Selv- og slutevaluering af Projekt Medborgercenter Trekanten

Selv- og slutevaluering af Projekt Medborgercenter Trekanten 1. august 2009-31. marts 2012 Skrevet af projektleder Mette Sonn mss-kultur@aalborg.dk

Forord Denne slutevaluering er skrevet løbende gennem de sidste tre måneder af projektperioden januarmarts 2012 af projektlederen med sparring fra styregruppen og Trekantens personalegruppe. Denne rapport er en af tre komponenter til Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering i Kulturstyrelsen; de to andre er de halvårlige statusrapporter og opfølgning på succesmål i forbindelse med ansøgningen. Den vil desuden indgå som en del af kildemateriale til evaluator Kristian Delicas Ph.d.-afhandling. Side 1 af 44

Indholdsfortegnelse 1 Baseline... 3 1.1 Aalborg Øst... 3 1.2 Trekanten - bibliotek & kulturhus... 4 1.2.1 Kvarterværkstedet... 5 1.2.2 Projekt 9220... 6 1.2.3 Sundhedsværkstedet... 7 1.3 Opsummering... 8 2 Kvantitativ udvikling... 8 2.1 Besøgstal... 8 2.2 Kendt i Aalborg Øst... 9 2.3 Udlån... 11 2.4 Antal og graden af partnerskaber... 12 2.4.1 Kvarterværkstedet og Projekt 9220... 12 2.4.2 Foreninger... 13 2.4.3 Samarbejdspartnere ad hoc... 13 2.5 Opsummering... 15 3 Kvalitativ udvikling... 15 3.1.1 Videreformidling af tilbud... 15 3.1.2 Aktiviteter... 16 3.1.3 Arrangementer... 22 3.1.4 Delprojekter... 31 3.1.5 Kompetenceudvikling af Trekantens personale... 35 3.2 Opsummering... 37 4 Udfordringer og erfaringer... 38 4.1 Markedsføring... 38 4.2 Borgerinddragelse... 39 4.3 Deltagelse til aktiviteter... 39 4.4 Vidensdeling / Information... 40 4.5 Forankring... 40 5 Konklusion... 41 5.1 Resultater... 42 Side 2 af 44

1 Baseline I dette kapitel vil baselinen for Projekt Medborgercenter Trekanten blive beskrevet. Lokalområdet vil blive beskrevet via diverse tilgængelige statistikker; og der vil blive redegjort for udviklingen af området. Derefter vil den historiske udvikling af huset Trekanten, som projektet fysisk er placeret i, blive beskrevet, fordi den er væsentlig for at forstå konteksten. Først og fremmest er det væsentligt at kortlægge den forvandling Trekanten som hus har gennemgået, siden det blev bygget i starten af 1980 erne, fordi forvandlingen synes stadig at have betydning for beboeres holdning til Trekanten den dag i dag. For det andet er det vigtigt at fortælle, hvad Trekanten er og indeholder, fordi medborgercenterprojektet har haft et helt andet udgangspunkt end de fleste medborgercenterprojekter på landsplan. 1.1 Aalborg Øst Aalborg Øst er en relativ ung bydel, som er opstået i 1960 erne, og den rummer ca. 16.000 beboere. De almennyttige boliger udgør 46 %, og de resterende 54 % er private; der er ca. 8.000 husstande. Aalborg Øst rummer mange tilbud, og bydelen består af mange sociale grupper. Der er meget få butikker i forhold til størrelsen af bydelen; men til gengæld er der megen industri i kanten af boligområdet, og Aalborg Universitet ligger også her. Der er 15 daginstitutioner, 3 kommunale skoler med tilhørende fritidsordninger og to friskole. Der er endvidere 3 fritids- og ungdomsklubber. Bydelen har også plejehjem, støttecentre for og boliger til sindslidende. Der er en markant lavere procentdel af ældre end i resten af kommunen, men til gengæld er der en væsentlig højere andel af børn under 18 år; de udgør ca. 40 % af alle beboere i boligafdelingerne. Der er en markant overrepræsentation af enlige forsørgere; der er ca. dobbelt så mange som i resten af kommunen. En stor andel af beboerne har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst er ca. 180.000 kr. Der er endvidere en større andel af indvandrere og efterkommere i Aalborg Øst (29 %) end i resten af kommunen (8 %). Der er 10 % uden statsborgerskab. Der er en høj flyttefrekvens i bydelen, men ikke desto mindre er der en høj foreningsaktivitet i området; der er ca. 80 foreninger i området. Side 3 af 44

1.2 Trekanten - bibliotek & kulturhus Trekanten blev indviet i maj 1984 som familie- og aktivitetscenter, og det var en selvejende institution med vedtægter og bestyrelse under Socialforvaltningen. Trekantens aktiviteter omfattede bl.a. værksteder, mødelokaler, café, børnehave og ungdomsklub. Funktionen som mødested forsvandt i takt med, at de omkringværende boligforeninger byggede fælleshuse. På grund af diverse uoverensstemmelser blev Trekantens leder afsat i 1997, og en konstitueret leder fra Skoleog Kulturforvaltningen fik opgaven med at ændre huset til kultur- og foreningshus. I denne forbindelse udviklede nogle borgere negativer følelser overfor Trekanten, som stadig kan spores. Siden da har Trekanten været en kommunal institution under Skole- og Kulturforvaltningen. I 2006 flytter lokalbiblioteket ind efter om- og tilbygninger året før, og Trekanten gennemgik en ny transformation til et bibliotek & kulturhus med følgende visioner: 1. Trekanten er lokalområdets kultur- og info-center: a. Et naturligt samlingssted for kulturelle oplevelser, aktiviteter, kurser, møder og samvær b. Et sted man henter information på såvel det fysiske som det digitale bibliotek c. Et omdrejningspunkt for samarbejde, koordinering og formidling om/af kulturelle tilbud 2. Trekanten er lokalområdets fyrtårn, som: a. Markerer sig med arrangementer og initiativer, der synliggør lokalområdet positivt b. Styrker den lokale identitet og bydelens image c. Fremtræder fysisk som bydelens vartegn 3. Trekanten indgår i Aalborgs samlede kulturbillede, og det a. Supplerer øvrige kulturtilbud i Aalborg b. Udgør en del af den kulturpolitiske mangfoldighed i Aalborg Fra den 1. januar 2010 er Trekanten bibliotek & kulturhus blevet en fuldt integreret institution med én leder, ét budget og alle medarbejdere ansat under Kultur- og Fritidsafdelingen. Derudover har Trekanten indgået en udviklingsaftale med Skole- og Kulturforvaltningen, som er gældende for 2008-2011, og i tilknytning til aftalen er der lavet en samarbejdsaftale med Aalborg Bibliotekerne. Med udgangspunkt i udviklingsaftalen er der udarbejdet en virksomhedsplan vedr. udmøntning af følgende udviklingsmål: Besøgstal/Flere gæster Integrationsfremmende aktiviteter Børnekultur Trekanten som ét hus Side 4 af 44

