Rejsebrev nr. 2 fra Kina, Chengdu, d. 28. juli 2014 Figur 1Mig og Jessie
Opstarten Jeg er kommet godt i gang med arbejdslivet her i Chengdu. Vi, jeg og min familie, ankom torsdag d. 29. maj 2014, og jeg havde en forestilling om, at jeg skulle starte mandag d. 2. juni i mit nye job. Jeg havde overvejet, hvordan opstarten skulle forløbe med jetlag og den sociale og miljømæssige omstilling fra Danmark til Kina. Forestillinger eller ej, jeg har erfaret, at det aldrig helt er muligt at forestille sig en virkelig virkelighed. Det viste sig, at Golden Apple, min nye arbejdsgiver havde tilrettelagt, at den første uge skulle gå med en hel del papirarbejde tilmelding af ankomst til Kina til den lokale politistation, gennemgribende sundhedstjek på en særlig klinik for udlændinge, hvor alt foregik som på en snor. Et rum for røntgenundersøgelse, et for urinprøve, et for blodprøve, (værsgo at stikke din arm ind i et hul og få taget blodprøve) et rum for scanning et for vægt og højde (havde tabt mig fem kg ) Da de første dage var gået, var jeg ivrig for at komme i gang med min faglige opgave her i Kina. Golden Apple og Magic Forest Kindergarten synes imidlertid, at jeg skulle vente med at starte og bruge noget tid på at lande i Chengdu. Det var egentlig rigtig dejligt at blive præsenteret for denne tilgang, der vidnede om professionalisme og omtanke for sine medarbejdere. Kinesisk praksis Mit kontor Endelig kom dagen, hvor jeg havde min første rigtige arbejdsdag her i Kina. Der var etableret et flot kontor til mig med et fint skilt på døren, hvorpå der står Foreign Principal. Jeg sidder sammen med Queenie, der er sekretær og taler ganske lidt engelsk. Der var ikke tilrettelagt en systematik omkring oversættelse af mit arbejde i dagligdagen, så det krævede en stor grad af selvstændigt arbejde, her i begyndelsen. Der var stillet en bærbar computer til min rådighed men med kinesisk skrift og det rækker mine nuværende evner alligevel ikke til. Jeg har fået talt med ledelsen fra hovedsædet om en mere systematisk oversættelse af mit arbejde i dagligdagen, plus efter 14 dages arbejde fået computeren ændret til engelsk skrift En del af mit arbejde er gået med at aflæse den kinesiske praksis i dagligdagen. Om morgenen modtages børnene af en modtagekommission, der består af to vagter ved indgangen, sundhedsplejersken, mig og den kinesiske leder, samt alle lærerne, der står fint på række og byder børn og forældre velkommen. De gør pt. meget ud af, at børnene skal sige morning til mig. Alle børn får et sundhedstjek inden indgangen til deres respektive klasselokaler. De skal vise tunger og
hænder og får udleveret en lille plasticbrik i tre forskellige farver, afhængig af helbredstilstanden. Børnene kan modtages i børnehaven, selv om de er lidt forkølelede, har ondt i halsen eller ondt i maven. De må blot ikke have høj feber. Mange forældre eller bedsteforældre, (som meget ofte afleverer og afhenter børnene), medbringer medicin af forskellig slags, som børnene skal have i løbet af dagen. Dette er sundhedsplejerskens ansvar og hun har oplevet at få klager fra forældre, hvis medicinen ikke er givet på et korrekt tidspunkt. Der er meget stor bevågenhed vedr. børnenes generelle helbredstilstand i dagligdagen, dels fordi børnehaven bliver vurderet af regeringen én gang årligt, på baggrund af børnenes højde og vægt i gennemsnit og dels fordi småskader (hul på knæet, mindre bule i hovedet etc.) erhvervet i dagligdagen betragtes som faglig misligholdelse fra lærernes side. Det er lærernes opgave at passe på børnene, så de ikke kommer til skade, dette udmøntes bl.a. i løntræk og alvorlig samtale med lederen. Denne faglige tilgang bliver en klar udfordring og ét af de mere spændende emner at arbejde med, i forhold til min opgave herude, hvor buzz-ordet for kineserne er: Children s independence i forhold til den forandring de selv efterlyser. Syn på barnet En væsentlig faktor her i Kina er et Mindset, der hviler på en ældgammel kultur og tradition, både hos forældre og fagpersonale, om at børn er tomme hylstre, der skal påfyldes læring, uddannelse og livserfaring, for at opnå en succesfuld fremtid. Her inviteres børnene ikke ind i drøftelser og overvejelser efter egen overbevisning, men paces frem efter ydre pres. Alt er styret udefra, hvilket i høj grad afspejles i den pædagogiske praksis, hvor de voksne tilrettelægger alle aktiviteter i løbet af dagen, selv det, der på skemaet hedder optional playtime er styret af de voksne. Til forskel fra Danmark, hvor holdningen er, at barndommen er en særlig livsepoke, hvor børn med hver deres særegne individuelle forcer udvikles i det relationelle samspil i forskellige miljøer, gennem leg og læring, hvor de har en aldersvarende indflydelse på deres dagligdag. Det skal nævnes, at Kina ikke som Danmark er et velfærdssamfund - her kan forældre med god grund bekymre sig om sit barns fremtid. Hvis ikke barnet formår at leve op til de restriktive og skrappe uddannelseskrav, kan det risikere at stå uden indtægt og