ARBEJDSMARKEDET I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE - ET INDLEDENDE VISITKORT BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND AALBORG, JUNI 2006
Indledning. Dette notat indeholder en beskrivelse af nogle få, overordnede arbejdsmarkedspolitiske data for Vesthimmerlands Kommune. Det er beregnet til at give et hurtigt overblik og til en vurdering af kommunen i forhold til gennemsnittet for regionen. Notatet bygger primært på oplysninger fra Danmarks Statistik, hvor man i www.statistikbanken.dk kan hente en lang række detaljerede tal dog endnu kun i begrænset omfang for de nye kommuner. Det betyder, at hovedparten af dataene i dette notat er egne beregninger på baggrund af tal for de nuværende kommuner. Offentliggørelsen af de nye beskæftigelsestal m.v. er forsinket i Danmarks Statistik og forventes først at være tilgængelige i forsommeren. Derfor er de seneste tal fra 1. januar 2004. Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser på www.jobindsats.dk er også brugt i nogle tilfælde. Denne hjemmeside er under udvikling og vil efterhånden rumme en lang række data også om jobcentrenes produktion. En række statistiske opgørelser, hvor opdelingen er den kommende kommunestruktur i regionen, kan i øvrigt findes på www.jobnordjylland.dk. På Arbejdsmarkedsrådets hjemmeside: www.amr14.af.dk kan man endvidere finde månedlige og årlige ledighedstal, årlige beskæftigelsestal, prognoser for udviklingen i beskæftigelse og ledighed, en flaskehalsredegørelse, statistik for tilmeldte ledige stillinger til AF, oversigt over antal aktiverede, et notat om erhvervspendling m.v. Det er Beskæftigelsesregionens håb, at kommuner, jobcentre, uddannelsesinstitutioner, lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, m.fl. med dette notat får nyttig viden om de lokale arbejdsmarkedsforhold. Der vil senere blive udarbejdet mere detaljerede beskrivelser af kommunen. Indholdet her vil være afhængig af de lokale ønsker. Eksemplarer af notatet kan gratis rekvireres i beskæftigelsesregionen tlf. 72223600 - eller hentes på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside www.brnordjylland.dk. Denne hjemmeside udbygges løbende, og man kan allerede nu finde informationer om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesrådet. Er der behov for yderligere data om kommunen, medvirker Beskæftigelsesregionen gerne med at fremskaffe dem. Aalborg Juni 2006 Med venlig hilsen Direktør Karsten Simensen Beskæftigelsesregion Nordjylland
Det nye beskæftigelsessystem fra 1. januar 2007. Beskæftigelsessystemet ændres pr. 1. januar 2007. Ressourcerne fra Arbejdsformidlingen og fra kommunerne lægges nu sammen, så jobcentrene fremover varetager servicen over for både de forsikrede ledige og de ikke-forsikrede ledige. Alle ledige serviceres fra et jobcenter, som oprettes i alle kommuner. Her løfter stat og kommune i fællesskab opgaverne for forsikrede og ikke-forsikrede ledige og giver service til virksomhederne. 14 kommuner på landsplan etablerer de såkaldte pilotjobcentre. I Nordjylland bliver det Thisted, Rebild og Brønderslev-Dronninglund kommuner. I pilotjobcentrene er kommunen ansættelsesmyndighed for alle medarbejdere, og det får ansvaret for indsatsen over for alle ledige. I punktform lyder hovedopgaverne således for det nye beskæftigelsessystem: At de ledige skal have job hurtigst muligt. At virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. At sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. At der er rummelighed på arbejdsmarkedet. At fremtidens velfærd sikres - med den størst mulige arbejdsstyrke og et effektivt arbejdsudbud. Overordnet ser det nye beskæftigelsessystem således ud: Beskæftigelsessystemet opdeles i 3 niveauer. På alle tre niveauer suppleres det administrative system med et beskæftigelsesråd. 3
På landsplan oprettes der fire nye beskæftigelsesregioner, hvoraf den ene er Region Nordjylland. Beskæftigelsesregionen er sekretariat for det regionale beskæftigelsesråd og udfører alle opgaver i et tæt samspil med det regionale beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesregionerne får følgende hovedopgaver: Regionerne overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked. Regionerne stiller viden om udviklingen på arbejdsmarkedet til rådighed for jobcentrene, andre aktører, a-kasser mv. Regionerne overvåger og følger op på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og har mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige resultatproblemer. Regionerne gennemfører rammeudbud af indsatsen for målgrupper, som har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft (flaskehalse). Regionerne skal - efter det regionale beskæftigelsesråds beslutninger - administrere en statslig bevilling til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Med denne struktur og med opgaverne for beskæftigelsesregionen er der lagt op til et tæt samarbejde imellem beskæftigelsesregionen og jobcentrene. Der er fælles interesse i at nå de arbejdsmarkedspolitiske mål, og beskæftigelsesregionen vil med sin analyser af arbejdsmarkedet medvirke til, at jobcentrene får en nyttig viden til den praktiske gennemførelse af aktiviteterne. 4
1. Befolkningsudviklingen Befolkningen i Vesthimmerlands Kommune er pr. 1. januar 2005 på 39.176 personer. Det er en ubetydelig stigning på knap 300 fra 1995, hvilket illustreres af søjlerne under i alt. I 2015 forventes et fald på ca. 800 i forhold til 2005. Udviklingen i Vesthimmerland er parallel til regionen, dog således at der i Vesthimmerland forventes et relativt større fald i aldersgruppen af 25-34 årige end i hele regionen. Index 1995=100 160 140 Befolkningsudvikling og -fremskrivning fordelt på aldersgrupper 1995, 2005 og 2015, Vesthimmerland år 1995 år 2005 år 2015 120 100 80 60 40 20 0 0-15 16-24 25-34 35-44 45-54 55-66 over 66 I alt Ser man på aldersgrupperne, forventes et betydeligt fald i aldersgrupperne op til 45 år, mens der forventes en tilsvarende betydelig stigning i alle aldersgrupper fra 45 år og opefter. 5
2. Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Er det en god idé at tage en uddannelse, hvis man gerne vil have gode chancer for at være i beskæftigelse? Ja, det viser statistikken, idet man i diagrammet kan se, at de personer, der ikke har nogen uddannelse ud over folkeskolen, udgør ca. 30% af de beskæftigede, men de udgør godt 45% af de ledige. Det er alene blandt personer uden anden baggrund end grundskolen, at der er denne stærke overrepræsentation af ledige. Grafen omfatter knap 16.800 beskæftigede og knap 1.000 ledige. Andel af alle i procent Uddannelsesniveau i Vesthimmerland, højest fuldførte uddannelse for beskæftigede og ledige, 1. jan. 2004. 60 Beskæftigede 50 Ledige 40 30 20 10 0 Grundskole Alment gym. Erhvervsgym. Erhvervsudd. Bachelor Det fremgår også, at de med mellemlange og lange, videregående uddannelser har en høj andel af beskæftigede. De udgør 14% af de beskæftigede, men kun 8% af de ledige. I Vesthimmerland udgør personer med en erhvervsuddannelse imidlertid den største gruppe blandt de beskæftigede med 46%, mens personer uden anden baggrund end grundskolen udgør den største andel af de ledige med 47%. Sammenlignet med hele Nordjylland er der en lidt større andel af de beskæftigede uden anden baggrund end grundskolen, mens der til gengæld er en mindre andel, som har en mellemlang og lang videregående uddannelse. 6
3. Indvandrere/efterkommeres andel af antal personer med dansk oprindelse Indvandrere og deres efterkommere har det generelt sværere på det danske arbejdsmarked især hvis de kommer fra ikke-europæiske lande. Denne tabel viser det samlede antal indvandrere og efterkommere, uanset hvor de kommer fra, som en andel af antal personer med dansk oprindelse. Indvandrere og deres efterkommere udgør 3,7% af personer med dansk oprindelse i Vesthimmerland, hvilket ligger noget under gennemsnittet på knap 5%. Det er tydeligt, at Aalborg har den største andel. I Vesthimmerland drejer det sig om 1.133 indvandrere og 207 efterkommere. For hele regionen er de tilsvarende tal knap 22.500 og ca. 4.600. Pct. 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Indvandrere/efterkommeres andel af antal personer med dansk oprindelse Thisted Rebild Vesthimmerland Frederikshavn Aalborg Jammerbugt Mariagerfjord Region NJ. 7
4. Antal beskæftigede En kommunes udviklingsmuligheder er meget afhængig af, hvordan erhvervsstrukturen er sammensat. Tabellen viser den overordnede beskæftigelse. Vesthimmerland har fulgt den generelle udvikling, hvor der bliver færre arbejdspladser i landbrug/fiskeri, men har til gengæld oplevet en positiv udvikling inden for såvel bygge og anlæg som privat handel og service og offentlig service. Samlet betyder udviklingen i Vesthimmerland, at der fra 1994 til 2004 er kommet ca. 500 beskæftigede til, svarende til en stigning på knap 3%. Det er en udvikling, som ligner Nordjyllands, idet beskæftigelsen samlet set i den samme periode steg med 3,6%. Den samlede beskæftigelse er gået fra 18.553 i 1994 via 19.777 i 1999 til 19.046 i 2004. Antal beskæftigede i Vesthimmerland kommune, 1994, 1999 og 2004 (m. arbejdssted) 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Landbrug m.v. Industri Bygge- og anlæg Privat handel og service Off. service 1994 1999 2004 8
Energi- og vandforsyning Udlejning og ejendomsformidling Uoplyst aktivitet Fiskeri Undervisning Landbrug, gartneri og skovbrug Offentlig administration Finansiering og forsikring Post og tele Foreninger, kultur og renovation Transport Engroshandel Sociale institutioner Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Forretningsservice Autohandel, service og tankstationer Kemisk og plastindustri Detailhandel Hoteller og restauranter 5. Andel af beskæftigede over 50 år Det er interessant at se på andelen af beskæftigede over 50 år, fordi det siger noget om behovet for arbejdskraft i de kommende år. En stor andel ældre i en branche vil hvis branchen ikke går tilbage i beskæftigelse betyde, at der vil være et stort behov for nyansættelser inden for de nærmeste år. Grafen viser klare forskelle imellem brancherne. Andelen af 50 årige er lavest i to store brancher som hotel- og restauration og nærings- og nydelsesmiddelindustri. Her er mindre end 20% over 50 år. I den anden ende af skalaen ligger brancher som landbrug, fiskeri og undervisning med en andel af beskæftigede over 50 år på mere end 40%. Nogle af brancherne i denne ende af skalaen er i øvrigt så små, at der ikke er udsigt til store ansættelser i de kommende år, så selv om andelen af over 50 årige er stor, vil det næppe blive et beskæftigelsespolitisk problem. I den offentlige sektor er der generelt udsigt til behov for rekruttering af nye medarbejdere i de kommende år. I undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen og sociale institutioner er der således knap 1.800 beskæftigede over 50 år. Procent 70 Andelen af 50 årige og derover i Vesthimmerland 1.1. 2004 i pct. af det samlede antal beskæftigede fordelt på brancher 60 50 40 30 20 10 0 Kilde. Danmarks Statistik 9
6. Erhvervspendling. Et dynamisk og velfungerende arbejdsmarked forudsætter, at den kvalificerede arbejdskraft er der, hvor der er brug for den eller at personerne er villige til dagligt at transportere sig kortere eller længere for at nå frem til arbejdspladsen. Mange personer rejser også relativt langt inden for egen kommune, men erhvervspendling handler om de personer, der kører ud over deres egen kommune for at komme på arbejde. Tallene findes for øjeblikket kun for de nuværende kommuner, men i det følgende er der foretaget beregninger, som om den nye kommunestruktur allerede var gennemført. Grafen stammer fra en analyse, som Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland gennemførte i 2005. Samlet ind- og udpendling i Vesthimmerland Kommune, 1994-2002 Antal personer 5000 4000 3000 1994 2002 2000 1000 0 Indpendling Udpendling Grafen viser bl.a., at der er sket en stigning i både indpendlingen til og udpendlingen fra Vesthimmerland fra 1994 til 2002 på ca. 1.000. I alt er der ca. 8.000 ind- og udpendlere. Der er ca. 500 flere, som pendler ud af Vesthimmerland, end indpendlere. Tabellen viser, at for beboerne i Vesthimmerland er Aalborg den kommune, som flest pendler til, men der er også mange som pendler til Viborg. Vesthimmerland er tilsvarende et attraktivt område for personer, der bor i Aalborg. Godt 900 herfra pendler ind i kommunen for at arbejde. Vesthimmerland Top 5 indpendlingskommuner Top 5 udpendlingskommuner 1. Aalborg 939 1. Aalborg 1.179 2. Rebild 651 2. Viborg 758 3. Viborg 527 3. Rebild 587 4. Jammerbugt 511 4. Mariager Fjord 388 5. Mariager Fjord 317 5. Jammerbugt 343 10
7. Ledighedsudviklingen fra 2000 til 2005 sammenlignet med Nordjylland Ledigheden i Nordjylland har været kraftigt stigende fra 2002 til 2004, mens der har været et fald fra 2004 til 2005. Samlet er ledigheden i 2005 godt 2.000 højere end i 2000. I Vesthimmerland der ikke været så kraftig en stigning i ledigheden fra 2002 til 2004 som i Nordjylland, mens faldet fra 2004 til 2005 har været parallelt. I modsætning til Nordjylland ligger ledigheden i 2005 på niveau med 2000. I 2000 var der 1.124 fuldtidsledige i Vesthimmerland, i 2002 1.134 og i 2005 1.120 ledige. Index 2000=100 Ledighedsudviklingen Vesthimmerland og Nordjylland 2000-2005 140 120 100 80 60 40 20 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 V.Himmerland Nordjylland 11
8. Ledigheden fordelt på a-kassegrupper procentvis udvikling Det gennemsnitlige antal ledige for året 2005 var 1.120, hvilket svarer til 2000. For Nordjylland er der i samme periode tale om en stigning i ledigheden. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at 2000 var et år med en ret lav ledighed, hvilket kan få år 2005 til at fremstå som mindre positivt, end det faktisk var. De største procentvise stigninger fra 2000 til 2005 har Selvstændige, Akademikerne samt Funktionærer og Tjenestemænd haft, mens ledigheden er faldet mest for Nærings- og nydelsesmiddelarbejderne og for 3F. Index 2000=100 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Ledighedsudvikling Vesthimmerland og Nordjylland 2000-2005. A-kassegrupper Tekn.Funkt. HK FTF AC Selvst. Metal Offentlig I alt Ikke-fors.mv. Vesthimmerland Nordjylland 12
9. Ledighed på alder og køn procentvis udvikling Grafen viser, at der fra 2000 til 2005 har været fald i ledigheden for mænd mens ledigheden for kvinder stort set har været uændret. Til gengæld er der en kraftig stigning i ledigheden for begge køn for personer på 50 år og derover, og mest for kvinderne. Den samlede udvikling viser uændret ledighed på godt 1.100 i perioden. Index 2000=100 Udvikling i ledigheden i Vesthimmerland 2000-2005, fordelt på aldersgrupper og køn 160 140 120 100 80 60 40 20 0 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-66 I alt Mænd kvinder I alt 13
10. Ledighedsanciennitet for ledige tilmeldt marts 2006 Mange personer berøres af ledighed i løbet af et år. De kan være registreret som ledige fra nogle få dage op til hele året. I Vesthimmerland var det således 1.840 personer såvel dagpengeberettigede ledige som ikke-forsikrede, der var registreret som ledige i marts 2006. Langt de fleste tilmeldte ledige kommer dog hurtigt i arbejde igen. Grafen giver et billede af, hvor længe de ledige, der var tilmeldt AF i marts 2006, har været uafbrudt ledige målt over en periode op til 36 måneder. Grafen viser kun uafbrudt ledighed. Det betyder, at den samme person kan have været ledig flere gange i løbet af denne 36 måneders periode, men grafen viser kun varigheden af den seneste ledighedsperiode. Andel Ledighedsanciennitet for ledige tilmeldt marts 2006. Vesthimmerland og regionen 100% 80% 60% Vest-him. Total=1.840 Region Total=36.436 40% 20% 0% 0 2 4 6 8 1012141618202224262830323436 Måneder Det fremgår, at ledighedsancienniteten i Vesthimmerland er lavere end i Nordjylland. Der kan ses to forhold ud af kurven. For det første er faldet på Vesthimmerlandkurven stejlere end på Nordjyllandskurven. Det betyder, at de ledige generelt har en kortere ledighed i Vesthimmerland end i Nordjylland. For det andet er Vesthimmerland-kurven efter 36 måneder lavere end Nordjylland. Det betyder, at der er færre med en lang ledighed i Vesthimmerland end i Nordjylland. 14
11. Kontanthjælpsmodtagere og alder De ledige kontanthjælpsmodtagere har en anden aldersfordeling end ledige dagpengemodtagere. Kontanthjælpsmodtagerne er langt yngre, og i gruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere det vil sige dem, der er registreret som arbejdsmarkedsparate udgør de 20-24 årige omkring én fjerdedel af det samlede tal på 146. I figuren er aldersfordelingen af ledige kontanthjælpsmodtagere omregnet til fuldtidsledige i Vesthimmerland. Billedet svarer i store træk til den fordeling på alder, man ser i hele regionen, dog er der en tendens til, at andelen af yngre er lidt lavere i Vesthimmerland end i resten af Nordjylland, dog med undtagelse af de 35-39 årige, hvor andelen i Vesthimmerland er højere i Nordjylland. Andel fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagere i Vesthimmerland i 3. kvartal (rul. år) opdelt på aldersgrupper Andel af alle i procent 30,0% Regionen Total=3.160 25,0% Vesthimmerland Total=146 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 16-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-15
12. Varighed af sygedagpengeforløb Udgifterne til sygedagpenge er steget betydeligt de seneste år. Indsatsen for sygedagpengemodtagere drejer sig bl.a. om en hurtig opfølgning for at forebygge længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet. Figuren viser den relative fordeling af sygedagpengemodtagere opgjort på, hvor længe forløbet varer. Der sammenlignes med hele Nordjylland. Som i hele Nordjylland varer ca. 25% af alle sygedagpengeforløb 14-16 uger. Her har Vesthimmerland en lidt større andel forløb, end man har i hele regionen. Derimod ser det ud til, at relativt færre af sygedagpengeforløbene i Vesthimmerland strækker sig ud over 65 uger. I Vesthimmerland gælder det 7,3% af forløbene, mens det gælder 12,1% af forløbene i hele Nordjylland. Andel af alle i procent 35,0% Andel sygedagpengemodtagere i Vesthimmerland fordelt på antal uger med sygedagpenge, ultimo 2005. 30,0% 25,0% Vesthimmerland 395 Regionen 5.925 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger 14-26 uger 27-39 uger 40-52 uger 53-65 uger mere end 65 uger 16
13. Forsørgelsestyper Udviklingen i antallet af personer på overførselsindkomster har en stor samfundsmæssig bevågenhed. Figuren herunder viser antal modtagere af udvalgte overførselsindkomster i 2004 sammenlignet med 1999. Opgørelsen er på helårspersoner. På de store områder dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge - har der alle steder været en stigning i perioden, mens antallet på aktiveringsydelse er faldet. Formentlig er en del af disse at finde blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Antallet på efterløn er faldet en anelse. Faldet hænger dels sammen med, at flere udskyder efterlønsalderen til 62 år, dels at perioden, man kan modtage efterløn i, er blevet kortere, da pensionsalderen blev sat ned med virkning fra juli 2004 fra 67 til 65 år. Siden 1999 er endnu en overførselsindkomst kommet til, som ikke er vist her, nemlig ledighedsydelsen for personer, der venter på et fleksjob. I Vesthimmerland var 54 på ledighedsydelse i 2004. Antal 1600 1400 Modtagere af udvalgte forsørgelsestyper i Vesthimmerland 1999 og 2004 1999 2004 1200 1000 800 600 400 200 0 Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Efterløn Aktivering m.v. 17
14. Aktivering Aktivering af ledige fylder meget i beskæftigelsesindsatsen både i stat og kommune. Der er en række redskaber til rådighed i aktiveringen, og et element i de nye jobcentre er at etablere aktiveringstilbud på tværs af forsørgelsesgrundlag. Figuren viser, hvilke aktiveringsredskaber AF og kommunerne brugte i Vesthimmerland i 3. kvartal 2005 til henholdsvis dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Aktivering i ordinære uddannelsesforløb benyttes især til dagpengemodtagere. Således var 51% af de aktiverede, der blev forsørget med dagpenge, i ordinære uddannelsesforløb, mens redskabet næsten ikke var i brug til kontanthjælpsmodtagerne. For de aktiverede kontanthjælpsmodtagere var det valgte redskab for det meste de særligt tilrettelagte forløb. 52% af de aktiverede i denne gruppe var i et særligt tilrettelagt forløb. Aktivering med løntilskud fylder relativt meget i aktiveringen af dagpengemodtagere til 45% i gruppen blev dette redskab benyttet. I aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere er vejlednings- og afklaringsforløb det næstmest benyttede redskab 22% var i denne form for aktivering. Andel af alle i procent 60 Aktivering i Vesthimmerland, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, 3. kvartal 2005 Dagpenge Kontanthjælp 50 40 30 20 10 0 Løntilskud Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Særl. tilrettelagte forløb Vejl.- og afklaringsforløb 18
Beskæftigelsespolitiske problemstillinger Notatet peger blandt andet på følgende beskæftigelsespolitiske problemstillinger i Vesthimmerlands Kommune: Frem til 2015 vil andelen af yngre personer falde, og andelen af ældre vil stige. Det kan medføre vanskeligheder ved at fastholde en arbejdsstyrke på den nuværende størrelse fremover Risikoen for ledighed er større, jo mindre uddannelse man har. Det stiller krav om fokus på både at sikre unge en uddannelse og at opkvalificere dem, der allerede er på arbejdsmarkedet Der er relativt få med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For at tiltrække og fastholde arbejdspladser er det vigtigt at have en varieret og velkvalificeret arbejdsstyrke Erhvervsstrukturen er generelt under forandring fra de primære og sekundære erhverv til de tertiære erhverv. Det stiller krav om en bevidst forholden sig til kommunens erhvervsstruktur og om en tilsvarende udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer Aldersgennemsnittet i den offentlige sektor er højt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan blive vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere til offentlige arbejdspladser i løbet af bare få år Der er en betydelig og stigende - ind- og udpendling til og fra Vesthimmerlands Kommune. Det vil sige, at Vesthimmerlands Kommune er afhængig af arbejdspladser i andre kommuner, og andre kommuner er afhængige af arbejdspladser i Vesthimmerland. Arbejdsmarkedet er ikke sammenfaldende med kommunegrænserne, og det bør beskæftigelsespolitikken tage højde for Ledigheden har stort set været uændret i Vesthimmerland, men der er især en kraftig stigning for akademikere og selvstændige. Det er vigtigt at være opmærksom på de områder, hvor ledigheden udvikler sig specielt og tage initiativer, som modvirker marginaliseringsproblemer Ledigheden har udviklet sig negativt for de ældre (især kvinder), og der er mange på efterløn. Blandt de ledige ældre er der både kompetencer og erfaring, som må kunne anvendes aktivt, specielt i en situation hvor der er ved at være knaphed på arbejdskraft Der er en forskellig aktiveringspraksis i kommunen og Arbejdsformidlingen. I et fælles jobcenter vil aktiveringspolitikken blive et centralt omdrejningspunkt 19
