HISTORIEKORREKTIONER

HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: 12.900 Anders Schunk Pedersen Studienummer 270383

Indledning En roman, der fungerer inden for historien, er samtidig uden for den og korrigerer, opklarer, finder mønstre, balancer og symmetrier. Den slags balancer som vi ikke finder i det virkelige liv. Don DeLillo (Henriksen 2010) Skønlitteraturen er identitetsskabende! Det er hvad formålet for folkeskolens største litteraturfag dansk udlægger i. Det handler om sprogets rolle i litteraturen, som er afgørende for udviklingen af den kulturelle og personlige identitet. Det er svært at have en fælles identitet der centrerer sig omkring matematik og fysik, men man kan have en fælles identitet, der centrer sig omkring historie og sprog. Tanken om at kombinere litteratur og historie er klassisk. Igennem fortællingerne kan vi som mennesker og nation være fælles om en række begivenheder, som vi knytter os til. Vi kan sige, at det her er vores litteratur og det her er vores historie. I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan man kan tilrettelægge en undervisning, hvor skønlitteraturen fungerer i en historiefaglig kontekst og historien i en litterær kontekst. Dette uden at danskfaget kvæler historiefaget og uden, at de historiske fakta kvæler den litterære oplevelse. Idéen er, at skønlitteraturen skal bruges kvalitativt i samspil med det historiefaglige for at styrke elevernes historiske bevidsthed. Det er også, hvad ovenstående, indledende citat henviser til. Den amerikanske forfatter Don DeLillo påpeger, hvordan romankunsten kan medvirke til at udfylde huller i virkeligheden, som vi ellers har svært ved at få udfyldt. Altså, det at skabe en forståelse af omverden. Det lægges ud som, at romanen kan bruges til at korrigere vores opfattelse af virkeligheden. Heraf også denne opgaves titel. Og hvad er det så for korrektioner, skønlitteraturen kan foretage? Jeg har i denne opgave valgt at undersøge USA s forhold til egen identitet, ved kort at tage udgangspunkt i tiden efter amerikanernes brud med England og perspektivere det globalt til en generel forståelse af historisk sammenhæng. I den diskussion vil jeg inddrage argumenter for at inddrage skønlitteratur i historieundervisningen. Argumenterne knytter sig til kravet om historiebevidsthed. Min indgangsvinkel lyder: Jeg vil undersøge hvordan tidlig amerikansk litteratur og litteratur generelt portrætterer tiders historieforståelse og hvordan inddragelse af skønlitteratur i historieundervisningen kan styrke elevernes historiske bevidsthed. 2

Den første amerikanske nationalisme Da amerikanerne skulle slå sig selv fast som folk i tiden efter uafhængigheden fra England, skete det blandt andet igennem en forandring i sproget. Der fandt en løsrivelse sted, der medførte store brud med den oprindelige grammatik. I Herman Melvilles (18191891) roman Moby-Dick fra 1851 er det sprog, der tales på hvalfangerskuden fra New England, præget af denne forandring (Bjøl 2005: 159). Sproget har forandret sig i retning af det amerikanske. Men det var ikke kun igennem forandringer i sproget, at amerikanerne forsøgte at markere en løsrivelse fra England. Også indholdet i litteraturen skiftede voldsomt karakter fra den litteratur, der var kendt fra Europa. Forfatteren Henry David Thoreau (18171862) var en af de første amerikanere, der skrev ægte amerikansk litteratur. Thoreaus bog Walden eller livet i skoven fra 1854 handler om forfatterens eksil i en lille selvbygget hytte ved søen Walden i de nordamerikanske skove. Bogen beskriver Amerikas store, vilde natur fortalt af en amerikaner. Det er en tid hvor the great frontier bliver udforsket og beskrevet, og beskrivelsen af de store vidder ligger så langt fra den natur, de engelske og europæiske naturdigtere beskæftiger sig med på samme tid (Henriksen 2010: 45 ff.). Dermed markeres der en afgørende forskel mellem de to lande. Det er den europæiske romantisme, amerikanerne svarer igen på. Hvor den engelske romantisme handlede om kærligheden, lys og skønhed, handler den amerikanske adoption, den amerikanske romantisme, om død, mørke og virilitet (Jensen 1992.: 333 ff.). Walden eller livet i skoven er blevet en klassiker i amerikansk litteratur og det skyldes den nationale selvforståelse, der er blevet bygget op om manden i bjælkehytten, der er selvforsynende med mad og klarer sig selv. Det er en fortælling, der talte til de emigranter, der kom fra Europa for at starte et nyt liv i Amerika (Bjøl 2005: 169 f.). At forstå sig selv igennem litteraturen Historiefaget har som job at skabe sammenhæng i en tid. Det er historiefaget, der kan forklare, hvordan antallet af amerikanske stater voksede i den første halvdel af 1800tallet, mens skønlitteraturen kan videregive nogle af de personlige beretninger emigranterne havde med sig. Samtidig er det også i skønlitteraturen, at vi kan aflæse, hvad der betød noget i en tid. Når en bog som Walden bliver populær, skyldes det et behov for den slags litteratur. En litteratur, der fortæller om helt andre værdier, end dem der var i England. Sådan har samtidslitteraturen altid været afslørende for tiders inderste tanker. 3

