Handicaphjælpernes arbejdsmiljø

BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSVÆSENET Branchevejledning om Handicaphjælpernes arbejdsmiljø

Forord Denne branchevejledning om Handicaphjælpernes arbejdsmiljø er udarbejdet af Branchesikkerhedsrådet for Social- og Sundhedsvæsenet (BSR 11) i foråret 1998. Den er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet og har været til høring i Direktoratet for og blandt handicap- og brugerorganisationer. Arbejdsgruppen Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Handicaphjælper Helle Hougaard Rasmussen - udpeget af Forbundet af Offentligt Ansatte Handicapledsager Marianne Cudrio Christensen - udpeget af Forbundet af Offentligt Ansatte Bruger Dan Brock - udpeget af Muskelsvindfonden Arbejdsmiljøkonsulent Palle Bruun Olsen - udpeget af Kommunernes Landsforening Fysioterapeut Lene Stevn, Århus Kommunes BST Psykolog Finn Madsen, Århus Kommunes BST Konsulent Svend Erik Christensen, BSR 11 (sekretær for arbejdsgruppen) Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Regelgrundlaget... 5 Ansvar og kompetence... 6 Ergonomi... 8 Smittefare og hygiejne... 16 Psykisk arbejdsmiljø... 18 Arbejdsmiljøarbejdet... 24 Anmeldelse af arbejdsskader... 27 Vurderings- og problemløsningsmodel for forflytninger... 32 Checkskema... 33 Adresser... 34 2

Indledning Målgruppe Denne vejledning henvender sig til handicaphjælpere, der arbejder i ordninger efter 77 i Lov om social service 1. Herudover kan den være et nyttigt redskab for brugerne og de kommunale sagsbehandlere, som har med administration af ordningen af gøre. Ordet bruger bruges om handicappede, der har hjælpere ansat og dermed er arbejdsgivere. Hjælper er vejledningens betegnelse for handicaphjælperen. 1 Ordningen blev tidligere kaldt 48, stk. 4-ordningen efter bistandsloven. Formål Formålet med vejledningen er at fortælle den enkelte hjælper, hvordan han eller hun kan forbedre sit arbejdsmiljø. Vejledningen koncentrerer sig om de ordninger, hvor brugeren har arbejdsgiveransvaret. Den gennemgår reglerne på arbejdsmiljøområdet og giver råd om, hvordan hjælper og bruger arbejder med arbejdsmiljø i handicaphjælperordningen. Desuden kommer vejledningen ind på: ergonomiske belastninger smittefarer og psykisk arbejdsmiljø. Handicaphjælpernes arbejde Som hjælper har man mange forskellige arbejdsopgaver. De afhænger af den enkelte brugers behov og handicap. Det kan være praktiske opgaver i hjemmet som rengøring, tøjvask, madlavning, græsslåning og hjælp til spisning. Det kan også være personlig pleje som hjælp til personlig hygiejne, at vende brugeren om natten, at flytte brugeren fra seng til kørestol eller overvåge en respirator. Hjælperens arbejde kan også være at køre bil, ledsage og hjælpe brugeren på uddannelsessted og arbejde, tage med i biografen, på restaurant, besøg, kurser eller ferie. 3

Uddrag af Lov om social service 77. Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse. Uddrag af vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap Forudsætning for at hjælperordningen skal kunne opfylde den handicappedes behov for hjælp er, at ordningen kan tilrettelægges fleksibelt. Der er tale om hjælp af en så personlig karakter, at det er nødvendigt, at der er et absolut tillidsforhold mellem parterne. Der er derfor også vigtigt, at brugeren forstår at varetage hensyn til den ansatte hjælpers arbejdsbetingelser. 4

Regelgrundlaget Det skal vurderes, hvem der er arbejdsgiver, når man skal afgøre, hvilke dele af arbejdsmiljøloven hjælperne er omfattet af. Når brugeren er arbejdsgiver, gælder kun dele af arbejdsmiljøloven. Men hvis kommunen rent undtagelsesvis er arbejdsgiver, gælder hele arbejdsmiljøloven. Det skyldes, at hjælperens arbejde i Arbejdsmiljølovens betydning betragtes som arbejde i arbejdsgiverens private husholdning. Når det gælder psykisk arbejdsmiljø, løft, arbejdsstillinger, håndtering af kemikalier og brug af hjælpemidler er hjælperen, med få undtagelser, omfattet af reglerne i Arbejdsmiljøloven. Derimod gælder reglerne for arbejdsstedets indretning, arbejdspladsvurdering og brug af personlige værnemidler ikke for hjælpere. Arbejdsmiljøreglerne for handicaphjælpere For hjælpere, hvor brugeren har arbejdsgiveransvaret gælder bl.a. følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse (undtaget 4, stk. 2-5, 7, stk. 1, 8-10 og 22-28) Bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering (undtaget 9-10) Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer Bl.a. følgende bekendtgørelser gælder ikke for handicaphjælpere: Bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning Bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler Bekendtgørelse nr. 739 af 22. september 1997 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde Bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 om hvileperiode og fridøgn m.v. Bekendtgørelse nr. 323 af 19. maj 1993 om bedriftssundhedstjeneste gælder i nogle tilfælde. 5

Ansvar og kompetence Indsatsen for at løse arbejdsmiljøproblemerne kræver, at brugeren og hjælperne kender deres ansvar og pligter. Arbejdsgiver Brugeren har arbejdsgiveransvaret. Brugeren skal sørge for, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så det kan udføres forsvarligt af hjælperen. Hjælperen skal have tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejdet. Som arbejdsgiver skal brugeren bl.a. sørge for: at arbejdsforholdene er forsvarlige. Det betyder bl.a., at der ikke bruges farlige tekniske hjælpemidler at arbejdsmiljøforholdene vurderes at arbejdsskader undgås, f.eks. ved at de nødvendige hjælpemidler anskaffes at hjælperne får information om de ulykkes- og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet, f.eks. ulykkesfaren ved at foretage et manuelt løft at hjælperne får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden risiko, f.eks. gennem forflytningsteknik og brug af hjælpemidler at eventuelle arbejdsulykker anmeldes. Handicaphjælperens pligt Når hjælperen har modtaget den rigtige instruktion, har han et medansvar for, at arbejdet udføres forsvarligt. Hjælperen: har pligt til at deltage i samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet skal medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige, f.eks. ved at bruge hjælpemidler og følge de anvisninger, der er givet skal fortælle brugeren om fejl eller mangler, som han ikke selv kan rette. 6

Samarbejdet mellem brugeren og kommunens sagsbehandler Kommunen skal dække udgifterne til at forebygge og løse de fleste arbejdsmiljøproblemer. De skal indgå i bevillingen til handicaphjælperordningen. Derfor skal arbejdsmiljøforhold indarbejdes i kommunens bevillingsprocedure. Hensynet til arbejdsmiljøet må indgå i samarbejdet mellem kommunens sagsbehandler og brugeren, så der er reel mulighed for at opfylde arbejdsgiverforpligtelsen. Det kan evt. ske ved at ordningen tilsluttes BST. Bevillinger til arbejdsmiljøet skal tages op i forbindelse med de årlige opfølgningssamtaler om bevillingen til ordningen. Læs mere i At-meddelelse nr. 6.01.2. Pligter og ansvar efter Arbejdsmiljøloven. Juni 1994. 7

