Det skal komme fra dig selv

Det skal komme fra dig selv Kompetencebureauet og resocialiseringsfeltet barrierer og muligheder Komplekse sociale problemstillinger og socialøkonomisk virksomhed som løsningsmodel Mia von Qualen, Marie-Louise Köhl Harritsø & Anders Aittomaki Masterafhandling Master i Socialt Entreprenørskab (MSE), hold 5, 4. modul efterår 2013 Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet Vejleder: Christine Revsbech Antal tegn:193.687 med mellemrum

Forord De seneste to år på Master i Socialt Entreprenørskab har været spændende og lærerige. Vi har fået en stor viden og indsigt i et felt, der fremskrives til i de kommende år, at ændre måden hvorpå vi opfatter og løser sociale problemstillinger. Denne Masterafhandlingen var ikke blevet til, hvis Kompetencebureauet ikke havde taget godt imod os, på de mest uventede tidspunkter, og delt deres livshistorier og oplevelser. For det vil vi gerne sige tak og alt held og lykke med udviklingen af jeres samfundsprojekt. Vi vil også gerne rette en tak til vores vejleder Christine Revsbech for god og konstruktiv vejledning. Vi har sat stor pris på dit engagement og evne til at understøtte, vores til tider vilde tanker, du har været en betydningsfuld sparringspartner gennem hele processen. Sidst, men absolut ikke mindst, vil vi takke hver vores nærmeste for deres støtte og som i vores fravær, har løftet og varetaget en betydelig del af de daglige gøremål. God læselyst! 1

Indholdsfortegnelse Abstract... 4 1. Indledning... 5 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 6 1.3 Opgavens opbygning og afgrænsning... 6 2. Præsentation af det empiriske felt... 8 2.1 Det Lærende Fængsel... 8 2.2 Kompetencebureauet... 8 2.3 Partnerskaber i Det Lærende Fængsel... 11 2.4 Corporate Social Responsibility i danske virksomheder... 12 2.5 Kriterier for socialøkonomisk virksomhed... 13 2.6 Socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed... 16 3. State of the Art... 19 3.1 Kriminalforsorgen... 19 3.2 Fængslet... 20 3.3 Recidiv... 21 3.4 Resocialisering i Danmark... 23 3.5 Aspekter af fængselsliv... 24 4. Metode... 27 4.1 Triangulering... 27 4.2 Det kvalitative forskningsinterview... 28 4.2.1 Interviewguide og interviewpersoner... 29 4.2.2 Interview i praksis og transskribering... 30 4.3 Metodisk tilgang til dokumentanalyse... 31 4.3.1 Hermeneutisk tilgang til dokumentanalyse... 31 4.3.2 Dokumenter som kilde... 31 4.4 Refleksioner over det metodiske design... 32 4.5 Analysemodel... 33 4.5.1 Analysetilgang til interviews: Tematiseringer... 33 4.5.2 Analysetilgang til dokumentanalysen... 33 4.5.3 Samlet analysemodel i forhold til de to analyseniveauer... 34 5. Videnskabsteoretisk udgangspunkt... 35 2

6. Teoretiske perspektiver i spil... 37 6.1 Wicked problems... 37 6.2 Pierre Bourdieus begreber... 39 6.2.1 Felt... 40 6.2.2 Habitus... 41 6.2.3 Den symbolske vold... 42 6.2.4 Kapitaler... 43 6.2.5 Fængselskapital... 44 6.3 Begrebet empowerment... 44 6.3.1 Empowerment som styringsstrategi: Foucault og subjektivering... 46 7. Analysens første niveau... 49 7.1 Kompetencebureauet og det særlige... 49 7.2 Kompetencebureauet og ressourcetænkning... 55 7.3 Kompetencebureauets som socialøkonomisk virksomhed... 59 8. Analysens andet niveau... 64 8.1 Præsentation af Anbefalingsrapporten... 64 8.2 Dokumentanalyse af Anbefalingsrapporten... 64 8.3 Hvordan fremskrives socialøkonomisk virksomhed?... 65 8.4 Hvilke udfordringer står socialøkonomiske virksomheder over for?... 68 9. Diskussionen... 69 9.1 Vilkår og udvikling... 69 9.2 Et gennemgående træk... 73 10. Konklusion... 75 11. Perspektivering... 76 Litteraturliste... 79 Bilagliste... 83 3

Abstract This master thesis examines the field of social enterprise working in Denmark, more specific the field of re-socialization from prison. We raise the question: How does Kompetencebureauet (Bureau of Capability) work with a wicked social problem in the context of re-socialization and how can we understand Kompetencebureauet as a social enterprise? The question is examined through the method of qualitative interviews and policy reading. The methodology-design is characterized by the use of three qualitative interviews with different stakeholders in the field of social enterprise, and integrating an analysis of an official and significant document, produced by the Committee of social enterprises, a Committee appointed by the Danish Government, which contributes in framing social enterprises in Denmark, by defining and introducing legislation. The master thesis accounts for state-of-the-art in the social enterprise field likewise it describes the dynamics of life in prison including the challenges concerning life of imprisonment, inside prison and after release from prison where a successful integration back into society is at stake. Kompetencebureauet seeks to solve the problem of relapse, a problem which in this master thesis is defined as a wicked problem, by offering a re-socialization process which holds a mental training program as well as job openings, facilitated by people who themselves has been prisonized. The analysis is set out examine if the Kompetencebureauet works in a unique way with wicked problem and if it can be defined as a social enterprise in the framework of the definition of social enterprises made by the Committee. 4

