Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingen på Århus Universitetshospital er beliggende i Skejby. Afdelingen består af 8 børneafsnit, en børnemodtagelse og et børneambulatorium. Til Børneafdelingen er knyttet 17 fagområder og i forbindelse med Det Nye Universitetshospital flyttes børneafdelinger fra Århus Sygehus til Skejby. Ønsket i den sammenhæng er at etablere et Børne-Unge Hospital, hvor alle medarbejdere er uddannede til arbejdet med børn. Her tænkes bl.a. på funktioner i serviceafdelinger (billeddiagnostik, klinisk bakteriologisk, operationsgang, anæstesi m.v.) Ledelses i Børneafdelingen består af oversygeplejerske Inge Pia Christensen, ledende overlæge Steen Pedersen og en stab på 6 medarbejdere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er én af stabsmedarbejderne. Børneafdelingen har 88 døgnsenge og 10 dagsenge. Der er ansat 288 plejepersonaler (242 årsværk) og 52 læger, 5 psykologer, 4 socialrådgivere, 1 AC-fuldmægtig, 5 pædagoger, 28 sekretærer, 1 kvalitets- og EPJ-koordinator, 2 diætister og 1 hospitalsklovn. Der er desuden tilknyttet 4 skolelærere fra Århus Kommune, som har deres daglige arbejde på Børneafdelingen. Afsnittene og ambulatoriet er opdelt i teams, hvor sygeplejerskerne er tilknyttet et eller flere teams og lægerne er tilknyttet et team. Teamet er defineret af det lægefaglige speciale. Den daglige planlægning af plejen i afsnittene varetages af en koordinator. Koordinatoren er en erfaren sygeplejerske med lyst og engagement i ledelse. Der er uddannelse på Skejby for koordinatorerne. I hvert afsnit er der nøglepersoner indenfor udvalgte strategiske områder, koordinatoren er én af dem. Nøglepersonerne understøtter de strategiske indsatsområder og fungerer som sådan som stab for afsnittets ledelsesteam, der består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Samarbejdsrelationer A7 er hjertebørnsafsnittet på Skejby. Der er landsdelsfunktioner på hjerteområdet og det betyder, at der er to centre i Danmark. Et på Rigshospitalet og ét på Skejby Sygehus som er Vestdansk Børnehjertecenter. A7 samarbejder med hjertekirurger, hjertemedicinere og anæstesilæger. A7 s pædiatere har speciale i hjertesygdomme. Børnene ligger efter hjerteoperation på intensiv afdeling I10, der har speciale i behandling af børn efter hjerteoperation. I10 er ikke en del af Børneafdelingen, men vi har et tæt samarbejde med afdelingen. Der samarbejdes med A5 og A6, hvor de nyfødte børn med misdannelser er indlagt. Barnet går direkte på A5 og A6 fra Fødegangen. Der er tæt samarbejde med diætist, socialrådgiver, psykolog og præst. Der samarbejdes med serviceafdelingerne: cardiologisk laboratorium, klinisk mikrobiologisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling og apotek. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8
Der er ambulant funktion på A7 for hjertebørnene. Der samarbejdes med lokalsygehus, sundhedspleje, tolk og praktiserende læger. Der samarbejdes med Hjerteforeningen, der har en afdeling for Børnehjertesygdomme og lokale forældreforeninger. Patient/borger kategorier Afdeling A7 behandler og plejer børn med medfødte misdannelser i hjerte og blodkar samt børn med rytmeforstyrrelser og/eller svækkelse af hjertemusklen. Forløbene er meget forskellige. Nogle børn er i en akut og livstruende tilstand, som kræver hurtig behandling. Mange af disse børn har komplicerede hjertesygdomme, der kræver et langvarigt behandlingsforløb med flere operationer. Andre børn har brug for én indlæggelse og kan "nøjes med" behandling og operation ved hjertekaterisation. På afsnittet er der således børn, der kommer én gang og børn der gennemgår et langvarigt behandlingsforløb med ambulant opfølgning. Afsnittet kommer til at kende de fleste børn og forældre rigtig godt. Børnene er i alderen fra 0-15 år. Der er 12 døgnsenge. Vi betragter disse senge som kirurgiske, selvom der også er en del medicinsk behandling knyttet til afsnittet. Centrale kliniske problemstillinger Børnene har altid deres forældre med sig under indlæggelse og ofte begge forældre til stede. Hvis det er muligt skaffes der plads på Patienthotellet. Forældrene er altid i krise. Det er svært for forældrene, at deres barn skal opereres i noget så vitalt som hjertet. Det gælder også for de forældre, hvor indgrebet ikke er så stort. Når et barn bliver/er hjertesygt kan det være svært for forældrene at støtte barnet i dets udvikling. Børnene er ofte trætte, småtspisende og indimellem pjevsede. Der er en stor pædagogisk opgave i at støtte og vejlede forældrene, så barnet sikres en nogenlunde alderssvarende udvikling. A7 har kontakt til alle børn og forældre indtil børnene er raske. A7 dækker Jylland og Fyn, hvorfor en del vejledning og opfølgning foregår pr. telefon og i samarbejde med det lokale sygehus. Specielt ved længerevarende indlæggelser, kan det være svært for forældrene at bevare kontakten til familien og evt. søskende derhjemme. Det kan være svært at få familielivet til at hænge sammen. En del af det sygeplejefaglige arbejde består i at vejlede og støtte i forhold til dette. Heri indgår også krisebearbejdning. At støtte i mestre sygdom og indgreb er således en central problemstilling. Nogle børn, ofte de små børn, reagerer voldsomt på indlæggelse og indgreb. Afsnittet har hjælp af vores hospitalsklovn Angus. Ofte bliver Angus børnenes ven og lyspunkt i hospitalshverdagen. Opfølgning i forhold til barnets reaktioner er en vigtig problemstilling. De små børn har ikke ord til at beskrive deres oplevelser. Her kan legen være en mulighed til at bearbejde oplevelserne. Dette skal forældrene informeres om, og plejen i afsnittet skal planlægges, så der skabes mulighed for dette. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8
Selv om børn gennemgår omfattende hjerteoperationer, det er vigtigt at børnene er aktive. Derfor er smertescoring og smertelindring en væsentlig sygeplejefaglig opgave. Det mest intensive postoperative forløb foregår på I10, men der er stadig præoperativ sygepleje knyttet til observation af cicatrice, fjernelse af paceelektroder og dræn samt overvågning af hjerterytme. Børnene er ofte småtspisende, hvorfor undervisning og vejledning i sund almindelig kost er et væsentligt pædagogisk arbejde i forhold til forældrene. Nogle børn kan trods disse initiativer ikke indtage tilstrækkelig kost og må sondeernæres. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afsnittet er der ansat sygeplejersker, sosuassistenter, sygehjælpere, læger, sekretærer og husassistent. Afsnittet har et tæt samarbejde mellem diætist, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog, præst og skolelærer. Der er ansat sygeplejersker med nøglefunktion indenfor koordination, klinisk vejledning, introduktion og oplæring, hygiejne, ernæring, dokumentation og arbejdsmiljø. På afsnittet uddannes studerende på 1.- 4. modul, 6. semester samt børnepraktik. Der samarbejdes med den sundhedsplejerske, der er ansat i hjemkommunen samt med lokal- eller regionshospital. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Typiske patientforløb: Et barn indlægges til hjertekaterisation med henblik på at lukke Ductus. Dagen efter indlæggelse følges barnet til katerisation, Ductus lukkes og alt går planmæssigt. Barnet udskrives først på aftenen eller næste formiddag. Et barn indlægges til medicinoptrapning p.g.a. rytmeforstyrrelser. Barnet er indlagt til rytmen er acceptabel og rette medicindosis er fundet. Et barn besvimer i børnehaven eller i skolen. Barnet overvåges med telemetri et døgn og udskrives derefter, hvis der ikke er set uregelmæssigheder på telemetrien. Et barn indlægges til operation for en VSD. Barnet kommer til indlæggelse og opereres dagen efter. Barnet ligger første postoperative døgn på I10 og overflyttes til A7, hvis alt går planmæssigt. Barnet er indlagt 7-10 dage på