Ergonomi Hjælpere kan blive udsat for mange fysiske belastninger. Erfaringer viser, at der især er problemer i forbindelse med: løft og forflytninger arbejde ved seng arbejde i badeværelse transport og aktiviteter uden for hjemmet, f.eks. når brugeren skal hjælpes ind og ud af en bil. Arbejde ved seng For at hjælperen kan få en optimal arbejdsstilling, skal der være god plads ved brugerens seng. Hvis hjælperen ofte skal hjælpe ved sengen, bør han kunne komme til fra begge sider. Sengen kan med fordel placeres permanent, så man kan komme til fra begge sider. Så undgår man at skulle trække sengen ud og ind fra væggen flere gange om dagen. Hvis man bruger mobil personløfter, skal der være plads til, at hjælperen kan betjene den i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Skal brugeren forflyttes fra seng til kørestol, eller have personlig pleje i sengen, skal sengen kunne indstilles i højden, f.eks. ved hjælp af el-motor, ellers risikerer hjælperen at skulle arbejde i foroverbøjede arbejdsstillinger. Brugeren kan søge kommunen om en højdeindstillelig seng, hvis formålet er at forbedre arbejdsmiljøet for hjælperen. 8

Funktionelle pladsbehov til hjælpemidler og hjælper Ved funktionelle pladsbehov forstås den plads, der skal til for at et hjælpemiddel kan benyttes af bruger og hjælper. Men hjælpemidler og senge gennemgår en teknologisk udvikling. Derfor ændrer de funktionelle pladsbehov sig løbende. Hjælper Funktionelle pladsbehov til en hjælper i dag: En hjælper stående i hvile med siden til = 50 cm. En hjælper stående i hvile med front til = 60 cm. En hjælper med let arbejde (f.eks. kørestol) = 75 cm. En hjælper med tungt arbejde (f.eks. med mobil personløfter) = 85 cm. Plejeseng Mål: Standardplejeseng måler 95 x 210 cm. Kørestol Mål: En manuel standardkørestol måler 70 x 115 cm. En elektrisk standardkørestol måler 65 x 120 cm. Når kørestolen er i brug er der følgende funktionelle pladsbehov: En manuel kørestol med bruger måler 75 x 133 cm. En elektrisk kørestol med bruger måler 65 x 125 cm. En manuel kørestol med hjælper og bruger, når hjælper igangsætter kørestol måler 175 cm. Vendediameteren for en manuel kørestol med hjælper og bruger er på 200 cm. Mobil personløfter Mål: En mobil personløfter med bruger måler 130 cm. Når den mobile personløfter er i brug er der følgende funktionelle pladsbehov: Mobil personløfter, bruger og hjælper, der igangsætter personløfteren måler 215 cm. Vendediameter for personløfter, bruger og hjælper er 200 cm. Loftmonteret personløfter Når den loftmonterede personløfter bruges af hjælper i forbindelse med løft fra kørestol er de funktionelle pladsbehov på 175 cm. 9

Arbejde i badeværelse Der bør være god plads på badeværelset til alle arbejdsfunktionerne. Hjælperen må ikke være tvunget til at arbejde i forvredne eller akavede stillinger, når han f.eks. flytter brugeren mellem kørestol og toilet. Der skal også være tilstrækkelig plads til at bruge personløfter og toiletstol. Hvis én af arbejdsopgaverne ikke kan udføres forsvarligt, må hjælperen og brugeren overveje, om den kan foregå et andet sted eller på en anden måde. Boligændringer Hvis man ikke kan få tilstrækkelig plads ved at møblere om, kan det være nødvendigt at ændre boligen. Det kan være simple ændringer som at fjerne et dørtrin. Det kan også være mere komplicerede ombygninger af f.eks. badeværelset. Kommunens hjælpemiddelformidling eller den sagsbehandler, der har med hjælpemiddeltildeling at gøre, vurderer behovet for en boligændring og bevillingen. Handicapbil Det er vigtigt, at brugerens bil er velegnet til at transportere en kørestol, så kørestolen er nem at få ud og ind af bilen. Bilens rampe må ikke være for stejl. Kørestolen skal, af hensyn til hjælper og bruger, kunne spændes fast på en forsvarlig måde. Der skal være plads til at foretage denne fastspænding. Hvis hjælperen skal flytte brugeren fra kørestol til bilsæde, kan det være nødvendigt med et bilsæde, der kan drejes, eller andre hjælpeforanstaltninger. Det vil være naturligt at have en lift på bilen, hvis der bruges el-kørestol. Er der brug for en rampe skal denne være lang og udformes, så den er let at anvende for hjælperen. 10

Hjælpemidler Hvis løftene kan give arbejdsskader, skal hjælperen altid bruge hjælpemidler. Det er vigtigt, at brugeren er indstillet på det. Derfor bør bruger og hjælperne sammen blive enige om, hvornår og hvordan midlerne skal anskaffes. Det en god idé at afprøve forskellige typer. Selve bevillingen af hjælpemidler er en sag mellem brugeren og kommunen. Man bør være særlig opmærksom på, hvordan der kan bruges hjælpemidler uden for brugerens hjem. For at nedbringe belastningerne, når hjælperen skubber kørestolen, skal håndtagene eller styreboksen passe til hjælperens højde. Når der er flere hjælpere, bør håndtagene let kunne indstilles i højden. Det er vigtigt, at kørestolen har de rigtige funktioner, så hjælperen belastes mindst muligt. Det kan være en, der kan hæves op i en god arbejdsstilling eller en, hvor ryggen kan lægges ned, så hjælperen kan komme til. Hvis kørestolen skal bruges til indkøb, skal hjælperen nemt kunne placere indkøbsposer og tasker. Det er vigtigt, at man har det rigtige hjælpemiddel. Hjælpemidlet skal både passe til brugeren og til hjælperen. Alt efter brugerens handicap er der forskellige typer hjælpemidler. En konsulent kan hjælpe til med at vælge de rigtige. Man kan f.eks. kontakte Hjælpemiddelcentralen i det amt, hvor brugeren bor. (Se adresserne på side 34). Der skal følge en fyldestgørende dansk brugsanvisning med hjælpemidlet. Hjælperen skal være fortrolig med hjælpemidlet. Det er brugeren, der har ansvaret for, at hjælperen bliver ordentligt oplært og instrueret i brugen af det. Hjælpemidlerne skal vedligeholdes og om nødvendig repareres. Det er brugeren, der har ansvaret for vedligeholdelse og reparationer. Hvis hjælperen opdager fejl, skal han straks sige det til brugeren. Brug af manuel personløfter Placering af sejl: Hjælperen bør placere sejlet ved at tippe eller vippe brugeren væk fra den side, hvor sejlet stikkes ind. Det betyder, at der skal være mulighed for at komme til fra begge sider af kørestolen eller sengen. Håndtering af personløfteren: Hjælperen skal være opmærksom på ikke at dreje personløfteren med ryggen - altså stående bag personløfteren, men derimod at dreje ved at skubbe på den fra siden. Fjernbetjeningen kan evt. betjenes af brugeren. Det kan i visse situationer være nødvendigt at være to hjælpere til at betjene personløfteren. Kørsel af personløfter: Hjælperen skal bruge kroppen, når personløfteren skal skubbes eller trækkes. Den bør ikke køre på tæpper og lign. Der skal være plads nok. 11