Synlighed som kulturhus i Aalborg Øst Specielle mål for biblioteket, bl. a. lokal profil og udadvendte aktiviteter Disse udviklingsmål falder i tråd med de mål, som Projekt Medborgercenter har som mål og succeskriterier. Følgende er eksempler på arrangementer og aktiviteter på Trekanten i de seneste år: Koncerter: Tamra Rosanes, Billy Cross, Anders Blichfeldt, Thomas Kjellerup, Kristian Lilholt, Backseat, Dissing, Dissing, og Dissing, Susanne Lana og Slagerparaden. Foredrag: Tendenser i dagens Rusland, Island, John Engelbrecht, Møllehaves forfatterskab, Tommy Kenter, Karen Marie Lillelund og Sara Blædel. Aktiviteter: Lær at lave fotopræsentationer, Lær at redigere billeder. Yderligere er der børnebio og -teater, højtlæsning, samlertræf, loppemarked, kulturaftener (spansk, irsk, skotsk, græsk, fransk og oftest i samarbejde med lokale foreninger og restauranter). Biblioteket har også Bogstart 1, som har kørt siden 2009, og netop forlænget til 2016; formålet er at give børn i udsatte boligområder et bedre udgangspunkt for at lære at læse. Trekanten bibliotek & kulturhus har endvidere fået bevilliget midler i 2011 til to nye integrationsprojekter, som er udsprunget af medborgercenter-tankegangen og de behov, der er blevet afdækket i lokalområdet, nemlig Nethood 2 og Bydelsmødre 3. Udover at være et bibliotek og kulturhus, udlejer Trekanten også kontorlokaler til to særlige indsatser, nemlig Kvarterværkstedet og Projekt 9220, som også indgår i Projekt Medborgercenters styregruppe; de vil blive beskrevet i afsnit 1.2.1. og 1.2.2. Yderligere udlejes der også kontorlokaler til et større sundhedsprojekt Sundhedsværkstedet ; det beskrives i afsnit 1.2.3. 1.2.1 Kvarterværkstedet Kvarterværkstedet er det lokalt forankrede kvarterløftprojekt, hvor i alt 12 områder over hele landet deltog i årene 1997-2007. Områderne var kendetegnet ved at have betydelige problemer så som sociale problemer, skæv beboersammensætning, nedslidte boliger og boligområder. Værkstedets formål er at være det sted hvor ideerne udvikles og kræfterne forenes, så der opnås synergi 1 Læs mere på http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/bogstart/ 2 Læs mere på http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration/nethood/ 3 Læs mere på http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration/bydelsmoedre/ Side 5 af 44

(Kvarterværkstedets virksomhedsplan 2010), og det har følgende indsatsområder med tilhørende mål: 1. Lokalt samarbejde. Målet er at udnytte og styrke de eksisterende ressourcer. 2. Synliggørelse af Aalborg Øst. Målet er at skabe identitet, styrke det gode image og den lokale stolthed. 3. De fysiske rammer. Målet er at gøre området mere spændende og attraktivt. 4. Integration. Målet er at få borgerne i området til at arbejde sammen og trives med dette uanset deres sociale, kulturelle og etniske baggrund. 5. Arbejde aktivt, samt bidrage med viden, erfaring og netværk i Projekt 9220. Målet er at medvirke til at udnytte synergieffekten fra de mange tiltag i Projekt 9220 til gavn for hele bydelen. (Kvarterværkstedets virksomhedsplan 2010). Kvarterværkstedet er forankret i Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, og det er fysisk placeret på Trekanten, og har været det siden 1998. Det består i dag af to fuldtidsansatte, hvoraf projektlederen Grethe Andreasen sidder i Projekt Medborgercenter Trekantens styregruppe. 1.2.2 Projekt 9220 Dette boligsociale projekt har kørt siden 2008, og det bliver formentlig forlænget frem til 2016. Det rummer i alt 9 boligforeninger med ca. 2.600 boliger og 5.300 beboere. Projektet er støttet af Landsbyggefonden, og hovedformålet er at etablere en social og forebyggende indsats for beboerne på tværs af boligorganisationerne og afdelingerne i tæt samarbejde med Aalborg Kommune. Hovedindsatsområderne er, som følger: 1. En fremskudt indsats for job og uddannelse: a. Delaktivitet: De Blå Ressourcer (viceværter, varmemestre mv. bliver uddannede til at håndtere det sociale aspekt af deres arbejde) b. Delaktivitet: Fremskudt jobformidling c. Delaktivitet: Fritidsjobformidling 2. Byudvikling: a. Undersøgelser af social kapital b. Uddannelse af forandringsagenter c. Fritidsliv d. Image Side 6 af 44

e. De grønne bakker 3. En familieorienteret indsats: a. Beboerhøjskole b. Gademedarbejder c. Børn- og unge indsats d. Social ulighed i sundhed Projektets sekretariat er fysisk placeret på Trekanten, og dette består ca. 5 fuldtidsansatte og et projektteam af 8 medarbejdere med ansættelser i forskellige forvaltninger i kommunen og i boligafdelinger. Projektleder Dorit Wium-Andersen er i Projekt Medborgercenter Trekantens styregruppe. 1.2.3 Sundhedsværkstedet Det sidste projekt, Trekanten udlejer kontorer til, er Sundhedsværkstedet, og det har eksisteret siden 2010. Aalborg Kommune har i perioden 2010-2014 fået bevilliget midler af Sundhedsstyrelsen fra satspuljen: Forebyggelse i nærmiljøet til projekt Sundhedsværkstedet, der har til formål: At skabe optimale muligheder for, at borgerne i Aalborg Øst kan vælge en sund livsstil Målet er, at Aalborg Kommune i samarbejde med beboerne i boligområdet, lokale institutioner, samarbejdspartnere mv. iværksætter sundhedsfremmende aktiviteter i Aalborg Øst. Før sundhedsværkstedet var der også et sundhedsprojekt på Trekanten fra 2007-2010, som havde til formål: At skabe synlige og lettilgængelige lokale tilbud til borgerne, som bor i boligområderne At synliggøre sundhedsperspektivet i forhold til boligforeningernes sociale indsatser Sundhedsprojektet gik på tværs af tre indsatsområder, som havde til formål at skabe bedre forhold for jobsøgende, børn og unge samt etniske minoriteter. Sundhedsværkstedet består af tre fuldtidsmedarbejdere, som er en rygestopkonsulent, en opsøgende medarbejder og en koordinator. Ingen af disse sidder i styregruppen, men der har været et tæt samarbejde mellem sundhedskoordinatoren og projektlederen for medborgercentret. Koordinatoren sidder i styregruppen for bydelsmødre -projektet. Side 7 af 44

