Energi- og miljøredegørelse 2008 Region Syddanmark

Relaterede dokumenter
Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Energi- og miljøredegørelse 2008

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark

Energi- og miljøredegørelse 2011 Region Syddanmark

Energi og miljøredegørelse 2009 Region Syddanmark 3. Udkast

Energi- og miljøredegørelse 2009

Energi- og miljøredegørelse 2007 Region Syddanmark

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Handleplan for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Region Syddanmark. Energi- og miljøredegørelse regionsyddanmark.dk UDKAST

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

Fremme af varmepumper i Danmark

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Energi- og miljøredegørelse 2012

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Energi- og miljøredegørelse for

Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune

Energi- og miljøredegørelse for

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Tilskud til energioptimering

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Servicemål for skadebehandling i Region Syddanmark

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Grønt regnskab kort udgave.

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Klimakommune Allerød 2012

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

1-22 Bispeparken Bispeparken

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Energistrategi Evaluering 2013

Lavt forbrug. Højt forbrug

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Energiledelse og energibesparelser. Energiledelse, hvorfor og hvordan Eksempler, industri Eksempler, kontorbyggeri

Supplerende indikatorer

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Status for energimærkningsordning for bygninger

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Energi- og miljøredegørelse 2013 Region Syddanmark

Opfølgningg på Klimaplanen

Supplerende indikatorer

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Lavt forbrug. Højt forbrug

Servicemål for skadebehandling i Region Syddanmark og ventetider på skadebehandling

Supplerende indikatorer

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

1-22 Bispeparken Bispeparken

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 6 kw P solcelleanlæg 5423 kwh el kr kr år

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Transkript:

Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen E-mail: Bjarne.Knudsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/12599 Telefon: 76631691 Dato: 25. september 2009 Energi- og miljøredegørelse 2008 Region Syddanmark C:\Documents and Settings\yhe5ih\Local Settings\Temp\12\TRI5084\129904-09_v1_2009-09-25 - BK - Energi- og miljøredegørelse 2008.DOC

Forord Energi- og miljøredegørelse 2008 er den 2. energi- og miljøredegørelse, der er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri i Region Syddanmark. Energi- og miljøredegørelsen indgår i Region Syddanmarks energi- og miljøstyringssystem, der skal begrænse regionens belastning af miljøet med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Energi- og miljøstyringssystemet er beskrevet i Organisering af Region Syddanmarks interne energi- og miljøstyring. Regionsrådet følger indsatsen på miljøområdet ved behandling af en samlet energi- og miljøredegørelse, der udarbejdes hvert år. Region Syddanmark er en offentlig koncern, der indenfor sit geografiske område har ansvar for det offentlige sundhedssystem indenfor somatik og psykiatri. Region Syddanmark har endvidere ansvaret for en række sociale og socialpsykiatriske tilbud samt aktiviteter indenfor regional udvikling. Regions Syddanmarks tilgang til energi- og miljøområdet bygger på nationale strategier, der skal opfylde nationale og internationale målsætninger på energi- og miljøområdet. Regionsrådet har fastlagt Region Syddanmarks egne målsætninger på energi- og miljøområdet med vedtagelse af byggeregler og strategi for bæredygtighed. Region Syddanmarks årlige energi- og miljøredegørelser beskriver overordnet de energi- og miljømæssige påvirkninger, der følger af regionens aktiviteter. Der redegøres for særlige indsatser og initiativer, der har til formål at begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af klimaet og det ydre miljø. Regionens første energi- og miljøredegørelse afspejlede umiddelbart en videreførelse af indsatsen i de 4 tidligere amter. I 2008 har Regionsrådets egen energi- og miljøpolitik samt handleplaner sat sine spor i driftsenhedernes indsats. Region Syddanmarks årlige energi- og miljøredegørelser har endnu ikke fundet sin endelige form, men vil fortsat udvikle sig i takt med nye initiativer. Læsere af redegørelsen er velkomne til at kommentere form og indhold, og til at bidrage med forslag til forbedringer. Side 2 af 60

INDHOLD Resume... 5 1. Energi- og miljøpolitik... 7 1.1 National energistrategi... 7 1.2 Aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren... 7 1.3 Låneadgang til energibesparende foranstaltninger... 7 1.4 Bæredygtighedsstrategi... 7 1.5 Bygherrepolitik... 8 1.6 Organisering af intern energi- og miljøstyring... 8 2. Udviklingen på indsatsområderne... 9 2.1 Miljøbevidst byggeri... 9 2.2 Energi- og miljøstyring... 9 Sygehuse... 9 Sygehus Lillebælt... 9 Sygehus Sønderjylland... 10 Odense Universitetshospital... 10 Institutioner... 10 Regionshuset... 10 2.3 Energieffektivisering... 10 2.4 Energibesparelser... 11 Institutioner... 11 2.5 Registrering af forbrug... 11 Sygehusene... 11 Institutioner... 11 Regionshuset... 11 2.6 EDB-centraler... 11 Virtualisering... 12 Omlægning af køleanlæg og indretning i serverrum... 12 3. Udfordringer...13 Organisation... 13 Ledelse... 13 Indkøb og investeringer... 13 4. Igangværende energispareaktiviteter...14 4.1 Somatiske sygehuse... 14 Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus... 14 Sydvestjysk sygehus... 14 Sygehus Lillebælt... 15 Sygehus Sønderjylland... 15 4.2 Psykiatri... 16 Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg... 16 4.3 Regionshuset... 16 5. Forbrug 2005 2008...17 5.1 Region Syddanmark... 17 Arealer... 17 Varmekilder... 18 El... 18 Side 3 af 60

Varme... 19 Vand... 20 5.2 Sygehuse... 20 Somatikområdet... 20 Psykiatri... 22 5.3 Institutioner... 23 5.4 Regionshuset... 23 5.5 Satellitter... 24 EDB-centraler... 24 6. Forbrug 2005-2008, somatiske sygehusenheder...25 6.1 Odense Universitetshospital Svendborg... 25 El... 25 Varme... 25 Vand... 26 6.2 Sydvestjysk Sygehus... 26 El... 26 Varme... 27 Vand... 27 6.3 Sygehus Lillebælt... 28 El... 28 Varme... 29 Vand... 29 6.4 Sygehus Sønderjylland... 30 El... 30 Varme... 30 Vand... 31 6.5 Benchmark.... 31 7. Fremtidige indsatsområder...33 7.1 Energimærker... 33 7.2 Miljøbevidste investeringer... 33 Byggeri... 33 CO 2 -neutrale hospitaler... 34 Indkøb... 34 7.3 Energi- og miljøledelse... 34 Sygehuse... 34 Institutioner... 34 7.4 Elektronisk registrering af forbrug... 34 7.5 It-området... 35 Driftscentrene... 35 Indkøb af pc er... 35 Bilag 1. Stamoplysninger...36 Bilag 2. Notat om miljøbevidst projektering og udførelse....37 Bilag 3. Bæredygtighedsstrategi...41 Bilag 4. Forbrugsdata 2005 2008. Forretningsområder...42 Bilag 5. Politisk energiaftale af 21. februar 2008...42 Bilag 6. Energispareaftale. Januar 2009...42 Bilag 7. Låneadgang til energibesparende foranstaltninger...42 Side 4 af 60

