sult samarbejde sundhed arbejdsglæde messetur

sult samarbejde sundhed arbejdsglæde messetur nr 7 2006 6. april Kost & Ernæringsforbundet

leder Vi har et godt tilbud Lad os samarbejde i stedet for at pleje hver vores image. Samarbejdet er til brugernes fordel. Vi har et rigtig godt tilbud til vore kolleger i sundhedsvæsenet, på de forskellige typer af skoler, pasningsordninger og alle andre steder, hvor kost- og ernæringsfaglige færdes i dagligdagen: vi vil dele vores viden om ernæring med dem. Uanset om jeg er sammen med kolleger i sundhedsvæsenet, pædagoger, lærere eller andre, så tales der om madens betydning. Der tales om ernæring og om de problemer, der opstår, når brugerne ikke får den optimale ernæring. De skriver om kost og ernæring i deres fagblade. De ved, det er vigtigt. Når jeg deltager i konferencer, hvor sundhedsfremme står højt på dagsordenen, og når jeg læser forslag til nationale handleplaner for sundhedsfremme og forebyggelse, som den Dansk Sygeplejeråd netop har sendt på gaden, så er min første tanke: bare vi dog kunne finde sammen i stedet for at pleje hver vores image. Jeg er overbevist om, at hvis vi skal rykke hegnspæle i forhold til sundhed, så forudsætter det et meget tættere samarbejde mellem de forskellige professioner. Og derfor er jeg glad for, at sygeplejerådet prioriterer forebyggelse og lægger vægt på det kostfaglige aspekt. Sundhedsproblemer er som regel komplekse er der brug for motion, er der også brug for kostvejledning. Skal der genoptrænes lykkes det godt, hvis kosten også tages i ed osv. Det er dokumenteret et utal af gange, at både kost og motion er helt afgørende for livskvalitet og desuden en betydelig faktor i det forebyggende arbejde. Og vi ved at kost og ernæring har stor betydning ved sygdomsbehandling såvel som ved forebyggelse af sygdom. Og derfor vil borgene i de sundhedscentre, der er et af omdrejningspunkterne i Dansk Sygeplejeråds handleplan, uden tvivl få mere valuta for pengene, hvis faggrupperne arbejder sammen. Vi må anerkende hinandens faglige kompetencer og dele vores viden med kolleger, hvis vi skal lykkes med det vigtigste: tværfagligt samarbejde med brugeren i centrum. 2 køkkenliv 7 2006

køkken liv siden hen foto: birgitte rødkjær Messevirvar. Forbundets tema på messen var ny teknologi. De besøgende gik på jagt efter nyheder hos messens udstillere. Mens de unge konkurrerede på deres faglighed. Læs om Foodexpo side 20. Magnesium til DAMP børn En fransk undersøgelse peger på at hyperaktive DAMP børn mangler magnesium. En undersøgelse af 52 børn med diagnosen DAMP viste, at børnene havde et lavere indhold af magnesium i cellerne end normalt. De fik tilskud af magnesium og B6 vitamin i en periode på 1-6 måneder indtil magnesiumindholdet i cellerne var normalt. Og det viste sig, at alle børnene forbedrede deres koncentrationsevne. Undersøgelsen bygger på et åbent forsøg uden kontrolgruppe. 1 Se også Maden kan være med til at give ro, Køkkenliv 6/06: www.kost.dk www.vitalraadet.dk Kostråd til nydanskere Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen er på vej med et undervisningsmateriale om mad og motion til indvandrere fra ikke vestlige kulturer. Udgangspunktet er de otte kostråd. Og materialet lægger vægt på råd om fedt, sukker og motion. Baggrunden for materialet er, at den oprindelige kulturs normer, levevis og madvaner let kolliderer med en ny livsstil og svækker sundhedstilstanden. Undersøgelser har f.eks. vist, at overvægt, sukkersyge og hjertekarsygdomme er udbredt blandt voksne indvandrere. 1 foto: hernik frydkjær Materialet udkommer den 6. april og kan herefter findes på www.altomkost.dk Læs også Ny kultur, nye sygdomme, Køkkenliv 11/02: www.kost.dk Tekst: Mette Jensen 3

Psykisk arbejdsmiljø og udbrændthed side Mennesker, der arbejder med andre mennesker, risikerer ofte udbrændthed. Sådan har teorien været hidtil. Men nu er den blevet punkteret af ny dansk undersøgelse på området, der viser, at udbrændthed i stedet skyldes faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Udbrændthed kan skyldes: dårlige udviklingsmuligheder, som manglende udfordringer og læring, manglende rolleklarhed f.eks. uklarhed om ansvarsområder og mål rollekonflikter og mangel på forudsigelighed f.eks. mangel på information om fremtidige tiltag i jobbet. Udbrændthed viser sig som langvarig psykisk og fysisk udmattelse og træthed. Læge Marianne Borritz, der er forsker ved Arbejdsmiljøinstituttet, har lavet undersøgelsen. Hun siger, at udbrændthed kan forebygges ved at ændre på organiseringen af arbejdet, så det psykiske arbejdsmiljø forbedres. 1 www.ami.dk Fødevareregionerne sendt på overarbejde foto: hernik frydkjær Siden kontant i tv afslørede, at virksomheden Thulin i årevis har solgt gammelt kød til restauranter og kantiner, uden Fødevarekontrollen har grebet ind, er kritikken haglet ned over fødevareregionernes kontrolvirksomhed. Ikke alene har de siddet en anmeldelse af den omtalte virksomhed overhørig, det viser sig også, at de har forsømt en række kontrolbesøg, som de ifølge egne retningslinier skulle foretage. 2.100 virksomheder, restauranter, bagere, slagtere m.fl. har ikke modtaget det årlige kontrolbesøg. Og hver femte virksomhed uden egen produktion af mad har heller ikke haft besøg af fødevareregionen. Tilmed viser det sig, at den revisionsenhed, der hvert år gennemgår, om kontrollen lever op til reglerne, i flere år har peget på, at der er foretaget for få besøg. Forbrugs- og familieministeren afviser fortsat, at den manglende kontrol har noget at gøre med de nedskæringer, der har fundet sted i Fødevarestyrelsen gennem de seneste år. Det er et spørgsmål om dårlig styring, siger han til Politiken. Nu har han imidlertid sendt fødevareregionerne på overarbejde. Inden maj skal de have gennemført de kontrolbesøg, der er fastsat i følge retningslinierne. Og så skal hele kontrollen udsættes for en nøje gennemgang. Men måske var der bedre at bruge ressourcerne på bedre kontrol frem for flere undersøgelser af kontrollen. Det foreslår Forbrugerrådet. 1 4 køkkenliv 7 2006

