Program Ca.-tider 9-9.45: Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Læsning og skrivning SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag 10.15-11.25: Situationsdidaktik Refleksion og debat undervejs 2 Skriveøvelse Læsning ALENE Forklar KORT og SKRIFTLIGT dine væsentligste inspirationspunkter som læsekonsulent (fx fra en læseteoretiker som Bråten, Arnbak, Mulvad osv., fra en oplevelse eller noget tredje) GRUPPER (vend jer mod de nærmeste) Hvad er læsning? Den vender vi tilbage til 4 5 Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 6 Genrer Jeg stjal en Snickers i 7/11 på vej herover. Jeg var i divamode og havde ingen penge Genrer Biblioteksrykkerne Genrer Genren er en forventning, en læsemådeog noget i teksten Glem genrepædagogik Motiverogintentioner i tekster (Berge, 2013) Møde og afprøve varierede skrive-og læseopgaveri forskellige genrer inden for faget I meningsfulde situationer Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 7 Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 8 9 1
Den gamle læseformel Læsning = Afkodning x Sprogforståelse (Goughog Turner, 1986) En ny læseformel Stationsforstanderen skiftede frakke til toget Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt (Bundsgaard 2010) Bundsgaards læseformel (2010) Forlæsning: Situation, forventning sprog, kommunikationssituation, tema, genre Aflæsning: Afkodning Medlæsning: Ordbilleder: Sofie Ordforståelse: Tagetage, or-dfors-tå-else Tekstforståelse: Syntaks, genregenkendelse Scenarieforståelse:Danne et scenarie Kontekst:Afgørende for læsning Læseform/-måde:Studerende vs. erfaren lærer vs. privatperson Eget projekt: Vilje 10 11 12 Bundsgaards læseformel (2010) Forlæsning: Situation, forventning sprog, kommunikationssituation, tema, genre Aflæsning: Afkodning Medlæsning: Ordbilleder: Sofie Ordforståelse: Tagetage, or-dfors-tå-else Tekstforståelse: Syntaks, genregenkendelse Scenarieforståelse: Danne et scenarie Kontekst:Afgørende for læsning Læseform/-måde:Studerende vs. erfaren lærer vs. privatperson Eget projekt: Vilje Faglighed Vend jer mod de nærmeste Definer begrebet faglighed Faglighed er noget man gør Stationsforstanderen skiftede frakke til toget Videnskabsfag: Fx Litteraturhistorie Undervisningsfag: Fx dansk Hverdagsdomæne: Eleverne 13 14 15 Faglighed Læreren har en professionaliseret faglighed Eleverne møder faget fra deres hverdagsperspektiv «Katastrofen» Viden- og færdighedsmål efter 9.kl. Afkodning: Komplekse danske og lånte ord Faglig læsning Læsning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009) Multimodalitetskompleksitetsreduktion Undervisningsministerieembedsmændbåtnakkerne Faglærernes opgave Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer (Social konstellation, interesse, perspektiv) 16 17 18 2
Faglig skrivning Skrivning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Berge, 2009) Udvikling af fagsprog gennem skrivning: Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) Øget adgang til faget og dets tænkning (Berge, 2009) Faglærernes opgave Faget og dets tænkning Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer Sammentænkningen af læsning og skrivning To dominerende skoler: Den smalle kognitive (fx Elbro, 2001) Fokus på skriftsprog Den brede sociokulturelle (fx Gee, 2007) Et bredt tegnbegreb og kontekst NEJ!!! JA!!! Et sociokulturelt perspektiv på literacy (Barton& Hamilton, 2000) Sammentænkningen af læsning og skrivning Det receptive og det produktive Læsning og skrivning er noget, vi gør I kontekst: Vi læser og skriver ALTID i en påvirkende situation Samme vidensområder Samme kognitive processer 19 20 21 Situation or not to be er kompetencen til at kunne konsumere og producere tegn i forskellige modaliteter, medier og genrer med forståelse af relationerne til og betydningen for og af konteksten (personer, objekter, modsætninger, teknologier osv.), samt evne til forholde sig kritisk hertil og til at handle på baggrund heraf (Bundsgaard, u.å.). Sammentænkningen af læsning, skrivning og handling SITUATIONSBUNDET Læseforståelse og skriveforståelse Performativt begreb 23 24 Læsning og skrivning Fagenes logik, egenart, arbejdsformer, tekster, tænkning, syn på verden, forståelse, identitet (fagenes faglighed) FAGLIG LÆSNING FAGLIG SKRIVNING FAGLÆRERNEskal undervise i læsning og skrivning af FAGENES TEKSTER SITUATIONER Grupper Hvad tænker I om literacy? Skrift vs. tegn Hvad er læsekonsulenternes rolle? Også i forhold til faglærerne LITERACYer det nye sort 25 26 3
