FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

Syn på børn og børneopdragelse Introduktion Hvad betyder migration og flugt for familiens trivsel? Syrien som eksempel Individualistisk og kollektivistisk livssyn Straf Social kontrol

http://www.buzzfeed.com/marietelling/we-asked-non-danes-to-react-tophotos-of-danish-stuff-and-th#.fq4kl0rv1

Hvad vil du gøre..? [Pba. deltagernes hjemmearbejde deles et udvalgt case-/dilemmakort rundt, som deltagerne gruppevis diskuterer løsninger på. Efter 10 minutter laves fælles opsamling, og der henvises når relevant tilbage til opsamlingen under gennemgang af de efterfølgende slides]

Forskellige syn på børn og børneopdragelse I det følgende taler vi om IDEALTYPER (eks. individualistisk vs. kollektivistisk livssyn) dvs. forsimplede modeller, der kan bidrage til forståelse, men som ikke stereotypt kan lægges ned over den enkelte familie eller borger livsformer, værdier og traditioner afhænger af livssituation, migrationshistorie, social klasse, uddannelse, urbanitet, etc. forhold som socialt sikkerhedsnet, velstandsniveau og tiltro/mistro til staten har indflydelse på familiens betydning

Migration og flugt påvirker familie og børn Eksiltilværelsen kan påvirke mor og far forskelligt hvad angår identitet, selvudvikling og status ændrer dynamikken i familien Hurtige ændringer i sociale, kulturelle og økonomiske forhold influerer så meget på forældre-barn-forhold, at det kan øge risiko for konflikt og overgreb Ikke mindst børnene mangler vante sociale netværk for støtte og beskyttelse Eksiltilværelse kan betyde, at børn ikke får vante påskønnelse i det daglige og påvirke forældres evne til empati

Børneopdragelse Mellemøsten Børnene hjælpes ad med skolearbejdet og deres aktiviteter monitoreres. Børn løber frit rundt og leger sammen i kvarterer eller landsbyer (før konflikten). Traditionelt er piger efter puberteten mindre tilbøjelige til at lege udenfor og mere tilbøjelige til at blive hjemme og hjælpe med huslige pligter. Drenge monitorerer ofte deres søstres opførsel. Ældre piger og nogle gange drenge hjælper med at tage sig af yngre søskende. Kærlig retorik og kropskontakt også over for andres børn. Korporlig afstraffelse er relativt normalt og accepteret.

Individualistisk og kollektivistisk livssyn Individualistisk: Det enkelte menneske opdrages med bevidstheden om at være eneansvarlig for sit liv og have lov til at gøre med sit liv, hvad han/hun selv ønsker. Kollektivistisk: Den faste ramme omkring livet er hele den udvidede familie [ ] I dette anses individet for at have et lykkeligt liv, hvis familiens livsprojekter realiseres, og hvis familien som helhed er velfungerende. Marianne Skytte: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde

Familien: Eksemplet Somalia Klanstruktur som samfundsbærende struktur klan som storfamilie og vigtigste identitet. Klaner med subklaner. Mandlige slægtsled udgør stramtræ. Efternavn sammensættes af far og farfars fornavne. Jo svagere stat, desto stærkere familie klan vigtig som sikkerhedsnet og værn mod udsathed, konflikter og fattigdom. Ressourcer deles eller omfordeles mellem klanmedlemmer også mellem diaspora og hjemland Kan have omfattende konsekvenser for den enkelte at sætte sig uden for klanstrukturer.

Familieenheder: Somalia Jilib Vigtigste juridiske og politiske enhed. Jiffo Inkluderer enheder med faderens brødre og fætre. Formel familieenhed med juridisk status. Kilde: Reer Gift par, børn med ægtefæller og børn. Har ingen juridisk status. Brinkemo, Mellan klan och stat somalier i Sverige, 2014

Diskutér to og to 1. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og kollektivistisk livsform kan bidrage til forståelse og løsninger. 2. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og kollektivistisk lovsform ikke stemmer overens med virkeligheden, eller ikke forekommer relevant for forståelse og løsninger.

Forældreroller Familien ansvarlig for barnets opførsel Afstraffelse som disciplinærmiddel Villighed, lydighed, kontrol Barnet primær ansvarlig for opførsel Afstraffelse vendt mod barnets karakter Moral, skyld, retfærdighed Fysisk afstraffelse mere udbredt i nogle kulturer. Fysisk afstraffelse forbudt i Danmark siden 1997. Og 18% af danske børn fortæller, at de er blevet udsat for eller truet med vold (Børnerådet, 2007).

Social kontrol Når børn og unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøg på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, og hvor dette overskrider FN s Børnekonvention og de rettigheder, børn og unge har i henhold til dansk lovgivning. Social kontrol går ud over børn og unges sociale og personlige udvikling.