n hen Flere vil vide mere om ernæring»vi er blevet inspireret af alt det, der tales om med overvægtige børn og unge og mener, vi kan blive bedre til at kombinere vores uddannelse i fødevarefremstilling med viden om ernæring og motion.«det siger Hans Skjerring, der er direktør på Dalum Uddannelsescenter, som hvert år optager 300 nye studerende til levnedsmiddelfagene, blandt andre kokke. Efter sommer satser han på at starte en klasse, hvor der lægges vægt på ernæring og idræt, fortæller han til Børsen. Dalum Uddannelsescenter uddanner ikke ernæringsassistenter. Regeringens rygeregler Regeringen har netop afleveret sit udspil til en rygepolitik. Hensigten er at forebygge, at nogle udsættes for passiv rygning mod deres vilje. Spørgsmålet er om reglerne er skrappe nok. Når reglerne træder i kraft til april 2007, betyder det at: ingen må ryge indendørs på offentlige arbejdspladser der må ryges i eget hjem, og det betyder også f.eks. plejehjem, døgninstitutioner mv. private arbejdspladser skal have en rygepolitik her er det er muligt at lave rygerum. rygning forbydes i offentlige rum, f.eks. butikscentre, sportshaller, teatre mv. på serveringssteder må gæster ikke udsættes for passiv rygning, men det er tilladt at indrette rygerum. Og på små værtshuse kan rygning tillades. Sundhedsordfører for S, Lone Møller, kalder i Politiken forslaget for en lappeløsning, der ikke beskytter de ansatte på barer og restauranter hvor der hvert år dør otte-ti mennesker af passiv rygning. Hun havde hellere set et totalt rygeforbud. 1 Se debatten i Køkkenliv 2/06: www.kost.dk 5

siden hen Skolemadkassen på klem»staten skal ikke betale for børnenes mad, men jeg vil bestemt ikke afvise, at vi fra offentlig side vil medvirke til etablering af f.eks. køkkenfaciliteter på skolerne og andre ting, der kan hjælpe en skolemadsordning i gang.«det siger ministeren til Børsen. Og det er nye toner, for forbrugsminister Lars Barfoed har hidtil stået fast på, at det er op til kommunerne selv at klare det økonomiske i forbindelse med skolemad. Udtalelsen kommer i forbindelse med et oplæg fra 1-2-3 skolemad, der har regnet på, at det vil koste 600 mio kr. i startomkostninger at sætte gang i en skolemadsordning på alle landets skoler. Konceptet er, at børnene skal stå for skoleboden, maden skal delvist laves centralt, resten på skolen, og maden skal følges af undervisning om ernæring. 1 Tænk på nettet Forbrugerrådets blad Tænk har fornyet sin hjemmeside, så det er lettere at finde rundt og få overblik over de gode råd, der kan gøre os til kritiske forbrugere, stille krav og kende vores rettigheder, når vi handler. På nettet findes også resultaterne af de test, som Forbrugerrådet laver, af f.eks. køkkenudstyr, hårde hvidevarer m.m. For at få adgang til siden, skal man enten være abonnent eller betaler. www.taenk.dk Overenskomst med Det Danske Madhus Kost & Ernæringsforbundet har netop underskrevet en overenskomst med Det Danske Madhus. Overenskomsten gælder fra den 1. april og dækker arbejdspladserne i Skive, Silkeborg, Odder og Helsingør. Og den vil også omfatte eventuelle nye arbejdspladser under Det Danske Madhus. FOA underskriver også overenskomsten, der handler om løn- og arbejdsforhold for både FOA s og Kost & Ernæringsforbundets medlemmer. Kost & Ernæringsforbundets medlemmer indplaceres lønmæssigt efter KTO s løntrin, der alle som minimum er på niveau med Sundhedskartellets lønsatser. Ifølge den nye overenskomst kan der på alle arbejdspladser vælges tillidsrepræsentanter, som repræsenterer både medlemmer af FOA og af Kost & Ernæringsforbundet. 1 6

Madservice Bornholm har bange anelser Alt tyder på, at medarbejderne i Madservice Bornholm endnu engang kastes ud i voldsomme forandringer, når strukturreformen træder i kraft. I tre år har de kæmpet for at få tingene på plads i Madservice Bornholm, der blev dannet, da de bornholmske kommuner og amtet blev til Bornholms Regionskommune. (Se Køkkenliv 20/05). Med Madservice Bornholm blev sygehuskøkkenet og flere plejehjemskøkkener slået sammen. Køkkenet laver i dag mad til både patienter og pensionister. Men det kan ikke fortsætte. Efter strukturreformen hører sygehuset under Region Hovedstaden og Madservice Bornholm under kommunen. Og derfor må køkkenet ikke længere lave mad til sygehuset. Efter reformen må et køkken nemlig ikke levere til både kommune og region, ifølge Bornholms Regionskommune og Region Hovedstaden. Køkkenliv følger situationen på Bornholm og i andre af landets kommende regioner. For både i Ringkøbing og i Sønderjylland, i Fredericia og i Hobro laver sygehuskøkkenerne mad til pensionisterne. Men nogle af køkkenerne er organiseret i aktieeller interessentselskaber mellem amt og kommune. Og så må de tilsyneladende gerne fortsætte deres produktion. Indenrigsministeriet gransker i øjeblikket loven for at finde ud af, om den er tolket rigtigt af Bornholms Regionskommune og Region Hovedstaden. 1 foto: carsten buch Se også: www.ftf.dk/resonans Tekst: Mette Jensen 7

8 Der er stadig nogle

der sulter foto: lars skaaning Underernæring er stadig et problem på sygehusene og i ældreplejen. Hvad gør vi, spurgte Kost & Ernæringsforbundet på konferencen Appetit på livet i Odense den 7. marts. Samarbejder, synliggør, yder omsorg og tilbyder selskab. Og næringsberegner, lød svarene. Selvom vi ved, at patienter underernæres, og gamle får for lidt at spise, så er det chokerede, når klinisk diætist Kirsten Færgeman på konferencen fortæller om besøget hos en ældre kvinde, der efter udskrivning fra sygehuset er endt med at sidde bundet til sin stol hun vejer 30 kilo, er helt afkræftet og har ingen appetit. Eller om afdelingen, der i bedste mening nægter at lægge en sonde hos en patient, som burde kunne spise selv. Men som ikke kan, fordi hun har mistet appetitten. Hun ville være død, hvis ikke det var lykkedes i sidste ende at komme igennem med sondemad, mener Kirsten Færgeman. Men sådan er det. På trods af vores professionalisme og al vores dejlige mad, der er beregnet til at gøre en forskel. Næringsberegnet professionalisme Vi skal stile efter at blive anerkendt som det vi er: eksperter i god mad og ernæring. Vi er ikke madmødre, vi er ikke kokke. Vi kan noget mere end det, sagde formand Ghita Parry ved åbningen af konferencen. Men det er ikke nok, at vi selv ved det. Hvis vi skal kunne gøre en forskel for brugerne, så skal vores kolleger have øjnene op for vores faglighed. Vi skal invitere de faggrupper, vi samarbejder med, til en drøftelse af madens sammensætning og præsentere dem for resultaterne af vores beregninger de skal vide, at vi kan lave mad, der passer til brugernes behov. Og det kræver næringsberegning tilføjede hun, og henviste til en undersøgelse, der viser, at det langtfra er alle køkkener, der regner på maden. Et synligt køkken Det bekræftede Anne Marie Beck, der var med til at lave undersøgelsen. Når afdelingerne ser, at de ældre på plejehjemmet ikke spiser op, beder de køkkenet om mindre mad. Og det får de. Men det går jo slet ikke. Plejepersonalet er nødt til at spørge sig selv, hvordan de får de ældre til at spise mere mad. Og samarbejde med køkkenet om, hvilken mad der rummer energi og næring nok til de ældre. fortsættes næste side t Tekst: Mette Jensen køkkenliv 7 2006 9