Multimodalitet Modaliteter skaber stemning Løvland Visual turn: Vi kommunikerer absolut ikke kun via verbalsprog Multimodalitet MMM s Multimodalitet: Flere modaliteter Modalitet: Billede, lyd, sprog, graf Måde: Måden modaliteten repræsenterer på Modalitet vs. repræsentationsform 28 29 30 Multimodalitet Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Multimodalitet Måden billede er billede på NOT SO BREAKING NEWS 31 32 33 Skrivning - gennemskrivning Artiklen Simon siger til Læsepædagogen: ""Se en so", siger Søren. "Fuck dig", siger Mette. Og så gik de ned til en sø og spiste en is.". I: Læsepædagogen 5/2014 (medsendt) Forenklede Fælles Mål: Sociokulturelle literacy-folk vs. kognitive psykolingvister Læs, forstå og sammenfatvs. Afkodning, ordforståelse og tekstforståelse Fravalg til artiklen Læsekrigen... Grupper Påtag jer synspunktet Hvilke fordele og ulemper er der ved den kognitive tilgang? Hvilke fordele og ulemper er der ved den sociokulturelle tilgang? Læsning er et kompleks multimodal proces 34 35 36 4
Encyklopædisk viden om verden Demokrati Valg hvert fjerde år Opstilling af partier 50% flertal for at danne regering Meningsmåling (repræsentativ del) Siger vs. gør Valgresultat Hvor står hvad? 37 38 39 Maksimal stikprøveusikkerhed Fastsættelsen af størrelsen på stikprøven ud fra en statistisk styrkeberegning af, hvor mange man skal spørge for at være så og så sikre på svaret. Med 1932 adspurgte er usikkerheden her +/- 2,2 procentpoint, hvilket betyder, at med 95% s sikkerhed kan sige at resultatet er rigtigt inden for +/-2,2 procentpoint. Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er +/-2,2 procentpoint (v. 95 % konfidensniveau). Det betyder, at hvis 50 % i stikprøven fx svarer ja, så ligger denne ja-andel i hele populationen med 95 % sandsynlighed i intervallet 47,8-52,2% (50 % +/-2,3 procentpoint). DR s hjemmeside: Stikprøven er i udgangspunktet sammensat med henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn, alder, uddannelse og region. Efter dataindsamlingen foregår der en såkaldt vejning (poststratifikation) af det samlede datamateriale, så vægten af svarpersonernes sammensætning i stikprøven afspejler den danske vælgerbefolknings sammensætning målt på køn, alder, uddannelse og region, ligesom der tages højde for politisk tilhørsforhold målt i forhold til, hvordan svarpersonerne stemte ved seneste folketingsvalg. Med andre ord er de oplyste resultater af meningsmålingen ikke rent faktisk det, de adspurgte personer har svaret, men en statistisk beregning ud fra den samlede danske vælgerbefolknings køn, alder, uddannelse og religion. DR s hjemmeside: Stikprøven er i udgangspunktet sammensat med henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn, alder, uddannelse og region. Efter dataindsamlingen foregår der en såkaldt vejning (poststratifikation) af det samlede datamateriale, så vægten af svarpersonernes sammensætning i stikprøven afspejler den danske vælgerbefolknings sammensætning målt på køn, alder, uddannelse og region, ligesom der tages højde for politisk tilhørsforhold målt i forhold til, hvordan svarpersonerne stemte ved seneste folketingsvalg. Med andre ord er de oplyste resultater af meningsmålingen ikke rent faktisk det, de adspurgte personer har svaret, men en statistisk beregning ud fra den samlede danske vælgerbefolknings køn, alder, uddannelse og region. 40 41 42 Partiernes forkortelser Blokfordeling Farver Faglærerne 43 44 45 5
Multimodal læsning Multimodal læsning Multimodalitet Grupper Hvad tænker I om multimodalitet? Hvad er læsekonsulenternes rolle? 46 47 48 Kritisk, multimodal læsning Brug af sande oplysninger Patriot.dk Kritisk, multimodal læsning 50 51 Kritisk, multimodal læsning Kritisk, multimodal læsning PAR Gå ind på islaminfo.dk Kildekritik Grupper Hvad er de største udfordringer i forhold til multimodal, kritisk læsning i dag? Hvem har ansvaret? Hvad er læsekonsulenternes rolle? Dan overblik: Hvad har I med at gøre her? 52 53 54 6
Kildekritik Grupper Lav en kritisk, multimodal læsning af abortlinien.dk Hvad vil siden? Beskriv sidens opbygning og layout: Sprog, billeder, video Hvem er afsender? Læsehæmmere Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg læse teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen læsning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Manglende meningsfuldhed 55 56 57 Skrivehæmmere Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg skrive teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen skrivning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Manglende meningsfuldhed Læse-/skrive-fremmere Klar læse-/skrive-grund: Hvorfor skal jeg læse/skrive teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Begær (lyst) Kontrol over egen læsning/skrivning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Meningsfuldhed Læsefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Meningsfuldhed 58 59 60 Skrivefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Meningsfuldhed Læseguides og førlæsning Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Lav læseguides Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk (22.10.13) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. Start med Strømsø& Bråten(2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsformog modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansens. Overvej modaliteternes redundansvs. specialisering. Brug herefter Selandar og Kresssom udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. I undervisningen problematiserer og præciserer jeg multimodalitetsbegrebet i et indledende oplæg, hvorefter I kommer til at diskutere det med udgangspunkt i jeres blogindlæg (speeddating). 61 62 63 7
Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk (22.10.13) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. Start med Strømsø & Bråten (2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsform og modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansens. Overvej modaliteternes redundans vs. specialisering. Brug herefter Selandar og Kress som udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. Lav læseguides Forberedelse til Fougt, Situationsdidaktik (29.9.15): Læs Kulstofs kredsløb. Fra Schack-Nielsen, L., Piekut, T.B., Risom, R., & Thomsen, A.V. (2006). BIOS C: Grundbog C. Gyldendal. (3 sider - vedhæftet) På hver side: Iagttag, i hvilken rækkefølge du ser hvad (hvor kigger du først, osv.) Noter, hvad du lægger mærke til under læsningen Hvilke sammenhænge ser du mellem tekst, billeder Hvordan ville du vejlede læsevejledere og lærere, der skulle arbejde med teksten? Baggrundslæsning: Læs artiklen Simon siger til Læsepædagogen (7 sider - vedhæftet) Hvad vil du sige til Simon efter at have læst den? Hvilken is ville du vælge? I øvrigt er det en fordel, hvis du har et devicemed på dagen, så du kan gå på nettet (der indgår opgaver på nettet) BIOS C GRUPPER Rækkefølge? Hvad lagde du lægger mærke til under læsningen? Hvilke sammenhænge ser du mellem tekst, billeder? Hvordan ville du vejlede læsevejledere og lærere, der skulle arbejde med teksten? 64 65 66 BIOS C Sammenhæng Processer På alle trin i fødekæden skerder en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøresder en del kulstof i form af kuldioxid til luften På alle trin i fødekædensker der en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i form af kuldioxid til luften Tre fravær i elevers læsning Fravær af tydeligt LÆSEFORMÅL: Hvad er det faglige formål med at læse teksten? Fravær af fokuseret TEKSTARBEJDE: Den semiotiske bearbejdning/den forståelsesmæssige bearbejdning Fravær af tekstcentreret ELEVSTEMME: Elevernes mulighed for at atformulere sig fagligt med afsæt i teksten (Bremholm, 2013) Fagtekstkendetegn Svag kohærens også vedr. de multimodale aspekter Manglende eksplicitte forbindelser Tema-rema I mindre grad teksternes teknikalitet og leksikalsk sværhedsgrad Fagtermer Objektiviseret fremstillingsform Agens Pædagogisk rekontekstualisering Nominaliseringer 67 68 69 Fagtekstkendetegn Venligst udlånt af Rasmus Fink Lorentzen, VIA Faglig læsning i fagene En forudsætning for faglig læsning er, at læreren ved, hvad læsningen i faget er kendetegnet ved Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Lad være med at tænke i faglig læsning Tænk i FAGLIG LÆSNING og SKRIVNING Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Lav læseguides Hvorfor skal eleverne læse teksten? Hvad skal de have ud af det? Hvordan kan eleverne få indflydelse? Hvilke læsestrategier skal eleverne anvende? Hvordan kan læreren støtte det? Samarbejde? Produktion og analyse? 70 71 72 8