1.3 Opsummering Projekt Medborgercenter Trekanten er fysisk placeret på Trekanten bibliotek & kulturhus, og det er placeret i et hav af ressourcer i form af de tre store indsatser beskrevet i de ovenstående afsnit, som har til huse på Trekanten. Medborgercentrets primære målgruppe er alle borgere i Aalborg Øst, hvoraf særlige fokusgrupper vil være børn, unge og familier. Det betyder, at målgruppen for projektet er ca. 16.000 borgere i alle aldre, af forskellige etnicitet og med forskellige forudsætninger. Trekanten - bibliotek & kulturhus har en gældende virksomhedsplan for 2008-2011, som medborgercentret er med til at realisere i perioden 2009-2011. I forbindelse med fremtidig læsning er det væsentlig at gøre opmærksom på, at projektet er udviklet således, at Folkeinformation er det fysiske sted og begreb for projektet overfor borgerne i området. Projekt Medborgercenter er kun brugt internt i huset. 2 Kvantitativ udvikling Den følgende kvantitative udvikling afspejler tidsperioden d. 1. august 2009 d. 31. marts 2012. I ansøgningen er der sat to kvantitative succeskriterier for projektet: Besøgstallet på Trekanten skal stige med 5 % i projektperioden. Folkeinformation skal være kendt af 80 % af beboerne i Aalborg Øst. Derudover vil dette afsnit indeholde udviklingen i antal udlån samt udviklingen i antal og graden af partnerskaber, som evaluator har bedt redegørelse for. 2.1 Besøgstal Følgende tabel viser besøgstallene for Trekanten fra 2009-2011: Årstal Antal besøgende på Trekanten 2009 108.000 2010 120.000 2011 130.000 (Tabel 1.) Tallene er præcise, da der er opsat tællere ved hver indgang. Side 8 af 44

Konklusion: Det kvantitative mål er opnået, fordi besøgstallet er steget med 20,4 % i projektperioden. Det er dog ikke kun Folkeinformations fortjeneste, at besøgstallet er steget, idet Trekanten som hus har gennemgået en forvandling i form af nye arrangementer og aktiviteter både i kulturafdelingen, biblioteksafdelingen og af de tre eksisterende projekter i huset. Derudover har biblioteket gennemgået en transformation i 2009, hvor det blev gjort selvbetjent; det har betydet, at lånere kan bruge biblioteket i Trekantens åbningstider, som er fra kl. 10-22 mandag-torsdag, fredag 10-15 og lørdag 10-13. Trekanten har været og er fortsat i en meget spændende udvikling, som konstant medfører nye initiativer og nye gæster på Trekanten. 2.2 Kendt i Aalborg Øst Det er særdeles vanskeligt at vurdere eller at måle præcist, om Folkeinformation er kendt af 80 % af beboerne i Aalborg Øst ved projektets afslutning, idet der ikke er ressourcer til at lave en undersøgelse af det ud fra, at der er ca. 16.000 beboere, som skal give et konkret svar. Der er mange forskellige ting, som spiller en rolle, og som gør, at konklusionen må være, at de 80 % ikke er nået. De forsøges at blive opridset i dette afsnit og i kapitel 4 Udfordringer og erfaringer. For det første er procenttallet sat alt for højt; 80 % betyder med tal, at 12.000 beboere skal vide, hvad Folkeinformation på Trekanten er. Set i forhold til projektperiodens længde på 2,8 år er det meget kort tid for, at 12.000 beboere skal kende et nyt tilbud. Denne vurdering er blandt andet taget ud fra, at med den beboersammensætning, der er i området, er skriftligt materiale i form af en flyer eller en plakat ikke det, der virker på majoriteten. For det andet er det et område, som er projektmættet. At Aalborg Øst er kendt for at være et socialt udsat boligområde, betyder også, at der har været mange projekter med store ambitioner, begrænsede midler og nye tiltag gennem tiden. Desværre er forankringen af projekter svær, da der ofte følger projektansatte med, og når et projekt slutter, stopper de økonomiske midler og ansatte også. Det har bestemt påvirket beboerne på en negativ måde. Resultatet er, at mange som udgangspunkt er tilbageholdende, når der bliver præsenteret et nyt tilbud, og de får mindre og mindre lyst til at deltage som frivillig eller gæst. At overbevise folk om at Folkeinformation er et nyt tiltag, som de kan bruge og udnytte, og som bliver på Trekanten, har været en meget vanskelig opgave. For det tredje har det handlet om, at beboernes Side 9 af 44

vaner og fordomme til Trekanten skal ændres. Som beskrevet i afsnit 1.2 Trekanten bibliotek & kulturhus har huset gennemgået en forvandling i 1998, som har resulteret i negative reaktioner fra beboere, som stadig kan mærkes. Det har betydet konkret, at projektlederen er blevet mødt med undren og overraskende miner, når vedkommende har fortalt om Folkeinformations tilbud. Det er en længere proces at få borgerne til at lære og bruge Trekanten som det informations- og vejledningscenter, som projektet har til formål at gøre Trekanten til. Ikke desto mindre er det en indsats, som konstant har været i fokus, og som har været en udfordring i forhold til markedsføringen af Folkeinformation; læs mere i afsnit 4.1. Der er blevet lavet en markedsføringsstrategi i et forsøg at nå ud til de 80 % af borgere i Aalborg Øst. Ved hvert arrangement er der lavet PR-materiale 4, der er blevet printet i plakater og flyers eller postkort. Dette materiale er blevet omdelt til særlige relevante foreninger, ildsjæle, viceværter, professionelle og institutioner. Der bliver skrevet pressemeddelelser, som bliver trykt i den lokale Vejgaard Avis 5, Ugeavisen 6 og nogle gange i Nordjyske Stiftstidende 7, og der har været flere opfølgende artikler. 8 Det har især været ved de større arrangementer, så som Mad & Mennesker, hvis der har været særlige gæster til stede. Derudover bliver disse arrangementer markedsført som resten af Trekantens; det betyder, at der bliver gjort reklame for dem på Trekantens hjemmeside 9 og i Trekanten sæsonfolder 10, og de bliver hængt op på diverse opslagstavler og reklamesøjler i huset. Hvis det har været større arrangementer med projekt 9220 eller Kvarterværkstedet som medarrangører, bliver det også markedsført i 9220-bladet 11. Ved de pågældende aktiviteter, der er blevet oprettet i projektperioden, er den samme markedsføringsstrategi blevet anvendt dog med få ændringer. Der er blevet gjort reklame for disse ved sæsonstart hvert år, hvilket betyder i januar og august; her er blevet skrevet pressemeddelelse, gjort opmærksom på aktiviteten på forsiden af Trekantens hjemmeside og omdelt PR-materiale til relevante foreninger, ildsjæle, professionelle, 4 Se eksempler i bilag 1. 5 Den har et oplag på 30.745, og omdeles til samtlige husstande i Aalborg SØ, Aalborg Øst, Gistrup, Klarup samt Øgadekvarteret, Frydendal, Gymnasieparken, Magisterparken, Blegkilde, Kærby og Vejgaard. http://www.nordjyskesalg.dk/prisnuudgivelsomr%c3%a5der12.pdf 6 Ugeavisen omdeles i lokalområde 4: Gistrup, Klarup, Storvorde, Mou, Gudumholm og dele af Aalborg Øst. http://avis.uge-avisen.net/swiflet/ugeavis/images/uge-avisens%20dækningskort%20med%20områdeinddeling.pdf 7 Den har oplag på 57.312. http://www.nordjyskesalg.dk/dokumentation/nordjyskestiftstidende 8 Se bilag 2. 9 http://trekanten.info/ 10 Den bliver omdelt til 15.710 husstande i Aalborg, Aalborg Øst, Klarup og Gistrup, og den kan downloades her: http://www.trekanten.info/index.php?option=com_content&view=article&id=203:ny-saeson-2012&catid=1:admin 11 Det bliver omdelt til hele Aalborg Øst 4 gange om året, og kan downloades her: http://9220.dk/default.aspx?m=2&i=275 Side 10 af 44

