Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer
Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen & Brørup Kommune. Formål: forbedre prognosen for erhvervstilknytning hos sygemeldte, hvor denne tilknytning er truet. Metode: tidlig tværfaglig og intensiv opfølgning på sygefravær mhp. vurdering af behovet for revalideringsmæssige tiltag.
Projekt Arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Resultater: 31% af borgerne angav at deres sygemelding var helt eller delvis arbejdsrelateret 33% af borgerne havde behov for intervention i form af ændring af arbejdsmiljø, omplacering på samme arbejdsplads, arbejdsprøvning, revalidering og uddannelse Sikkerhedsorganisationen kun inddraget i 5% af sagerne MEN Kommunerne havde ikke et datagrundlag, der kunne anvendes til evaluering af hvorvidt projektet afkortede sygefraværet Projektet viste at der var et stort behov for at inddrage arbejdspladsen og begrebet ARBEJDSFASTHOLDELSE blev skabt
Arbejdsmedicinsk Afdeling Måske kunne der opnås et bedre resultat, hvis indsatsen blev koordineret på en anden måde
Projekt Arbejdsfastholdelse, fase 2 1995-97 Mål: Tidlig indsats Holdningsbearbejdning Metodeudvikling i forhold til at fastholde mennesker med helbredsproblemer i job Resultatformidling Metode: 3 arbejdsfastholdelses-konsulenter(paf) fungerede som bindeled mellem socialforvaltning, arbejdsplads og sundhedsvæsnet. Rundbordssamtalen : deltagelse af den sygemeldte, virksomhedsleder, medarbejderrepræsentant og PAF. Der tages afsæt i FUNKTIONSEVNEN.
Resultat: Projektet viste at det var muligt at lave en tidlig indsats Projektet medførte udskydelse af pensionstidspunktet i de sager, der på sigt endte med pension Rundbordssamtalen ressourcekrævende, derfor behov for fleksibilitet Det var ikke muligt at evaluere om der var en positiv økonomisk effekt af projektet
Peter Eshøj Udstødning fra arbejdsmarkedet Studier af prædiktorer og forebyggende intervention PhD afhandling (2001)
Udstødning fra arbejdsmarkedet Risikofaktorer for langvarigt sygefravær i Ribe Amt Resultat: Alder > 50 år, kortvarig skolegang, belastende arbejdsmiljø og rygsmerter medfører forøget risiko for langvarigt sygefravær Prædiktorer for førtidspension hos langvarigt sygemeldte i Ribe Amt Resultat: Alder > 50 år, kortvarig skolegang og beskeden erhvervsuddannelse medfører øget risiko for førtidspension ved langvarigt sygefravær
Udstødning fra arbejdsmarkedet Konklusion og perspektivering For kommunerne: monitorering af sygedagpengeområdet med risikoindikatorer og prædiktorer for sygefravær, hyppighed, varighed, ophørskategori, samt kvalitetsvurdering imellem kommunerne. Behov for evidensbaseret socialmedicin med anbefaling af: Interventionsstudier Prognosestudier mhp. at kunne tilrettelægge optimale forløb for borgere i behov for revalidering ud fra kendte prædiktorer. Identifikation af arbejdsmarkedsmæssige, sociale, og samfundsmæssige forhold af betydning for udstødning fra arbejdsmarkedet.
Gert Thomsen Effekten af afklaringsforløb ved en revalideringsinstitution (2007)
Arbejdsmedicinsk Afdeling
Effekten af afklaringsforløb ved en revalideringsinstitution Formål: Vurdere om revaforløb medfører afklaring af arbejdsevnen. Undersøge hvilke faktorer der er relateret til graden af afklaring. Metode: 5 årig periode, 2571 personer. Udfra matrix af koder i DREAM databasen defineres graden af afklaring i perioden før revaforløb til 6-18 måneder senere. Interviewundersøgelse af 5 deltagere.
Effekten af afklaringsforløb ved en revalideringsinstitution Resultat: Efter et revaforløb sker der en væsentlig ændring af forsørgelsesgrundlaget til enten førtidspension eller afklaring, tydeligst efter 12-18 måneder. Mænd afklares i højere grad end kvinder i de første 6 måneder. Lang tid med forsørgelse på kontanthjælp medfører øget risiko for manglende afklaring. Høj andel af støttet arbejde øger risikoen for ugunstigt udfald af revaforløb.
Effekten af afklaringsforløb ved en revalideringsinstitution Kvalitativ undersøgelse Der fandtes følgende fokusområder: Utilstrækkelig kommunikation imellem sagsbehandlerne i Reva og Jobcentret. Oplevelse af for lille indflydelse på arbejdsprøvning, der kunne opleves irrelevant eller for belastende. Arbejdsprøvning uden begrundet plan for varighed.
Effekten af afklaringsforløb ved en revalideringsinstitution Perspektivering: Inddragelse af indsamlede data med kobling til DREAM databasen mhp. evaluering af anvendte modeller til afklaring af arbejdsevnen
Omsorg for fraværet (2002) Interviewundersøgelse af alle afdelingsledelser, FTR samt ansatte med nedsat arbejdsevne i job på almindelige- eller særlige vilkår. Fraværs- og fastholdelsespolitik i SVS organisation Faste retningslinjer for afholdelse af sygefraværssamtaler, baseret på rundbordssamtale-konceptet. Åben rådgivning v. socialrådgiver Helga Stürup, ansat i konsulentfunktion i HR afdelingen med kontor på Arbejdsmedicinsk Afdeling. 200 forløb/ år (SVS 2800 medarbejdere)
Konklusion Fokus på arbejdsfastholdelse er en del af Arbejdsmedicinsk Afdelings koncept Stadig behov for fokus på den primære forebyggelse af arbejdsrelaterede helbredsproblemer også i forhold til arbejdsfastholdelse