Trafik og Anlæg Dato: 06-10-2016 (UDKAST) Sagsnr.: Sagsbehandler: Lars Berg for JEJK Direkte tlf.: E-mail: lcbe@aabenraa.dk Notat om indretning, parkering m.v. på Toldpladsen i Padborg. Indholdsfortegnelse 1. Indledning og forudsætninger... 1 2. Afmærkning af parkeringsbåse for personbiler... 2 3. Indretning og afmærkning af parkeringsområde mod sydvest for lastbiler... 4 4. Flytning af snebro.... 5 5. Nedrivning af vejerboden for inddragelse til parkering til lastbiler.... 5 6. Ny skiltning i området for synliggørelse af parkeringsforhold.... 5 7. Etablering af parkering for farligt gods jf. ADR-konventionen.... 7 8. Alternative løsninger til parkering... 8 9. Hegn omkring pladsen... 8 10. Håndtering af affald... 8 11. Etablering af WIFI... 9 12. Tidsplan... 9 13. Opsamling... 9 Grundlaget for udarbejdelse af dette notat er Helhedsplan for Padborg Erhvervspark. Tema 4 omkring Toldpladsen beskriver de overordnede indsatser for at implementere muligheder for at gøre Toldpladsen mere attraktiv for chauffører både udenlandske som indenlandske og for at højne brugernes adfærd indenfor toldområdet. Dette notat omhandler en beskrivelse af nogle af tiltagene fra Helhedsplanen og et groft anlægsoverslag for de nævnte løsningsforslag. 1. Indledning og forudsætninger På toldpladsen i Padborg er der ønske om, at den eksisterende plads forsøges optimeret i forhold til antal parkeringspladser for lastbiler og biler og synliggørelse af aktiviteterne på pladsen. ViaTrafik har udarbejdet en tælling af eksisterende forhold, hvor det vurderes, at der mangler ca. 50 parkeringspladser for lastbiler og 31. parkeringspladser for bilister. Det er vurderet, at indretning og afmærkning af parkeringsbåse for lastbiler på den eksisterende plads øst for toldbygningerne kun vil kunne optimeres med ganske få parkeringspladser for lastbiler ved at fjerne eksisterende heller, ændre køreveje og
ændre afmærkning. De få ekstra pladser står ikke mål med udgiften til udførelse af ombygningen, hvorfor de ikke undersøges yderligere i dette notat. Forhold som undersøges i nærværende notat: - Afmærkning af parkeringsbåse for personbiler. - Indretning og afmærkning af parkeringsområde mod sydvest for lastbiler. - Flytning af snebro. - Nedrivning af vejerboden for inddragelse til parkering til lastbiler. - Ny skiltning i området for synliggørelse af parkeringsforhold. - Etablering af parkering for farligt gods jf. ADR-konventionen. - Hegn omkring pladsen. - Håndtering af affald. - Etablering af WIFI. Forudsætning for prisoverslag: De oplyste priser i notatet er overslagspriser vurderet ud fra anlægssum (entreprenørpriser) tillagt et tillæg på 15 % til uforudsete udgifter. For udgiften til projekt, komplet udbud og administration tillægges 20 %. Alle priser er ekskl. moms. 2. Afmærkning af parkeringsbåse for personbiler Toldpladsen er i dag indrettet med tre områder med parkering for personbiler. To områder nord og syd for servicebygningen midt på pladsen og ét område langs med toldbygningens østlige side. Det sydlige parkeringsområde ved servicebygningen er reserveret til lejeren, så dette område er ikke med i sammentællingen af parkeringspladser til biler. De eksisterende parkeringsområder er udlagt 4 m brede og der er langsgående parallel parkering. Da der ikke er afmærket båse holder personbiler sporadisk indenfor de tre parkeringsområder. Områderne udføres med 30 graders parkering med en bredde på 2,4 m og en længde på 5 m jf. Vejregler. Herved etableres cirka 36 parkeringsbåse til personbiler fordelt på følgende lokaliteter: - Område nord; ca. 8 stk. parkeringsbåse - Område foran toldbygning; ca. 28 stk. parkeringsbåse Ved at placere parkeringsbåsene med en vinkling på 30 grader