Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Transkript

1 Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur og didaktik 2.0. I samarbejde med lærere fra Køge, Kolding og Odense Kommune har projektet kortlagt lærere og elevers brug af gratis internetbaserede materialer med henblik på at udvikle og formidle viden om nye undervisnings- og arbejdsformer, der kan matche de udfordringer, som brugen af internettet giver skolen. Projektet har metodisk og praktisk været organiseret som to selvstændige dele. I projektets første del har vi med udgangspunkt i observation og interview med lærere i tre kommuner lavet et kvalitativt studie af potentialer og problemer i lærere og elevers brug af gratis internetbaserede ressourcer. Et særligt fokus har her været lærere og elevers brug af web 2.0 medier, dvs. skolens deltagelse i forskellige web 2.0 praksisformer. Web 2.0 medier definerer vi ved disse karakteristika: Indholdet er brugergenereret Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster Indholdet er digitalt medieret Når man i dag giver eksempler på web 2.0 medier, er det ofte eksempler som YouTube, Wikipedia, Facebook mv. som nævnes, og lærere som måske ikke anvender eller først lige er begyndt at anvende sådanne medier vil ikke opfatte sig som en del af en web 2.0 praksis. Det er imidlertid mere præcist at karakterisere web 2.0 medier som alle gratis internetbaserede frit tilgængelige medier dvs. medier, hvor det er nettets brugere i bred forstand, der har produceret indholdet uden kommercielle formål, og som ikke fastholder et ophavskrav til indholdet. Forstået på denne måde viser projektet, at alle lærere og stort set alle elever i den danske folkeskole i dag deltager i forskellige web 2.0 praksisformer med

2 Web 2.0 medier er alle gratis internetbaserede frit tilgængelige medier Karsten Gynther er cand. pæd. og lektor i University College Sjælland. Han er medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk det Nationale Videncenter for Læremidler de potentialer og problemer, som det dagligt medfører i skolen. Projektet viser samtidig, at de nye internetbaserede ressourcer sætter den traditionelle læremiddelkultur under pres. Traditionelle og nye læremiddelkulturer kan supplere hinanden Skolens traditionelle læremiddelkultur er præget af en læremiddelkæde, hvor professionelle voksne producerer, vurderer og distribuerer læremidler til børn. Den traditionelle læremiddelkultur udgøres hovedsagelig af forlagsproducerede læremidler (primært budgettunge lærebøger), og valg af materialer er præget af traditioner, vaner og en overordnet styring varetaget af en række gatekeepers i form af skolebibliotekarer, IT-chefer, fagudvalgsformænd mv. Vi kan i dag imidlertid iagttage en anden læremiddelkultur, hvor lærere og elever i stigende grad gør brug af læremidler, der er gratis, internetbaserede og delvis brugergenererede. Den nye læremiddelkultur består af kontingente læremiddelkæder med vilkårlige institutioner, funktioner, roller og alder (voksne/børn) i såvel produktion og valg af læremidler. Den nye læremiddelkultur er præget af let tilgængelige læremidler, hvilket understøtter lærernes og elevernes autonomi og mulighed for at bypasse skolens traditionelle gatekeepere, selvom de to læremiddelkulturer selvfølgelig også kan indgå i et samspil, hvor de supplerer hinanden. For skolens traditionelle læremiddelkultur har selvfølgelig en række fordele. Den er først og fremmest driftsikker, hvad der er meget vigtigt for alle lærere, idet de hver eneste dag er underlagt en pædagogisk handletvang, ligeså snart de går ind i klasseværelset. Og det mest driftsikre overhovedet er at dele en stak lærebøger ud fra en kasse, som lige er hentet på skolebiblioteket! Samtidig er lærebogen didaktiseret, dvs. indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret, idet især de nyeste lærebøger er forankret i Fælles Mål. Traditionelle læremidler har også (ofte) en høj valideringsgrad, og læremidler fra den traditionelle læremiddelkultur tilbyder en sikring og styring af undervisningen ofte gennem et bud på, hvordan man kan anvende materialet i den konkrete undervisning. I den nye læremiddelkultur er vilkårene helt anderledes. Driftsikkerheden er afhængig af en række rammefaktorer som netadgang, antal pc ere mv., og materialernes indholdsrelevans i en skolesammenhæng afhænger af brugernes informationskompetencer, uanset om det er læreren eller eleverne, der har fundet materialerne på nettet. De gratis, frit tilgængelige og delvis brugergenererede netbaserede læremidler har nemlig en usikker valideringsgrad ligesom sikring og styring af undervisningen overlades til læreren (evt. i samarbejde med eleverne). Skolen i vidensamfundet Nu kan man mene, at den nye læremiddelkultur kun er en modkultur, der har begrænset betydning i folkeskolen, men man kan også iagttage de mange lærere og elevers brug af nettets læremidler som et helt almindeligt vilkår for skolen i videns- og netværkssamfundet dvs. en skole, hvor viden (kodet i gratis, netbaserede og delvist 7