Typer af hjælpemidler Der findes forskellige typer af hjælpemidler. Håndgreb Forflytnings- og vendehjælpemidler: Løftepuder, træklagener, løftebælter, glidebrædder, glidestykker og drejeskiver. Ganghjælpemidler Kørestole 12

Personløftere: Mobile personløftere eller stationært monterede i loftet. Senge: Plejesenge, vendesenge og vendelagener. Hjælpemidler ved bad: Badebriks, brusestol, badesæder og badetaburetter. Hjælpemidler ved toilet: Toiletforhøjer, toiletstol og støttegreb. 13

Forflytningsteknik Hvis hjælperen skal flytte brugeren f.eks. fra kørestol til seng, skal han have den rigtige oplæring i forflytningsteknik. Hjælperne hos den enkelte bruger bør på et personalemøde finde en fælles holdning til, hvornår man bruger forflytningsteknik og hjælpemidler. Det er brugeren som arbejdsgiver, der skal sørge for at hjælperen får den nødvendige oplæring før hjælpemidlet tages i brug. Brugeren behøver ikke at stå alene med oplæringen, men kan hente bistand fra f.eks. kommunernes terapeuter, BST-terapeuter, eller andre hjælpere med relevant erfaring. Brug af eksterne konsulenter til denne opgave bør aftales med sagsbehandleren i kommunen. Ved løft af brugeren forstås, at hjælperen løfter brugeren op fra underlaget. Ved forflytning af brugeren forstås, at hjælperen skubber eller trækker brugeren fra et sted til et andet, uden at brugeren mister kontakten med underlaget. Vurdering- og problemløsningsmodel Løft eller forflytninger, som kan medføre en belastning for hjælperen, skal vurderes. Det kan ske ved at bruge vurderings- og problemløsningsmodellen, som findes i bilag på side 32. Seng og stol til handicaphjælperne Hvis hjælperen sover i brugerens hjem, skal der stilles en ordentlig seng til rådighed. Hvis hjælperen har meget stillesiddende arbejde, f.eks. i forbindelse med administrativt arbejde, hjælp til spisning eller respiratorovervågning, skal der være en stol, der giver den fornødne støtte og hvile. Det bedste er en kontorstol, som kan indstilles til den enkelte hjælper. Læs mere i At-meddelelse nr. 4.04.15. Vurdering af løft. Branchevejledning om Personløft. BSR 11 og Arbejdsmiljøfondet 1994. Gør løft let - Branchevejledning om personløft på handicapinstitutioner. BSR 11 og Arbejdsmiljøfondet 1995. Vejledning om transport af kørestolsbrugere. BSR 4 og Arbejdsmiljøfondet 1995. Hold kroppen på toppen - om arbejdsbevægelser. Forbrugerstyrelsen. 1995. Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Bygge- og Boligstyrelsen. Forlaget Kommuneinformation. 1997. 14

Forflytningsteknik Lad altid brugeren hjælpe med så meget som muligt Samarbejd med brugeren om forflytningen og bliv enige om, hvornår der flyttes Hav mindst mulig afstand til brugeren og benyt et godt og sikkert greb Undgå at vride i ryggen. Hjælperens ansigt og fødder skal altid pege samme vej Brug de store benmuskler, når du vipper, trækker, skubber og forflytter Brug vægtoverføring, og udnyt din egen kropsvægt, som kontravægt Bøj i knæ- og hofteled Brug hjælpemidler, herved aflaster du din egen krop Stå godt på dine fødder. En skridtstående udgangsstilling giver god bevægelsesfrihed og balance Før du forflytter, må du vurdere brugerens vægt og evne til at samarbejde om løftet. Hvis det er for tungt for dig som hjælper, må der findes en anden løsning 15

Smittefare e og hygiejne Bruger og hjælper skal have en god personlig hygiejne. I forbindelse med personlig pleje kan hjælperen blive udsat for smittefare. Derfor er det vigtigt at bruge handsker ved: nedre toilette kateter respirator kontakt med blod. Herudover skal der bruges handsker ved medicinhåndtering. Brugeren skal stille handsker til rådighed. Hvis der bruges engangshandsker må disse kun bruges en gang. Handsker kan bevilges over lov om social service. Handskerne skal passe til opgaven. Hvis det er nødvendigt, skal brugeren informere hjælperen om, hvilket hygiejneniveau der skal være, hvis brugeren lider af smitsomme sygdomme. Det er den praktiserende læge eller hjemmeplejen, der vurderer behovet for denne information. Læs mere i At-anvisning nr. 4.9.1.1. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion. Juni 1988. At-anvisning nr. 4.1.1.1. Arbejde med cytostatika. November 1995. Vejledning om forebyggelse af hepatitis. Sundhedsstyrelsen. 1996. Branchevejledning Håndtering af lægemidler. BSR 11 og Arbejdsmiljøfondet 1987. 16

17

Psykisk arbejdsmiljø Arbejdet som handicaphjælper rummer mange positive oplevelser, bl.a. fordi man kommer i tæt kontakt med brugeren. Men opgaverne kan være psykisk belastende, hvis rammerne ikke er i orden. Arbejdet foregår isoleret fra kolleger, og derfor skal man kunne arbejde selvstændigt. Der er ingen mulighed for lige at vende dagligdagens små problemer med en kollega eller få gode råd om, hvordan man griber et problem an. Som hjælper må man foretage mange valg uden at kunne drøfte dem med andre end brugeren. Der er mange dilemmaer og rollekonflikter. Hver gang hjælperen sætter grænser, er det et indgreb i brugerens mulighed for et normalt liv. Det kan give en usikker og stresset hverdag. Som hjælper vil man involvere sig følelsesmæssigt i brugerens problemer og muligheder. Denne dybe involvering kan i værste fald føre til udbrændthed. I særlige tilfælde kan der desuden være risiko for, at man udsættes for traumatiske oplevelser, f.eks. hvis brugeren dør. Alenearbejde Alenearbejde er ikke i sig selv psykisk belastende. Men alenearbejde kan virke forstærkende på andre psykiske belastninger. Alenearbejde kan blive den faktor, der medfører, at den samlede psykiske belastning bliver så stor, at man kommer i en egentlig stresstilstand. Alenearbejde kan have indflydelse på den psykiske belastning for hjælperen, når han: alene har ansvaret for beslutninger, der er følelsesmæssigt konfliktfyldte og belastende alene skal forholde sig til andre menneskers krise. 18