A7. Eksempel på et længerevarende kompliceret forløb: Et barn med univentrikulært hjerte indlægges til TCPC-operation. Operationen foregår som regel over 3 gange. Ved operationerne opbygges et nyt kredsløb. Den første operation foregår indenfor de første 3 måneder. Næste operation gennemføres når barnet er ca. 6 mdr. gammelt. Sidste operation udføres, når barnet er 3-5 år gammelt. Efterforløbet kan være langvarigt. Barnet kan ligge flere uger på I10 og kan efterfølgende være indlagt i op til 3 måneder på A7. I efterforløbet efter operationerne ligger barnet med dræn og det er ofte svært at ernære barnet sufficient. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8
Sygeplejefaglige opgaver I Børneafdelingen arbejder vi ud fra generelle problemstillinger, der er relateret til det faktum, at vores patient er et barn, og at der er en medindlagt forælder. Desuden arbejder vi ud fra de 11 sygeplejefaglige problemområder, som Sundhedsstyrelsen har udstykket (Inspireret at Virginia Henderson). Samarbejde med forældre: Alle børn har én af deres forældre hos sig. Denne forælder er medindlagt. De sygeplejefaglige opgaver i relation til forældrene drejer sig om: - at medinddrage forældrene i plejen. Forældrene er myndighedspersoner og barnet er deres. - at skabe et trygt miljø for barn og familie - at støtte forældrene i deres bekymring for barnet - at støtte forældrene i udvikling af forældrekompetence, hvor det er nødvendigt - at støtte forældre med forskellige kulturer og holdninger - at støtte forældre med forskellige religiøse behov - at arbejde dynamisk og interessere sig for forældrenes perspektiv Mestring leg og læring: - at gøre barnets indlæggelse håndterbar, begribelig og meningsfuld for derved at understøtte oplevelsen af sammenhæng og dermed barnets mulighed for at mestre - at arbejde med legens betydning for barnets evne til at mestre - at tilrettelægge leg for barnet, så det gennem legen kan lære om sin sygdom Information, kommunikation og pædagogik: - at være tydelig i sin kommunikation - at afklare hvad forældre skal tage sig af og hvad sygeplejersken tager sig af. - at afklare forventninger til samarbejdet - at arbejde bevidst med analog og digital kommunikation - at arbejde anerkendende i forhold til forældrene. Forældrene er de vigtigste omsorgspersoner for barnet - at målrette kommunikationen til barnets udviklingsniveau og familiens ressourcer - at bruge forståelseskontrol - at undervise og vejlede Viden ombarnets og den unges kognitive, emotionelle og motoriske udvikling: - at arbejde målrettet med at støtte barnet i at bevare sit udviklingsniveau og støtte en normal udvikling - at støtte forældre/barn tilknytning - at skabe mulighed for, at barnet kan fortsætte skolegang under indlæggelse Sorg og krise: - at støtte forældre og børn ud fra viden om normale sorg- og krisereaktioner Etik: - at drøfte de etiske dilemmaer, der opstår i patientforløbene - at værne om fortrolige oplysninger og overholde tavshedspligt Dokumentation: - at dokumentere sygeplejeinterventioner - at formulere sygeplejediagnoser - at udarbejde plejeplaner Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8
- at bruge afsnittets dokumentationsmateriale Aktivitet: - at udvikle et miljø, der støtter barnets aktivitet - at støtte brug af legeredskaber, spillemaskiner m.v. så barnet er aktivt Ernæring: - at identificere det ernæringstruede barn (screening, klinisk retningslinie højde og vækst) - at udvikle ernæringstilbud til det ernæringstruede barn i samarbejde med forældrene - at sondeernære barnet som ikke kan indtage tilstrækkelig kost - at arbejde ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om normal barnekost Hud og slimhinder: - at observere og reagere på trykspor - at vurdere og reducere trykbelastning fra udstyr - at sikre, at barnet får mundpleje/tandbørstning - at undervise forældrene i at vaske deres barn efter operation - at