3 Den traditionelle læremiddelkultur udgøres hovedsagelig af forlagsproducerede læremidler 8 brugergenererede læremidler) er frit tilgængelig for alle på alle tider af døgnet, og det at tænke skole derfor må redefineres på nye måder. En ny forståelse af skolen i videns- og netværkssamfundet består i at overvinde nogle af de åbenlyse problemer, der i dag kan iagttages, når lærere og elever anvender web 2.0 læremidler. De to centrale problemer i skolen i dag er en manglende grad af informationskompetence hos såvel lærere som elever og fraværet af nogle didaktiske principper, der kan understøtte læreren i hans/hendes planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisning, hvor nettets muligheder indgår som en accepteret og indarbejdet del af undervisningen. Informationskompetence og brugerrelevans Skal lærere og elevers informationskompetence styrkes i skolen, kræver det en mere nuanceret forståelse af dette begreb end det, man i dag kan iagttage på mange skoler. For mange lærere (og elever) er information en ekstern målbar størrelse, og i skolesammenhæng er information det, læreren spørger eleven om, (hvilket ofte er det, som læreren ved i forvejen!). Sammenhængen mellem information og brugerrelevans er ikke centralt i den traditionelle forståelse af informationsbegrebet, og informationskompetence er kort og godt teknologibeherskelse og gode søgefærdigheder, dvs. første ordens færdigheder, som i skolen kan evalueres ved at se, om eleverne kan finde det rigtige svar (den rette faktuelle viden). Nyere forskning i information og informationskompetence har imidlertid nogle helt andre forståelser af disse to begreber. Inden for det kognitivistiske/konstruktivistiske forskningsparadigme er information det, som brugeren finder informerende, og i skolesammenhæng betyder det, at information er det, som for en elev kan løse et af skolen stillet problem. Fokus i denne forståelse af information er brugerrelevans og den dynamiske proces, hvor man kan lære af information. Informationskompetence forstås her som 2. ordens viden f.eks. en kompetence til at vurdere, om information er brugbar. I skolen kan dette evalueres ved at undersøge, om eleven kan vurdere f.eks. en hjemmesides informationer. 3. ordens viden: At vurdere kilden Et andet spændende forskningsparadigme er det kontekstuelle paradigme inspireret af sociokulturelle læringsteorier. I forståelsen af hvad information er for en størrelse, lægger man her vægt på, at informationsøgning informationsbehov informationsfænomen må vurderes ud fra den sociale og kulturelle kontekst. Information er information for nogen i en konkret sammenhæng i forbindelse med løsningen af et bestemt problem, som er rammet ind af nogle specielle vilkår f.eks. en skolelogik. Dvs. information for en elev kan være meget forskelligt afhængig af, om eleven undersøger et fænomen i forhold til en skoleopgave eller i forhold til en fritidsinteresse. Brugerperspektivet er inden for dette paradigme stadig relevant i forståelsen af,