Begrebs- og ordforklaring (ikke alle brugt i dette notat). Arbejdsmarkedsbalancen: Balance, der viser, hvordan den samlede arbejdsstyrke fordeler sig mellem beskæftigede, ledige samt personer i aktivering og orlov. Arbejdsmarkedspolitik: Betegnelse for politiske tiltag, der direkte tager sigte på at påvirke forholdene på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger: Aktiveringsforløb, uddannelsesforløb, løntilskud eller orlov for ledige personer. Arbejdsstyrken: Antallet af personer, enten i beskæftigelse eller ledige, der tilbyder deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet, og er mellem 16 og 66 år. Beskæftigelse: Omfatter alle personer og selvstændige i arbejdsstyrken. Kan være beskæftigede med bopæl i regionen/kommunen eller beskæftigede med arbejdssted i regionen/kommunen. Branche: En del af erhvervslivet, der omfatter virksomheder, som arbejder med den samme type produkter, f.eks. metalindustrien og byggebranchen. Erhvervsfrekvens: Den andel af befolkningen, der i den erhvervsaktive alder (16-66 år) indgår i arbejdsstyrken. Erhvervsstruktur: Opgørelse over fordelingen af arbejdspladser på de enkelte erhverv inden for en bestemt region. Flaskehalsproblem: Situation på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne i en region over en længere periode efterspørger arbejdskraft med bestemte kvalifikationer, som ikke kan tilfredsstilles med kvalificeret ledig arbejdskraft. Ledighed: Der er to ledighedstyper: Dagpengemodtagere (forsikrede ledige) og kontanthjælpsmodtagere (ikke-forsikrede ledige). For dagpengemodtagerne er den samlede ydelsesperiode på 4 år. Minimumskravet til aktivering betyder, at ledige 30-59-årige har ret til at modtage tilbud efter 12 måneders sammenlagt ledighed. Ledige dagpengemodtagere under 30 år og 60-65-årige har ret til at modtage tilbud efter 6 måneders sammenlagt ledighed. De ledige har desuden ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang de har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af seneste tilbud. For at kunne indgå i ledighedsstatistikken skal den ledige ikke deltage i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning (aktivering),f.eks. være i løntilskudsjob. Ledighedsberørte: Antallet af personer, der i en given periode, f.eks. et kvartal eller et år, har været tilmeldt arbejdsformidlingen som ledige. Ledighedsgrad: Det antal timer, en person er ledig i forhold til det samlede antal arbejdstimer i perioden, dvs. den andel af et givet år, hvori en person har været ledig. Ledighedsprocent: Antallet af forsikrede ledige i procent af det samlede antal forsikrede A-kassegrupper: Selvstændige: Selvstændige, Selvstændige Erhvervsdrivende Akademikere: Akademikere, Erhvervssproglige, Ingeniører, Journalistik, kommunikation og Sprog, Magistre, Civiløkonomer Funktionærer og Tjenestemænd: Børne- og Ungdomspædagoger, Danske Sundhedsorganisationer, Funktionærer og Tjenestemænd, Danmarks Lærere i Folkeskolen, Socialpædagoger, Statstjenestemænd og Teleforbundet Handels- og Kontorfunktionærer: Handels- og Kontorfunktionærer Tekniske Funktionærer: Danske Sælgere, Funktionærer og Servicefag, IT-faget og Merkonomer, Ledere, Teknikere Byggefag: Blik og Rør, El-faget, Malerfaget og Maritime, Træ-Industri-Byg Metalarbejdere: Metalarbejdere 3 F: Fælles Faglig Forbund Fremstillingsfag: Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere Offentlig Ansatte: Offentlig Ansatte Øvrige: Danske Lønmodtagere, Frie Funktionærer, Kristelig a-kasse, Restaurationsbranchen 20