Grønlænderstrategi

Grønlænderstrategi 2013 2016 Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense & København Kommune 1

Samarbejdsmodellen Som et led i grønlænderstrategien er der udarbejdet en samarbejdsmodel, der afprøves i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og Københavns Kommuner i perioden 2014 til 2016. Samarbejdsmodellen skal på sigt udbredes til andre kommuner. Samarbejdsmodellen har til formål at styrke samarbejdet mellem kommune, private og frivillige tilbud, således at der fremadrettet tilbydes en styrket indsats til socialt udsatte grønlændere. Dette for at sikre, at socialt udsatte grønlændere, voksne såvel som børn, modtager en målrettet og koordineret social indsats samt at de specialiserede indsatser koordineres med den almene sociale indsats. Hvad skal der opnås med samarbejdsmodellen? Der er opsat en række målsætninger for arbejdet med samarbejdsmodellen, som de deltagende kommuner, private og frivillige tilbud forpligter sig til at indfri inden udgangen af 2015. Målene med samarbejdsmodellen er: Borgeren er inddraget i alle beslutninger i sin egen sag. Aktører, der er involveret i indsatsen for socialt udsatte grønlændere, har let adgang til viden om relevante tilbud og hvordan indsatsen er organiseret. Der er tydelige kommunikations- og informationsveje i samarbejdet, således at borgere og involverede aktører ved, hvem der skal kontaktes og hvordan. Der er klare arbejdsgange, tydelig rollefordeling samt entydig placering af handleansvar mellem de involverede aktører. Der er fælles viden om og accept af den konkrete indsats for borgeren. Der samarbejdes med relevante aktører ved behov. For at sikre, at målene med samarbejdsmodellen indfries, yder Socialt Udviklingscenter SUS løbende processtøtte og sparring til de fem projektkommuner, private og frivillige tilbud. De lokale projektledere for de fem kommuner skal udfylde en handleplan, som skal anvendes i forbindelse med afprøvningen af samarbejdsmodellen. Handleplanen (se s. 15) har til formål at beskrive: Hvilke aktiviteter, der skal gennemføres for at opfylde målsætningerne Hvem der er ansvarlige for at aktiviteterne gennemføres Tidsplan for gennemførsel af aktiviteterne Handleplanen vil i projektperioden blive brugt af både de kommunale projektledere og Socialt Udviklingscenter SUS til at understøtte arbejdet med samarbejdsmodellen. 2

Hvad er samarbejdsmodellen? Samarbejdsmodellen udgør det vidensgrundlag, der skal understøtte en styrket indsats for socialt udsatte grønlændere. Den skal formidles og tages i brug af de relevante aktører, der er i kontakt med socialt udsatte grønlændere og som indgår i samarbejdet på tværs af kommune, private og frivillige tilbud. Samarbejdsmodellen er opdelt i to niveauer: Den overordnede ramme, der beskriver samarbejdet på tværs af kommune, private og frivillige aktører. Samarbejdet i de konkrete borgerforløb, der har fokus på rolle- og ansvarsfordeling, arbejdsopgaver og indsatser i de enkelte borgerforløb. Den overordnede ramme har til formål at skabe et samlet overblik over den aktuelle indsats for socialt udsatte grønlændere i kommunen og består af viden om organisering af indsatsen, kommunikation, planer og arbejdsredskaber samt en oversigt over relevante tilbud i kommunen. Rammen for samarbejdet i de konkrete borgerforløb består af to elementer: en tovholderfunktion samt nogle opmærksomhedspunkter til samarbejdet. Disse elementer skal understøtte et helhedsorienteret og velkoordineret borgerforløb. Rammen skal anvendes af professionelle som et arbejdsredskab i samarbejdet med borgeren. Tovholderen i de enkelte borgerforløb er ansvarlig for at koordinere indsatsen blandt de involverede samarbejdspartnere. 3

Den overordnede ramme - for samarbejdet mellem kommunale, private og frivillige aktører i Aalborg Kommune Den overordnede ramme for samarbejdet mellem kommunale, private og frivillige aktører har til formål at skabe en fælles viden om det eksisterende samarbejde. Dette med henblik på at sikre en helhedsorienteret og velkoordineret indsats for socialt udsatte grønlændere. I den overordnede ramme beskrives den praksis, som danner grundlag for samarbejdet. Beskrivelserne vil samtidig tydeliggøre, hvor er der behov for udvikling af den eksisterende praksis. I etableringen af den overordnede ramme skal nedenstående skema udfyldes. Det er den kommunale projektleder, der er ansvarlig for at udfylde skemaet med inddragelse af projektgruppen og præsentere skemaet for styregruppen, som godkender denne. Når skemaet er udfyldt og godkendt af styregruppen, er den overordnede ramme etableret. Derefter er den kommunale projektleder ansvarlig for, at: Formidle den overordnede ramme til alle relevante samarbejdspartnere samt sikre, at den er let tilgængelig og kendt af alle relevante aktører Handleplanerne udarbejdes og gennemføres Opdatere den overordnede ramme to gange om året Målgruppe og samarbejdspartnere Beskriv målgruppen og samarbejdspartnere der indgår i samarbejdsmodellen. Hvem retter indsatsen sig mod? Beskriv hvad der karakteriserer målgruppen socialt udsatte grønlændere: køn, alder, sociale problemstillinger. I Aalborg kommune har vi en lang tradition for at have et stort antal Grønlændere i byen. I Aalborg boede pr. 01.01 2013 1262 borgere, der var født i Grønland. Det er en stigning på 20 % sammenlignet med 01.01 2009. Af disse 1262 borgere modtager ca 40-45 % en eller anden form for offentlig forsørgelse. Den største gruppe modtager kontanthjælp 1. Deraf er der cirka 300 (mellem 18-65 år) i kontakt med Grønlænderenheden, hvor de modtager kontanthjælp eller lignende ydelser, og er vurderet til at have brug for en særlig indsats. Disse godt 300 borgere og deres børn vil blive regnet med i målgruppen for projektet. Herudover er der en del folkeog førtidspensionister, men dette tal er sværere at estimere præcist. Der anslås dog, at der mindst er 400 borgere (inkluderet børn) i målgruppen for projektet i Aalborg kommune. Det forventes, at samarbejdsmodellen primært vil rette sig imod dem der er nytilflyttet, og har behov for en særlig indsats fra kommunen. Vi ved naturligvis endnu ikke, hvor mange der kommer til at flytte til byen, men vi skønner, at der er tale om cirka 100 borgere om året, hvoraf mindst halvdelen forventes at hører til i 1 Oplysningerne er fået fra Danmarks statistik 4