viceværter mv. Aktiviteternes markedsføring har været mere målrettet en specifik målgruppe, så projektlederen har i de tilfælde, det har været muligt, arrangeret et møde ansigt til ansigt med de pågældende. Konklusion: Det er dokumenteret, at Folkeinformation er nået ud til hele Aalborg Øst og omegn, men det kan ikke dokumenteres, hvorvidt 80 % af Aalborg Østs borgere faktisk ved, hvad Folkeinformation er. 2.3 Udlån Følgende tabel viser udviklingen af udlån i projektperioden: Årstal Antal udlån på Trekantens bibliotek 2009 55.640 2010 47.205 2011 47.899 (Tabel 2.) Der er sket et markant fald i udlån fra 2009 til 2010 på 15,2 %, og derefter er der sket en lille stigning fra 2010 til 2011 på 1,5 %. Det er værd at vide, at der er et generelt fald på udlån ved Aalborg Bibliotekerne i perioden 2009-2010; det gennemsnitlige fald for hele kommunen er på 7,6. Ifølge Aalborg Bibliotekerne er der ikke en specifik forklaring på den generelle nedgang, men det kan hænge samme med, at flere ressourcer nu kan fås digitalt. Derudover er det væsentligt at gøre opmærksomme på, at faldet er en generel tendens på landsplan. I perioden 2008-2011 er det væsentlig at gøre opmærksom på, at Trekantens udlån er generelt højere end gennemsnittet i kommunen på trods af det markante fald fra 2009 til 2010. Overordnet set klarer Trekantens bibliotek sig rigtig godt i forhold til udlån på resten af bibliotekerne i Aalborg Kommune. Side 11 af 44

2.4 Antal og graden af partnerskaber Det sidste kvantitative element, der ønskes i slutevalueringen, er antallet af partnerskaber, og graden af disse, som er opstået i projektperioden. Endvidere er der i ansøgningen sat et kvalitativt succeskriterium: Der skal være etableret en koordineret indsats i området og et formaliseret samarbejde mellem alle parter. Da der både er et kvantitativt og et kvalitativt resultat under samme emne partnerskab, vil de begge blive redegjort for i dette afsnit 2.4 med tilhørende underafsnit. Rækkefølgen af partnerskaberne vil blive kortlagt efter graden af disse, hvor de mest formaliserede vil blive skildret først. 2.4.1 Kvarterværkstedet og Projekt 9220 Der er blevet etableret et formaliseret samarbejde med de to indsatser, Kvarterværkstedet og Projekt 9220, i forbindelse med Projekt Medborgercenter, idet begge projektledere sidder i medborgercentrets styregruppe. I dette tilfælde er styregruppens rolle at sørge for, at projektet udvikler sig den rigtige vej, og at økonomien bliver brugt korrekt. Derudover bliver styregruppen brugt som sparringspartner. Kvarterværkstedet og Projekt 9220 bidrager med megen viden om lokalområdet, da de har ageret i området i længere tid; de har eksempelvis bidraget med at identificere sociale behov, som Folkeinformation har kunnet imødekomme. Styregruppen består af: Ingelise Pedersen, leder af Trekanten bibliotek & kulturhus. Formand for styregruppen. Vibeke Tillemann, biblioteksfaglig leder af Trekanten. Kirsten Boelt, Mediechef på Aalborg Bibliotekerne. Grethe Andreassen, Projektleder af Kvarterværkstedet. Dorit Wium-Andersen, Projektleder for Projekt 9220 Aalborg Øst Mette Sonn, Projektleder for Projekt Medborgercenter Trekanten. Sekretær for styregruppen. Yderligere har de spillet en væsentlig rolle i forbindelse med videreformidling af budskaber og tilbud, som Folkeinformation har lavet. De har aktivt været med til at markedsføre Folkeinformation i relevante fora. Helt konkret har Projekt Medborgercenter, Kvarterværkstedet og Projekt 9220 samarbejdet om mange aktiviteter og arrangementer, som vil blive beskrevet løbende i kapitel 3 Kvalitativ udvikling. Det formaliserede samarbejde fortsætter efter projektets afslutning blandt andet, fordi den samme styregruppe, der har dannet ramme om medborgercentret, bliver Side 12 af 44

videreført i styregruppen for projekt bydelsmødre, hvor koordinatoren for projekt sundhedsværkstedet også bliver en del af styregruppen. 2.4.2 Foreninger Der er især tre foreninger, som projektet har arbejdet tæt sammen med igennem projektperioden: Foreningen for Kvindernes Vækst de unges vej til succes 12 (kvindeforeningen). Nordjyllands Internationale Forening i Aalborg 13 (NIFA) Borgerforum 14, det lokale samråd. Det er blandt andet gennem deres bestyrelsesmedlemmer, at projektet har markedsført dets tilbud og arrangementer. Derudover har projektet samarbejdet konkret med disse foreninger omkring forskellige større arrangementer; læs mere i kapitel 3. Endvidere har projektet indgået i et særligt partnerskab med en fjerde forening: Frivilliggruppen i Aalborg 15, Dansk Flygtningehjælp. Det er et formaliseret samarbejde omkring Sprogcafé, som er en aktivitet på Trekanten oprettet af projektlederen i 2009 efter et konkret behov. Foreningen er ansvarlig for de frivillige i Sprogcaféen, som blandt andet indebærer, at de frivillige er forsikrede af Dansk Flygtningehjælp, og at de bliver tilbudt opkvalificering i form af kurser. Derudover har de frivillige et større netværk bag sig af kvalificerede personer, hvis der skulle opstå problemer med at være frivillig eller med brugere. Eksempelvis har projektlederen brugt den regionale frivilligkonsulent som sparringspartner i relevante situationer vedrørende Sprogcaféen. 2.4.3 Samarbejdspartnere ad hoc Projektet har derudover arbejdet sammen med 9 forskellige foreninger ved hvert Mad og Mennesker -arrangement, og det er løbende indgået i partnerskaber vedr. arrangementer og aktiviteter. Den følgende liste består af de partnerskaber, der har været indgået efter behov i projektperioden: Aalborg Bibliotekernes forskellige afdelinger Satellit Kontor Øst. UngAalborg 16 12 http://www.quinderne.dk/ 13 http://www.nifaa.dk/ 14 http://kvarterloft.dk/borgerforum/borgerforum/tabid/1109/language/da-dk/default.aspx 15 http://www.flygtningaalborg.dk/wp/ Side 13 af 44