fylder de afmærkede båse 4,6 m i længden. Dvs. 0,6 m mere end i dag. Ved parkering med 45 grader og 60 grader vil parkeringsbåsene fylde henholdsvis 5,3 m og 5,6 m i længden. De 0,6 m kan inddrages fra køresporet langs med personbilsparkeringen, da der i dag er et kørespor med en bredde på 8 m til bl.a. manøvrering af lastbiler ind i området med parkeringsbåse til lastbiler. Det er vurderet, at lastbilerne kan manøvrere ind i deres parkeringsbåse fra et vejareal på 7,4 m og at personbilerne sjældent fylder de 5 m i længden, som parkeringsbåsene til personbilerne skal mærkes op med jf. Vejregler. Side 2 af 10
Ved hvert parkeringsområde for biler opsættes der en tilhørende P-tavle. I det sydlige område ved servicebygningen opsættes der skilte med angivelse af, at parkeringspladserne er private. Prisen for udlægning af striber forudsættes, at de udlægges i sommerhalvåret. Pris for afmærkning af parkeringsbåse for personbiler inkl. 3 p-skilte: ca. 30-35.000 kr. P1 P2 P3 P4 P5 P6 Privat parkering (de 9 stk. indgår ikke i sammentælling af antal p-pladser til biler). P7 Figur 1. Placering af parkeringsbåse til personbiler i området inkl. oplysning om parkeringsområde P1 til P7. Side 3 af 10
3. Indretning og afmærkning af parkeringsområde mod sydvest for lastbiler På parkeringsområdet mod sydvest er der i dag udlagt betonbelægningssten. Det er ikke tydeligt markeret, hvor lastbilerne skal parkere, hvorfor lastbilchauffører parkere sporadisk i området. I forbindelse med afmærkning af området skal den eksisterende snebro flyttes. Se afsnit 3 nedenfor. Parkeringsbåse for lastbiler udføres med en bredde på 3,5 m og en længde på 22,5 m. Derved kan sættevogne inkl. hænger parkering i båsene. Der udføres ensretning af de 8 m brede kørespor på pladsens nordlige og sydlige side for at optimere arealet. Der udføres et dobbeltrettet 10 m bredt kørespor midt på pladsen. De eksisterende heller skal helt eller delvist fjernes, i alt ca. 250 m2. Arealet hvor hellerne har været placeres skal genetableres med betonbelægningssten. Ved afmærkning kan der etableres cirka 40 parkeringspladser til lastbiler fordelt på følgende måde: - Nordlige parkeringsrække; ca. 20 stk. parkeringsbåse - Midterste parkeringsrække; ca. 17 stk. parkeringsbåse - Sydlige parkeringsrække; ca. 3 stk. parkeringsbåse (længdeparkering) Pris for fjernelse af heller, ilægning af betonbelægningssten, afmærkning af parkeringsbåse for lastbiler og pile på kørebane: ca. 275-300.000 kr. Figur 2. Forslag til indretning af pladsen mod sydvest. Side 4 af 10
4. Flytning af snebro. Som det ses af figur 2 skal den eksisterende snebro flyttes for at gøre plads til afmærkning på pladsen mod sydvest. Den eksisterende snebro kræver et areal med en længde på ca. 31 m og en bredde på ca. 2 m. Hertil kommer to opmarchs-båse på hver side af snebroen på hver 3,5 m. I alt ca. 9 m i bredden. Ved den nye snebro etableres betonkantsten i 15 cm bredde. Snebroen placeres i restarealet mod øst på pladsen, da der her ikke kan afmærkes parkeringsbåse til lastbiler efter målene oplyst i afsnit 2. Lastbiler som skal benytte snebroen skal køre ind på pladsen fra øst, køre ad det dobbeltrettede kørespor rundt om de parkerede lastbiler og frem til snebroen kommende fra vest. Prisen for flytning af snebro inkl. etablering af ny kantsten rundt om snebro: ca. 60-70.000 kr. Udgifter til flytning af snebroen afholdes af Padborg Transportcenter. 