Grønlænderenheden. Samarbejdsmodellen skal primært benyttes ift de borgere der visiteres til Grønlænderenheden. Der er selvfølgelig forskellige grader af disse borgeres udsathed, men fælles for dem er, at de vurderes mindst til at have to af følgende problemstillinger og dermed vurderes at være udsatte. Målgruppen karakteriseres ved dårlige danskkundskaber, langvarig manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, lav eller slet ingen uddannelse, problemer med misbrug, familiære problemer, boligmæssige problemer og ringe forståelse af det danske samfund. Hvem er relevante samarbejdspartnere? På baggrund af målgruppebeskrivelsen udpeges de relevante aktører i indsatsen. - Projekt Sulisa - Familiegrupperne - Foreningen Grønlandske Børn - Kommunens mentor- og støttekorps - Det grønlandske hus - Skole- og kulturforvaltning - Sundhedsvæsenet - Center for voksne, herunder Bo- og gadeteam - Socialpsykiatrien - Svenstrupgård - Misbrugsafsnittet - Kofoeds Skole - Ikerasak (grønlandsk forening) - Sprogcenter Aalborg - Kirkens Korshær Organisering af indsatsen Her beskrives hvordan den aktuelle indsats for socialt udsatte grønlændere er organiseret kommunalt, privat og frivilligt. Hvilke opsøgende indsatser er der overfor socialt udsatte grønlændere? I Aalborg kommune har vi en støttekontaktperson som kun har med grønlændere at gøre. Denne person er tilknyttet Svenstrupgård og arbejder efter SEL 99 i et team bestående af flere støttekontaktpersoner. Derudover har vi bo- og gadeteamet der arbejder med alle typer af udsatte borgere, og har derfor ikke nogen særegen målsætning i forhold til kommunens grønlændere. Der ses markant stigning af antal grønlændere der benytter sig af tilbuddet. Teamet arbejder ud fra et koncept om skadesreduktion, hvor det primære mål ikke nødvendigvis er et skabe clean og ædru borgere. I stedet fokuseres der på at skabe værdighed og livskvalitet i misbruget gennem praktisk støtte og omsorg. Målsætningen skal ses i forlængelse af teamets målgruppe, der kan karaktiseres som nogle af Aalborg kommunes mest udsatte borgere og herunder grønlændere. Beskriv tværgående samarbejdsfora internt i I Grønlænderenheden har vi regelmæssige samarbejdsmøder mellem jobcentret og socialcentret. 5

kommunen Beskriv tværgående samarbejdsfora mellem kommunale aktører og de frivillige/private tilbud I Aalborg har man i efterhånden mange år haft et grønlænderforum, idet aktørerne på området oplevede et behov for et fælles forum, hvor en dialog og et samarbejde om de socialt udsatte grønlændere kunne foregå. Grønlænderforum består således af en fast kerne af repræsentanter fra de største initiativer og tilbud på grønlænderområdet i Aalborg. På grund af mødeaktiviteterne i forhold til grønlænderstrategien har man valgt at sætte grønlænderforum i dvale. I forbindelse med grønlænderstrategien vil man have særlig fokus på at styrke samarbejdet med familiegrupperne og sundhedsvæsenet. Dette samarbejde skal udvikles i foråret 2014, og kan beskrives nærmere ved næste opdatering om 6 måneder. Beskriv tværgående samarbejdsfora mellem de frivillige og private tilbud. Center for voksne er ansvarlig for afholdelse af Lederforum, hvor lederne af de frivillige, private og kommunale aktører indenfor udsatte området mødes regelmæssigt med henblik på gensidig orientering og drøftelse af indsatsen på områder. Center for voksne udsender relevant materiale til frontpersonale og arrangerer temadage for frivillige, private og kommunale medarbejdere på udsatteområdet. Disse samarbejdsfora eksisterer ikke kun i forbindelse med grønlændere, men grønlændere er en væsentlig del af den samlede målgruppe. Hvilke relevante samarbejdsaftaler er der indgået i kommunen? Hvilke relevante samarbejdsaftaler er der indgået mellem kommunale aktører og de frivillige/private tilbud? Hvilke relevante samarbejdsaftaler er der indgået mellem de frivillige og private tilbud? Hvilke koordinerende funktioner er der i kommunen i forbindelse med borgerforløb? Der er lavet samarbejdsaftaler omkring deltagelse i grønlænderstrategien. Derudover forventes det at der bliver lavet samarbejdsaftaler mere specifikt i forhold til: - Integrationsforløb og sprogundervisning - Samarbejde med sundhedsvæsenet Samarbejde med familiegruppe Der er lavet samarbejdsaftaler omkring deltagelse i grønlænderstrategien. Derudover forventes det at blive lavet samarbejdsaftaler mere specifikt i forhold til: - Modtagelse af nytilflyttede grønlændere - Samarbejdet med sundhedsvæsenet Samarbejdsaftaler om frivillig støtteindsats Ikke relevant. Som beskrevet tidligere vil samarbejdsmodellen primært blive brugt ift nytilflyttede borgere der bliver tilknyttet Grønlænderenheden. I Grønlænderenheden er der allerede koordineret samarbejde mellem socialcenter og jobcenter. Ved opstart af ny sag vil vi sammen kigge på 6