1. Indledning Socialøkonomiske virksomheder er i vækst i Danmark. Efter at have været udbredt internationalt i mange år, ser mange civilsamfundsaktører såsom selvejede institutioner, foreninger, interesseorganisationer med flere muligheder i, at omstille sig til socialøkonomiske virksomheder. Dette blandt andet på grund af, at socialøkonomisk virksomhed er kommet på den politiske dagsorden. I februar 2013 nedsatte Erhvervs- og Vækstministeriet et hurtigt arbejdende udvalg 1, der skulle undersøge barrierer og muligheder for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder, og komme med anbefalinger til, hvordan regeringen kan fremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Desuden skulle udvalget udarbejde et udkast til et lovforslag om en ny selskabsform for socialøkonomiske virksomheder. Kort sagt, skulle udvalget være med til at definere og præcisere rammen for, hvad socialøkonomisk virksomhed kan betyde i en dansk kontekst. Sociale virksomheder er initiativer, som kombinerer økonomiske målsætninger om produktion og indtjening med sociale målsætninger om at tjene borgere, brugere og lokalsamfund (Hulgård, 2007:124). Socialøkonomiske virksomheder arbejder dog oftest med at skabe social vækst før økonomisk vækst og er et produkt af civilsamfundet. På trods af dette, er de tæt forbundet med og stærkt afhængige af staten, idet flere primært finansieres ved bevillinger og salg af sociale ydelser til den offentlige sektor. Med et politisk ønske om at fremme antallet af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, ligger et ønske om, at de skal levere velfærdsydelser og dermed ser vi en forandring i den danske velfærdsmodel, hvor staten har ansvaret for leverancen af velfærdydelser til borgerne. 1.1 Problemfelt Vi finder det interessant, at socialøkonomiske virksomheder i Danmark omtales, som en del af løsningen på nutidige og kommende velfærdsudfordringer. Hvorfor gør vi det? Er det fordi socialøkonomiske virksomheder har en anden tilgang til komplekse sociale problemstillinger, der betyder, at de kan levere bedre og mere økonomisk og socialt bæredygtige løsninger? Hvordan definerer man socialøkonomisk virksomhed og hvilke typer af sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige udfordringer arbejder de med? I denne sammenhæng interesserer vi os for, hvordan de socialøkonomiske virksomheder arbejder med at løse komplekse sociale problemer. Hvad er det for problemstillinger de skal løse, og hvordan løser de dem? 1 Udvalget for socialøkonomisk virksomhed. Pressemeddelelse om etablering. http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/07-02-13-nyt-udvalg-skal-saette-gang-i-de-socialoekonomi 5

Hvordan oplever brugeren, den ansatte og andre interessenter en socialøkonomisk virksomhed? Vi interesserer os for, hvad der egentligt sker i en socialøkonomisk virksomhed: Hvordan ser de på det problem de arbejder med og hvordan ser de ressourcerne i problemer? Hvordan arbejder de med opfattelsen af problemer og deres positive udvikling? Hvilke udfordringer kan der være for en socialøkonomisk virksomhed og hvad er det nye? Hvilke interesser er der på spil i udviklingen af det socialøkonomiske felt i Danmark? Hvad er visionen både for den enkelte socialøkonomiske virksomhed og samfundet? Dette problemfelt fører os til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering På hvilken måde arbejder Kompetencebureauet med et komplekst socialt problem som resocialisering? - Og kan vi forstå Kompetencebureauet som en socialøkonomisk virksomhed? 1.3 Opgavens opbygning og afgrænsning Denne masterafhandlings opbygning fungerer ved, at vi først vil præsentere vores empiriske felt, som blandt andet indeholder en præsentation af den organisation, som vi indsamler empiri hos. Ligeledes vil vi præsentere det socialøkonomiske felt, da det er denne kontekst vi arbejder i gennem hele afhandlingen. Dernæst vil vi beskrive State of the Art, som omhandler fængsels- og resocialiserings området i Danmark. Efterfølgende kommer vores metodiske tilgang samt analysemodel. Efter en kort beskrivelse af det videnskabsteoretiske udgangspunkt, redegør vi i teoriafsnittet for de relevante teoretiske perspektiver, som vi gør brug af. Dette bringer os frem til analysen. Vores analyseafsnit indeholder to niveauer, og vil vi trække essenserne med ned i diskussionen og derefter konkludere på vores problemformulering. Sidst vil vi perspektivere i forhold til afhandlingens konklusion. Da vi i denne masterafhandling arbejder inden for området omkring resocialisering, straf og det at være fængslet, bringer det i nogle sammenhænge principielle spørgsmål omkring retfærdighed i forhold til straf og strafudmåling op. Disse spørgsmål vil vi ikke tage stilling til i nærværende opgave, da de er af en anden karakter end det fokus, vi har i denne masterafhandling. Ligeledes vil vi heller ikke gå ind i juridiske og etiske diskussioner i forhold til borgerens retsfølelse, og hvad straf 6

