2011 AT 2.4 i 2g Nærum Gymnasium
2 AT 2.4 i 2.g en vejledning NAG 2011 Introduktion Efter 3g skal du til eksamen i AT (almen studieforberedelse). Eksamen er individuel og tredelt. Den består af: 1. Et skriftligt produkt - en synopsis 2. Et mundtligt oplæg 3. En samtale mellem dig og eksaminator/censor I slutningen af 2g bliver du forberedt på denne eksamensform ved at skrive en synopsis i AT. Det sker i grupper. Synopsen er udgangspunkt for en individuel, mundtlig årsprøve. Følgende spørgsmål bliver besvaret nedenfor: Hvad vil det nu sige? Hvad skal denne synopsis indeholde? Hvilke krav skal du 1 leve op til? Hvordan hænger synopsen sammen med den mundtlige prøve? Bemærk Ordet synopsis er græsk. Det betyder egentlig samsyn eller overblik. Det er netop hvad en synopsis skal kunne skabe. En synopsis kan defineres som et kort, skriftligt oplæg, der præsenterer problemstilling og metode. Kalender 11/04: Forløbet indledes Uge 15-17: De to deltagende fag præsenterer mulige emner og vinkler 29/04: Sidste frist for valg af emne og gruppedannelse. Proceduren herfor aftales i klassen 05/05: AT2.4-dag (to moduler) 06/05: AT2.4-dag (4 moduler) - frist for godkendelse af problemformulering, der godkendes af begge vejledere 11/05: Skrivedag 13/05: Synopsen afleveres kl. 8.00 i gangen ind til lærerværelset (i to eksemplarer) Fra uge 21: Mundtlig årsprøve 1 Du skal her og videre frem læses som du og din gruppe : Du arbejder i en gruppe, men går til årsprøve alene
3 Formelle krav En synopsis skal aldrig stå alene. Den skal efterfølges af en uddybende, mundtlig fremstilling. Synopsens omfang skal være på 3-5 sider (1 side = 2400 tegn (mellemrum tælles med)). Kun selve brødteksten regnes med. En synopsis er en særlig genre; du skal fremstille en kompliceret problemstilling kortfattet, overskueligt og præcist. Du skal tænke over, hvad du vil tage med i synopsen, og hvad du vil uddybe mundtligt Synopsens indhold Synopsen skal indeholde men ikke nødvendigvis i denne rækkefølge: 1. forside med navn(e), overskrift på emnet og med angivelse af fagkombination og fagniveau 2. problemformulering 3. præsentation af de problemstillinger og/eller arbejdshypoteser, du har arbejdet med 4. velbegrundet oversigt over, hvilke materialer, metoder og teorier og hvilken empiri, det er relevant at arbejde med i forbindelse med problemstillingerne 5. delkonklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger 6. sammenfattende opsamling og formulering af spørgsmål til videre undersøgelse 7. litteraturliste 8. perspektivering til din studierapport Her følger en gennemgang af de 8 elementer. Klasser og fagkombinationer Skolen har udvalgt to fag i hver klasse, som du og din gruppe skal skrive synopsen i. Årsprøven fra uge 21 er en individuel årsprøve. Din ene vejleder er eksaminator; censor kommer også fra NAG. Klasse Fag Vejledere 2a Naturgeografi, historie JW, GN 2b Historie, samfundsfag PL, SV 2c Historie, fysik GK, LS 2d Dansk, historie JK, SE 2h Fysik, historie VF, PL 2i Engelsk, matematik HP, DP 2k Historie, samfundsfag OR, FØ 2u Biologi, dansk HJ, Br/SMI 2w Biotek/musik, historie BJ/HC/BQ, HL 2x Engelsk, fysik CP, KG 2y Fysik/kemi, historie TO/CO, TJ Efter startskuddet i uge 15 viser de deltagende fag det materiale, som kan anvendes til opgaven. De præsenterer mulige emner og vinkler. Enten i form af et ressourcerum fra en studentereksamensopgave eller i form af noget stof, dine vejledere har udvalgt. Du og din gruppe vælger et emne med udgangspunkt i vejledernes anvisninger, og I skal sammen udforme en problemformulering med støtte fra vejlederne.
