Nyhedsbrev Juni 2014 Et godt semester er ved at være slut. Skolen er tom, for i går blev eleverne sendt hjem. Om et par dage tager vi imod det første hold sommerkursister. Det har været et godt semester med mange begivenheder. Nu er de fleste klar til at holde sommerferie. Alle mand til Samsø Først i maj tog alle mand til Samsø. Vi boede på Danhostel-center, hvor vi kom torsdag aften. Den aften var der hygge, mad og indkvartering. Det meste af fredagen var der forskellige aktiviteter indenfor blev eleverne bedt om at skrive en kendt person på en lap papir. Den blev lagt i en skål, hvorefter eleverne på bedste gæt og grimasser vis skulle gætte et navn. Udenfor blev der blandt andet spillet levende bordfodbold, hvor spillerne blev spændt op i seler. Så alle kunne være med. Om aftenen var der grill og hygge. Lørdag efter morgenmaden kunne vi pakke og atter drage mod højskolen. Mens vi var på Samsø, holdt Danske Handicaporganisationer årsmøde på skolen. Der var mange gæster, som brugte fredag og lørdag på at debattere handicappolitik. Eleverne havde været villige til at låne deres værelser ud, så alle gæster fik en seng at sove i. Solceller på taget Egmont Højskolen har fået installeret solceller på en del af skolens tage. Anlægget består af 18 invertere i forskellige størrelser. De er udover el-nettet koblet sammen med skolens computernetværk, så man kan hente information fra dem om, hvor meget strøm, de laver på et bestemt tidspunkt, også kaldet effekt, som måles i Watt. Derudover kan de fortælle, hvor meget strøm i KwH, de hver især har lavet i løbet af dagen. Med anlægget håber vi at kunne reducere udgifterne til strøm samtidig med, at vi gerne vil være en grøn og energiansvarlig skole. Grundlovsdag og indvielse af kyststi Det er blevet en fast tradition, at Egmont Højskolen inviterer til grundlovsmøde, og efterhånden er det også en fast del af arrangementet, at den musikalske underholdning leveres af Fies Big Band. Grundlovsdag 2014 brød ikke med disse gode traditioner, og bød desuden på indvielse af den
nye 850 m lange kørestols-tilgængelige kyststi, der har været tre år undervejs. Grundlovs-arrangementet blev afholdt ved vandet, og vand var der også rigeligt af fra oven. Det forhindrede dog ikke, at mange Hou-borgere mødte op og overværede både musik, taler og indvielse. Første taler var Egmont Højskolens formand Sonja Mikkelsen, og hun blev efterfulgt af landets miljøminister Kirsten Brosbøl. Herefter var det de lokale politikeres tur - først borgmester Uffe Jensen og til sidst Elvin Hansen, der er formand i kommunens Miljø- og Teknikudvalg. Efter grundlovstaler og musik fra Fies Big Band blev kyststien indviet, og her var hele tre snore, der skulle klippes over - en grøn til miljøministeren, en rød til socialdemokraten Elvin Hansen og en blå til venstre-borgmesteren Uffe Jensen. HHA en travl afdeling De fleste, som kommer på skolen, kommer i kontakt med HHA. Mange oplever, at de ansatte er venlige trods stor travlhed. Læs i dette nyhedsbrev om hverdagen i HHA. Interview Alt er så dejligt og uforudsigeligt Enhver afdelingsleder vil mene, at medarbejderne i netop deres afdeling har det bedste job. Men det er med overbevisning i stemmen, at Tove Thøgersen fastslår, at HHA er den bedste og vigtigste afdeling på skolen. Hun understreger, at det er kontakten med eleverne, og det varierende og uforudsigelige arbejde, som gør HHA til en spændende afdeling at være ansat i. Det er med begejstring, at afdelingslederen for HHA (Egmont Højskolens hjemmehjælpsafdeling) beskriver afdelingen. I den varme sommerluft er det med stor iver, hun taler om afdelingens særpræg. Når man spørger mig, mener jeg jo, at HHA er den vigtigste afdeling på skolen, men det er alle nok ikke enige i. Vi er en afdeling, som har meget med eleverne at gøre, lige fra de kommer ind på skolen, siger afdelingsleder for HHA Tove Thøgersen. Arbejdet spænder bredt. Eleverne skal hjælpes op om morgenen. Nogle elever skal have gjort rent på værelset, mens andre skal hjælpes til at finde ud af, hvordan de selv
