Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Ortpædkirurgisk afsnit T10 1, mdtager akutte g elektive patienter med rtpædkirurgiske lidelser g er en del af Ortpædkirurgisk afdeling på. Ortpædkirurgisk afdeling har aktiviteter i Skive, Silkebrg g Vibrg g behandler et bredt spektrum af rtpædkirurgiske lidelser, det vil sige lidelser i bevægeapparatet. En meget str andel af de rtpædkirurgiske patienter er akutte. Ortpædkirurgisk afdeling ledes af en ledende verlæge g en versygeplejerske indenfr de rammer, der er fastsat af hspitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, Ortpædkirurgisk g T10 1. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske g en suschef. Samarbejdsrelatiner, herunder bl.a. tværfaglige g tværsektrielle Der er i afsnittet ansat sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter, afdelingssekretærer g rengøringsassistenter. Der uddannes fruden sygeplejestuderende gså scial- g sundhedsassistent elever, falckredderelever samt serviceassistentelever i afsnittet. Vi samarbejder især med følgende: Læger Fysi- g ergterapeuter Prtører Serviceafdelingerne: specielt Operatins- g anæstesiafdelingen g Billeddiagnstisk afdeling, Klinisk bikemisk afdeling g Klinisk mikrbilgisk afdeling Ortpædkirurgisk ambulatrium Primærkmmuner i ptagemrådet Vres plejefrm er gruppepleje med tildelte patienter. I afsnittet arbejdes tværfagligt mkring sundheds- g sygepleje sm udføres af plejepersnalet: sygeplejersker, scial- g sundhedsassistenter samt sygeplejestuderende g SSA-elever. De rtpædkirurgiske læger afhlder m mrgenen 4 dage m ugen knference i afsnittet med afdelingssygeplejersken samt gruppelederne. 1 dag m ugen er der tværfaglig knference, hvr fysi- g ergterapeuter deltager. Mikrbilgisk knference afhldes 1 gang m ugen ved lægerne g afdelingssygeplejersken. Knferencerne afhldes med henblik på at diskutere prblemstillinger i frhld til aktuelle patienter i afsnittet g derved sikre den bedst mulige pleje g behandling. Sundhedsfaglige tiltag i frm af KRAM g TOKS: KRAM (Kst, Rygning, Alkhl g Mtin) fretages efter sundhedsstyrelsens anbefaling ved indlæggelse. Infrmatin g pjece m vejledning til ændring af livsstil udleveres. TOKS (Tidlig Opspring af Kritisk Sygdm) skal frbygge udvikling af alvrlige kmplikatiner ved hurtig indgriben. Screeningen fretages mindst 1 gang pr. døgn. Ortpædkirurgisk ambulatrium er en integreret del af rtpædkirurgisk afsnit, idet ambulatriet bemandes af sygeplejersker fra sengeafsnittet. I ambulatriet varetages udredning, frundersøgelser, efterkntrl samt behandling af rtpædkirurgiske patienter. Endvidere fretages små peratiner i lkalanæstesi, hvr patienten kmmer hjem Side 1 af 12
umiddelbart efter endt peratin. Fysi- g ergterapeuter er hver mrgen til knference med gruppelederen. Her diskuteres strategier g hjælpefranstaltninger f.eks. mkring mbilisering med henblik på, at patienten kan klare sig efter udskrivelsen. Bianalytikere kmmer i afsnittet g tager bldprøver g EKG på de indlagte patienter. Ngle af patienterne går selv til klinisk bikemisk afdeling g får taget bldprøverne, enten frud fr indlæggelsen eller sm led i pfølgende kntrl. Bldprøverne bestilles elektrnisk. Anæstesiafdelingen fretager anæstesitilsyn præperativt enten i afsnittet (primært akutte patienter) eller på anæstesiafdelingen (primært elektive patienter). Det tilstræbes at kirurgen infrmerer patienten inden peratinen. I billeddiagnstisk afsnit tages bl.a. røntgen/ct af patienterne præ- g pstperativt. På pvågningsafsnittet bserveres patienterne i den første pstperative fase indtil de vurderes stabile til at kmme tilbage i afsnittet. Der gives enten besked m patienten pr. telefn eller patienten følges tilbage til T10 1 af en sygeplejerske. Afdelingsprtøren bistår ved frflytninger g varetager intern transprt af patienter, samt varetager afsnittets deptfunktin g er behjælpelig med frefaldende pgaver. Bandagisten kntaktes ved behv fr prteser, bandager samt udfrmning af fdtøj. Primær sektrs visitatin kntaktes pr. telefn eller fax ved behv fr hjemmesygepleje eller hjemmehjælp til patienten efter udskrivelse. Patientkategrier/brgerkategrier T10 1 er nrmeret til 24 patienter. Afsnittet er pdelt i 3 grupper 2 statinære grupper, der primært beskæftiger sig med længerevarende kmplekse frløb, g en akutgruppe, der hvedsagligt beskæftiger sig med akutindlagte patienter via skadestuen, samt krttidsindlagte patienter. Det drejer sig m patienter indlagt i frbindelse med: Amputatin Sår Brandskader/ætsninger Frakturer brtset fra hftenære-, ryg- g skulder frakturer. Cmmti cerebri Traume Infektiner i led, muskler g kngler Håndkirurgi Fdkirurgi Idrætstraumatlgi Artrskpi af knæ g fødder Side 2 af 12
Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Centrale kliniske sygeplejefaglige prblemstillinger Afsnit T10 1 er præget af strt patientflw g mdtager akutte patienter samt patienter til elektive peratiner g undersøgelser. Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte patients behv g ressurcer, g patienten g dennes pårørende medinddrages i plejen g behandlingen i det mfang, det er muligt. De kliniske prblemstillinger er: Grundlæggende sundheds- g sygepleje f.eks. ved mbilisering, udskillelse, ernæring, respiratin, kredsløb, smerter g feber Sygepleje til kirurgiske patienter (præ- g pstperativ sygepleje) Sygepleje til krt- g langtidsindlagte patienter Psykisk pleje til patienter i krise Sygeplejeadministratin ved strt patientflw Patientvejledning (infrmatin g vejledning/undervisning) Observatiner af akutte patienter/ traumepatienter Sygepleje til patienter i genptræning Sygepleje til patienter i accelererede patientfrløb Sygepleje til kmplekse g evt. terminale patientfrløb Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige prblemstillinger, der retter sig md mdulets læringsudbytte. Typiske kliniske sygeplejepgaver Mdul 11 er rettet md kmpleks klinisk virksmhed relateret til patienter med kmplekse, akutte g krniske sygdmme g md samarbejde med den enkelte patient g grupper af patienter g dennes/deres netværk med fkus på sammenhængende patientfrløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv sm et sygeplejeperspektiv. Der er fkus på filsfiske, religiøse g etiske aspekter, samt sygdmslære g farmaklgi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhld retter sig md sygeplejerskens virksmhedsmråde sm helhed. Der er primært fkus på at udføre g frmidle sygepleje, men der indgår gså elementer af at lede g udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejepgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet fr at pnå viden, færdigheder g kmpetencer i frhld til læringsudbyttet fr mdul 11: Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere fysiske, psykiske, sciale g åndelige sygeplejebehv ud fra sygeplejeanamnese g indlæggelsesstatus Mdtage en patient herunder udføre indlæggelsessamtale Fretage dataindsamling i frhld til tildelte patienter ud fra Virginia Hendersns 14 behvsmråder Mdtage patienter fra pvågningsafsnittet Selvstændigt kan analysere g knkludere på knkrete sygeplejefaglige Side 3 af 12
prblemstillinger g drøfte mulige sammenhænge, årsager g knsekvenser knyttet til disse Kan anvende sygeplejeprcessen Kan anvende sygeplejefaglige erfaringer g gængse kliniske metder i analysen af patientens sygeplejebehv Kan se årsagssammenhænge mellem patientens frskellige sygeplejebehv Selvstændigt kan pstille mål fr g tilrettelægge sygeplejen fr udvalgte patienter Kan planlægge g udføre sygeplejen til 1-3 patienter i alle afsnittes patientkategrier. Herunder priritering af behv g vægtning sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, frebyggende, behandlende, rehabiliterende g lindrende sygepleje. Kan bservere g reagere på ændringer i patientens tilstand Kan udskrive en patient Selvstændigt kan krdinere ud fra faglighed g udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer Kan varetage helhedsplejen til 1-3 patienter med de mest almindeligt frekmmende sygeplejefaglige prblemstillinger Kan varetage præ- g pstperativ sygepleje Kan anvende kliniske retningslinjer, afsnittets retningslinjer, e-dk i planlægningen g udførelsen af sygeplejen Anvende natinale g lkale strategier Selvstændigt kan fagligt vurdere, priritere g justere sygeplejepgaver fr at sikre et gdt patientfrløb fr udvalgte patienter Kan tage hensyn til patientens frventninger, psyke g tanker m fremtiden Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger: Pleje i frhld til KAD, dræn, venfln, CVK. Kan varetage iv-terapi under supervisin, blærescanning, frbindskift, nasal iltbehandling, inhalatiner