Aalborg Universitet SKAT Aalborg Kommune Agri College Aalborg Missing Voices 17 Projekt Limboland Supplement.dk Etnisk Erhvervsfremme De lokale skoler (Tornhøj-, Mellervang- og Herningvejskolen) Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen SINDskolerne Nærpolitiet Projekt Lektie Online Bibliotekscenter for Integration DR i forbindelse med Ramasjang En af gevinsterne ved at indgå i disse samarbejder er, at de pågældende foreninger eller instanser er blevet introducerede til Trekanten bibliotek & kulturhus og dets mange muligheder og tilbud. For mange har det været rigtigt positivt, og de har senere kontaktet Trekanten om yderligere samarbejde. Et eksempel er Sindskolerne, som kontaktede Trekanten om muligheder for at lave noget for psykisk syge på Trekanten. Projektlederen tog kontakten, og der blev oprettet kurser for denne målgruppe. Senere kontaktede Sindskolerne igen Trekanten med en ny idé om at lave koncerter på Trekanten, hvor overskuddet fra billetsalget går til Sindskolerne; konkret består det nye samarbejde af ca. 3 koncerter pr. sæson. Konklusion: I løbet af projektperioden er der indgået 34 konkrete partnerskaber. Der er et formaliseret partnerskab med de tre eksisterende indsatser på Trekanten, i og med de blandt andet sidder i styregruppen for Bydelsmødre. Derudover er der blevet skabt partnerskaber med foreninger og andre instanser i forbindelse med aktiviteter og arrangementer, som efterfølgende har været frugtbart. 16 http://www.ungaalborg.dk/ 17 http://www.missingvoices.dk/ Side 14 af 44

2.5 Opsummering Det første kvantitative mål er opnået, fordi besøgstallet er steget med 20,4 % i projektperioden. Det er dog ikke kun Folkeinformations fortjeneste alene, at besøgstallet er steget på Trekanten bibliotek & kulturhus. Det er dokumenteret, at Folkeinformation er nået ud til hele Aalborg Øst og omegn, men det kan ikke dokumenteres, hvorvidt 80 % af Aalborg Østs borgere faktisk ved, hvad Folkeinformation kan tilbyde og bruges til. I forbindelse med bibliotekets udlån er der sket et markant fald i udlån fra 2009 til 2010 på 15,2 %, og derefter er der sket en lille stigning fra 2010 til 2011 på 1,5 %. Overordnet set klarer Trekantens bibliotek sig rigtig godt i forhold til udlån på resten af bibliotekerne i Aalborg Kommune. Der er indgået 34 konkrete partnerskaber, og der er formaliserede partnerskaber med de tre eksisterende indsatser på Trekanten og med Frivilliggruppen i Aalborg under Dansk Flygtningehjælp. 3 Kvalitativ udvikling I dette kapitel vil der blive redegjort for hvilke konkrete aktiviteter, arrangementer og delprojekter, der er blevet oprettet i løbet af projektperioden. Koncept, udvikling og evaluering samt eventuelle samarbejdspartnere og forankring af hver enkelt vil blive beskrevet. 3.1.1 Videreformidling af tilbud En af de væsentlige hverdagsroller, projektlederen har haft, er at være opdateret på, hvad der sker i Aalborg Øst og i Aalborg generelt. Det har været en rigtig vanskelig opgave, som vil blive uddybet i afsnit 4.4 Vidensdeling / information. Ikke desto mindre er det vigtigt at påpege, at projektlederen har været mjed til at videreformidle nationale og kommunale gratis tilbud til relevante brugere og professionelle. De er listet i det nedenstående: BibZoom.dk - world. DR nyheder på 6 seks forskellige sprog Projekt Lektie Online Bibliotekscenter for Integration www.borger.dk www.aalborgkommune.dk Side 15 af 44

Videreformidlingen har primært bestået i at udlevere materiale til relevante borgere eller professionelle samt reklamere for det i IT-caféen, på biblioteket og i Borgerhjørnet på Trekanten. 3.1.2 Aktiviteter I dette afsnit vil der blive redegjort for de aktiviteter, der er blevet oprettet under Projekt Medborgercenter. Koncept, eventuelle samarbejdspartnere, udvikling, evaluering og fremtiden vil blive beskrevet. Sprogcafé 2009-? Koncept: Det er en videreførelse af Sprogcafé-konceptet fra Hovedbiblioteket; det foregår hver tirsdag fra 16-18. Det handler om at tilbyde et afslappet forum uden forpligtelse, registrering eller betaling, hvor flersprogede voksne kan komme og træne deres dansk, få hjælp til deres lektier eller hjælp til at forstå et brev fra kommunen af frivillige. Til selve sprogcaféen er der adgang til gratis kaffe, the og vand samt bibliotekets mange tilbud; at tilbyde noget at drikke gør ofte en kunstig situation lidt mere afslappende for begge parter. De frivillige skal ikke have bestemte faglige kvalifikationer, men de skal have personlige kvalifikationer så som rummelighed og medmenneskelig forståelse. Samarbejde: Aalborg Bibliotekerne og Frivilliggruppen i Aalborg, Dansk Flygtningehjælp. Udvikling: Den har været meget lig andre gratis tilbud med frivillige. Det kører op og ned med antallet af frivillige og brugere, og antallene passer sjældent sammen. I dette tilfælde har det primært været vanskeligt at få fat i brugerne. Se ydereligere afsnit 4.1. Markedsføring. Ikke desto mindre har der været brugere fra Somalia, Nigeria, Spanien, Polen, Burundi, Libanon, Pakistan, Sri Lanka og Rusland. Den primære opgave for de frivillige har været at hjælpe med lektier til sprogkurser; derudover har det været hjælp til korrekturlæsning på brev og mails til offentlige instanser. Størstedelen af perioden har der været en stabil gruppe på tre frivillige (2 studerende og 1 arbejdende pædagog). Evaluering: Der har været mere arbejde end forventet i at være til stede og hjælpe de frivillige. Det er rigtigt ærgerligt, at det kun har været i få perioder, at sprogcaféen har været meget brugt af forskellige brugere. Det er ikke til at sige, hvad den konkrete årsag har været til, at det er svært at få brugere til at komme. Se bud i afsnit 4.3. deltagelse i aktiviteter. Men behovet for et sted at få hjælp til dansk er der. At benytte Side 16 af 44