Dette opdeles i forvaltningsområder Hvem kan være tovholder for den enkelte borger i det konkrete borgerforløb Tovholderen kan være kommunal, privat frivillig aktør Hvordan samarbejdes der med borgernes hjemkommune i Grønland? Nævn relevante samarbejdspartnere sagen, og derefter tage en beslutning om borgerens problemstillinger er primært af social eller beskæftigelsesmæssig karakter. F.eks. hvis borgerens problemstillinger er primært af social karakter, vil den koordinerende funktion forgå i socialcentret, hvilket også er fint i tråd med det regeringen lægger op til i forbindelse med både førtidspensionsreform og kontanthjælpsreformen. Det vil primært enten være socialcenterrådgiver eller jobcenterrådgiver, men i nogle tilfælde kan der være tale om en tovholder fra en frivillig/privat organisation som f.eks. Kofoeds Skole eller Det Grønlandske Hus. Der er stor mangel på samarbejde med borgerens hjemkommune i Grønland. Der er brug for, at dette samarbejde bliver styrket, og i projektperioden forventer vi at have undersøgt nærmere, hvordan dette samarbejde kan styrkes. Kommunikation Her beskrives hvilke kommunikationskanaler, der anvendes i samarbejdet. Hvilke informationskanaler anvendes der internt i kommunen? Hvilke informationskanaler anvendes der mellem de frivillige og private tilbud? Hvilke informationskanaler er der mellem kommunale aktører, de frivillige og private tilbud? Hvilke informationskanaler anvendes i kontakten med borgeren? Hvilke muligheder er der for brug af tolk? Der afholdes samarbejdsmøder, samt der bliver samarbejdet på tværs i enkeltsager efter behov. Der afholdes samarbejdsmøder, samt der bliver samarbejdet på tværs i enkeltsager efter behov. Der afholdes samarbejdsmøder, samt der bliver samarbejdet på tværs i enkeltsager efter behov. Der afholdes samarbejdsmøder, hjemmebesøg, telefonopkald, samt skriftlige meddelelser. Der kan bestilles tolk efter behov via vores tolkebooking, som vi har på integrationscentret. Planer og arbejdsredskaber Her beskrives, hvilke planer der udarbejdes for borgerne, samt hvilke samarbejdspartnere der har adgang til planerne. Hvilke planer kan der udarbejdes for og med Navn på plan Hvor er planen tilgængelig og hvilke afdelinger (el. tilbud) har adgang til den? 7

borgerne? Fx 141-handleplan, jobplan, pædagogiske planer m.v. Handleplan iht SEL 141 Jobplan/Uddannelsesplan Opfølgning på SEL 85 og 107 Socialcenter Integration tilbyder handleplan og udfører, men jobcentret har ligeledes adgang til den. Jobcenteret laver jobplaner/ uddannelsesplaener for alle borgere. Socialcenteret har også adgang til denne. Jobcenteret kan ligeledes lave rehabiliteringsplan. Socialcenter udfører, men den er tilgængelig for både jobcenter og socialcenter. Hvornår og hvordan koordineres de ovenfor beskrevne planer? Efter behov Hvordan inddrages borgerne i udarbejdelsen af deres planer? Hvilke arbejdsredskaber og skabeloner anvendes i det daglige arbejde, der kan understøtte et koordineret samarbejde? Fx mødeindkaldelser og dagsordener, Voksenudredningsmetoden, netværkskort mm. Der afholdes samtale med borger, hvor borger udtrykker sine ønsker, og sammen bliver der lavet en plan. Der bliver afholdt samarbejdsmøder, både internt i kommunen og med frivillige/private aktører efter behov. Vi er desuden ved at undersøge brug af forandringskompas som evalueringsmetode og arbejdsredskab. Tilbudsoversigt I tilbudsoversigten beskrives, hvilke tilbud der er i kommunen offentlige, frivillige og private til socialt udsatte grønlændere. Kommunale tilbud Socialcenter, jobcenter, værested, herberg, misbrugsbehandling mm. Navn på tilbud: Beskriv tilbud (målgruppe, indhold, eventuel visitation): Kontaktoplysninger: 8

