Grundforløbets 2. Del Af Ulla Bach, EUC Nord
Udviklingsproces GF2 Principper for opbygningen af gf2 Grundskole-elever Åben invitation til faglærer Udvikling Teams Bekendtgørelse Temaer/mål/tid Feed-back Differentiering Grundfag Afprøvning Gennemløb 1-n Undervisningsevaluering Opgaver i teamet Refleksion over undervisningsevaluering ETU FPDG Uv.forløb team Reflektion
Verdens bedste skoledag??? Ca. 50 elever fra 9. og 10. klasse fik til opgave at tage stilling til hvordan verdens bedste skoledag så ud. Vi samlede svarene sammen i grafer, som gav følgende indikationer på fokusfelter i de kommende nye undervisningsforløb: Klare krav Tydelige mål Personlig tilbagemeldinger ( skal give mening for mig) Retfærdighed ( oversat til gennemsigtighed/ oplevet retfærdighed)
Principper for grundforløb Udd. specifik fag Grundfag 1 Grundfag 2 Valgfag Idræt Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 a. Uddannelsesspecifikt fag tematiseres certifikatkrav lægges ind. b. Grundfag, 75/25, nogle projektintegreres 100% c. Valgfag: fagnørd, støttefag, ekstra grundfag ( eller grundfag 3/4) d. Idræt, skemalagt og i øvrig undervisning.
Eksempel fra murerne. Overordnet tema: Det murede hus. Udd. Specifikt fag Indvendig mur Facade Teknologi, F 100% Integreret i temaerne. Renovering & Restaurering Vådrum Mat, F 2 t / uge 2 t/ uge 2 t/ uge 2 t/ uge Valgfag Afslutningsuge I matematikken er der tydelig fokus på det praksisnære ift. temaerne. Beregning i forhold til værkstedsundervisningen. Teknologien projektintegreres 100%, sådan at der i temaerne arbejdes med faserne i projektarbejdsformen. Valgfag: ekstra matematik, fagnørd, støttefag.
Grundfag principper for uv. Der undervises på flere niveauer, alle fag er oprettet F-C Linjefagsuddannede undervisere/ faglærer m. linjefag el. tilsv. Temaerne i grundfagene lægges op af temaer i det uddannelsesspecifikke fag. Der arbejdes som minimum anvendelsesorienteret. Hvor der kan arbejdes der praksisnært.
kort fortalt.. Anvendelsesorienteret Eleverne kan se og forstå anvendelsen af det, som de lærer. Inddragelse af omverdenen i undervisningen. Det, man lærer, kan anvendes i flere sammenhænge, fx: Elevernes dagligdag / forståelsen af den gode håndværker Erhvervsfaglige elementer Samfundsmæssige sammenhænge/ samfundsborger Praksisnær uv. eller om at gennemføre den teoretiske og den praktiske undervisning med så stor sammenhæng som muligt. at eleverne bedre kan forstå og huske, hvis de i læringen forstår og afprøver, hvordan det lærte/teorien kan anvendes i praksis inden for erhvervet.
Eksempler Dansk/Engelsk Fagrelevante artikler Fagsprog Fremlæggelser om materialer Analyse af fagrelevant markedsføringsmateriale Matematik Beregninger ift. case/opgave Mål og vægt eksempler Materialeforbrug/ dimensionering Fysik Materiale-egenskaber Grundstoffer/metaller Elektricitet, elforbrug.. Energikilder Naturfag Syre/baser ift. råvare/materialer Mærkningsordninger Kemiske hævemidler Org.kemi/ energigivende stoffer
Differentiering på grundforløbet Vi arbejder med følgende: Eksempel på differentiering i håndværket Bygningsmaler Differentiering på niveau Differentiering via it Differentiering via arbejdsformer Håndværkets differentiering Selvstændighed Arbejdsteknikkernes sværhedsgrad Ukendte teknikker Præcision i beskæringer Design Arbejdstempo Arbejdsplanlægning
Principper for feed-back
Feed-back murer gf2 Evalueringen sker mundtligt med tilhørende evalueringsskema som hver enkelt elev først selv har udfyldt. I samtalen fokuseres på hvad eleven bør holde fokus i næste tema (feedback og feedforward). Evalueringen sker løbende og efter hver endt praktikopgave. I tema 1: Indvendig mur evalueres ud fra følgende kriterier: Mødedisciplin og arbejdsrytme (er arbejdsindsatsen stabil - selvstændighed) Tilrettelægningen og arbejdsmiljø (orden på arbejdsstedet) Sjakegenskaber (deltager i fælles oprydning og hjælper andre) Murteknik (Hugninger, udlægning, flugt, flydte fuger, tanding, renhed, lod kopper og lodpunkt) Pudseteknik (sammentrækning, lod og stok) Matematik (er der forståelse for de regnearter som opgaven indeholder).
Feed-back i f.eks smed, skibsmontør, personvognsmekaniker mv. Løbende evaluering Der vil være en løbende evaluering hver gang eleverne er i teori og værkstedet. De enkle cases vil blive evalueret i forhold til: a. Kvalitet b. Funktion c. Tidsforbrug d. Fremgangsmåden e. Korrekt brug af værktøj f. Korrekt behandling af det miljømæssige aspekt g. Korrekt arbejdsmiljø og ergonomi. Eleven dokumenterer sit arbejde via daglig logbog. (elektronisk)
Feed-back ift bygningsmaler, tema 4 I Projekt Stolen bedømmes eleven ud fra følgende kriterier: Tidsforbrug og elevens anvendelse af egen arbejdsplan. Evaluere på elevens viden om æstetiske elementer. Kan anvende sin færdighed kreativt. Eleven kan begrunde/beskrive sin holdning og valg af opgaven Evaluere på elevens færdighed til at arbejde med Case. Eleven har en viden til at kunne planlægning, arbejdstegning, valg af design, stil og farver, materialekendskab håndværksmæssig korrekt Eleven har en viden til at kunne anvende Sketch-Up og kan bruge den færdighed til at anvende it til at søge blandt andet produktinformation Eleven kan anvende sin viden om malermaterialer. Eleven kan med sin færdighed, bemale sin opgave korrekt.
Undervisningsevaluering Sker som minimum sidst på undervisningsforløbet. Er obligatorisk på alle undervisningsforløb på EUC Nord Spørgerammen er ens, og fokuserer på undervisningen: Niveau og tempo Hjælp i undervisningen Feed-back Tydelige mål/ Klare krav
Udviklingsproces GF2 Principper for opbygningen af gf2 Grundskole-elever Åben invitation til faglærer FPDG Udvikling Teams Bekendtgørelse Temaer/mål/tid Feed-back Differentiering Grundfag Uv.forløb Afprøvning Gennemløb 1 Undervisningsevaluering Opgaver i teamet team Reflektion Refleksion over undervisningsevaluering ETU VTU
Reflektionsspørgsmål Hvordan skabes gode muligheder for at lærerne samarbejder om grundfag og fagfagligt indhold? Hvordan kan man sikre gode overgange fra gf1 til gf2 og til hovedforløbene?