Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 27 Offentligt DØR s efterårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 1. november 2012 2007 = 100 105 100 BNP i Danmark, USA og euroområdet Danmark USA Euroområdet 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
Disposition 1. Økonomiske udfordringer og økonomisk politik på kort, mellemlang og lang sigt 2. Arbejdsmarkedspolitik i høj- og lavkonjunktur 3. Modelgrundlag
Statsgældskrisen er ikke ovre Frygt for konsekvenser af svage offentlige finanser i mange lande: Tilbageholdenhed hos virksomheder og forbrugere Rentespænd for italienske og spanske statspapirer fortsat høje, men dog faldet noget de seneste måneder Reformer og fortsat stram finanspolitik i de berørte lande ECB s nye opkøbsprogram, OMT: Konditionalitet: Kræver ESM-program Transparens: Tabsrisiko mindre klar end ved ESM-lån
Rentespænd for 10-årige statspapirer Pct.point 7 6 5 Danmark Spanien Italien 4 3 2 1 0-1 2008 2009 2010 2011 2012
Stilstand i forbrug og investeringer i DK 2007 = 100 105 100 95 90 85 80 75 Privat forbrug Private investeringer 70 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
men forventning om en vis fremgang I 2012 forventes omtrent nul-vækst: Negativt output gap udvides i 2012 (til -4 pct.) Beskæftigelsen 90.000 personer under det normale i 2013 I 2013-14 forventes vækstrater på 1½-1¾ pct. årligt Stort potentiale i form af stort privat opsparingsoverskud, men aktivering kræver genopretning af tillid. Derfor: Langsom normalisering frem imod 2020. Alligevel: Beskæftigelsesstigning 2012-20 på omkring 180.000 personer, heraf 100.000 som følge af demografi og reformer
Først fremgang i beskæftigelsen fra 2014 1000. pers. 2950 2900 Beskæftigelse Strukturel 2850 2800 2750 2700 2650 2000 2005 2010 2015 2020
Langsom lukning af output gap Pct. 8 6 Tidligere prognose (forår 2012) Nærværende prognose 4 2 0-2 -4-6 2000 2005 2010 2015 2020
Den strukturelle offentlige saldo Hypotetisk begreb: Hvad ville saldoen være i tænkt normalsituation uden ekstraordinære, midlertidige indtægter og udgifter herunder i normal konjunktur? Beregnet størrelse og ingen officiel beregningsmetode: Vanskeligt at adskille konjunktur og struktur derfor stor usikkerhed i opgørelsen Et omdrejningspunkt i den økonomiske politik: Stabilitets- og vækstpagten, Finanspagten, Budgetloven, EU-henstillingen
Tilgange til beregning af strukturel saldo Finansministeriets / EUs metode: Faktisk saldo konjunkturrenses ud fra et konjunkturgap Særligt volatile poster behandles særskilt (Nordsø- og PAL-skat) DØRs (og andres) metode For hver post beregnes et strukturelt niveau, typisk ud fra en skønnet strukturel base Alle poster behandles særskilt DØRs metode skelner bedre mellem forskellige former for ekstraordinære forhold, men giver mindre gennemskuelig sammenhæng til konjunktursituationen
Faktisk og strukturel saldo: FM og DØR Næsten parallel udvikling 2010-13 Pct. af BNP 6 5 4 3 2 1 0-1 -2 Offentlig saldo -3 Strukturel saldo (FM) 2010-13: +1,5 pct. -4 Strukturel saldo (DØR) 2010-13: +2,0 pct. FM-metode pba. DØRs gaps 2010-13: +1,9 pct. -5-6 2000 20012002 20032004 20052006 20072008 20092010 20112012 2013
EU-henstilling og strukturel saldo EU-henstillingen: Mindst +1½ pct. af BNP 2010-13 Danmark bør overholde EU-henstilling: Tillid til offentlige finanser med til at understøtte efterspørgslen FM finder forbedring på netop +1½ pct. DØR s beregninger: Med FM s metode, men DØRs konjunkturrensning: +1,9 pct. DØR s egen metode: +2,0 pct. Dækker over: Fra noget under 1½ pct. til noget over 2½ pct. Vurdering: EU-henstilling opfyldt Stram finanspolitik 2010-13 forudsætning herfor
Finanspolitikken på kort sigt Vækststimulans fra finanspolitik: +¼ point i 2012, -¼ point i 2013, -½ point i 2014 Konjunktursituation alene taler for mere stimulans i 2013 Vurderes ikke muligt indenfor EU-henstilling DK er gået langt med stimulans udenom EU-henstilling: Efterlønsbidrag, investeringsvindue og underfinansiering af skattereform plus investeringer uden for statskassen Fra 2014 stadig mat konjunktur, og herfra stiger arbejdsstyrken hurtigere: Gem yderligere krudt til evt. stimulans fra 2014 og frem