kan eller skal bestå af. Kompetencebureauet, som vi arbejder med i denne sammenhæng skal som udgangspunkt beskæftige sig med mennesker, som har afsonet deres straf og er løsladt, og derfor vil vi netop ikke beskæftige os med spørgsmål af denne type, da de ligger uden for denne masterafhandlings fokus. 7

2. Præsentation af det empiriske felt Vi vil i det følgende afsnit, gennem beskrivelse af genstandsfeltet og begreber, præsentere området som vores masterafhandling tager udgangspunkt i. 2.1 Det Lærende Fængsel I 2010 blev foreningen Det Lærende Fængsel 2 stiftet og er registreret som en NGO 3. Det Lærende Fængsel beskrives som et kulturelt samfundsprojekt, hvor en fundamental hjørnesten er at re-tænke menneskelige ressourcer og kompetencer både på individ- og samfundsniveau. Det Lærende Fængsels målgruppe er indsatte og eksindsatte 4, som de arbejder for, gennem understøttelse af resocialiseringsprocessen og et liv uden kriminalitet. 2.2 Kompetencebureauet Kompetencebureauet er tiltænkt at blive den første af flere socialøkonomiske virksomheder placeret under Det Lærende Fængsel, ifølge deres website. Kompetencebureauet tilbyder eksindsattes hjemkommuner en programydelse, en læringsproces med tilknyttet mentor, af seks måneders varighed. De første tre måneder består af mentaltræning, både enkeltvis, i teamsparring i form af fælles workshops, hvor en metode kaldet Den kognitive diamant anvendes. Programmet Prison S.M.A.R.T. benyttes også indledningsvis i denne fase. Prison SM.A.R.T. 5 er en internationalt anvendt stress håndterings og rehabiliterings metode, hvor man gennem åndedrætsøvelser ændrer sin sindstilstand, slapper af og ved hjælp af egen kraft styrer nervesystemet, så man ikke reagerer uhensigtsmæssigt. Der arbejdes med at opnå kontrol over reaktionsmønstre, ved at komme i kontakt med indre intakte ressourcer, så man kan rumme og bearbejde de tilstande, der er blevet lukket af for eller der bevirker uhensigtsmæssige reaktioner. S.M.A.R.T.-metoden bruges også i forbindelse med rehabilitering af krigsveteraner og tidligere stofmisbrugere. Programmet arbejder videnskabeligt ud fra, at en høj stresspåvirkning, som opleves af indsatte i fængsler og soldater udsendt til krigsførelse, bevirker et højt kortisonniveau i blodet. Dette reduceres af åndedrætsøvelser, og ligeledes stimuleres et center i hjernen, der understøtter koncentration og fokus. Desuden beskrives den opnåede selvkontrol som en yderligere succesoplevelse for brugere af metoden: Der foregår en selv-empowerment, der fremmer selvtilliden, ved at brugeren gentagne gange oplever og får erfaring med, at vedkommende ved egen formåen og 2 Det Lærende Fængsels website: http://detlærendefængsel.org/ 3 NGO står for None Governmental Organization 4 Betegnelserne indsatte og eksindsatte bliver brugt på Det Lærende Fængsels website, og derfra bruger vi begreber i denne præsentation 5 S.M.A.R.T. står for Stress Management and Rehabilitation Training. http://www.prisonsmart.eu/index.php 8

kraft kan ændre på en sindstilstand. Metoden kan også anvendes forebyggende. Kompetencebureauet benytter også kognitiv terapi i den første fase. Den kognitive model er en psykologisk model, der danner grundlag for kognitiv terapi, hvor man arbejder med at ændre tanker, følelser og adfærd med henblik på at øge trivsel, løse problemer og fungere bedst muligt i dagligdagen. Den kognitive diamant er en model, der bruges til at undersøge sammenhænge mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Modellen er velegnet til at holde fokus på forandringer her og nu.6 De sidste tre måneder af læringsprocessen består af kompetenceudvikling i form af virksomhedspraktik, der er etableret som Corporate Social Responisbility, (CSR) partnerskaber, mellem Kompetencebureauet og flere danske virksomheder. Desuden arbejdes der på udvikling af et samarbejde med Copenhagen Business School, der skal give brugerne af Kompetencebureauet muligheden for at arbejde som sociale iværksættere selv. Kompetencebureauet er altså tænkt som en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med resocialisering af eksindsatte efter afsoning af straf. Figur 1: Resocialiseringsforløbet, fra Det Lærende Fængsels website7 6 Den kognitive model er en anerkendt model, der anvendes i mange former for terapi. Her fundet på Kognitiv Centers website. http://kognitiv-center.dk/kognitiv-terapi/ 7 http://detlærendefængsel.org/kompetancebureauet/ 9