Fremtid: Sprogcaféen som et afslappet forum, hvor man bare kan træne sit hverdagsdansk, har ikke været tilfældet. Folk kommer med konkrete ting, de har brug for hjælp til. Der har ikke været behov for særlige depoter fra biblioteket som forventet. Den er blevet forankret i Frivilliggruppen i 2012 med en kontaktperson blandt Trekantens bibliotekspersonale. IT-kurser 2010-2011 Koncept: At tilbyde helt grundlæggende IT-kurser for IT-svage personer med temaer så som Brug af mus og tastetur, Oprettelse af mail, Intro til nettet, Borger på nettet og Brug af Facebook. På grund af antallet af pc er i IT-caféen er der plads til max 12 personer på et hold. 1. sæson: Målgruppen var brugere af Satellit Kontor Øst (værested for meget ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere mv.), og det var et gratis kursus med 12 gange á 1,5 times varighed, hvor der blev bygget ovenpå deres viden fra gang til gang. 2. sæson: Åbent for alle (med særlig fokus på seniorer), og der var 12 gratis separate workshops á 2 timers varighed. 3. sæson: 2 hold blev oprettet det første hold var åbent for alle (med særlig fokus på Trekantens eksisterende brugere), og det var 5 gratis workshops á 2 timer. Det andet hold var for somaliske kvinder, og det var også 5 gratis workshops á 2 timer. 4. sæson: Åbent for alle (med særlig fokus på Trekantens brugere), og denne sæson kostede det et administrationsgebyr; her var 5 temaer, som blev tilbudt 2 gange. Samarbejde: Aalborg Bibliotekerne (en bibliotekar var underviser til alle kurserne). Udvikling: 1. sæson var der 6 tilmeldte, men der var kun 2-3, der kom fast. 2. sæson var der meget få tilmeldte. 3. sæson var en så stor succes i forhold til det åbne hold (holdet var fyldt op hver gang) med lang venteliste, at underviseren oprettede et ekstra hold. Det lukkede hold med somaliske kvinder var besøgt af ca. 2-3 på trods af, at det var deres eget ønske, og der var en tolk til stede, som de kendte. 4. sæson var besøgt af ca. 6-12 kursister; folk kom primært til Facebook, Borger på nettet og Download gratis og lovligt musik, film mv. Evaluering: Satellit Kontor Østs brugere og de somaliske kvinder var grupper, der var særligt vanskelige at få til at deltage i et længerevarende kursus, fordi disse grupper generelt er meget tilbageholdende og svære at få til at deltage i nye aktiviteter. Nogle af dem ytrede ønske om at deltage, og andre kunne ikke se, hvad de skulle bruge en pc til. Side 17 af 44

Fremtid: Problematikken er desværre, at det danske samfund, især offentlige instanser, bliver mere og mere digitaliseret. Så behovet er der, og nok mere end målgruppen selv er klar over. Eksempelvis foregår al kommunikation fra 2012 mellem skoler i Aalborg Kommune og forældre via skolernes intranet. Generelt skaber det et stort behov blandt borgere, som ikke er IT-stærke, som fx er ældre mennesker, kontanthjælpsmodtagere, udlændinge mv., der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid. Der er i den grad behov for et IT-tilbud, der både er gratis og let tilgængeligt. Derudover er der behov for meget tålmodige undervisere, som er i stand til at skabe et trygt miljø og en undervisningsform, hvor der er højt til loftet. Der er blevet gjort her, og det har spillet en afgørende rolle for brugernes læringsproces. Til det skal siges, at det er en fordel for underviserne at være uddannet i Herskinds-metoden, fordi det medfører, at kursisterne bliver mere selvhjulpne og lærer bedre. Tilbuddet om IT-kurser er blevet afløst af Åben IT-café i 2012 hver onsdag mellem 19-21, som er under programmet Nethood 18 ; det er et landsdækkende integrationstiltag støttet af Center for Bibliotek & Medier, der skal bidrage til at udvikle medborgerskabet hos etniske minoriteter. Spilleklub 2011-? Koncept: En spilleklub for unge minoritetsdrenge mellem 10-15 år, hvor de får adgang til at spille populære PC- og PS3-spil hver mandag fra 15-17. Den er opstået på baggrund af et åbenlyst behov. Biblioteket har gennemsnitlig besøg af 15 unge hver dag, som primært kommer for at spille og være sammen; det er ikke altid muligt for dem, fordi IT-caféen benyttes af andre med andre behov. Det er nogle gange endt med, at de unge drenge er blevet smidt ud, fordi de larmer for meget. Derfor har biblioteket valgt at tilbyde de unge drenge et frirum på Trekanten, hvor de får lov til at være unge og larme uden at blive smidt ud. Ansvarshavende har været biblioteksassistenten, som har været på arbejde i dette tidsrum; denne person har igennem længere tid været rigtig god til at håndtere denne gruppe af drenge, og derfor er tidspunktet valgt ud fra hendes vagtskema. Ligesom IT-kurserne kan der være max 12 på holdet. Samarbejde: Projekt 9220, UngAalborg (Skole- og Kulturforvaltningen) og gadeteamet Tværs (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen). 18 http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration/nethood/ Side 18 af 44

Udvikling: Fra januar til maj 2011 kørte spilleklubben med to lønnede ressourcepersoner, som var to unge mænd i starten af 20 erne med erfaring med denne særlige gruppe unge. Deres opgave var at styre turneringer og opretholde en vis disciplin overfor drengene. Der blev i samarbejde med gruppen udarbejdet regler for spilleklubben, da det blev et meget populært tilbud. Aftalen blev, at hvis drengene ikke tog det seriøst med at møde til tiden eller tale pænt til hinanden, kunne de blive smidt ud. Efter første turnering blev der afholdt en evaluering med drengene om rammerne; gruppen besluttede at nedsætte antallet af deltagere pga. antallet af pc er resulterede i for lang ventetid, som ofte medførte megen uro. Efter sommeren var drengene klar igen; nogle få regler blev ændret, og de havde selv et ønske om tilstedeværelsen af en voksen. Der opstod en længere periode, hvor spilleklubben ikke kunne eksistere pga. mangel på ressourcepersoner. Fra midt november startede klubben op igen med 8 drenge og en ansat ressourceperson. Evaluering: Indirekte havde denne spilleklub to formål: 1. At skabe positive relationer mellem drengene og Trekanten. I en periode syntes der at være en sammenhæng mellem smadrede ruder og udsmidning af drenge fra IT-caféen. 2. At lære drengene til at kunne begå sig på offentlige steder og blandt andre mennesker. Altså, det vil sige at møde til tiden, som man har lovet, give besked om eventuelt fravær, fordi andre regner med en, eller tale pænt til hinanden, uanset om man er bedste venner. Der er blevet skabt rigtige gode relationer mellem bibliotekets personale og drengene, som har resulteret i meget mindre uro på Trekanten. Konklusionen er, at det er et rigtigt initiativ, som virker. Dog er det afgørende for spilleklubbens drift, at det er de rigtige ressourcepersoner, som drengene kan se op til og respektere. Fremtid: Når Projekt Medborgercenter stopper pr. 31/3 2012, overtager UngAalborg klubben under den eneste forudsætning, at klubben skal have et navn. Målet er at køre spilleklubben med en ressourceperson ind til sommeren; i denne periode vil der blive arbejdet på at skole et par af de store drenge til at påtage sig ansvaret for spilleklubben, så den er selvkørende efter sommerferien. At give drengene et ansvar og en ejerskabsfornemmelse for Trekanten vil være medvirkende til at bibeholde de gode og positive relationer, som i sidste ende kan influere på næste generations drenge. Biblioteksassistenten vil stadig være kontaktperson for Trekanten. Side 19 af 44

