ANALYSE Februar 2009 Diskriminations forskellige ansigter Mehmet Ümit Necef Artiklen diskuterer modstridende definitioner af begrebet diskrimination og påpeger svaghederne ved en definition, som både udvider begrebets omfang og som ikke skelner mellem diskrimination imod henholdsvis grupper og individer.
Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 2 I den danske forskning og debat om danskernes holdninger til etniske minoriteter møder man efterhånden sjældent begrebet racisme. Begrebet, som i høj grad har erstattet racisme, er diskrimination. Tendensen til at lade være med at bruge begrebet racisme skyldes sandsynligvis, at ordet har for voldsomme konnotationer, og at mange er blevet klar over, at der gradvis gik inflation i at bruge begrebet. En række forskere og debattører havde ved at konstruere nye begreber så som nyracisme og kulturracisme strakt begrebet så vidt, at ingen kunne undgå at blive stemplet som racist. Man var nemlig begyndt at proppe flere og flere ytringer og fænomener inden i reviderede og udvidede definitioner af racismen. Da racismen var det mest anvendte begreb opfattede man diskrimination enten som et synonym eller som et nødvendigt og uundgåeligt resultat af racismen. Men der er efterhånden en udbredt konsensus blandt danske og internationale forskere om, at de to fænomener hverken er hinandens forudsætninger eller begrundelser. Men, som jeg vil argumentere for i det følgende, sniger begrebet racisme sig alligevel ind definitionen af diskrimination og udvider dette begrebs omfang. Racismens indtog ind i definitionen af fænomenet diskrimination som vi skal se har den konsekvens, at diskrimination som et kritisk begreb mister sit fokus og analytiske kraft. Genindførelsen af racismen Lad os se på et eksempel på, hvordan en genindførelse af begrebet racisme i analysen af danskernes behandling af etniske minoriteter foregår i dansk forskning. I sin diskussion af begreberne racisme og diskrimination deler Pia Justesen, en af Danmarks fremtrædende juridiske eksperter i racisme og diskrimination, det udbredte syn, at der bør skelnes mellem racisme og racediskrimination. Racisme, påpeger hun, er en doktrin eller ideologi, mens racediskrimination er en handling eller praksis. En racist behøver ikke at diskriminere, og en ikke racist kan uforvarende komme til at (race)diskriminere: Racisme baseres på ideologi og kræver en subjektiv holdning om, at andre grupper er mindre værd. Begrebet racediskrimination indbefatter ikke nødvendigvis en subjektiv holdning om andre menneskers mindre værd. Racediskrimination indbefatter derimod en objektiv konstaterbar
Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 3 handling, der kan betegnes som diskriminerende. Racediskrimination finder i mange tilfælde sted på grund af fordomme, generaliseringer, uvidenhed og misforstået loyalitet. Man kan således godt gøre sig skyldig i racediskrimination uden at være racist. På den anden side kan man også godt være racist uden at gøre sig skyldig i racediskrimination (Justesen, 2000: 28) (Justesens kursiveringer). Som nævnt før er denne skelnen mellem racisme og diskrimination accepteret af næsten alle forskere, der uanset de vigtige forskelle i deres definitioner arbejder med emnet. Eksempelvis fremfører den afroamerikanske økonom Thomas Sowell den samme pointe, selv om han har en snævrere definition af diskrimination end Justesen: Many assume that racism is a prerequisite for discrimination, or is virtually synonymous with it. However, a generalized hostility or specific discrimination may be directed against a particular racial or ethnic group, without any belief that they are innately inferior (s. 154) 1. Det er vigtigt at notere en forskel mellem Justesens og Sowells begrebsbrug: Mens Justesen bruger begrebet racediskrimination, skriver Sowell blot diskrimination. Denne forskel som vi snart skal se skyldes, at de hver især opererer med divergerende definitioner. Mens Justesen vil konstruere en definition, der vil inkludere flere relaterede fænomener, vil Sowell begrænse definitionens rækkevidde. Formål eller virkning Lad os se nærmere på Justesens definition: Racediskrimination er udtryk for en handling eller praksis, hvis formål eller virkning er at forskelsbehandle personer ud fra race eller etnisk baggrund (Justesen 2003: 16) (Justesens kursivering). Hun hentyder derved, at det er underordnet, om den angivelige diskriminerende handling er intenderet, dvs. om dens intention er at diskriminere på basis af race eller etnisk tilhørsforhold eller ej 2. Handlinger eller praksis, som har diskriminerende effekter, konsekvenser eller virkninger bør også rubriceres
Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 4 under racediskrimination og følgelig forbydes ved lov. For hende er handlingens intentionalitet underordnet; det vigtigste er, at der diskrimineres. Bagefter skelner Justesen mellem direkte og indirekte racediskrimination. Den direkte diskrimination handler om de tilfælde, hvor målet er at diskriminere på grund af race (s. 16). Til gengæld finder den indirekte diskrimination sted, når diskriminatorens hensigt ikke er at diskriminere på grund af race, men hans/hendes handling alligevel har en diskriminerende virkning. Med Justesens egne ord: Det vil imidlertid også være tale om racediskrimination, hvis en handling har en diskriminerende virkning over for mennesker af en bestemt race. I sådanne tilfælde er diskriminationen indirekte. Den indirekte racediskrimination er dermed ikke baseret på en racistisk opfattelse eller et ønske om at diskriminere. Men den indirekte diskrimination har som sagt en diskriminerende virkning over for bestemte etniske grupper eller racer, der kan opleves nøjagtig lige så nedgørende (s. 16) (mine kursiveringer). Jeg vil rette to kritikpunkter imod denne definition. Den første er, at Justesen ved at inkludere handlinger og praksis, som ikke direkte sigter på at diskriminere på basis af race og etnicitet, udvider definitionen så meget, at begrebet diskrimination risikerer at blive udvandet og at miste sit kritiske potentiale. Den anden kritik handler om, hvorvidt man bør skelne mellem diskrimination imod grupper eller bestemte individer indenfor grupperne. Mindstelønnens påvirkning på minoriteterne For at illustrere den første pointe præsenterer jeg en række forskeres vurdering af mindstelønnens påvirkning af etniske minoriteter. Flere internationale og danske forskere er enige om mindstelønnens negative påvirkning på etniske og racemæssige minoriteters indgang og integration på arbejdsmarkedet, selv om de drager modsatrettede politiske konklusioner: Liberaltorienterede forskere, der går ind for økonomisk og social liberalisme, har tendens til at mene, at man af den grund må ophæve mindstelønnen (af pladsmæssige grunde kan jeg ikke uddybe deres argumentation). På den anden side drager de mere socialliberalt, socialdemokratiske og socialistiske forskere ikke denne vidtgående konklusion og betragter de problemer, minimumslønnen
Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 5 eventuelt skaber, som en nødvendig pris, man må betale for at bevare en relativt ligelig fordeling af velfærden. Man fremfører yderligere, at ophævelsen af minimumslønnen vil skade de mindre uddannede dele af den etnisk danske arbejdsstyrke og forøge deres modvilje imod etniske minoriteter. Lad os se hvordan forskere med forskellige politiske holdninger er enige om minimumsløns negative påvirkning. Lad os begynde med den liberalistisk orienterede afroamerikanske økonom Thomas Sowell: Many policies not intended as racial or ethnic nevertheless have disparate impacts on different groups. Public utility regulations, occupational licensing, or minimum wage laws can have profound and usually adverse economic effects on poorer minorities (Sowell 1994: 118). Den konklusion, som Sowell drager fra denne analyse er, at minimumslønsbestemmelserne bør ophæves for at hjælpe fattige minoriteter, ikke mindst afroamerikanerne. Den danske politolog Peter Nannestad peger også på mindsteløns negative påvirkninger på etniske minoriteter. Han medgiver, at det danske arbejdsmarked er af flere grunde ikke specielt åbent for medlemmer af etniske minoriteter, og at den generelle modvilje... utvivlsomt spiller en rolle. Men han polemiserer også imod analyser, der udelukkende fokuser på diskrimination, modvilje og xenofobi, når man skal forklare de etniske minoriteters vanskeligheder, og ser bort fra andre forklaringsmodeller: Der findes imidlertid også en række strukturelle faktorer, der er med til at reducere efterspørgslen efter arbejdskraft fra de etniske minoriteter og dermed gøre arbejdsmarkedssituationen vanskelige for dem. Til disse strukturelle faktorer hører for eksempel den relativt høje danske mindsteløn, som kræver en marginal arbejdsproduktivitet, en del medlemmer af etniske minoriteter... på grund af manglende kvalifikationer har svært ved at præstere (s. 204). Andre strukturelle faktorer, som Nannestad nævner, er bortrationalisering af beskidte og sundhedsfarlige ufaglærte jobs og skattesystemets indretning, der vanskeliggør opståen af en servicesektor, ikke mindst indenfor privat service (s. 204).
Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 6 Nannestad i modsætning til Sowell mener ikke, at en fjernelse af mindstelønnen i sidst ende vil gavne integrationen af etniske minoriteter. Han medgiver, at dette tiltag kan være med til at skabe en situation, hvori etniske minoriteter og i princippet også ufaglærte danskere ved at konkurrere på lønnen kan bestræbe sig på at komme ind i og at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Men han synes alligevel, at det ville være en dårlig ide 3. Det er bemærkelsesværdigt, at hverken Sowell, som foreslår afskaffelsen af mindstelønnen eller Nannestad, som vil bevare den, påstår, at mindstelønnen er racediskriminerende. Tværtimod argumenterer begge imod påstanden, om at etniske minoriteters vanskeligheder på arbejdsmarkedet hovedsagligt skyldes racediskrimination eller modvilje fra flertallets side. Forskellen mellem Justesen på den ene side og Nannestad og Sowell på den anden kan skyldes, at Justesen fokuserer på virkninger, da de som målbare størrelser er mere brugbare i en juridisk sammenhæng eksempelvis i en retssag, mens Nannestad og Sowell, som henholdsvis politolog og økonom, også vil forstå hensigter og motivationer i dette tilfælde den eventuelle diskriminators. Mens Justesen har tendens til at fokusere på at køre offerets sag i en retssag, og derfor har brug for en definition, der fokuserer på den eventuelt forfordeltes problemer, mens Nannestad og Sowell gerne vil lytte til og forstå begge siders, dvs. også arbedsgivernes bekymringer. Derfor opererer Justesen med en enteneller enten racediskrimination, diskrimination som tager udgangspunkt i racen og den etniske gruppe eller ej men Sowell og Nannestad opererer med både og. Man må kigge både på motivation og virkning, og man må se på, hvorvidt arbejdsgiverne har en række begrundede bekymringer.alle tre er ellers utvivlsomt oprigtigt interesserede i at bekæmpe diskrimination. Man kan nævne mange andre aspekter ved de traditioner og regler i vores arbejdsmarkeds og socialpolitik, som man også kan kritisere for at være integrationshæmmende, eksempelvis en bestemt politik, der praktiseres i forskellige firmaer rundt om i verden, der går ud på, at man i ansættelsessituationer tilgodeser de ansattes børn. Man kan også nævne, at sidst ind, først ud reglen, der regulerer nye ansættelser, uundgåeligt virker skadeligt for mange medlemmer af etniske minoriteter. Reglen rammer sandsynligvis nyankomne indvandrere og flygtninge forholdsvis hårdere 4. Ingen af disse strukturelle faktorer eller regler i Justesens ordbrug handlinger og praksis er opstået eller iværksat for bevidst at diskriminere etniske minoriteter. Med andre ord er intentionen ikke at diskriminere dem men at beskytte de svage grupper på arbejdsmarkedet og skabe solidaritet mellem med
Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 7 arbejdere på en arbejdsplads. Men som en uintenderet bivirkning kan de selvsamme faktorer og regler komme til ramme etniske minoriteter. Hvis de ovenstående analyser af minimumslønnens negative effekter på etniske minoriteter er korrekte, kan man drage den konklusion, at man må skelne mellem intenderede handlinger og uintenderede bivirkninger, når man skal lave en definition på diskrimination arbejdsmarkedet. Diskrimination imod individer og grupper I sin ovenstående definition af diskrimination fremhæver Justesen desuden at racediskrimination rettes imod etniske eller racemæssige grupper. 