DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen



Relaterede dokumenter
Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen

Det magiske læremiddellandskab

Læremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts Mette Hermann

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Midt i en ny læremiddelkultur

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Novelleskrivning med IBog

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skrivekontrakter. som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Læremiddelkulturer 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Den digitale skole. Vision Vilkår og baggrund Mulighed Strategi

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Dansk, klassetrin

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Grundkursus: akademisk skriveproces

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Vidensmedier på nettet

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling

Netværksprojekter om skriftlighed

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Næstved Sprog- og Integrationscenter

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

Lærerseminar om digitale læringsformer og pædagogik

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

IT og digitalisering i folkeskolen

Padlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

Undervisningsdifferentiering og it

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

Elevens handlekompetence og overgangen til ungdomsuddannelse

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Selvevaluering 2015: it-området

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS Sprog

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Ordblinde elever i klasse

Guide til elevnøgler

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

SIP Digitale kompetencer

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Dansklærernes dag et læringsperspektiv

Eftermiddagens program

Mål. - lidt om at sidde mellem mange stole. Kolding Øjvind Brøgger UNI C

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Årsplan engelsk Nina 16/17

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18

Hvad er en projektopgave?

Årsplan engelsk 2019/ CSU

Årsplan engelsk 2017/ CU

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Årsplan engelsk Nina Spånhede 18/19

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Krav og forventninger til anmeldere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Ankomster Foreløbige resultater for Sølystskolens udviklingsprojekt med it og digitalt læringsmiljø

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Afdækning af digitale kompetencer 2013

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Den Digitale Døttreskole

Læs evt. mere her:

Transkript:

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke mere papir! Didaktiske principper Læremiddelkultur-modellen

Læremiddelhexagonet Fag Den faglige arena Fælles Mål Læremiddel Didaktik Læringssituation Undervisn.- Situation Læremiddelkultur

Syn på skrivning 1. Skrivning som information skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation 2. Tænkeskrivning - bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen 3. Ekspressiv skrivning (skrive for at skabe fiktioner) - udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner 4. Argumenterende skrivning udtrykke meninger, drøfte og overbevise 5. Formel skrivning beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster 6. Kommunikerende skrivning holde kontakt, indgå i fællesskaber

Skrivning som kulturteknik - indflydelse på hvordan noget gøres, produceres, bearbejdes, formidles, tænkes, kommunikeres, distribueres. Papirmedieret kulturteknik Blyant og papir Computermedieret kulturteknik Computer, skærm, tekstbehandlingsprogram og strøm Netmedieret kulturteknik Computer, skærm og netadgang

Papirmedieret kulturteknik Blyant og papir Skriftlig udtryksform Tekstproduktionens historik bevares Bearbejdning er omstændelig og langsommelig Tekst ændres ikke og kan distribueres uden strøm Begrænset modtagergruppe

It-hjulet PC Programmer til information, produktion og præsentation Net Nettet (1.0) som informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation Læringsmiljø Web 2.0-services som virtuelle læringsmiljø, til videndeling, samarbejde og kollaboration

Computermedieret kulturteknik Computer, skærm, tekstbehandlingsprogram og strøm Forskellige modaliteter: skrift, billede, lyd, video mv. Bearbejdning er let Tekst kan opdateres og ubegrænset lagerkapacitet Tekst kan formidles både på papir og skærm, mulighed for hypertekster

Netmedieret kulturteknik Computer, skærm og netadgang Nettet som ressource for informationsindhold Bearbejdning både individuelt og som online kollaborativ proces Bearbejdning vha. netprogrammer: mind maps, samarbejdsplatforme, konference Distribution gennem blogs, wikis, netsteder Publikation/distribution med autentisk modtager

Skrivepædagogik i 3 generationer Traditionel skrivepædagogik Procesorienteret skrivepædagogik Web 2.0 skrivepædagogik Færdigformuleret opgave Udvikle eget skriveprojekt Udvikle fælles skriveprojekt og social kontekst for skrivning

Traditionel skrivepædagogik Færdigformuleret opgave Produktorienteret metode færdighedstræning og korrekt formidling Eleven som privat tekstproducent Læreren retter og bedømmer Læreren Eleven Papir og blyant som ressource Skolestilen

Procesorienteret skrivepædagogik Udvikle eget skriveprojekt Procesorienteret metode: ide, udkast, respons, revision, produkt sekvens af mentale processer Eleven producerer tekst på vej Lærer/elever vejleder lærer retter Læreren Responsgruppen Eleven Computer som ressource Artiklen, reportagen, eventyret

Web 2.0 skrivepædagogik Udvikle fælles skriveprojekt og social kontekst for skrivning Kollaborativ metode: informationssøgning, samarbejde og videndeling sekvens af mentale og sociale processer Eleven producerer tekst på vej i samarbejde med andre og for andre Lærer/elever vejleder lærer retter Nettet og web 2.0 som ressourcer for information, samarbejde og distribution Eksterne læsere/skrivere Læreren Responsgruppen Eleven/ skrivegruppen Wikien, bloggen.