Bo- og gadeteamet Svenstrupgård - SKP Bo- og gadeteamet er en afdeling under Center for voksne, der udfører forebyggende og opsøgende socialt arbejde blandt socialt udsatte borgere. Bo- og gadeteamets målgruppe er socialt udsatte borgere, som kræver en høj grad af omsorg, støtte og opmærksomhed. Derudover har de en gadesygeplejerske der har også det til formål at integrere målgruppen i det ordinære sundhedssystem og forbedre målgruppens generelle sundhedstilstand, at tilbyde sygeplejefaglig bistand til socialt udsatte borgere og reducere følgeskaderne af misbrug, samt at yde en forebyggende indsats via udlevering af sprøjter/kanyler. Der udover er der tilknyttet en mentorordning og opgangsbofællesskaber for misbrugende borgere. Der er ingen visitation, med boog gadeteamet kommer de steder i byen, hvor de mest sociale udsatte borgere færdes. SKP- ordningen på Svenstrupgård er et tilbud til de mest udsatte hjemløse og misbrugere i Aalborg kommune uden psykiatrisk diagnose. Formålet med SKP- ordningen er at være opsøgende i forhold til de mest udsatte og isolerede grupper og at tilbyde dem længerevarende støtte- og kontaktforløb. Dertil har de til SKP tilbud til udsatte grønlændere i Aalborg kommune, som henvender sig til de hjemløse grønlændere eller grønlændere med misbrugsproblemer i Aalborg Leder Margit Madsen, telefon 99 82 76 07. SKP Frida Nielsen, tlf 22 81 79 05 9

SKP for voksne med sindslidelse Misbrugsafsnittet 13 eren Cafe Vækst kommune. Der skal ingen visitation til. Målgruppen er socialt udsatte voksne med sindslidelse, som lever ensomt og isoleret. De fleste har en bolig, men enkelte har ingen fast adresse. Tilbuddet er til borgere i Aalborg kommune, og alle kan henvende sig også anonymt direkte til støttekontaktpersonsordningen. Misbrugsafsnittet er Aalborg kommunes tilbud til borgere over 18 år med et alkohol og/ eller stofmisbrug. De behandler, rådgiver og vejleder borgeren og pårørende. Henvendelse via den Åbne Rådgivning, som er indgangsdøren for at komme i behandling. Opsøgende omsorgstilbud til personer med sindslidelse og misbrug. Formålet er at give et rummeligt og accepterende omsorgstilbud, hvor målet er at skabe og vedligeholde kontakt til brugerne og tilbyde basal hjælp og omsorg ud fra den enkeltes motivation og ønsker. Der kan rettes henvendelse direkte til teamet eller til borgerens rådgiver. Cafe Vækst er for alle, der har haft et misbrug, pårørende samt de, der ønsker at færdes i et alkohol og stoffrit miljø. Hovedformålet er at drive et alkohol- og stoffrit kulturtilbud/værested til mennesker, der har haft et misbrug eller et misbrugsrelateret problem. Leder Lene Kalstrup, tlf 31 99 09 55 Center for voksne, Badehusvej 1, 1. sal, 9000 Aalborg Tlf 99 31 57 40 13 eren Helgolandsgade 23, st 9000 Aalborg Poul Paghs Gade 6a, 1 sal 9000 Aalborg Tlf 98 10 26 18 10

Bøgen Svenstrupgård Bøgen er et botilbud om midlertidigt op-hold, hvor der er 5 enkeltværelser med fælles bad/toilet. Der er køkken/fællesrum, hvor der vil være mulighed for at deltage i madlavning, hygge og socialt samvær med de øvrige beboere og det personale, der er tilknyttet. Målgruppen er borgere, som på grund af længerevarende massivt misbrug og et hårdt liv har pådraget sig et svækket helbred (herunder fysiske sygdomme og/eller psykiske funktionsskader såsom demens og hjerneskade forårsaget af et mangeårigt misbrug). Borgere, der har en socialt afvigende adfærd som følge af deres misbrug og levevis. Borgere, som fortsat er aktive i deres misbrug. Borgere, som har behov for pleje og omsorg/støtte Der afholdes løbende visitation, også ved akutte behov. Svenstrupgård er en boform, som drives af Aalborg Kommune efter servicelovens 110. Her tilbydes midlertidig ophold til personer med særlige sociale problemer det være sig personer, der ikke har egen bolig eller ikke kan opholde sig i egen bolig på grund af misbrug, psykiske lidelser, vold og lignende. Borgeren kan selv henvende sig til Svenstrupgård. Svenstrupgård skal gennem forebyggelse, pleje, social støtte, aktivering og omsorgsforanstaltninger arbejde for, at brugerne psykisk, fysisk og socialt får styrket deres Bøgemarksvej 5, 9230 Svenstrup E-mail: ani-aeh@aalborg.dk Lejrevej 10, 9230 Svenstrup Tlf. 98 38 25 55 Email: Svenstrupgaard@aalborg.dk 11

