3.0 3.0 Infrastrukturen på Langeland omfatter veje samt skibs- og færgetrafik og handler såvel om privat som kollektiv personbefordring. Med en konstateret stigning i transportbehovet på såvel persontransport- som på godstransportområdet og med en forventning om en yderligere stigning, vil der være et øget behov og pres på trafik og transportudviklingen på de langelandske veje. Efter nedlæggelsen af Fyns Amt er der på Langeland en enkelt statsvej over Siø Rudkøbing Spodsbjerg mod tidligere også vejen fra Lohals i nord til Bagenkop i syd. Det mindsker de statslige interesser på Langeland men øger samtidig kravene til den langelandske økonomi i form af drift og vedligeholdelse samt udbygningsbehov. Trafikforbindelsen ved Spodsbjerg Havn skønnes at være af væsentlig betydning for udviklingen af den kommende udbygning af forbindelsen mellem Svendborg/Odense motorvejen over Langeland og Falster til Femern. Vision Under Vision 20-20-20 som går på hurtige forbindelser til Europa har Langeland og Svendborg i samarbejde udarbejdet et forslag til udbygningen af vejnettet fra Svendborg til Spodsbjerg og færgeforbindelsen til Tårs på Lolland. Vision 20-20-20 indeholder en vision om en transporttid på: 20 minutter fra Svendborg til Spodsbjerg Færgehavn. 20 minutter over Langelandsbælt. 20 minutter fra Tårs Færgehavn til den lollandske motorvej. Det er derfor kommunalbestyrelsens opfattelse at en styrkelse og udbygning af trafikstrækningen skal fastholdes, og at der skal sikres gode tilkørselsforhold til vejstrækningen. Lohals Det er kommunalbestyrelsens mål at vedligeholde og udbygge et velfungerende overordnet vejnet både internt på Langeland samt fastholde staten på vedligehold og udbygning af statsvejen til og fra øen at arbejde frem imod en udbygning af transport - korridoren fra Svendborgmotorvejen til Lolland, Falster og Femern Svendborg TÅSINGE Snøde Tranekær at fastholde det sekundære vejnet på øen Rudkøbing Spodsbjerg at fastholde og udbygge den kollektive trafik under hensyntagen til de økonomiske muligheder at prioritere hensynet til trafiksikkerhed og trafikulykkesbekæmpelse højt at minimere støjgenerne fra trafikken Ristinge Humble at beskytte natur-, landskabs- og kulturmiljøværdier ved etablering af ny transportinfrastruktur. Bagenkop Overordnet transportstruktur 40
3.1 Det overordnede vejnet 3.1 Det overordnede vejnet Det er kommunalbestyrelsens mål Hovedstrukturen i det langelandske vejnet udgøres af en statslig landevej fra Tåsinge over Siø og Langelandsbroen til Spodsbjerg på ca. 12 km. Strækningen fra Simmerbølle til Spodsbjerg på ca. 5 km er motortrafikvej. Desuden af en overordnet langsgående landevej, den tidligere amtsvej, som går fra statsvejen ved Simmerbølle til Lohals i nord, ca. 26 km, og fra statsvejen ved Rudkøbing til Bagenkop i syd, ca. 25 km. Endvidere en afgrening fra Humble til Ristinge, ca. 6 km. Herudover indgår i vejnettet et mere finmasket net, der fra det primære vejnet skaber forbindelser til lokale områder i kommunen. Det samlede kommunale vejnet på Langeland er ca. 463 km. Lohals Fremkommelighed: Kommunalbestyrelsen tilstræber, at afviklingen af privat og kollektiv trafik er velfungerende, så en god mobilitet opretholdes, og således at unødig forsinkelse og miljøbelastning undgås. Trafiksikkerhed: Kommunalbestyrelsen arbejder fortsat for, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken på de langelandske veje bliver mindsket i samme grad som udtrykt i de nationale mål. Tilgængelighed: Kommunalbestyrelsen vil sikre den overordnede tilgængelighed til byer og væsentlige trafikmål på Langeland for såvel bil-, cykel- som kollektiv