Æresrelaterede konflikter Social kontrol kan i nogle tilfælde handle om familiens ære og skam. Æresrelaterede problemstillinger udspringer af ærestænkning, hvor hensynet til familiens og slægtens omdømme vejer tungere end hensynet til det enkelte familiemedlems rettigheder og trivsel.

Bekymringstegn Familien overvåger brug af mobil og computer Krav om bestemt påklædning Forbud om at gå andre steder hen end i skole eller på arbejde Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd Trusler, chikane og fysisk vold Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger den unge/voksne skyld og skamfølelser, som får den unge/voksne til at ændre opførsel Familien isolerer eller udstøder den unge/voksne Kilde: Etnisk konsulentteam: http://etniskkonsulentteam.kk.dk/artikel/social-kontrol

Flugtens betydning for familier og børn Bekymringstegn og traumers betydning Mulige indsatser Forældresamarbejdet

Ummayad Mosque i Aleppo (The Guardian 2014)

Old Souk, Aleppo (The Guardian 2014)

Homs (The Guardian 2014)

Post Traumatisk Stress Disorder Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner

Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumatiserede forældre Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv.

Studie af flygtninge børn og unges psykiske problemer Børn med symptomer ved ankomst til DK: 74,8% 9 år senere: - Børn med symptomer : 22,9% - Børn uden symptomer: 51,9% Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edtih Montgomery (2010)

Traumatiserede familier http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/snak-om-det/snak-om-det-ptsd.aspx Snak om det: PTSD en lille film om Ali og hans far

Traumatiserede familier Hemmeligheder i familierne børnene udfylder selv hullerne i familiens historie Rollerne i familien forandres nogle børn bliver små voksne Evnen til empati svækkes Mere skælden ud og vold Overbeskyttelse Nogle råber om hjælp med en udadrettet adfærd, andre prøver at være så stille og uproblematiske som muligt

Traumer hos børn Langvarige belastninger værst Familiens samlede situation er vigtig Forældrenes adfærd er afgørende for børnenes modstandskraft

Børns vilkår i traumeramte familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst. Usikkerhed om familiens fremtid: Under flugten På asylcentret I omstillingsfasen/integrationen i DK Manglende basal tryghed. Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.

Forældrene udmattes Den traumatiserede forælder oplever det uoverskueligt at tage del i familiens liv. Lav tærskel over for børnenes leg om dagen. Isolerer sig ofte i soveværelset og er fuld af skyld over at belaste den anden forælder med det fulde ansvar. Apati og pludselig vrede.

Kort øvelse 2 og 2 De 3 vigtigste informationer I vil give nye flygtningeforældre om jeres institution De 3 vigtigste ting I vil spørge forældrene om

Sekundær traumatisering Når forældrenes traumer smitter Intergenerationel traumevandring Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst Brudstykker af forældrenes traumehistorie Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning

Flygtningebørns behov Terapeutisk forløb Andre at kunne spejle sig i Forældre der kan give tryghed Flygtninge barnets behov Fastholde modersmål Forældreskab i en dansk kontekst Genskabelse af det at være barn

Forudsætninger for indsatsen Fokus på børnenes og familiernes styrker Kultursensitiv tilgang Opkvalificering af professionelle Koordinerende indsats Inddragelse af forældrene Skolen som nøgleinstitution

Casearbejde - med udgangspunkt i egne cases WWW.BEDREINTEGRATION.NU 1: En deltager i gruppen fremlægger en udfordring fra egen praksis. Et eksempel på et barn eller en familie, der ikke trives. Hvilke hypoteser haves ift problemernes karakter og mulige løsninger 2: Sagen drøftes i gruppen. Deles hypoteserne af alle, hvilke andre hypoteser kan bruges. Er der erfaringer i gruppen fra lignende udfordringer? (25 min. til pkt. 1 og 2) 3: Halvdelen af gruppen flytter til ny gruppe. Den oprindelige gruppe får nye medlemmer den aktuelle sag fremlægges kort incl alle fremkomne hypoteser, som igen drøftes, udfoldes og suppleres. (15 min.) 4: Vi trækker de mest eksemplariske cases og hypoteser frem i plenum og drøfter i fællesskab (20 min.)

Frokost WWW.BEDREINTEGRATION.NU

Arbejdet med flygtningebørn og -familier

1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som I gerne vil hjælpe 2. Snak 5 min. med jeres sidemand om hvad barnets symptomer på mistrivsel er 3. Plenum

Symptomer på et barn i mistrivsel Søvnproblemer Kropslig smerte (ondt i maven, ondt i hovedet) Tristhed Svær at trøste Svært ved tæt kropskontakt Angst og monoton leg

Symptomer på et barn i mistrivsel Uro og hyperaktivitet Koncentrations og indlæringsbesvær Lavt selvværd og nedsat tillid til andre Svært ved at indgå i sociale relationer og lege Trækker sig fra lege, aktiviteter, eller fra andre mennesker generelt

Særligt for et flygtningebarn Symptomerne på mistrivsel er de samme som ved alle børn i mistrivsel vigtigt at reagerer på dem - underretningspligt (ikke kultur) Et flygtningebarn har ofte haft en afbrudt barndom været en del af forskellige verdener Traumatiserede forældre og risiko for sekundær traumatisering Biologisk eller sammensat familie (mistet forældre eller andre familiemedlemmer)

Dreng 6 år fra Syrien Fra Syrien. Flygtet med mor og storesøster til flygtningelejr i nærområdet. Moderen blev familiesammenført med faderen, der var flygtet til i Danmark Faderen var voldelig, mor og børn på krisecenter Drengens forældre er skilt, moderen har fundet en ny mand. Uvenskab mellem forældre Drengen bor hos mor og ser sin far hver 2. uge.