Samtidsromanen Den danske forfatter Leif Davidsen blev for nyligt spurgt, hvorfor der endnu ikke er skrevet en stor samtidsroman om de danske soldaters strabadser i Afghanistan og Irak. Til det svarede Davidsen, at der for tiden ikke eksisterer en ordentlig dansk forfatter, som også er soldat ii. Den type krigslitteratur som Davidsen bliver spurgt ind til har ellers før vist sig at være afgørende for forståelsen af en krig. Erik Maria Remarque skrev i 1928 bogen: Intet nyt fra Vestfronten, der beskriver tyske soldaters rædselsvækkende liv i skyttegravene under første verdenskrig. Det er et klassisk eksempel på en samtidsroman med stor effekt i samfundet. Her gik det op for mange, hvor forfærdelig krig var. Op til første verdenskrig var krig stadig populær ikke mindst på grund af den nationalisme der opblomstrede i 1800talet (Skovmand 2003: 282). Men da historierne kom frem om industrialiseret krigsførelse hvor kampene foregik med maskingevær og gas frem for på hesteryg og med sabel forsvandt idyllen omkring soldaterlivet. Skønlitteraturen og historien Skønlitteraturen kan være ligeglad med hvorfor 1. verdenskrig startede og hvorfor der var en teknologisk udvikling, der gjorde, at første verdenskrig blev anderledes end foregående krige det er historiefagets opgave at forklare det. Men skønlitteraturen kan skabe stemning og ubehag igennem sin æstetik.. Litteraturen bidrager med en indlevelse og en personalisering fyldt med empati og indføling, og det har historiefaget måske brug for. Uden, kunne man påstå, at historien blot bliver en opremsning af fænomener. I bedste fald en slags naturfag hvor man bare skal huske nogle ligninger. Og det er svært at huske ting udenad hvis man ikke har en følelsesmæssig tilknytning til det. Derfor taler Fælles Mål for historie også om inddragelse af fiktive virkemidler. Der står: Det er en god ide at anvende fiktionsprægede materialer, der kan åbne for indsigt i fortiden.. (Fælles mål 2009: 45). Man må dog være opmærksom på at de fiktionsprægede materialer som skønlitteraturen, kan skygge for bagvedliggende fakta. Det er måske en fare. Ens billede af en tid kan blive farvet af den læseoplevelse man har. Men stadig opfordrer Fælles Mål til brugen af fiktionen, så længe det er med det mål at skabe fokus på en tid og i sidste ende få en større forståelse for sammenhænge (ibid.). 4