sikre, at forældrene foretager personlig hygiejne hos barnet - at observere huden ved cicatrice, drænsteder og elektroder - at sikre, at huden er hel og tør ved blebørn - at observere indstiksstedet fra hjertekaterisation Psykosociale forhold: Er tildels beskrevet under mestring, sorg og krise - at hjælpe til kontakt til familie og søskende derhjemme - at hjælpe til kontakt til skolen for de langtidsindlagte skolebørn Respiration og cirkulation: - at observere, beskrive og dokumentere barnets hudfarve, hudtemperatur, thoraxbevægelser, respirationslyde (hørligt sekret, stridor m.v.) - at kende og observere respirationsfrekvens, respirationsmønster og dybde hos børn (skema på afsnittet). At handle på forandringer - at observere medicinvirkning (diuretika, trykændrende medicin f.eks. Viagra) - at sikre i.v. adgang, hvor den er etableret. Sikre at venflon ikke glider ud eller seponeres unødvendigt - at tage BT og kende børns BT niveau (skema på afsnittet) - observere for temperaturforhøjelse. At handle på forandring Seksualitet: - at vide om barnet er blevet kønsmodent og inddrage denne viden i plejen Smerter og sanseindtryk: - at observere for smerter, herunder smertescore og reagere på scoringen - at kende til smertebehandling både i forhold til akutte og kroniske smerter - at kende alternativ smertelindring (musik, højtlæsning, afledning/underholdning, invitere hospitalsklovnen Angus) - at kende og bruge de kliniske retningslinier "Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte og for tidligt fødte børn" samt "Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Emla creme" - at observere udtrapning af smertebehandling med henblik på abstinenser Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8
Søvn og hvile: - at kende barnets/den unges søvnvaner og -mønster - at samarbejde med familien om normal døgnrytme - at hjælpe det syge barn til hvile (f.eks skærme barnet, reducere støj og lys, berolige forældre) Udskillelse af affaldsstoffer: - at sikre en normal væske og elektrolytbalance (væsketal, væskeskema, infusion m.v.) - at beregne barnets døgnbehov - at observere barnets vægt - at observere for ødemer hos børn i forskellige aldersgrupper - at observere og stikse urin for glycose, hæmaturi, farve, koncentration og bakterier - at observere afføringsmønster (forstoppelse som følge af morfica behandling) Hygiejniske forholdsregler: - at kende og anvende den kliniske retningslinie for håndhygiejne - at kunne adskille og håndtere rene og urene utensilier - at beskytte patienter og personale mod smitte. (instruere forældre i brug af køkken og birum) Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der er i Børneafdelingen ansat en forskningssygeplejerske, der arbejder med livskvalitet hos kronisk syge børn. Hun arbejder med udgangspunkt i familier, der har et barn med cystisk fibrose. Hun er nu i gang med ph.d. studie indenfor samme område. Der er ansat en sygeplejerske ph.d. studerende, der arbejder med udvikling af NIDCAP til de for tidligt fødte børn. Hun ansættes som forskningssygeplejerske og fortsætter implementering af NIDCAP. Der er udarbejdet kliniske retningslinie for højde/vægt. Der er udarbejdet klinisk retningslinie i forhold til stikprocedure (EMLA og sukkervand). Der er udarbejdet procedurebøger indenfor hvert fagområde. Der er påbegyndt udarbejdelse af program til ernæringsscreening. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning og vurdering af barnets og familiens behov for sygepleje. Der anvendes tjeklister, ernæringsscreening og vækstkurver. Der afvikles sygeplejekonference med henblik på at erfaringsudveksle og udvikle plejen til barnet og familierne. Der arbejdes med udvikling af fortrykte plejeplaner for relevante områder. Der er undervisning hver onsdag morgen både i lægefagligt og sygeplejefagligt stof. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Afsnittet har tilknyttet en fast klinisk vejleder, der har ansvaret for den studerendes uddannelse i afsnittet. Den kliniske vejleder laver arbejdsplan for den studerende, finder ad hoc vejledere og sender velkomstbrev. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende om udarbejdelse og justering af den individuelle kliniske studieplan og brug af studiebogen. Den kliniske vejleder finder relevante uddannelsestilbud til den studerende og vejleder og støtter ved udarbejdelse af patientforløb, patientfortælling samt udarbejdelse af sygdomsforløb. Den studerende vil i forløbet deltage i seminar med andre studerende fra børneafdelingen, kliniske vejledere og den tilknyttede sygeplejelærer. Det tilstræbes, at de studerende følger med den kliniske vejleder en gang om ugen, ligesom den kliniske vejleder jævnligt evaluerer den studerende og deltager i planlægningen af det videre forløb. Den studerende vil få fast tilknyttet ad hoc vejleder, som vil have ansvaret for den daglige vejledning i form af før-, under og eftervejledning. Der er knyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske til afsnittet. Hun har det overordnede ansvar for den studerendes kliniske uddannelse i afsnittet. Læringsmiljø /Studiemiljø I Børneafdelingen ønsker vi at være et godt uddannelsessted. Vi ønsker at være imødekommende og at arbejde anerkendende i forhold til dig som studerende. Vi siger til, hvis vi mener, at du skal gøre tingene på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til din læring. Vi er de erfarne, og derfor har vi dette ansvar. Vi ønsker, at du er ansvarlig og tager problemstillinger op, når du møder dem. Endvidere forventer vi, at du i tiden ud over dit ophold i afsnittet forbereder dig. Det kan f.eks. være teoretisk i forhold til medicin og sygdom til det barn, du skal passe den følgende dag. Vi er også åbne for, at du skaffer dig viden, mens du er på afsnittet. Ofte er der mulighed for det. På afsnittet er der travle og mindre travle dage. I personalegruppen er der en del nyuddannede sygeplejersker, og de ved, hvilke udfordringer man oplever som studerende. De er rigtig gode til at støtte og vejlede. Vejlednings- og evalueringstilbud Inden du begynder i afsnittet, vil du modtage et brev fra afsnittet med information om introduktion til afsnittet. Endvidere får du din arbejdsplan for de første 14 dage. Som studerende følger du et fast introduktionstilbud og udarbejder din individuelle kliniske studieplan med støtte fra den kliniske vejleder. Der er ugentlig samtale med målformulering og evaluering. Den kliniske vejleder vejleder dig i forbindelse med seminarafvikling, samt introducerer dig til den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder giver dig tilbagemelding på patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og følger op på seminar. Studieforløbet evalueres ved afslutning. Personalet i afsnittet er indstillet på at vejlede dig. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har været ansat i A7 siden januar 2002 (med et par afbrydelser). Blev klinisk vejleder marts 2005 og er i gang med en diplomuddannelse. Har gennemgået "vejledermodulet" i diplomuddannelsen. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal dokumentere studieaktivitet bl.a. gennem udarbejdelse af mindre skriftlige opgaver og ved at udarbejde en individuel klinisk studieplan. I studiebogen finder du afrapporteringsskemaer til følgende opgaver: - Sygdomsforløb - Patientforløb - Patientfortælling. Du skal udarbejde et skriftligt oplæg til hver kategori. Du skal afvikle seminar i gruppen af studerende på Børneafdelingen. Du skal justerer og arbejder aktivt med din individuelle kliniske studieplan. Studieaktivitet vurderes desuden på dit daglige engagement m.h.t. at opsøge og deltage i læringsmuligheder og indsamling af selvvalgt pensum. Godkendt studieaktivitet, dvs. afvikling af ovenstående opgaver, er forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8