Lige ud af posen. Næringsberegning er en vigtig del af vores professionalisme. Og sagt lige ud, så mener jeg, det er dybt uprofessionelt, hvis vi fører os frem som eksperter i ernæring, og når vi så bliver set efter i kortene, så viser det sig, at de er blanke!, sagde formand Ghita Parry t For at få det samarbejde i gang, kræver det, at køkkenet er synligt. Og skilter med sin faglighed. Men brugerne skal også være synlige for køkkenet, sagde Anne Marie Beck og opfordrede til dialog med plejen. Lad være med at vente på, at plejen kommer til jer. I kan godt være dem, der tager initiativet, sagde hun. Sammen med Jens Kofod står hun bag flere rapporter om madservice i ældreplejen. En af dem viser blandt andet, at selskabet er vigtigere end maden i den forstand, at der glider en ekstra bid ned, når selskabet er godt, og der er ro og omsorg forbundet med måltidet. Et tema, der gik igen i alle oplæg. Køkkenet er hjemmets hjerte Thyra Frank, forstander på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, fortalte herligt, ærligt om livet, maden og principperne på hendes plejehjem der er blevet kendt netop for stor rummelighed og respekt for de ældres liv og forskellighed. Sammen med plejepersonalet har hun i 17 år arbejdet på at skabe netop det plejehjem, som de selv gerne ville blive gamle på. Her bliver der spurgt til de ældres ønskeretter. Og der bliver kræset for dem. Der bliver også regnet BMI men det er for at få kommunen til at smile, indrømmede Thyra Frank, for så for vi ro til at passe vores arbejde. Og hun taler af bitter erfaring. På sin livsglade facon fortalte hun, hvordan de havde kæmpet for og insisteret på køkkenet selvom andre plejehjem i kommunen i dag får mad fra et stort centralt køkken. Hvad tænker de på! Køkkenet er jo hjemmets hjerte, sagde Thyra Frank. Der også kunne fortælle, at de gamle lever længere på Lotte end andre steder. Her lever de gennemsnitligt tre et halvt år, mens de på andre københavnske plejehjem kun er i 15 måneder. Og jeg er sikker på, at det er, fordi de nyder maden og selskabet. For her spiser personalet selvfølgelig med, tilføjede hun. Snakken lokker mad i patienterne Det gør de ikke på Sydvestjysk Sygehus. Men til gengæld er de midt blandt patienterne i patientcafeen på afdelingen. Snakken går. Når de først er kommet ud af sengen, kan de sidde her hele formiddagen. Og det er godt, for så de får tankerne væk fra sygdom, fortalte Lilly Petersen, der er ernæringsassistent i patientcafeen. Vi screener ikke alle patienter, kun specielle grupper, og derfor har vi ikke målt, om patienterne spiser mere, efter vi har åbnet cafeerne, sagde køkkenchef Hanne Frostholm. På den anden side ved vi, at vi ikke laver mindre mad og at spildet er mindre. Så de spiser mere. Måske kommer de ikke i cafeen for at spise, men når de har siddet et stykke tid, så får de alligevel lyst til lidt, tilføjede hun. Og der er andre fordele ved patientcafeerne. Det er rigtigt godt for kontakten til plejepersonalet. Og til patienterne. Ernæringsassistenterne i cafeen kan vejlede patienterne og tilpasse maden til deres behov, fortalte Hanne Frostholm og Lilly Petersen. 10

Hjemmets hjerte. Hvad tænker de på! udbrød Thyra Frank, da hun fortalte om kampen for køkkenet, som kommunen ville lukke. Det forpurrede hun ved fluks at sende kommunen en chek på 90.000 det beløb, kommunen kunne spare, ved at spare køkkenet væk. Det lukkede munden på embedsmændene. Og køkkenet er der stadig. foto: lars skaaning Til gengæld stiller det også høje krav til ernæringsassistenternes faglighed. De skal vide meget f.eks. om diæter. Og de skal kunne holde til at se og lytte på meget dårlige patienter, tilføjede Lilly Petersen. De skal vejes og passes på Også i ældreplejen er nærhedsprincippet vigtigt. Ældre skal kende køkkenet og vide, hvem der laver mad til dem. Desuden skal der være nogen, der holder øje med, om de mister appetitten eller bliver så dårlige, så det slet ikke lykkes for dem at få mad, mener Kirsten Færgeman. Som projektleder for et projekt i Rosenholm, Mariager og Grenå kommuner tog hun blandt andet på besøg hos småtspisende ældre, der ønskede det. Det viste sig, at de ældre tabte sig efter indlæggelsen på Randers-Grenå Centralsygehus. Derfor blev jeg ansat i et projekt, der skulle samarbejde resultaterne af ernæringsprojektet på sygehuset med opfølgning i kommunerne, fortalte hun. Og gennem det projekt er det lykkedes at få hjemmeplejen til at ernæringscreene de ældre ved visitationen og veje dem hver 14. dag. Det var svært at få plejen til at veje de ældre, de syntes vist, det var for intimt, fortalte Kirsten Færgeman. Men så foreslog jeg dem selv at gå på vægten først. Og det virker. Kirsten Færgeman anbefaler, at underernæring forebygges, før vi bliver 70, for erfaringerne viser, at jo ældre, jo lettere bliver vi. Og det er svært at genvinde huldet, hvis man først er undervægtig. Hun opfordrer desuden til, at der ansættes diætister i de nye storkommuner, som kan sørge for, at ældre i hjemmeplejen får nok mad og stå for samarbejdet med sygehusene. fortsættes næste side t køkkenliv 7 2006 11