på maske, injektinsteknik, sutur g agraf fjernelse g mundpleje. Måling af P, TP, BT, SAT, respiratinsfrekvens, bldsukker, smerter(vas), g BMI. Urinstix g frsendelse til mikrbilgisk afdeling. Rekvisitin af bldprøve- g røntgenundersøgelse. I samarbejde med patienter g pårørende selvstændigt kunne planlægge, udføre, evaluere g justere sygeplejen, under hensyntagen til patientens ønsker, ressurcer eller risici Inddrage patientens g de pårørendes reaktin på sygdm g indlæggelse i mål, planlægning g udførelse af plejen Kan anvende viden m det at være patient Kan anvende erhvervede kmmunikatinskmpetencer Kan infrmere g vejlede patienter g pårørende ud fra faglighed, pædaggiske g didaktiske vervejelser m sundhedsfremmende-, frebyggende- g Side 4 af 12
sundhedsbevarende handletiltag Infrmere g vejlede patienten g dennes netværk m helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller krniske helbredsprblemer Kan mundtligt g skriftligt frmidle sygepleje med anvendelse af et tydeligt fagsprg I rapprtsituatiner, knferencer, tværfaglige g tværsektrielle samarbejdspartnere f.eks mrgenknference, kntakt til visitatr etc. Infrmatin, vejledning g undervisning til patient g pårørende f.eks infektinsvarsel, ernæringsinterventin, TOKS g KRAM ud fra pædaggiske g didaktiske principper Vejledning /undervisning til medstuderende g elever Vurdering af brug af fagsprg Infrmere m diagnstiske undersøgelser, behandlinger g bservatiner, herunder medicin administratin Kan dkumentere sygeplejeresultat i det anvendte dkumentatinsredskab Dkumentere i EPJ: plejeplaner, sygeplejerapprter, bservatinsskemaer, udregne g dkumentere BMI Kan søge, vurdere g srtere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventinsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer Kan anvende afsnittets kliniske retningslinier g instrukser sm nævnt under sygeplejens metder Udviser initiativ til at søge relevant viden, bla, i litteratur g via internettet. Kan argumentere fr sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger g vurderinger ud fra faglige begreber I rapprtsituatiner, knferencer, refleksiner med vejledere g medstuderende Anvende tidligere erhvervet sygeplejefaglig viden g viden fra mdulets pensum i den faglige argumentatin Kan identificere g reflektere ver fagetiske dilemmaer g magtrelatiner i sygeplejen. Anvender e- prtfli til refleksin ver plevede dilemmaer. Er bevidst m, hvrnår der sker magtanvendelse i sygeplejen. Deltager i fagetiske refleksiner g diskussiner med sygeplejersker i afsnittet. Kan evaluere patientfrløb samt drøfte specifikke g generelle prblemstillinger mn- g tværfagligt Kan lede sygepleje Er ansvarsbevidst g har verblik ver udvalgte patientfrløb. Tager ansvar fr tildelte patienter Knfererer den planlagte sygepleje, bservatiner g begrundelser med vejleder/sygeplejerske. Kan priritere egne sygeplejefaglige pgaver Kan planlægge g krdinere et sammenhængende patientfrløb på tværs af sektrer g afdelinger Side 5 af 12
Samarbejde med fysi- g ergterapeuter g krdinere pateintens udskrivelse med kmmunens visitatin. Kender g verhlder sit kmpetencemråde i frhld til uddelegering af relevante pgaver Filsfi, religin g etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører msrg under hensyntagen til patientens medbestemmelse g autnmi Imødekmmer så vidt muligt patientens g pårørendes ønsker g behv, når det er fagligt frsvarligt Medvirker til at bevare patientens autnmi under indlæggelsen Identificerer g reflektere ver fagetiske dilemmaer g magtrelatiner i sygeplejen Blufærdighed/værdighed Patientens selvrespekt Kender g verhlder tavshedspligt f.eks. på flersengsstuer, stuegang etc. Priritering af ressurcer i afsnittet Er bevidst m magtanvendelse i sygepleje Frmidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse Infrmatin m behandling, risici m.m. (sundhedslven) Inddragelse af patienten g pårørende Anvender viden vedr. kmmunikatin fra tidligere mduler Handler mralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient Sygeplejerskens frvaltning af paternalisme Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse verbevisning g/eller eksistentielle behv F.eks. inddrager sygeplejeetiske retningslinjer g Sundhedslven i sin argumentatin Sygdmslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden m afsnittets mest almindelige smatiske sygdmme g kan anvende denne viden i relatin til udvalgte patienter. F.eks.: Lidelser i bevægeapparatet Diabetes Hjerte-karsygdmme Se Patientkategrier g Patientfrløb Kan planlægge, tilrettelægge g medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnstiske undersøgelser, behandlinger g bservatiner. Sårpleje herunder vaccumbehandling Distal bldtryksmåling g hudperfussinstest Kan identificere patientens sundhedstilstand i relatin til undersøgelser, behandlinger g bservatiner hs udvalgte patienter Herunder inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand sv. Side 6 af 12