Strukturel balance i 2013 og lille strukturelt overskud i 2020 Pct. af BNP 6 4 2 0-2 -4-6 2000 Offentlig saldo Strukturel saldo 2005 2010 2015 2020
Saldoen i 2020 Overskud knap ½ pct. af BNP ~ 7 mia. kr. i dagens mønt Vedtagen politik og vækst i offentligt forbrug på 0,9 pct. p.a. Forbedring fra F12 på ca. 9 mia. kr.: Fremrykning af kapitalpensionsbeskatning og skattereform i øvrigt, FØP/fleksreform mv. Forudsætter stigning i beskæftigelsen på ca. 180.000 personer fra 2012 til 2020 Halvdelen af overskud i 2020 skyldes fremrykning af beskatning af kapitalpension
Underskud i perioden efter 2020 Pct. af BNP 2 Nærværende fremskrivning Tidligere fremskrivning (forår 2012) 1 0-1 -2-3 -4-5 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070
men på lang sigt er finanspolitikken holdbar Holdbarhedsindikator 0,0 pct. af BNP mod +0,2 i F12 Forbedringer: Opdateret vurdering af tilbagetrækningsreform, skattereform, reform af førtidspension og fleksjob Forværring: Punktafgifter ikke indekseret efter 2020 Saldoprofil løftet med ca. 0,8 pct. af BNP i forhold til F12 i de værste år Skyldes forbedringer nævnt ovenfor plus fremrykning af beskatning af kapitalpensioner, som alene står for de 0,4 point
Finanspolitikken på lang sigt Mellemfristede saldomål bør strammes svarende til forbedring fra omlægning af skat på kapitalpensioner Skattestoppets nominalprincip bør afskaffes fuldstændigt Hvis bare nominalprincippet for punktafgifter ophæves efter 2020 vil det maksimale underskud blive reduceret til 1 pct. af BNP Ikke umiddelbart behov for reformer, der udelukkende har til formål at forbedre holdbarhed af offentlige finanser Men profilforbedring fortsat påkrævet og finanspolitisk disciplin nu vigtig for at fastholde holdbarhed og reformer, der øger produktivitet og velfærd, altid relevante
Arbejdsmarkedspolitik i høj- og lavkonjunktur
Arbejdsmarkedets dynamik 1: Årlig jobomsætning, OECD-lande, 2000-2005 Afgang fra besk., pct. 28 26 USA DNK 24 22 GBR POL FIN ESP 20 IRL 18 NOR SWE FRA DEU CHE BEL PRT 16 SVK 14 CZE SVN AUT HUN ITA GRC 12 12 14 16 18 20 22 24 26 28 T ilgang til besk., pct.
Arbejdsmarkedets dynamik 2: Overgang fra ledighed til beskæftigelse 1.000 pers. Pct. 20 Overgange fra ledighed til beskæftigelse Afgangsrate fra ledighed (h.akse) 16 18 14 16 12 14 10 12 8 10 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 6
Dynamisk dansk arbejdsmarked Meget høj dansk jobomsætning! Stor bevægelse fra ledighed til beskæftigelse også aktuelt: Månedlig overgangsrate fra ledighed til beskæftigelse på samme niveau som i 2005/2006 Dynamisk arbejdsmarked vigtigt for konstant at sikre, at arbejdsstyrken udnyttes bedst muligt Arbejdsmarkedspolitik bidrager til dynamik og fleksibilitet
Analyser af den aktive arbejdsmarkedspolitik To typer: Effekten på den enkelte lediges overgang til beskæftigelse Effekten på bruttoledigheden på kommunalt niveau Hovedresultater Aktivering reducerer bruttoledigheden i høj- og lavkonjunktur For den enkelte ledige har aktivering positive effekter i højkonjunktur, men ikke i lavkonjunktur For de ressourcesvage ledige findes generelt positive effekter i både høj- og lavkonjunktur
Effekter af den aktive arbejdsmarkedspolitik i høj- og lavkonjunktur For den enkelte ledige For ledighedsniveauet Løntilskud i privat virksomhed Løntilskud i off. virksomhed Vejledning og uddannelse Virksomhedspraktik Samtaler Højkonj. Lavkonj. Højkonj. Lavkonj. + > + = + 0 > 0 = 0 + > + < + + > + = + * * * 0 < +
Politikanbefalinger Den aktive arbejdsmarkedspolitik virker, blandt andet gennem motivationseffekt og bedre job-match Fokus på korte, afklarende forløb Samtaler med de ledige er et billigt instrument. Udvidet brug bør overvejes Statens refusion til kommunerne bør aftrappes med tiden på offentlig forsørgelse, uanset ydelse eller aktiveringsstatus Kan øge jobcentrenes fokus på at få folk i beskæftigelse