trafik. Vejtilstand: Kommunalbestyrelsen arbejder for, at vedligeholdelse af landevejene er driftsøkonomisk optimal, således at vejkapitalen sikres og vejene i øvrigt er i en forsvarlig stand. Snøde Lejbølle Miljø: Kommunalbestyrelsen arbejder for, at trafikken påvirkes i en mere bæredygtig retning ved at energiforbrug, luftforurening og støjgener begrænses, og trafikken tager stort hensyn til bymiljø og naturværdier. Tranekær Tullebølle Service: Kommunalbestyrelsen arbejder for, at servicen overfor brugerne af landevejene og af den kollektive trafik bidrager til rejseoplevelsen og til kommunens position som et attraktivt sted for bosætning, erhverv og turisme. Strynø RUDKØBING Spodsbjerg Trafikudviklingen Biltrafikken og trafikmængden er på landsplan fortsat stigende. Lindelse Humble Tryggelev På væsentlige dele af det nuværende vejnet er der allerede i dag begyndende problemer med trafikafviklingen. Hertil kommer at dele af landevejsnettet lokalt har en utilstrækkelig standard, hvilket medfører lokale trafiksikkerhedsmæssige problemer, utryghed og lokale miljømæssige gener fra vejtrafikken (f.eks. støj og luftforurening). Bagenkop Der kan også være tale om, at vejens udformning og vejtrafikken står i misforhold til naturmæssige og bymiljømæssige værdier. Vejnettet på Langeland På Langeland er trafikmængden stærkt afhængig af 41
3.1 Det overordnede vejnet årstiderne pga. et større antal turister om sommeren end i vinterhalvåret. Forbindelsen mellem det fynske motorvejsnet og Spodsbjerg skønnes desuden at ville opleve en øget trafikmængde. Trafiksikkerhed I den tidligere Rudkøbing Kommune er der udarbejdet og vedtaget en trafiksikkerhedsplan med konkrete projekter til forbedring af trafiksikkerheden. En beskrivelse af projektet kan ses på kommunens hjemmeside. Vejstøj Støj fra vejtrafik er en anden væsentlig negativ miljøpåvirkning fra vejtrafikken. Ved planlægning af nye boligområder skal der i planlægningen indgå en beskrivelse af støjpåvirkninger fra vejanlæg, herunder en beskrivelse af tiltag for reduktion af støj til et lovligt niveau. Statslige planer for fremtidige infrastrukturanlæg På Langeland kommer de statslige interesser hovedsageligt til udtryk ved arealreservering på Rute 9 fra Langelandsbroen og frem til Simmerbølle. Arealreserveringen er hovedsagelig begrundet i kommende mulighed for en vejudvidelse. Desuden fastholdes nuværende arealreservation på kommunevej uden om Kædeby og Humble. Cykelstier Ved udlæg af nye boligområder, nye forbindelsesveje og ved ændringer i bestående vejnet er det vigtigt for trafiksikkerheden og mobiliteten at der anlægges cykelstier. Ved anlæg af Ørstedbyen, med Ørstedskolen centralt placeret, er der gennemført et større anlægsarbejde som bl.a. har sikret en cykelstiforbindelse mellem Omfartsvejen og Ørstedskolen. Anlægsarbejdet er en del af en sikker skolevej for øens unge. Som et vigtigt element indeholder projektet flere cykelstier ind til den indre by og en cykelsti til underføringen af cykel-/gang-sti i krydset Omfartsvejen/ Skrøbelev Kirkevej. Cykelstier langs det overordnede vejnet er et væsentligt anlægsområde på Langeland som kan højne trafiksikkerheden. Behovet for en trafiksikker løsning med en cykelsti mellem Tullebølle og Rudkøbing er særdeles stort. Kommunalbestyrelsen har besluttet at igangsætte etableringen af cykelstiforbindelsen mellem Tullebølle og Rudkøbing med et samlet anlægsbudget på ca. kr. 5,2 mio. Langeland har opnået et tilskud fra den Statslige cykelpulje på kr. 2,1 mio. Anlægsarbejdet forventes igangsat i 2014 og cykelstien forventes ibrugtaget i 2015. Cykelstien etableres som en dobbeltrettet cykelsti i