Kan udføre bservatiner af patienten før, under g efter undersøgelse g behandling samt sygeplejehandlinger i relatin hertil Præ- g pstperativ sygepleje Kan vurdere g reagere på patientens sygdmssymptmer g respns på behandling Farmaklgi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministratin krrekt til udvalgte patienter Kendskab til medicinrummets pdeling, ACT-kden Krrekt effektuering af lægemiddelrdinatin Patientidentifikatin Lægemiddel Styrke, dsis, mængde Administratinsmåde Dseringstidspunkt Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter Selvstændigt kan bservere g vurdere medicinens virkning g bivirkning samt evt. interaktin g reagere på disse hs tildelte patienter Kan undervise den udvalgte patient/brger i dennes medicinhåndtering Kan verhlde hygiejniske principper g sikkerhedsfranstaltninger Håndhygiejne ved phældning Sikre md berøring / kntakt med medicin (allergi) Opbevaring Hldbarhed Kassatin Kan selvstændig søge infrmatin m lægemidler i Lægemiddelkatalget / Medicin.dk Typiske patientfrløb/brgerfrløb Præperativ sygepleje med mdtagelse af patienten, indlæggelsessamtale, måling af værdier, urinstix, rundvisning g infrmatin m peratinsfrløbet, samt udlevering af pjecer m relevant behandling. På peratinsdagen evt hjælp til persnlig hygiejne, præmedicinering g pfølgning af præperative rdinatiner samt administrative pgaver. Evt. væsketerapi Pstperativ sygepleje med udførelse af pstperative rdinatiner, smertebehandling g evt. væske- g ernæringsbehv, urinbservatin, pfølgning af væskebalance, behandling af kvalme, pkastning g mbilisering Patienter med f.eks. kredsløbsfrstyrrelser kan ende ud med amputatin af f.eks. crus eller femur. Ofte er tilstanden akut g patienten udredes med HPT (hudperfusinstest) g DBT(distal bldtryksmåling) fr at fastlægge det rette amputatinsniveau. Der er fte en mfattende smerteprblematik både præ- g pstperativt. Derudver arbejdes der meget med stumppleje g evt. frberedelse til prtese, mbilisering g varetagelse af evt. ændringer i hjemmet. Denne gruppe har et særligt behv fr psykisk pleje. Denne gruppe patienter er kmplekse, da der fte er knkurrerende Side 7 af 12
lidelser, der skal tages hensyn til. Amputatiner kan gså være af traumatisk karakter. Patienter med sår behandles i afsnittet eller i rtpædkirurgisk ambulatrium med frbindingsskift eller evt. vacuumbehandling. Sygeplejersken vurderer g behandler i samråd med lægen i frhld til videre tiltag Patienter med brand- g ætsningsskader er akutte patienter. Skadens mfang afgør m de skal indlægges her eller verflyttes til brandsårsafdeling. Små skader behandles fte i skadestuen g pfølges evt. i rtpædkirurgisk ambulatrium. Ved indlæggelse ligger patienten fte på islatinsstue g der kan være skylleregime. Derudver kan der være efterfølgende sårbehandling, revidering g evt senere hudtransplantatin Patienter med infektiner i sår/cicatricer eller bevægeapparatet er akutte patienter. Indlæggelsestiden kan variere meget fra få døgn til flere uger. Mens disse patienter er indlagt i afsnittet behandles de ftest med IV-antibitika g evt. kirurgiske indgreb Patienter indlagt til håndkirurgi mfatter både akutte g elektive patienter. De kmmer i afdelingen g gøres klar til peratin. Sm ftest er det pstperative frløb krt, da den videre behandling kan fregå via rtpædkirurgisk ambulatrium eller hjemmeplejen Patienter indlagt til fdkirurgi mfatter både akutte g elektive patienter. De kmmer i afdelingen g gøres klar til peratin. Det pstperative har særlig fkus på mbilisering g smerter. I frbindelse med udskrivelse er det nødvendigt at være pmærksm på evt. tiltag så patienten kan klare sig i dagligdagen Patienter