Stavetræning (basisfaglighed) Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman(1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamillet al. (1977) Effekt op til 3.-4. kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på 4.-5. klassetrin Graham og Perin(2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder. Grammatikundervisning skal tilkobles til elevernes skrivning KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) 25% af tiden bruges på grammatikundervisning (Mathiasen, 2011) Lærerne siger, de er konstruktivister, men de arbejder behavioristisk ANVEND FAGLIGHEDEN Stavetræning er 1. orden (kvalifikationer) Forskning: Det lærer man næppe af Arbejd på 2. orden: Kompetence Læs! Skriv! I meningsfulde sammenhænge - sammen! At være i en situation, hvor det giver mening at læse eller skrive: Meningsfuldhed SITUATIONSDIDAKTIK 73 74 75 God undervisning Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldtog Hetmar 2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situationmed et reelt produktionsmål (Fougt, 2013ab) Situationsdidaktik Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Tænk PROJEKTORIENTERET frem for i fag Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Fagligheden skal SITUERES (jf. Lave & Wenger 2003) 76 77 78 Situationsdidaktik Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab LITERACY EVENTS (Barton & Hamilton, 2000) KORTE, AFGRÆNSEDE PERIODER KORTE, OPSAMLENDE KLASSESAMTALER Spor gennem Australien Situeret læring: Tænk i situationer I hvilke meningsfyldte sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3-ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk-Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser I på museet om Australiens historie? Turistchef i Xkøbing Situeret læring: Tænk i situationer Turistchef i Xkøbing Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv. 79 80 81 9
Simuler Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Forfatter Kommunikationsrådgiver Tv-producer Virksomhedsejer Politiker It-supporter Anmelder Kommune Skole Debatspil Argumentation Mundtlig præsentation Organdonation Dyrevelfærd Politiske partier Spillet om magten (Hanghøj 2008) Osv. Organisation Eleverne skal vide noget om (deres del af) emnet De har en (tildelt) holdning hertil Klart formål (fx en paneldebat) Rammer for diskussionen (ordstyrer, sprog, henvendelse) Slutdato Situationsdidaktik Scenariekompetence Situationsdidaktik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011, Fougt, forthcomming)) Udfordringer At kunne forestille sig situationen Hvilke faglige delelementer indeholder situationen? Organisering af undervisningen Faglig fordybelse Lærerens FAGDIDAKTISKE kompetence (scenarie) 82 83 84 Lærerens scenariekompetence 85 Løsning: Vurderingsfokus Holistisk vurdering ( De røde stregers tyranni ) vs. vurderingsfokus Vurdering af få, udvalgte faglige områder i hver fase: Vurderingsfokus Orienter eleverne Orienteret autonomi (Højgaard, 2008) Orienter lærerne 86 Planlægningsguide til situationsdidaktik Hvad er forløbet? Hvad går det ud på? Hvilken situation tager du udgangspunkt i? Hvorfor er forløbet et godt forløb? Hvad skal eleverne lære? Hvordan foregår det? Beskriv 5-10 faser, eleverne skal igennem. Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort. Udvælg vurderingsfokus i hver fase. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hvilke materialer/redskaber skal man have til rådighed? Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Andre overvejelser? www.simon-skov-fougt.dk/main/phd_projekt/situationsdidaktik/index.php 87 Jeres opgave 1. GRUPPER Hvad opfatter I som jeres opgave? Jeg har tilkendegivet mit syn herpå: Oplægget har seks pointer: 1: Læsning og skrivning skal samtænkes. Svaret er literacy. 2: Med it's fremmarch er literacymultimodal og derfor er 3: kritisk læsning og skrivning fundamental, og her er 4. læseguides en god idé. 5: Arbejd i meningsfulde situationer, hvis formålet er læring. 6: Og det skal literacy-konsulenterne stilladsere lærerne i. Jeg er fææææææææærdig Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og 88 lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, 90 10
Berge, K. L. (2009). Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier. Dansk Noter 3, s. 16-31. http://folk.uio.no/kjellbe/skriving.pdf. (Lokaliseret 03.01.2013) Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press Brund, C. E. & Hanghøj, T. (2010): Spildidaktik om at bruge spil i undervisningen. I Kven 86/2010 Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2010). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010 Bundsgaard. J. (2011): The missing link - prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud. I: Nordic Journal of Digital, Vol. 6, Nr. Special_issue, 12.2011, s. 295-308 Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden. I Liv i Skolen. VIA University College. Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I: It-didaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school - an experimental and statistical investigation. Boston: Ginn Dale, E.L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkensidentitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal Dawes, L., Mercer, N. & Wegerif, R. (2000): Thinking Together. A programme of activities for developing thinking skills at KS2. Birmingham: The Questions Publishing Company Ltdv Dede, Chris (2009). Comparing Frameworks for 21st Century Skills. Retrieved at http://www.watertown.k12.ma.us/dept/ed_tech/research/pdf/chrisdede.pdf. Accessed on April 24th, 2011. Drotner, K. Duus, V. og Dahler, A.M.(2009): Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Aalborg: DREAM http://www.ucl.dk/media(4414,0)/rapport_laeringsressourcer.pdf. (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA 2009. (2009). IT i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver (p. 97). Danmarks Evalueringsinstitut. http://www.eva.dk/eva/projekter/2008/it-i-folkeskolen/projektprodukter/it-i-skolen-erfaringer-og-perspektiver (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. Danmarks Evalueringsinstitut. Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU http://www.zyssinc.dk/main/studieunivers/speciale2009/1.speciale.pdf (Lokaliseret 9.o1. 2013) Fougt, S. S. (2011): Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning -en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskontekster" I: Synsvinkler -tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, 2011. Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard. Fougt, S. S. (in press): Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1-3 og Lærervejledning. København: Alinea. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Hanghøj, T. (2008): Playfull knowlegde. An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet Hetmar, V. (2004): Kulturformer som didaktisk kategori litteraturpædagogik. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU. Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr. 458. Ph.D.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Joyce, B., & Showers, B. (2002). Student Achievement The rough Staff Development (3rd ed.). Alexandria, VA Association for Supervision and Curriculum Development. Krashen, S. (2002) The Reading-Spelling Connection http://www.trelease-on-reading.com/spelling-krashen.html Lokaliseret 1.2.2013 Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Levinsen, K.T. & Sørensen, B.H. (2008): It, faglig læring og pædagogiskvidenledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring 2006-2007. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Luckin, R., Bligh, B., Manches, A., Ainsworth, S., Crook, C. & Noss, R. (2012): Decoding learning: The proof, promise and potential of digital education. NESTA. Mayer, R. (2010). Learning with technology. Trykt som kap. 8 i: Dumont, H., Istance, D. & Benavides, F. (eds.): The Nature of Learning. OECD Mathiasen, Dorthe Mølgaard (2012): Fokus på staveundervisning. En kvantitativ undersøgelse af staveundervisning i folkeskolen. Speciale. København: DPU Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD. Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Rice, J. M. (1897) The Futility of the Spelling Grind I: The Forum nr. 23 Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan Shear, L., Gallagher, L. & Patal, D. (2011a). ITL research findings: Evolving educational ecosystems. ITL Research. Hentet fra: http://www.itlresearch.com/research-a-reports (Lokaliseret 20.februar 2013) Shear, L., Hafter, A., Miller, G. & Trinidad, G. (2011b). ITL research Phase II Design: Introducing ITL Professional Learning. ITL research. http://www.itlresearch.com/images/stories/reports/itl%20research%20phase%20ii%20design%20document-final%20november%202011.pdf (Lokaliseret 20.februar 2013) Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Stigler, J. W. & Hiebert, J. (1999): The Teaching Gap. New York: Free Press. Undervisningsministeriet (2009): It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsministeret UNESCO (2003). Developing and using ICT indicators in education. UNESCO Asia and Pacific Regional Bureau for Education. Hentet fra: http://www.unescobkk.org/fileadmin/user_upload/ict/e-books/ictedu/ictedu.pdf Wegerif, R. (2007): Dialogic, Education and Technology: Expanding the Space of Learning. New York: Springer. 25-09-2015 Afsluttende betragtninger Faglig læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer (literacy) SOM SKAL GØRES KRITISK I MENINGSFULDE SITUATIONER Produktion og analyse Førlæsning og førskrivning Læseformål og skriveformål Læseguides Afslutning 1. GRUPPER Hvad er tanker, reaktioner, kommentarer 2. FÆLLES Tak for i dag simon@fougt.dk www.simon-skov-fougt.dk Tak for i dag Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Litteratur 94 11