Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet organiseres generelt og specifik på AUC Hvad projektvejledning er og hvordan er den forskellig fra den traditionelle underviser
Erfaringer fra brug af projektarbejde i studierne Brugen af projektorienteret undervisning kan indfange de studerendes forskellige individuelle behov for læring Skaber studerende der evner fleksibilitet, forandringer og udvikling ansvar for egen læring Denne traditionelle gennemgang af et fags teorier og metoder mindskes, det overlades til de studerende at gå i dybden i det stof som relaterer sig til projekterne Drager praksis ind i uddannelser, som derved tvinger uddannelsesinstitutioner i tættere dialog med praksis Tæt samarbejde mellem kursusudbud og projektet motiverer de studerendes læring af stoffet Skabe læring på et højere niveau end blot at kunne gengive et stof
Studieprojektet skal: Krav til studieprojektet opfylde de faglige krav de studerende kan ikke blot skrive hvad de syntes leve op til målet med projektet som angives i studieordningen bruge teoretisk viden og faglige metoder lave en klar og præcis problemformulering (eller problemafgrænsningen) og efterfølgende redegøre for hvordan planlagte aktiviteter vil opfylde de faglige krav og bidrage til at løse problemet uanset resultat skal tage problemformuleringen (projektafgrænsningen) alvorligt, da det er en vigtig fase for projektet, og den er ofte tidskrævende
Studieprojektet 1 Projektarbejdet er et engangsforehavende, som er afgrænset i forhold til andre studieaktiviteter Tager udgangspunkt i noget der er sket, sker eller måske vil ske i samfundet. Det er altså ikke kun en tænkt skrivebordsopgave. Derfor kan det give anledning til mange kontakter udenfor undervisningsmiljøet Projektet går på tværs af de etablerede fagområder er tværfaglige De studerende formulerer selv, hvordan de konkret vil leve om til kravene i studieordninge, og de skal aflevere til en fastsat dato og selv planlægge og styre arbejdsprocessen Rummer udover de fag-specifikke elementer mulighed for udvikling af en række almene og personlige kompetencer som samarbejds-, planlægnings-, og styringskompetencer
Studieprojektet 2 Medlemmerne af gruppen har alle, og mange, forskellige roller igennem processen Lærerens opgave er ikke at fortælle de studerende, hvad de skal gøre eller hvordan Adskiller sig fra praksis ved at resultatet sjældent skal realiseres. Resultatet er i princippet ligegyldigt!! Det bedømmes ikke på resultatet, men på at de studerende kan dokumentere at de er blevet klogere undervejs, processen Studieprojektet er noget man gennemfører for processens skyld!
Organisering af projektarbejdet (I) Optager en vis procentdel af den uddannelsen den kommer altså ikke oveni det eksisterende pensum! færre konfrontationstimer Der tilknyttes en eller flere vejleder til projekterne som de studerende løbende konsulterer om forhold af både faglig, metodisk og social karakter Projekterne evalueres ved afslutningen af vejledere (og oftest en censor)
Organisering af projektarbejdet (II) De studerende skal læres at lave projekter og i at arbejde projektorienteret F.eks. Udarbejdelse af problemformulering Projekter kan løses i grupper eller af den enkelte studerende De studerende udarbejder løbende arbejdsblade til vejleder(ne) som denne læser og kommenterer Projektarbejde giver stor fleksibilitet for både de studerende og vejlederen, men stiller samtidig krav om en større selvstændighed fra de studerendes side
Projektarbejde på AAU Projektarbejdsformen siden AAU s start i 1975 Halvdelen af studiet pr. semester afvikles som projektarbejde, den anden halvdel som traditionel klasse/hold undervisning Projektarbejdsformer spænder vidt fra opgaveprojekter, hvor problemstillingen er fastlagt på forhånd til projekter hvor de studerende indenfor et tema selv definere problemstilling og udarbejder løsningsforslag En vejleder eller to vejledere pr. projekt Der arbejdes med én på forhånd fastlagt temaramme for projektarbejdet, og det tilstræbes at de fag der undervises i på semesteret indgår i projektet Projekterne eksamineres ved semesteret afslutning, oftest med ekstern censor (bestået eller ikke bestået, eller efter 13-skalaen)
Projekttyper på AAU Basis (1 år på studiet): Relativt fastlagt problemstilling som skal løses af de studerende. Almindelige studieprojekter: Problemstillingen for projektet udarbejdes af de studerende under hensynstagen til temaet for semesteret Praktikprojekter: Den studerende er i praktik i en virksomhed og skriver projekt om løsning af et problem i virksomheden Afgangsprojekter: Den studerende formulerer selv problemstillingen og temaet for projektet. Det gode projekt har et teoretisk bidrag. Masterprojekter: Projektet udarbejdes i forhold til løsning af et konkret problem i den studerendes virksomhed. Den studerende analyserer sig selv frem til problemet, laver en løsning og implementerer den (eller laver en plan for implementeringen)