Kompetencebureauet arbejder på at metodeudvikle resocialiseringsprocesser, samt dokumentere det sociale og samfundsøkonomiske incitament til at øge indsatsen på ovennævnte områder, for derigennem at udvikle og få sat indsattes og eksindsattes menneskelige ressourcer og kompetencer i spil. De vil dermed vise, at det er muligt at vende det, som betragtes som problemstillinger til værdi og ressourcer for det enkelte individ og samfundet. Det Lærende Fængsel forventer, at Kompetencebureauet er klar til at modtage deres første brugere i december 2013. Kompetencebureauet og brugerne kommer i kontakt med hinanden gennem de netværk Det Lærende Fængsel har etableret indenfor fængslet. Dette gennem fængselsfunktionærforbundet, indsatte og tidligere indsatte. Målgruppen er ressourcestærke indsatte og eksindsatte, og i udvælgelsesprocessen lægges der vægt på, at brugerne kan tilslutte sig organisationens visioner. Ud over at visionerne skal give mening og værdi, henvender foreningen sig også med følgende forventninger til brugerne: For at deltage i Kompetencebureauets læringsforløb er efterfølgende vores forventninger til dig: Du er særlige motiveret, hvilket betyder at du går ind i forløbet 120 % og ikke giver op selv om det til tider kan blive overvældende Du er færdig med den kriminelle verden og ønsker at vende tilbage til et liv hvor du kan skabe værdi for dig selv og andre Du er ressourcestærk (ressourcestærk kan være flere ting, eksempelvis at du har hjulpet dine medindsatte undervejs i afsoningsforløbet, eller du har været så heldig at det er lykkes dig at få noget uddannelse, eller simpelthen at du har mental ressource styrke til at gennemføre osv.) Du har afsonet en mellem til lang dom (fra 5 år og op) Kilde: Det Lærende Fængsels website 8 På det organisatoriske niveau består Det Lærende Fængsels sekretariat af en CEO, daglig leder, en teamleder, en frivillig kultur- og eventudvikler yderligere enkelte medarbejdere og praktikanter i kortere og længere forløb, værende både tidligere indsatte i jobtilskudsordninger og studerende. Desuden er der tilknyttet et mentorteam, der både arbejder frivilligt, men også forventes at blive aflønnet i Kompetencebureauets fase et. Foreningen har en bestyrelse samt et Advisory Board med repræsentanter fra; det private erhvervsliv, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutionerne, fængselsforbundet og regional- og kommunalpolitikkere. 8 Det Lærende Fængsels forventninger til deres brugere: http://detlærendefængsel.org/for-eks-indsatte-og-indsatte/ 10

2.3 Partnerskaber i Det Lærende Fængsel Som det fremgår arbejder Det Lærende Fængsel hybridt med flere tværsektorielle partnerskaber. Dette samarbejde afspejles ikke blot i deres organisatoriske struktur og lobbyarbejde, men også i udviklingen og eksekveringen af Kompetencebureauets to faser. I første fase er samarbejdet med kommunerne af stor betydning, idet Kompetencebureaet som forretning bygger på salg af resocialiseringsforløb til Kommunerne og de borgere som løslades fra fængsel. Ud over at kommunerne skal finde det attraktivt at købe denne ydelse af Kompetencebureauet, er dets brugere også afhængige af kommunernes mulighed for at indgå individuelle aftaler, blandt andet omkring kontanthjælp og de krav, der er forbundet med denne udbetaling. Ved løsladelse fra fængsel og genindtræden i det ordinære samfund, er der mange formaliteter, der skal struktureres for at få en dagligdag til at fungere, og for at optimere denne proces for borgeren er Kriminalforsorgen i færd med at indgå aftaler med landets kommuner om Den gode Løsladelse. Dette nyere initiativ fra Kriminalforsorgen er et eksempel på partnerskab mellem kommunerne og Kriminalforsorgen, som vi senere kommer tilbage til. Kompetencebureauet vil også gerne samarbejde med kommunerne, og Ballerup Kommune er en kommunal samarbejdspartner, som er med i udviklingen af Kompetencebureauets resocialiseringsforløb. 9 I anden fase er samarbejdet med interesseorganisationer samt aktører fra det private erhvervsliv afgørende partnerskaber, idet de skal bidrage med praktik- og arbejdspladser samt finansielle sponsorater. Eksempelvis har Kompetencebureauet etableret det, de kalder for Erhvervsklubben fortællere lederen i vores interview (interview lederen side 20), hvis medlemmer er virksomhedsledere. Deres opgave er at sikre gensidigt forpligtigende aftaler, der giver brugerne af Kompetencebureauet adgang til praktik- og arbejdspladser. At det er muligt at tilbyde eksempelvis en praktik- eller arbejdsplads, har ikke blot betydning for selve resocialiseringsprocessen, men er også af afgørende betydning for det samlede produkt Kompetencebureauet sælger og derved en del af grundlaget, der skal etableres en bæredygtig forretning på. Disse partnerskaber indgås, som nævnt tidligere, blandt andet som CSR partnerskaber mellem Kompetencebureauet og de private virksomheder, som udtrykt på deres website: At investere i vores arbejde, betyder at være samfundsansvarlig og i samarbejde med os, at finde innovative måder der kan forbedre menneskers liv på, samtidig med at initiativerne er samfundsøkonomiske bæredygtige. Nye tendenser er på vej. De handler om samarbejder mellem 9 http://detlærendefængsel.org/csr-samarbejde/ 11