Resume Energi- og miljøredegørelse 2008 er opdelt i 7 afsnit og suppleret med 7 bilag. Afsnit 1. Energi- og miljøpolitik Afsnittet indeholder udvalgte overordnede politikker, der ligger til grund for miljøindsatsen i Region Syddanmark, herunder en aftale mellem partier i Folketinget om den fremtidige inergispareindsats, aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren om energieffektivisering i regionerne samt Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse om regionernes ret til at optage lån til gennemførelse af energibesparelser i eksisterende bygninger. Dokumenterne er optaget som bilag 5 7. Endvidere redegøres for Region Syddanmarks egne politikker, Bæredygtighedsstrategi og Bygherrepolitik samt bestemmelserne om organiseringen af regionens interne energi- og miljøstyring. Afsnit 2. Udviklingen på indsatsområderne I afsnittet redegøres for udviklingen indenfor regionens energi- og miljøstyring, herunder miljøbevidst byggeri, udarbejdelse af energi- og miljøredegørelser, energieffektivisering og energibesparelser, registrering af forbrug samt den særlige indsats indenfor IT-området. Afsnit 3. Udfordringer I dette afsnit identificeres særlige udfordringer, der følger af Regionsrådets energipolitiske målsætninger indenfor organisation og ledelse samt indkøb og investeringer. Afsnit 4. Igangværende energispareaktiviteter Afsnittet indeholder en kortfattet gennemgang af igangværende energispareaktiviteter i de 4 somatiske sygehusenheder, i Psykiatrien og i Regionshuset. Afsnit 5. Forbrug 2005-2008 I dette afsnit redegøres for forbruget af el, vand og varme indenfor Region Syddanmarks forretningsområder. Endvidere redegøres overordnet for udviklingen i forbruget i perioden 2005 2008 og med særlig fokus på perioden 2007 08. Fordelingen af forbruget på forretningsområder er vist i nedenstående tabel El Varme Vand Somatik 90 % 85,2 % 88,1 % Psykiatri 2 % 5,5 % 4,0 % Institutioner 4 % 8,9 % 7,4 % Regionshuset incl. satellitter 4 % 0,4% 0,5 % Heraf Datacentraler 3 % Ikke opgjort Ikke opgjort Den overvejende del af forbruget finder sted indenfor Sundhedsområdet, der i 2008 tegnede sig for 90 % af elforbruget, 85,2 % af varmeforbruget og 88,1 % af forbruget af vand. De sociale og socialpsykiatriske institutionerne tegnede sig for 4 % af regionens elforbrug, 8,9 % af varmeforbruget og 7,4 % af forbruget af vand, mens psykiatriområdet tegnede sig for 2 % af elforbruget, 5,5 % af varmeforbruget og 4 % af vandforbruget. Side 5 af 60

Det resterende forbrug findes i Regionshuset inklusiv satellitterne, hvor datacentralerne tegner sig for 75 % af elforbruget og 3 % af regionens samlede elforbrug. I afsnittet redegøres for Region Syddanmarks indkøb af Grønt Strøm, fordelingen af brændsler til produktion af el og udledning af drivhusgasser, der følger af regionens forbrug af el og varme samt fordelingen mellem varmekilder til opvarmning. Afsnit 6. Forbrug 2005 2008, somatiske sygehusenheder I afsnittet redegøres særskilt for forbruget indenfor de enkelte, somatiske sygehusenheder. Afsnit 7. Fremtidige indsatsområder Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af fremtidige indsatsområder med særligt fokus på de kommende år. Der skal gennemføres lovpligtig energimærkning af regionens bygninger. Forslag til energibesparelser skal indarbejdes i fremtidige planer for bygningsvedligeholdelse. Styrkelse af miljøbevidste investeringer omfatter byggeri, herunder udarbejdelse af energi- og miljøcharter, CO 2 -neutrale hospitaler og udvikling af værktøjer og procedurer i forbindelse med indkøb. Med henblik på at styrkelse af energi- og miljøledelsen i driftsenhederne anbefales opbygget et energiledelsessystem i Infonet samt elektronisk registrering af forbrug. Energieffektivisering på IT-området omfatter en særlig indsats i forhold til datacentrene og strategi for udskiftning eksisterende udstyr. Side 6 af 60

1. Energi- og miljøpolitik 1.1 National energistrategi Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik d. 10. juni 2005 aftale om den fremtidige energispareindsats Aftalen er d. 21. februar 2008 fulgt op af en ny aftale, der dækker perioden 2008-11. De overordnede formål med den nye aftale er bl. a. at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændsler, kul, olie og gas. Endvidere skal anvendelsen af vedvarende energi i 2011 udgøre 20 pct. målt i forhold til bruttoenergiforbruget. Aftalen er gengivet i Bilag 5 i nærværende redegørelse 1.2 Aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren Med udgangspunkt i 10. juni 2005-aftalen, jfr. ovenfor, indgik Danske Regioner og klima- og energiministeren i januar 2009 aftale om, at regionerne styrker indsatsen for energieffektivisering, Energispareaftalen. Regionerne skal herefter leve op til de samme krav, som statslige institutioner og kommuner skal leve op til. I energispareaftalen er sygehussektoren udpeget som særligt fokusområde, idet aftaleparterne forventer ambitiøse mål for energieffektivitet ved fremtidige investeringer i bygninger og nyt apparatur i sundhedssektoren. Det betyder, at hensynet til energieffektivitet skal inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægningen og projekteringen af nyt sygehusbyggeri, således at energieffektivitet sikres mest omkostningseffektivt. Aftalens generelle indhold har været kendt et års tid, og Region Syddanmark har allerede i 2008 taget initiativer, der opfylder aftalen om at sikre inddragelse af energihensyn og omkostningseffektivitet i nye byggerier, herunder sygehusbyggeri. Energispareaftalen mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren er optaget som Bilag 6. 1.3 Låneadgang til energibesparende foranstaltninger I forlængelse af Energispareaftalen har Indenrigs- og Socialministeriet meddelt regionerne ret til at optage lån til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i eksisterende bygninger og anlæg. Orienteringsskrivelse om den udvidede låneadgang indgår som Bilag 7. 1.4 Bæredygtighedsstrategi Regionsrådet vedtog d. 21. april 2008 Region Syddanmarks bæredygtighedsstrategi, der dækker såvel det interne bæredygtighedsarbejde i virksomheden Region Syddanmark som det eksterne bæredygtighedsarbejde. I bæredygtighedsstrategien sættes der i 2008 2011 fokus på fire områder: Klima Biologisk mangfoldighed Virksomheden Region Syddanmarks eget bæredygtighedsarbejde Inddragelse af borgere og erhvervsliv i bæredygtighedsarbejdet Side 7 af 60