4 Bemærk I 3.g kan du selv udpege de to fag, du ønsker at skrive synopsen i. Ofte er de to fag fra to forskellige hovedområder (fx dansk og fysik eller historie og matematik eller samfundsfag og engelsk eller kombinationsmulighederne er Problemformulering En problemformulering kan udformes på flere forskellige måder. Den behøver ikke være udformet som spørgsmål, men hvis den er god, vil den nemt kunne omskrives til spørgsmål. Den kan bestå af et eller flere sammenhængende spørgsmål. Den kan bestå af nogle forhold eller udsagn, som du vil gøre rede for, analysere og fortolke, diskutere, vurdere. Den kan bestå af en påstand eller antagelse, som du vil argumentere for eller afprøve. Følgende skal fremstå tydeligt for læseren: SAGEN = Hvad du vil undersøge, og hvad du spørger om KONKLUSIONEN = Hvordan du lægger op til at afslutte din undersøgelse Problemformuleringen er grundlaget for din synopsis. Derfor er det vigtigt, at den bliver klar, præcis og fokuseret. Hvis du vil vide mere om problemformuleringer, så følg dette link: http://www.emu.dk/gym/elever/opgaver/problemformulering.html Bemærk Hvis du spørger med hvad (hvor, hvem, hvilken), vil du typisk beskrive eller gøre rede for noget. Spørger du med hvorfor, ønsker du at forklare og fortolke. Spørger du med hvordan, undersøger du løsninger på problemer. De tre typer af spørgsmål kan kombineres. Problemformuleringen angiver dit fokus og det problem, du vil undersøge eller belyse. Problemformuleringen er meget vigtig. Du skal bruge vejlederne til at få lavet en præcis problemformulering. Problemstillinger Problemstillinger kan kort defineres som de underspørgsmål, som problemformuleringen kan opdeles i, og som gør det muligt at besvare den. Det handler om at angive, hvad der skal
5 undersøges. Arbejdshypoteserne er de foreløbige antagelser, som du ønsker at af- eller bekræfte i din undersøgelse. I dette afsnit folder du problemformuleringen ud. Nøgleformuleringen er her: Hvad spørges der om? Valg af materiale, metode og teori Du skal kunne præsentere og begrunde dit valg af materiale. Empiri handler om, hvad der spørges til. Du skal kunne forklare, hvorfor netop disse tekster, dette statistiske materiale, disse eksperimenter, disse begivenheder osv. er relevante i forhold til din problemformulering. Empiri kan være mange ting, men empiri bygger på erfaring, noget der kan iagttages. Al videnskab bygger på empiri. Du skal kunne præsentere og begrunde dit valg af metode. Her skal du kunne svare på spørgsmålene: Hvordan spørges der? Hvorfor er den valgte metode relevant i forhold til problemformuleringen? Metode er en systematisk måde at behandle empiri på. Nogle eksempler på metoder: kildekritik (typisk i historie), kvantitative og kvalitative metoder (typisk i samfundsfag), psykoanalytisk teksttolkning (typisk i dansk og sprogfag) eller eksperimenter (typisk i naturvidenskab). Du skal kunne præsentere og begrunde dit valg af teori. Teori (begreber, modeller, systematiske forenklinger af virkeligheden) handler enkelt sagt om, hvad der
6 spørges med. En videnskabelig teori skal i princippet kunne begrundes empirisk. Samtidig tjener den til at beskrive og forklare empirien. Du skal kunne forklare hvorfor den valgte teori er relevant i forhold til problemformuleringen. Teorier er systematiske og overordnede forenklinger, som bruges til at forklare det man iagttager = empirien. Nogle eksempler: klimamodeller (naturvidenskab), aktantmodellen (dansk og sprogfag), livsformer/livsstilsanalyse (samfundsfag). Ved at bruge det følgende link får du mere at vide om teori, metode og empiri: http://ibog.primus.systime.dk/index.php?id=203 Empiri, teori og metode hænger tæt sammen. Teorien kan perspektivere empirien, dvs. sætte empirien ind i en generel sammenhæng. Empirien kan justere teorien. Måske viser empirien, at teoriens forklaringer ikke holder. Og den empiri, du vælger, er med til at pege på en bestemt teori og en bestemt metode. I videnskab er målet at skaffe sikker viden om et problem eller et fænomen: Først skaffer man sig pålidelige oplysninger (empiri). Dernæst gør man sit bedste for at behandle oplysningerne på en ordentlig og korrekt måde, så man kan nå frem til et resultat (metode). Endelig vil man gerne beskrive og forklare resultatet (teori). Teori Empiri Metode
7 Opgavens pentagon (femkant) sammenfatter forholdet mellem problemformulering, teori, empiri og metode og giver dig et overblik over opgavens forskellige dimensioner: 1. Undersøgelsens problemformulering Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde 2. Undersøgelsens formål Hvordan spørger du? Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber 3. Undersøgelsens empiri Teori, faglige metoder Hvad spørger du til? Hvad spørger du med? Hvis du kan svare rimeligt fyldestgørende på disse spørgsmål, er du nået langt! Spørgsmålene kan altså bruges som en slags tjekliste. Se bare dette eksempel fra en opgave i litteraturhistorie. Opgaven er bygget op på følgende måde: (..) Teori om litteraturhistorie. Psykologisk begrebsapparat. Begrebet det interessante Jeg vil søge at påvise, at psykologien ikke fødes med naturalismen, men er kendetegnende for hele 1800-tallets litteratur. Opgavens projekt er at gøre den traditionelle periodeopfattelse mere nuanceret Litterære tekster og anmeldelser fra før og efter det moderne gennembrud Delkonklusioner og opsamling I delkonklusionerne besvarer du underspørgsmålene eller undersøger dine antagelser. I din sammenfattende opsamling skitserer du resultaterne af din undersøgelse; du følger omhyggeligt op på problemformuleringen. Du angiver også, hvordan man kunne forestille sig at udbygge undersøgelsen fx ved at stille nogle spørgsmål til det videre arbejde.
8 Litteraturliste Der skal være en korrekt ordnet litteraturliste. Du kan evt. vælge at udarbejde en kommenteret litteraturliste. Perspektivering Du perspektiverer til nogle AT-forløb, du tidligere har deltaget i fx ved at drage nogle paralleller til problemstillinger, spørgsmål og diskussioner. Bemærk Der er meget, du skal have med på de 3-5 sider, og synopsen skal være stramt bygget op. Der er ikke tale om en traditionel opgave, men om en slags udvidet disposition til brug ved den mundtlige prøve. Årsprøven Til den mundtlige prøve har censor og eksaminator læst din synopsis. Den mundtlige prøve kan deles op i to dele: 1) din fremlæggelse, 2) en efterfølgende samtale. Ved fremlæggelsen skal du ikke læse din synopsis op. Du skal fokusere på: en uddybning af de elementer i synopsen, som du kun har antydet en behandling af de spørgsmål til videre undersøgelse, som du har nævnt i din sammenfattende konklusion en vurdering af synopsens styrker og begrænsninger nogle punkter til samtalen med eksaminator og censor Den gode synopsis lægger op til den mundtlige efterbehandling ved fremlæggelsen; din fremlæggelse til årsprøven skal vare ca. 5 minutter. Det vil være en god idé at udforme et talepapir til fremlæggelsen. Her kan en disposition fx se sådan ud: Kort introduktion De vigtigste og mest interessante konklusioner og resultater Redegørelse for fremgangsmåden og for synopsens begrænsninger Perspektivering til andre AT-forløb (studierapporten) Talepapiret kan bygges op på forskellige måder. Men det er vigtigt, at du ikke læser højt af en tekst. Du skal være frigjort i forhold til talepapiret du skal så vidt muligt kunne indholdet udenad. Talepapiret skal være din støtte og din struktur. Du kan udforme dit talepapir som en powerpoint. Men der bør være meget få slides og meget lidt tekst. Du er selvfølgelig selv ansvarlig for, at din computer fungerer.
9 Ved den efterfølgende samtale bliver du stillet nogle spørgsmål af eksaminator og censor. På den ene side vil spørgsmålene ligge i forlængelse af dit oplæg. På den anden side vil de lægge vægt på at få afklaret uklarheder i din synopsis og i dit oplæg samt at få afdækket dybden af din viden. Samtalen varer til årsprøven typisk 7-8 minutter. Der eksamineres 3 i timen. Bedømmelseskriterier Du skal vise: at du forstår og kan anvende synopsisgenren at du kan bruge den sammentrængte form, hvor du lægger op til den efterfølgende samtale. Husk, at du skal formulere dig i hele og sammenhængende sætninger at du forstår og kan anvende grundregler for videnskabelighed. Argumentation og dokumentation (det sidste bl.a. gennem henvisninger) skal være på plads at du har kendskab til og kan kombinere flere fag og hovedområder, og at du ved noget om hovedområdernes og fagenes særlige kendetegn at du kan opstille en fornuftig problemformulering, og at du kan arbejde på grundlag af en problemformulering at du kan anvende hensigtsmæssige metoder til at belyse et problem. Du skal altså vise, at du kan gøre dig tanker om metodevalg at du kan gå ind i en samtale om fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til din sag Litteraturliste: Almen studieforberedelse Stx; undervisningsvejledning, Undervisningsministeriet juni 2008 Beck, Steen og Beck, Hanne R.: Gyldendals studiebog, forlaget Gyldendal, Kbh. 2006 Føge, Peter og Hegner, Bonnie: primus 1, forlaget Systime, Viborg 2005 Føge, Peter og Hegner, Bonnie: primus 2, forlaget Systime, Viborg 2006 Grøn, Bjørn: Oplæg NAG 29.1.2008 (BG er fagkonsulent for AT) Hansen, Mogens (red.): Almen studieforberedelse videnskabernes temaer og historie, forlaget Gyldendal, Kbh. 2005 Kim Bojsen (med hjælp fra Karen Gøtzsche og Tina Lensvold) Marts 2011