kan klare en del af rengøringen. Nogle skal have hjælp i spisesalen, og der skal gøres rent på de mange fællesområder. Det er netop variationen i arbejdet, som Tove Thøgersen mener, er god. Skolen er blevet stor efter udvidelsen med Vandhalla. Der er meget mere at gøre rent. Men alligevel synes vi jo, at vi har det bedste arbejde på skolen. Det er så varierende og uforudsigeligt, så man ved aldrig, hvad der vil ske. Selvfølgelig ved man, at hvis man er på rengøringsvagt, skal man gøre rent. Men alligevel er alting er så dejligt og uforudsigeligt. Det er fantastisk at være sådan et sted, fastslår Tove Thøgersen. Kontakten med elever HHA er en afdeling, som stort set alle elever får kontakt med. Der er mange elever, så de seneste år har det været svært at overskue alle behov i starten. Derfor har de i ansatte i HHA koblet sig på bordgrupperne, så tre HHA ere har ansvaret for HHA opgaverne i fire bordgrupper. De enestående, altså dem, som ikke har assistenter, men skal have lidt hjælp, har vi meget at gøre med. Vi hjælper nogle af eleverne op om morgenen. Vi gør rent på værelserne for mange af dem. Vi starter med at lave en aftale om, hvad de skal have gjort og hvad de selv kan gøre. Det skrives ind i et aftaleskema, som udarbejdes sammen med en af de HHA ere, der er tilknyttet elevens bordgruppe, fortæller Tove Thøgersen. Ofte er det sådan, at unge med handicap, som kommer direkte fra forældrenes hjem, kan meget mere, end de selv tror. Der er vigtigt, at de får hjælp til at finde ud af, hvad de selv kan gøre. Vi vil meget gerne gøre rent sammen med eleverne, da der er noget pædagogisk i det. Når de selv er med, finder vi sammen ud af, hvad de kan og hvad de skal have hjælp til. Desværre er problemet tit at finde tid til det. Vi er kun en på aftenvagten, så der er travlt og dårlig tid til den slags opgaver. Derimod er vi mange på dagsvagt. Men eleverne har jo undervisning om dagen, så der har de dårligt tid til at være med., forklarer Tove Thøgersen. Som noget relativt nyt har HHA også fået en del med skolen BPA-teams at gøre. Det er især i starten, HHA er inde for at undervise borgere og assistenter. Vi giver dem undervisning i, hvordan vi mener, de skal gøre rent på deres værelser. Vi kan ikke forvente, at de gør rent, som vi synes, de skal, hvis vi ikke har fortalt dem, hvad vi forventer af rengøringsstandarden. Så det bruger vi meget tid af de første 14 dage på, fortæller Tove Thøgersen. Når noget lykkes Efter mange år på Egmont Højskolen har Tove Thøgersen været med til at sende mange elever videre i livet. Fra et HHA perspektiv er der mange succeskriterier for, at en elev kommer godt videre. Jeg synes, at vores succeskriterier for dem, vi hjælper, er meget individuelle. For nogen kan det være, at de, når de tager herfra, har lært selv at gøre rent. Lad mig give et eksempel: Lige nu har vi en blind elev. Vi har haft en blindekonsulent ude for at lære os, hvordan man underviser en blind i at gøre rent. Så vi gør rent sammen med den blinde elev. Nu ved vi så, hvad vi særligt skal være opmærksomme på, når han selv skal lære at gøre rent. Jeg håber og tror, at det lykkes for os at lære ham at gøre rent, selvom han ikke kan se, siger Tove Thøgersen. For andre elever handler det om, at de skal nå frem til en erkendelse af deres egne styrker og svagheder. Mens nogle skal lære at gøre rent selv, skal andre måske erkende, at det koster for mange kræfter at klare alt selv. Det kan være et mål, at en elev erkender, at hvis han eller hun skal bruge sit liv godt, er der nogle praktiske ting, vedkommende bør have hjælp til eller overlade til andre. Hvis man har et handicap, der gør, at man skal bruge en masse kræfter på at være højskoleelev, deltage i undervisningen og i