livssituation, således at de bedre bliver i stand til at klare tilværelsen selv. Private og frivillige tilbud Navn på tilbud: Tandbussen Den Sociale Skadestue Det Grønlandske Hus Beskriv tilbud (målgruppe, indhold, eventuel visitation): Tandbussen henvender sig til de mest socialt udsatte, voksne borgere med ophold i Aalborg kommune. Disse borgere har normalt komplekse og langvarige sociale og sundhedsmæssige problemer. Der overordnede formål er at drive en let tilgængelig, mobil og opsøgende tandlægeklinik, der henvender sig til de mest socialt udsatte borgere, som ikke har regelmæssig kontakt til det etablerede tandplejesystem, selvom de har et stort behov for der. Skadestuen henvender sig til alle borgere, uansat alder, køn og problematik, der har behov for en samtale om sine aktuelle problemstillinger. Formålet er at give alle borgere et tilbud om rådgivning og akut hjælp i aften- og nattetimerne. Det Grønlandske Hus består af fire afdelinger; Kultur, Uddannelse, Social og Administration/Ledelse. Huset arbejder ud fra et ønske om at være en grønlandsk trædesten i det nordjyske. Derfor beskrives målgruppen også som alle herboende Kontaktoplysninger: Leder Majbritt Jensen eller klinikmanager Gitte Norup på tlf 31 65 06 62 Den Sociale Skadestue Vor Frue Stræde 6 9000 Aalborg Tlf 98 12 32 92 Det Grønlandske Hus Umanakvej 25 9210 Aalborg SØ Tlf 98 14 68 00 12

grønlændere, der tilbydes en bred vifte af kerneydelser, blandt andet åben rådgivning, råd- og vejledning til grønlændere, der ønsker at flytte til Region Nord; Udvikling af sociale tiltag for grønlændere, Brobygning mellem grønlandske og danske myndigheder, og drift af samlingsstedet Tamassa. Cafe Parasollen Frelsens Hærs Varmestue Kirkens Korshær Natvarmestue og vamestue Der drives cafe, der er åben for alle, der ønsker et alkoholfrit spise- og aktivitetstilbud. Hovedformålet er at give tilbud om omsorg og samvær samt at hjælpe og støtte enhver med problemer, som ønsker at blive hjulpet gennem hjælp-tilselvhjælp. Målgruppen er hjemløse og udstødte, som tilbuddet har særlig fokus på. Tidligere og nuværende misbrugere. Personer med ensomhedsproblemer. Familier og pårørende til personer med misbrugsproblemer. Udviklingshæmmede og sindslidende. Cafeen er for folk, som har behov for hjælp og omsorg, d.v.s. hovedsageligt hjemløse, narkomaner, alkoholikere, ensomme og særlige eksistenser. Det er et værested, hvor man i fred og ro kan tage den i forskellige aktiviteter såsom bespisning, ture og andre sociale arrangementer. Kirkens korshær driver tre varmestuer i Aalborg, samt natvarmestue. På natvarmestuen er der mulighed for overnatning i Boulevarden 19 9000 Aalborg Tlf 98 10 92 66 Skipper Clements Gade 11 9000 Aalborg Tlf 98 11 50 62 Leder Eva Lillenlund, tlf 98 13 94 37 13

Kirkens Korshær Natvarmestue og vamestue fælles sovesal eller blot at være sammen med medarbejdere og andre brugere i natvarmestuens cafe. På varmestuen er der varme og tryghed. Man har mulighed for at få vasket sit tøj, tage sig en lur eller et bad. Man kan få rådgivning, praktisk hjælp eller blot være sammen med de frivillige og ansatte medarbejdere, samt andre brugere af stedet. Korshærspræsten træffes også på varmestuen. Alle er velkomne. Størstedelen af brugerne er socialt udsatte mange er misbrugere, hjemløse, sindslidende eller ensomme mennesker, der har brug for at kunne komme et sted om natten, hvor de bliver accepterede og føler sig velkomne. Kirkens korshær driver tre varmestuer i Aalborg, samt natvarmestue. På natvarmestuen er der mulighed for overnatning i fælles sovesal eller blot at være sammen med medarbejdere og andre brugere i natvarmestuens cafe. På varmestuen er der varme og tryghed. Man har mulighed for at få vasket sit tøj, tage sig en lur eller et bad. Man kan få rådgivning, praktisk hjælp eller blot være sammen med de frivillige og ansatte medarbejdere, samt andre brugere af stedet. Korshærspræsten træffes også på varmestuen. Alle er velkomne. Størstedelen af brugerne er socialt udsatte Leder Eva Lillenlund, tlf 98 13 94 37 14

Kirkens Korshærs Gårdprojekt mange er misbrugere, hjemløse, sindslidende eller ensomme mennesker, der har brug for at kunne komme et sted om natten, hvor de bliver accepterede og føler sig velkomne. Gårdprojektet er et tilbud om frivillig social aktivering. Der er mulighed for arbejdsopgaver både til nytte for Gården og til nytte for sig selv. Derud over arbejder vi med, at deltagerne benytter eller udvikler sine sociale kompetencer samt støtter op om hver enkelt, således at syn på egne evner bliver realistisk og selvværd forøges. Igennem arbejdet/aktiviteterne styrkes den enkeltes tro på, at man kan noget samtidig med, at den enkelte finder sin egen værdi i fællesskabet. Nørkæret 75 9270 Klarup Tlf 98 31 74 54 Stedet er til for udsatte borgere i Aalborg og omegn. Det kan være misbrugere, psykisk syge eller psykisk belastede mennesker samt personer, som føler ensomme. Fælles for deltagerne er, at de trænger til et afbræk fra hverdagen og har lyst til at deltage i et tilbud, som bygger på aktivitet og fællesskab. Både kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister kan deltage. Frelsens Hærs Projekt Nørholm Deltagelse i projektet er frivilligt, ulønnet, gratis og uden registrering. Friluftscenter Nørholm er frivillig social aktivering for mennesker, der er på vej videre i livet, og som har brug Oldenborrevej 2, 9000 Aalborg Tlf.: 98 34 17 43 E-mail: pn@fhmail.dk 15