5. Nedrivning af vejerboden for inddragelse til parkering til lastbiler. Den eksisterende vejerbod inkl. teknikrum i kælderen fjernes. Det eksisterende helleanlæg bibeholdes til opsætning af eventuel ny toiletbygning og udekøkken. Arealet ved vejerboden/vægten fyldes op og efterlades med ny asfaltopbygning, som på resten af pladsen. Ved afmærkning af parkeringsbåse til lastbiler, hvor eksisterende rækker bibeholdes kan der etableres cirka 8 stk. nye parkeringsbåse. Parkeringsbåsene vil her være af dobbelt længde (minimum 2 x 22,5 m), så den forreste lastbil skal køre så langt frem i parkeringsbåsen som muligt, for at give plads til en bagved holdende lastbil. Der etableres ny kantstensbegrænset helle på cirka 60 m2 i den sydlige ende af lastbilparkeringen. I prisen er forudsat, at den nye helle etableres som eksisterende med kantsten af type Flachbordsteine F15 i bredden 0,5 m og at overflade i hellen etableres med betonbelægningssten. Pris for nedrivning af vejerbod inkl. nyt asfaltopbygning: ca. 325-350.000 kr. Pris for fjernelse af asfalt, nye heller med fast belægning og afmærkning af nye parkeringsbåse til lastbiler: ca. 75-100.000 kr. 6. Ny skiltning i området for synliggørelse af parkeringsforhold. Der er i dag et minimum af skilte, der leder lastbilchauffører og andre bilister rundt på pladsen. På kørebaner er der markeret pile for færdselsretningen i kørespor, men de bliver slidt af med tiden pga. den store koncentration af lastbiler. Udenfor Toldpladsen er der i 2016 opsat nye henvisningsskilte til toldområdet jf. notatet Skiltning i Padborg Industri. Principperne for skiltning i dette notat gennemføres Side 5 af 10
også inde på Toldpladsen, så chauffører og bilister møder de samme type skilte. Der benyttes piktogrammer i så stort omfang som muligt, da brugerne af toldområdet er af mange forskellige nationaliteter. Der opsættes 2 stk. nye vejvisningstavler ved indkørslen til området ved Toldbodvej og ved Lejrvejen/Thorsvej, som henviser til parkering for lastbiler, parkering for biler, parkering for farligt gods, henvisning til snebro og udkørsel. Se figur 3. Ved parkeringsområdet mod sydvest opsættes der en ny vejvisningstavle med piktogrammer for P7, farligt gods og snebro. For at lastbilerne har mulighed for at køre fra område P4-P6 til område P1-P3 fjernes noget af den eksisterende midterhelle i den nordlige ende af pladsen, som udfyldes med nyt asfalt og der afmærkes med svingspor mod område P1-P3 inkl. et nyt skilt med henvisning til P1-P3 og P7, farligt gods og snebro (se figur 4). Der flyttes en eksisterende belysningsmast. Se figur 1 for nummerering af parkeringsområder P1 til P7. Lastbilparkering markeres med P1 til P7 ved indkørsel til hver parkeringsrække. Kørselsretninger genafmærkes med pile på kørebanen. Pris for ny skiltning, etablering af gennemkørsel af helle, flytning af belysning og afmærkning i området: ca. 275-300.000 kr. Ved indkørsel til området fra Lejrvejen/Thorsvej Ved indkørsel til området fra Toldbodvej Figur 3. Princip for skiltning af vejvisningstavle ved indkørsel til toldområdet. Skilte udføres hovedsageligt med piktogrammer og ikke tekst, som vist i figuren. Side 6 af 10
Orienteringstavle ved nye nordlige passage Tavle ved indkørsel til P7 Figur 4. Princip for skiltning af vejvisningstavle ved nye nordlige passage og ved indkørsel til parkeringsområde mod sydvest (P7). Skilte udføres hovedsageligt med piktogrammer og ikke tekst, som vist i figuren 7. Etablering af parkering for farligt gods jf. ADRkonventionen. ADR-konventionen omhandler transport af farligt gods. Der er ikke beskrevet direkte omkring parkering med farligt gods, så det vil i dette tilfælde være et spørgsmål om fortolkning af reglerne beskrevet i ADR-konventionen 1. I ADR-konventionen er der beskrevet følgende omkring midlertidig opbevaring: Afsnit 1.10.1.3 Områder i terminaler til midlertidig opbevaring, på midlertidige opbevaringssteder, i køretøjsdepoter, på kajområder og i rangerbanegårde, som anvendes til midlertidig