t Et fælles projekt Samarbejde er også omdrejningspunkt i København Kommune, der har lavet en 14 punkter lang kostpolitik for ældre. Punkterne søsættes trinvis, fortalte Susanne Westergren, der leder det nye fagdomæne, som hun kalder kostsekretariatet i København. Nogle af de projekter, der er ført ud i livet er fællesspisning for hjemmeboende på plejecentrene og forsøg med ernæringsterapi til småtspisende. Med kostpolitikken er maden gjort til et fælles ansvar for alle faggrupper på ældreområdet: ledere, plejepersonale, køkkenpersonale, tandplejere, visitatorer m.fl., fortalte hun. Parat til at handle Så hvad gør vi, når vi ser, at hverken ældre eller patienter får den mad, de skal have? Vi skal huske, at vi ikke kun har ytringsret, vi har også ytringspligt. Hvis der bliver lavet systemer, som vi kan se ikke passer hos os, så må vi handle ikke kun skyde skylden på de dumme politikere, sagde Thyra Frank. Og Ghita Parry opfordrede alle til at bruge konferencen som udgangspunkt for lokale initiativer: Vent ikke på de andre, men tag initiativ til det samarbejde og de forandringer, I kan se, vil forbedre vilkårene for brugerne. Konferencen har givet jer en masse argumenter for at handle. 1 Maden sender patienterne hurtigere hjem På Sydvestjysk Sygehus har det vist sig, at patienterne bliver hurtigere raske, fordi de skal ud af sengen for at hente deres mad. På gynækologisk afdeling har man registreret, at kvinder, der har fået fjernet livmoren, kommer hurtigere ud af sengen og hurtigere hjem fra sygehuset end tidligere. Det fortæller Lilly Petersen, der er ernæringsassistent i patientcafeen. I dag kommer de ind mandag morgen, de får fjernet livmoren, og så får de serveret en frokostbakke. Men allerede om aftenen må de ud af sengen for at hente deres mad i cafeen. Og erfaringen er, at jo hurtigere de kommer ud af sengen, jo hurtigere bliver de friske. Så maden er altså en god gulerod. Hvis ikke de kommer på benene, så er der ingen mad? Ja, det lyder nok lidt barsk. Og selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelse. Men det virker, siger Lilly Petersen. Patienterne bliver i dag udskrevet torsdag, hvor de tidligere var indlagt en hel uge. De sparer to-tre dage på sygehuset. Og der er endda kun få skridt hen til cafeen alligevel har det altså vist sig at have en god effekt, at de kommer hurtigt i gang, bekræfter Lilly Petersen. mj 12

Diætisterne skal samarbejde med køkkenet og være ambassadører for maden Der skal ansættes kliniske diætister i køkkenet, de skal sætte fokus på ernæringen og gå køkkenets ærinde på sygehusenes afdelinger. Men det kræver en ny kultur blandt diætisterne. Den kan pb erne måske kan bidrage med. Diætisterne skal gå køkkenets ærinde ude på afdelingerne og sætte fokus på ernæringen. Men det er svært at få dem til det, for de har en helt anden arbejdskultur. De er vant til, at patienterne kommer til dem, siger Hanne Frostholm. Ikke til den brede patientkontakt, hvor de skal ud på afdelingerne og holdningsbearbejde patienterne. Diætisterne kan ordinere maden Vi har netop ansat en ny diætist, som skal indgå i et samarbejde med Tom Hansen og mig, som er kostkonsulenter, siger Maria Fredborg, der er ansat i centralkøkkenet på Amtssygehuset i Glostrup. Missionen er at sætte ernæringen endnu mere på dagsordenen ude på afdelingerne og hos patienterne. Men hun har også en anden pointe med at knytte en diætist til køkkenet. Jeg synes, vi skal holde op med at bruge energi på at overbevise lægerne om, at de skal interessere sig for maden og i stedet trække ressourcerne til os selv. Hvorfor er det egentlig lægen, der har ordinationsretten jeg har faktisk talt med læger, der ikke var klar over, at det har de. Og de fortalte desuden, at de har seks timers ernæring i deres uddannelse. Så er det da lidt flot at have ordinationsretten! Det synes jeg er helt forkert, siger Maria Fredborg når diætisterne er i stand til at ordinere præcis den mad, patienterne har brug for. Kontakt til patienterne På Sydvestjysk Sygehus overvejer køkkenchef Hanne Frostholm også at ansætte en diætist. Med samme mission. Diætisten skal ud på afdelingen og stå mellem køkkenet og patienten. Hun skal ville den brede patientkontakt ind på sengeafdelingen, hvor der er tre, fire, der har brug for energitæt kost, en der ikke kan spise og ja, hvad kan vi tilbyde. Det skal hun finde ud af, og hun skal motivere patienterne til at spise. Så hun skal kunne noget andet end ernæring, hun skal være pædagogisk. Og en god sælger. Hun skal sælge køkkenets tilbud, som hun skal have helt inde under huden, siger Hanne Frostholm begejstret ved tanken. Vi har så meget dejlig mad, og der er alt for mange, som ikke får glæde af den. Det er jo sengeafdelingernes opgave. Men det fungerer ikke alle steder. Jeg tror ikke, det giver kvalifikationsløn at have med ernæring at gøre maden er jo stadig lavstatus, konstaterer køkkenchefen. Nulstil kulturen Hanne Frostholm har en ide om, at hun vil vente med sit projekt diætist i køkkenet, indtil der er pb ere klar med speciale i klinisk diætetik. Jeg tror pb erne er en mulig indgang til noget nyt. At det vil være godt at ansætte en udefra, som har en helt anden indfaldsvinkel til patienterne og sygehushierarkiet, siger hun. En der kan nulstille normerne for, hvad der er diætistarbejde. 1 Tekst: Mette Jensen køkkenliv 7 2006 13

En plan for sundhed Vi ryger og drikker for meget og motionerer for lidt. Det truer vores sundhed. Og regeringen tager ikke fat om problemerne. Det mener Dansk Sygeplejeråd, som derfor er kommet med et forslag til en plan, der kan gøre os sundere. Kostvejledning er en del af planen. Der er på tide med et kursskifte, hvis den sociale ulighed i sundhed skal udlignes, og vi skal omsætte den øgede velstand til væsentligt flere leveår. Det sagde formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow ved præsentation af handleplanen Forebyggelse er fremtiden på Christiansborg i marts. Fakta er, at folk med kort uddannelse langt hyppigere bliver syge end folk med en lang uddannelse. Og at alt for mange lever på en måde, der gør dem syge så syge, at middellevetiden falder. Og det kan godt være, at regeringen har gode hensigter, men der mangler konkrete mål for, hvordan folkesundheden forbedres, hvem der skal gøre hvad, og hvornår målene skal være indfriet, mener Dansk Sygeplejeråd. Ingen ressourcer Sygeplejerådet lægger op til at skabe et samspil mellem nationale tiltag, f.eks. kampagner, samt regional og kommunal forebyggelse. Og opfordrer f.eks. regeringen til at forpligte kommunerne til at vedtage en sundhedspolitik. Ellers sker der ingenting. For heller ikke kommunalreformen lægger op til forandringer. Hele forebyggelsesområdet bygger på frivillighed, og kommunerne mangler økonomisk incitament til at forbedre folkesundheden. Ifølge sygeplejerådet er der ikke afsat en eneste krone mere til forebyggelse efter kommunalreformen, hvor borgernes sundhed overlades til kommunerne. Sundhed i kommunerne Den kommunale sundhedspolitik skal blandt andet sætte konkrete mål for, hvor mange der skal genoptrænes, hvor mange der skal holde op at ryge osv. Og det er oplagt med en indsats på områderne: kost, rygning, alkohol og motion væsentlige faktorer, når det handler om at udvikle eller undgå livsstilssygdomme. Det foreslås samtidig at forbedre livskvaliteten hos folk med f.eks. hjertekarsygdomme, knogleskørhed, type 2-diabetes, kræft og overfølsomhedssygdomme. På begge områder vil kostvejledning være en afgørende forebyggende og sundhedsfremmende indsats. En god investering Dansk Sygeplejeråd har sat kroner og øre på, hvad det vil koste at forbedre folkesundheden. 1,6 mia. kr. om året når de frem til. Set i lyset af, at WHO anslår, at ca. 5o procent af alle indlæggelser skyldes livstilssygdomme, og at antallet forventes at stige til 70 procent om 15 år så er der meget at vinde ved at investere i sundhed, mener Connie Kruchow. Hun peger på, at udgiften er beskeden. Det samlede fortsættes næste side t Tekst: Mette Jensen 15