Hvad er stress? Stress er en tilstand, der under visse forudsætninger opstår, når kravene er for høje eller lave. Hvis der er tale om en forbigående tilstand, er stress som sådan hverken noget unormalt eller usundt. Problemerne opstår først, når man er stresset hver dag i lang tid. Når man er udsat for stress, er man anspændt, og aktiviteten i centralnervesystemet er forøget. Ved stress er man typisk: nervøs, ængstelig eller bange anspændt urolig eller rastløs irritabel eller uligevægtig. Stresstilstanden indvirker også på måden, man arbejder på. Virkningerne kan typisk være: at man arbejder mindre hensigtsmæssigt, og derfor bruger flere kræfter end nødvendigt at man føler trang til flere nydelsesmidler end normalt under arbejdet. Følgerne af stress kan blandt andet være: større risiko for skader på personer og materiel forringelse af det fysiske helbred, f.eks. hovedpine, smerter i nakke og skuldre og i mave (mavesår) forringelse af det psykiske helbred, f.eks. vedvarende angst og tvangsprægede træk hos personen større risiko for hjerte-karlidelser. 19

Rammerne skal være i orden Uddannelse i arbejdet Hvis man skal kunne klare arbejdet som hjælper godt, skal man have en tilstrækkelig viden om opgaverne. Nogle har behov for et kursus, før de starter på jobbet. Andre går på kursus, mens de arbejder som hjælpere. Brugeren kan også give denne information. Visse AMU-skoler og BST er udbyder kurser, der bl.a. handler om: forflytningsteknik, herunder problemløsning relevant faglig viden om respiratorpleje, forebyggelse af liggesår, viden om brugernes handicap hygiejniske forhold handicapforståelse relevant lovgivning kommunikation, rolleafklaring og konflikthåndtering førstehjælp. Det er sjældent at udgifterne til uddannelse er indeholdt i bevillingen til hjælperordningen. 20

Hvad er udbrændthed? Udbrændthed er en belastningstilstand, som kan ramme personer, der arbejder med at udvikle, hjælpe eller støtte andre mennesker. Tilstanden indtræffer f.eks., hvis man gennem længere tid oplever et misforhold mellem det, man gerne vil gøre, og det man synes, man kan gøre. Udbrændthed er karakteriseret ved: en følelsesmæssig udmattelse tab af engagement og interesse i arbejdet desillusion, tristhed og opgivenhed. Over for de mennesker man arbejder med, udviser man en ændret adfærd, som viser sig ved: manglende menneskelig interesse sproglig distancering - de omtales som objekter mistænksomhed over for andre kynisme vrede og irritabilitet modstand mod forandringer øget brug af alkohol og medicin. Udbrændthed kan medføre depressioner og angsttilstande. Hvor udbrændthed har et depressionslignende mønster, er der følgende reaktioner: pessimisme følelse af fiasko manglende lyst til handling søvnforstyrrelse psykosomatiske lidelser, som hovedpine mindre selvværd. Samarbejdet mellem hjælper og bruger I forbindelse med ansættelsen bør hjælperen have en funktionsbeskrivelse af arbejdet. Den skal bl.a. afklare, om der skal være hjælp i forbindelse med ferier, kurser og lignende. Hvis der kommer nye opgaver, bør de også beskrives. Brugeren skal respektere hjælperens behov for pauser. De bør så vidt muligt kunne foregå i et rum, hvor hjælperen kan være alene. Der skal gives en gensidig feedback på arbejdsopgaverne. Arbejdet bør evalueres med jævne mellemrum, f.eks. i forbindelse med medarbejdersamtaler. Det er vigtigt at bruger og hjælper kan kommunikere godt, og at de viser respekt for hinanden. Eventuelle konflikter bør i første omgang forsøges løst indbyrdes mellem hjælper og bruger. Samarbejdet mellem bruger og hjælper bør stoppe, hvis ikke det fungerer. Godt samarbejde og gensidig respekt er en forudsætning for en velfungerende individuel hjælperordning. Rolleskift/konflikter Hjælperen har mange roller, som kan komme i konflikt med hinanden. Han er f.eks. både brugerens arme og ben, én der bare er med, ven og fortrolig person. Det er vigtigt, at både bruger og hjælper er klar over, hvilke roller de har, og hvornår de skifter roller, f.eks. fra ven og fortrolig til arbejdsgiver og ansat. F.eks. bør de før fester eller andre arrangementer diskutere, om hjælperen er brugerens arme og ben eller deltager. I forbindelse med ansættelsen må brugeren og hjælperen blive enige om, hvad de forventer af hinanden. Samarbejde mellem hjælperne der arbejder hos en bruger Det er en god ide, at den enkelte hjælper bruger de andre hjælpere som et socialt/fagligt netværk. Derfor bør der holdes personalemøder med jævne mellemrum. Det kan være en fordel at inddrage ekstern supervisor. Muligheden for at dække udgifter til personalemøder og til supervision gennem bevillingen varierer fra kommune til kommune. 21

Supervision Supervision giver hjælperen mulighed for selv at skabe overblik over forskellige problemstillinger og hjælper ham til at finde sine egne løsninger. Supervisionen kan både være en faglig og en personlig supervision. Hvis der indgås aftale med en ekstern supervisor, bør det ske efter forudgående aftale med brugeren, sådan at betalingsforholdet er afklaret på forhånd. Brugere i langvarig krise Hvis man arbejder hos en bruger, der er i permanent krise f.eks. på grund af angst, skal man kunne tackle situationen. Hjælperen må undgå at involvere sig så meget i brugerens problemer, at han følelsesmæssigt kommer i klemme. Her kan det være nødvendigt med supervision fra f.eks. en psykolog. Det kan også være en god idé, at bruger og hjælper i fællesskab inddrager sagsbehandleren. Psykiske problemer pga. traumatiserende oplevelser Hvis man har været udsat for traumatiske oplevelser under arbejdet, er den psykiske belastning særlig stor. Reaktionerne er typisk: Kropslige reaktioner som utilpashed, urolig mave, tendens til opkastning, rysten på hænder og vanskeligheder med at styre sine bevægelser, svedtendens eller kuldefornemmelse, hjertebanken, svimmelhed og tendens til besvimelse. Ca. 1-7 dage efter episoden kan der være reaktioner som søvnproblemer, herunder opvågning med mareridt, træthedsfornemmelser, overfølsomhed over for pludselige lyde samt angst for mørke. Følelsesmæssige reaktioner som vrede, skyldfølelse, angst, nedtrykthed samt panikreaktioner f.eks. præget af handlingsmæssig blokering eller magtesløshed. Ca. 1-7 dage efter episoden kan der forekomme reaktioner som tilsyneladende umotiveret gråd, følelsesmæssig tilbagetrækning, irritabilitet, vredesudbrud, tilbagevendende stærk genoplevelse af episoden ( flashbacks ), oplevelse af stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om episoden samt svækket selvtillid og tendens til selvbebrejdelser og skyldfølelse. Ændret opmærksomhed/koncentration/tænkning hvor både egne og andres bevægelser opleves som unaturligt langsomme. Afstandsbedømmelsen kan forvrænges, så omgivelserne enten opleves meget tæt på eller langt væk. Også tidsopfattelsen kan forvrænges, så få minutter opleves som en væsentlig længere periode, eller tiden opleves som om den næsten er gået i stå. Desuden kan man få en fornemmelse af uvirkelighed, nedsat opmærksomhed/koncentration og hukommelsesbesvær. Adfærdsmæssige ændringer i form af overdreven eller formålsløs aktivitet. Reaktionen kan også være passivitet, nedsat bevægelsestempo eller overdreven pjattet adfærd eller sort humor. Ca. 1-7 dage efter episoden kan der optræde tendens til at isolere sig fra andre eller frygt for at være alene. 22