opbevaring i forbindelse med transport af farligt gods, skal sikres ordentligt, være med god belysning og, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, ikke være tilgængelige for offentligheden. Afhængig af typen af farligt gods kan der være forskellige retningslinjer for midlertidig parkering jf. afsnit 8.4 i ADR-konventionen: Afsnit 8.4.1 Køretøjer med farligt gods i de mængder, der er anført i de særlige bestemmelser S1 (6) og S14 til S24 i kapitel 8.5 for et givet stof i henhold til kolonne (19) i tabel A i kapitel 3.2 skal holdes under opsyn, men kan også parkeres uden opsyn, på en sikker lagerplads eller et sikkert fabriksområde. I mangel af sådanne parkeringsmuligheder kan køretøjet, efter at de fornødne sikkerhedsforanstaltninger er truffet, parkeres på et ubefærdet sted, der opfylder betingelserne i (a), (b) eller (c) nedenfor: (a) en parkeringsplads, der er under opsyn af en vagt, der er instrueret om ladningens art og førerens opholdssted, (b) en offentlig eller privat parkeringsplads, hvor køretøjet efter al sandsynlighed ikke er i fare for at blive beskadiget af andre køretøjer, eller (c) et egnet åbent område, som ikke ligger i nærheden af store offentlige veje eller 1 Link til ADR-konvention. https://www.politi.dk/nr/rdonlyres/99302797-e407-44cc-b5c5-38c2099f8269/0/adr_2015.pdf Side 7 af 10
beboede områder, og som normalt ikke af offentligheden anvendes som vej eller samlingssted. De i (b) omhandlede parkeringspladser må kun benyttes i mangel af de i afsnit (a) nævnte, ligesom de i (c) beskrevne parkeringspladser kun må benyttes i mangel af de i (a) og (b) om-handlede. I tillæg til ovenstående retningslinjer i ADR-konventionen kan der også være krav om minimumsafstande til skel, bygninger og andre køretøjer afhængig af godstypen. I alle tilfælde skal indretning af parkeringsområde for fartligt gods ske i dialog med Beredskabscentret og Politi. I nærværende notat er der ikke udarbejdet overslag for indretning af parkering til farligt gods, da forudsætninger herfor skal afklares med Beredskabscentret og Politi. 8. Alternative løsninger til parkering Hvis hele parkeringsområdet mod sydvest på sigt skal inddrages til parkering af farligt gods eller andet og området ønskes aflåst inkl. port og hegn skal snebroen flyttes. En alternativ placering af snebroen er i området syd for den nedlagte vejerbod. Det vil reduceres antallet af parkeringsbåse for lastbiler syd for vejerboden fra cirka 8 stk. jf. afsnit 4 til cirka 3 stk. 9. Hegn omkring pladsen Toldpladsen er hegnet ind for at skabe sikkerhed og for at hindre, at affald på Toldpladsen flyver ud på vejene. Hegnet trænger til reparation. Hegnet omkring Toldpladsen betyder samtidig, at der vokser ukrudt op langs hegnet. Anbefalingen er, at Hegnet repareres eller udskiftes, der hvor det er nødvendigt. Der afsættes flere ressourcer til rydning af ukrudt langs hegnet. Udgiften til opsætning af nyt hegn samt reparation af eksisterende hegn forventes at koste ca. 230-240.000 kr. Rydning af ukrudt omkring hegn to gange årligt forventes at koste ca. 20.000 kr./år. 10. Håndtering af affald Skraldespandene rundt på Toldpladsen er tråd-skraldespande. Det tiltrækker både fugle og rotter, da det er let at hakke hul i skraldeposerne. Samtidig kommer skraldet til at flyve rundt på pladsen, hvilket efterlader et sjusket indtryk af pladsen. Anbefalingen er, at de nuværende tråd-skraldespande med plastikposer udskiftes til skraldespande af plastik. Side 8 af 10