Samarbejde om sundhed Handleplanen bringer mange fagområder i spil, og der kan næppe være tvivl om, at der skal samarbejdes, hvis den forebyggende indsats skal lykkes? Køkkenliv har spurgt formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, og formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry. foto: scanpix t budget i sundhedsvæsnet er på 97 mia. kr., og væksten i udgifterne er på 2,9 procent om året de sidste ti år. En bred plan Sygeplejerådets plan lægger op til at se sundhed i et bredt perspektiv; Sunde liv handler også om arbejds- og levevilkår. Der skal tænkes sundhed, når der tænkes arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik, boligpolitik, socialpolitik osv. Og derfor opfordrer sygeplejerådet politiske beslutningstagere, faglige eksperter, borgere, patienter og deres organisationer til at deltage i debatten og være med til at fylde rammerne ud. 1 En kommune med 50.000 borgere har i gennemsnit 20.000 overvægtige 10.500 rygere 4.700 med for højt alkoholforbrug 17.000 der ikke er nok fysisk aktive kilde: sundhedsplanen 16 Tekst: Mette Jensen

ghita parry: connie kruckow: foto: søren svendsen foto: henrik frydkjær Hvordan mener du, at kostfaglige kan bakke op om sygeplejerådets handleplan? Jeg er meget glad for, at sygeplejerskerne prioriterer forebyggelsesområdet og også lægger vægt på det kostfaglige aspekt. På sygehusene og i plejesektoren afhænger vores indsats meget ofte af et samarbejde med plejepersonalet. Plejepersonalet har den direkte kontakt med brugerne og er derfor tættest på deres behov, som vi blandt andet skal være med til at opfylde gennem maden. Det lykkes kun, hvis vi samarbejder. Desværre oplever vi alt for få sygeplejersker, der interesser sig for maden. Det er mange faggrupper, der skal spille sammen, hvis vi skal give sundhedsfremme og forebyggelse et løft. Kostfaglige medarbejdere spiller blandt andet en vigtig rolle, når det handler om risikofaktoren kost. Kommunerne skal blive meget bedre til at tænke sund kost ind i dagtilbud, skoler, fritidsordninger, ældreboliger, arbejdspladser osv., og her er kostfaglig viden nødvendig. Hvordan ser du sundhedsfremme og forebyggelse i sammenhæng med sundhedscentrene? I sundhedscentrene vil borgerne få mest valuta for pengene, hvis de kan komme i kontakt med forskellige faggrupper, der kan hjælpe dem med behandling eller forebyggelse. Sundhedsproblemer er ofte komplekse hvis der er brug for motion, er der som regel også brug for kostvejledning. Genoptræning lykkes rigtigt godt, hvis der samtidig sættes fokus på kosten osv. Men jeg tror nu ikke, sundhedscentrene er de vigtigste led i forebyggelsen. Den skal også finde sted andre steder, f.eks. i institutionerne, skolerne, fritidstilbuddene, kantinen. Sundhedsfremme og forebyggelse er et af de vigtigste indsatsområder i sundhedscentrene. Det er vigtigt, at både borgerne og patienterne får nye tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse i lokalområdet. Det halter mange steder i dag, og derfor kommer sundhedscentrene til at spille en vigtig rolle. Sundhedscentrene vil også være med til at skabe et stærkere sundhedsfagligt miljø i kommunerne på tværs af de forskellige fag. Skal der samarbejdes om sundhed i sundhedskartellet? Vi vil stå meget stærkt i samfundet, hvis vi arbejder sammen i sundhedskartellet om netop forebyggelse og sundhedsfremme. Her er samlet en række faggrupper, der alle har gode kort på hånden, når det drejer sig om at arbejde målrettet med at forebygge, siger Ghita Parry. Det gør vi allerede. Sundhedscentrene er et rigtig godt eksempel. Sundhedskartellets udspil om sundhedscentre har haft god gennemslagskraft, både på Christiansborg og rundt omkring i kommunerne. køkkenliv 7 2006 17

foto: birgitte rødkær Glæden ved faget navn: Inge Lise Winther stilling: Køkkenleder arbejdssted: Kollektivcentret Bytoften, der er en selvejende institution for yngre, fysisk handicappede kolleger: to økonomaer, syv køkkenassistenter, to ernæringsassistenter, en servitrice og fire ungarbejdere anciennitet i faget: 25 års jubilæum som amtslig medarbejder de 20 som leder på Bytoften. mad: Alle hverdage bliver der lavet varmholdt mad til 200. De 90 portioner går ud af huset til andre amtslige institutioner. I kantinen bliver der lavet mad til 35. To varme retter og en biret hver dag. Køkkenet laver også smørrebrød til medarbejdere på virksomheder i området. Bager alt brød selv og leverer brød til en børnehave. 18 køkkenliv 7 2006

Beboernes vindue til verden Inge Lise Winther ser det som sin fornemste opgave at give brugerne en god madoplevelse. Flere af dem er yngre, svært handicappede og dagens måltider er højdepunkterne i deres liv. Derfor skal kvaliteten være i top ikke noget med færdigskrællede kartofler her og en tæt kontakt til brugerne er en selvfølge. Inge Lise Winther snakker i telefon i sit lille kontor med udsigt til have og køkken. Ja, det er i orden, så siger vi det, køkkenlederens stemme er varm og hjertelig. Hun lægger røret på. Det er en af beboerne, som er hjerneskadet. Han ringer gerne flere gange om dagen for lige at være sikker på, at han nu også har bestilt mad. Han er så sød, fortæller hun. Hvor tæt er du på brugerne, og hvad betyder det for dig i det daglige arbejde? Meget tæt. De mennesker jeg laver mad til her på centret lever for fleres vedkommende hele deres liv her på stedet. De kommer som unge og bliver gamle her. Der er nogen, som har været her i 35 år. Mit job er at sørge for, at de får kvalitetsmad. Kantinen er meget brugt, det er livsnerven i huset. Vi har nogle, der sidder der hele dagen. Det er beboernes vindue til verden. Kontakten kan være alt lige fra en snak i kantinen, hvor de fortæller, om de har tabt sig eller råber hej boss, til at jeg tager på rejser sammen med dem nogle gange som madmor, andre gange som hjælper. Det er en god måde at lære både brugerne og det øvrige personale nærmere at kende. Vi har også et åbent køkken, hvor beboerne gerne må komme for at pille et æg eller smøre sig en mad. En af beboerne har fået jobbet at stemple vores kaffebilletter. Det er han meget glad for. Tænker du over, hvilken mad du skal lave til brugere, der er handicappede og sen hjerneskadede? Vi laver varieret mad, og vi skal sørge for, at de ikke spiser for fed mad. Der er altid to sunde retter at vælge mellem, men mange af de yngre vil gerne have pomfritter og pølser, så det laver vi også. Det kan være svært at få dem til at spise grøntsager nok, men hvis vi nøder dem lidt, så kan de godt overtales. Der er ikke mange herhjemme, der forsker i mad som en del af behandlingen af hjerneskadede. Det synes jeg er mærkeligt. Jeg tror på, at den rigtige kost kan gøre en forskel. Beboerne på centret er sjældent syge, det mener jeg blandt andet skyldes, at de får den rigtige kost uden at jeg kan bevise det videnskabeligt. Bliver du stadig faglig udfordret efter så lang tid det samme sted? Ja, det synes jeg, men jeg søger også inspiration udefra. Jeg er meget involveret i at arrangere efteruddannelse og kurser i Kreds 11. Det er godt for mig og min faglige udvikling. Jeg deler min viden med andre, og hvis der er en økonoma, som har lavet noget genialt et sted, så vil jeg da også se, om det kan bruges i mit køkken. Jeg har da tænkt, at hvis jeg skulle prøve noget andet, så er det ved at være tid. Måske noget med børn, hvor jeg også er tæt på brugerne. Eller i en kantine, hvor jeg havde fri, når jeg gik hjem og ikke skulle tænke mere på arbejde. Men nej, jeg er den type, der gerne vil være med i det hele. Så jeg bliver nok, hvor jeg er. 1 Tekst: Torben Christensen 19