En stor del af de planlagte handlinger indenfor Klima beskriver, hvilke tiltag virksomheden Region Syddanmark skal iværksætte til reduktion af energiforbruget Bilag 3 indeholder et resume af de handlinger i bæredygtighedsstrategien, som har relation til Energi- og Miljøredegørelsen 2008. 1.5 Bygherrepolitik Formålet med Region Syddanmarks bygherrepolitik er at sikre sammenhæng i arbejdet med regionens bygningsmasse og sammenhæng til nationale og globale målsætninger om at skabe velfungerende og bæredygtige helheder, såvel i det eksisterende som i det fremtidige byggeri. Bygherrepolitikken er baseret på Regionsrådets ønske om velfungerende bygninger, fastholdelse af bygningernes værdi samt energi- og miljørigtige bygninger. Ved nybyggeri lægges vægt på energi- og miljørigtige løsninger, som sikrer en effektiv bygningsdrift og samtidig er til gavn for miljøet. I den eksisterende bygningsmasse ses et meget stort besparelsespotentiale ved at gennemføre energieffektiviseringer, især for det byggeri, der er opført før energikrisen og stramningerne i bygningsreglementet i 1970 erne. Som basis for prioritering af indsatsen gennemføres energi- og miljøregistrering på Region Syddanmarks enkelte enheder. Registreringerne bearbejdes til en samlet, årlig energi- og miljøredegørelse. 1.6 Organisering af intern energi- og miljøstyring Regionsrådet i Region Syddanmark indførte i Februar 2007 energi- og miljøstyring, der skal begrænse regionens energi- og miljøbelastning med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Derudover fokuseres på at fremme energieffektiv adfærd og at sikre inddragelse af energiog miljøhensyn i forbindelse med nybyggeri samt drift og vedligeholdelse af regionens bygninger. Rammerne for energi- og miljøstyring i Region Syddanmark er fastsat i Organisering af intern energi- og miljøstyring, der bl.a. fordeler opgaverne mellem henholdsvis Bygningsafdelingen, sygehusenhederne, Regionshuset og institutionerne. De enkelte sygehusenheder og Regionshuset, inkl. satellitter, er pålagt et selvstændigt ansvar for miljøindsatsen og skal hvert år udarbejde energi- og miljøredegørelser. Forbruget af el, vand og varme indberettes til Bygningsafdelingen og medtages i regionens samlede energi- og miljøredegørelse. Institutionerne skal løbende indberette forbruget af el. vand og varme til Bygningsafdelingen og foreslå energi- og miljøbesparende tiltag. Institutionerne kan frivilligt udarbejde energi- og miljøredegørelser. Side 8 af 60

2. Udviklingen på indsatsområderne 2.1 Miljøbevidst byggeri Byggeri påvirker klima- og miljøforholdene i alle bygningernes livsfaser. Råstoffer indvindes og forarbejdes til byggematerialer, der indgår i nye bygninger eller i om- og tilbygninger. Ved anvendelse af bygningerne bruges ressourcer i forbindelse med drift og vedligehold. Efter endt brug nedrives bygningerne og de nedbrudte materialer bortskaffes til genbrug, forbrænding eller deponi. Region Syddanmark ønsker at skabe energi- og miljørigtige bygninger. De overordnede krav og retningslinjer for miljøbevidst byggeri i Region Syddanmark er fastlagt i notatet Miljøbevidst projektering og udførelse, Bilag 2. I medfør af bæredygtighedsstrategien, jfr. pkt. 1.3 gennemføres bæredygtighedsvurderinger i forbindelse med al nybyggeri, hvor Region Syddanmark er bygherre. 2.2 Energi- og miljøstyring Energi- og miljøstyring er et ledelsesværktøj, der omfatter Politik Kortlægning Handleplaner Redegørelse. Indførelse af energi- og miljøstyring på den enkelte driftsenhed er en udviklingsproces, der inddrager alle medarbejdere og forankres i enhedens ledelse. Sygehuse 1 Region Syddanmarks energi- og miljøstyringssystem pålægger sygehusenhederne at følge udviklingen i forbruget af el, vand og varme samt udvalgte miljøparametre. Den enkelte sygehusenhed skal udarbejde forslag til og gennemføre energibesparende foranstaltninger samt udarbejde energi- og miljøredegørelse hvert år. Til at varetage energi- og miljøstyringsopgaverne er der indenfor hver sygehusenhed udpeget en energi- og miljøansvarlig person, der indgår i sygehusenes fælles miljøstyringsgruppe. Der er ikke fastlagt standarder for sygehusenes miljøstyringsaktiviteter, og indberetningerne af aktiviteterne er meget forskellige. Det er en målsætning at kunne dokumentere Regionens samlede energi- og miljøledelsesindsatsen og muliggøre benchmarking. Oplæg til udvikling af et energi- og miljøledelsessystem med Region Syddanmarks Infonet som platform forventes udsendt til sygehusenhederne medio 2009. Se afsnit 7.3. Sygehus Lillebælt Lokaliteterne under Sygehus Lillebælt har, bortset fra Middelfart Sygehus, udarbejdet særskilte miljøredegørelser i flere år. Udover el, vand og varme redegøres for forbrug af ilt, lattergas og klor samt affaldshåndtering. Miljøstyringsindsatsen fortsætter i sygehusenhedens nye struktur med henblik på offentliggørelse af særskilt energi- og miljøredegørelse. 1 Sygehuse omfatter i denne sammenhæng såvel somatik som psykiatri Side 9 af 60

Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland, Sønderborg har tidligere opnået anerkendelse for miljø- og arbejdsmiljøindsatsen. Sygehusdirektionen har besluttet, at alle fire lokaliteter under Sygehus Sønderjylland skal kvalificere sig til at erhverve anerkendelsen i 2008. Der skal gennemføres en ensartet behandling af miljøopgaverne med samme kvalitetsniveau på alle lokaliteter. Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital har udgivet energi- og miljøredegørelse, der dækker året 2007 samt data tilbage til 2004, hvor det har været muligt. Institutioner Miljøledelsesindsatsen på institutionerne fra amternes tid fortsætter. Der er ikke i 2008 taget nye initiativer. Region Syddanmarks institutioner er omfattet af bæredygtighedsstrategiens målsætning om udarbejdelse af en plan for udvikling af miljøledelse. Regionshuset Retningslinjerne for Regionshusets energi- og miljøstyringsindsats svarer til sygehusenes, idet forbruget af el, vand og varme skal følges løbende og der skal udarbejdes forslag til energibesparende foranstaltninger. Der skal desuden udarbejdes en energi- og miljøredegørelse for Regionshuset hvert år. Udarbejdelse af den første energi- og miljøredegørelse for Regionshuset m. satellitter er indledt og forventes afsluttet i 2009. 2.3 Energieffektivisering På baggrund af Regionsrådets bæredygtighedsstrategi har Koncernledelsen iværksat målrettet energieffektivisering i Regionshuset, inkl. satellitter, og på regionens sygehuse. Det overordnede mål for projektet er at reducere regionens energiforbrug med 1,5 % årligt i 2008-2010. Indsatsområder er adfærd, teknologi og indkøb, og det er de decentrale ledelser, der har ansvaret for at sikre, at sparemålene nås. Projektet er organiseret med en koordineringsgruppe bestående af en person fra hver af regionens fire somatiske sygehusenheder, én fra Psykiatriområdet og én fra Bygningsafdelingen som repræsentant for Regionshuset og dets satellitter. Gruppen er efterfølgende suppleret med en person fra henholdsvis Medicoteknik, Indkøb og IT-området. Gruppens opgaver er dels at fastlægge, hvilke elsparemål de enkelte, decentrale enheder skal realisere, dels at videreformidle information og redskaber til enhederne. Projektets resultater afrapporteres i energi- og miljøredegørelserne. Projektet støttes af en aftale med Elsparefonden - en såkaldt Kurveknækkeraftale Tilsvarende projekt på det sociale område iværksættes i 2010 2011. Energieffektiviseringsprojektet i Regionshuset varetages af en arbejdsgruppe, der ledes af Serviceafdelingen. Der er etableret særlig portal på regionens intranet Brug pæren, spar på energien. Andre adfærdspåvirkende virkemidler er konkurrencer og kampagner. Herudover samarbejdes med It-afdelingen om nedbringelse af energiforbruget til It-udstyr i Regionshuset og i Regionshusets satelitter. Side 10 af 60