Der sættes i alt 60 plastik-skraldespande op strategiske steder på Toldpladsen. Entreprenørgården fortsætter med driften ift. tømning af skraldespandene, hvorfor denne udgift er neutral ift. nuværende forhold. Udgiften til udskiftning af stål-skraldespande til plastik-skraldespande forventes at koste ca. 400.000 kr. 11. Etablering af WIFI I området ønskes der etableret WIFI, som enten udbydes gratis eller for et mindre beløb til chaufførerne og burgerne af toldområdet. Etablering af WIFI kan etableres som på Genforeningshaven, hvor det dog er gratis at benytte systemet. WIFI på Genforeningshaven udbydes af TDC. Der er restriktioner i brugen af WIFI-opkoblingen, så der skal træffes beslutning om brugernes rettigheder og hvad de har lov til, når de er koblet op på WIFI fra Toldområdet. Ligeledes skal funktionerne i systemet afklares, så som døgnservice, administratoradgang til system (lokalt eller eksterne) m.m. Et sådan system må ikke kunne benyttes kommercielt. Eventuelt kan man træffe aftale med en af virksomhederne, som ligger op til Toldområdet, om at være administrator og udbyder af en WIFI-løsning mod en passende økonomisk kompensation. Prisen for etablering af WIFI i Toldområdet forventes at koste ca. 15-20.000 kr. Driften pr. år beløber sig til ca. 12-15.000 kr./år. 12. Tidsplan Nedenstående tidsplan viser muligheden for, hvornår de forskellige tiltag kan udføres. En egentlig udførelsestidsplan skal udarbejdes for at komme tidspunkterne nærmere ud fra hvilke tiltag i notatet, som ønskes udført. Nedrivning af vejeboden kan udføres, når frosten går af jorden (marts-april). Asfaltudlægning, nye betonbelægningssten og etablering af striber skal helst udføres i sommerhalvåret, da den bedste kvalitet af arbejderne derved opnås (juni-september). Skilte kan principielt udføres hele året, men bør sættes op sammen med udlægning af nye striber. Reparation og udskiftning af hegn kan udføres hele året. Hvis der skal udføres fundamenter til hegn bør det foregå, når frosten er gået af jorden. Udskiftning af skraldespande kan udføres, når der er truffet beslutning, om de skal udskiftes eller ej. WIFI kan etableres hele året. 13. Opsamling Ved afmærkning af området mod sydvest og fjernelse af vejerboden, så der kan etableres lastbilparkering, vil der i hele området kunne etableres ca. 48 pladser. I området er der jf. ViaTrafiks notat behov for 50 pladser til lastbilparkering. Side 9 af 10
De 48 pladser er ekskl. indretning af parkering for farligt godt (ADR). Hvis det vælges at indrette pladsen mod sydvest til farligt gods vil det koste nogle parkeringspladser til lastbiler i området. Antallet er ikke belyst i nærværende notat. Der er behov for ca. 31 parkeringspladser til biler indenfor toldområdet jf. ViaTrafiks notat. På det nordlige areal ved servicebygningen og øst for den eksisterende toldbygning kan der etableres ca. 36 parkeringspladser til biler. Der kan udskiftes eller repareres hegn omkring pladsen og de eksisterende stålskraldespande kan udskiftes med nye plastik-skraldespande. Det er muligt at oprette WIFI i Toldområdet, men det skal undersøges nærmere omkring rettigheder for brugerne og hvilke begrænsninger WIFI-systemet skal have. Økonomisk opsamling: I nedenstående skema er indsat den øvre grænse for de økonomiske overslag. Nr. Emne Overslagspris [kr.] Årlig udgift [kr./år] 2. Afmærkning af parkeringsbåse for personbiler 35.000-3. Indretning og afmærkning af parkeringsområde 300.000 - mod sydvest for lastbiler 4. Flytning af snebro. 70.000-5. Nedrivning af vejerboden for inddragelse til 450.000 - parkering til lastbiler. 6. Ny skiltning i området for synliggørelse af 300.000 - parkeringsforhold. 7. Etablering af parkering for farligt gods jf. Afventer - ADR-konventionen. 8. Alternative løsninger til parkering - - 9. Hegn omkring pladsen 240.000 20.000 10. Håndtering af affald 400.000 Neutral 11. Etablering af WIFI 20.000 15.000 I alt 1.815.000 35.000 Side 10 af 10