nationale, internationale virksomheder med stærke CSR profiler, NGO`er og Socialøkonomiske virksomheder. Samarbejdet kan eksempelvis handle om: At skabe Socialøkonomiske virksomheder og strategisk frivilligt arbejde, hvor virksomheder tilbyder deres medarbejders kompetencer og finansielle investeringer. Fra Kompetencebureauets website 10 Udover ovennævnte partnerskaber, er et samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) under udvikling. Formålet her er, at brugere af Kompetencebureauet i samarbejde med studerende kan arbejde med idéer og entreprenørskab, og derigennem etablere sig som iværksættere. Herved kan vi forstå, at Partnerskaberne både bringer økonomi og faglige kompetencer ind i organisationen, og kan have afgørende betydning for udvikling og driften af organisationens arbejde. 2.4 Corporate Social Responsibility i danske virksomheder Eftersom CSR partnerskaber italesættes som værende af afgørende betydning, er det nærliggende at kigge lidt nærmere på, hvad Corporate Responsibility egentligt indebærer, og ligeledes hvilke interesser der er på spil i partnerskaber. CSR omhandler private virksomheders sociale ansvar i samfundet, herunder blandt andet deres påvirkning på miljøet samt ledelseetik. Det er til stadighed en udpræget opfattelse, at CSR har filantropisk karakter og omhandler virksomheders sponsorater og indgåede aftaler med civilsamfundsaktører som led i branding og markedsføring. I et interview i tidsskriftet Ledelse i Dag 11 kritiserer en af Danmarks førende eksperter på området Andreas Rasche, professor ved CBS, mange ledere for at bruge velgørenhedsprojekter, uddeling af donationer og tildeling af sponsorater som et quick-fix til et godt omdømme. De forstår og formår stadig ikke at arbejde strategisk med CSR (Jævnfør artiklen af Schultz Jørgensen, Ledelse i Dag, september 2013). 12 Denne indgangsvinkel til CSR er dominerende både i Danmark og internationalt, men teknisk set er Erhvervsstyrelsen anbefalinger til danske virksomheders arbejde med samfundsansvarlighed knyttet til UN Global Compact principper 13. Disse principper skal indarbejdes i virksomhedens kerneforretning og omhandler menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Danske virksomheder er juridisk forpligtede til at overholde Global Compacts principper i forhold til deres virksomhed i Danmark. Udfordringerne er imidlertid langt større, når danske virksomheder opererer i udlandet, hvor sociale og miljømæssige forhold ofte ikke lever op til det danske niveau. 10 Kompetencebureauet om CSR partnerskaber: http://detlærendefængsel.org/csr-samarbejde/ 11 Ledelse i Dag er et net-magasin, som skriver om seneste tendenser i ledelse. 12 http://www.lederne.dk/ledelseidag/artikler/seogeftermndogaar/2013/nr.+8+september/csrerikkenogetquickfix.html 13 UN har 10 principper i forhold til virksomheders ansvarlige drift: Http://unglobalcompact.org/AboutTheGC/TheTenPrinciples/index.html 12