Historiebevidsthed Fælles Måls opfordring til brug af fiktionsprægede materialer, kan bunde i tanken om historiebevidsthed. Formål for faget historie påpeger i stk. 3 at: undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte (ibid.: 3). Thomas Binderup taler om hvordan inddragelse af romanen i undervisningen kan være med til åbne op for fantasien og styrke engagementet og peger på, at fortællingen kan være med til stimulere elevernes historiebevidsthed (Binderup 2007: 63). Det er også den historiske fortællingen Bernard Eric Jensen påpeger som brugbar, når eleverne skal forstå sammenhænge. Han skriver: Hvis de (eleverne) skal blive gode til at videregive og skabe historiske fortællinger, må de lære at forstå og fremstille menneskers liv som konkrete og specifikke forløb i tid og rum (Jensen 1996: 15. Min parentes). I arbejdet med at forstå sammenhæng i tider kan eleven udvikle scenariekompetence, som er evnen til at forestille sig, hvad der videre vil ske eller med Jensens ord: evnen til at opstille, gennemspille og vurdere sociokulturelle scenarier (ibid.: 8). Den evne har også danskfaglige teoretikere der beskæftiger sig med læsning af skønlitteratur taget til sig. I bogen Kompetencer i dansk fra 2009 pointeres at litteraturen kan være med til at udvikle elevernes scenariekompetence, da eleverne er nødt til at gå i dialog med en tekst for at forstå den (Lorentzen 2009). Der kan eksempelvis spørges: Hvorfor vælger personen i bogen at flytte ud i en skov? Afslutning med et kig på den historiske roman Skønlitteratur har flere funktioner i skolen. Danskfaget bruger blandt andet skønlitteraturen til en undersøgelse af det æstetiske samt en træning af elevernes hermeneutiske kompetence. Det kan handle om sprog, og det kan handle om genre. Men meget sjældent kommer det til at handle om en historiefortolkning. De senere år har der inden for danskfaget været en diskussion om forholdet mellem at undervise i og med litteratur. At undervise i er blevet ensbetydende med at gå ind i litteraturen på dens egne præmisser, mens at undervise med litteratur er blevet et udtryk for at bruge litteraturen som middel til at tale om noget andet end litteraturen selv (Skyggebjerg 2008). Det er det man gør i historie! 5

I Jens Aage Poulsens undervisningsmateriale Hit med historien opridses nogle fokuspunkter i en model, man som læser skal holde øje med, når man læser en roman med historiske briller. Modellen fokuserer på handlingens tid, samfundets opbygning, menneskers levevilkår, tanker og bevidsthed samt temaer som kønsroller og magt, og opmærksomheden rettes mod forskelle og ligheder mellem fortid og nutid (Poulsen 2005). Modellen fokuserer ikke meget på, at det er fiktion eleverne læser, men udover det, er modellens punkter med til at sætte fokus på en historiebevidsthed hos eleverne. Historiske romaner er skrevet i en tid, der ligger senere end romanens handling. Der er altså tale om en forfatter, der ser tilbage på en tid eller undersøge en tid ud fra historisk fakta. På den måde kommer den historiske roman til at minde en smule om faglitteratur. Begge dele af litteraturen undersøger fortiden. Med inddragelse af den historiske roman i historieundervisningen kan forskellene på disse forpligtelser med rette diskuteres. Det kan ske med et fokus på fortælleperspektiv og virkemidler. Historiske romaner kan stå tilbage som interessante nedfald i opfattelsen af en given tid. Det er som DeLillo skriver i opgavens indledende citat korrektioner til virkeligheden. Det er igennem romanen vi kan opleve en tolkning af en tid eller en kommentar til et samfund. Det vil være krævende at læse hele romaner med eleverne i historieundervisningen. Men uddrag eller små noveller vil sagtens kunne være udgangspunkt for undervisningen og være med til at gøre historieundervisningen til mere en tørre tal. Ellers kan de historiske romaner anbefales til frilæsning i hjemmet. Noter i I danskfagets Fælles Mål: formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. ii Leif Davidsen bliver interviewet i radioprogrammet Skønlitteratur på P1. Dato 26.032001 Kilder Binderup, Thomas (2007): Historiebevidsthed i det moderne. Fortolkning, oplevelse og forventning. KvaN Bjøl, Erling (2005): USA s historie. Gyldendal Fælles Mål, dansk. Faghæfte. Undervisningsministeriet 6

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4. Undervisningsministeriet Henriksen, Michael Bach og Tonny Vorm (red.) (2010): Historier om Amerika. Aktuelle strømninger i USA s litteratur. Forlaget Bahnhof Jensen, Bo Green (1992): Ind i det amerikanske. En bog om amerikansk kultur. Borgen Jensen, Bernard Eric (1996): Historie bevidsthed og historie hvad er det? i Historieskabte såvel som historieskabende. Lorentzen, Rasmus Fink (2009): Kompetencer i mødet med det fiktive i Jeppe Bundsgaard (red.): Kompetencer i dansk. Gyldendal Poulsen, Jens Aage (2005): Hit med historien! Ressourcebog til 7. klasse. Gyldendal Skovmand, Svend (2003): Politikens verdenshistorie. Politikens forlag Skyggebjerg, Anne Karlskov (2008): Den historiske roman for børn. Teori, udvikling og analyse. Dansklærerforeningens forlag Skønlitteratur på P1. www.dr.dk 7