for en menings-fuld hverdag. Det er mennesker, som er kendetegnet ved misbrug, psykiske lidelser, ensomhed hjemløshed og personlige problemer. Både kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister kan deltage. Målet med projektet er at standse udstødningsprocessen, blandt andet ved at give deltagerne øget selvværd og styrke de sociale kompetencer. Det skal afprøves, om beskæftigelsesmæssige og sociale aktiviteter væk fra daglig-dagen kan give et bedre og mere stabilt hverdagsliv for den enkelte. Kofoeds Skole Vi er en skole, fordi vi er et sted, hvor man lærer. Alle, der kommer på Kofoeds Skole, er derfor elever. Skolens grundlag er folkeligt og kristent. Kernen i alt skolens arbejde er en dyb respekt for det enkelte menneske. Vi tror på, at alle har lige værd og lige ret i samfundet. Vores pædagogiske metode kalder vi hjælp til selvhjælp. Det er skolens overbevisning, at ethvert menneske glædes og vokser, når det får mulighed for at skabe, og tage ansvar for sit eget liv. Gennem undervisning, værksteds-arbejde, rådgivning, praktisk hjælp og socialt samvær lærer hver enkelt elev at hjælpe sig selv videre i livet fagligt, personligt og socialt. Aagade 23, Baghuset, 9000 Aalborg Mobil 4173 3060, 4173 3059, 4173 3061, 4173 3062 E-mail: hellec@kofoedsskole.dk Vi tilbyder et aktivt, udviklende og alkoholfrit socialt netværk for grønlændere og andre 16

Kirkens Korshærs Herberg nationaliteter som vil være med i et fællesskab, hvor der er plads til alle. Rummelighed er nøgleordet. Her i huset kommer elever, frivillige, praktikanter, studerende og medarbejdere, som er sammen om at skabe dette Mangfoldighederne Hus. Herbergets målgruppe er hjemløse personer. Herberget tilbyder et midlertidigt ophold og kan ellers træde til, når sociale behov ikke kan løses af den øvrige sociale lovgiv-ning. Herberget har i alt 18 pladser. Hovedformålet med herberget er at tilbyde hjemløse ophold i akutte situationer. Det er desuden formålet at bringe beboerne i en tilstand, hvor de kan klare sig selv eller få hjælp på anden måde uden for herberget. Forchhammersvej 13 15, 9000 Aalborg Tlf.: 98 13 18 54 E-mail: kk.herberg@aalborg.dk 17

Formidling og opdatering af den overordnede ramme Hvordan formidles den overordnede ramme? Beskriv formidlingskanaler: Via statusmøder to gange om året, hvor både projektgruppe og styregruppe er samlet. Hvordan er rammen tilgængelig for de relevante aktører: Den bliver tilsendt til hele gruppen, men på sigt kan der være tale om at den bliver tilgængelig på internettet. Hvornår skal den overordnede ramme opdateres? Opdateret første gang i august 2014 Opdateret af Karolina Jensen Hvordan sikres det, at samarbejdspartnerne er orienteret ved opdatering? Der afholdes et statusmøde, samt at den opdaterede plan sendes rundt i følgegruppe, styregruppe og projektgruppe. Næste opdatering forår 2015 Skal opdateres af Karolina Jensen 18

Samarbejdet i de konkrete borgerforløb Rammen for samarbejdet i de konkrete borgerforløb består af to elementer: En tovholderfunktion samt nogle opmærksomhedspunkter til samarbejdet. Disse elementer skal understøtte et helhedsorienteret og velkoordineret borgerforløb. I nedenstående figur er borgerforløbet opdelt i fem faser, som en borger typisk kommer igennem i sit møde med hjælpesystemet. I praksis vil disse faser sjældent forekomme som et lineært forløb og flere af faserne vil eksempelvis være tidsmæssigt overlappende. Opdelingen i de fem faser udgør den bagvedliggende forståelsesramme for et borgerforløb og er visualiseret i nedenstående figur. 19

Tovholderfunktionen i borgerforløb Som et element i rammen for samarbejdet i de konkrete borgerforløb udpeges en tovholder for hvert af de borgerforløb, der igangsættes. Tovholderen er ansvarlig for at følge rammens anvisninger og koordinere indsatsen blandt de involverede aktører. Dette for at sikre, at borgeren er inddraget under hele forløbet samt, at der samarbejdes med alle relevante aktører på de rigtige tidspunkter. Formål Tovholderen er en ny funktion, der skal afprøves og implementeres som en del af det konkrete borgerforløb i samarbejdsmodellen. Tovholderen skal sikre overblik i borgerens sag, bedre kommunikation med borger og styrke videndeling mellem samarbejdspartner i koordineringen af sagsforløbet. Med tovholderfunktionen er det målet at skabe klarhed over: hvem gør hvad, hvornår. Hvem kan være tovholder? Tovholderen er som udgangspunkt den person, som har en særlig positiv eller hyppig kontakt til borgeren. Der betyder, at det kan variere fra borger til borger, hvem der er tovholder i det konkrete borgerforløb. Tovholderen kan fx være ansat i: Den kommunale forvaltning Et privat tilbud Et frivilligt tilbud Tovholderen er som udgangspunkt den samme person gennem hele borgerens sagsforløb. Hvis borgerens situation ændrer sig, kan der træffes beslutning om, at en ny person varetager tovholderfunktionen. Dette vurderes efter behov. Endeligt skal alle professionelle fungere som midlertidige tovholdere, hvis de bliver opmærksomme på et koordinationsbehov hos en borger, der ikke i forvejen har en tovholder. Dette indtil der træffes beslutning om, hvem der endeligt skal være borgerens tovholder. NB: Det er den kommunale projektleders Karolina Heidarsdottir Jensens ansvar at udpege, hvem der kan være tovholdere i den enkelte kommune. Når tovholderne er udpeget, præsenterer projektlederen tovholderne for deres nye rolle. I Aalborg kommune er følgende personer udpeget som mulige tovholdere: Ella Jørgensen, Kofoeds Skole Vibeke Sieborg, Det Grønlandske Hus Ane Lundblad, Det Grønlandske Hus Susanne Ravn, Det Grønlandske Hus Mette Christensen, Bo- og gadeteamet 20