4 Lærere og elevers brug af nettets læremidler er et helt almindeligt vilkår for skolen i videns- og netværkssamfundet hvad information er, men lige så vigtigt er fokus på de informationsnetværk, man har adgang til. Hvem og hvad kan hjælpe mig med at finde den information, jeg mangler? er et nøglespørgsmål inden for dette paradigme. Informationskompetence forstås da også som 3. ordens viden dvs. som adgang til og vurdering af relevante informationskilder og netværk. I skolesammenhæng vil man typisk kunne evaluere graden af informationskompetence ved at se, om eleverne kan konstruere information (f.eks. en hjemmeside) med udgangspunkt i informationskompetencer af 1. og 2. orden. Dvs. kan eleverne vælge de rigtige informationskilder? kan de finde den information, de har brug for? kan de vurdere troværdigheden og nytteværdien af den fundne information? kan de sortere den? kan de transformere den til viden, dvs. anvende den i konkrete sammenhænge? Eller kort sagt, er de så informationskompetente, at de kan få det fulde udbytte af den nye læremiddelkultur web 2.0, eller sejler de blot planløst rundt på nettet vælger første link, når de Googler og plagierer ukritisk hvad vores og andre forskningsprojekter tyder på. Men gode informationskompetencer hos såvel lærere som elever gør det ikke alene i skolen i videns- og netværkssamfundet. Ligeså vigtigt er det at udvikle en didaktik, der kan matche udfordringerne i den nye læremiddelkultur. Der er i folkeskolen i dag brug for et paradigmeskift i didaktikken. Udvikling af en ny didaktik 2.0 Projektets anden del har derfor været organiseret som aktionsforsknings/aktionslæringsprojekter med det formål på at udvikle en ny didaktik 2,0, der kan understøtte lærernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisning i forskellige fag, hvor der åbnes for elevernes frie adgang til ressourcer på nettet. Projektets ambition har været at udvikle teorier, begreber, kategorier, principper, værktøjer og praktiske greb til at håndtere det at drive skole i vidensamfundet. Nye didaktiske principper er udviklet og afprøvet sammen med en række lærere. Alt for ofte ser man pædagogiske agitatorer komme med forslag om nye arbejdsformer, lærerroller mv., som skal løse dette eller hint problem i skolen. Og meget ofte hører vi, at skolen ikke har tilpasset sig de samfundsmæssige udfordringer og muligheder. Skolen overvældes i disse år da også med pædagogiske hurraord og begejstrede politikere, som omstiller en hel kommunes skoler til bestemte læringsmetoder, der ofte har en tvivlsom forskningsmæssig status som grundlag. Med inspiration fra den tilgang, der hedder anvendt forskning, er vi gået en anden vej, idet vi har udviklet et bud på en ny didaktik 2.0 sammen med og med udgangspunkt i den daglige praksis, som lærerne står overfor. Projektet præsenterer derfor ikke hurraord, men derimod principper, som udspringer af skolens almindelige praksis i dag. Konkret har vores metodiske inspiration været grounded theory, aktionslæring og bruger- og forskerdreven innovation. De didaktiske kategorier er derfor udsprunget af og mættet gennem flere forskellige kvalitative studier af skolens praksis i dag, og vi har arbejdet med en vekselvirkning af iagttagelser af praksis og udvikling af prototyper for et nyt didaktisk design, som vi efterfølgende har eksperimenteret med i praksis. Udviklingen af en ny didaktik har taget udgangspunkt i tre grundlæggende begreber: skolens web 2.0 praksisformer eleverne som didaktiske designere adgang til viden Med udgangspunkt i disse begreber har projektet udviklet en ny didaktik 2.0 planlægnings- og 9

5 Information er det, som for en elev kan løse et af skolen stillet problem refleksionsmodel. Modellen sætter fokus på, hvad eleverne skal lære, hvordan de får adgang til viden, hvordan de kommunikerer, hvad de har lært, hvordan læreren kan stilladsere og evaluere elevernes læringsaktiviteter og ikke mindst, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i tid i form af læringsaktiviteter og undervisningsaktiviteter afviklet som loops. Samtidig sætter modellen spot på, at der i en didaktik 2.0 er to typer af didaktisk design, som har hver sin didaktiske position i undervisningen: elevernes didaktiske design og lærerens didaktiske design. Projektets resultater præsenteres på en konference i Læremiddel.dk den 27. maj 2010 (tilmelding på og i bogen Karsten Gynther (red.) (2010): Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem innovation og tradition, Akademisk forlag (In press). Det er vores håb, at en række skoler og lærere vil blive inspireret af de nye didaktiske principper og inddrage dem i yderligere eksperimenter med henblik på at justere og videreudvikle en didaktik, som kan matche skolens udfordringer i dag. 10