I 2008 fik Erhvervsstyrelsen tilføjet til regnskabslovens 99a 14, at de cirka 1.100 største virksomheder i Danmark skulle begynde at rapportere om deres CSR engagement i deres årsrapporter. Der skulle rapporteres ud fra følgende tre dimensioner 15 : Hvad siger virksomhedens politikker, hvad gør virksomheden for at realisere intentionerne og hvilke resultater opnår de? Fra regnskabsåret 2013 er det nu blevet indskærpet fra at være en anbefaling til et reelt lovkrav, og CSR årsrapporten skal være offentlig tilgængelig, og ligeledes være verificeret af en statsautoriseret revisor. Det kan udløse bødestraf, hvis virksomhederne ikke efterlever rapportering og transparens. Professor ved University of Cambridge Wayne Visser beskriver i sin artikel 16, hvordan CSR historisk set har bevæget sig gennem forskellige stadier fra filantropiske handlinger, hvor penge tjenes ét sted og afleveres ét andet, til et redskab til marketing og branding af virksomhedens profil, og endeligt moderne CSR, der knytter sig til et spørgsmål om management. Men han hævder, at det sidstnævnte management CSR svækkes af at være både inkrementel, perifer og uøkonomisk. Han argumenterer for, at en anden slags CSR er nødvendig, hvis vi skal vende den nuværende negative udvikling af verdens mest presserende sociale, miljømæssige og etiske tendenser og problemstillinger. Partnerskaberne er ikke hovedfokus for denne masterafhandling, men bliver relevant i sammenhæng med Kompetencebureauets udvikling og finansiering. 2.5 Kriterier for socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed betegnes internationalt social enterprise, der historisk set er knyttet til civilsamfundssektoren og socialøkonomi. Ifølge den europæiske tradition, der har udviklet sig siden starten af 1990 erne, med inspiration fra de sociale kooperativer i Italien, inkluderer dette selvejende institutioner, foreninger, kooperativer, fonde med flere. Altså not-for-profit private organisationer og civilsamfundsaktører (Defourny & Nyssens, 2012:3). Siden midt 90 erne har socialøkonomiske virksomheder i Europa været bredt beskæftiget med mange sociale formål, men mest dominerende har været Work Integration Social Enterprise (WISE), der handler om at skabe beskæftigelse og et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor uuddannede og arbejdsløse mennesker, med risiko for permanent eksklusion fra arbejdsmarkedet, inkluderes i arbejde og samfund gennem aktiviteter på andre og mere individuelt tilpassede vilkår. Socialøkonomiske virksomheder har her været et supplement til det ordinære arbejdsmarked, der er blevet mere ekskluderende overfor den del af arbejdsstyrken, der ikke kan arbejde under det, vi vil 14 Lovkrav om redegørelse for samfundsansvar i virksomheders årsrapport, jf. lov nr. 1403 af 27. december 2008 15 Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration. Udgivet 2009 af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens: http://www.eogs.dk/graphics/publikationer/csr/redeg%f8relse_for_samfundsansvar.pdf 16 Artiklen: The Age of Responsibility: CSR 2.0 and the New DNA of Business, Journal of Business Systems, Governance and Ethics, 2010 vol. 5 no.3 13

betegne som normale arbejdsvilkår. Dominansen af disse aktiviteter har ført til, at socialøkonomiske virksomheder systematisk er blevet associeret med jobskabende initiativer (Defourny & Nyssens, 2012:7). Den første teoretiske og empiriske undersøgelse og analyse af socialøkonomiske virksomheder i Europa, blev foretaget af EMES 17 i 2001, og førte til et sæt idealtype-inspirerede indikatorer for, hvad denne type virksomhed kan være. Der er 9 indikatorer, der er delt ind i økonomiske, entreprenante og sociale samt organisations- og styrings kriterier: Økonomiske og entreprenante kriterier: Kontinuerlig aktivitet producerende og/eller sælgende varer eller tjenesteydelser Indebærer en økonomisk risiko Lønnet arbejde (ikke kun frivillig arbejdskraft) Sociale kriterier: Mål til gavn for samfundet Initiativ taget af en gruppe borgere eller civilsamfunds aktør Begrænset overskudsdeling Organisations og styrings kriterier: Høj grad af uafhængighed (fra stat) Beslutningsprocessen ikke baseret på økonomisk ejerskab Demokratisk involvering af interessenter (Defourney & Nyssens, 2012:8) 18 Vi vil blandt andet lægge os op af disse indikatorer i vores forståelse og i undersøgelsen af Kompetencebureauet som socialøkonomisk virksomhed, eftersom disse indikatorer kan benyttes til, at identificere nye socialøkonomiske virksomheder. Ligeledes bruges disse indikatorer til at betegne ældre organisationer, der er blevet internt re-designet af nye dynamikker (Defourny & Nyssens, 2012:8). 17 Emergence of Social Enterprises in Europe (European Research Network on Social Enterprise) http://www.emes.net 18 EMES idealtypiske indikatorer er beskrevet i arbejdsdokumentet: http://www.emes.net/what-wedo/publications/working-papers/the-emes-approach-of-social-enterprise-in-a-comparative-perspective/ 14