Johan Ydesen, Bo- og gadeteamet Sara Korsgaard, Bo- og gadeteamet John Ørtoft, Bo- og gadeteamet Jakob Hoffmann, Bo- og gadeteamet Helle Kræmmergaard, Kirkens Korshærs herberg Lone Holmen, Foreningen Grønlandske Børn Phoebe Rafaelsen, Foreningen Grønlandske Børn Merete Schultz-Hansen, Svenstrupgård Lilian Arvidsson, Svenstrupgård Eva Cecilie Dziadzio Sørensen, Svenstrupgård Frida Nielsen, Svenstrupgård Kate Emanuelsen, Svenstrupgård Charlotte Lyngholm Thomsen, Svenstrupgård Mogens Jensen, Svenstrupgård Margit Hansen, Svenstrupgård Judithe Rosing, Socialcenter Integration Maja Misz Pedersen, Svenstrupgård Kaj E. Jensen, Jobcenter Integration Jette Kristensen, Jobcenter Integration Lotte Sørensen, Jobcenter Integration Linda Østergaard Nielsen, Jobcenter Integration Charlotte Vesterholdt, Jobcenter Integration Ditte Marie Froulund, Jobcenter Integration Karolina H. Jensen, Socialcenter Integration Anja Thorup Mikkelsen, Socialcenter Integration Aline Kragh Størup, Socialcenter Integration 21

Jette Rasmussen, Socialcenter Integration Der skal løbende vurderes hvor vidt tovholderfunktionen skal udvides til andre indsatser. Hvordan afgøres det, hvem der er tovholder i et konkret borgerforløb? Hvis man som professionel bliver opmærksom på en borger, hvor der er et behov for at koordinere indsatsen på tværs af flere myndighedsområder eller leverandører, skal man undersøge, om borgeren har en tovholder. Dette kan gøres ved at: 1. spørge borgeren om der er tilknyttet en tovholder 2. spørge den kommunale projektleder om der er tilknyttet en tovholder Hvis borgeren ikke har en tovholder, kontaktes den kommunale projektleder. Projektleder inviterer evt. de udpegede tovholdere og borgeren til et fordelingsmøde, hvor det besluttes, hvem der skal være tovholder for borgeren. Alternativt aftales det direkte med borgeren og en eventuel tovholder. Begge dele skal gøres indenfor en uge. Tovholderens rolle Tovholderen skal ikke løse alle opgaver i relation til borgeren, men skal være bindeleddet mellem borgeren og samarbejdspartnerne samt være med til at sikre, at alle relevante aktører er inddraget, så de kan løse deres opgaver på bedste vis. Det er tovholderens rolle, at: samle trådene i borgerens sag, dvs. at koordinere og kommunikere om indsatser og tiltag i relation til borger og samarbejdspartnere sikre at borgeren guides rundt i systemet og modtager en god kommunikation om den samlede indsats og muligheder for tilbud inddrage alle relevante samarbejdspartnere i borgerens sagsforløb bidrage til at alle arbejder i samme retning på tværs af faglige og organisatoriske skel I relation til borgeren er tovholderens opgave at: være borgerens primære kontakt i forhold til den aktuelle indsats, dvs. at være borgerens indgang til støtte have løbende kontakt med borgeren og eventuelle pårørende dvs. kontakte borgeren via telefon, SMS, mail, hjemmebesøg mm. støtte borgeren i at overskue sit eget sagsforløb forklare tidsforløb, aktiviteter, fremgangsmåden i forløbet mv. sikre borgerens mulighed for indflydelse på eget sagsforløb altid at lytte til borgeren og se borgeren som ekspert i eget liv guide borgeren rundt i det samlede støttesystem (frivillig, private og kommunale tilbud) jf. tilbudsoversigten i den overordnede ramme 22