Regelbaseret konjunkturafhængigt dagpengesystem er en god ide Relativt længere dagpengeperiode i lavkonjunkturer end i højkonjunkturer kan give højere velfærd og øge den strukturelle beskæftigelse Mere brug for ekstra hænder i en højkonjunktur, og det er sværere at finde job i en lavkonjunktur: Godt at tilskynde til mere jobsøgning i højkonjunkturer Vigtigt at konjunkturafhængigheden er regelbaseret Diskretionære forlængelser skaber uklarhed, og derved reduceres de lediges incitament til jobsøgning Risiko for asymmetri i beslutning om stramning/lempelse, hvis beslutninger tages diskretionært
Ville ikke nødvendigvis give længere dagpengeperiode nu Andel af ledige endnu ikke overgået til beskæftigelse Pct. 100 80 2005 2008 2011 60 40 20 0 0 4 8 12 16 20 24 28 Uger 32 36 40 44 48 52
Modelgrundlaget i DØR
Modeller er nyttige redskaber Modeller er udtryk for en systematisk opsamling af viden Bygger på empiriske og teoretiske sammenhænge Modeller kræver klare antagelser Giver konsistens og god mulighed for at forstå ændrede resultater Giver mulighed for at diskutere forudsætninger Giver mulighed for systematiske følsomhedsanalyser
men modeller er ikke orakler Mange årsager til, at modeller ikke altid regner rigtigt Modellerne kræver input i form af skøn over en lang række eksterne forhold Modellerne har svært ved at fange forventningsskift. Modellerne beskriver de gennemsnitlige sammenhænge Sammenhænge, der har vist sig at være robuste historisk, kan ændre sig i fremskrivningen Især i de første år af en fremskrivning er der brug for delvist subjektive justeringer Modeller overflødiggør aldrig sund fornuft og kræver at intuitionen kan følge med
DØR anvender mange modeller SMEC: Konjunkturvurderinger, mellemfristede fremskrivninger og konsekvensberegninger af den økonomiske politik DREAM: Langsigtede fremskrivninger og konsekvensberegninger MILASMEC: Fordelingsberegninger og arbejdsudbud DEMS og BALMOREL: Energianalyser MUSE: Sektoranalyser mv.
SMEC Traditionel makroøkonomisk model (som ADAM) Bruges til konjunkturvurderinger På kort sigt er beskæftigelsen bestemt af efterspørgslen På lang sigt er produktion og beskæftigelse bestemt fra udbudssiden Den helt centrale mekanisme er lønreaktionen: Hvis udbud er større end efterspørgsel opstår ledighed => Ledigheden presser lønningerne ned => Lavere løn forbedrer konkurrenceevnen og øger den udenlandske efterspørgsel (eksporten) => Beskæftigelsen øges til udbuddet på lang sigt Lang sigt er ca. 10 år
Langsigtede fremskrivninger: Kobling mellem SMEC og DREAM SMEC anvendes til at lave en konjunkturvurdering Fremskrivningen forlænges til at dække den mellemfristede horisont (pt. 2020). Det antages, at konjunktursituationen her er normal DREAM anvendes til at fremskrive herfra I forhold til udviklingen på de offentlige finanser er særlig demografi, olie og gas i Nordsøen og pensionsforhold af betydning Bygger på forudsætninger om blandt andet strukturel ledighed, demografisk betinget vækst i offentligt forbrug og uændret økonomisk politik i øvrigt Offentlige saldo, gæld og holdbarhedsindikator beregnes
En illustration: Forbedring af off. saldo SMEC-beregnede effekter af tiltag, der forbedrer den (primære) offentlige saldo med ca. ½ pct. af BNP Effekt på beskæftigelse Effekt på ledighed Ændring ifht. grundforløb i 1.000 pers. Ændring ifht. grundforløb i 1.000 pers. 30 25 20 20 Efterløn Offentligt forbrug Bundskat 10 15 10 0 5-10 -20 2010 2015 2020 2025 2030 Efterløn Offentligt forbrug Bundskat 2035 2040 0-5 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040
En illustration: Højere arbejdsudbud Modelberegnet effekt af en forøgelse af arbejdsudbuddet på 10.000 personer i SMEC og DREAM Effekt på beskæftigelse Effekt på den primære saldo 1.000 pers. (afvigelse fra grund) 12 10 8 6 4 Pct.point (afvigelse fra grund) 0.15 0.10 0.05 0.00 2 0 0 5 10 15 SMEC DREAM 20-0.05-0.10 0 5 10 15 SMEC DREAM 20
Ekstramateriale
Ændring i beskæftigelse og arbejdstyrke i OECD-lande, 1970-2002
Forudsigelsesfejl i DØR-rapporter Forudsagt BNP-vækst i efterårsrapporten fra året før minus faktisk BNP-vækst Pct.point 6 4 2 0-2 -4 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010