Læseklub 2011-? Koncept: Ansvarshavende for spilleklubben, biblioteksassistenten, ville også lave en aktivitet målrettet mod piger i samme aldersgruppe. Bogopsætteren på det pågældende tidspunkt var en rigtig læsehest, så i samarbejde blev de to enige om at starte en læseklub. Assistenten skulle stå for det praktiske, og bogopsætteren skulle rekruttere andre piger. Grænsen blev sat til 8, fordi det ikke måtte være en for stor gruppe, hvor pigerne ikke turde sige deres mening. Rammen var, at de skulle mødes første tirsdag i måneden og diskutere en bog, som de havde læst. Samarbejde: Den lokale bogopsætter som frivillig. Udvikling: Der var 6 deltagere fra januar til juni, og det var primært unge piger af anden etnisk baggrund med og uden tørklæde. Det udviklede sig til at være en lille diskussionsgruppe, hvor biblioteksassistenten fik rollen som ordstyrer, sparringspartner og veninde. Derudover udviklede den sig til også at rumme film. Klubben startede op igen i oktober, hvor der var et frafald på 2-3 piger pga. flytning, og lige nu er en ressourceperson i gang med at rekruttere flere piger. Evaluering: Det har været et rigtig godt initiativ, som i den grad har vist sig at tilgodese et behov, som har været skjult. Disse piger har virkelig nydt at have deres eget frirum, hvor de har kunnet diskutere alle mulige emner lige fra kvinders rolle i samfundet og anoreksi til voldtægt og drømmefyre. Det har også resulteret i, at der er blevet skabt gode relationer til biblioteket og til Trekanten generelt. Pigerne har indset, at det også er et sted for dem. Eksempler på bøger, de har læst, er: Martin & Victoria af Klaus Lynggard, Sabriel af Garth Nix, Tavs Tale af Lauren Halse Anderson, Elleve år på jorden af Lotta Olsson, og Stensmelterne af Tamora Pierce. Film, de har set, er Stormfulde højder og Stolthed og Fordomme. Fremtid: Den er blevet forankret i biblioteksregi med biblioteksassistenten som tovholder så længe, der er piger, som vil være en del af denne klub, og så længe der er personaleressourcer til det. De er i gang med at læse Agnes Cecilia, hvem er du? af Maria Gripe, og der er planer om at se filmene Phantom of The Opera og Slumdog Millionaire. Side 20 af 44

Retshjælp 2011-? Koncept: Et gratis tilbud for alle borgere, hvor man kan få juridisk råd og vejledning. Retshjælpen består af ca. 20 frivillige jurastuderende, som yder retshjælp til private. Retshjælpen er organiseret som en forening med en bestyrelse bestående af studerende og repræsentanter fra den juridiske profession; det sikrer, at de studerende giver et korrekt svar. Retshjælpen i Aalborg er etableret d. 1. oktober 2011, og den modtager driftstilskud fra Civilstyrelsen. Retshjælpen er til stede på Trekanten 1. tirsdag i hver måned fra 15-18. Samarbejde: De Jurastuderende Retshjælp ved Aalborg Universitet 19. Man kan også henvende sig pr. mail, telefon eller ved personlig fremmøde ved Byretten i Aalborg hver tirsdag eller torsdag mellem 15-18. Udvikling: Første gang på Trekanten var i december 2011, og på nuværende tidspunkt har de været her 3 gange med succes. 1. gang kom 5 borgere, 2. gang kom 4 borgere og 3. gang kom der 7 borgere. Evaluering: Fremmødet viser tydeligt, at der er et behov for gratis juridisk rådgivning i lokalområdet. Det var været vidt forskellige temaer, som Retshjælpen har skullet forholde sig til, så det har også været rigtig lærerigt for de frivillige; ifølge tovholderen er Trekanten et eftertragtet sted at være frem for de andre steder. Temaerne har eksempelvis været forskelsbehandling, bodeling, lejeret, køberet, familieret, gældsanering, misbrug af navn, betaling af sociale ydelser med tilbagevirkende kraft. Hvis de frivillige ikke kan give et svar, henvender de til andre så som advokatvagten 20 eller statsforvaltningen. Fremtid: Retshjælpen er blevet forankret på Trekanten med bibliotekets faglige leder som kontaktperson. Iværksætterworkshops 2011-? Koncept: Et tilbud til etniske iværksættere om gratis rådgivning. Der er et behov blandt etniske minoriteter om vejledning og rådgivning, og især et gratis tilbud, da man i Danmark skal følge mange regler, og der er mange juridiske forpligtelser ved at have sin egen 19 http://www.aalborg-retshjaelp.dk/ 20 http://www.aalborgbibliotekerne.dk/visning_af_online_services-201.aspx?productid=prod29&pid=1340 Side 21 af 44

virksomhed. Det er ikke nok med et CVR-nummer, som mange tror. Faktum er, at der er flere indvandrere end etniske danskere, som starter deres egen virksomhed. Udover at få rådgivning kan man møde andre iværksættere og skabe netværk. Rådgivningen er støttet af Aalborg Samarbejdet. Samarbejde: Edin Hajder fra Etnisk Erhvervsfremme. Udvikling: Der har været 3 workshops i foråret 2011 med gennemsnitlig 4 deltagere, og i efteråret var der 2 workshops med mellem 4-8 deltagere. I 2012 har der været afholdt en workshop, hvor der har været 10 deltagere. Evaluering: Deltagerantal har været stigende gennem forløbet, og der er blevet etableret netværk internt i denne gruppe; blandt andet et kvindenetværk hvor det faktisk endte med at de lavede en stand til en større iværksætterkonference i Aalborghallen i november 2011. Brugerne har været rigtig tilfredse for disse workshops både i forhold til den faglige sparring, læring og de personlige relationer. Fremtid: Samarbejdet fortsætter med den biblioteksfaglige leder som tovholder. Etnisk Erhvervsfremme kontakter løbende tovholderen, når de vil lave nye workshops; begge parter har været rigtige glade for samarbejdet. 3.1.3 Arrangementer I det nedenstående vil der kun blive beskrevet de arrangementer, som er udviklet under Projekt Medborgercenter med projektlederen som primær organisator og arrangementsansvarlig. Det er væsentligt at påpege, at der har været flere arrangementer og delprojekter, som medborgercenterprojektet har været en del af, men som ikke vil blive beskrevet her; det er, fordi de enten allerede eksisterer, eller fordi der er andre som er hovedansvarlige. Eksempler på disse er delprojektet Kultur uden filter og arrangementet Jul på Trekanten. SKAT på besøg 2009 Koncept: SKAT lavede i 2009 en kampagne, hvor de kontaktede projektlederen for at være med i denne. Det handlede om at komme ud til borgerne, og det var primært for at fortælle om deres tast-selv-service. Samarbejde: SKAT i Region Nordjylland Udvikling: Ingen udvikling for det var et engangsarrangement. Side 22 af 44