Drengens symptomer Grænseløst udad reagerende, slog mor og storesøster Kunne ikke falde til ro, hyperaktivitet Svært ved tæt kropskontakt

Indsats overfor drengen og udad reagerende børn Mødte drengen der hvor han var: I hans uro. For børn der afreagerer sine voldsomme følelser og uro ud på andre: Uroen sidder i kroppen og fylder alt. Kan ikke tænke eller koncentrere sig før uroen er ude. Lege og små øjeblikke, hvor barnets uro bliver imødekommet: Avis-karate, ballontennis, hop ti gange, vis hvor stærk du er, stop dans, kast ærteposer i spand

Eksempel AVIS- KARATE

OPSKRIFT (theraplay inspireret) Klar voksenstyret struktur og forudsigelighed Nærvær og kontaktøjeblikke (eks. i det vilde) Møde barnet hvor det er og spejle barnet Glæde mellem barn og voksen

Fokusaktiviteter Er man med grupper af børn, kan små fokusaktiviteter bruges til at samle gruppen og få ro. Se eksempler her: https://vimeo.com/76312220

Følg jeres intuition, vær ikke bange for at tale om barnet som I ser det (undgå ekstra hensynstagen) Vær oprigtigt nysgerrig. Hvad kan mistrivslen handle om? Vær tydelig og konkret Hvis nødvendigt, så brug altid tolk

Afslutning 1. Tænk kort over hvad du tager med herfra i forhold til det flygtningebarn du tænkte på i starten 2. Del dine tanker med din sidemand Hvad tager I hver især med herfra i forhold til det konkrete flygtningebarn I tænkte på i starten? 3. Et par refleksioner fra plenum

Flygtningeforældrenes perspektiv MindSpring en inddragende metode med psykosociale gruppeforløb til nyankomne flygtningeforældre og unge Se først filmen om MindSpring på: www.mindspring-grupper.dk

Oplæg fra MindSpring træner for forældre Hvad har nyankomne flygtningeforældre brug for? Hvor opleves de største udfordringer? Hvad ønsker forældrene sig af de professionelle de møder i skolen, daginstitutionen, forvaltningen? Hvad har inddragelsen og metoderne i MindSpring givet?

Hvad er MindSpring WWW.BEDREINTEGRATION.NU MindSpring er en gruppemetode, som er udviklet i Holland for asylansøgere og flygtninge til forebyggelse af psykiske og familiemæssige problemer. En ny begyndelse. Et metodeudviklingsprojekt siden 2010 i DFH med formål at tilpasse, afprøve og forankre metoden i Danmark for både forældre og unge Et kort gruppeforløb over 8 gange 2 timer 8 til 10 deltagere Gruppeforløbet følger en manual med faste temaer og øvelser Gruppen ledes af en frivillig, der selv er flygtning og har samme baggrund som deltagerne: MindSpring-træneren; sammen med en professionel medtræner, der har en tolk til rådighed

En gruppemetode for og med flygtninge - for forældrene med fokus på forældreskab og opdragelse - for de unge fokus på identitet, udvikling og forandring, ensomhed og fællesskab - for begge fokus på de særlige problemstillinger, der følger et liv i eksil, når man samtidigt har en fortid med krig og flugt - særlige forløb med fokus på social kontrol afviklet for både forældre og unge MindSpring-træneren har gennemgået et forudgående kursusforløb i metoden og bliver efter det første gruppeforløb evalueret og certificeret Udgangspunktet er deltagernes egne erfaringer og ressourcer. Metoden sikrer plads til refleksion og at ny viden og bevidsthed kan opstå og empowerment Foregår på modersmål Samarbejde mellem MindSpring-træner og medtræner om gruppeforløbet

Erfaringer Metoden kan med fordel anvendes i en dansk kontekst og det er bemærkelsesværdigt at samtlige informanter, der har indgået i evalueringen vurderer, at metoden har været udbytterigt for både deltagere og trænere. Særligt fremhæves metodens peer to peer tilgang og kombinationen med professionelle medtrænere Deltagerne har fået forbedrede forældrekompetencer og ændret syn på egne muligheder i en positiv retning Evalueringsrapport fra Als Research vedr. forældregruppemetoden

Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG?