt overskud i 2015 mod underskud i de tidligere år. Overskuddet skyldes langt overvejende, at der i 2015 er udmøntet midler fra Kvalitetsfonden til bygning af Nyt Aalborg Universitetshospital. Disse midler modsvarer de anlægsudgifter, der har været i 2015 og tidligere år vedrørende Nyt Aalborg Universitetshospital. Side 25