5 Den anden kritik imod Justesens definition går derfor ud på, at hun ikke skelner mellem diskrimination imod en hel gruppe og imod bestemte individer indenfor den pågældende gruppe. Ifølge Thomas Sowells definition af begrebet diskrimination spiller denne skelnen en vigtig rolle (s. 87 92). Før jeg kort præsenterer Sowells diskussion af diskrimination, vil jeg gøre opmærksom på, at Sowells overvejelser vedrører arbejdsmarkeder, som er meget mindre kontrollerede end det danske arbejdsmarked så som det amerikanske og det indiske. Eksempelvis er det i princippet svært at forestille sig forskellige lønniveauer for lignende arbejde i det legale arbejdsmarked i Danmark. En anden ting, jeg gerne vil påpege er, at selv om Sowell mest skriver om forskellige lønniveauer, kan hans overvejelser også bruges til at analysere andre fænomener så som diskrimination i en ansættelsessituation. Sowell skelner mellem to forskellige former for diskrimination. Den første forekommer, når arbejdsgiverne vilkårlig betaler lavere løn til en gruppe, selv om den pågældende gruppe udfører lignende opgaver lige så effektivt som grupper, som får højere løn. Han medgiver, at det er nemmere at definere diskrimination teoretisk end at bestemme den i praksis, da en række konstaterbare og beviselige forskelle i kvalifikationer, uddannelse og erfaring mellem grupperne gør det vanskeligt at bestemme, om forskelle i løn eller arbejdstype mellem grupperne afspejler produktivitetsforskelle eller i stedet for repræsenterer denne første form for diskrimination (s. 87). Sowell giver et eksempel fra Indien: Group discrimination might imply, for example, that the average Maharashtrian in Bombay is paid less than the average Gujarati or South
Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 8 Indian is paid for performing the same work with the same degree of efficiency (s. 87). Sowell fremhæver, at denne form for diskrimination er normalt meget omkostningsfuld for en privat arbejdsgiver i et konkurrencepræget marked, da han derved kommer til at miste gode arbejdere. De arbejdere, der uretmæssigt bliver betalt lavere, vil nemlig sive ud fra hans arbejdsplads og finde andre arbejdsgivere, der betaler højere. Den anden form finder sted, når en person, som udfører en opgave lige så effektivt og kompetent som alle andre, får alligevel lavere løn blot fordi han tilhører en mindre effektiv gruppe. Sowell fremhæver, at denne form for diskrimination kan forekomme og vedblive selv i et konkurrencepræget marked (s. 89). I den form for diskrimination er arbejdsgiverens problem ikke, at han/hun er racist eller har en række ubegrundede fordomme overfor en bestemt gruppe, men den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke ønsker at bruge tid og energi til en individuel vurdering af de enkelte ansøgere. Arbejdsgiveren vil blot nedsætte informationens omkostninger. Arbejdsgiveren synes, at det er alt for risikabelt at tage en chance ved at ansætte en person fra en gruppe, som antagelig har lavere faglige og sproglige kvalifikationer. Sagt på en anden måde er det rationelt fra arbejdsgiverens side at diskriminere en hel gruppe på grund af reelle forskelle mellem grupperne, men arbejdsgiverens generaliserende approach kan gå ud over enkelte individer, som har lige så gode kvalifikationer som mange andre i flertalsgruppen. Sowell er enige med Justesen (2003: 16), som med rette fremhæver, at den indirekte diskrimination... kan opleves nøjagtig lige så nedgørende som direkte diskrimination: It is a bitter medicine to the fully qualified individual to be denied employment because of the racial, ethnic, or other group to which he belongs (s. 89). Sowell påpeger to måder, hvorpå personer, der bliver individuelt undervurderet bekæmper diskrimination: Arbejdsgivere, der tilhører den samme gruppe som de individuelt undervurderede, ansætter dem, da de med lave omkostninger kan udvælge de egnede personer fra deres egen gruppe. De har nemlig nemmere ved at vurdere en ansøgers egenskaber end en arbejdsgiver, der tilhører en anden etnisk gruppe. Den anden måde, hvorpå de individuelt undervurderede personer ifølge Sowell undgår diskrimination, er at være selvstæn
Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 9 dig (self employment), da han/hun billigst og mest risikofrit kan vurdere sine egne færdigheder og flid (s. 91). Forskellen mellem Justesens og Sowells approach til fænomenet indirekte diskrimination er ikke, at Justesen er specielt mere indfølende end Sowell. Forskellen er snarere, at Sowell forsøger at lave en definition, som er adækvat i forhold til den sociale virkelighed, og som ikke tager udgangspunkt i, hvorvidt en bestemt form for diskrimination opleves lige så nedværdigende som en anden. I denne sammenhæng er den følelsesmæssige side af sagen underordnet. Justesens definition på diskrimination er alt for omfattende og risikerer at omfatte handlinger og praksis, som eventuelt bør beskrives med andre begreber. Ved ikke at skelne mellem diskrimination imod en bestemt gruppe og bestemte individer, der tilhører den pågældende gruppe, kommer hun desuden uundgåeligt til at opfatte arbejdsgivernes bekymringer som irrationelle fordomme. Vi har ikke brug for et moraliserende begreb som racediskrimination, der mobiliserer alle de negative konnotationer, som begrebet racisme har. Men en række nænsomme begreber, der nøgtern svarer til den sociale virkelighed. Det er ikke moralistisk retorik, men realistisk, nøgtern videnskab, vi har brug for på et så følsomt og politiseret område som dette. Litteratur Justesen, Pia: Racisme og diskrimination Danmark og menneskerettighederne (København, Akademisk Forlag, 2003). Nannestad, Peter: Solidaritetens pris (Århus, Århus Universitetsforlag, 1999). Sowell, Thomas: Race and Culture (New York, Basic Book, 1994). 1 Sowell giver en række tankevækkende eksempler (s. 154). 2 I forbifarten bør man bemærke, at begrebet race og andre ord der indeholder dette ord så som racediskrimination, giver mening i bl.a. i en amerikansk kontekst (sort hvid problematikken), men ikke i en dansk. Det er problematisk at overføre begreberne fra den amerikanske kontekst til en dansk. I en dansk kontekst kan man tale om etnisk diskrimination.
Mehmet Ümit Necef: Diskriminations forskellige ansigter 10 3 For Nannestads argumentation se Nannestad 1999: 205). 4 En række andre tiltag, der umiddelbart ikke virker som skadelig for etniske minoriteter, kan også i virkeligheden alligevel komme til skade dem. Eksempelvis diskussionen om, hvorvidt man bør beskatte husejerne endnu mere, mens man nedsætter skatten på arbejde, kan have indflydelse på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet. Hvis det er rigtigt, at en stor del af indvandrere har motivationsproblemer for at gå på arbejdsmarkedet, ville nedsættelse af skatten på arbejde alt andet lige forøge indkomsten for lønmodtagere og derved motivere ikke mindst de ufaglærte af indvandrerafstamning til at gå på arbejdsmarkedet. Desuden kan man med rimelighed påstå, at husejere er overrepræsenteret blandt etniske danskere i forhold til indvandrere og flygtninge. Men folk, der argumenterer imod en forhøjelse af beskatning af husejerne, har ikke en hemmelig intention til at ramme indvandrerne, selv om det de står for kan alligevel have en negativ virkning på netop deres integration. 5 Udtrykket mennesker af en bestemt race i definitionen er tvetydig omkring, hvorvidt der er tale om individer eller grupper, men udtrykket en diskriminerende virkning over for bestemte etniske grupper eller racer henviser klart til grupper.