Læremiddelhexagonet Fag Den faglige arena Fælles Mål Læremiddel Didaktik Læringssituation Undervisn.- Situation Læremiddelkultur Den praktiske arena

Undersøgelse: Hvilke læringseffekter har web 2.0 skrivepædagogik? Kan man udlede didaktiske principper? Hvordan kan skolen bidrage til at udvikle web 2.0 skrivepædagogik?

Web 2.0 skrivepædagogik To skoler To fag To forløb

Vi gider ikke mere papir! Lærerens didaktiske overvejelser Google.docs-forløbet (engelsk) Wiki-forløbet (dansk) Mål: Udvikling af Mål: Udvikling af -kommunikative færdigheder Udtrykke sig præcist, afpasse sprog, anvende informationer -sprog og sprogbrug i engelsk Anvende viden om skriveprocessens faser, kritisk anvendelse af kilder, anvendelse af fagets hjælpemidler -faglig skrivning Udtrykke sig forståeligt, klart og præcist, afpasse sprog, styre skriveproces fra ide til færdigt produkt -faglig læsning Foretage målrettet og kritisk søgning, læse sig til viden på f.eks. nettet

Vi gider ikke mere papir! Lærernes didaktiske planlægning Google.docs-forløbet Wiki-forløbet Indhold og metode: Emnearbejde og essayskrivning om Amish-folket Indhold og metode: Emnearbejde og wiki om Danmark og danskere Ressourcer: Netsteder om Amish kultur, google.docs, online ordbøger Ressourcer: Netsteder om dansk kultur, elevintra/samskrivning/wiki, billeddatabase Struktur: 1. Læreroplæg 2. Kursus i informationssøgning 3. Emnearbejde på grundlag af google.docs 4. Vejledning og respons Struktur: 1. Læreroplæg 2. Redaktionsgrupper 3. Emnearbejde på grundlag af samskrivningsprogram i elevintra 4. Publicering i elevintra 5. Produkt: essay Produkt: wiki

Det er godt nok det vi gør men der mangler et eller andet! Potentialer Ægte formidlingsmuligheder Bedre responsmuligheder Udfordringer Retorisk kompetence Eleven + læreren responskompetence Bedre samarbejdsmuligheder Opbygge samarbejdskultur Ressourcerige omgivelser og nem adgang til ressourcer Stabile arbejdsprocesser - open-access/no-excuse Fra knowledge telling til knowledge transforming Informationskompetencer Infrastruktur

Jeg ved ikke om de har lært mere men de har lært noget andet! Læringseffekter Skrivekompetencer Formidlingskompetencer Samarbejdskompetencer Informationskompetencer Metakognitive kompetencer

Læringseffekter: Skrivekompetence Denne elev er kommet rigtig langt jeg er imponeret over tekstlængden og hun siger selv at det næsten ikke var til at stoppe igen da hun først var kommet i gang og oplevede at det lød som rigtig engelsk.. Eleven plejer kun at aflevere ca. 7-10 linier.han forstår ikke at man kan arbejde videre med noget der er afleveret.han har dog formået at skrivet MEGET mere denne gang.

De har været obs på at deres søskende og venner kan læse med de kan ellers godt være sjuskede..

Læringseffekter: Formidlingskompetencer Hej kære elever på Munkevængets skole. På denne hjemmeside kan i læse noget om Danmark s historie, altså I kan læse om de forvandlinger dette lille land har været igennem. Hvis I kigger på nedenstående billeder, kan i se nogle af de ting I kan læse om. Danmark s historie er mage langt og har bredt sig over mange år, fordi selve landet har eksisteret i lang tid. Derfor har vi valgt at gøre det nemt for jer ved at starte fra begyndelsen af. Hvis der er et bestemt ord i ikke forstår skal i bare klikke på ordet så får i det forklaret..

tydelig sammenhæng mellem sprog, genre og modtager.. Hyperlinks, billeder, forstår en elev i 4. klasse det her?.