eget trace med en bredde på ca. 2,50 m. Yderligere igangsættes et cykelstiprojekt hvor Vejdirektoratet har besluttet at gennemføre en stikrydsning ved Brovejen/Løkkeby Strandvej ved Spodsbjerg. Den dobbeltrettede cykelsti etableres i bredde på 2,50 m. Projektet forventes gennemørt i 2014. En fremtidig vurdering af denne arealreservering er op til vejbestyrelsen i Langeland Kommune som kan ændre denne status. Arealreservationen er vist på hovedkort 1. Nye erhvervsområder bør placeres således, at trafik til og fra området ikke skaber problemer på vejnettet. Fremkommeligheden for den øvrige trafik må generelt ikke generes af f.eks. meget lange og/eller meget høje transporter. Derfor bør virksomheder, som fremstiller store emner, placeres i nærhed af den del af det overordnede vejnet, der ikke kræver ombygning af det eksisterende vejnet. Behovet og ønsker om cykelstiforbindelser og forbedring af disse er stort og der er langt flere ønsker til det kommunale budget end der er mulighed for at honorere. Omstigningspladser På Langeland er etableret samkøringsplads ved Brovejen/A9. Pladsen er placeret hensigtsmæssigt ud for Ringvejen ind til Rudkøbing og ud for Omfartsvejen mod Bagenkop. Der er således gode muligheder for samkøring og adgang til omstigningspladserne ligger centralt omkring statsvejen. 42
3.1 Det overordnede vejnet Lohals mæssigt i forhold til det nuværende og planlagte overordnede vejnet. Andre trafikskabende aktiviteter kan f.eks. være sommerhusområder, campingpladser, golfbaner og lign. anlæg til ferie og fritidsformål. Svendborg TÅSINGE Snøde Tranekær Vejtrafikstøj Støjkonsekvensområder og støjvurderinger. På Hovedkort 5 er der indlagt støjkonsekvensområder omkring hovedlandeveje og landeveje. Konsekvensområdet angiver beskyttelsesafstande til støjfølsom arealanvendelse, hvor en støjgrænse på 55 db(a) kan overholdes. Rudkøbing Spodsbjerg Forebyggelse af støjgener langs landevejene Støjdæmpende foranstaltninger etableres hovedsageligt i forbindelse med nyanlæg af veje eller større ombygninger, der kan sidestilles med nyanlæg. I den daglige drift af landevejsnettet indgår støjhensyn, bl.a. ved valg af vejbelægning. Ristinge Humble Retningslinier Bagenkop Samkørselsplads ved Rudkøbing Sikkerhed i forbindelse med det overordnede vejnet Det overordnede vejnets hovedformål er at betjene den gennemkørende trafik. Herudover forekommer der på dette vejnet en større eller mindre andel af lokal trafik. Lokaltrafikkens karakter (krydsning af vejen, hyppige sving ved sideveje, lav hastighed) er forskellig fra den gennemkørende trafiks karakter, ikke mindst fordi den lokale trafik for en stor del består af de såkaldte "lette trafikanter". Af trafiksikkerhedsmæssige grunde er det derfor nødvendigt, at omfanget af den lokale trafik holdes på et passende lavt niveau i forhold til den gennemkørende trafik. 3.1.1 Vejreservationer. Inden for de på Hovedkort 1 viste reservationer for fremtidige veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. Det er vejmyndigheden for den pågældende vejreservation der vurderer, om dette er tilfældet. 3.1.2 Vejtilslutninger til det overordnede vejnet, vejbetjening af planområder. Til de overordnede veje bør der almindeligvis ikke etableres nye vejtilslutninger for offentlige eller private veje. Lokaltrafikkens omfang på det overordnede vejnet kan bl.a. reguleres gennem arealplanlægningen. Ved udlæg af arealer til byvækst og andre trafikskabende aktiviteter er det derfor af trafiksikkerhedsmæssige grunde vigtigt at placere nye byområder og andre trafikskabende nye aktiviteter hensigts- For statsvejen over Langeland og Siø er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der almindeligvis ikke kan opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af bestående. Der tilstræbes normalt afstande på minimum 1-2 km mellem vejtilslutninger på frie strækninger, her- 43