Evaluering: Der kom få. SKAT havde håbet på flere; grunden til de få har dels været, at SKAT ikke ville diskutere personsager, hvilket der primært har været behov for. Fremtid: Det har været arbejdet på at få SKAT til at komme på Trekanten med gratis rådgivning til borgere, fordi der er langt til borgerservice, og flere borgere havde udtrykt et konkret behov. Men det har ikke kunnet lade sig gøre. Mad & Mennesker 2010-? Koncept: Det handler om at skabe et afslappet og uformel forum, hvor folk helt naturligt kan indgå i dialog med hinanden og stille dumme spørgsmål. Formålet er at skabe relationer mellem Aalborg Østs borgere uanset etnicitet eller forudsætning. Samlingspunktet er mad, og en lokal etnisk forening er værter for en aften, hvor de serverer deres mad, fortæller deres historie med billeder, musik og/eller dans. Samarbejde: Diverse foreninger Udvikling: Der har været afholdt 9 arrangementer, hvor der i 2010 og 2011 har været afholdt 2 pr. sæson. I 2012 er det blevet besluttet at afholde 1 arrangement pr. sæson pga. nedskæringer i personaleressourcer. Der har været somalisk, tamilsk, bosnisk, kurdisk-tyrkisk, arabisk, russisk, dansk, thailandsk og USSR. Evaluering: Arrangementerne har været et tilløbsstykke, og de har været hurtigt udsolgte (max antal er 180, hvoraf de ca. 30 billetter er gået til den pågældende forenings medlemmer). Det har været velbesøgt af lokalpolitikere og integrationsrådsmedlemmer. Derudover har professionelle i kommunen også været gæster. I 2010 gik det rigtig godt med at få de første foreninger til at deltage i de andre foreningers aften. Eksempelvis kom der til den bosniske aften både somaliere og tamilere, og fordelingen var 50/50 i forhold til etnisk danskere og etnisk minoriteter. I 2011 har det været sværere at få de tidligere foreninger til at komme. Desværre har de sidste arrangementer båret præg af, at folk kun vil smage maden og ikke høre historien. Fremtid: Konceptet er forankret i kulturafdelingen på Trekanten, så længe der er ressourcer til det. Sundhedsaftener for NIFA 2010 Koncept: At informere og vejlede om grundlæggende sundhedsviden til unge somaliere mellem 13-18 år. Det skal ses som en forebyggende indsats overfor denne gruppe. Det Side 23 af 44

var to aftener, en for piger og en for drenge, hvor en ernæringsekspert og to kropseksperter 21 holdt oplæg, og hvor de unge havde mulighed for stille dumme spørgsmål. Det foregik i foreningens regi, så det var et lukket arrangement for at sikre at de unge fik mest muligt ud af det. Samarbejde: NIFA (se afsnit 2.4.2), Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og UngAalborg. Udvikling: Der var 20 til hver aften. Evaluering: Det var et rigtig godt arrangement for denne gruppe unge, fordi de fleste manglede den grundlæggende viden. Spørgsmål som Hvad er proteiner, kulhydrater mv., og hvad gør de ved kroppen?, Hvad er der af sukker i forskellige madvarer?, Hvad vil det sige at spise sundt?, Hvad er skadeligt ved friture-stegning?, Hvad er vigtigt at være opmærksom i teenageårene i forhold til ens krop og det modsatte køn?, Hvad er hormoner? blev besvaret og diskuteret. De blev ydermere introducerede til sunde snacks og for at vedligeholde fokus på sundheden, blev der stillet sunde snacks til rådighed for deres lektiecafé i en måned, og som afslutning på dette sundhedstema blev de introducerede til lokale sportsklubber. Fremtid: Samarbejdet med NIFA er fortsat igennem hele projektperioden, og der er blevet lavet flere arrangementer for de unge blandt andet Limboland og Bedre børneliv. Efter projektafslutning vil samarbejdet fortsætte mellem NIFA og Trekantens bibliotek & kulturhus. NIFAs lektiecafé finder sted to gange om ugen på Trekanten, foreningens postadresse er Trekantens, og NIFAs bestyrelse er blevet kendte ansigter på Trekanten. Integrationsdebataften med Omar Marzouk 2011 Koncept: Denne aften er udsprunget af en debataften i Globen i februar 2010, som var et tilløbsstykke for både professionelle og frivillige i Aalborg Øst, som brænder for integration i området. Den var afholdt af det lokale samråd, Borgerforum. Oplægsholderen var formanden for Integrationsrådet Thomas Kastrup-Larsen, og der var en heftig debat efterfølgende. Både Borgerforum og Trekanten ønskede at samarbejde om at gøre sådan en aften til fast tradition hvert år: En aften, hvor alle i Aalborg Øst kan møde andre, som brænder for at gøre bydelen til et bedre sted at være 21 http://www.ungaalborg.dk/index.php/component/k2/item/17-sexualisternen Side 24 af 44

i et integrationsperspektiv, og en aften hvor man kan sige sin mening og forhåbentlig sætte tanker eller konkrete initiativer i gang. Samarbejde: Primært Borgerforum og Kvarterværkstedet. Projekt 9220 var sekundær i form af at videreformidle budskabet om arrangementet. Udvikling: Der kom 180 deltagere til debataftenen, og der var meget få, som gik efter Omars optræden. De fleste var tilknyttet lokalområdet. Evaluering: Borgerforum, Kvarterværkstedet og projekt 9220 gjorde et kæmpe benarbejde med at videreformidle det til de relevante borgere og professionelle i Aalborg Øst. Projektets rolle var primært at organisere selve arrangementet med kontrakt, komiker, forplejning, opstilling, lys mv. Folk var meget engagerede i den efterfølgende debat, og det blev besluttet, at samarbejdet med Trekanten skulle fortsætte, og denne form for integrationsdebataften nu skulle være en fast tradition på Trekanten hvert år i februar. Fremtid: Der skal afholdes et nyt arrangement i Trekantens regi hvert år i februar med Borgerforum og Kvarterværkstedet som primær medarrangører. Se nedenstående beskrivelse. Integrationsdebataften med Marianne Skytte 2012 Koncept: Samme koncept som det ovenstående med ny oplægsholder. Denne debataften havde et specifikt tema Bedre Børneliv, hvor Lektor Marianne Skytte fra Aalborg Universitet holdte oplæg om børns præmisser. Derudover blev det afholdt tidligere på aftenen, så folk kunne nå hjem i ordentlig tid, og der blev serveret mad pga. den tidligere start, den såkaldte Aalborg Østs gryde. Tidligere var debataftenerne åbne for alle og temaet var integration i bred forstand. Denne gang forsøgtes der med et bestemt emne inden for integration, og den primære målgruppe var forældre i Aalborg Øst, og den sekundære målgruppe var professionelle, der arbejder med børn. Samarbejde: Borgerforum, Kvarterværkstedet og NIFA. Udvikling: Der blev uddelt 90 billetter, og der kom 57, hvoraf de 29 var af anden etnisk baggrund. Der var både forældre og professionelle til stede. Evaluering: Konstellationen mellem Borgerforum, NIFA og Trekanten har været rigtigt frugtbar, og det er bestemt ikke sidste gang, at de indgår samarbejde. Debatten var heftigt med interessante synspunkter. Dog skal der udvikles en debatform, fordi det var tydeligt at Side 25 af 44