livsgrundlag, både for sig selv og sine forældre. Forældrene er afhængige af barnets succes eller mangel på samme. Anderledes personalemøder I forbindelse med at begynde min opgave herude, valgte jeg at starte med at besøge alle klasser i børnehaven. I første omgang én dag i hver klasse. Jeg er vant til fra Danmark at forberede mine medarbejdere på forskellige faglige og ledelsesmæssige tiltag, og ville gerne introducere mit kinesiske personale for mine overvejelser med mine besøg i deres klasser. Jeg havde bedt om tid på et kommende personalemøde til at fortælle lidt om mine besøg, også for at berolige personalet, så de ikke fik en fornemmelse af, at nu kommer hende den udenlandske leder og skal tjekke, om jeg gør mit arbejde godt nok. Da jeg ankom til personalemødet, som foregår i middagsstunden, hvor alle børn, uden undtagelse sover, blev jeg modtaget at klapsalver. Herligt og anderledes end på personalemøder i DK. På personalemøderne har de ingen dagsordener,
og mødet tilrettelægges, når der er et naturligt hul i hverdagen - altså uden den store systematik. Personalemøder foregår ved, at lederen taler og personalet lytter og skriver vigtige pointer ned. Jeg har dog også deltaget i et personalemøde, der gik ud på at dele sine arbejdsoplevelser, lærerne imellem, så unge lærere kan drage nytte af ældre læreres erfaringer. Jeg fortalte via min tolk, Betty, hvad mit første lille projekt gik ud på, nemlig at indhente billede- og videomateriale og se efter forskelle og ligheder fra den danske pædagogiske model til den kinesiske, for på sigt at kunne kombinere det bedste fra dansk praksis og det bedste fra kinesisk praksis. Dette blev igen modtaget med store klapsalver, så jeg må i sandhed sige, at jeg følte mig MEGET betydningsfuld. I de her forandrings- og udviklingsprojekter er det væsentligt at holde fokus på de oplevelser og erfaringer, der tegner sig i den første periode, så indsatsen netop bliver forandring og udvikling. Jeg fik et godt råd af en af VIA folkene, der sagde, at jeg skulle være opmærksom på alt det, jeg kunne se, var meget forskelligt fra dansk praksis. Man bliver hurtigt fagblind, når man er blevet hjemmevant i den nye praksis og blevet én af os. Ekspertbesøg Da jeg havde været i Magic Forest Kindergarten i små tre uger, kom min oversætter, Betty, ind på mit kontor om morgenen. Hun sagde, en ekspert fra hovedsædet samt ledelsen er kommet, er du klar til at holde et oplæg for dem om fem minutter? Jeg svarede øhh ja, hvor længe har I sat af til et oplæg? To timer svarede Betty ok tænkte jeg, det bliver da sjovt at dele mine oplevelser med dem, jeg trak min Surface frem og viste, fortalte og delte mine overvejelser og drøftede nye ideer og tilgange med dem. Eksperten takkede mig mange gange for mit oplæg, som hurtigt blev til to timer. Det var en rigtig sjov oplevelse, men i høj grad også et udtryk for manglende struktur og forberedelsesmentalitet. Min oplevelse er, at der i børnehavens årsplan er nedfældet en masse gode intentioner i flotte faglige vendinger, men at der mangler aktivitets- og handleplaner, der understøtter de flotte ord. Særlige nedslag Ud fra mit nuværende materiale, som udover min viden om den danske model, tager udgangspunkt i udsagn, jeg har hørt fra lærerne på personalemødet, hvor personalet delte arbejdserfaringer, har jeg noteret mig fire hovedkategorier, som jeg vil arbejde mere indgående med. Category 1: Teacher prepared activities Category 2: Optional playtime, content and developing of immersing into the games Category 3: Outdoor and indoor games and activity child initiated teacher prepared, content and form, new ideas Category 4: Professional supervision and reflection between teachers and head of the Kindergarten setting goals and use each other s professionals skills Herunder vil jeg inddrage følgende spørgsmål.
- Childrens creativity how do we create the best environment based on recent research? - Children s self-development and social skills how to establish the best environment outdoor and indoor, to develop kids independence and self-confidence and social behavior among others? - Interaction and relationship between teachers and children, and children and children, friendship and appreciation how to acknowledge each child individually and in the group belonging Figur 2 Et stemningsbillede af en flot kinesisk indbydelse til forældre Jeg vil drøfte mine overvejelser med Jessica, den kinesiske leder af Magic Forest Kindergarten, før jeg begynder mit implementeringsarbejde i praksis sammen med lærerne. Eftertanke Sprogbarrieren betyder unægtelig noget i mit daglige arbejde og forleden kom jeg til at fundere over min uddannelse i systemisk ledelse, der bygger på en konstruktionistisk tilgang, om at det er sproget, der skaber meningssammenhænge mellem mennesker. Det er blevet meget tydeligt for mig, i denne sammenhæng, at alle slags sprog får en betydning, så især kropssprog og dertilhørende ansigtsudtryk, bliver bærende for vores fælles kommunikation. Foreign Principal Gitte Blytt