3.1 Det overordnede vejnet under strækninger i det åbne land, og afstande på minimum 500 m mellem vejtilslutninger til eksisterende landevejsstrækninger gennem byområder. Ved udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner skal f.eks. gennem en samlet plan for vejbetjening af planområdet redegøres for, hvordan retningslinierne vedr. afstande mellem sidevejstilslutninger overholdes. 3.1.3 Vejprioriteringer (anlæg). Der kan ikke uden forhandling med vejmyndigheden vedtages kommuneplaner og lokalplaner, der forudsætter ændringer i det overordnede vejnet. 3.1.4 Interesseafvejning ved anlæg af nye veje. Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage vidtgående hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne interesseafvejning i kommuneplanlægningen eller i det åbne land eventuelt ved udarbejdelse af skitseprojekt. Ved anlæg af forlægninger skal det i rimeligt omfang tilstræbes, at aflagte vejstrækninger sløjfes og tilbageføres til landbrugsjord, respektive nye naturområder. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. 3.1.5 Trafikstøj. Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj fra eksisterende eller planlagte veje. Ved byggeri af nye veje skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse ikke belastes med et uacceptabelt støjniveau. Vejledende grænseværdier for støj fra veje. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj i forskellige typer områder. De vejledende støjgrænser er formuleret for indikatoren L den, som benyttes til støjkortlægning og planlægning, og de gælder for årsmiddelværdien af støjen udendørs i frit felt. L den er en indikator, som tillægger støjbegivenheder i aften og natperioden højere vægt end støjen om dagen, og den har en bedre sammenhæng med den måde, støjen opleves på, end støjens gennemsnit, L aeq. Derfor kan støjgrænserne heller ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere grænseværdier, der er udtrykt ved L aeq. Der er ikke sket en ændring af beskyttelsesniveauet ved justering af de vejledende grænseværdier. De vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj er: Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi L den 53 db L den 58 db L den 63 db 44
3.2 Den regionale kollektive bustrafik 3.2 Den regionale kollektive bustrafik På Langeland må man konstatere, at den regionale busdrift er under kraftig udhuling. Region Syddanmark, FynBus og kommuner i regionen har i de seneste år været i dialog om den fremtidige regionale busdrift. Det synes at være svært for FynBus og Region Syddanmark at finde økonomi i busdriften i de tyndt befolkede områder. Det er kommunalbestyrelsens mål at sikre en velfungerende og hensigtsmæssig busdrift at sikre en stabil og sikker transportordning for bevægelseshæmmede medborgere. På Nordlangeland kører der ikke lokale busser. Skolebørn kører med FynBus på den regionale rute 913. Her kan man ikke køre gratis som på de lokale ruter. Men skolebørn får udleveret enten et skolekort som giver adgang til gratis kørsel på skoledage mellem hjem og skole i tidsrummet 06.00 til 18.00 eller et periodekort mod betaling af kr. 450 pr. år som giver adgang til kørsel alle ugens dage. Teletaxa ordning FynBus har telekørsel fra Svendborg Banegård til Spodsbjerg Færgehavn og retur samt Rudkøbing Busterminal til Spodsbjerg Færgehavn og retur. Redegørelse På nuværende tidspunkt er der på Langeland både lokalruter og regionalruter. Mellem Rudkøbing og Lohals (Rute 913) og mellem Rudkøbing og Bagenkop (Rute 912). Disse ruter køres alle i regionalt regi af FynBus. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at det er vigtigt for bysamfundene i øens nordlige og sydlige del, at busdrift så vidt muligt opretholdes. Kommunalbestyrelsens vil derfor til stadighed presse på for en optimal busløsning på Langeland i samarbede med Region Syddanmark og i dialog med FynBus. På Midtlangeland kører Bergholdt lokaltrafikken for FynBus. Det er gratis for alle borgere at køre med de lokale busser. Men de kører kun på skoledage. 591: Rudkøbing - Tullebølle - Simmerbølle 592: Rudkøbing - Longelse - Simmerbølle Retningslinier 3.2.1 Ved udformning af vejanlæg og trafikløsninger i øvrigt, herunder også busterminaler, skal de regionale og lokale busruter så vidt muligt sikres et hensigtsmæssigt forløb. På Sydlangeland kører Bergholdt lokaltrafikken for FynBus. Det er gratis for alle borgere at køre med de lokale busser. Men de kører kun på skoledage. 621: Humble - Hennetved - Illebølle - Kædeby - Humble 622: Humble - Ristinge - Humble 623: Humble - Bagenkop - Humble: Vejforlægninger og nye veje skal i rimeligt omfang anlægges med stoppesteder, hvor der behov for betjening med kollektiv trafik i byområder for hver ca. 500 m. Det bør så vidt muligt undgås at etablere bump m.v. på veje med regional kollektiv trafik. Såfremt der alligevel etableres bump m.v. skal der ved udformning heraf sikres en vejledende hastighed på mindst 30 km/time for regionale busser. 45
3.3 Havne 3.3 Havne Langeland og Strynø har meget lang kystlinje og heraf naturligt også mange havne, som har en lang historie bag sig. Set i fremtidens lys har havnene på Langeland en stor tid foran sig, når man husker på at få fortiden med i udviklingen med øget turisme, bosætning, kultur og ændrede erhvervsrelationer. Rudkøbing Havn Færgehavn = FÆ Fiskerihavn = FI Lystbådehavn = Trafikhavn = TR FI Det er kommunalbestyrelsens mål at erhverv omkring havnene sikres en fremtidig eksistens og udbygningsmuligheder i samspil med tidens trend for boligudvikling i havneområder FÆ TR at faciliteterne for fritids- og lystsejlads skal fremmes for turismen på Langeland at der på længere sigt skal arbejdes med muligheder for udvikling af erhvervs- og godstrafik over kajkant i en ny erhvervshavn ved Spodsbjerg, herunder at der etableres de fornødne landfaciliteter at havnefaciliteter skal fastholdes således at de kan bidrage til understøttelse af erhvervsmulighederne på Langeland at udvikling og ændringer i havneområder skal foregå i respekt for kulturhistorien. Rudkøbing Havn Arealet har været anvendt som landingssted fra 1500-tallet og er siden udbygget med færgehavn, trafikhavn, fiskerihavn, lystbådehavn og skudehavn. Skudehavnen er en moderne lystbådehavn fra 1989. Dele af trafikhavnen er renoveret og tilpasset større lystbåde. Rudkøbing har i dag Langelands største havn med erhvervshavn, fiskerihavn og lystbådehavn med ca. 400 pladser. Redegørelse Søtransportvejene går fra Spodsbjerg til Tårs på Lolland. Forbindelsen er opgraderet med 2 helt nye færger i 2012. Det giver en timedrift på ruten med en overfartstid på ca. 45 min. Desuden er der lokal forbindelse mellem Rudkøbing og Strynø med en helt ny færge indsat i 2013. Færgeforbindelsen mellem Rudkøbing og Marstal blev nedlagt i 2013. Færgen er indsat på ruten Svendborg og Ærøskøbing hvor der nu er dobbelt drift. Der er private aktører der arbejder på at genetablere en færgeforbindelse til Marstal om end med mindre kapacitet. Rudkøbing deltager i et samarbejde om udvikling af havne i det sydfynske område. Havnene