2.4 Energibesparelser Institutioner På baggrund af energimærker, der er udstedt under den tidligere ELO-ordning, har Regionsrådet afsat midler til investering i energibesparende foranstaltninger på sociale og socialpsykiatriske institutioner. Hensigten var at gennemføre besparelser, der i henhold til investeringsoverslag og forventet besparelseseffekt har en forventet tilbagebetalingstid på mindre end 7 år. Det viste sig, at en række af besparelsesforslagene allerede var gennemført af institutionerne over driften, og at overslag over øvrige forslag ikke længere var aktuelle på grund af prisudviklingen. Der blev derfor indgået aftale med energiforsyningsselskaberne om vederlagsfri gennemgang af alle institutioner. Efter ny gennemgang bliver besparelsesforslag, der opfylder kravet om en tilbagebetalingstid på mindre end 7 år, gennemført løbende. Der er i 2008 investeret 760.000 kr. i energibesparende foranstaltninger med en forventet tilbagebetalingstid på under 7 år. Fremover vil energibesparende tiltag indgå i den løbende bygningsvedligeholdelse. 2.5 Registrering af forbrug Sygehusene Sygehusene registrerer løbende forbruget af el, vand og varme. Registreringerne sammenholdes med tidligere forbrug på den enkelte lokalitet. Væsentlige forbrugsstigninger undersøges nærmere med henblik på afhjælpning. Indsatsen beskrives nærmere i sygehusenes årlige miljøredegørelser. Energieffektiviseringsprojektet, se afsnit 2.3, har skærpet sygehusenes opmærksomhed på forbruget og årsagerne til stigninger i forbruget. Elektronisk forbrugsregistrering overvejes. Institutioner Registrering af forbrug af el, vand og varme i institutionerne har under amterne været baseret på registreringssystemet Caretaker, som institutionerne manuelt kunne foretage indberetning til. Med nedlæggelse af amterne blev licenserne opsagt. Af tekniske årsager lykkedes det ikke at genoprette online-indberetning, og indberetning af forbrug i 2007-08 er sket manuelt. I 2009-10 forventes beslutning om etablering af et elektronisk system til aflæsning, registrering, behandling og præsentation af forbrugsdata. Se afsnit 7.4 Regionshuset Forbruget af el, vand og varme i Regionshuset registreres og følges løbende. I 2008 er der foretaget ekstraordinære målinger af elforbruget på udvalgte områder - herunder blandt andet ventilationsanlægget. 2.6 EDB-centraler Forbruget af el i EDB-centralerne i Esbjerg og Odense er meget højt, dels til drift af serverne og dels til køling. Erfaringerne viser, at der er besparelser at hente, dels ved indkøb af miljøvenligt udstyr, og dels ved indretningen af serverrum. I forbindelse med energieffektiviseringsprojektet gennemføres en kortlægning af besparelsespotentialet i serverrummene som et særligt fokusområde. Side 11 af 60

De to hovedområder indenfor afdelingen IT-drift, der med henblik på energieffektivisering arbejdes med, er servervirtualisering og omlægning af køleanlæg i serverrum. Virtualisering Energimæssigt ligger der et stort potentiale i at arbejde mod et reduceret antal fysiske servere, der så vil fungere som værtsmaskiner for regionens mange forskellige servere. Ved at virtualisere serverne opnås en bedre udnyttelse af den hardware, der benyttes. Dette medfører et mindre tab af energi i f.eks. strømforsyninger og varmetab. En af udfordringerne ved at udnytte hardware på denne måde er, at der vil være en højere varmeafgivelse fra et mindre antal fysiske servere end tidligere. Dette betyder at de eksisterende serverrum ikke nødvendigvis har den temperaturstyring og kølekapacitet, der på sigt vil være brug for. Omlægning af køleanlæg og indretning i serverrum En af de helt store muligheder for at opnå en kraftig reduktion i energiforbruget ligger i den måde, serverrummene køles på. Derfor er der i IT-Staben kommet mere fokus på mulighederne for at omlægge kølefaciliteter til mere miljøvenlig frikøling, hvor kulden fra luften udenfor i højere grad benyttes til at nedkøle rummet. Foreløbige beregninger viser, at det vil være muligt at opnå en besparelse på op til 60-70 % af det aktuelle energiforbrug til at køle serverne. En arbejdsgruppe er i gang med at afdække dette potentiale nærmere. Side 12 af 60

3. Udfordringer Organisation Regionsrådets politik og mål på energi- og miljøområdet byder på nye udfordringer for regionens samlede organisation. Region Syddanmark har en medarbejderstab på ca. 24.000 fuldtidsstillinger fordelt på områder med flere organisatoriske niveauer. Heraf havde sygehusene godt 20.000 fuldtidsstillinger De energipolitiske målsætninger forudsætter ledelsesmæssig engagement i og medejerskab til igangværende og kommende energispareprojekter. Ledelsen af den enkelte sygehusenhed har som opgave sammen med ledelsen af de lokale enheder at opbygge en organisation, der kan samarbejde om at nå målene på energi- og miljøområdet. På sygehusene påhviler energieffektiviseringsprojektet primært de tekniske afdelinger. Koncernledelsen har udpeget adfærd som et af indsatsområderne. Udfordringen for sygehusledelserne er at inddrage alle sygehusenes afdelinger og medarbejdere i energispareindsatsen. Ledelse For at nå de energipolitiske mål må de decentrale ledelser have adgang til data, der belyser konsekvenserne af enhedernes drift og af nye initiativer.. Udfordringen for ledelserne af driftsenhederne er at opbygge et ressourceeffektivt system, der løbende indsamler og bearbejder data om konsekvenserne af driftsenhedens aktiviteter. Systemet skal desuden danne grundlag for en målrettet indsats på energi- og miljøområdet. Registreringer kan i vid udstrækning indsamles digitalt og automatisk på institutionsniveau. Udfordringen er endvidere at etablere ledelsessystemer, der tilgodeser de enkelte enheders behov for energistyring og samtidig kan benyttes til ensartet, enkel og gennemskuelig afrapportering til Regionsrådet om regionens interne energi- og miljøforhold. Indkøb og investeringer Region Syddanmarks indkøb og investeringer gennemføres traditionelt ud fra en afvejning af funktion og kvalitet overfor totaløkonomi i anskaffelse, afskrivningsperiode og driftsudgifter. I afvejningen indgår som kvalitetsparameter en vægtning af investeringens miljømæssige gevinster. Side 13 af 60