Faglige fingeraftryk på Foode Mens kost- og ernæringsfaglige gik på jagt efter nyheder på messen, deltog elever og studerende i food maraton og 2 fag frem konkurrencen Rigtig mange kost- og ernæringsfaglige satte sammen med Kost & Ernæringsforbundet et stærkt præg på Foodexpo 2006 i Herning. Fingeraftrykkene var der alle fire travle dage i slutningen af marts. Lige fra forbundets formand Ghita Parrys tale søndag ved åbningen af messen sammen med blandt andet fødevareminister Hans Chr. Schmidt. Over mylderet af kost- og ernæringsfaglige gæster på messen og på forbundets stand. Til uddannelsesdagen tirsdag, hvor de pb-studerende i Ernæring og Sundhed vandt 2 fag frem, og Kost & Ernæringsforbundet sponsorerede hovedpræmien i et Food Marathon. Kvalitet hver dag I sin tale ved åbningen af Foodexpo lagde Ghita Parry vægt på kvalitet. Fødevareindustrien fik også et kærligt spark og en opfordring til samarbejde. Vi er fuldkommen afhængige af, at de enkelte dele, der indgår i måltidet, er af høj kvalitet, for ellers bliver det endelige resultat ikke optimalt. Vi er altid på jagt efter alliancepartnere, der vil kvalitet. Og en af de vigtigste partnere i projekt kvalitetsmåltid er fødevareindustrien. Vi er afhængige af, at fødevareindustrien vil det samme som vi. Men industrien er også afhængige af os, sagde Ghita Parry. Helt nøjagtigt køber Kost & Ernæringsforbundets medlemmer fødevarer for mellem fire og fem milliarder kroner om året. Jeg er sikker på, at der kan komme noget godt ud af et ligeværdigt og styrket samarbejde mellem fødevareindustrien og Kost & Ernæringsforbundet. Vi er friske på at gå nye veje for at nå målet: Kvalitet i hvert eneste af de 500.000 måltider, vi har ansvaret for hver eneste dag, sagde forbundets formand ved åbningen. 1200 unge til uddannelsesdag Elever og studerende satte deres præg på messen på uddannelsesdagen, hvor de blandt meget andet konkurrerede i en Food Marathon, som var arrangeret i et samarbejde mellem Kost & Ernæringsforbundet, Danske Slagterier og Messecenter Herning, med opgaver på en række stande. Dagen indeholdt også show styret af tv-stjernen Camilla Ottesen med blandt andet en 2 fag frem konkurrence. 20 Tekst: Susanne Zehngraff

xpo foto: birgitte rødkjær Ung konkurrence. Pb erne i ernæring og sundhed vandt suverænt, da de skulle smøre smørrebrød i 2 fag frem konkurrencen på messen. Holdet af professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed fra Ankerhus Seminarium i Sorø vandt suverænt 2 fag frem-konkurrencen. Holdet skulle lave smørrebrød, og selv om de ikke var helt tilfredse med urteknivene, de havde fået udleveret, var Nelle Søndermand, Dorthe Gyldenkærne, Bibi Betak og Louise Rost-Nielsen vinderne. De vandt over fem andre hold. Ernæringsassistenteleverne skulle dække et bord til 12, slagtereleverne bygge en høj lagkage, catereleverne sortere fødevarer efter indholdet af sukker, tjenereleverne stoppe pølser med en pølsestopper og bagereleverne måtte op på en ølkasse for at tale varmt om sundhed. Marathon messe Hovedpræmien i Food Marathon, hvor eleverne skulle løse faglige opgaver, der blev stillet på stande rundt omkring på messen, var på 15.000 kr. og sponsoreret af Kost & Ernæringsforbundet. Den heldige vinder, der havde svaret rigtig på alle opgaverne i Food Marathon, blev Pia Lauridsen. Hun er caterelev på EUC Syd i Tønder. 19 andre elever og studerende fik også præmier for deres rigtige besvarelse af Food Marathon-opgaverne. På Kost & Ernæringsforbundets stand lød opgaven i øvrigt: Hvilket fagforbund er ernæringsassistentelever medlem af? 1 Vindere af medlemskonkurrencen på Messen: Helle Andersen, Greve Anni Vive, Køge Hanne V. Pedersen, Langeskov Ingrid Schmidt Jensen, Sunds Karen Marie Weis Jensen, Struer Tove Rasmussen, Sindal Eva Jørgensen, Vejen Annie Søgaard, Aabenraa Helle Hansen, Hobro Dorthe B. Kristensen, Nykøbing M. Esther Nielsen, Bjerringbro Anette Salling Sjøgaard, Tilst køkkenliv 7 2006 21