det sociale liv, så er det måske ikke hensigtsmæssigt, at man også skal bruge mange kræfter på at være med til at gøre rent. Det er vigtigt, at de bliver afklaret på, hvad de kan og hvad de fornuftigt kan bruge deres kræfter til, fortæller Tove Thøgersen. Den gode HHA er Når der skal ansættes nye medarbejdere i HHA, er det ikke de formelle kompetencer, som er afgørende. HHA adskiller sig så meget fra en kommunal hjemmepleje, at det er helt andre kompetencer, der er vigtige for en ansættelse. En god medarbejder i HHA skal være fleksibel og rummelig. Vi har ikke nogle faste regler, så man må selv kunne tage stilling i en konkret situation. Samtidig er det vigtigt, at man har hår på brystet så man kan sige fra, hvis noget bliver for urimeligt. Man er jo alene på en vagt, så man skal kunne rumme en masse og samtidig kunne sætte grænser og sige nu stopper festen. Indimellem må man være skrap, siger Tove Thøgersen. Det er samtidigt vigtigt, at en ansøger er klar over, at man som HHA er indgår i højskolelivet og dermed er en del af en større helhed. Vi arbejder jo ud fra samme værdier som den øvrige skole: myndighed, værdighed og solidaritet. Det skal man som ansat kunne respektere og se sig selv som en del af. Det er jo grundlaget for hele skolen, fastslår Tove Thøgersen. Interview Det er vigtigt der er tid Det sociale og det pædagogiske arbejde ligger naturligt i nogle af HHA s opgaver. Dog er det ofte de praktiske opgaver, som er lette at få øje på, der stjæler tid fra samværet med eleverne. Der er det vigtigt at prioritere, så den enkelte elev altid føler sig mødt som menneske. For nogle elever er det et mål at lære at gøre rent på sit værelse. Det er en af de opgaver af pædagogisk karakter, som kan være afgørende for den enkelte elevs fremtid. Jeg kan huske en elev, som vi gjorde rent sammen med de første 14 dage. Derefter kunne hun selv, men det var vigtigt for hende, at vi kom ned og så værelset, når det var gjort rent. Det skal der være tid til, så eleven får en succesoplevelse ud af det. Det er vigtigt, at vi giver eleverne gode værktøjer, som de kan bruge, når de er færdige på Egmont Højskolen, siger medarbejder i Egmont Højskolens hjemmehjælpsafdeling
(HHA) Flemming Overgaard. I en travl hverdag kan det være svært at finde den nødvendige tid. Det er vigtigt, at man som ansat forstår at prioritere den slags opgaver, for der er nok at tage fat på for de ansatte. Vores arbejde spænder bredt. Eleverne kommer til os efter plaster, medicin, førstehjælp, sengetøj etc. Vi gør rent på skolen, vi er med til at forberede de store arrangementer som kongresser og stormøder. En gang imellem har vi meget travlt, og jeg synes nogle gange, det går ud over tiden til at tale med eleverne. Der er jo elever, som kommer til os, fordi de er kede af det og har brug for at snakke. Det har vi ikke altid tid til, fastslår Flemming Overgaard. Altid et menneske Når man hjælper et andet menneske, er det ofte den praktiske hjælp, der er lettest at få øje på. Det er vigtigt på Egmont Højskolen, at ansatte altid husker på, at det er et menneske, man hjælper. Jeg synes det er vigtigt, man engagerer sig i eleverne. I HHA får vi mails, så vi kan følge med i, hvad der sker i den enkelte elevs liv, bryllupper, begravelser osv. Det er vigtigt, fordi det betyder, at vi ved, hvorfor en elev er glad eller ked af det. En elev må aldrig kun blive et nummer eller en person, som betaler penge til skolen. Det er altid et menneske, siger Flemming Overgaard. Engagementet i eleven skal man også have for sin egen skyld. Når man