indlagt med idrætsskader mfatter både akutte g elektive patienter. De kmmer i afsnittet g gøres klar til peratin eller behandling. Indlæggelsestiden er fte under ét døgn, da den videre behandling kan fregå i rtpædkirurgisk ambulatrium Patienter der får fretaget hudtransplantatin, mfatter både akutte g elektive patienter. Når patienten kmmer i afdelingen sikres det, at såret er klar til transplantatin. I den pstperative fase er patienten fte immbiliseret i p til 10 dage, fr at transplantatet slår an Sygeplejemetder Sygeplejeprcessen, herunder dataindsamling, identifikatin af behv fr sygepleje, mål, plan fr sygepleje, handlinger g evaluering Kliniske metder til vurdering af patienters fysilgiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening braden skala, TOKS g KRAM, Braden- skala, væskeskema g VAS- skalaen. Kliniske metder til vurdering af patienters psyklgiske tilstand g sciale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/brger, mikrrganismer g miljø Didaktisk metde, herunder vurdering af patienters/brgeres læringsbehv, frudsætninger g mtivatin samt metder til planlægning, udførelse g evaluering af undervisning Mdel fr praktisk færdighedsudøvelse med kategrierne indhld, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integratin g msrgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kllegial mn- g tværfaglig refleksin Elektrniske systemer til dkumentatin af patient-/brgerfrløb Kliniske retningslinjer, e-dkumentatin g sundhedsaftaler Patientsikkerhed g registrering af utilsigtede hændelser Infrmatinssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige prblemstillinger. Side 8 af 12
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- g frskningsmråder På hspitalsenhed Midt arbejdes kntinuerligt med at udvikle patientfrløbene såvel mnsm tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, sm pdateres på e-dk. Til stadighed arbejdes der med dkumentatin g den danske kvalitets mdel. I afsnit T10 1 arbejdes der med følgende udviklingstiltag: At prethlde et gdt g mtiverende arbejdsklima med en høj arbejdsmral, engagement g fleksibilitet At vi gennem undervisning g faglige diskussiner frbedrer kvaliteten i vres sygepleje g derved udvikler den enkelte medarbejders faglig viden Arbejde med kvalitetssikring af plejefrløbene ved bl.a. udarbejdelse af patientfrløbsbeskrivelse fx, amputatiner samt cllesfraktur At vi frtsat udvikler g frbedrer vrt tværfaglige samarbejde Frtsat arbejde med dkumentatin i EPJ i afdelingen Thrmbse prfylakse PONV (pst perativ kvalme g pkastning) Kntaktpersnsrdning Implementering af den danske kvalitetsmdel. Udarbejdelse af patientfrløbsbeskrivelser, retningslinjer g instrukser fr afdelingens speciale. Optimerede indlæggelsesfrløb Implementering g pfølgning på nye tiltag, fx TOKS, KRAM, samt fremskudt visitatin Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering, herunder vejlednings- g evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet g deltage i afsnittets fælles pgaver g rutiner. Vi anerkender g tager hensyn til den studerendes læreprces g inddrager den studerendes faglige viden g undren i sygeplejefaglige drøftelser g i patientplejen. Klinisk undervisning fregår på alle tidspunkter af døgnet g ugen, hvr der er lærings- g vejledningsmuligheder. Der er mulighed fr at følge frløb i ambulatrium, til peratin g hjemmebesøg med fysig ergterapeut. Klinisk vejleder planlægger g krdinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer m ugen. Alle sygeplejersker g evt. scial- g sundhedsassistenter kan indgå sm daglig vejledere. På hspitalsenheden er der ansat en uddannelseskrdinatr g uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hspitalets hjemmeside, vælg uddannelse g find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere g uddannelsesansvarlige. Den studerende mdtager en velkmstmail senest 14 dage før mdulet starter, sm bl.a. indehlder navn på klinisk vejleder, mødetider g pensumliste. Side 9 af 12
