TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Godthåbskolen i Aalborg Kommune Tirsdag den 29.11 2011 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Aalborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Godthåbskolen. Formålet med tilsynet er generelt og konkret at tilse såvel den pædagogiske som den socialfaglige kvalitet af opgaveløsningen, herunder at opgaverne løses på en ordentlig måde. Ved dette tilsyn har vi særligt sat fokus på de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg, samt koncentreret os om stemning og atmosfæren i al almindelighed. Herudover har vi generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og det enkelte barn. Konklusionerne vedrørende besøget fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering, at børnene hører til den beskrevne målgruppe. Det vurderer vi på baggrund af samvær og samtaler med børn, medarbejdere og ledelse samt ved gennemgang af den skriftlige dokumentation det er vores vurdering, at de fysiske rammer er velegnede til formålet. Børnenes behov for struktur og forudsigelighed afspejles i de fysiske rammer det er vores vurdering, at børnene og deres forældre ydes en individualiseret og kvalificeret helhedsindsats. Det er ligeledes vores vurdering, at der er sammenhæng mellem stedets overordnede værdier, mål for behandling og udmøntningen i praksis. det er vores indtryk, at børnene inddrages i beslutninger vedrørende både egne og den samlede gruppes forhold med udgangspunkt i individuelle forudsætninger og indenfor nogle fastlagte rammer. Det bekræftes af børnene det er vores vurdering, at medarbejderne besidder de rette kompetencer til at varetage opgaveløsningen omkring børnene og deres familier. Det er ligeledes vores vurdering, at medarbejderne er engagerede, udviklingsorienterede og glade for deres arbejdsplads. Her er et velorganiseret og konstruktivt tværfagligt samarbejde her er fokus på den tværfaglige balance mellem undervisning og den socialpædagogiske indsats, og konstant opmærksomhed på medarbejdernes udvikling og trivsel, hvilket bliver bekræftet i en netop afholdt temadag
ledelsen er meget åben omkring egen rolle og forholder sig konstant sammen med medarbejderne i en fremadrettet proces til, hvad der kan udvikle skolen og dermed tilbuddet til de indskrevne elever og deres forældre. en fast mødestruktur, hvor alle relevante medarbejdere inddrages giver stabilitet og tryghed i opgaveløsningen den skriftlige dokumentation er ajourført, fyldestgørende og handlingsanvisende for den samlede indsats. Her er en fast procedure for udarbejdelse af den skriftlige dokumentation. Det medvirker til sikre løbende evalueringer og dermed afstemning af den behandlingsmæssige indsats det er uundgåeligt på et tilbud af denne karakter, at behovet for magtanvendelse opstår. Sker dette indberettes i overensstemmelse med Kommunens retningslinjer for området. Her er fokus på den forebyggende indsats via den pædagogiske tilgang ingen af de børn, der aktuelt er indskrevet får udleveret medicin på skolen. en meget informativ hjemmeside beskriver tilbuddet. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vægtning af undervisning og socialpædagogik Målgruppe Godthåbskolen er et dagbehandlingstilbud med undervisning til 16 børn i alderen fra 7 til 16 år. Opgaven er at tilbyde undervisning og socialpædagogik til børnene samt behandling til både børnene og deres familier. Børnene er kendetegnet ved at have omfattende psykiske, sociale eller emotionelle vanskeligheder. Fælles for børnene er, at de er anbringelsestruede og ikke kan rummes i en almindelig skoleklasse eller specialklassetilbud Målet med indsatsen er at tilbyde børnene og deres familie en støtte i den udstrækning, som gør at børnene kan forblive i deres eget nærmiljø og fastholde eget netværk. Aktuelt er her indskrevet 12 børn, og der er 2 nye børn på vej til januar. Leder og medarbejder giver udtryk for, at de er blevet bedre til at få børnene klar til at komme videre fra Godthåbskolen. Det er vores vurdering, at børnene hører til den beskrevne målgruppe. Det vurderer vi på baggrund af samvær og samtaler med børn, medarbejdere og ledelse samt ved gennemgang af den skriftlige dokumentation. De fysiske rammer Godthåbskolen har til huse i en ældre skolebygning, som udover skolen rummer to børnehaver og et lokalhistorisk arkiv. Skolen råder over én fløj i to etager samt en større legeplads.