4. Igangværende energispareaktiviteter I medfør af Region Syddanmarks energieffektiviseringsprojekt gennemføres en række delprojekter, der skal nedbringe energiforbruget i regionens bygninger. 4.1 Somatiske sygehuse Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Odense Universitetshospital har gennem en årrække samarbejdet med et energirådgivningsselskab om gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. I 2008 er der bl.a. gennemført følgende projekter: Varmebesparelse i bygning 40. Ombygning af vekslere - seriekobling og dermed forbedret afkøling. Energioptimering af nyt medicinsk- og teknisk trykluftanlæg. Konvertering fra el til fjernvarmeopvarmning bygning 36. Udskiftning af vinduer i bygningerne 1,3,4,6 og 52. Udskiftning af vinduer i bygningerne 4, 25 og 35. Udskiftning af belysning bygning 1. Energibesparelse samlet for ovenstående projekter 1.380.200 kwh. Planlagte energiprojekter for 2009 og fremover. Ventilationsanlæg i bygning 40. Styring og el effektivisering i samarbejde med El sparefonden Ventilationsanlæg i centralkøkken. Styring og effektivisering af forbruget af el. Kompensering af fremløbstemperatur i forhold til blæst og sol. Konvertering fra el til fjernvarme i bygningerne 55, 57 og 58. Kløvervænget bygning 25. Nye vekslere. Facaderenovering bygning 36. Udskiftning af vinduer i bygningerne 11, 12, 15 og 17. Centralt grundvandskøleanlæg i Svendborg. Bygning 1 Forbedret afkøling af fjernvarmretur ved ventilation. Udskiftning af ventilatorer & indregulering i bygning 1 i etape 3 - anlæg 92-98. NightWatchMan (central sluk og styring af PC). Ovennævnte er en blanding af vedligehold - og rene energiprojekter. Det forventes, at der i 2009 kan opnås en besparelse på ca. 1,5 mil. kwh. Sydvestjysk sygehus Esbjerg Kommune er i gang med at opdatere data i Bygnings- og Boligregistret (BBR) for Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, der har et etageareal på i alt 87.492 m 2. Opdatering af data er bl.a. en forudsætning for gennemførelse af energimærkning og effektiv energistyring. I efteråret 2008 indgik Teknisk Afdeling en aftale med ekstern energikonsulent. Opgaven for samarbejdet er at få udarbejdet en plan for energistyring og afdækning af sygehusets nøgletal for energi. Side 14 af 60

Der er udarbejdet en plan for energibesparende aktiviteter i 2009 og 2010. Handleplanen 2009 og 2010 omfatter: Elektronisk styring af lys i garderober og gangarealer i kældrene. Gennemgang af driftstider og luftmængder for ventilationsanlæggene samt udskiftning af filtre til energisparefiltre. Samarbejde med Esbjerg Kommunes Varmeforsyningsselskab med henblik på eventuel etablering af et fjernkøleanlæg til erstatning for det eksisterende centrale køleanlæg. Samarbejde med Varmeforsyningsselskabet om at identificere besparelser på varmeforbruget, herunder energioptimering af ventilationsanlæg. I sygehusets central køleanlæg er der opnået energibesparelser ved at afkorte driftsperioden og ved at hæve temperaturen på isvandet. Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus. Der foretages gennemgang af samtlige cirkulationspumper, rapport forventes primo juli 2009. Der foretages gennemgang af ventilationsanlæggenes start/stop-funktion, færdig ultimo 2009. Der nedlægges et transportbånd fra sterilcentralen, ultimo 2009/primo 2010. Fredericia Sygehus. Samtlige cirkulationspumpers energiforbrug registreres med henblik på udskiftning til en mere energiøkonomisk type. Projekt udarbejdes med henblik på ansøgning om bevilling. Etablering af lysstyring i kældergange og centraldepot. Testrum er etableret. Udfasning af glødelamper I forskellige afdelinger. Vejle Sygehus. Besparelsesmuligheder ved udskiftning af pumper kortlægges. Opbygning (reetablering) af energimålersystem. Ad hoc udskiftning af lysarmaturer med bedre virkningsgrad. Undersøgelse af besparelsesmuligheder i.f.m. CTS-styringen (i samarbejde med CTSleverandør). Give Sygehus. Optimering af parametre i CTS-anlæg for ventilation, varme og varmt brugsvand. Gennemgang af pumper overalt med henblik på udskiftning af de mest forbrugende. Forventet besparelse: 30.000 kwh/år. Middelfart Sygehus. Vinduer udskiftes i højhuset, Bygning 1. Sygehus Sønderjylland Sønderborg Sygehus. Teknisk Service har fremsendt indstilling til direktionen vedrørende et projekt, der vil give en energibesparelse på 1.500.000 kwh. med en tilbagebetalings tid på 1,8 år. Der forventes bevilling til projektet efter sommerferien. Side 15 af 60

Haderslev Sygehus. 4.2 Psykiatri Der er indledt samarbejde med et energirådgivningsselskab om kortlægning af besparelsespotentiale. Endvidere er der planer om at gennemføre et projekt vedrørende konvertering af damp til fjernvarme Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg Udskiftning af vinduer i sydsiden af hovedbygningen blev påbegyndt I 2007, fortsat i 2008 og i 2009 med resten af hovedbygningen. Der er herefter nye vinduer i hele hovedbygningen med energiglas i stedet for de gamle koblede vinduer med et lag glas. I 2009-10 udskiftes gamle væske koblede ventilationsanlæg med nye energisparende anlæg med henblik på at opnå besparelser på el- og varmeforbruget. Der er påbegyndt en større renovering i hovedbygningen, hvor alle gangarealer, og diverse lokaler vil blive udstyret med elektronisk styring af lys. Alle store køle- og fryserum er nedlagt og erstattet med køle- og fryseskabe. Dette vil give besparelser på el og vandforbrug, da de gamle skruekompressorer var vandkølet. 4.3 Regionshuset I Regionshuset m. satellitter er der følgende igangværende energispareprojekter Udskiftning af belysning i kantinen til energisparepærer Besparelsesmuligheder ved udskiftning af cirkulationspumper og radiatorventiler undersøges nærmere. Omlægning af køleanlæg og indretning af regionens serverrum i Esbjerg og Odense undersøges nærmere Side 16 af 60

5. Forbrug 2005 2008 I henhold til Regionsrådets overordnede energistrategi og retningslinier er der i Energi- og miljøredegørelse 2008 fokus på forbruget af el, vand og varme. Særskilte miljøredegørelser for sygehuse og institutioner behandler i nogen udstrækning også andre miljøparametre, herunder affald. Det bør på sigt overvejes at opsamle data for alle relevante miljøparametre. En del historiske data er gået tabt forud for regionsdannelsen. Med udgangspunkt i de forbrugsdata, der har kunnet fremskaffes og de bygningsarealer, der er omfattet af forbruget, er der beregnet et skønnet forbrug. Opsamling af forbrugsdata på institutionsområdet er endnu ikke effektiv og der er usikkerhed om arealdata. Der er derfor ikke beregnet energinøgletal for institutionerne Nedenstående figurer er baseret på målte henholdsvis skønnede data. Bemærkningerne er baseret på målte data. Data for det samlede, målte/skønnede forbrug i Region Syddanmark samt forbruget indenfor de enkelte forretningsområder fremgår af Bilag 5. 5.1 Region Syddanmark Arealer Fordeling af arealer 2008 Regionshuset 1,3% Institutioner 11,8% Psykiatri 5,2% Somatik 81,8% Region Syddanmark råder over et bygningsareal på ca. 1.124.000 m 2, heraf er ca. 1.067.000 m 2 opvarmet. Figuren viser fordelingen af arealer på regionens forretningsområder. Side 17 af 60

Varmekilder Fordeling mellem varmekilder 2008 Naturgas 23% Olie 1% Fjernvarme 76% Figuren viser fordelingen af primære varmekilder. Fjernvarme dækker det meste af regionens varmeforbrug, 76 %, 23 % er baseret på naturgas og olie udgør kun 1 %. El Fordeling af elforbruget 2008 Regionshuset 1% Psykiatri 2% Institutioner 4% Datacentraler 3% Somatik 90% Figuren viser fordelingen af elforbruget på forretningsområder. Langt hovedparten af elforbruget ligger på de somatiske sygehuse, 90 %. Datacentralerne i Odense og Esbjerg tegner sig for 3 % af regionens samlede elforbrug Det samlede forbrug af el i Region Syddanmark udgjorde i 2008 ca. 98.400 MWh svarende til en samlet stigning i på ca. 1,6 % i forhold til 2007. Side 18 af 60

62.000 MWh el, svarende til 63 %, er indkøbt som Grønt Strøm fra vandkraftanlæg i Norge til forbrugssteder i Jylland. Grønt Strøm er tillagt en særlig afgift på 0,30 øre pr. kwh svarende til 186.000 kr. i 2008. Beløbet går til de pågældende vandkraftanlæg, uanset hvilken energikilde der har produceret strømmen. Fordelingen af energikilder til produktion af el i Vestdanmark var i 2008 Kul og brunkul: 46% Naturgas 20 % Vind vand og sol 24 % Affald, biomasse og biogas 9 % Olie 1% Indkøb af Grønt Strøm i 2009 omfatter 88.000 MWh. Energi Danmark forventer indenfor en overskuelig periode at kunne tilbyde investeringer i vindmølle-andele i stedet for køb af Grønt Strøm beviser. Region Syddanmarks elforbrug medførte i 2008 følgende emissioner: Varme Ca. 46.551 tons CO 2 Ca. 8.850 kg SO 2 Ca. 48.224 kg NO x Fordeling af varmeforbruget 2008 Psykiatri 5,5% Regionshuset 0,4% Institutioner 8,9% Somatik 85,2% Fordelingen af varmeforbruget på forretningsområder ses på figuren ovenfor Region Syddanmarks registrerede varmeforbrug var i 2008 på ca. 167.300 MWh svarende til et graddagekorrigeret forbrug på ca. 209.000 MWh. Der var tale om en mindre stigning i det registrerede forbrug på 1,4 % i forhold til 2007 Varmeforbruget medførte følgende emissioner Ca. 23.904 tons CO 2 Ca. 12.714 kg SO 2 Ca. 50.436 kg NO x Emissionerne svarer stort set til emissionerne i 2007. Side 19 af 60

Vand Fordeling af vandforbruget 2008 Psykiatri 4,0% Regionshuset 0,5% Institutioner 7,4% Somatik 88,1% Figuren viser fordelingen af vandforbruget på forretningsområder. Region Syddanmarks samlede forbrug af vand er opgjort til i 2008 ca. 736.000 m 3. Der er i perioden 2007 2008 konstateret et fald i forbruget af vand på ca. 5 %. 5.2 Sygehuse Somatikområdet Arealdata for 2008 er revideret i sommeren 2009. Ændringerne i forbruget pr. m 2 i såvel opadgående som nedadgående retning må derfor tages med forbehold, idet arealdata for de foregående år ikke er revideret tilsvarende. kwh/år i millioner Energiforbrug somatikområdet 200 150 100 50-2005 2006 2007 2008 År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug De somatiske sygehuse havde i 2008 et samlet forbrug af el på ca. 88.900 MWh eller ca. 99 kwh/m 2. I forhold til 2005 har der været en stigning på ca. 11 %. Pr. arealenhed er der registre- Side 20 af 60

ret et fald fra 2007 til 2008 på ca. 1,3 %. Stigningen i elforbruget på de somatiske sygehuse skyldes primært stigende produktion samt udvidelse af elforbrugende apparatur og udstyr. Det forventes, at udvikling af relevante energinøgletal vil medvirke til at identificere årsagerne til forbrugsstigningerne. Udvikling af nøgletal, der tager højde for såvel sygehusenes produktion som bygningernes størrelse, indgår i bæredygtighedsstrategien. Det samlede forbrug af varme udgjorde ca. 142.500 MWh. Korrigeret for klima (graddagekorrigeret) udgjorde varmeforbruget ca. 178.000 MWh, svarende til ca. 207 kwh/m 2. Fra 2005 til 2008 har der været en stigning i det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m 2 på ca. 9,6 %. Fra 2007 til 2008 var der dog tale om et fald på 0,6 %. Vandforbrug somatikområdet m 3 /år i tusinder 700 600 500 400 300 200 100-2005 2006 2007 2008 År I 2008 var der på de somatiske sygehuse et forbrug af rent vand på ca. 647.000 m 3, svarende til et forbrug pr. m 2 på 0,71 m 3. Forbruget var i 2005 på 0,77 m 3 /m 2. I perioden 2005 2008 har der således været et fald i forbruget af vand på ca. 8,5 %. Fra 2007 til 2008 var faldet i vandforbruget på ca. 7,2 %. Sygehusvaskeriet i Vejle er ikke medtaget, da dette sammen med sygehusvaskeriet i Brædstrup udgør en selvstændig organisation. Side 21 af 60

Psykiatri Opgørelsen nedenfor over forbrug af el, vand og varme omfatter psykiatriske sygehuse, der er beliggende på selvstændige matrikler. Forbruget i øvrige enheder er indregnet i det somatiske sygehus, enheden fysisk er en del af. kwh/år i millioner 14 12 10 8 6 4 2 - Energiforbrug psykiatriområdet 2005 2006 2007 2008 Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug År Psykiatrien har i 2008 haft et samlet elforbrug på ca. 2.460 MWh, svarende til 42,1 kwh/m 2. I 2005 havde psykiatrien et elforbrug på 45,0 kwh/m 2. Elforbruget er fra 2005 til 2008 faldet med 3,6 %. Fra 2007 til 2008 har der været et fald i forbruget af el pr. m 2 på ca. 2,6 % I 2008 var det samlede varmeforbrug på 9.207 MWh. Det graddagekorrigerede varmeforbrug i 2008 var 11.502 MWh, svarende til 197 kwh/m 2. Det graddagekorrigerede varmeforbrug var 182 kwh/m 2 i 2005. Der har således været en stigning i perioden 2005 2008 på 8,3 %. Vandforbrug psykiatriområdet m 3 /år i tusinder 40 35 30 25 20 15 10 5-2005 2006 2007 2008 År Psykiatrien havde et ekstraordinært stort vandforbrug pr. m 2 i såvel 2005 som 2006, henholdsvis 0,61 og 0,69 m 3 /m 2. Vandforbruget er faldet igen i 2007 2008. I 2008 var forbruget af vand Side 22 af 60