kostkolen Tæl grønt Hvis man skal have 6 om dagen, skal frugt og grønt tænkes ind i alle måltider. frugt og grønt, der kan være en hjælp til at vurdere, f.eks. hvor meget peberfrugt, gulerod eller andet, der skal til for at give én portion. Spis frugt og grønt, 6 om dagen, lyder det første af de otte kostråd. 6 svarer til 600 gram, og mindst halvdelen skal være grøntsager. Gerne forskellige slags og gerne mindst halvdelen grove som rodfrugter, kål og bønner. Også forskellige slags frugt, da både forskelligt frugt og grønt bidrager med forskellige vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. Frugt og grønt giver desuden et godt tilskud af fibre, især de grove grøntsager. Tørret frugt, nødder og frø tæller også med. Juice tæller med, men kun én gang. Tørrede bælgfrugter som bønner, linser, ærter og kikærter tæller med. Til gengæld tæller kartofler ikke med. Et æble vejer cirka 100 gram Man regner med, at én portion vejer ca. 100 gram f.eks. et æble. Hvis en portion råkost vejer f.eks. 200 gram, tæller den for 2. På hjemmesiden www.altomkost.dk er der billeder af forskellige portioner Grønt i den varme mad Frugt og grønt tæller med, uanset om de er rå eller tilberedte. Det er lettere at spise flere grøntsager, hvis de er tilberedte. Kostrådene anbefaler altid mindst én og gerne flere slags grøntsager til den varme mad. Hvis ikke de indgår i retten, skal de fylde mindst 2 5 af tallerknen ifølge kostrådet. Der kan indgå flere grøntsager, end man plejer f.eks. i sammenkogte retter en rettesnor er f.eks. dobbelt så mange grøntsager som kød. Grøntsager kan også bruges i kødsovs, i fars, i brød selv sovsen kan laves af blendede grøntsager. Flere grove grøntsager Grove grøntsager er dem, der giver mere end 2 gram fiber pr. 100 gram. Det gør f.eks. kål, rodfrugter, porre, broccoli, bønner, ærter, linser. Vi kan spise flere af dem, hvis de koges til mos, bages i ovnen, bruges i wokretter eller sammenkogte retter eller rives til råkost. Også i salater spiser vi flere, hvis de er kogte eller bagte og derefter marinerede. De kan også spises rå i tynde skiver som snack, eller bages i ovnen i tynde skiver som chips. Mere grønt end tidligere Vi spiser mere frugt og grønt i dag, end da 6 om dagen kampagnen startede. I gennemsnit spiser vi 385 gram. Det er de grove grøntsager, det kniber mest med at få nok af. Vi er gode til at spise salat, tomat og agurk der indeholder meget vand, mindre næring og færre fibre end de grove. Af frugt spiser vi især flere æbler, pærer og bananer. 1 Kilde: www.altomkost.dk Ideer: www.6omdagen.dk og www.frugtfest.dk 22 Tekst: Mette Jensen

kort Nye penge til kostprojekter Det er oplagt for kostfaglige at foreslå kommuner eller foreninger at sætte fokus på maden i institutionerne og på den pædagogiske side af maden og eksempelvis tilbyde et uddannelsesforløb for dagtilbuddenes personale, foreslår formand i Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, i forbindelse med at der er afsat puljemidler blandt andet til mad og motion i dagtilbud for børn og unge. Regeringen har afsat knapt 200 mio. kr. til en indsats, der kan forbedre kvaliteten i dagtilbuddene dagtilbud er f.eks. daginstitutioner, dagplejer og fritidsinstitutioner både kommunale, selvejende og private. De fleste penge er målrettet projekter, der støtter udsatte børn, men der kan også søges penge til projekter, der understøtter god kost og ernæring. Pengene kan søges af kommuner og foreninger, der organiserer dagtilbud, og de kan søges på vegne af et enkelt dagtilbud eller alle dagtilbud i kommunen. Der kan søges om penge til projekter, der støtter god kost, ernæring og fysisk aktivitet og til efteruddannelse af personale, der handler om mad, motion og hygiejne. Og der kan søges om penge til rådgivning fra professionelle. Der gives ikke penge til daglig drift eller enkelte aktiviteter, hvis ikke de indgår i et projektforløb. Pengene har kunnet søges fra den 17. marts og frem til den 17. maj. Der skal søges på et ansøgningsskema, som findes på familiestyrelsens hjemmeside. 1 www.familiestyrelsen.dk køkkenliv 7 2006 23

Smagfuld mad i form og farver Torsdag den 4. maj 2006 i Odense Congress Center Konferencen er arrangeret af Kost & Ernæringsforbundet og Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) Program Hvad forlanger du af en smag? Kokken Kille Enna sætter fokus på smag og gør op med den traditionelle måde at krydre maden på. Hun gør det med provokation og humor. Smagfuld mad i form og farver uden at sprænge budgettet! Indkøb af gode råvarer, emballage og storkøkkenudstyr kan være en stor udfordring Storkundekonsulent i SKI Marianne Rasmussen giver gode råd. Indbydende måltider gode råd til professionel anretning af mad Kok og produktudvikler Karen D. Leth vil dele ud af sine mange erfaringer. Du får konkrete retningslinier og fem gode råd til, hvordan det lykkes. Smagfuld mad anrettet tæt på patienten På Holbæk Sygehus anrettes maden på de enkelte afdelinger og det med stor succes. Køkkenchef Kirsten Sivertsen, ernæringsassistent Lone Jørgensen og køkkenmedhjælper Annette Jørgensen, Holbæk Sygehus, fortæller om deres erfaringer. Form og farver på varm og kold gelekost indbydende mad til patienter med dysfagi. Klinisk diætist Ruth Holm Jessen fortæller om varm gelekost. Genvej til begejstring Oplev tv-vært Thomas Mygind for fuld udblæsning i et fyrværkeri af dynamiske værktøjer til at angribe livet proaktivt. Tid: 9.30-15.35. Registrering og kaffe fra 8.30 Pris: 695 kr. Prisen inkluderer kaffe og frokost. SKI udsender faktura inden konferencen. Tilmeldingen er bindende. Tilmelding: www.ski.dk Tilmeldingsfrist: 27. april Yderligere oplysninger, program og tilmeldingskupon: hos SKI: Tlf. 33 42 70 00 eller ski@ski.dk køkkenliv 7 2006 25

kost &ernæringsforbundet Charlotte Knudsen Morten Andersson Generationsskifte på sekretariatet Bjarne Ellefsen bytter pr. 1. april kasket med Charlotte Knudsen. Hun bliver forhandlingsleder, og han bliver forhandlingskonsulent. Samtidig har regnskabschef Egon Hansen trukket sig tilbage fra beregninger og budgetter for at fungere som projektleder for foreningens it-projekt. Og Morten Andersson er blevet ansat som regnskabschef. Det er en usædvanlig og god løsning. Den giver mulighed for at bruge den viden og de erfaringer, der ligger hos medarbejdere, der har været her i mange år. Det er en fordel for både medlemmer og organisation, siger sekretariatschef Anne Kofoed. Forhandlingslederen er økonoma Charlotte Knudsen har været forhandlingskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet siden 1999, men har tidligere arbejdet som økonoma. Jeg har arbejdet på et plejehjem, på Amtssygehuset i Gentofte, været trainee hos McDonalds og arbejdet som kostkonsulent i Rigshospitalets køkken, før jeg kom her. Så jeg har selv været der. Sammen med erfaringerne fra jobbet som forhandlingskonsulent, tror jeg, det er en god baggrund for at være forhandlingsleder, siger Charlotte Knudsen. Hun erkender, at hun endnu er grøn med hensyn til overenskomstforhandlingerne, og det betyder, at hun ikke har fuldstændig fod på, hvad der lader sig gøre. Til gengæld er hun klar på, hvordan hun gerne vil have, forløbet skal være. Vi skal forberede de kommende overenskomstforhandlinger allerede nu, hvor den gamle overenskomst træder i kraft. Jeg tror, det er vigtigt at opfange problemer hurtigt, det er jo nu, hvor overenskomsten træder i kraft, de springer i øjnene. Så jeg er klar til at lytte til medlemmernes erfaringer. Og så gælder det om at følge udviklingen på arbejdsmarkedet nøje, så vi kan være foran og bevæge os i den rigtige retning. Og eventuelt også starte en dialog med arbejdsgiverne inden overenskomstforhandlingerne. Skal medlemmerne have mere i løn? Det var det vigtigste krav sidst. Men der løber hele tiden vand i åen og der sker ændringer på arbejdsmarkedet. Så må vi finde ud af, hvad medlemmerne synes er vigtigst næste gang om det stadig er løn, pension eller helt andre ting. F.eks. efteruddannelse, som har været et tema på det private arbejdsmarked. Og når vi beslutter, hvad der skal handles om, skal vi jo vide, at det er det muliges kunst, vi er ude i. Ligesom når man forhandler løn lokalt, er der en vis sum at handle om og to parter, der skal blive enige. Vi skal også huske, at vi er en del af Sundhedskartellet, hvor 11 organisationer sammen forhandler overenskomst. Så vi får ikke alt, hvad vi ønsker. 26