Børnene er delt i to grupper på hver sin etage. Hver gruppe råder over et undervisningslokale, et opholdsrum, et kreativt rum og et køkken, som også bruges til møder og konferencer. Til fælles brug er der et lokale, som bruges til musik med mere. Derudover er der personalefaciliteter i form af kontorer til leder, socialrådgiver, psykolog, sekretær, et lille personalerum med garderobe og toilet/brusebad. Legepladsen er indrettet med forskellige legeredskaber. Eleverne har haft indflydelse på legepladsens udformning. Rammerne fremstår overalt velholdte, ryddelige og rene. Der er hyggeligt overalt med billeder og elevarbejder og små huskesedler på væggene. Det er vores vurdering, at de fysiske rammer er velegnede til formålet. Børnenes behov for struktur og tydelige rammer afspejles i de ryddelige fysiske rammer. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Familiebehandlingen og den pædagogiske indsats tager afsæt i blandt andet Daniel Stern og den systemiske og konstruktivistiske teoridannelse. Tilgangen bygger på relationsarbejdet, er anerkendende og tager udgangspunkt i individuelle forudsætninger og behov. Her arbejdes med feedforward, hvilket betyder, at medarbejderne altid er et skridt foran mentalt, fysisk og verbalt, hvorfor guidningen bliver konstruktiv og vejledende i stedet for irettesættende. Det er vores vurdering, at den behandlingsmæssige og pædagogiske reference er relevant for målgruppen. Dagligdagen er bygget op omkring en overordnet struktur og organisering. Her er eksempelvis et ugeskema, som overordnet beskriver aktiviteter og hvilke medarbejdergrupper, som varetager opgaveløsningen. Det er med til at skabe forudsigelighed i hverdagen. Her er et introforløb/screeningsforløb for nystartede familier. Her er beskrevet formål, fokusområder, familiekontaktpersonens rolle og en handleplan for iværksættelse af forløbet. En fastlagt procedure er med til at sikre en kvalificeret opstartsfase, hvor også forventninger og krav afstemmes. Introforløbet er en proces, som foregår i et individuelt afstemt tempo. I forbindelse med afdækning af samspillet i familierne anvendes videooptagelser. De drøftes efterfølgende med familien med henblik på at skabe bevidsthed omkring og fælles forståelse for samspilsrelationerne i familien og derudfra finde nye veje til positivt samspil. Som et led i den samlede indsats modtager børnene ved behov samtaler med psykolog og legeterapi indgår ligeledes i behandlingen. Psykologen forestår ligeledes diverse tests. Hvert barn har tilknyttet en primær kontaktperson enten en lærer eller en pædagog, som har den overordnede koordinerende rolle og følger barnets udvikling i dagligdagen. Hver familie får tilknyttet socialrådgiveren eller psykologen, som har det primære ansvar for forældresamarbejdet og behandlingsarbejdet omkring familien. En tydelig arbejds- og ansvarsfordeling er med til at skabe tryghed og sikre kontinuiteten i indsatsen og dermed kvalificere helhedsindsatsen. Børnene er delt op i to grupper, men der er konstant fokus på at tilpasse undervisningen og aktiviteterne og opdelingen af børnene efter interesse og alder. Ved vores besøg er de ældste børn i biografen, mens de yngste børn er i gang med aktiviteter. Der hersker en positiv stemning og en god omgangstone. Det er vores indtryk, at børnene tilbydes en individuel støtte samtidig med at de trænes i at indgå i sociale sammenhænge. Børnene medinddrages i beslutninger ud fra egne forudsætninger. Her afholdes daglige møder med børnene, hvor dagen drøftes og de har mulighed for at give udtryk for, hvordan de har det. og hvad de ønsker at beskæftige sig med om eftermiddagen.
De børn, som vi taler med giver udtryk for, at de er glade for at gå på skolen. De oplever, at de voksne hjælper dem, de har venner her og der er gode muligheder for aktiviteter. Ligeledes giver de udtryk for at deres ønsker bliver hørt og at medarbejderne er engagerede og med i aktiviteterne. Det er vores vurdering, at børnene og deres forældre ydes en individualiseret og kvalificeret helhedsindsats. Det er ligeledes vores vurdering, at der er sammenhæng mellem stedes overordnede værdier, mål for behandling og udmøntningen i praksis. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består af lærere, pædagoger, socialrådgiver, psykolog, en sekretær og en leder, som er psykolog. Flere medarbejdere har derudover én eller flere terapeutuddannelser, speciallæreruddannelse eller anden relevant efteruddannelse. En tværfaglig sammensat medarbejdergruppe medvirker til at kvalificere helhedsindsatsen. Her foreligger en tydelig beskrivelse af hvilke fokusområder samtlige medarbejdergrupper er ansvarlige for. Det skaber klarhed over opgaveløsningen. Medarbejderne giver udryk for tilfredshed med deres arbejdsforhold. De oplever, at de er klædt på til at varetage opgaveløsningen omkring børnene og deres familier. De fortæller, at de har et velfungerende og ligeværdigt samarbejde, er udviklingsorienterede og supplerer hinanden i en konstruktiv dialog. En ny medarbejder oplever, at her er et højt fagligt niveau og at forskelligheden i personalegruppen er kendt og bliver udnyttet som en styrke i arbejdet. Det svarer til vores indtryk. Samarbejdet med lederen er godt og præget af en åben og ærlig dialog. Lederen har et godt kendskab til børnene og deres familier og medarbejderne oplever, at de får god sparring både fagligt og personligt. Det svarer til vores indtryk. Her er løbende fokus på roller og forventninger til hinanden både medarbejdergrupperne indbyrdes og på tværs. Her er netop afholdt en temadag omkring emnet vægtning af det undervisningsmæssige og det socialpædagogiske arbejde. Italesættelse af dette dilemma er med til at skabe klarhed omkring kerneydelsen, bevare og udvikle fagligheden og sikre trivsel og arbejdsglæde. Her er en fast mødestruktur med gruppemøder, personalemøder, temadage og pædagogiske eftermiddage. Temadagene to gange om året er delt op i personaletræning den ene gang og et fagligt relateret emne den anden gang. Pædagogiske eftermiddage omhandler emner som udviklingsplaner, vilkår i arbejdet m.m.. Derudover har medarbejderne fastlagt supervision med ekstern supervisor. Det er vores indtryk, at her løbende er fokus på at styrke og tilpasse medarbejdernes kompetencer til de aktuelle børn og familiers behov. Det er vores vurdering, at medarbejderne besidder de rette kompetencer til at varetage opgaveløsningen omkring børnene og deres familier. Det er ligeledes vores vurdering, at medarbejderne er engagerede, nærværende og udviklingsorienterede Den skriftlige dokumentation Vi gennemgår et udsnit af den skriftlige dokumentation i form af børnenes journal med blandt andet handleplan og udviklingsplan. Det er vores vurdering, at dokumentationen er ajourført, fyldestgørende og handlingsanvisende. Her er tydelige beskrivelser af mål og metoder for indsatsen overfor både barn og forældre. Daglige notater foregår i en elektronisk logbog for hvert enkelt barn. Notaterne er beskrivende og afspejler indsatsen.
Her afholdes statusmøder to gange om året og der er en fast procedure som sikrer en grundig gennemarbejdet udviklingsplan. Vi konstaterer, at der foreligger en skriftlig plan over behandlings- og statusmøder for indeværende skoleår. Det medvirker til at sikre ajourførte udviklingsplaner og velforberedte møder til gavn for den samlede indsats. Magtanvendelse Her forekommer uundgåeligt anvendelse af magt. Indberetning sker i overensstemmelse med Kommunens retningslinjer for området. Forældrene orienteres umiddelbart efter en magtanvendelse og der tales med barnet om det, når barnet er klar til dette. Episoden drøftes efterfølgende i medarbejdergruppen med læring for øje. Det er vores indtryk, at her er fokus på at forebygge, at konflikter udvikler sig uhensigtsmæssig via en pædagogisk tilgang. Her er udarbejdet en beredskabsplan, der anvendes, når der opstår voldsomme hændelser. Medicinhåndtering Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold. Vi har konkret ført tilsyn med medicinhåndteringen. Ingen af de børn, der er indskrevet får medicin udleveret på stedet. Vi foreslår, at man udarbejder overordnede retningslinjer, såfremt behovet for medicinhåndtering opstår. Yderligere opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Her er intet til opfølgning Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at børnene får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med et par af børnene. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Børnenes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med børnene, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 21.12. 2011 REVAS APS
AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen