Skadestuernes virksomhed 2000 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, direkte 7222 7617 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, direkte 7222 7845 Skadestuestatistik 2000 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer indberettet oplysninger om deres virksomhed til Sundhedsstyrelsens Landspatient-register (LPR). Om hvert besøg indberetter den enkelte skadestuer bl.a. oplysninger om køn, alder, tid for ankomst til skadestue, skadelidtes bopælskommune, diagnose, evt. detaljerede omstændigheder vedr. ulykke samt oplysning om, hvor patienten efter behandling på skadestuen er afsluttet til, f.eks. til indlæggelse eller til egen læge. Tabel 1.1: Antal skadestuer pr. sygehusamt fordelt efter antal besøg på skadestuen i 2000. (Som = Somatisk skadestue, Psyk = Psykiatrisk skadestue.) Antal skadestuer mht. besøgsstørrelse (i 1.000) 10 besøg < 20 20 besøg < 30 Total < 10 besøg 30+ besøg Sygehusamt Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. Som. Psyk. H:S - 5 1-1 - 3-10 Københavns Amt - 3 - - - - 3-6 Frederiksborg Amt - 1 - - - - 1-2 Roskilde Amt - 1 - - 1-1 - 3 Vestsjællands Amt 2-1 - 1 - - - 4 Storstrøms Amt 3 1 2 - - - - - 6 Bornholms Amt 1 - - - - - - - 1 Fyns Amt - - - - - - 2-2 Sønderjyllands Amt 1-3 - - - - - 4 Ribe Amt 2 1 - - 1 - - - 4 Vejle Amt 2 2 1-3 - - - 8 Ringkøbing Amt 5 - - - - - - - 5 Århus Amt 2 1 2-3 - - - 8 Viborg Amt 2-1 - - - - - 3 Nordjyllands Amt 6 - - - - - 1-7 I alt (Som.) 26 11 10 11 58 I alt (Psyk.) 15 - - - 15 Der er for 2000 indberettet oplysninger fra 58 somatiske og 15 psykiatriske skadestuer, jf. Tabel 1.1. Herudover har enkelte afdelinger indberettet et mindre antal skadestuepatienter. 41 skadestuer, heraf alle psykiatriske, har haft under 10.000 besøg. 11 skadestuer har haft over 30.000 besøg.
2 2,8 pct. flere skadestuebesøg Til LPR er der for 2000 indberettet 1.044.880 skadestuebesøg, jf. Tabel 1.2, svarende til en stigning på 2,8 pct. i forhold til 1999. Der har været stigning ved både somatiske og psykiatriske skadestuer. Ved somatiske skadestuer er antallet af skadestuebesøg steget med 27.020 eller 2,8 pct. til i alt 1.003.493 i 2000, mens antallet af skadestuebesøg ved psykiatrisk skadestue er steget med 1.037 eller 2,6 pct. til 41.387 besøg i 2000. Stigningen i antal skadestuebesøg ved psykiatrisk skadestue er en fortsættelse af tendensen fra de tidligere år, jf. Tabel 1.4. Tabel 1.2: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer i 2000 fordelt efter kontaktårsag. Antal skadestuebesøg Kontaktårsag Somatisk Psykiatrisk Total Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 243.846 29.868 273.714 Ulykke 591.695-591.695 Voldshandling 20.018-20.018 Selvmord / selvmordsforsøg 3.062-3.062 Senfølge 53.947-53.947 Andet 75.267 7.957 83.224 Ukendt / uoplyst 15.658 3.562 19.220 I alt 1.003.493 41.387 1.044.880 Tabel 1.3: Antal skadestuebesøg fordelt efter kontaktårsag. Kontaktårsag 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 255.157 254.730 261.947 256.496 260.927 273.714 Ulykke 592.272 588.855 593.160 577.308 578.718 591.695 Voldshandling 17.207 17.095 17.492 17.222 17.824 20.018 Selvmord / selvmordsforsøg 3.059 2.937 2.945 2.972 2.885 3.062 Senfølge 49.177 55.432 61.780 61.587 57.726 53.947 Andet 66.254 71.269 78.373 87.886 81.186 83.224 Ukendt / uoplyst 25.504 16.130 18.280 17.951 17.557 19.220 I alt 1.008.630 1.006.448 1.033.977 1.021.422 1.016.823 1.044.880
3 Tabel 1.4: Antal besøg ved somatiske og psykiatriske skadestuer 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Somatisk skadestue 978.035 971.250 998.102 983.587 976.473 1.003.493 Psykiatrisk skadestue 30.595 35.198 35.875 37.835 40.350 41.387 I alt 1.008.630 1.006.448 1.033.977 1.021.422 1.016.823 1.044.880 57 pct. af skadestuebesøgene skyldes ulykker Ulykkerne udgør i 2000 57 pct. af samtlige skadestuebesøg, og sygdom og tilstand uden direkte sammenhæng med påført læsion 26 pct. De resterende 17 pct. af skadestuebesøgene skyldes voldshandlinger, selvmord/selvmordsforsøg, senfølger efter ulykker eller andet/uoplyst, jf. Tabel 1.3. Den procentvise fordeling efter kontaktårsagskode er stort set uændret i forhold til de tidligere år. Med hensyn til detaljerede tal for 1995-1999 henvises til tidligere numre af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Tal for 1999 er således publiceret i årgang 4, nr. 5, august 2000. I det følgende vil der primært blive fokuseret på ulykker, der er blevet behandlet på skadestuerne i 2000, og til sidst i opgørelsen er der tal for skadestuebesøg som følge voldshandling. Der findes desværre ikke en systematisk registrering af ulykker, der er behandlet hos alment praktiserende læger, hvorfor det samlede antal ulykker, der har krævet lægebehandling, ikke kan opgøres. Ligeledes kan alvorligt tilskadekomne evt. være blevet indlagt på sygehuse uden om skadestuen, hvorved disse tilfælde ej heller indgår i nærværende opgørelse Hjemme- og fritidsulykker udgør 4 ud af 5 ulykker De 591.695 registrerede ulykker på skadestuerne i 2000 fordeler sig med 460.930 hjemme- og fritidsulykker (78 pct.), 86.076 arbejdsulykker (14 pct.) og 46.206 færdselsulykker (8 pct.), jf. Tabel 1.5. Det skal bemærkes, at 1.517 ulykker er registreret både som arbejds- og færdselsulykke. Der er fra 1999 til 2000 sket en stigning antallet skadestuebesøg som følge af færdselsulykke på 1 pct., mens antallet af skadestuebesøg som følge af hjemme- /fritidsulykke er øget med 2 pct., og som følge af arbejdsulykke steget med knapt 4 pct. En arbejdsulykke er karakteriseret ved, at ulykken er indtruffet i arbejdstiden i forbindelse med lønarbejde eller arbejde som selvstændig. En færdselsulykke er karakteriseret ved, at den er indtruffet på offentlig tilgængelig gade, vej, plads el. lign., hvor mindst en af de implicerede har været kørende. De ulykker, der ikke falder ind i en af ovennævnte grupper, henregnes til hjemmeog fritidsulykker.
4 Tabel 1.5: Antal ulykker blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter 5-års aldersgrupper og ulykkestype. Aldersgruppe Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker 0-4 (164) 1 913 44.384 5-9 (383) 1 2.143 45.940 10-14 843 3.754 56.980 15-19 6.953 6.646 44.915 20-24 13.617 6.064 38.076 25-29 13.073 5.085 33.038 30-34 12.208 4.129 29.282 35-39 10.623 3.511 26.356 40-44 8.228 2.917 21.611 45-49 6.706 2.472 18.482 50-54 6.297 2.438 18.508 55-59 4.610 1.817 15.831 60-64 1.464 1.096 11.623 65-69 468 874 9.898 70-74 200 774 9.915 75-79 112 807 11.026 80-84 75 512 10.534 85+ 52 254 14.531 I alt 2000 86.076 46.206 460.930 I alt 1999 83.119 45.724 451.395 1 Skyldes formentlig fejlregistrering. Især unge er udsat for mange ulykker Af Figur 1.1-1.3 fremgår antal ulykker pr. 100.000 indbyggere fordelt på køn og 5-års aldersgrupper for henholdsvis arbejdsulykker, færdselsulykker og hjemme- og fritidsulykker. For arbejdsulykker har især unge mænd (20-24 år) en høj ulykkesfrekvens. I alle aldersgrupper har mændene højere ulykkesfrekvenser end kvinderne, ligesom frekvensen for begge køn synes aftagende med alderen.
5 Figur 1.1: Incidens pr. 100.000 indbyggere for arbejds-ulykker blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. Arbejdsulykker i 2000 Incidens pr. 100.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Mænd Kvinder 40-44 45-49 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 Aldersgrupper 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ En lignende udvikling ses for færdselsulykkernes vedkommende med et toppunkt for ulykkesfrekvensen for de 15-19 årige. Frem til 55 års alderen har mænd en betydelig højere frekvens end kvinder i de tilsvarende aldersgrupper. Figur 1.2: Incidens pr. 100.000 indbyggere for færdselsulykker blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. Færdselsulykker i 2000 Incidens pr. 100.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Mænd Kvinder 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Aldersgrupper Hyppigheden af hjemme- og fritidsulykker topper i 10-14 års
6 alderen både for mænd og kvinder. Frem til 50 års alderen har mændene den højeste ulykkesfrekvens, herefter kvinderne. Fra ca. 70-års alderen stiger ulykkesfrekvensen for begge køn. Figur 1.3: Incidens pr. 100.000 indbyggere for hjemme- og fritidsulykker blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. Hjemme- og fritidsulykker i 2000 Incidens pr. 100.000 22.500 20.000 17.500 15.000 12.500 10.000 7.500 5.000 2.500 0 Mænd Kvinder 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 Aldersgrupper 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Regionale forskelle i ulykkeshyppigheder I Tabel 1.6 er vist, hvordan ulykkerne er fordelt efter de ulykkesramtes bopælsamt. Det skal bemærkes, at 1.517 ulykker er registreret som både arbejds- og færdselsulykke. Det samlede ulykkestal varierer fra 144 pr. 1.000 indbyggere i Vejle Amt til 52 i Ringkøbing Amt. Sidstnævnte amt har lukkede skadestuer, hvor ulykkesramte så vidt muligt først skal kontakte praktiserende læge før henvendelse til skadestuen. Hjemme- og fritidsulykkestallet varierer fra 110 i Vejle Amt til 39 i Ringkøbing Amt. Med hensyn til arbejdsulykker og færdselsulykker er der også betydelige geografiske forskelle.
7 Tabel 1.6: Antal skadestuepatienter i 2000 fordelt efter bopælsamt og ulykkestype. Arbejdsulykker Færdselsulykker Hjemme- og fritidsulykker Ulykker total Bopæl Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Antal R 1 Københavns Komm. 6.421 13 5.088 10 42.129 85 53.465 108 Frederiksberg Komm. 897 10 1.027 11 7.381 81 9.275 102 Københavns Amt 8.972 15 5.790 9 60.678 99 75.286 123 Frederiksborg Amt 5.624 15 2.769 8 30.345 83 38.604 105 Roskilde Amt 3.581 15 1.890 8 20.525 88 25.939 112 Vestsjællands Amt 5.832 20 2.782 9 27.667 93 36.193 122 Storstrøms Amt 4.098 16 2.270 9 22.837 88 29.152 112 Bornholms Amt 798 18 237 5 3.547 80 4.574 103 Fyns Amt 8.474 18 5.118 11 42.702 90 56.149 119 Sønderjyllands Amt 5.337 21 2.004 8 23.285 92 30.539 120 Ribe Amt 4.556 20 2.193 10 19.429 86 26.098 116 Vejle Amt 8.370 24 3.678 11 38.339 110 50.260 144 Ringkøbing Amt 2.288 8 1.430 5 10.551 39 14.181 52 Århus Amt 10.105 16 4.877 8 63.330 99 78.209 123 Viborg Amt 2.989 13 1.579 7 14.030 60 18.532 79 Nordjyllands Amt 6.949 14 2.717 5 26.961 55 36.520 74 Udlandet m.m. 785 757 7.194 8.719 I alt 2000 85.291 16 2 45.449 9 2 453.736 85 2 582.976 109 2 I alt 1999 83.119 15 2 45.724 8 2 451.395 84 2 578.718 107 2 1 R står for raten pr. 1.000 indbyggere. 2 Omfatter kun borgere med dansk bopæl. 2 ud af 5 ulykker i boligområde Af Tabel 1.7 fremgår at 40 pct. af ulykkerne er sket i boligområde, 15 pct. i transport-område, 12 pct. i idræts- og sportsområde, 11 pct. i skole- og offentligt administrations- og institutionsområde samt 9 pct. i produktions- og værkstedsområde. For 3 pct. af ulykkerne har ulykkesstedet ikke været oplyst. De resterende ulykker (11 pct.) har fundet sted i butiks- og handelsområde, i fri natur, hav- og sø-område samt i forlystelses- og parkområde. Af Tabel 1.7 fremgår også, at 58 pct. af samtlige ulykkesramte har været mænd og 42 pct. kvinder. Dette adskiller sig ikke fra tidligere år. Der har været en stor overvægt af mænd ved ulykkerne i produktions- og værkstedsområde samt i idræts- og sportsområde. I boligområde har der næsten været lige mange ulykker blandt mænd og kvinder. Halvdelen af alle ulykkerne i transportområde har været færdselsulykker, jf. Tabel 1.6 og Tabel 1.7.
8 Tabel 1.7: Ulykkessteder for ulykker blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter køn. Køn Ulykkessted Mand Kvinde Total Transportområde 50.132 41.300 91.432 Boligområde 120.455 113.742 234.197 Produktions- og værkstedsområde 44.659 7.376 52.035 Butiks-, handels- og serviceområde 11.131 7.499 18.630 Skole-, offentligt administrationsog institutionsområde 34.536 29.920 64.456 Idræts- og sportsområde 44.235 24.097 68.332 Forlystelses- og parkområde 8.633 6.449 15.082 Fri natur 15.388 12.015 27.403 Hav, sø og vådområde 2.303 845 3.148 Uoplyst 10.131 6.849 16.980 I alt 2000 341.603 250.092 591.695 I alt 1999 333.799 244.919 578.718 8 pct. af de ulykkesramte på skadestue indlægges Efter undersøgelse på skadestuen er 44.512 ulykkesramte indlagt, hvilket svarer til 8 pct. af antallet af skadestuebesøg som følge af ulykke jf. Tabel 1.8. Af arbejdsulykkesramte er 4 pct. indlagt, af færdselsuheldsramte er 15 pct. indlagt og af ramte af hjemme- og fritidsulykke er 8 pct. indlagt. Af de ulykkesramte skadestuepatienter er 12 pct. afsluttet til ambulatorium eller speciallæge og 73 pct. til egen praktiserende læge eller ingen lægelig opfølgning. Af tabellen fremgår også, at henholdsvis 8 pct. og 51 pct. af skaderamte som følge af henholdsvis voldshandlinger og selvmord/selvmordsforsøg er blevet indlagt. I 2000 døde 210 ulykkesramte på skadestuen. Ulykkesofre, der var døde ved ankomst til skadestuen, indgår ikke i statistikken.
9 Tabel 1.8: Afslutningsmåde efter endt skadestuebehandling i 2000 fordelt efter ulykkestype, vold og selvmord/selvmordsforsøg. Hjemmeog fritidsulykker Selvmord/ selvmordsforsøg Udskrevet / afsluttet til: Arbejdsulykker Færdsels ulykker Ulykker total Voldshandling Sygehus 3.127 6.788 34.750 44.512 1.552 1.576 Ambulatorium eller speciallæge 8.450 4.516 58.490 71.331 1.846 298 Almen praktiserende læge eller ingen opfølgning 66.927 30.769 332.918 429.543 14.706 956 Død på skadestue 11 136 64 210 7 45 Andet eller uoplyst 7.561 3.997 34.708 46.099 1.907 187 I alt 86.076 46.206 460.930 591.695 20.018 3.062 Læsion af håndled og hånd er hyppigst ved arbejdsulykker og ved hjemme- og fritidsulykker I Tabel 1.9 er vist, hvilke skader, der er sket med ulykkesofre, der har henvendt sig på skadestuen i 2000. Læsion af håndled og hånd er den hyppigste blandt arbejdsulykker og hjemme- og fritidsulykker med henholdsvis 40 pct. og 24 pct. af det samlede antal i de respektive grupper. Ved færdselsulykker udgør hovedlæsioner med 22 pct. den hyppigste skade efterfulgt af halslæsioner med 13 pct., læsion af knæ og underben samt læsion af håndled og hånd begge med knapt 10 pct. For arbejdsulykker er den næsthyppigste skade læsion af ankel og fod med 12 pct. efterfulgt af hovedlæsioner med 11 pct. Dernæst følger ulykker forårsaget af fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger med 8 pct. Her drejer det sig hovedsagelig om fremmedlegeme på øjets ydre overflade. Af hjemme- og fritidsulykker er de næsthyppigste skade, læsion af ankel og fod med 18 pct. og hovedlæsion med 17 pct. Andre betydelige grupper er læsion af knæ og underben med 10 pct. og læsion af albue og underarm med 9 pct. Af skaderne ved vold er 54 pct. hovedlæsioner, men læsion af håndled og hånd er også ret hyppige (10 pct.). Ved selvmord/ selvmordsforsøg er der i over halvdelen af tilfældene tale om forgiftningsskader (indgår i gruppen øvrige).
10 Tabel 1.9: Skadestuebesøg i 2000 som følge af ulykker, vold eller selvmord/selvmordsforsøg fordelt efter diagnosegrupper. Hjemmeog fritidsulykker Selvmord/ selvmords forsøg Diagnosegrupper Arbejdsulykker Færdselsulykker Voldshandling Hovedlæsioner 9.120 9.989 78.181 10.897 46 Halslæsioner 781 5.799 3.145 492 25 Thoraxlæsioner 1.281 2.273 7.139 827 17 Læsioner i abdomen, lænd og bækken 1.135 1.230 6.827 320 22 Læsion af skulder og overarm 1.888 3.662 21.414 569 17 Læsion af albue og underarm 4.565 3.542 39.873 607 414 Læsion af håndled og hånd 34.593 4.558 108.684 1.905 563 Læsion af hofter og lår 1.124 1.344 15.685 179 7 Læsion af knæ og underben 5.689 4.602 46.137 422 14 Læsion af ankel og fod 10.657 1.933 81.628 186 42 Læsioner af flere legemsregioner 183 1.139 1.497 864 9 Læsioner uden nærmere angivelse af sted på krop, ekstremiteter og anden legemsregion 1.146 1.197 6.446 798 18 Fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger 6.707 33 10.578 35 6 Forbrænding og ætsning 2.042 20 5.905 24 9 Øvrige 5.165 4.885 27.791 1.893 1.853 I alt 86.076 46.206 460.930 20.018 3.062 20.018 skadestuebesøg efter vold Der var 20.018 skadestuebesøg som følge af voldshandling i 2000, jf. Tabel 1.10. Dette er en stigning på 2.194 skadestuebesøg eller 12 pct. i forhold til 1999. Tabel 1.10: I Tabel 1.10 er til sammenligning også opgjort tilsvarende tal for årene 1996-1999. Skadestuebesøg i 1996-2000 som følge af voldshandling 1996 1997 1998 1999 2000 Mænd 12.805 12.779 12.466 12.959 14.811 Kvinder 4.290 4.713 4.756 4.865 5.207 I alt 17.095 17.492 17.222 17.824 20.018
11 3 ud af 4 voldsramte er mænd Af Tabel 1.11 fremgår at 3 ud af 4 voldsramte der henvendte sig til en skadestue er mænd. I alle aldersgrupper er mændene i overtal med undtagelse af de ældste. Den store kønsforskel fremgår også af Figur 1.4, der viser antal skadestuebesøg, som følge af vold, pr. 100.000 indbyggere fordelt efter køn og 5 års aldersgrupper. Yderligere ses det af Tabel 1.11 at mænd mellem 15 og 35 år har over halvdelen af samtlige skadestuebesøg som følge af vold, idet denne gruppe har haft i alt 10.200 skadestuebesøg eller 51 pct. af alle skadestuebesøg som følge af vold. Tabel 1.11: Skadestuebesøg i 2000 som følge af voldshandling fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper Køn Aldersgruppe Mænd Kvinder Total 0-4 23 15 38 5-9 89 45 134 10-14 606 258 864 15-19 3.036 696 3.732 20-24 3.331 706 4.037 25-29 2.270 706 2.976 30-34 1.563 633 2.196 35-39 1.330 631 1.961 40-44 908 528 1.436 45-49 662 387 1.049 50-54 461 271 732 55-59 293 123 416 60-64 108 65 173 65-69 60 30 90 70-74 34 29 63 75-79 16 32 48 80-84 10 34 44 85+ 11 18 29 I alt 14.811 5.207 20.018
12 Figur 1.4: Incidens pr. 100.000 indbyggere for voldshandlinger blandt skadestuepatienter i 2000 fordelt efter køn og 5-års aldersgrupper. 2.250 2.000 Incidens pr. 100.000 1.750 1.500 1.250 1.000 750 500 Mænd Kvinder 250 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85+ Aldersgrupper Hovedlæsion hyppigste skade Hovedlæsion er den typiske skade efter voldshandling, som behandles på skadestue, jf. Tabel 1.12. I 2000 var der således 10.897 skadestuebesøg efter vold med hovedlæsion, eller 54 pct. af det samlede antal skadestuebesøg efter vold. Den næsthyppigste skade er læsion af håndled og hånd med 1.905 besøg eller knapt 10 pct. Til sammenligning med tallene for år 2000, er i Tabel 1.12 også vist tal for årene 1996-1999. Som det fremgår af tabellen, er fordelingen efter diagnosegrupper stort set uændret gennem de 5 år.
13 Tabel 1.12: Skadestuebesøg som følge af vold fordelt efter diagnosegrupper Diagnosegrupper 1996 1997 1998 1999 2000 Hovedlæsioner 9.857 9.699 9.420 9.628 10.897 Halslæsioner 338 318 373 377 492 Thoraxlæsioner 602 650 684 624 827 Læsioner i abdomen, lænd og bækken 304 347 325 324 320 Læsion af skulder og overarm 436 531 515 496 569 Læsion af albue og underarm 562 576 538 583 607 Læsion af håndled og hånd 1.796 1.896 1.831 1.794 1.905 Læsion af hofter og lår 172 172 186 160 179 Læsion af knæ og underben 378 397 322 373 422 Læsion af ankel og fod 197 198 175 210 186 Læsioner af flere legemsregioner 602 778 885 823 864 Læsioner uden nærmere angivelse af sted på krop, ekstremiteter og anden legemsregion 805 758 747 865 798 Fremmedlegeme, som trænger ind gennem naturlige legemsåbninger 30 36 37 39 35 Forbrænding og ætsning 36 29 23 27 24 Øvrige 980 1 1.107 1.161 1.501 1.893 I alt 17.095 17.492 17.222 17.824 20.018 1) Revideret tal 8 pct. indlægges 8 pct. af skadestuepatienterne behandlet efter voldshandling er blevet indlagt, mens 73 pct. er afsluttet til alment praktiserende læge, jf. Tabel 1.13. Gruppen Andet/uoplyst ligger i 1998 væsentligt under niveauet for de øvrige år. Dette skyldes ændringer i kodepraksis på enkelte sygehuse. Tabel 1.13: Skadestuebesøg som følge af voldshandling fordelt efter afslutningsmåde efter endt skadestuebehandling. 1996 1997 1998 1999 2000 Sygehus 1.314 1.347 1.308 1.360 1.552 Ambulatorium eller speciallæge 2.013 1.849 1.790 1.732 1.846 Almen praktiserende læge eller ingen opfølgning 12.318 13.003 13.563 12.858 14.706 Død på skadestue 8 11 4 8 7 Andet eller uoplyst 1.442 1.282 557 1.866 1.907 I alt 17.095 17.492 17.222 17.824 20.018
14 Flest skadestuebesøg efter vold i boligområde Hver tredje af de voldstilfælde, der har ført til skadestuebesøg i 2000, er sket i boligområde, jf. Tabel 1.14, mens 26 pct. er foregået i transportområde. Yderligere 17 pct. af voldstilfældene er foregået i forlystelses- og parkområde. I de tre sted-områder sker dermed over 3 ud af 4 voldstilfælde, der resulterer i skadestuebesøg. Tabel 1.14: Skadestuebesøg som følge af voldshandling fordelt efter sted. Sted 1996 1997 1998 1999 2000 Transportområde 4.318 4.561 4.377 4.496 5.267 Boligområde 5.916 6.073 6.228 6.251 6.801 Produktions- og værkstedsområde 154 186 210 206 214 Butiks-, handels- og serviceområde 872 912 889 1.069 1.249 Skole-, offentligt administrations- og institutionsområde 975 1.027 1.040 1.170 1.291 Idræts- og sportsområde 216 201 178 194 202 Forlystelses- og parkområde 3.325 3.120 2.935 2.963 3.407 Fri natur 314 346 326 382 391 Hav, sø og vådområde 34 44 40 32 44 Uoplyst 971 1.022 999 1.061 1.152 I alt 17.095 17.492 17.222 17.824 20.018 Flest skadestuebesøg efter vold i weekenderne Af Tabel 1.15 fremgår pr. ankomsttime til skadestue og ugedage, det gennemsnitlige antal skadestuebesøg som følge af voldshandling. Det ses af tabellen, at de fleste skadestuebesøg som følge vold forekommer i weekenderne, og særligt i nattetimerne fra midnat til klokken 6 med op til 10-11 skadestuebesøg pr. time. Men også natten mellem torsdag og fredag samt fredag aften/nat forekommer en del skadestuebesøg som følge af vold. Modsat er der mandag-torsdag, i sene nattetimer/tidlige morgentimer i gennemsnit under ét skadestuebesøg efter vold pr. time. Forskellen mellem hverdagene og fredag, lørdag, søndag fremgår også af Figur 1.5, der viser det gennemsnitlige antal skadestuebesøg som følge af vold.
15 Tabel 1.15: Gennemsnitligt antal skadestuebesøg som følge af voldshandling i 2000 pr. ankomsttime og ugedag Ankomsttime Man. Tirs. Ons. Tors. Fre. Lør. Søn. Hele ugen 0 1,5 1,8 1,4 1,7 2,6 7,2 5,6 3,1 1 1,3 1,5 1,5 1,6 2,5 8,4 7,7 3,6 2 1,0 0,9 1,1 1,4 2,8 9,0 10,6 3,9 3 0,7 1,0 0,9 1,0 2,9 8,8 10,5 3,7 4 0,5 0,6 0,7 0,9 2,4 8,5 9,3 3,3 5 0,4 0,4 0,4 0,9 1,6 7,2 7,7 2,7 6 0,3 0,4 0,3 0,4 0,9 4,4 5,5 1,8 7 0,5 0,6 0,3 0,4 0,7 1,9 2,4 1,0 8 0,9 0,5 0,6 0,6 0,8 1,6 2,0 1,0 9 1,2 0,9 0,8 1,2 1,2 1,9 2,0 1,3 10 1,4 0,9 1,2 1,2 1,7 1,9 2,0 1,5 11 1,5 1,6 1,4 1,2 1,5 2,5 2,5 1,7 12 1,9 1,2 1,2 1,5 2,0 2,9 2,5 1,9 13 1,5 1,3 1,4 1,5 2,1 2,7 2,8 1,9 14 1,6 1,4 1,6 1,8 1,9 3,0 3,1 2,1 15 1,8 1,5 1,6 1,7 1,9 2,5 2,9 2,0 16 1,9 1,3 1,7 1,8 2,1 2,4 2,6 2,0 17 2,0 1,6 1,6 2,3 2,2 2,4 2,6 2,1 18 2,0 2,2 1,8 2,0 2,0 2,6 3,0 2,3 19 1,8 2,3 2,0 1,9 2,3 2,9 2,4 2,2 20 2,0 2,1 1,9 2,4 2,3 2,7 2,5 2,3 21 1,9 2,0 2,2 2,4 3,3 3,1 2,2 2,4 22 2,2 2,2 1,9 2,1 3,6 3,4 2,4 2,5 23 2,1 1,5 1,8 1,9 4,8 4,3 2,1 2,6 I alt 33,7 31,7 31,5 35,6 51,9 98,1 98,7 Figur 1.5: Gennemsnitlig antal skadestuebesøg som følge af vold pr. ankomsttidspunkt og dag. 12 10 8 6 Mandag-torsdag Fredag Lørdag Søndag 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Ankomsttime