Du er lige kommet tilbage efter barsel af dit fjerde barn. Og springer glad ud i nye opgaver? Ja, man skal tage en udfordring, når den byder sig. Som kvinder er vi ofte alt for tilbageholdende, vi synes, vi skal kunne jobbet 110 procent. Sådan vil de færreste mænd se på det. Og jeg har besluttet, at det vil jeg heller ikke. Jeg har tænkt mig at hænge i og er sikker på, at jeg vokser med opgaven. Og så kan det selvfølgelig kun lade sig gøre, hvis man har et bagland, der er med. Og hvis man selv er parat til total ligestilling. Man må afgive mindst halvdelen af mor- og husmorrollen, griner forhandlingslederen. Tjek på pengene Morten Andersson var ansat i Dansk Byggeri, inden han kom til Kost & Ernæringsforbundet. Og har desuden tidligere arbejdet i et revisionsfirma og et edb firma. Morten Andersson vil fremover stå med den faglige kompetence i administrationsteame, og det er ham, der har ansvaret for regnskab og budgetter i forbundet. Jeg er vant til det med budgetter og regnskaber. I Dansk Byggeri sad jeg i økonomiafdelingen og havde med fonde og datterselskaber at gøre. Dansk Byggeri har også givet mig erfaring med organisationsverdenen om end det var set fra arbejdsgiversynspunkt. Dansk Byggeri er en arbejdsgiverorganisation. Jeg er oprindelig uddannet som vinkommis, men er også merkonom i regnskab og har læst på handelsehøjskolen, fortæller Morten Andersson. Morten Andersson er 34 år og har en søn på godt 5 år. 1 Regioner på forkant Sekretariatet i Kost & Ernæringsforbundet har ændret strukturen i forhandlingsteamet, så den passer til de kommende regioner. Forhandlingskonsulenterne er fordelt på regionerne i forhold til, hvilke amter de tidligere har betjent. Opdelingen i regioner vil fungere på sekretariatet allerede fra 1. april. På kortet kan du se, hvilke regioner de nuværende kommuner kommer til at høre under efter strukturreformen i 2007. køkkenliv 7 2006 27

11 Kredsformænd og kredskontorer 1 København og Frederiksberg kommuner Else Toft Jensen, 38 79 93 39, elsetoft@stofanet.dk; arb: Kildevæld Sogns Plejehjem, 35 30 53 56. kredskontor: Struenseegade 13A, 2., 2200 København N, 35 34 97 33, okf-kredskontor@mail.dk. 2 Københavns Amt Birgitte Schaumburg-Muller, 36 70 54 23, kreds2@sch-m.dk; arb: Broparken, 36 37 80 90 3 Frederiksborg Amt Alice Linning, arb./priv: 47 31 59 90, linning@mail.tele.dk 4 Vestsjælland og Roskilde amter Esther Bruus Midgley, 22 70 07 67, esther@bruus1.fthmail.dk 5 Storstrøms Amt Gurli Lundgaard, 55 90 91 48, kost5@mail.dk; arb. Fjordgården Plejehjem, 55 90 92 00 7 Fyns Amt Ulla Rosenfeldt, 62 27 19 40, ullarosenfeldt@vip.cybercity.dk 8 Nordjyllands Amt Gitte Vangsø, 99 31 94 37; arb. 5kant-forsyning@aalborg.dk kredskontor: Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, 98 18 16 56, kreds8@mail.tele.dk 9 Århus Amt Jette Nielsen, 20 44 23 84, jnielsen@webspeed.dk kredskontor: Mindegade 10D, 2.sal, 8000 Århus C, 86 18 10 47, kreds9@mail.dk 10 Viborg Amt Lise Lotte Bjerge, 96 48 04 62, bjerge@viggolotte.dk; arb: Produktionskøkkenet Møldrup, 87 76 34 80. 11 Ringkøbing Amt Ulla Møller Christensen, 97 11 95 94, ulla.mc@mail.tele.dk; arb: Aktivcenter Syd, Højbo, 97 14 91 44. 12 Vejle Amt Pia Løvschal, 75 61 35 37 eller 61 39 76 75, pialovschal@mail.dk 13 Ribe Amt kontaktperson: Ulla Rosenfeldt, 62 27 19 40, ullarosenfeldt@vip.cybercity.dk 14 Sønderjyllands Amt Anna Lajer, 74 74 47 26, lajer-loegumkloster@mail.tele.dk; arb: Plejecentret Åløkke, 74 74 45 39. 15 Bornholms Regionskommune kontaktperson: Mette Thunberg, 56 48 52 14. 16 Færøerne Bente Else Kjær, (00298) 31 63 58, bente.kjaer@hotmail.com; arb: Landssjukrahusid, (00298) 30 45 00. kredskontor: Jakup Stova, J. Patursone Gøra 24, FO-100 Torshavn, (00298) 21 90 41. 17 Grønland Birgitte Nathanielsen, 29 932 47 42, niels.birgitte@greennet.gl, mobil 00 299 26 65 33. kredsene foto: lars bahl Kartoflerne i den gale hals Køkkenleder og koordinator i Skjern Kommune, Solveig Brohus Christensen havde nær fået kartoflerne i den gale hals, da hun i sin lokalavis, Herning Folkeblad, læser, at hendes køkken Enghaven i Skjern muligvis skal lukke. Det skriver hun senere i et debatindlæg i avisen. I avisen stod der nemlig, at Ny Ringkøbing-Skjern Kommune eventuelt ville overlade ældremaden til Tarm sygehus (som i forvejen laver mad til pensionister i Egvad og Tarm, red.) For det første er Enghaven lige blevet renoveret for en million, og i øvrigt er der et køkken på alle ældrecentrene i de nuværende kommuner. Endelig kan hun skrive under på, at de ældre venter på madchaufføren, når han kommer en gang om dagen med den varme mad. Så køkkenlederen mener, der er gode grunde til at overveje, om det nu er en god løsning at overlade maden til Tarm Sygehus. I det mindste burde politikerne diskutere køkkendriften med personalet i de nuværende kommuner, inden de tog den op til debat i avisen. Personalet er ikke blevet advaret om, hvad der skal ske med deres arbejdspladser. Og det tager arbejdsglæden, skriver hun i sit debatindlæg. 1 foto: henrik frydkjær