I samme kontekst kom EU-kommissionen i 2011 med følgende definition som kobler socialøkonomisk virksomhed med aktiviteter af entreprenant og innovativ karakter: A social enterprise is an operator in the social economy whose main objective is to have a social impact rather than a profit for their owners or stakeholders. It operates by providing goods and services for the market in an entrepreneurial and innovative fashion and uses its profit primarily to achieve social objectives. It is managed in an open and responsible manner and, in particular, involves employees, consumers and stakeholders affected by its commercial activities. (European Commission 2011:2, hos Defourney & Nyssens, 2012:20). Når vi ser nærmere på, hvad socialøkonomisk virksomhed er i en dansk kontekst, skal det nævnes, at Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i september 2013 udkom med deres kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. 19 I undersøgelsen er der ikke en klar definition af, hvad en socialøkonomisk virksomhed er, men der tages udgangspunkt i de socialøkonomiske virksomheder, der har et beskæftigelsesformål med ansættelse af udsatte grupper (WISE). SFI har i rapporten fundet frem til, at der er 129 socialøkonomiske virksomheder i Danmark, der hører ind under kriterierne for WISE. 115 af disse socialøkonomiske virksomheder har et CVR - nummer. I gennemsnit har de undersøgte virksomheder cirka 19 ansatte og heraf er cirka 5 personer ansat på særlige vilkår. Nogle af de socialøkonomiske virksomheder oplever en lejlighedsvis problemstilling ved opnå finansiering, og cirka halvdelen af de socialøkonomiske virksomheder påpeger rimelighedskravet 20 i beskæftigelseslovgivningen som en barriere. Vi vil senere forholde os til Kompetencebureauet som socialøkonomisk virksomhed i forhold til den ovennævnte EMES idealtypiske definitionsramme. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, nedsat under Erhvervs- og Vækstministeriet i februar 2013, kom i september med deres Anbefalingsrapport 21, hvori de kommer med forslag til en definition af og lovgivning for socialøkonomisk virksomhed i Danmark. Anbefalingsrapporten er en del af vores empiriske materiale, som vi vender tilbage til i analysen. 19 Rapporten kortlægger socialøkonomisk virksomhed i Danmark og findes på SFI website: http://www.sfi.dk/resultater- 4726.aspx?Action=1&NewsId=4063&PID=9422 20 Rimelighedskravet findes i beskæftigelseslovgivningen og omhandler, begrænsningen i antallet af ansatte i tilskudsordninger i forhold til ansatte i ordinær ansættelse. Her fundet hos Moderniseringsstyrelsen. http://pav.perst.dk/publikation/job%20pa%20saerlige%20vilkar%20socialt%20kapitel%20besk.aspx?showcontent=1 21 Anbefalingsrapporten er udgivet af staten og kan læses på Social, Børne- og Integrationsministeriets website: http://www.sm.dk/nyheder/sider/vis%20nyhed.aspx?newsitem=1016 15

2.6 Socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed De ovennævnte definitioner indeholder referencer til entreprenørskab og vægter den entreprenante og derved iværksættende tilgang. Hulgård understreger: Sociale entreprenører sætter sociale forandringer i gang, som regel med inddragelse af en eller flere aktører fra den tredje sektor. (Hulgård, 2007:22). Hulgård forsætter om de social entreprenørers rolle: de igangsætter og styrer sociale innovationer. (Hulgård, 2007:22). Vi vil i det følgende kort redegøre for, hvordan socialøkonomisk virksomhed og socialt entreprenørskab både kan knyttes sammen, men også omhandler forskellige elementer af samme felt. Muhammed Yunus, Stifter af Grameen Bank 22 og modtager af Nobels fredspris 2006, siger således: Alle de mennesker, der udformer og leder sociale virksomheder, er sociale entreprenører. Men ikke alle sociale entreprenører udøver social virksomhed. (Her citeret fra Lundgaard Andersen et al., 2012:9). Både socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder har det formål at skabe social værdi ved at sætte sociale forandringer i gang, men der er mange eksempler på socialt entreprenørskab, der ikke har til hensigt at danne virksomhed, der sælger varer eller tjenesteydelser. Socialt entreprenørskab er således betegnelsen for aktiviteter med mangfoldige resultater. Der er mange eksempler på udenlandske og danske lokalforankrede aktiviteter, med både frivillige og lønnede ansatte, der arbejder med udsatte børn og unge eller borgere på kanten af samfundet, der ikke er forretningsdrivende. Eksempelvis er der flere sommerskoler for børn og unge 23, der har til formål at styrke matematik- og danskfærdigheder, eller for eksempel projekter, hvor der etableres køkkenhaver i byerne 24. Socialt entreprenørskab drejer sig derved ikke udelukkende om at skabe en virksomhed, men om at tænke nyt og innovativt i forhold til hvordan social værdi kan skabes, således også beskrevet: It is about finding new and better ways to create social value. (Dees, Emerson og Economy 2002, citeret fra Hulgård & Snabe, 2012:20). Socialt entreprenørskab er således et broget, men også et dynamisk felt, der er svært at rammesætte med en enkel definition. Det at socialt entreprenørskab er mangfoldigt, ser flere sociale entreprenører som en styrke for den kreativitet og autonomi, der præger feltet. En fast definitionsramme af socialøkonomisk virksomhed, og derigennem måske socialt entreprenørskab, kan muligvis virke 22 Grameen Bank er en udviklingsbank funderet på at udstede mikrolån til fattige, specielt til kvinder, uden særlig store krav til sikkerhed. Banken er startet i Bangladesh i 1979 af Muhammad Yunus og har senere udviklet sig inden for et netværk, som i dag er etableret i mere end 43 lande. Banken administrerer efterhånden en lang række udviklingsrelaterede aktiviteter, herunder produktionsvirksomheder i alle størrelser, men fortrinsvis små virksomheder, telekommunikation og energi produktion. 23 Egmontfonden støtter mange af disse typer initiativer, eksempelvis Lyst til Læring. www.egemontfonden.dk 24 Eksempelvis et lokalt forankret initiativ kaldet Byhaven2200, der skal skabe et grønnere og sundere miljø for kvarterets beboere. vwww.byhaven2200.dk 16