Jeg tager det mere seriøst når min lærer kigger med.. Læringseffekter: Samarbejdskompetencer Det ser ud til at der foregår en del uformelt samarbejde/hjælp med det tekniske, med at få den bærbare pc på nettet. [ ] De hjælper hinanden på tværs af klassen til for eksempel at finde relevante links.. Det er godt når de elever der normalt ikke laver noget i timerne knokler med, fordi så laver alle noget..

Læringseffekter: Informationskompetencer Det var meget nemt for os at finde billeder for vi vidste lige præcis hvad vi skulle lede efter og hvad der kom frem.. de kunne ikke have skabt de her tekster uden nettet de er mere engagerede når de sidder foran skærmen og når de selv skal finde den information de skal bruge..

Jeg dobbelt-tjekker de links jeg finder, hvis jeg er i tvivl om det er rigtigt det der står, og jeg spørger min lærer hvis jeg er i tvivl om en side jeg finder er rigtig.. Mange af eleverne bruger søgevejene som beskrevet i mit kursus og under besøg i klassen har jeg konstateret en overraskende høj grad af koncentration, fordybelse og lyst til at arbejde med skriveprogrammet og finde relevant baggrundsmateriale..

Læringseffekter: Meta-kognitive kompetencer Jeg kan jo se at det er blevet bredere og dybere det de har lavet de har selv skullet vælge den information de synes var interessant og relevant og ikke bare arbejde med det der stod i en lærebog. Det er blevet dybere på den måde at nogle områder har de valgt at gå i dybden med ikke nødvendigvis områder jeg ville have valgt at gå i dybden med..

Når læreren vejleder eleverne på traditionel vis foregår det typisk ved at hun kommunikerer med dem face-to-face med alt hvad det indebærer af extra-linguistisk kommunikation som gestik, mimik, tonefald mm. Når hun anvender det virtuelle rum som vejledningsrum forsvinder denne del af kommunikationen men det virtuelle rum åbner til gengæld op for en anden form for awareness nemlig en synliggørelse i forhold til det hun gør en proces der ellers er helt ukendt for eleven.. Didaktik 2.0, s. 132

Læremiddelhexagonet Fag Den faglige arena Fælles Mål Den didaktiske arena Læremiddel Didaktik Læringssituation Undervisn.- Situation Læremiddelkultur Den praktiske arena

Didaktiske principper Synlige mål Faglige mål tekst-/skrive- og formidlingskompetence Informationskompetence søge, bearbejde, analysere, vurdere og anvende digitale informationer Samarbejdskompetence håndtere it samarbejde Stilladseret læringskultur Støtte elevens håndtering af teknologi, samarbejde og informationssøgning Lærerens rammesætning af produkt, proces, ressourcer og vejledning (fx kriterier for respons) Stabilt læringsmiljø Driftsikker infrastruktur Lærerens digitale kompetencer Ekspert-bistand Elevernes digitale kompetencer

Didaktikmodel 2.0 Synlige mål Web 2.0-læringsmiljø Stilladseret læringskultur Læreproces Stabilt læringsmiljø

It-hjulet PC Programmer til information, produktion og præsentation Net Nettet (1.0) som informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation Læringsmiljø Web 2.0-services som virtuelt læringsmiljø, til videndeling, samarbejde og kollaboration

Læremiddelkultur-modellen Læremiddelkompetencer Læremiddelressourcer Læringsmiljø Net PC Læremiddelpraksis Læremiddelsyn

Læremiddelkulturens fire ben Læremiddelsyn Ledere, lærere og læringscentrets (visionære blik) for it s pædagogiske potentialer ses fx i handleplaner hvor på it-hjulet? Læremiddelressourcer Tilgængelige og driftssikre ressourcer, der funktionelt kan integreres i undervisningen hvor kan de placeres på it-hjulet? Læremiddelkompetencer Læreres tekniske og didaktiske kompetencer til at omsætte it s pædagogiske potentiale i undervisningen hvor på it-hjulet? Læremiddelpraksis Læreres rutiner og erfaringer med integration af it i undervisningen it som hverdagslig del af skolens undervisnings- og læringskultur hvor på it-hjulet?

Vinnie Lerche Christensen vlc@ucsyd.dk og Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Bidrag i Didaktik 2.0 : Innovativ læremiddelkultur Vi gider ikke mere papir web 2.0- skrivepædagogik Læremiddel.dk og Udvikling og forskning, UC Syddanmark