Fordele ved projektarbejde udfra et læringsperspektiv (undersøgelse to år efter introduktion af Projektarbejdsformen) De dygtige studerende bliver mindre dygtige og de svagere studerende hjælpes igennem af de dygtige nej tværtimod De svagest sidder og surfer på nettet, de føler, at de er aktive men forholder sig egentlig ikke til det, de skal forholde sig til For de bedste af de studerende er projektorganiseret undervisning betydeligt bedre end docering, men de dårligste halter hele tiden bagefter De væsentligste fordele er knyttet til mulighederne for at arbejde tværfagligt og til udvikling af analytiske og kreative kompetencer De lærer at analysere en problemstilling, før fik de en specifik opgave fra et firma, og gik ikke ind i en analyse af, hvorfor firmaet ville have netop denne løsning De lærer at se tingene i en større sammenhæng, og skal selv søge viden og sætte sig ind i det det lærer de fantastisk meget af. De skal bruge deres fantasi og opfindsomhed
Forbehold ved projektarbejde udfra et læringsperspektiv (undersøgelse to år efter introduktion af Projektarbejdsformen) Tiden til klasseundervisning reduceres makant, og gennemgangen af teorien reduceres markant Der er da ting, jeg syntes er positive. De lærer at se tingene fra en højere enhed, men som gammel teknikummand må man spørge sig selv, om de får kurser nok, og umiddelbart vil man nok mene, at de burde have noget mere De skal jo gerne have lært det, de skal have lært. Det er indlysende, at når du arbejder med kurser, bliver din viden mere struktureret
Vejlederrollen versus den traditionelle lærer Læreren Projektvejlederen Opgaver Placering af ansvaret for læringen Primære interesse Underviser, giver opgaver, retter, formidler, kontrollerer og vurderer Læreren har ansvaret, og udvælger og demonstrerer det faglige indhold på baggrund af større overblik beslutter hvad der skal læres For produktet der kommer ud af det den studerende har udarbejdet er det godt nok? Rådgiver, diskuterer, stiller spørgsmål som skaber refleksion, undersøger gruppens arbejdsmetoder og diskuterer fremgangsmåder De studerende har ansvaret, det er overladt til dem at træffe valg og have overblikket. Vejlederen er ansvarlig for at være opmærksom på hvad gruppen er i færd med og stille sin erfaring til rådighed Forløbet i projektarbejdet. Ser ikke så meget på selve rapporten men på læringen igennem forløbet I vejledningssituationen vil der være et langt tættere forhold mellem læreren og eleven
Erfaringer fra omstillingen fra lærer til projektvejleder Projektvejledning giver anledning til et tættere fagligt samarbejde med de studerende Jeg kan som underviser hente langt flere ressourcer og ny viden hos de studerende end tidligere I starten havde jeg svært ved, ikke at gøre projektet til mig eget De studrende bliver mere krævende jo mere man gør, jo mere kræver de, så jeg skal lære at sige fra Projektvejledning giver anledning til en ny rolle og faglig metodevejledning Underviseren bliver mere konsulent i projektvejledning... Prøver at lade de studerende arbejde selv først, og derefter kommentere og gribe ind, det kan godt være vanskeligt for mig ikke at give dem svarende inden de selv begynder at arbejde med det Man skal vænne sig til ikke altid at have svar, men at man skal hjælpe de studerende til at finde svaret. Projektvejledning er procesvejledning
Erfaringer fra omstillingen fra lærer til projektvejleder Projektvejledning kræver vejledning udover sit eget fag Man skal hurtigt kunne sætte sig ind i nye problemstillinger Det er meget hårdere at være vejleder nu, end da man var fag-faglig vejleder. Det er problematisk Projektvejledning kræver også vejledning i gruppesamarbejde Den måde jeg oplever gruppesamarbejdet på, er at hvis det knirker, så er man nødt til at gå ind og hjælpe, men ellers ikke Jeg ved ikke om jeg er godt nok rustet og om jeg kan løse en konflikt i gruppen, men jeg ved noget om at hvis man fornemmer at der er problemer, så skal man tage fat i dem, inden det bliver en åben konflikt Jeg vidste ikke, hvor langt de skulle have lov til at køre, før jeg brød ind. Skal vi styre gruppen eller være konsulenter... Det med gruppekonflikter har jeg det dårligt med, fordi jeg ikke syntes jeg vidste nok om gruppepsykologi til at gå ind og hjælpe de grupper
SPØRGSMÅL/ KOMMENTARER