begrænsende for den innovation og bottom-up tilgang, der præger feltet. Begrebet om socialt entreprenørskab anvendes på individer og organisationer, som har det til fælles, at de arbejder med opbygning af social kapital og sociale værdier. (Hulgård, 2007:157). Socialt entreprenørskab er ikke blot præget af stor diversitet men ses også ofte i krydsfeltet mellem sektorer og organisationer, og en mere omfattende definition af Paul C. Light (2008) lyder: An effort by an individual, group, network, organization, or alliance of organizations that seeks sustainable, large-scale change through pattern-breaking ideas in what governments, nonprofits, and businesses do to address significant social problems. (Hulgård & Snabe, 2012:20). Den tværsektorielle konstellation af mange aktører, der er med-faciliterende af socialt entreprenørskab illustreres ofte i følgende figurform: Figur 2: Socialt entreprenørskab i krydsfelt af sektorer Koblingen mellem socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed ses hos Defourney og Nyssens i sammehæng med, at socialt entreprenørskab traditionelt forbindes til socialøkonomien. Vi kan således opsummere, at alle socialøkonomiske virksomheder kan være sociale entreprenørskaber, men ikke alle sociale entreprenører driver socialøkonomisk virksomhed. Socialt entreprenørskab bringer noget nyt og anderledes til markedet, og der arbejdes med sociale problemstillinger, der involverer mange interessenter på tværs af sektorer. Social kapital, i form af gensidig tillid og netværk, er et redskab for det sociale entreprenørskab til at skabe værdi (Hulgård & Spear, 2006:104). Mange eksperter ser socialt iværksætteri, og socialt entreprenørskab som et væsentligt bidrag til at løse den Gordiske velfærdsknude, hvor færre skal gøre mere, bare bedre og billigere (Johansen et 17

al., 2012:61). På den måde bringes de sociale entreprenører i spil, i forhold til at løse samfundets fremtidige problemer og velfærdsopgaver. 18

3. State of the Art I det følgende afsnit vil vi beskrive vilkår for afsoning og resocialisering, og de relevante aktører inden for dette felt, idet denne beskrivelse tjener som en forståelsesramme for den kontekst som Kompetencebureauet agerer i. 3.1 Kriminalforsorgen Da det er Kriminalforsorgen, der administrerer fængslerne i Danmark har vi indhentet tal om indsatte med mere i deres statistikbank, som blandt andet findes på Kriminalforsorgens website 25. Kriminalforsorgen udgiver hvert år flere forskellige dokumenter 26 med statistik, og eftersom statistikker kan udregnes på flere forskellige måder og gennem forskellige systemer, er der ifølge Kriminalforsorgen, på grund af system revidering i starten af 2012, opstået et statistikbrud i statistikberetningen 2012. Det betyder, at der kan være diskrepans i tallene. Direktoratet for Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ressortområde, og ifølge Kriminalforsorgen er deres opgave at sikre, at domstolenes domme bliver ført ud i livet på den bedst mulige måde, både med hensyn til samfundets sikkerhed og med hensyn til den dømtes rettigheder og senere muligheder. (Kriminalforsorgens website). Vicedirektør i Kriminalforsorgen, Annette Esdorf, siger i en artikel om fodlænkeordningen, at det er en stor fordel, når man kan undgå at sætte folk i fængsel: For os er det en fordel, for vores hovedopgaver er at resocialisere de indsatte. Vi skal undgå, at de kommer tilbage, og det er lettere, når de ikke bliver sat i fængsel. (Vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf, Faktum 13, 2013 side 20). 27 Dette viser, at Kriminalforsorgen har en dobbeltrolle i den opgave, de er sat til at løse og det kan være dilemmafyldt både at skulle varetage straf og resocialisering, da disse grundlæggende virker modsatrettede. Kriminalforsorgen har således modtaget kritik for manglende og utilstrækkelig indsats i forbindelse med løsladelse, hvilket har ført til et nyere initiativ kaldet Den Gode Løsladelse 28, der er et samarbejde med landets kommuner om handleplaner, der skal sikre, at den dømte får de bedst mulige betingelser efter endt afsoning og/eller tilsyn. 29 25 http://www.kriminalforsorgen.dk 26 Kriminalforsorgen producerer blandt andet følgende dokumenter: Kriminalforsorgens årsrapporter, Årlige statistikberetninger, Kriminalforsorgen Kort & Godt folder og Magasinet Faktum. 27 Faktum er Kriminalforsorgens årsberetning i Magasinform (Faktum 13, 2013. Redaktør Lars Erik Siegumfeldt) 28 Køreplan for God Løsladelse 2010, hvori Kriminalforsorgen selv beskriver den kritik der har været af deres manglende gode resultater indenfor resocialisering. http://www.kriminalforsorgen.dk/værktøjskassen-2585.aspx 29 Dette sker blandt andet gennem handleplaner for den løsladte, for at sikre den bedst mulige overgang fra fængsel til frihed. http://www.kriminalforsorgen.dk/handleplaner-1345.aspx 19