er Rudkøbing, Marstal, Ærøskøbing, Fåborg og Svendborg Havn, samlet kaldet De 5 Havne. Udviklingssamarbejdet har til formål at afdække og tydeliggøre de fem havnes faste kulturarv og de fortællinger der knytter sig hertil med henblik på at fastholde og synliggøre det sydfynske områdes maritime identitet. Målet er at udarbejde et kulturarvstema for den enkelte havn og for helheden af de sydfynske havne og at gøre havnen til en aktiv ressource. I arbejdet indgår formidling af en serie fortællinger om den enkelte havn samt på tværs af havnene. Rudkøbing Havn har desuden deltaget i en internati- 46
3.3 Havne onal konkurrence omkring havneudvikling kaldet Europan 10 for unge arkitekter fra hele Europa. Vinderprojektet blev et projekt med titlen Connecting Pinpricks. Vinderprojektet er bearbejdet i en efterfølgende rapport om udvikling af havnen, kaldet fra Fra masterplan til udviklingsplan, som er udarbejdet på baggrund af vinderprojektet og borgernes ønsker. Første direkte udløber af planen er etablering af en multibane på det grønne areal i krydset ved Havnegade og Havnepladsen. Lohals Havn Lystbådehavn = Lohals Havn Lohals Havn er en gammel fragtskibs- og fiskerihavn bygget i slutningen af 1850erne. Arbejdet blev afsluttet i 1863 og Lohals, som havnen kom til at hedde, udviklede sig i de følgende årtier til en lille skipperby med dampskibsforbindelse til Rudkøbing og Korsør. Havnen er beliggende på Langelands nordlige vestkyst ved byen Lohals. Den nye marina blev indviet i maj 1981. Havnen har haft fast rutefart til Korsør indtil Storebæltsbroen blev indviet. I lystbådehavnen og den gamle havn er der plads til ca. 205 lystbåde. 47
3.3 Havne FI FÆ Spodsbjerg Havn Færgehavn = FÆ Fiskerihavn = FI Lystbådehavn = I 1858 var et lille bassin opstået, idet man opførte en læmole for den eksisterende anløbsbro. Havnen blev i 1875 kommunal. Fra 1965 til 1999 var der fast færgeforbindelse til Kiel som for en stor del var underbygget af de toldfrie indkøbsmuligheder. Bagenkop er i dag Syddanmarks største fiskerihavn med en række trawlere og erhvervskuttere. Desuden anløbes havnen af en række lystbåde, idet havnens placering mod Østersøen i Det Sydfynske Øhav, gør den attraktiv som station på vejen mellem Øst- og Vestdanmark. Lodsstation med statens lodseri er flyttet til havnen fra Spodsbjerg. Lystbådehavn med ca. 180 pladser. Dageløkke Havn Lystbådehavn = Spodsbjerg Havn Færgebro fra 1500 med kongelig privilegeret færgemand, som til sine færgebåde benyttede en færgebro. En tilbygget bro mod syd gav plads til fiskefartøjer. I dag færgehavn med forbindelse til Tårs på Lolland. Spodsbjerg Turistbådehavn blev indviet i 1994. Havnen består af færgehavn, fiskerihavn og lystbådehavn med plads til ca. 180 både. Bagenkop Havn Fiskerihavn = FI Lystbådehavn = Dageløkke Havn Dageløkke Havn blev omkring 1897 anlagt i Dageløkke af et interessentskab af lokale erhvervsvirksomheder, hvoraf de vigtigste var det lokale teglværk og omkringliggende store landbrug. Lystbådehavn med ca. 70 pladser. FI FI Bagenkop Havn 48
3.3 Havne Ristinge Havn Lystbådehavn = Ristinge havn Tidligere overfartssted til Marstal. Beliggende i bunden af Ristinge Hale på Langelands sydlige vestkyst. Havnen fungerer i dag som anløbssted for lystbåde og havneplads for bierhvervsfiskere. Lystbådehavn med ca. 10 pladser. Havnen er renoveret og uddybet efter en tilsanding over en årrække. Strynø Havn Færgehavn = FÆ Lystbådehavn = FÆ Sydfynske Øhav. Havnen er udvidet i 2009 med nyt havnebassin til joller og lystbåde og har i dag plads til ca. 30 både. Der er i sommeren 2013 indsat en ny færge på ruten til Rudkøbing. Udviklingsmuligheder På længere sigt skønnes det, at den erhvervsmæssige anvendelse af Rudkøbing Havn vil aftage. Derimod skønnes det, at den erhvervsmæssige anvendelse af Bagenkop Havn vil blive fastholdt omkring fiskeriet via en strategisk god placering mod Østersøen samt en styrkelse af landfaciliteterne bl.a. med etablering af en ny beddingsvogn med en løfteevne på 100 tons. Der er fokus på udvikling af de kommunale havne. I den sammenhæng er der ikke alene tale om nye projekter men også af de nuværende faciliteter så havnen ikke fremstår misligholdt og i stærkt forfald. Der er bevilliget 5,5 mio. kr. i år 2013 og 5 mio. kr. i år 2014 til vedligehold. Budgettet anvendes i Rudkøbing bl.a. til bro- og moleanlæg i fiskerihavnen og i lystbådehavnen. Havnenes fremtid og miljø er under forandring, og det er vigtigt at der kan opstå et samspil mellem havnens aktører lige fra fiskeren og havneerhvervet til lystbåde og boliger, så miljø og kultur kan fastholdes og videreudvikles. Udviklingsretning Kommunalbestyrelsen ønsker at understøtte de eksisterende erhverv på Langeland ved at give erhvervslivet gode vækstbetingelser. Derfor er kommunalbestyrelsen positivt indstillet overfor at der på længere sigt etableres muligheder for udskibning af øens produkter. Strynø Havn Skibsbro fra 1867 og jollehavn fra 1920. Hjemsted for kofærgen Yrsa som anvendes til transport af kreaturer til de små ubeboede øer i Det Spodsbjerg er med sin placering direkte ud til den internationale dybvandsrende, T-ruten mellem Lolland og Langeland, i direkte forbindelse med Østersøen og resten af verden. En dybvandshavn ved Spodsbjerg kan have betydning for den lokale erhvervsudvikling og ikke mindst for erhvervsudviklingen i det sydfynske, så infrastrukturen ikke overbelastes af transport af meget store konstruktionsgenstande. Spodsbjerg Havn er desuden den fynske udgang til vejforbindelse rute 9 til Lolland/Falster og Femern og dermed resten af Europa. 49
3.3 Havne Under Visionen 20-20-20 som drejer sig om hurtige forbindelser til Europa, har Langeland og Svendborg Kommune i samarbejde udarbejdet et forslag til udbygningen af vejnettet. Retningslinier 3.3.1 Etablering af nye havneanlæg uden tilknytning til de eksisterende havne, som er i Rudkøbing, Spodsbjerg og Bagenkop, forudsætter særskilt tilvejebringelse af det fornødne planlægningsmæssige grundlag. Nyanlæg samt øvrige anlæg på søterritoriet kræver forudgående tilladelse fra Kystdirektoratet. Vision 20-20-20 indeholder en vision om en transporttid på 20 minutter fra Svendborg til Spodsbjerg Færgehavn. 20 minutter over Langelandsbælt. 20 minutter fra Tårs Færgehavn til den lollandske motorvej. Vision 20-20-20 peger i sit udgangspunkt på en ombygning og udvidelse af Spodsbjerg Havn, hvorved det indikeres at der kan være en kommende udvikling omkring Spodsbjerg Havn. 3.3.2 Udvidelse af eksisterende havne kan kræve tilladelse fra Kystdirektoratet. Udvidelse af eksisterende havne kræver derudover forudgående afgørelse om VVM fra Kystdirektoratet for det område, der vedrører søterritoriet og afgørelse om VVM fra kommunen for det område, der ligger på land. Såfremt en udvidelse er VVM-pligtig for begge ressortområder kan en VVM-redegørelse udarbejdes i et samarbejde mellem Langeland Kommune og Kystdirektoratet. *Ved internationale eller regionale interesser forstås de interesser, der er udtrykt i kommuneplanens retningslinier for miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse (herunder Natura 2000-områder), landskabsbeskyttelse, kulturmiljøbeskyttelse og arealreservationer til andre formål. Der henvises til afsnit 4.3 Placering af ferie- og fritidsaktiviteter. 50