Læs mere i At-meddelelse nr. 4.08.2. Psykisk træthed. Juni 1996. At-meddelelse nr. 4.08.3. Stress. Marts 1996. Branchevejledning om Alenearbejde. BSR 11 og Arbejdsmiljøfondet 1998. Branchevejledning Det sunde arbejdsliv - psykosocialt arbejdsmiljø inden for social- og sundhedsvæsenet. BSR 11 og Arbejdsmiljøfondet 1998. 23

Arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsmiljøarbejdet hos den enkelte bruger sker bedst i et samarbejde mellem brugeren og hjælperne. Brugeren og hjælperne kan f.eks. vurdere og drøfte arbejdsmiljøforholdene på et møde, hvor de indkredser problemerne, mulighederne for at løse dem og aftaler, hvem der skal gøre hvad. Et checkskema kan være med til at sætte dialogen i gang mellem de ansatte indbyrdes og med brugeren. Et eksempel på et skema er i bilag på side 33. Sikkerhedsforum i Århus I Århus har man valgt at oprette et forum, som varetager generelle arbejdsmiljøopgaver inden for handicaphjælperområdet. Sikkerhedsforumet er sammensat af 3 repræsentanter for brugerne, 3 repræsentanter for hjælperne samt en repræsentant fra Kommunens Socialafdeling. Desuden deltager Århus Kommunes BST i Sikkerhedsforumets møder. Regionalt samarbejde Det kan være en fordel, at der inden for den enkelte kommune eller regionale område oprettes et arbejdsmiljøforum om hjælpernes arbejdsmiljø. Det kan bestå af repræsentanter for brugerne, hjælperne, kommunerne og eventuelt BST. Hvor kan man få hjælp? Brugeren kan få hjælp flere steder til at forebygge sine arbejdsmiljøproblemer. Han kan henvende sig til f.eks., Hjælpemiddelcentralen, kommunens terapeuter eller Bedriftssundhedstjenesten (BST). Brugeren skal tilmelde hjælperne til BST: hvis kommunen har overtaget arbejdsgiveransvaret hvis hjælperne udfører arbejde af medicinsk og professionel plejende karakter, som normalt ikke udføres af familiemedlemmer afgør om ordningen skal tilsluttes BST, hvis der er tvivl. Det kan anbefales at blive tilsluttet BST-ordningen under alle omstændigheder, eventuelt gennem en fælles ordning mellem kommunen og brugerne. 24

Model for systematisk arbejdsmiljø 1. Kortlægning af arbejdsmiljøet Her tages en måling på arbejdsmiljøet hos den enkelte bruger. Formålet er at skaffe sig et overblik over arbejdsmiljøet. Målingen omhandler både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Kortlægningen kan ske gennem en -blandt hjælperne. Man kan også bruge et checkskema eller tage hul på problemerne gennem diskussion og brainstorm på et personalemøde. Kortlægningen skal resultere i en liste over problemerne 2. Vurdering og prioritering af arbejdsmiljøproblemerne Arbejdsmiljøproblemerne skal prioriteres på baggrund af listen. Formålet er at skabe en overskuelig plan for løsning af problemerne. Brugeren og hjælperne vurderer, hvor alvorlige konsekvenser det enkelte problem har for sikkerheden eller sundheden. De enkelte arbejdsmiljøproblemer inddeles i kategorierne: alvorlige problemer væsentlige problemer mindre alvorlige problemer Hjælperne og brugeren tager herefter fat på først at løse de alvorlige problemer, herefter de væsentlige problemer og til sidst de mindre alvorlige problemer. 3. Årsagsanalyse Formålet er at finde frem til årsagen til problemerne. Hvert enkelt problem analyseres for årsagen. Det kan være: selve arbejdsopgaven hjælpemidlerne hjemmets indretning måden arbejdet udføres på den måde arbejdet er organiseret på uhensigtsmæssige holdninger hos bruger eller hjælper 4. Løsningsforslag Ud fra årsagsanalysen vil der vise sig en masse gode idéer til, hvordan problemerne kan løses. Der foretages en vurdering af muligheden for at gennemføre de enkelte løsningsforslag. Her kan der inddrages eksterne eksperter f.eks. BST. Der udarbejdes præcise løsningsforslag for hvert enkelt problem. 5. Handlingsplan På baggrund af løsningsforslagene opstilles der en handlingsplan med en beskrivelse af, hvem der gør hvad, hvornår. 6. Igangsættelse af forbedringerne På baggrund af handlingsplanen sættes forbedringerne i gang. 7. Evaluering Der foretages en evaluering af de enkelte forbedringer. Her kontrollerer man, om forbedringerne reelt har været med til at forbedre arbejdsmiljøet. 25

Hvad er medicinsk og professionel pleje? Ved medicinsk og professionel pleje forstås bl.a.: betjening og overvågning af respirator oplægning af kateter injektionsgivning personlig pleje forflytninger, hvor der skal bruges hjælpemidler forflytninger, hvor der skal være særlig instruktion. Læs mere i At-meddelelse nr. 6.01.2. Pligter og ansvar efter Arbejdsmiljøloven. Juni 1994. Vejviser - Arbejdsmiljølovens begreber og aktører. Arbejdsmiljøfondet 1994. De lokale arbejdstilsynskredse kontrollerer, at arbejdsmiljøreglerne overholdes. Kredsene kan bruges til at afgøre fortolkninger af Arbejdsmiljøloven og give råd og vejledning. Alle har ret til at henvende sig anonymt. afgør selv, hvordan de vil involvere sig i problemet. De har mulighed for at give telefonisk vejledning eller komme på tilsynsbesøg på den enkelte arbejdsplads. Adresserne findes på side 34. Hjælpemiddelcentralen Hjælpemiddelcentralen kan: rådgive og vejlede om anskaffelse og brug af hjælpemidler. Alle kan henvende sig til Hjælpemiddelcentralen for at få råd og vejledning. Det er desuden muligt at komme på besøg for at se på forskellige typer af hjælpemidler. Adresserne findes på side 34. Kommunens terapeuter Kommunens terapeuterne kan: rådgive om arbejds- og forflytningsteknik rådgive om og levere hjælpemidler rådgive om boligændringer. BST Selvom brugeren ikke er tilknyttet Bedriftssundhedstjenesten (BST), kan man vælge at købe konsulentbistand i BST. BST kan: rådgive om arbejdets udførelse, herunder hygiejne, ergonomi og psykisk arbejdsmiljø medvirke ved kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøet. BST er er enten oprettet som centre eller f.eks. kommunens eller amtets BST. Man kan benytte BST, hvis man indmelder sig og betaler det årlige kontingent. Nogle BST er vil desuden mod betaling yde konsulenthjælp til arbejdspladser, der ikke er medlem. Adresser findes i Nyttige Arbejdsmiljøadresser, som udgives af Arbejdsmiljøfondet. 26

Anmeldelse af arbejdsskader Hvis hjælperen udsættes for en arbejdsskade, skal den anmeldes. Anmeldelse af arbejdsskader skal ske både til og Arbejdsskadestyrelsen. bruger anmeldelserne i det forebyggende arbejde i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven. Arbejdsskadestyrelsen bruger anmeldelserne for at kunne afgøre erstatningskrav og beregne erstatninger ud fra Arbejdsskadeforsikringslovens rammer. Hvad skal anmeldes? Arbejdsulykker Ulykker og forgiftningstilfælde, der har medført arbejdsudygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes til. Arbejdsudygtigheden behøver nødvendigvis ikke at ligge i umiddelbar tilknytning til ulykkesdagen. Det er brugeren som arbejdsgiver, der har pligt til at anmelde arbejdsulykken. Alle har dog ret til at anmelde en arbejdsulykke; dvs. hjælperen selv, hans læge eller en anden, som handler på hjælperens vegne. Ønsker hjælperen, at sagen skal behandles med henblik på eventuel erstatning, har brugeren også pligt til at anmelde arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen efter reglerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Hjælperen skal derfor straks informere brugeren, hvis der er sket en arbejdsulykke. 27

Arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) Alle formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser skal anmeldes til og Arbejdsskadestyrelsen. Det er lægen og tandlægen, der har pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser. Alle har dog ret til at anmelde en arbejdsbetinget lidelse; dvs. hjælperen selv eller en anden, som handler på hjælperens vegne, kan anmelde en arbejdsbetinget lidelse til og Arbejdsskadestyrelsen. Brugeren skal efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade anmelde erhvervssygdomme (arbejdsbetingede lidelser) til Arbejdsskadestyrelsen. Hjælperen skal derfor straks kontakte brugeren, hvis der opstår en arbejdsbetinget lidelse. sender anmeldelser fra lægen og tandlægen til Arbejdsskadestyrelsen, medmindre det af anmeldelsen klart fremgår, at hjælperen ikke ønsker anmeldelsen behandlet i Arbejdsskadestyrelsen med henblik på erstatning. Derfor er det vigtigt at kontakte den praktiserende læge eller tandlæge for at få anmeldt en arbejdsbetinget lidelse (erhvervssygdom), hvis man har mistanke om sådan en. Hvordan skal anmeldelsen ske? og Arbejdsskadestyrelsen har i fællesskab udarbejdet to anmeldeblanketter. Den ene kan anvendes ved anmeldelse af en arbejdsulykke og den anden ved anmeldelse af en arbejdsbetinget lidelse. Begge skemaer fås hos. Arbejdsulykker Blanketten til anmeldelse af arbejdsulykker skal anvendes af brugeren vil at anmelde arbejdsulykker til og Arbejdsskadestyrelsen. Brugeren skal også anvende blanketten ved anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, når hjælperen ønsker at rejse erstatningssag i henhold til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Anmeldelse til skal ske hurtigst muligt, dog senest 9 dage efter første fraværsdag. Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen skal ske senest 9 dage efter skaden, når arbejdsulykken forventes at medføre ydelser (erstatning m.v.) efter arbejdsskadeloven. Herudover har brugeren pligt til at anmelde alle arbejdsulykker som medfører sygefravær i mere end 5 uger. Disse ulykker skal anmeldes senest 9 dage efter 5-ugersdagen. 28

Arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) Den anden blanket skal anvendes af lægen eller tandlægen til at anmelde en arbejdsbetinget lidelse til og Arbejdsskadestyrelsen. Brugeren skal også anvende blanketten ved anmeldelse af en arbejdsbetinget lidelse til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelse til skal ske, når lægen eller tandlægen er blevet bekendt med lidelsen og den formodede sammenhæng med arbejdet. Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen skal ske senest 9 dage efter, at brugeren har fået kendskab til, at lidelsen må antages at være arbejdsbetinget, når den arbejdsbetingede lidelse (erhvervssygdom) forventes at medføre ydelser (erstatning m.v.) efter arbejdsskadeloven, eller kan medføre sygefravær i mere end 5 uger. 29

30

Hvad er en arbejdsskade? Ved en arbejdsskade forstås i både arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme). Arbejdsskaderne kan opdeles således: Der er tale om en arbejdsulykke, når der på en arbejdsplads sker en skade på en person, og den hændelse, der fører til skaden, er opstået pludseligt og uventet og afviger fra normalt forventede forhold og med det samme medfører en skade Der er tale om en arbejdsbetinget lidelse (erhvervssygdom), når lidelsen opstår på grund af arbejdet eller på grund af de forhold arbejdet foregår under, dvs. enhver sygdom, der er opstået som følge af påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ved en arbejdsskade forstås i Arbejdsskadestyrelsen ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger, pludselige løfteskader og erhvervssygdomme. Arbejdsskaderne kan opdeles således: Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig af den skadelidtes vilje uafhængig skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet Ved skadelige påvirkninger forstås påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår Ved pludselige løfteskader forstås varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde, når skaden må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af løftearbejde Ved erhvervssygdomme forstås dels de sygdomme, der er nævnt i erhvervssygdomsfortegnelsen, dels andre sygdomme der anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Hvad kan der gives erstatning til? Det er brugeren, der har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring, som dækker eventuel erstatning til hjælperen. Arbejdsskadestyrelsen tager stilling til, om arbejdsskaden kan anerkendes og dermed give erstatning. Hvis arbejdsskaden anerkendes, kan der blive tale om følgende ydelser: betaling af behandlingsudgifter m.v. erstatning for tab af erhvervsevne godkendelse af varigt men overgangsbeløb ved dødsfald erstatning til efterladte ved arbejdsskader, der har medført døden. I de fleste sager vil der kun blive tale om dækning af udgifter til behandling, fordi den skadelidte heldigvis ikke får varige men som følge af arbejdsskaden. Behandlingsudgifter dækker bl.a.: psykologbehandling kiropraktor og fysioterapi lægeordineret medicin tandbehandling. Hvis skaden betyder, at ens livsførelse bliver begrænset og man ikke længere er i stand til at arbejde som hidtil, kan man få dækning for tabt arbejdsfortjeneste og for varige men. Hvis en hjælper har været udsat for en voldsepisode eller traumatiserende oplevelser, som kræver psykologbehandling, kan det efter en konkret vurdering være muligt at få denne betalt af arbejdsskadeforsikringen. Læs mere i At-meddelelse nr. 6.02.1. Anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde. December 1996. At-meddelelse nr. 6.02.2. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser. December 1996. Når arbejdsskaden er sket. Arbejdsmiljøfondet 1993. 31