understøtte borgerens kontakt til andre relevante samarbejdspartnere og være på forkant med de behov og løsningsmuligheder, der skønnes at kunne opstå fremadrettet og handle hurtigt for at sikre forebyggelse og tidlig indsats sikre at der indkaldes til koordineringsmøder sammen med andre samarbejdspartnere samt efter mødet at klargøre for borgeren, hvad beslutningerne betyder for borgeren I relation til samarbejdspartnere er tovholderens opgave at: være den som samarbejdspartnere kan tage kontakt til i forbindelse med borgerens sagsforløb koordinere sagsforløbet dvs. at samordne de faglige tiltag både indholdsmæssigt og tidsmæssigt med udgangspunkt i de opstillede mål for indsatsen skabe overblik over hvilke samarbejdspartnere (internt og eksternt), der er involveret i den pågældende borgers sagsforløb og orientere dem om, hvem der har tovholderfunktionen og hvordan opgavefordelingen er (se evt. tilbudsoversigten i den overordnede ramme) formidle relevante oplysninger løbende, fx pr. e-mail, til de involverede samarbejdspartnere Samarbejdspartnerne har til opgave at give besked til tovholderen, hvis der sker ændringer i de aftaler, der er indgået om borgernes forløb. Hvilke borgere skal have en tovholder Følgende kriterier skal være til stede for at borger tildeles en tovholder: Når forskellige aktører/tilbud/instanser skal involveres og forskellige tiltag skal iværksættes. Dvs. at en række personer skal involveres i borgerens forløb og medvirke til at skabe et velkoordineret forløb. Hvis borgerens sag er kompleks. Dette kan være når borgeren har risiko for fx at miste bolig, forsørgelse, beskæftigelse mv. I tilfælde hvor borgeren har en sygdom, der i karakter og grad kræver særlig støtte, for at borgeren oplever en velkoordineret overgang fra indlæggelse til udskrivning og opfølgning, hvor der er etableret stabil bolig, forsørgelse, god kombination af behandling og social indsats mv. Retningslinjer I forbindelse med de konkrete borgerforløb er der formuleret følgende opmærksomhedspunkter i forhold til tre overordnede kategorier. Opmærksomhedspunkterne er en støtte til den udpegede tovholder, så denne kan sikre et helhedsorienteret og velkoordineret borgerforløb i samarbejde med borger og relevante samarbejdspartnere. Samarbejdet med borgeren Mødeafholdelse Det aftales med borgeren, hvor vedkommende foretrækker at holde møder. Dette afklares fra gang til gang. 23

Tolkebistand Tag sammen med borgeren stilling til, om der skal anvendes tolke til fx møder. Bisidderordning Har borgeren en bisidder? I så fald skal det aftales med borgeren, hvordan denne inddrages. Hvis borgeren ikke har en bisidder, drøftes mulighederne/behovet for at iværksætte en bisidderordning med borgeren. Netværk I samarbejde med borgeren kortlægges vedkommendes private og professionelle netværk og, det aftales hvem der skal inddrages hvornår. Afdækning af borgerens aktuelle situation Det er vigtigt, at borgeren får plads til at fortælle sin egen historie, og selv er med til at pege på sine aktuelle problemer, samt hvad der skal gøres for at afhjælpe problemerne. Indhentning af samtykke Inden borgeren underskriver samtykkeerklæringen informeres vedkommende om, hvad samtykket skal anvendes til, og hvem det gælder. Samarbejdet Der laves konkrete aftaler med borgeren om, hvordan samarbejdet skal foregå. Hvordan og hvornår inddrages borgeren i sit eget sagsforløb? Samarbejdet med samarbejdspartnere Hvem skal inddrages På baggrund af tilbudsoversigten (jvf. den overordnede ramme) og de aftaler, der er indgået med borgeren, tager tovholder stilling til, hvem der skal inddrages i borgerens forløb og hvornår. De relevante aktører kontaktes, og det videre forløb aftales. Information Det er tovholderens ansvar efter behov at informere relevante samarbejdspartnere om status i borgerforløb. Dette kan gøres med udgangspunkt i de informationskanaler, der er beskrevet i den overordnede ramme. Ansvarsfordeling Det er afgørende, at alle samarbejdspartnere ved, hvem der gør hvad og hvornår. Dette er tovholderens ansvar samtidig med, at alle aktører er ansvarlige for deres eget område. Afslutning af borgerforløb Når der ikke længere er behov for en tovholder (jvf. kriterierne for tovholder), er tovholderen ansvarlig for - sammen med borgeren - at lave en plan for det videre forløb og sikre at alle relevante aktører er informeret. 24

Koordinerende møder Der afholdes koordinerende møder med borgeren og relevante samarbejdspartnere med henblik på at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats. Det er tovholderen, der har ansvar for at indkalde til møderne. Mødet kan opdeles i tre trin: 1) Før mødet Tovholderen overvejer følgende: Hvornår og hvorfor skal der indkaldes til møde? Hvilke deltagere er relevante at indkalde til mødet, og hvorfor er de med? Det er tovholderens opgaver at: Forberede møde sammen med borgeren Udarbejde en mødeindkaldelse, der også fungerer som mødedagsorden og referat Opdatere og sende ændringer til dagsorden senest 2 dage før mødet Booke møderum og forberedelse af møderummet (plads til alle, kaffe, kopi af papirer etc.) 2) Under mødet Tovholderen har ansvar for at lede mødet effektivt og give mødet en god form, så deltagerne føler sig velkomne og har mulighed for bidrage konstruktivt. Tovholderens opgaver er at: Indlede mødet med et kort rids af mødets dagsorden, formål, form og sluttidspunkt Gøre opmærksom på, at det er muligt, at man sammen må parkere emner, input og debatter for at nå mødets punkter inden for tidsrammen Være opmærksom på, at alle får mulighed for at være med i dialogen. Giv evt. alle deltagere to minutter til stille at reflektere over en given problemstilling eller spørgsmål. Dette følges op med en runde, hvor alle byder ind Opsummere de opgaver, der er aftalt på mødet og hvem, der har ansvaret for udførelsen 3) Efter mødet Tovholderens opgave er at: Sørge for at referatet fra mødet sendes ud til deltagere Følge op på aftaler som der indgået 25