på 0,50 m 3 /m 2. Der har således været et fald i forbruget af vand på ca. 19 % i perioden 2005 2008. Det samlede forbrug af vand i 2008 var ca. 29.000 m 3. 5.3 Institutioner Opgørelsen omfatter ikke forbruget på sociale og socialpsykiatriske institutioner De manglende data skyldes bl.a. tab af procedurer og rutiner i forbindelse med overgangen fra amter til regionen. Forbedret registrering af forbrug på institutionerne er et fokusområde for de kommende år. 5.4 Regionshuset kwh/år i millioner 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Energiforbrug Regionshuset 2005 2006 2007 2008 År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug I den tidligere Vejle Amtsgård lå forbruget af el nogenlunde jævnt på ca. 1.151 MWh om året, eller ca. 82 kwh/m 2. I 2007 faldt forbruget af el til ca. 1.050 MWh, svarende til ca. 74,7 kwh/m 2. I 2008 skete der et yderligere fald til ca. 917 MWh, svarende til ca. 65,2 kwh/m 2. Forbruget pr. arealenhed er i forhold til 2005 faldet med ca. 20 %. Fra 2007 til 2008 er faldet på ca. 12,7 % Fald i forbruget fra 2006 til 2007 skyldes først og fremmest, at et serverrum er blevet flyttet fra Damhaven 12 til datacentralen i Esbjerg. Denne flytning er foregået i løbet af 2007, og den fulde effekt på forbruget er først slået igennem i 2008. Der har været en stigning i elforbruget i HRhuset, idet stueetagen i denne periode er taget i brug til kontorarbejdspladser. Forbruget af el i denne ejendom ligger dog fortsat under forbruget i 2006 Der har også fortsat været fald i varmeforbruget i Regionshuset i forhold til forbruget i den tidligere amtsgård. I 2008 lå det klimakorrigerede varmeforbrug på ca. 890 MWh. Pr. arealenhed er det korrigerede varmeforbrug faldet med 18 % fra 77 kwh/m 2 i 2005 til 63 kwh/m 2 i 2008. Fra 2007 til 2008 er det klimakorrigerede varmeforbrug faldet med ca. 7 %. Side 23 af 60

Vandforbrug Regionshuset 4 m 3 /år i tusinder 3 2 1-2005 2006 2007 2008 År Siden 2005 har vandforbruget ligget på ca. 0,27 m 3 /m 2, i alt ca. 4.000 m 3. Forbruget af vand og varme i lejemålet Damhaven 5D indgår ikke i opgørelsen, da lejemålet ikke har egne målere, og da måleraflæsning foretages forskudt i forhold til kalenderåret pr. 1. juni. Forbruget af vand og varme i ejendommen fordeles på lejemålene i forhold til areal. 5.5 Satellitter Regionshusets satellitter består af EDB-centraler i Esbjerg og Odense samt Jordforureningafdelingens lokalkontorer i lejede lokaler i de tidligere amtsgårde i Ribe og Odense. Der foreligger kun data for forbruget af el i EDB-centralerne EDB-centraler Forbruget af el i EDB-centralerne er meget højt, dels til drift af serverne og dels til køling. I 2007 var det samlede forbrug af el i EDB-centralerne 1.842 MWh. I 2008 var forbruget steget med ca. 35 % til 2.590 MWh Der er stærkt fokus på nedbringelse af forbruget af el i EDB-centralerne. Se afsnit 4.5. Side 24 af 60

6. Forbrug 2005-2008, somatiske sygehusenheder Arealdata for 2008 er revideret i sommeren 2009. Ændringerne i forbruget pr. m 2 i såvel opadgående som nedadgående retning må derfor tages med forbehold, idet arealdata for de foregående år ikke er revideret tilsvarende. 6.1 Odense Universitetshospital Svendborg El Elforbrug pr. m 2 kwh/m 2 120 100 80 60 40 20-2005 2006 2007 2008 År Odense Universitetshospital - Svendborg Elforbrug pr. m 2 på Odense Universitetshospital - Svendborg er efter en stigning fra 2005 til 2006 faldet fra 113,8 KWh/m 2 i 2006 til 103, KWh/60 m 2 i 2008. Fra 2007 til 2008 faldt forbruget pr. m 2 med ca. 2,2 %. Odense Universitetshospital har indgået kurveknækkeraftale med Elsparefonden og gennemfører målrettet el-spareprojekter. Varme Klima korrigeret varmeforbrug pr. m 2 kwh/m 2 250 200 150 100 50 0 2005 2006 2007 2008 År Odense Universitetshospital - Svendborg Side 25 af 60

Efter et fald fra 2005 til 2006 er varmeforbruget på Odense Universitetshospital Svendborg steget støt. Det klimakorrigerede varmeforbrug pr. m 2 var i 2008 på ca. 237 kwh/m 2. Fra 2007 til 2008 var stigningen på godt 8%. Vand Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20-2005 2006 2007 2008 År Odense Universitetshospital - Svendborg Forbruget af vand er efter en stigning fra 2005 til 2006 faldet hvert år siden. Fra 2007 til 2008 faldt forbruget pr. m 2 med ca. 3 % 6.2 Sydvestjysk Sygehus El 120 Elforbrug pr. m 2 kwh/m 2 115 110 105 100 2005 2006 2007 2008 År Sydvestjysk Sygehus Forbrug af el pr. m 2 er i perioden 2005 til 2008 steget med ca. 7 %, i perioden 2007 til 2008 med 2,1 %. Side 26 af 60

Varme Klima korrigeret varmeforbrug pr. m 2 kwh/m 2 200 180 160 140 120 100 2005 2006 2007 2008 År Sydvestjysk Sygehus Det klimakorrigerede varmeforbrug pr. m 2 er faldet med ca. 3,8 % fra 2005 til 2008. Fra 2007 til 2008 har faldet været på ca. 12 % Vand Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20-2005 2006 2007 2008 År Sydvestjysk Sygehus Sygehusenhedens forbrug af vand pr. m 2 er samlet i perioden 2005 til 2008 steget med ca. 27 %, men er fra 2007 til 2008 faldet med ca. 11 %. Bemærkninger vedrørende merforbrug/mindre forbrug på el, vand og varme fra 2007 til 2008. Nyopførelse af bygningen Næsen har medført et merforbrug af el som byggestrøm, og der blev sat varme på bygningen i starten af 2008. Sterilcentralen Grindsted blev lukket og flyttet til Esbjerg, det har betydet at Esbjerg har fået et merforbrug på el og vand, og samtidig har der været et fald i forbruget for Grindsted. Side 27 af 60

I Esbjerg blev der i slutning af 2007 etableret et ventilationsanlæg med køl til alle medicin rummene i bygningerne 11,12 og 13. Øget aktivitet i centralkøkkenet dvs. at SVS s produktionskøkken i Esbjerg producere til køkkenafsnit ud på de øvrige afsnit/lokaliteter. Ibrugtagning af medicinsk bibliotek bygn. 12 i slutningen af 2007, har betydet et merforbrug i el og varme Afsnit Grindsted har ikke indberettet forbrugs tal på varme og vand for 2006 og 2007. Forbrugstallene for vand og varme 2006 og 2007 er er indarbejdet i ovenstående opgørelse. 6.3 Sygehus Lillebælt El Elforbrug pr. m 2 kwh/m 2 100 90 80 70 60 50 2005 2006 2007 2008 År Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælts elforbrug pr. m 2 er steget fra 2005 til 2008 med ca. 10 %. Forbrugsstigningen er fra 2007 til 2008 dog kun på ca. 0,8 %. Forbrugsstigningen er begrundet i øget aktivitet og indkøb af elforbrugende udstyr. Side 28 af 60

Varme Klima korrigeret varmeforbrug pr. m 2 kwh/m 2 200 180 160 140 120 100 2005 2006 2007 2008 År Sygehus Lillebælt Det klimakorrigerede varmeforbrug pr. pr. m 2 har ligget på nogenlunde samme niveau fra 2005 til 2007, men er faldet med ca. 8,5 % fra 2007 til 2008. Vand Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20-2005 2006 2007 2008 År Sygehus Lillebælt Forbruget af vand pr. pr. m 2 har i Sygehus Lillebælt ligget nogenlunde jævnt i perioden 2005 til 2007, men er fra 2007 til 2008 faldet med 0,58 % Side 29 af 60

6.4 Sygehus Sønderjylland El kwh/m 2 100 90 80 70 60 50 Elforbrug pr. m 2 2005 2006 2007 2008 År Sygehus Sønderjylland Sygehusenhedens samlede elforbrug pr. m 2 er i perioden 2005 til 2008 steget med ca. 3,4 %, i perioden 2007 til 2008 dog med 3,9 %. Der har i perioden været mærkbare udsving, idet forbruget pr. m 2 steg fra 2005 til 2006 med 4,7 %, hvorefter det faldt fra 2006 til 2007 med ca. 5 %, og altså fra 2007 til 2008 igen steg. Det stigende elforbrug begrundes med øget apparatur og IT-udstyr samt længere åbningstider Varme Klima korrigeret varmeforbrug pr. m 2 kwh/m 2 230 210 190 170 150 130 2005 2006 2007 2008 År Sygehus Sønderjylland Generelt har der været et større varmeforbrug. Det klimakorrigerede varmeforbrug pr. m 2 er fra 2007 til 2008 steget med ca. 1,3 %. Den samlede stigning i perioden 2005 til 2008 har været på 5,2 %. Side 30 af 60

Haderslev Sygehus udskiller sig med en væsentlig stigning, en af årsagerne er bekæmpelse af legionella, hvor systemerne for varmt og koldt vand er blevet gennemskyllet med varmt vand på alle tappestederne. Dette er ligeledes en af årsagerne til at vandforbruget er væsentligt højere. Vand 0,80 Vandforbrug pr. m 2 m 3 /m 2 0,60 0,40 0,20-2005 2006 2007 2008 År Sygehus Sønderjylland Sygehusenhedens vandforbrug har været faldende fra 2005 til 2007, men steg igen i 2008. Det samlede fald i perioden var på ca. 5,5 %. Vandforbruget er faldet på Tønder og Sønderborg sygehuse. På Aabenraa og Haderslev sygehuse er det steget. Begge steder har der været legionellaproblemer, hvor anlæggene er skyllet med 80 grader varmtvand. At Haderslev Sygehus har et væsentligt større forbrug skyldes det større areal, samt at processen er gentaget 4 gange, inden der blev opnået tilfredsstillende resultat. 6.5 Benchmark. Forbrug pr. medarbejder og pr. m 2 indenfor Somatikområdet. Hovedtal Sygehusenheder Antal medarbejdere Areal m 2 Heraf opvarmet areal m 2 Odense Universitetshospital - Svendborg 8.915,26 363.800 337.710 Sydvestjysk Sygehus 2.579,69 109.516 109.516 Sygehus Lillebælt 3.846,50 219.094 204.054 Sygehus Sønderjylland 2.902,65 205.727 205.727 Alle sygehusenheder 18.244,09 898.137 857.007 Side 31 af 60

Nøgletal Forbrug El Klimakorrigeret varme Vand Enhed kwh/ med. kwh/ m 2 kwh/ med. kwh/ m 2 m3/ med. m3/ m 2 Odense Universitetshospital - Svendborg 4.228 103,60 8.710 229,93 35 0,86 Sydvestjysk Sygehus 5.053 119,02 6.731 158,56 33 0,78 Sygehus Lillebælt 4.992 87,64 9.484 178,78 33 0,58 Sygehus Sønderjylland 6.537 92,23 15.939 224,89 42 0,59 Alle sygehusenheder 4.873 98,98 9.743 207,42 35 0,72 Side 32 af 60

7. Fremtidige indsatsområder Med udgangspunkt i Regionsrådets politik og mål på energi- om miljøområdet beskrives i dette afsnit en række indsatsområder, der vil være i fokus de nærmeste år. 7.1 Energimærker For alle bygninger over 60 m 2 skal der hvert 5. år udstedes energimærker, der beskriver den enkelte bygnings energimæssige tilstand. Energimærkerne udstedes af en godkendt energikonsulent. I forbindelse med energimærket fremsættes forslag til gennemførelse af foranstaltninger, der medfører besparelser på forbruget af el, vand og varme. Aftalen mellem klima- og energiministeren og Danske Regioner om energieffektivisering, se Afsnit 1.2, forpligter regionerne til at gennemføre investeringer i energispareforslag med en forventet tilbagebetalingstid på mindre end 5 år. I sommeren 2009 afholdes i samarbejde med sygehusenes tekniske afdelinger koordineret licitation over energikonsulentopgaven på sygehusene. Licitation over energikonsulentopgaven for Regionshuset og på det sociale område forventes afholdt i efteråret 2009. Energimærkernes besparelsesforslag indarbejdes i fremtidige planer for bygningsvedligeholdelse. 7.2 Miljøbevidste investeringer Byggeri Region Syddanmarks bæredygtighedsstrategi fastlægger overordnede rammer for bæredygtig planlægning med særlig fokus på byggeri, mens bygherrepolitikken fastlægger rammer for miljøbevidst projektering i forbindelse med nybyggeri samt om- og tilbygninger. Senest i 2010 udmøntes bæredygtighedsstrategien og bygherrepolitikken med Regionsrådets vedtagelse af Energi- og miljøcharter for byggeri i Region Syddanmark. Energi- og miljøcharteret er en hensigtserklæring, der skal omfatte alle byggearbejder med Region Syddanmark som bygherre. Charteret vil tage udgangspunkt i Bygherreforeningens Miljøcharter for bygherrevirksomheder, Oktober 2004 og suppleres med Regionsrådets særlige krav og ønsker til byggeri i Region Syddanmark. I forlængelse heraf udvikles værktøjer, der i alle byggeriets faser sikrer inddragelse af miljø- og klimahensyn i forbindelse med opførelse, drift og vedligehold af regionens bygninger. Regionsrådet har vedtaget, at der skal arbejdes videre med en "vækstpakke" til imødegåelse af den økonomiske krise. Denne vækstpakke omfatter et forslag om, at Region Syddanmark vil være positiv overfor at deltage i projekter, hvor regionens om- og tilbygninger kan indgå til gavn for udvikling, afprøvning og demonstration af nye, energibesparende løsninger. Formålet er at fremme udvikling og implementering af nye, forbedrede løsninger og teknologier i samarbejde med erhvervslivet. Side 33 af 60