følger en elev, får man del i de sejre, glæder og sorger, som eleven har. Det giver arbejdet indhold. De bedste oplevelser er, når der er en elev, noget lykkes for. Når en elev kommer og fortæller, at han har bestået en eksamen, eller har fået kørekort. Når vi sender en elev hjem, som er blevet mere selvhjulpen. Det er en god oplevelse. En anden god oplevelse er, når en ny elev, som måske har været lidt stille og mut de første måneder, pludselig bliver en del af et fællesskab. Man kan se, hvordan han folder sig ud, fortæller Flemming Overgaard. God til mennesker Vejen til ansat i HHA gik gennem en veninde, som vidste, at der manglede en hjemmehjælper. Flemming har boet i Hou længe og kendte skolen, så da han hørte om den ledige stilling, gik han ned på skolen med en ansøgning. De spurgte mig, om det var noget, jeg kunne finde ud af. Jeg svarede, at det vidste jeg ikke, men jeg ville gerne prøve. Jeg har været her siden. Jeg har altid fået at vide, jeg er god til det med mennesker. Så har jeg mit gode humør, som jeg bragte med mig. Så den sociale del af arbejdet var jeg overhovedet ikke nervøs for. Den personlige pleje var nyt område for mig. Men jeg tror, kemien er det vigtigste. Hvis man svinger godt med en elev, kan man tale sig frem til meget. Så gør det måske mindre, hvis man laver fejl. Så må man bare gøre det bedre næste gang, siger Flemming Overgaard. I dag er der to mandlige hjemmehjælpere, men da Flemming blev ansat, var han den eneste. Han gik ind i afdelingen med åbent sind, selvom han hurtigt oplevede, at han måske havde andre interesser end sine kollegaer. Jeg må sige, at det var lidt svært, når de sad og talte om ret og vrang eller om, hvilke romaner de havde læst. Jeg har andre interesser. Fodbold, videospil og den slags, det kan være lidt svært at tale med kvinder om, siger Flemming Overgaard med et smil.
Interview Som en mor En af de nye ansatte i HHA afdelingen er Sofie Rasch Lauritsen. Hun har tidligere været assistent og elev samt hjælpelærer på højskolen. Med en fast stilling i HHA har hun fået en ny rolle på skolen. Hun kom hjem fra en længere rejse. Som tidligere hjælpelærer var det naturligt at henvende sig til højskolen og spørge, om der var noget arbejde til hende. Der var ingen hjælpelærerstillinger ledige. Så jeg blev i stedet spurgt, om jeg havde lyst til en fast stilling i HHA. Det er egentlig fedt at være fast ansat, fortæller medarbejder i HHA Sofie Rasch Lauritsen. Det er en ny rolle, hun er gået ind i. Det er så kort tid siden at hun var elev, at nogle af eleverne kender hende fra dengang. Den nye rolle har krævet tilvænning. I starten kunne det være svært at være så ung og være en, som de andre elever kendte som elev. Det var som om de ikke rigtigt ville komme til mig. Men nu, hvor jeg er kommet godt ind i arbejdet, ser de mig som HHA er og ved, at det er mig de skal gå til, når jeg har vagt. Nogle gange skal man jo nærmest være en mor overfor nogle af eleverne, og dér kan den lille aldersforskel gøre det svært. Men jeg er blevet bedre til at håndtere det, siger Sofie Rasch Lauritsen. Anderledes arbejde Erfaringen med højskolen og med at hjælpe havde hun med sig som tidligere elev. Alligevel har der været meget nyt at forholde sig til. Relationen til den, der skal have hjælp, er anderledes. Som assistent har man kun en borger, man skal hjælpe. Så jeg synes, man klart kommer tættere på som assistent. I HHA har vi mange, vi skal hjælpe, så relationen bliver ikke så tæt. Men jeg oplever på den anden side, at det er mere alsidigt og spændende at skulle hjælpe flere forskellige elever, siger Sofie Rasch Lauritsen. Højskolen er i sig selv en anderledes arbejdsplads. De krav og forventninger, der stilles, er nogle andre end der sædvanligvis stilles. Det synes Sofie er godt.