Vurderings- og problemløsningsmodel for forflytninger Problem Vurdering Forslag til løsning Hvordan er brugerens tilstand? Brugerens fysiske og psykiske tilstand Brugerens mulighed for at deltage aktivt i løftet Er der noget f.eks. voldsomme spasmer, som gør, at brugerens tilstand kan være med til at forværre løftet. Kan brugeren medvirke aktivt ved forflytningen? I dialog afprøves og diskuteres forskellige løsninger og hjælpemidler. Kan løftet f.eks. forbedres ved at bruge en teknik der forebygger spasmer? Aftal med brugeren hvordan denne kan medvirke ved forflytningen. Der kan være brug for at hjælperen guider bevægelsen. Er der risiko ved at foretage en manuel forflytning? Vægt Kan forflytningen kun foretages, hvis hjælperen vrider eller drejer i ryggen? Risiko for at brugeren foretager pludselige bevægelser Er de anvendte hjælpemidler sikre? Foregår forflytningen i en ustabil situation? Vejer brugeren for meget så forflytningen kan give for store belastninger? Forflytningen tænkes igennem med hensyn til vurdering af belastning af kroppen i forbindelse med vrid. Vil det være sandsynligt at brugeren har kontrol over sine bevægelser eller standfunktion? Kan f.eks. drejeskiven udgøre en risiko for fald, hvis forflytningen ikke kan foregå stabilt? Er der møbler, tæpper eller lignende der forhindrer et stabilt løft? Der er brug for afprøvning af andre eller nye hjælpemidler eller forflytningsteknikker. Alt efter årsagen må hjælper og bruger evt. med hjælp udefra finde en forflytningsteknik, der ikke medfører risiko for hjælperen. Vælg hjælpemidler, hvis der er risiko for uventede bevægelser. Der må vælges et andet hjælpemiddel, eller hjælpemidlet må bruges så der ikke er risiko. Møbler flyttes eller lignende. Arbejdsstedets indretning: Plads Er der plads til brug af hjælpemiddel? Gulvbelægning og tæpper Møblering Temperatur og lignende Kan forflytningen foretages på en forsvarlig måde på den givne plads? Kan der bruges hjælpemiddel på f.eks. badeværelse eller ved seng? Er løse tæpper eller fast gulvbelægning til hinder for forflytningen? Er møblerne til hinder for forflytningen? Kan kulde, f.eks. ved forflytning fra kørestol og til bil, medføre forøget risiko for rygskader? Forflytningen foretages et andet sted, f.eks. i soveværelse i stedet for i badeværelset, eller der flyttes om. Der kan bruges et hjælpemiddel, der kræver mindre plads, f.eks. loftmonteret personløfter i stedet for mobil. Der findes velegnet gulvbelægning, evt. et hårdt tæppe, så de ikke yder så stor modstand, når en personløfter skal skubbes. Der foretages ommøblering. Man kan evt. i fællesskab tegne rummet op og diskutere mulig ommøblering. Beklædningen skal være tilstrækkelig varm, så især lænderyggen ikke afkøles. Arbejdsforhold i øvrigt: Mangler hjælperen viden om forflytningsteknik? Tidspres Hjælperens beklædning Er hjælperen selv i stand til at finde nye løsninger på forflytninger? Foregår forflytningen under tidspres? Er hjælperens beklædning velegnet i forhold til at forflytte. F.eks. forhindrer for stramtsiddende tøj en optimal forflytningsteknik? Få hjælp til oplæring. Der må planlægges, så der er tid til at udføre forflytningen på en forsvarlig måde. Der bruges tøj som er til at arbejde og bevæge sig i. Hvordan kan forflytningen forberedes og gennemføres: Forflytningen Forflytningsteknik Inddragelse af brugeren Aftaler og forberedelse Hjælpemidler Ommøblering Kan den foregå som manuel forflytning? Hvilken type af forflytningsteknik skal der bruges? Kan der trækkes, vippes, glides? Hvordan skal og kan brugeren inddrages? Kan hjælperen stole på brugerens indsats? Er alt det nødvendige stillet parat? Er bruger og hjælper begge klar over arbejdsgangen? Hvilket hjælpemiddel skal der bruges? Skal der ske ommøblering? Der kan afprøves hjælpemidler, eller den manuelle forflytning udskiftes med brug af personløfter. De forskellige muligheder diskuteres og den forflytningsteknik, der er bedst vælges. Det aftales med brugeren hvordan denne inddrages, samt hvilken teknik og hjælpemidler der bruges. Forflytningen tales igennem først. Der vælges hjælpemiddel evt. med hjælp fra Hjælpemiddelcentralen eller terapeut. Der fortages ommøblering. 32

Checkskema Områder hvor der kan være et arbejdsmiljøproblem Beskriv problemet Boligen Er adgangsforholdene i orden, f.eks. trappe, rampe? Er indeklimaet i orden, f.eks. kulde/varme, træk? Er der arbejdslys til hjælperen, f.eks. ved sengen? Er der en god seng til hjælperen? Er der en god stol til hjælperen? Indretningen Er der plads til at komme rundt med hjælpemidler, kørestol? Er der mulighed for at komme til fra begge sider af sengen? Er der plads til at opbevare hjælpemidlerne uden af de er i vejen? Er der plads til at hjælperen kan hjælpe til med personlig hygiejne på bad/toilet? Forflytninger og transport Forekommer der forflytninger, som er belastende for hjælperen? Samarbejdes der mellem hjælper og bruger i forbindelse med løftet? Er der forflytninger, hvor der hensigtsmæssigt kunne bruges hjælpemidler? Er der plads til at foretage forflytningen? Forekommer forflytninger under tidspres, kulde/træk? Er der den nødvendige instruktion og oplæring i forflytningsteknik? Er der belastninger i forbindelse med skubbe/trække kørestol, personløfter eller bækkenstol? Er der stejle ramper (>20 gr. s hældning)? Skal brugeren skubbes i kørestol over længere afstande? Er der problemer med transport/forflytninger uden for hjemmet? Er det let at få brugeren ind og ud af bilen? Hjælpemidler Er der de nødvendige hjælpemidler? Er der hjælpemidler til brug for at komme ud og ind af bilen? Er der de nødvendige hjælpemidler ved arbejde på badeværelse/toilet, f.eks. badestol, personløfter? Er der de nødvendige hjælpemidler ved arbejde ved seng, f.eks. glidestykke, drejeskive? Er sengen til at indstille i højden? Er der den nødvendige instruktion og oplæring i brug af hjælpemidlerne? Bruges hjælpemidlet korrekt? Er der den fornødne viden om hjælpemidlerne? Er der brugsanvisning til hjælpemidlerne? Bliver hjælpemidlerne efterset og vedligeholdt? Smittefare og hygiejne Er der situationer hvor hjælperen kan udsættes for smittefare? Bruges der handsker ved f.eks. nedre toilette? Er der mulighed for at opretholde god hygiejne? Psykisk arbejdsmiljø Er der en tilstrækkelig beskrivelse af hjælperens arbejdsopgaver (en funktionsbeskrivelse)? Er der tilstrækkelig klarhed over brugers og hjælpers forventninger? Har hjælperen tilstrækkelig indflydelse på prioritering af arbejdsopgaverne? Er der et rimelig antal pauser? Er der problemer ved vikardækning? Udarbejdes vagtplaner i tide? Er rollerne afklaret, hvornår er man ven og hvornår er man arme og ben? Gives der tilstrækkelig information? Fungerer samarbejdet mellem hjælper og bruger? Fungerer samarbejdet mellem hjælperne? Gives der tilstrækkelig feedback? Er der medarbejdersamtaler? Er der tilstrækkelig mulighed for supervision? Er der mulighed for at få krisehjælp? 33

Adresser BAR Social & Sundhed Arbejdsmiljøsekretariatet H.C. Andersens Boulevard 25, st. 1553 København V Telefon 33 93 12 55 Telefax 33 93 01 14 E-mail: sekretariat@3bar.kk.dk Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingvej 7 2500 Valby Telefon eksp. 36 14 31 31 Telefax eksp. 36 14 31 90 E-mail: asc@amr.dk www.asc.amr.dk Arbejdsskadestyrelsen Æbleøgade 1 2100 København Ø Telefon 39 17 77 00 Telefax 39 17 77 11 Hjælpemiddelcentralerne Københavns Kommune Hjælpemiddelcentret Hans Knudsens Plads 3 2100 København Ø Telefon 33 17 33 17 Københavns Amts Hjælpemiddelcentral Rødovre Parkvej 403B 2610 Rødovre Telefon 36 41 35 35 Hjælpemiddelcentret Socialdirektoratet Nordre Fasanvej 13 2000 Frederiksberg Telefon 31 86 55 44 Nordsjællands Hjælpemiddelcenter A/S Bakkedraget 6 A3 3400 Hillerød Telefon 48 24 14 55 Roskilde Amts Hjælpemiddelcentral Industrivej 22, 2. sal 4000 Roskilde Telefon 46 75 30 71 Vestsjællands Amts Hjælpemiddelcentral Rosenvænget 13 4300 Holbæk Telefon 53 43 70 11 Storstrøms Amts Hjælpemiddelcentral Hammerlodden 1B 4800 Nykøbing F Telefon 54 85 91 00 Bornholms Amts Hjælpemiddelcentral Ullasvej 43 3700 Rønne Telefon 56 95 63 50 Fyns Amts Hjælpemiddelcentral Heden 11 5000 Odense C Telefon 66 11 02 33 Ribe Amts Hjælpemiddelcentral Høgevej 11 6705 Esbjerg Ø Telefon 75 14 25 11 Vejle Amts Hjælpemiddelcentral Boulevarden 17-19 7100 Vejle Telefon 75 83 53 11 Ringkøbing Amts Hjælpemiddelcentral Centralsygehuset 7500 Holstebro Telefon 97 42 97 76 Viborg Amts Hjælpemiddelcentral Norgesvej 4 7800 Skive Telefon 97 52 70 66 Nordjyllands Amts Hjælpemiddelcentral Hattemagervej 14 9000 Ålborg Telefon 98 30 30 30 Århus Amts Hjælpemiddelcentral Chr. X s vej 104 8260 Viby J Telefon 86 11 04 22 Sønderjyllands Amts Hjælpemiddelcentral Nygade 20 6200 Åbenrå Telefon 74 62 38 28 Direktoratet for Landskronagade 33 2100 København Ø Telefon 39 15 20 00 Telefax 39 15 25 60 At-Salg: Telefon 39 15 25 25 Telefax 39 15 25 60 34

Arbejdstilsynskredse Kreds Københavns og Frederiksberg Kommuner Svanevej 12 2400 København NV Telefon 31 81 55 55 Telefax 35 82 35 15 Kreds Københavns Amt Dyregårdsvej 5 2740 Skovlunde Telefon 44 97 20 90 Telefax 44 97 80 30 Kreds Frederiksborg Amt Roskildevej 10 B, 1. 3400 Hillerød Telefon 42 26 03 08 Telefax 48 24 08 25 Kreds Roskilde og Bornholms Amter Holbækvej 106 B 4000 Roskilde Telefon 46 35 02 36 Telefax 46 32 23 36 Bornholms afdeling Sveasvej 5 3700 Rønne Telefon 56 95 25 79 Telefax 56 95 09 50 Kreds Vestsjællands Amt Kastanievej 10 4200 Slagelse Telefon 53 53 12 07 Telefax 58 50 12 77 Kreds Storstrøms Amt Viborgvej 4 4800 Nykøbing F Telefon 54 88 01 00 Telefax 54 88 01 99 Kreds Fyns Amt Dannebrogsgade 1 5000 Odense C Telefon 66 11 84 36 Telefax 65 91 94 24 Kreds Sønderjyllands Amt Peberlyk 3 Postboks 219 6200 Aabenraa Telefon 74 62 64 00 Telefax 74 62 82 85 Kreds Ribe Amt Nørregade 22 Postboks 304 6701 Esbjerg Telefon 75 12 99 33 Telefax 75 12 62 63 Kreds Vejle Amt Hjulmagervej 8 7100 Vejle Telefon 75 85 97 77 Telefax 75 85 70 99 Kreds Ringkøbing Amt Overgade 21 Postboks 9 7400 Herning Telefon 97 22 23 44 Telefax 97 22 47 26 Kreds Århus Amt Klamsagervej 27-29 8230 Åbyhøj Telefon 86 25 11 66 Telefax 86 25 31 72 Kreds Viborg Amt Søndergade 16A Postboks 71 7800 Skive Telefon 97 52 62 22 Telefax 97 52 62 50 Kreds Nordjyllands Amt Hobrovej 461 Postboks 7130 9200 Aalborg SV Telefon 98 18 47 00 Telefax 98 18 0110 Handicap- og brugerorganisationer Bruger/hjælperklubben Øst v/formand Vibeke Baden Laursen Skodsborg Str. vej 145A, st. tv. 2942 Skodsborg Telefon 45 50 53 23 Brugerklubben v/formand Carsten Jühne Mallinggårdsvej 23 8340 Malling Telefon 86 93 01 48 Center for Hjælperordninger Vestervang 41 8000 Århus C Telefon 86 18 90 18 De Samvirkende Invalideorganisationer Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Telefon 36 75 17 77 Telefax 36 75 14 03 E-mail: dsi@dsiorg.dk Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Telefon 39 29 35 55 Telefax 39 29 39 48 E-mail: handicap@post3.tele.dk Center for Små Handicapgrupper Bredgade 25, opg. F 1260 København K Telefon 33 91 40 20 E-mail: csh-kbh@inet.uni-c.dk De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre Telefon 25 27 85 55 Telefax 36 75 14 03 FNUG Formand Dorte Rønsler Kildemarken 13 A 4100 Ringsted Telefon 57 67 65 76 Telefax 57 67 66 10 E-mail: dorte@vip.cybercity.dk Gigtforeningen Hauchsvej 14 1825 Frederiksberg C Telefon 31 31 12 13 Telefax 31 31 06 14 E-mail: info@gigtforeningen.dk Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Tuborgvej 5 2900 Hellerup Telefon 39 62 90 00 Telefax 39 62 54 39 E-mail: ptu@ptu.dk Scleroseforeningen Mosedalvej 15 2500 Valby Telefon 36 46 36 46 Telefax 36 46 36 77 Spastikerforeningen Herlufsholmvej 37 2720 Vanløse Telefon 38 71 03 33 Telefax 38 71 27 05 E-mail: spatisk@post4.tele.dk Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Telefon 38 14 88 44 Skrivetelefon 31 19 36 08 Telefax 38 14 88 00 E-mail: info@dk.blind.dk Muskelsvindfonden Kongsvang Allé 23 8000 Århus C Telefon 89 48 22 22 Telefax 89 48 22 12 E-mail: msfoplys@post1.tele.dk 35