Fælles intrduktin til mdulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i frløbet g indehlder bl.a. intrduktin til mdulets læringsudbytte g rientering m praktiske frhld sm unifrmer g mklædningsrum. Intrduktin til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets intrduktinsprgram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den fregår i autentiske patientsituatiner i relatin til patientfrløb g tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning g undervisning, der lever p til Visin g strategi fr klinisk undervisning i sygepleje fr Regin Midtjylland g samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutinen. Sidstnævnte i frm af: Vejlednings- g evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder g den studerende inden fr de første t uger med gensidig frventningsafklaring g drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektrnisk evalueringsskema præsenteres fr den studerende Der tilstræbes ugentlige vejlednings- g evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder g den studerende med ajurføring af den individuelle kliniske studieplan i eprtfli. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder g den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- g eftervejledning: Drøftelse g refleksin med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere m plan fr sygepleje g evaluering af udført sygepleje ved behv Vejledning i knkrete sygeplejesituatiner af den kliniske vejleder g den daglige vejleder. Planlagte g fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i frm af seminar fregår frud fr den fastlagte studieaktivitet g er med til at kvalificere den studerendes læreprces i frhld til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i frm af seminar (se bilag 2 i mdulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, sm retter sig md en udvalgt klinisk metde. Den studerende: vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder arbejder med patientfrløb (se værkstøjskassen i eprtfli) g en klinisk metde (Se Sygeplejemetder venfr) ift. sygepleje til en patient med kmplekse, akutte g/eller krniske sygdmme Frventninger til den studerende Vi frventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser tager ansvar fr egen uddannelse g læring Side 10 af 12
har sat sig ind i mdulbeskrivelsen g generel klinisk studieplan anvender g ajurfører eprtfli, herunder uddannelsesmæssig præsentatin, individuel klinisk studieplan g ugeplaner verhlder aftaler g møder velfrberedt til diverse vejledningssamtaler g studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behv fr vejledning er nysgerrig, psøgende, kritisk, analyserende g reflekterende reflekterer mundtligt g skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur pgivet af det kliniske undervisningssted finder, pgiver g frmidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de fregående mduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til minimum 10 ECTS-pint Har erfaring inden fr det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage, møder g supervisin med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af pgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted g den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-pint, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Pensum pgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende pgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder gdkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, sm det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkmstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives frtløbende i eprtfli g færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser At være studieaktiv er en frudsætning fr at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, m den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejepgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger p på g ajurfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan g i den individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, sm retter sig md en udvalgt klinisk metde (jævnfør studierdningen) deltager i planlagt studieaktivitet med fkus på mdulets tema i frm af seminardeltagelse pgiver g får gdkendt selvvalgt litteratur, sm er indskrevet i eprtfli anvender g ajurfører de relevante elementer i eprtfli. Side 11 af 12
Intern klinisk prøve Mdulet afsluttes med en intern klinisk prøve, sm består af t delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere g uddannelsesansvarlig, T10 1 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Ragnhild Besen Juli 2012 Gdkendt af: August 2012 Side 12 af 12