Jeg tror, HHA er en meget anderledes arbejdsplads end en almindelig hjemmepleje ude i det virkelige liv i en Kommune. Så synes jeg det er fedt, at det primært er unge mennesker, vi skal hjælpe her. Her kræver de heller ikke, at man har den store uddannelse og erfaring, når man bliver ansat, siger Sofie Rasch Lauritsen. Sofie Rasch Lauritsen har endnu ikke bestemt, om hun i fremtiden vil gøre brug af sin handelsuddannelse eller måske have en anden uddannelse. Foreløbigt er hun blot glad for at være fastansat. Jeg kan lide at være her, så nu tænker jeg, at jeg er her et stykke tid, siger Sofie Rasch Lauritsen. Interview Stor tillid mellem os og eleverne I en situation, hvor en person hjælper en anden, kan man let komme til at tale om meget personlige ting. Da er det vigtigt, at der er tillid mellem de to. Den tillid er der mellem højskolens elever og de ansatte i HHA. For eleverne kan HHA være det sted, hvor man får vendt nogle af livets store og svære spørgsmål. Derfor er det nødvendigt, at eleverne har tillid til de ansatte i afdelingen. Det falder naturligt for mig at tale med eleverne, også dem, der måske har det lidt svært. Jeg oplever, at der er stor tillid mellem os og eleverne. Der er selvfølgelig nogle af eleverne, som taler med mig og andre, der måske taler bedre med en af mine kollegaer. Nogle kommer herind for at tale, men herinde kan man let blive forstyrret af andre, der lige kommer forbi og skal have hjælp til noget, siger ansat i HHA Inge Villumsen. I modsætning til det travle HHA kontor, kan der være ro og fred, hvis man som HHA er er nede at hjælpe en elev på værelset. Derfor oplever Inge Villumsen, at det ofte er i hjælpesituationen, der er anledning til en snak. Så kommer vi måske til at tale om svære ting, de har oplevet i barndommen, måske om forældre, der har været alkoholikere. Det er en væsentlig del af arbejdet, at vi
har tid til de snakke, fortæller Inge Villumsen. Lange aftner og weekender De elever, der ikke har egne assistenter, får den nødvendige hjælp af de ansatte i HHA. I modsætning til assistenterne, har ansatte i HHA ikke mulighed for at tage med en elev ud af huset. Aftnerne og weekenderne kan være lange for dem, som ikke har egne assistenter eller som har en delordning, hvor vi dækker hver anden dag fra HHA. Der kan vi godt mærke, at de så synes, det er træls, når det er os, som er på. Vi kan jo ikke på samme måde gå med dem nogen steder hen, eksempelvis over i projektkontoret, siger Inge Villumsen. En anden forskel kan være, at de elever, der får hjælp af HHA ikke oplever samme lighed, som dem, der har deres egne assistenter. Nogle af dem, der ikke selv har assistenter, kunne måske også ønske sig lidt yngre assistenter på deres egen alder, de ser jo, at dem, der har assistenter bliver venner med deres assistenter. Så kan de måske godt blive lidt misundelige, siger Inge Villumsen. Gode kolleager De andre kollegaer i afdelingen betyder meget for Inge Villumsen. Der er en rar stemning, som gør det godt at gå på arbejde. Vi har mange, som har været ansat længe i HHA, men vi har også fået nogle nye. Jeg synes, vi passer godt sammen og arbejder godt sammen. Vi har det godt sammen i HHA, fastslår Inge Villumsen. Men også kollegaskabet med de øvrige på skolen er helt afgørende. Man kan mærke, at en dag, hvor personalet laver noget sammen, skaber mere arbejdsglæde. Jeg synes, det er godt, når alle ansatte holder noget sammen. Man kan godt mærke efter en personaledag, hvor vi måske har været ude at sejle og spist sammen på værftet, at så er alle kommet lidt tættere på hinanden på tværs af afdelingerne. Så har man en oplevelse sammen, siger Inge Villumsen. Ved semesterafslutning sagde vi farvel til: Højskolelærer Inge Kristensen, som har været ansat i 8 år. Højskolelærer Yutaka Kataoka, som har været ansat i 17 år. Forretningsfører Lis Dun, som har været ansat i 36 år.
Vi har ydermere taget afsked med: Sten Rasmussen Annette Pedersen Birgit Mikkelsen Leder for pedelafd. Køkkenleder HHA