1. Godkendelse af dagsorden / status mål BUU /1614 Fritidsliv til alle...3

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Mandag den 6. juni 2016 - kl. 16:00 Sted Mødelokale 2 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 15/9089 1. status mål 2016 - BUU...2 3. 15/1614 Fritidsliv til alle...3 4. 15/27962 BUU - Omprioriterings- og strategiblokke til 2. budgetseminar (Lukket sag)...5 5. 16/10352 Kompetencefordelingsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget...5 6. 15/3613 Klager til Ankestyrelsen i 2015...6 7. 16/11528 Henvendelse fra Bestyrelsen ved Børnehusene i Aarup vedr. frokostordning...7 8. 16/9408 Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet...8 9. 16/4380 Henvendelse fra SF- ændring af Styrelsesvedtægten...9 10. 16/12082 Temadag den 1. juni - det videre arbejde om skoler og dagtilbud...10 11. 14/3250 Status på udviklingen på ungeområdet - uddannelseshjælp...11 12. Orientering...13 13. Eventuelt...13 1. Godkendelse af dagsorden Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 1 af 14

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Dagsorden godkendt. 2. 15/9089 1. status mål 2016 - BUU Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at 1. status mål 2016 inden for Børne- og Uddannelsesudvalget tages til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af 1. status mål 2016 på Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Sagsfremstilling: I forbindelse med budgetarbejdet for 2016-2019 blev der formuleret 14 politiske mål for 2016. Målene blev endeligt godkendt på de respektive fagudvalgsmøder i november/december 2015. Der er nu udarbejdet 1. status på målene. Med baggrund i det enkelte måls beskrevne metoder til effektvurdering har udgangspunktet været at følge pejlemærkerne for de opstillede effektmål. En række af målene er fortsat fra 2015. Dette giver mulighed for at følge udviklingen ind i 2016 med baggrund i tidligere statusbeskrivelser. Inden for flere af de videreførte mål er metode til effektvurdering blevet skarpere defineret i 2016-udgaven, hvilket betyder, at muligheden for at følge udviklingen på effektsiden er blevet forbedret. I forhold til de mål, som er nye i 2016, viser status en første pejling af, hvor Assens Kommune bevæger sig hen. Der er dog fortsat enkelte mål, hvor status endnu ikke giver et billede af, hvorvidt indsatserne skaber effekt. Inden for Børne- og Uddannelsesudvalget er der formuleret følgende mål: Understøttelse af børn og unges interesser og motivation for læring og uddannelse Tværfaglig indsats for unge med misbrug (tværfagligt mål for BUU, SSU og EBU) Udvalgets målbeskrivelse tilføjet felter med 1. status 2016 er vedhæftet som bilag. Til orientering er der desuden vedhæftet en samlet oversigt over oversigt over 1. status 2016 på alle 14 politiske mål målrettet Byrådet. Lovgrundlag: Den Kommunale Styrelseslov. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: 1. status 2016 - BUU - samlede statusbeskrivelser Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 2 af 14

1. status mål 2016 - opsamling på alle mål Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget tager 1. status mål 2016 inden for Børne- og Uddannelsesudvalget til efterretning. 3. 15/1614 Fritidsliv til alle Indstilling: Direktøren for Velfærd anbefaler, at udvalget drøfter forslaget og tager stilling til i, hvilket omfang det skal indarbejdes i det budgetmateriale, der skal fremsendes til budgetforhandlingerne. Beslutningstema: Sagen forelægges til udvalgets drøftelse og stillingstagen. Sagsfremstilling: Baggrund I Assens Kommune er der mange børn, der ikke er en del af et fritidsliv. Dette er et problem af flere årsager, da konsekvenserne heraf blandt andet er, at: Børnene/de unge ikke bliver en del af kammeratskabet udenfor skolen Børnene/de unge tilbringer for meget tid i den eventuelt belastede familie, hvor rammerne for ubekymret leg oftest er begrænsede Børnene/de unge får ikke nok motion Børnene/de unge ikke bliver opdraget til aktivt medborgerskab og får ikke forståelse for foreningslivet Børnene/de unge ikke opnår succesfølelsen ift. at mestre nye kompetencer På baggrund heraf har et innovationsnetværk udviklet en model i tre niveauer, der bidrager til, at alle børn og unge (i alderen 6-18 år) i Assens Kommune får lige muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter uanset sociale, økonomiske og geografiske forhold. Formål Det overordnede formål er, at flere børn og unge kommer i gang med en fritidsaktivitet. Hensigten er blandt herigennem at afhjælpe børnene ift. en række af de konsekvenser, det kan have ikke er at være en del af et fritidsliv. Der er derfor også i høj grad tale om en tidlig og forebyggende indsats. Implementering af modellen På nuværende tidspunkt er implementeringen af de to indledende niveauer af modellen igangsat og startes op i 3-4. kvartal 2016. Her bidrager mange forskellige aktører fra Assens Kommune såvel som eksterne parter (udpegede lærere/pædagoger fra samtlige skoler/dagtilbud, folkeoplysningsudvalget, foreningerne, Red Barnet (oprettelse af korps af frivillige, der følger børn til fritidsaktiviteter og sikrer god opstart), nyetablerede netværk af frivillige fritidsvejvisere m.m.) uden tilføjelse af yderligere ressourcer. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 3 af 14

For at implementere de tredje niveau af modellen og for at opnå den størst mulige effekt af indsatsen er det nødvendigt, at der ansættes en overordnet fritidsvejleder. Dette skyldes blandt andet, at den øgede familieinddragelse og familieansvar først er mulig at etablere med en fritidsvejleder. Desuden vurderes bæredygtigheden samt fastholdelsen som værende mere realistisk med ansættelsen af en fritidsvejleder, da fritidsvejlederen vil have den opfølgende kontakt til barnet/den unge og familien. Ansættelse af en fritidsvejleder + afsættelse af ressourcer til fritidspas For at implementer den fulde model er det nødvendigt, at ansætte en fritidsvejleder for at sikre størst mulig effekt blandt andet igennem familie-/forældreinddragelsen, opfølgning m.v. Det foreslås derfor, at der ansættes en fritidsvejleder i en toårig projektperiode med opstart pr. 1. januar 2017 med henblik på at vurdere effekterne af den fulde model. Foruden ressourcer til en fritidsvejleder forventes det nødvendigt at afsætte et mindre beløb til fritidspas. Fritidsvejlederens opgaver bliver bl.a. at: Være opsøgende i forhold til målgruppen Vejlede og understøtte alle børn/unge til en aktiv fritid i meningsfulde fællesskaber Sikre, at børn/unge bliver fastholdt i aktiviteterne Sikre bæredygtig forældre-/netværksopbakning og inddragelse Sikre tæt kontakt og samarbejde med kommunens fritids- og foreningsliv, skole, institutioner m.v. Sikre og koordinere samarbejdet med Red Barnet og andre relevante samarbejdsparter, herunder de lokalforankrede frivillige fritidsvejvisere samt udpegede lærere/pædagoger. Administrerer tildeling af fritidspas Dokumenterer indsatsens omfang og effekter. Se bilag 1 notat Fritidsliv til alle. Økonomi: Der er tale om en ønskeblok, der i forhold til det samlede omprioriteringskatalog, i givet fald skal fremsendes fuldt finansieret. Se bilag 2 budgetblok. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Bilag 1 - notat Bilag 2 - ønskeblok Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget fremsender forslaget til budgetforhandlingerne med udvalgets anbefaling. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 4 af 14

Udvalget foreslår, at halvdelen af udgiften på Børne- og Uddannelsesudvalgets område finansieres fra det faldende antal elever på STU-forløb. 4. 15/27962 BUU - Omprioriterings- og strategiblokke til 2. budgetseminar (Lukket sag) 5. 16/10352 Kompetencefordelingsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Kompetencefordelingsplanen for Børne- og Uddannelsesudvalget godkendes. Beslutningstema: Revideret kompetencefordelingsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget fremsendes til politisk godkendelse. Sagsfremstilling: Administrationen fremsender redigeret kompetencefordelingsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget til politisk godkendelse. Den hidtil gældende kompetencefordelingsplan er gennemgået og justeret, og der er foretaget enkelte tilføjelser, bl.a. er børnehandicapområdet tilføjet i planen. Herudover er bestemmelserne indbygget i skabelon svarende til kompetencefordelingsplan for Socialog Sundhedsudvalget samt Miljø- og Teknikudvalget. Delegationsplanenerne i Assens Kommune er udarbejdet med henblik på at skabe overblik over fordelingen af beslutningskompetence mellem Byrådet, Økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen. Delegationsplanen er et opslagsværk, der kan give såvel medlemmer af Byrådet og administrationen et overblik over sagsgangen og beslutningskompetencen inden for de relevante lovgivningsområder. Byrådet har delegeret en del af sin beslutningskompetence til de politiske udvalg og administrationen, men et betydeligt antal sager behandles fortsat i Byrådet, enten fordi der efter lovgivningen gælder et delegationsforbud, eller fordi Byrådet har besluttet at visse sagstyper eller afgørelser skal behandles i Byrådet. Særligt i forhold til beslutninger af overordnet strategisk karakter skal det bemærkes, at beslutningskompetencen henhører under Byrådets kompetenceområde. Udmøntning af en sådan beslutning varetages af administrationen. Delegationsplanen har som mål ud over at skaffe overblik over fordelingen af beslutningskompetence - at sikre entydighed i hvor hvilke afgørelser træffes og dermed et bedre udgangspunkt for effektiv sagsbehandling. Det bemærkes, at delegationsplanenerne ikke kan anses for at være udtømmende, idet der i praksis vil kunne opstå situationer, hvor andre love og bestemmelser kan være relevante. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 5 af 14

Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Kompetencefordelingsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget - direktørområdet Velfærd Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at Kompetencefordelingsplanen for Børne- og Uddannelsesudvalget godkendes. 6. 15/3613 Klager til Ankestyrelsen i 2015 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om Ankestyrelsens afgørelser i klager over Assens Kommune indenfor Socialog Beskæftigelsesområdet. Sagsfremstilling: Ankestyrelsen har fremsendt en rapport over styrelsens afgørelser i klagesager i 2015 vedrørende Assens Kommunes afgørelser på Social- og Beskæftigelsesområdet. I hele 2015 har Ankestyrelsen modtaget 204 nye klager vedrørende Assens Kommune. I samme år har Ankestyrelsen truffet afgørelse i 249 klager: 153 sager er blevet stadfæstet, dvs. styrelsen er enig i kommunens afgørelse 41 sager er blevet afvist (dette kan fx skyldes at Styrelsen er den forkerte klageinstans eller at der er klaget for sent) 29 sager er blevet ændret/ophævet, dvs. Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse 26 sager er blevet hjemvist, dvs. kommunen skal behandle sagen på ny Omgørelsesprocenten, dvs. antallet af sager Ankestyrelsen har ændret eller hjemvist, er på 26 %. På landsplan er omgørelsesprocenten 27 %. I bilag 1 ses Ankestatistik i perioden 4. kvartal 2014 1. kvartal 2016 fordelt på afdelinger. I bilag 2 ses afgørelsernes fordeling på lovområdet. Lovgrundlag: Retssikkerhedsloven, Serviceloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Bilag 1 - Ankestatistik K4 2014- K1 2016 Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 6 af 14

Bilag 2 - Ankestatistik Assens Kommune 2015 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Administrationen udarbejder en ny orientering i august/september på sagsgennemgangen. 7. 16/11528 Henvendelse fra Bestyrelsen ved Børnehusene i Aarup vedr. frokostordning Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller at administrationen udarbejder konkret forslag til ændring af Retningslinjer vedrørende frokostordninger i Dagtilbud i Assens Kommune på baggrund af det indkomne forslag fra Børnehusene i Aarup. Beslutningstema: Drøftelse af indkommen henvendelse fra Bestyrelsen ved Børnehusene i Aarup angående udfordringer i forbindelse med valg om madordning i daginstitutionerne. Se bilag. Sagsfremstilling: Bestyrelsen ved Børnehusene i Aarup har henvendt sig til Børne- og Uddannelsesudvalget for at gøre opmærksom på, at de retningslinjer der gælder for frokostordninger i dagtilbud i Assens Kommune giver den enkelte institution udfordringer. Retningslinjerne angiver, at taksten for et frokostmåltid er 25 kr. pr. barn pr. dag, at madordninger udover frokost skal opkræves særskilt, og at der ikke ydes tilskud til madordninger udover frokostmåltidet. Bestyrelsen ved Børnehusene i Aarup har undersøgt i forhold til hvilke løsninger lignende institutioner anvender, og foretaget beregninger i forhold til at udvide det nuværende madtilbud ved vuggestuen Solstrålen, til også at omfatte børnehaverne Drømmebakken og Fuglebakken. Bestyrelsen ved Børnehusene i Aarup ønsker at tilbyde både vuggestue- og børnehavebørn fuld forplejning bestående af: Brød om formiddage Frokost måltid Eftermiddagsmad Bestyrelsen beder Børne- og Uddannelsesudvalget om at tage stilling til, om retningslinjerne kan ændres, således at retningslinjerne bliver mere fleksible ved at angive beløbet til maksimalt 25 kr. pr. barn pr. dag. Alternativet beder Bestyrelsen ved Børnehusene i Aarup om lov til at tilbyde fuld forplejning som et pilotprojekt, hvis de kan opnå forældreopbakning hertil. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 7 af 14

Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Brev til Børne- og Undervisningsudvalget vedr. frokostordning Retningslinjer vedr. frokostordning i dagtilbud (1).pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at administrationen udarbejder konkret forslag til ændring af Retningslinjer vedrørende frokostordninger i Dagtilbud i Assens Kommune på baggrund af det indkomne forslag fra Børnehusene i Aarup. 8. 16/9408 Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at oplægget til ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole fastholdes og sendes til godkendelse i Byrådet. Beslutningstema: Oplægget til ny organisering af tosprogsområdet ønskes imødekommet i forhold til, at kunne opfylde de lovgivningsmæssige rammer for undervisning af flersprogede børn, og ligeledes medvirke til en større tilknytning, og deraf bedre integration, i nærområdet. Organiseringen kan gennemføres på baggrund af gældende lovgivning og kan yderligere udvikles i tilfælde af at topartsaftalerne mellem regeringen og KL vedtages. Forslaget opstiller nogle rammer indenfor hvilke en videre udvikling vil forekomme. Oplægget indeholder en ny organisering i partnerområder, nedlæggelse af modtagerklasser, samt en ny tildelingsmodel, hvilket tilsammen skal medvirke til tættere samarbejde på tværs af afdelinger og fagområder, og tilsigter et helhedsorienteret blik på integration af børn og deres familier. Efter endt høringsfase sendes forslaget til godkendelse. Sagsfremstilling: Assens Kommune har siden 2014 oplevet en markant forøgelse af antallet af flygtningeog flersprogede børn, hvilket udfordrer den nuværende organisering af danskundervisning og sætter særligt pres på institutionerne i Assens by. Oplægget tydeliggør de udfordringer som nødvendiggør en ny organisering af tosprogsområdet en organisering som imødekommer udfordringerne, men ligeledes griber muligheden for et bredere og mere sammenflettet samarbejde på tværs af fagligheder og områder, således at vi ud fra en helhedsorienteret indsats løfter integrationsopgaven i fællesskab. Det er et oplæg som understøtter Prof på Tværs, organiseringen i partnerområder og knytter sig til Vision 2018 og I Assens Kommune lykkes alle børn, såvel et ønske om at inddrage alle parter, kommunale såvel som private aktører til en fælles opgaveløsning af integration af familier i Assens Kommune. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 8 af 14

Oplægget er udarbejdet i en tværfaglig arbejdsgruppe, hvori Integration, PPR, Sundhedsplejen og Dagtilbud og Skole har deltaget. Fokus har været at sikre en god start i dagtilbud og skole med afsæt i hele familien, samt tilbud som kan understøtte en god integration i Assens Kommune. Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 3. maj 2016 oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune og sendte sagen i høring i bestyrelser og Medudvalg i dagtilbud og skoler, samt fællesmed-udvalg. Oplægget har i perioden fra den 10. maj 2016 til den 25. maj 2016 været sendt i høring. Der er indkommet 42 høringssvar i alt. Dagtilbud: 11. Skoler: 30. Med-udvalg: 1. De indkomne høringssvar udtrykker en generel anerkendelse af de udfordringer for tosprogsområdet og deraf behov for en ny organisering, som ligger til grund for det udarbejdede oplæg. Høringssvarene udtrykker også en generel opbakning til forslaget, og støtter tanken om en decentralisering af tosprogsomådet. Hørringssvarene påpeger en række forskelige fokuspunkter i forhold til oplægget. For nærmere gennemgang af fokuspunkter i høringssvarene, se sammenskrivning af indkomne høringssvar, der er vedlagt som bilag. Lovgrundlag: Folkeskoleloven, herunder Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Økonomi: Fastholdelse af nuværende budget. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet BUU 9. maj Høringssvar vedr. oplæg til ny organisering af tosprogsområdet Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at oplægget til ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole sendes til godkendelse i Byrådet. 9. 16/4380 Henvendelse fra SF- ændring af Styrelsesvedtægten Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller på baggrund af de indkomne høringssvar, at Forslag til ændring af Skolernes Styrelsesvedtægt 6, stk., 2 sendes til godkendelse i Byrådet. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 9 af 14

Beslutningstema: Forslag til ændring af Skolernes Styrelsesvedtægt 6, stk. 2 er sendt i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg. Efter endt høringsfase sendes forslaget til ændring til godkendelse i Byrådet. Der er indkommet 20 høringssvar. Alle høringssvar udtrykker godkendelse af forslaget til ændring i styrelsesvedtægten og tager ændringen til efterretning. Sagsfremstilling: Børne- og Uddannelsesudvalget behandlede sagen på møde den 29. februar 2016. Administrationen anmodes om, at komme med et forslag til ændring af Styrelsesvedtægtens 6. Følgende foreslås ændret: Skolernes Styrelsesvedtægt 6 stk. 2 ændres til: Bestyrelsen fastlægger ved skoleårets start afvikling af de ordinære møder for det kommende skoleår. Styrelsesvedtægt - med forslået ændring - for Assens Kommunes skolevæsen samt bilag hertil er vedlagt. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget 29. februar 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget beder administrationen om, at der kommer et forslag til ændring af styrelsesvedtægtens 6 til mødet i april. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 4. april 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget tilslutter sig forslaget fra administrationen og sender det i høring. Fraværende: Tanja Møllegaard Løvgren. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Ændringsforslag 6 stk 2, Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen Bilag til styrelsesvedtægter Assens Kommunale skolevæsen 2014 Høringssvar Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller på baggrund af de indkomne høringssvar, at Forslag til ændring af Skolernes Styrelsesvedtægt 6, stk., 2 godkendes. 10. 16/12082 Temadag den 1. juni - det videre arbejde om skoler og dagtilbud Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 10 af 14

Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at udvalget drøfter de forslag, der er udarbejdet på temadagen den 1. juni 2016. Beslutningstema: Drøftelse af forslag, som er udarbejdet på temadagen. Sagsfremstilling: Udvalget skal på baggrund af de forslag og drøftelser, der var på temadagen den 1. juni, konkretisere, hvad der skal arbejdes videre med i administrationen på dagtilbud og skoleområdet. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: 1 Lukket Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede de forslag, der er udarbejdet på temadagen den 1. juni 2016. Drøftelsen genoptages på kommende udvalgsmøde. 11. 14/3250 Status på udviklingen på ungeområdet - uddannelseshjælp Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orientering om status for udviklingen på ungeområdet i forhold til uddannelseshjælp tages til efterretning. Beslutningstema: Der udarbejdes 1 gang månedlig statistik for 18-30 årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i målgruppen for uddannelseshjælp. Statistikken vedrørende unge på uddannelseshjælp er baseret på oplysninger fra økonomi- og ledelsesinformationssystem samt Jobindsats.dk. Der orienteres om udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet for april 2016 samt fra Jobindsats.dk ligeledes for april 2016. Sagsfremstilling: Der udarbejdes 1 gang månedlig statistik for 18-30 årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i målgruppen for uddannelseshjælp. Statistikken vedrørende unge på uddannelseshjælp er baseret på oplysninger fra økonomi- og ledelsesinformationssystem samt Jobindsats.dk. Økonomi- og ledelsesinformationssystemet anvendes i forbindelse med kommunens budget- og regnskabsaflæggelse. Jobindsats.dk, som ligger under STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), anvendes til benchmarking med andre kommuner. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 11 af 14

Der orienteres om udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet for april 2016 samt fra Jobindsats.dk ligeledes for april 2016. Der vises følgende grafer: Uddannelseshjælp målt på antal borgere for perioden januar 2014 - april 2016 (udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet). Tilgang/afgang målt på antal borgere for perioden maj 2015 april 2016 (udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet). Kategorier målt på antal fuldtidspersoner Assens for perioden maj 2015 april 2016 (udtræk fra Jobindsats.dk). Uddannelseshjælp i alt - målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet for perioden januar 2014 - april 2016 (udtræk fra Jobindsats.dk). Uddannelsesparate - målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyngen, Syddanmark og hele landet for perioden januar 2014 - april 2016 (udtræk fra Jobindsats.dk). Åbenlys uddannelsesparate - målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyngen, Syddanmark og hele landet for perioden januar 2014 - april 2016 (udtræk fra Jobindsats.dk). Aktivitetsparate - målt på den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner i Assens, Klyngen, Syddanmark og hele landet for perioden januar 2014 - april 2016 (udtræk fra Jobindsats.dk). Grafen Uddannelseshjælp vises herunder: Der er registreret i alt 300 unge på uddannelseshjælp i april 2016. Et nettofald i forhold til april på 17 unge (afgang 29 og tilgang 12). Alle 7 grafer fremgår af vedlagte bilag. Herudover vises følgende graf (fremgår af bilag): Ressourceforløb målt på antallet af personer (18-30 år) i Assens for perioden januar 2015 til april 2016 (udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet). Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 12 af 14

Antallet af unge i ressourceforløb medtages, da dette antal hører med til det fulde billede af de unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Når de unge omfattes af et ressourceforløb, modtager de ressourceforløbsydelse og vil derfor ikke fremgå af den øvrige statistik for udviklingen på uddannelseshjælpsmodtagere i Assens. Lovgrundlag: Kontanthjælpsreformen - Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Udviklingen på Ungeområdet - uddannelseshjælp - perioden januar 2014 - april 2016 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Børne- og Uddannelsesudvalget tager orientering om status for udviklingen på ungeområdet i forhold til uddannelseshjælp til efterretning. 12. Orientering Sagsfremstilling: 1. Opfølgning på dialogmøde for bestyrelser den 25. april 2016. 2. Orientering om status på skolesundhedsprofiler. 3. Orientering vedrørende skole- og SFO kørsel for Pilehaveskolen. 4. Pitstop status maj 2016 og opsamlede erfaringer fra 1. skoleår Bilag: Pkt. 3 - Kopi af kontrakt vedr. skole- og SFO kørsel for Pilehaveskolen Pkt. 4 - Pitstop status maj 2016 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Intet. 13. Eventuelt Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 6. juni 2016 Intet. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 13 af 14

Underskriftsside Lars Kristian Pedersen Mogens Mulle Johansen Tanja Møllegaard Løvgren Henrik Mott Frandsen Hans Bjergegaard Sara Emil Baaring Elmer Phillipsen Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Assens Kommune, 14 af 14

Bilag: 2.1. 1. status 2016 - BUU - samlede statusbeskrivelser Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 114403/16

Udvalg: Måloverskrift: Børn og uddannelsesudvalget Understøttelse af børn og unges interesser og motivation for læring og uddannelse. Sammenhæng til vision 2018: Alle får en uddannelse Effektmål: Langt sigt: I det tværgående og overordnede tema I Assens Kommune lykkes alle børn arbejdes med, at styrke alle børns motivation til læring og udvikling, således, at alle børn bliver så dygtige som de kan. De sammenhængende læringsprocesser udvikler børnenes valgkompetencer i forhold til senere uddannelsesvalg, således, at målsætningerne for alle unge i uddannelse kan opnås. Inddragelse og medvirken fra familierne, er en vigtig hjørnesten for at børnene kan have de nødvendige forudsætninger for at tilegne sig kundskaber og færdigheder. Minimum 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i overensstemmelse med landsmålsætningen. Mellemlangt sigt: Tilmeldingen til gymnasiale uddannelser fastholdes Andelen af unge som gennemfører en uddannelse stiger med x % pr år(fastsættes) Andelen af unge, der motiveres til at vælge en erhvervsuddannelse, skal yderligere styrkes, således, at unge der vælger en erhvervsuddannelse, som minimum rammer landsmålsætningen på 25 % i 2020 og 30 % af alle unge i 2025. Kort sigt: Understøtte inklusionsprocesserne, således, at alle børn og unge er en del af et udviklende fællesskab. Reducerer antallet af unge, som modtager uddannelseshjælp så niveauet ligger under landsgennemsnittet og højest på niveau med vores sammenligningskommuner. Tabel, indsættes : tilmeldte til ungdomsuddannelser S: 32 tal + tabel for andel af unge der har gennemført en ungdomsuddannelse Tabel, indsættes: Unge, som modtager uddannelseshjælp Tabel, indsættes: Unge i forhold til uddannelsesvalg Fokusområder: Implementering af den nye folkeskolelov Implementering af IT-strategien skal beskrives yderligere Samarbejde mellem kommunale aktører, ungdomsuddannelser og erhvervslivet Implementering af en sammenhængende strategi for uddannelsesvejledning

Indsatser: Kompetenceudvikling af personale, herunder tværgående kompetenceudvikling i forhold til nødvendig indsatsudvikling. Fokus på tværfaglighed gennem f.eks.: - Organisering af uddannelsesindsatser i samarbejde med andre, ungdomsuddannelser, Ungeenheden og erhvervslivet Inklusionsprocesserne i dagtilbud og skoler understøttes i alle sammenhænge, både på de specifikke fagområder og i tværfaglige sammenhænge. Fastholdelse og videreudvikling af grupper og individuelle forløb for unge i vanskelige situationer i forhold til uddannelsesvalget og i forhold til gennemførelse af uddannelse. Målrettede indsatser i forhold til den del af ungegruppen, som søger uddannelseshjælp. Indsatserne og motivation tilrettelægges sammen med og i forhold til de unges individuelle udfordringer i forhold til uddannelsesvalg og gennemførelse af uddannelse. Metode til effektvurdering: Følge tal gennem LIS og FLIS Følge udviklingen på nøgletal for eksklusion. Følge nøgletal for udviklingen i forhold til andelen af unge, som tilmeldes ungdomsuddannelse og i forhold målsætningen for valgene gymnasieuddannelse eller erhvervsuddannelse. Følge nøgletal for udviklingen for unge, der gennemfører ungdomsuddannelser Følge bevægelserne på nøgletal i andelen af unge, der modtager uddannelseshjælp Økonomi: Budget i 1.000 kr.) Implementering af ny folkeskolelov 14.021 Unge i uddannelse 348 Indsatser i forbindelse med unge i uddannelse (ØKU) 1.264 Digitalisering i h.t. strategi 3.112 18.745 1. status 2016: Status på indsatser: Første udkast til IT-strategi er på vej. Der er i gang i lokale aktiviteter med erhvervslivet, men en egentlig central indsats er endnu ikke igangsat. Implementering af en sammenhængende strategi for uddannelsesvejledning er påbegyndt. Effektvurdering:

Nøgletal for eksklusion: Forår 2014 Efterår 2014 Forår 2015 Efterår 2015 Ultimo 2015 Forår 2016 Specialklasser i Assens inkl. LKT 87 60 68 63 66 73 Kommunale/regionale 123 124 129 136 131 140 Private specialskoler 20 17 21 20 21 16 Specialklasser og støtte udenfor Assens 7 6 6 5 5 5 Segregerede skoleelever i alt 237 207 224 224 223 234 Særlige dagtilbud og specialenheder 18 12 13 9 13 11 Kilde: Visitationsregnskabet Bem.: Tabellen viser antal elever, som Assens Kommune er betalingskommune for. Tilmeldelse til uddannelse: 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Assens Kommune: Ungdomsuddannelse 30 % 38 % 36 % 10. klasse 65 % 59 % 63 % Øvrigt 5 % 3 % 2 % Landsgennemsnit: Ungdomsuddannelse 48 % 48 % 48 % 10. klasse 49 % 49 % 49 % Øvrigt 3 % 3 % 3 % Kilde: Uddannelsesstatistik pr. 10.05.2016 Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Bem.: Tabellen viser andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse som første prioritetsvalg Ansøgt ungdomsuddannelse: 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Assens Kommune: Gymnasiale uddannelser 70 % 73 % 70 % Erhvervsuddannelser 16 % 19 % 25 % Landsgennemsnit: Gymnasiale uddannelser 78 % 78 % 79 % Erhvervsuddannelser 15 % 16 % 14 % Kilde: Uddannelsesstatistik pr. 10.05.2016 Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Bem.: Tabellen viser fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som 1. prioritetsvalg Gennemførelse af ungdomsuddannelse: 2012 2013 2014 Assens Kommune 75,4 % 75,4 % 77,1 % Landsgennemsnit 77,3 % 77,6 % 77,0 % Kilde: Uddannelsesstatistik pr. 10.05.2016 Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Bem.: Tabellen viser andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Udviklingen i antal fuldtidspersoner, der modtager uddannelseshjælp: Antal fuldtidspersoner Jan 2014 Jun 2014 Jan 2015 Jun 2015 Jan 2016 Mar 2016 Total 335 344 325 342 302 299

Alle uddannelsesparate Uddannelsesparat 171 173 132 147 142 149 Åbenlys uddannelsesparat 27 18 29 38 27 18 Aktivitetsparat Aktivitetsparat 137 153 164 155 132 131 Kilde: Jobindsats Bem.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Fra 1. september 2015 er indført en integrationsydelse, der træder i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. september 2015 skal tolkes med varsomhed. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode.

Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Måloverskrift: Tværfaglig indsats for unge med misbrug Sammenhæng til vision 2018: Unge med misbrug har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. En tværfaglig indsats for at hjælpe de unge med at komme ud af deres misbrug understøtter således målet i Vision 2018 om, at flest mulig unge gennemfører en ungdomsuddannelse. En indsats for unge med misbrug understøtter desuden målet i sundhedspolitikken Sammen om Sundhed hvor fokus bl.a. er på, at iværksætte en tidlig indsats overfor børn og unge og give en hjælpende hånd til sårbare og udsatte grupper. Effektmål: Langt sigt: På lang sigt er målet, at målgruppen opstarter i og gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i varig beskæftigelse. Mellemlangt sigt: 90 % af målgruppen kommer ud af misbruget, så dette ikke længere står i vejen for deres vej ud af offentlig forsørgelse. Kort sigt: Målet på kort sigt er, at afdække hvor mange unge uddannelseshjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der har et misbrug, som forhindrer dem i, at have en velfungerende hverdag med uddannelse og/eller job samt at etablere individuelle, helhedsorienterede og tværfaglige indsatser for målgruppen. Fokusområder: De svageste grupper af ledige har ekstra svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet og er dermed i støre risiko for at blive fastholdt i længerevarende ledighed. Der er derfor skærpet fokus på de svageste grupper og på at tilbyde dem en tværfaglig indsats, der kan bringe dem tættere på selvforsørgelse. En sådan gruppe er de unge ledige med misbrug. En del unge uddannelseshjælpsmodtagere i alderen 18-25 år vurderes at have et misbrug, som er en barriere for, at de kan fungere i hverdagen og komme godt i gang med et ungdomsliv med uddannelse, fritidsjob og fritidsaktiviteter. Målgruppen er heterogen misbruget kan variere i omfang og ligeledes kan årsagerne til misbruget. Misbruget kan være det primære problem eller det kan være symptom på underliggende problemer eksempelvis sociale eller psykiske problemer og det kan være selverkendt eller de unge kan benægte misbruget. Ens for størstedelen af målgruppen er, at de har brug for hjælp til at håndtere hele deres livssituation og ikke blot snæver hjælp til at håndtere misbruget. Det er derfor afgørende at have fokus på både at afhjælpe selve misbruget, men også evt. bagvedliggende årsager og skabe en livsparathed, der sætter den unge i stand til at have et aktivt og velfungerende ungdomsliv. Dette forudsætter en helhedsorienteret indsats, hvor fokus er på den unges samlede liv og velbefindende, og hvor der kan iværksættes tværfaglige indsatser, der supplerer hinanden.

Indsatser: Screeningsværktøj: Der skal tages et fælles screeningsværktøj i brug, der kan afdække misbrug. Helhedsorienteret og tværfaglig indsats: Der skal etableres en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der kan håndtere både de unges misbrug samt evt. bagvedliggende sociale eller psykiske problematikker. Metode til effektvurdering: Økonomi: Budget i 1.000 kr.) Unge i uddannelse blik for uddannelse 556 Unge som starter i uddannelse fastholdelse og støtte 450 Unge i uddannelse unge med lang varighed 606 1.612 1. status 2016: Status på indsatser: Indsatsten er under udvikling, herunder overvejelser om netværksdannelse mm. Effektvurdering:

Bilag: 2.2. 1. status mål 2016 - opsamling på alle mål Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 114424/16

Mål 2016 ØKU: Bosætning ØKU: Økonomiske mål Effektmål langt sigt Skabe vækst i antal indbyggere i kommunen svarende til gennemsnitlig 100 årligt. Assens Kommunes overordnede økonomiske mål er, at have en solid økonomi, som giver mulighed for at finansiere nye anlæg, samt langsigtet udvikling af kommunen. Økonomien vil altid være af afgørende betydning for kommunens virksomhed på kort og lang sigt. MTU: Natur- og fritidsliv Bidrage til at Assens kommune med sine flotte landskaber og attraktiv natur er en tilflytningskommune Effektmål mellemlangt sigt Sikre at der er tilstrækkelig antal byggegrunde til salg til almindelig beboelse samt at der altid er tilstrækkelig kapacitet på erhvervsjord, samt sikre forskellige typer af boligog ejerformer. Målet på det mellemlange sigt er, at der sælges gennemsnitlig 40 byggegrunde årligt til almindelig beboelse set over en 5-årig periode Naturen i Assens er udviklet, så der er flere sammenhængende naturområder af høj kvalitet og mulighederne 1. status mål 2016 Effektmål kort sigt Kortlægge hvor i kommunen at der er størst potentiale for salg af byggegrund og konstatere om der et tilstrækkeligt antal byggemodnede grund og i modsat fald erhverve jord med henblik på byggemodning hurtigst muligt. Skabe gunstige betingelser for køb af erhvervsjord og tilhørende opførelse af virksomhed. En gennemsnitlig kassebeholdning på 100 mio. kr. En disponibel ultimo beholdning på 50 mio. kr. At overskud på den ordinære drift som minimum kan finansiere afdrag på langfristet gæld samt de ønskede anlægsinvesteringer. Der gives ikke kassefinansierede tillægsbevillinger. Langfristet gæld skal være faldende. I 2015-16 igangsættes mindst et skovrejsningsprojekt, et vådområdeprojekt, mindst 5 vandløbsprojekter og mindst 10 km sti, og arbejdet for 1 Metode til effektmåling 1. status 2016 Udregne og følge omsætningshastigheden for salg af såvel byggegrund til beboelse som erhvervsjord. Måling af befolkningsudvikling med basis i primo 2016 tallet. Opfølgning på måltallene ved budgetopfølgningerne og regnskabsafslutning. Befolkningstal og besøgstal målt som overnattende turister Konstatering af om de planlagte projekter Befolkningsudvikling 1. januar 31. marts 2016: + 121 Antal solgte byggegrunde 1. januar 19. april 2016: 4 Måltallet for resultatet af det skattefinansierede område er under pres. Det skyldes at der er overført for 23 mio. kr. anlægsopgaver fra 2015 til 2016 budgettet. Når måltallet for den disponible beholdning ligger så lavt skyldes det at kassen i år skal finansiere bl.a. de nævnte anlægsoverførsler på 23 mio. kr. Der er pt. en positiv udvikling i antal overnatninger, idet der det seneste år har været en stigning i antallet af

1. status mål 2016 Mål 2016 MTU: Infrastruktur, ejendomme og energi Effektmål langt sigt Bidrage til at flere turister og dagsgæster besøger vores naturområder. Sikre en rig og varieret natur også af hensyn til biodiversitet og et godt miljø At nedbringe transporttiden og samtidig øge trafiksikkerheden. At alle kommunale bygninger er optimeret energimæssigt. At kommunens kapital i Effektmål mellemlangt sigt for friluftsliv er øget væsentligt. Det betyder bl.a. at der er: Mindst 50 ha ny skov i 2018 Mindst 100 ha nye vådområder i 2018 Mindst 10 ha rigkær inden 2018 Kommer mindst 2 nye stier om året (mountainbikeruter, vandrestier, ridestier, dykkerstier osv.) Gennemføres mindst 5 vandløbsprojekter om året Skiltes og informeres om mindst et naturområde hvert andet år Kommer flere turister i naturen dvs. flere lystfiskerturister, flere campinggæster, flere vandrere, flere cykelturister, flere overnattende turister Nye bygninger er enten energineutrale eller energiproducerende. At der sker stadige forbedringer i infrastruktur og fremkommelighed Effektmål kort sigt bedre forhold for lystfiskere og havørred fortsættes. I 2016 samarbejder vi med og understøtter borgere, virksomheder og foreninger som bidrager til målene Vi vil arbejde for at mindske påvirkningen af klimaet ved aktivt at minimere vores bygningers energiforbrug samt indtænke energirigtige løsninger i nybygninger. Vi vil plukke lavthængende Metode til effektmåling 1. status 2016 igangsættes og afsluttes Udarbejdelse af CO2- regnskab Måling af trafikuheld og transporttid overnattende turister på 5,2 % i forhold til året før (målt fra april til april). Campingpladserne som står for ca. 6 ud af 10 overnatninger har haft den største fremgang. Energirenovering: CO2 regnskabet for 2015 foreligger i efteråret 2016. Der forventes ikke en væsentlig besparelse af CO2-udledning i 2015, idet der ikke er afsat midler til 2

1. status mål 2016 Mål 2016 Effektmål langt sigt veje og bygninger ikke forringes, men fremstår med god vedligeholdelse. Effektmål mellemlangt sigt Effektmål kort sigt gevinster, når det drejer sig om at forbedre fremkommeligheden, især på de gennemgående strækninger Metode til effektmåling 1. status 2016 større energirenoveringsprojekter på særskilt bevilling. Cykelstier: Det vil være muligt at evaluere på trafiksikkerheden på cykelstien mellem Tommerup og Brylle allerede nu. Når de kantstensbegrænsede cykelstier langs ldv. 605 er klar efter sommerferien, bliver det også muligt, at evaluere trafiksikkerheden på denne strækning. Forbedring af fremkommelighed: Måling af transporttiden på den udvalgte vejstrækning mellem Assens og Odense er nu mulig, da der opsættes målestationer. Registreringen foretages løbende af systemet City Sens, hvor der kan hentes data ud. De to åbent land kryds alene forventes ikke at kunne bidrage med et 3

1. status mål 2016 Mål 2016 KFU: Kultur som drivkraft Effektmål langt sigt For at sikre attraktive og dynamiske lokalsamfund skal flere børn og unge, samt voksne borgere og gæster opleve og engageres i de mange kulturtilbud, der kendetegnes ved både kvalitet og nytænkning. Flere skal flytte til og besøge Assens Kommune, som følge af såvel kvalitet som udbuddet af kulturtilbud. Kulturen skal sætte Assens Kommune på landkortet Effektmål mellemlangt sigt Museum Vestfyn udvikles som et statsanerkendt selvejende museum, der muliggør realiseringen af museets vision om at Museum Vestfyn i 2020 spiller en central rolle i kommunen som videncenter, attraktion og læringsmiljø, og at museet får flere besøgende. Etablering af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg, der giver adgang, plads og rammer til unges samvær, udviklende fællesskaber og udfoldelsesmuligheder, og unges initiativer. Kulturhuse: Tobaksgaarden skal videreudvikles som et regionalt betydende spillested, og såvel Tobaksgaarden som Effektmål kort sigt I 2015 afslutter Museum Vestfyns forandringsbestyrelse den godkendte handlingsplan og arbejdsgrundlag, og udstikker linjerne for udviklingen af museet i de kommende år. Assens Kommune vil indgå i dialog med Museum Vestfyn om fortsat at understøtte udviklingen af museet. Der etableres i 2016 et ungdomskulturhus i Glamsbjerg på de unges præmisser i tæt sammenhæng med et nedsat Ungdomsråd. Målet er at de unge selv tager initiativer til ungeaktiviteter, og at stedet lægger godt fra land og bliver et samlingspunkt for ungeaktiviteter for så mange unge som muligt. Tobaksgaarden bliver Metode til effektmåling 1. status 2016 Primært via konstatering af, at vi har retning og at igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres datagrundlag, som kan vise forbedringer i rejsetiden på hele strækningen mellem Odense og Assens (ldv. 420505), men det vurderes, at man bedre vil kunne påvise resultater på de to delstrækninger ved beregninger. Det kan konstateres, at de igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres: Museum Vestfyn: Museum Vestfyn forventes at forelægge et oplæg til at sikre bæredygtig drift af museet, til drøftelse i Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med Budget 2017-drøftelserne Ungdomskulturhus: Ungdomskulturhusbyggeriet har været udbudt i licitation og der forventes 1. spadestik på byggeriet i løbet af maj måned 2016. 4

1. status mål 2016 Mål 2016 Effektmål langt sigt Effektmål mellemlangt sigt Industrien skal understøttes som kulturhus og ramme for en bred palet af kulturel virksomhed. Flere børn og unge skal lære, opleve, producere og involveres i flere kulturtilbud i folkeskolen og via musikskolen. Vi kalder tilbuddet Kultur i Børnehøjde Effektmål kort sigt regionalt spillested fra 2017, og Assens Kommune medfinansierer den øgede aktivitet. Industrien udbygges over de kommende år som aktivt kultur- og medborgerhus, der både kan danne rammen om bibliotek, musik-, teater, biograf mv. og samtidig ombygges til også at rumme faciliteter som medborgerhus og mødested for borgere og foreninger. Konceptet Kultur i Børnehøjde videreudvikles med flere tilbud til børn og unge i Assens Kommune. Det gælder udvikling af kulturtilbud i folkeskoleregi. Metode til effektmåling 1. status 2016 Kulturhusene Tobaksgaarden og Industrien: Tobaksgaarden har ansøgt om at blive regionalt spillested fra 2017, som en del af en fælles fynsk regionalt spillestedsansøgning. Ansøgningen er netop imødekommet af Statens Kunstfond. Der arbejdes først med videreudvikling af Industrien fra 2018, jf. anlægsblok. Kultur i Børnehøjde: Det nuværende tilbud Kultur i Børnehøjde er fra 2016 blevet udvidet for at give plads til yderligere tilbud i folkeskoleregi, som sikrer geografisk spredte kvalitetstilbud indenfor kulturen til børn og unge. Kultur- og Fritidsudvalget har på mødet i februar besluttet hvordan midlerne i 2016 skal anvendes. KFU: Flere aktive kultur- Flere borgere og gæster Flere aktive kultur- og Den udarbejdede helhedsplan Først og fremmest via De igangsatte og planlagte 5

1. status mål 2016 Mål 2016 og fritidsbrugere BUU: Understøttelse af børn og unges interesser og motivation for læring og uddannelse Effektmål langt sigt skal opleve, deltage og engageres i fritids- og kulturlivet, herunder i motions- og sundhedsfremmende aktiviteter med kvalitet. Kultur- og fritid er et væsentligt element for attraktive og dynamiske lokalsamfund. Flere skal flytte til og besøge Assens Kommune som følge af bedre kvalitet og større udbud af aktiviteter og faciliteter i haller, svømmehaller og udendørs sports og fritidsanlæg, der evner at sætte Assens Kommune på landkortet Målet er i 2025 at: 50 procent af borgerne i Assens Kommune er aktive i en forening 75 procent af borgerne i Assens Kommune er fysisk aktive I det tværgående og overordnede tema I Assens Kommune lykkes alle børn arbejdes med, at styrke alle børns Effektmål mellemlangt sigt fritidsbrugere opnås gennem etablering af bedre indendørsfaciliteter i hallerne og svømmehallerne og gennem forbedring i eksisterende og etablering af nye, spændende udendørs fritids- og sportsfaciliteter som også åbner flere muligheder for selvorganiseret aktivitet Tilmeldingen til gymnasiale uddannelser fastholdes Andelen af unge som gennemfører en uddannelse stiger med x % Effektmål kort sigt for udvikling af svømmehallerne i Assens Kommune, og strategien for udviklingen af idrætshallerne omsættes i ombygningsprojekter i Haarbyhallen og Haarby svømmehal, Glamsbjerg Fritidscenter og Aarup Fritidscenter i perioden 2014-17 De eksisterende udendørs sports og fritidsanlæg opdateres løbende og nye projekter udvikles og implementeres Understøtte inklusionsprocesserne, således, at alle børn og unge er en del af et udviklende fællesskab. Metode til effektmåling 1. status 2016 konstatering af, at vi har retning og at igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres. Der opgøres løbende om effekten nås: Målet er i 2025 at: 50 procent af borgerne i Assens Kommune er aktive i en forening 75 procent af borgerne i Assens Kommune er fysisk aktive Tallene hentes fra DIF, DGI, Assens Kommunes egne opgørelser og Danmarks statistik Aktivitetsniveauet i de selvejende haller opgøres ved hjælp af hallernes indrapporterede bookede timetal fra foreninger og selvorganiserede aktiviteter. Følge tal gennem LIS og FLIS Følge udviklingen på nøgletal for eksklusion. Følge nøgletal for aktiviteter gennemføres som forventet. Måltal for aktiviteter i hallerne forelægges ved næste opfølgning på mål. Nøgletal for eksklusion: Tallene viser, at antallet af segregerede børn er stigende i 2016 efter at kurven har været stabil 6

1. status mål 2016 Mål 2016 Effektmål langt sigt motivation til læring og udvikling, således, at alle børn bliver så dygtige som de kan. De sammenhængende læringsprocesser udvikler børnenes valgkompetencer i forhold til senere uddannelsesvalg, således, at målsætningerne for alle unge i uddannelse kan opnås. Inddragelse og medvirken fra familierne, er en vigtig hjørnesten for at børnene kan have de nødvendige forudsætninger for at tilegne sig kundskaber og færdigheder. Minimum 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i overensstemmelse med landsmålsætningen Effektmål mellemlangt sigt pr år(fastsættes) Andelen af unge, der motiveres til at vælge en erhvervsuddannelse, skal yderligere styrkes, således, at unge der vælger en erhvervsuddannelse, som minimum rammer landsmålsætningen på 25 % i 2020 og 30 % af alle unge i 2025. Effektmål kort sigt Reducerer antallet af unge, som modtager uddannelseshjælp så niveauet ligger under landsgennemsnittet og højest på niveau med vores sammenligningskommuner Metode til effektmåling 1. status 2016 udviklingen i forhold til andelen af unge, som tilmeldes ungdomsuddannelse og i forhold målsætningen for valgene gymnasieuddannelse eller erhvervsuddannelse. Følge nøgletal for udviklingen for unge, der gennemfører ungdomsuddannelser Følge bevægelserne på nøgletal i andelen af unge, der modtager uddannelseshjælp gennem 2015. Tilmeldelse til uddannelse: Tallene viser, at tilmeldingen til en ungdomsuddannelse er steget fra 2012/2013 til 2014/2015, men at andelen er lavere end landsgennemsnittet. Tilmelding til 10. klasse er dog højere end landsgennemsnittet. Ansøgt ungdomsuddannelse: Ansøgningen til de gymnasiale uddannelser er lavere end landsgennemsnittet. Til gengæld er ansøgningen til erhvervsuddannelserne steget fra 2012/2013 til 2014/2015 og liggere højere end landsgennemsnittet Gennemførelse af ungdomsuddannelse: Gennemførelsen er steget fra 75,4 % i 2012 til 77,1 % i 2014. 7

1. status mål 2016 Mål 2016 Effektmål langt sigt Effektmål mellemlangt sigt Effektmål kort sigt Metode til effektmåling 1. status 2016 Landsgennemsnittet har i perioden ligget omkring 77 % Udviklingen i antal personer, der modtager uddannelseshjælp: Det samlede antal er faldet fra juni 2015 til marts 2016. SSU: Effekt af trænende hjemmepleje At der trods den demografiske udvikling ikke vil ske stigning i visiterede indsatser efter servicelovens 83. Nye borgere til hjemmeplejen eller første henvendelse til personlig pleje: At alle borgere vedrørende ny-henvendelse til hjemmepleje visiteres til Trænende Hjemmepleje. (Servicemål: 80 % visiteres til Trænende Hjemmepleje) At borgere visiteret til Trænende Hjemmepleje opnår størst mulig selvhjulpenhed uden eller med hjælpemidler. (Servicemål: 30 % af nye borgere, som visiteret til Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne) Borgere, der allerede modtager hjælp fra Alle ny-henvendelser vedrørende hjemmepleje registreres. Alle borgere, der visiteres til Trænende Hjemmepleje eller får tilbudt en særlig rehabiliterende indsats registreres. Alle borgere, der har været igennem et Trænende Hjemmeplejeforløb og bliver selvhjulpne uden eller med hjælpemidler registreres. Alle kendte borgere, der efter en særlig rehabiliterende indsats bliver selvhjulpen, får mindre, uændret eller mere hjælp registreres. Nye borgere: Statusopgørelsen viser, at flere nye borgere end målsætningen på 80 % er henvist til rehabiliteringsforløb. Opgørelsen viser samtidigt, at antallet af selvhjulpne borgere ligger væsentligt højere (58,9 %) end målsætningen på 30 %. Kendte borgere: Statusopgørelsen viser at 8,6 % af alle kendte borgere er henvist til rehabiliteringsforløb, hvilket ligger højere end målsætningen på 3,3 % for 4 måneder. Det svarer dog fint overens med, at alle borgere, som er visiteret til 8

1. status mål 2016 Mål 2016 EBU: Vækst med nye perspektiver Effektmål langt sigt Virksomhederne i Assens Kommune tør investere og bygge ud Assens Kommune er anerkendt som en af de mest erhvervsvenlige kommuner Assens Kommune oplever som forstads- og kystkommune nettotilflytning. Effektmål mellemlangt sigt Assens Kommune er anerkendt som en erhvervsvenlig kommune i såvel ranglister, omverdensforståelse som sektorspecifikke undersøgelser Samspillet med Udvikling Assens fortsætter i stærk udvikling og med klar opgavedeling Nødvendige organisatoriske tiltag er Effektmål kort sigt hjemmeplejen: At borgere, der vurderes med et træningspotentiale modtager Trænende Hjemmepleje. (Servicemål: 10 % af kendte borgere modtager Trænende Hjemmepleje) At kendte borgere, der modtager Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp end tidligere. (Servicemål: 70 % af de kendte borgere, som modtager Trænende Hjemmepleje, bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp) DI-målinger giver Assens Kommune en væsentligt forbedret placering år for år Virksomhedsstrategien er politisk forankret og igangsat Befolkningstallet holdes stabilt Metode til effektmåling 1. status 2016 Registreringen vil foregå i omsorgssystemet Avaleo Omsorg Antallet af langtidsledige skal med udgangen af 2016 være begrænset til 300. Befolkningsudviklingen 2015-2018. Medlemsantallet i Udvikling Assens vokser hjemmepleje, skal have tilbudt et rehabiliteringsforløb inden udgangen af 2016. Opgørelsen viser desuden, at antallet af borgere med mindre eller ingen hjælp efter rehabiliteringsforløb ligger lidt under målsætningen. Statistikmaterialet viser samtidigt, at 68 % af de kendte borgere henvises til rehabiliteringsforløb på grund af behov for mere hjælp. Ved afslutning af forløbet visiteres kun 11,5 % til mere hjælp. Under målet Uddannelsesløft til jobparate ledige er angivet antallet af jobparate ledige som er de ledige hvor der er et særligt fokus på opkvalificering som kan matche virksomhedernes behov for rekruttering. Udvikling Assens har det seneste år mere end 9

1. status mål 2016 Mål 2016 EBU: Uddannelsesløft Effektmål langt sigt Et generelt uddannelsesløft skal sikre, at der er velkvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksom-hederne i kommunen. Desuden skal et uddannelsesløft bidrage til at sænke antallet af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Effektmål mellemlangt sigt iværksat og i drift Assens Kommune planlægger og understøtter bosætning med afsæt de styrker kommunens forskellige områder har Et generelt uddannelsesløft skal bidrage til at sænke antallet af dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Effektmål kort sigt Brugen af uddannelsesaktivering skal stige for begge målgrupper: I perioden 4. kvt. 2013 3. kvt. 2014 var 20 % af alle aktiveringsforløb for dagpengemodtagere af typen ordinær uddannelse. Dette skal i løbet af 2016 stige til 30 % I perioden 1. kvt. 4. kvt. 2014 var knap 10 % af alle aktiveringsforløb for jobparate kontanthjælpsmodtagere af typen ordinær uddannelse. Dette skal i løbet af 2016 stige til 25 % Metode til effektmåling 1. status 2016 fordoblet sit medlemstal, så der i maj 2016 er 211 medlemsvirksomheder mod knapt 90 i marts 2015. Siden 1. januar er der kommet 54 nye medlemmer Målinger på jobindsats.dk Uddannelsesaktivering: I perioden 2. kvt. 2015 1. kvt. 2016 var 28,5 % af alle aktiveringsforløb for dagpengemodtagere af typen ordinær uddannelse. Dette er 8,5 % point mere end i perioden 4. kvt. 2013 3. kvt. 2014 og blot 1,5 % point fra målet om, at ordinær uddannelse skal udgøre 30 % af al aktivering i løbet af 2016. I perioden 2. kvt. 2015 1. kvt. 2016 var knap 10 % af alle aktiveringsforløb for jobparate kontanthjælpsmodtagere af typen ordinær uddannelse, hvilket er det samme som udgangspunktet i perioden 1. kvt. 2014 4. kvt. 2014. Dette er således 15 % point fra målet på 25 % i 10

1. status mål 2016 Mål 2016 Effektmål langt sigt Effektmål mellemlangt sigt Effektmål kort sigt Metode til effektmåling 1. status 2016 løbet af 2016. Begge måltal forventes, at stige yderligere i 2016, når resultaterne af handlingsscenariet kan medregnes. EBU: Styrket samarbejde med virksomhederne Virksomhederne ser Jobcentret som en kompetent og brugbar samarbejdspartner ift. rekruttering af nye medarbejdere, fastholdelse af sygemeldte medarbejdere samt opkvalificering af medarbejdere og ledige. Det styrkede samarbejde bidrager til en forøgelse i antallet af arbejdspladser Den stigende kontakt og det øgede samarbejde med virksomhederne danner baggrund for, at der indgås formelle samarbejdsaftaler med en række virksomhederne om en virksomhedsrettet indsats for specifikke målgrupper. Der etableres flere kontakter og samarbejder med virksomheder om bl.a. rekrutteringsbistand, fastholdelse af sygemeldte medarbejdere og virksomhedsrettede indsatser for sygemeldte og ledige borgere. Assens Kommunes delplaceringer i Dansk Industris årlige rapport Dansk Erhvervsklima på områderne adgang til kvalificeret arbejdskraft og Jobcentrenes service overfor virksomhederne skal løbende forbedres. I 2014 blev Assens Kommune hhv. nr. 47 og 30 ud af 96 kommuner på disse parametre. I de første 3 måneder af 2016 er antallet af dagpengemodtagere faldet fra 763 fuldtidsledige i januar til 681 med udgangen af marts. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere er derimod steget fra 243 i januar til 245 med udgangen af marts (fuldtidsledige). I efteråret 2015 blev Assens kommune rated som nr. 28 ud af 98 kommuner i Dansk Industris rapport Dansk Erhvervsklima ift. parameteren adgang til kvalificeret arbejdskraft, hvilket er en forbedring på 19 pladser (nr. 47 i 2014). Jobcenter Assens blev endvidere rated som nr. 15 ift. parameteren 11

1. status mål 2016 Mål 2016 Effektmål langt sigt samt en varig højere beskæftigelsesgrad. Effektmål mellemlangt sigt Effektmål kort sigt Metode til effektmåling 1. status 2016 Jobcentrets service overfor virksomhederne. Dette er en forbedring på 15 pladser fra en 30. plads i 2014. IMU: Styrkelse af det aktive medborgerskab Borgerne i Assens Kommune deltager aktivt i lokaldemokratiet, og tager et medansvar for de kommunale velfærdsydelser samt for udvikling af lokalsamfund og hele Assens Kommune. Borgerne er stolte over at tage del i udviklingen af Assens kommune og er En række initiativer styrker deltagelse og medansvar hos borgerne med udgangspunkt i deres forskellige ressourcer, interesser og behov. Der vil være særligt fokus på at styrke: Samskabelse af den kommunale velfærd med Der godkendes politikker og modeller for forskellige aspekter af aktivt medborgerskab, udformes handleplaner for de kommende års arbejde med udviklingen af det aktive medborgerskab samt gennemføres en række konkrete indsatser, der engagerer borgerne i På kort og mellemlangt sigt sker opfølgning ved hjælp af et sæt indikatorer, som gør det muligt at følge de foreløbige resultater af indsatserne (Indikatorerne beskrives og registreres i forbindelse med årets første opfølgning på mål). Samarbejdsaftalerne med virksomheder, som beskrevet ovenfor, samt et konstant højt niveau for henvendelser til Jobcentrets virksomhedsservice i april 2016 har Virksomhedsservice modtaget og besvaret 74 unikke henvendelser pr. telefon og 49 unikke mails fra virksomheder vidner om et tæt og integreret samarbejde med kommunens virksomheder Kort sigt: Den nye politik for aktivt medborgerskab blev godkendt af byrådet 27. april 16. Politikken sætter rammerne for kommunens samarbejde og inddragelse af aktive medborgere. Ligeledes blev model for lokalråd godkendt af 12

1. status mål 2016 Mål 2016 Effektmål langt sigt gode ambassadører for deres lokalsamfund. Effektmål mellemlangt sigt borgerne med henblik på at få så meget velfærd som muligt for pengene og for at sikre, at velfærden målrettes borgernes behov. Borgernes egen udvikling af lokalsamfundene med henblik på at skabe gode og attraktive lokalområder, der kan fastholde og tiltrække nye borgere i alle aldre. Den løbende demokratiske dialog med borgerne med henblik på at øge borgernes deltagelse i de politiske beslutningsprocesser, sikre at beslutningerne løbende kvalificeres, og at borgerne engageres og tager ejerskab overfor kommunens udvikling. Effektmål kort sigt udviklingen Metode til effektmåling 1. status 2016 På langt sigt (ultimo 2017/primo 2018) foretages en opfølgning på den tidligere kortlægning af borgernes deltagelsesniveau og holdning til deltagelse og medbestemmelse i Assens kommune (gennemført medio 2015). byrådet den 27. april 16. Mellemlangt sigt: Aktive medborgere og foreninger bliver i stigende grad indtænkt som samarbejdsparter ifm. forskellige projekter og opgaver. Eksempler på det er inddragelse af borgere i arbejdet med bosætningsindsatsen f.eks. gennem deltagelse på messer mv., inddragelse i byudvikling, og kompetenceudvikling af lediges IT kompetencer gennem et samarbejde mellem Job- og Kompetencecenteret, Assens Psykiatricenter og elever fra Ebberup skole. Over ¼ af borgerne i Assens Kommune er pr. 27. april 16 repræsenteret igennem et lokalråd. Flere lokalområder har indsendt positive tilkendegivelser ift. oprettelse af nye lokalråd i løbet af de kommende måneder. 13

1. status mål 2016 Mål 2016 IMU: Innovation og helhed i den kommunale opgaveløsning Effektmål langt sigt Borgerens behov bliver imødekommet med bedre og evt. billigere velfærdsløsninger. Effektmål mellemlangt sigt Organisationen arbejder tværfagligt fremfor i opdelte sektorer. Der arbejdes systematisk med tværfaglig udvikling og innovation, dels på udvalgte større velfærdsområder, dels i de enkelte afdelinger og på de enkelte institutioner med afsæt i konkrete, lokale udfordringer. Nye løsninger implementeres i alle relevante dele af den kommunale organisation. Der sættes endvidere fokus på at tænke såvel velfærdsteknologiske og digitale løsninger som ressourcer fra borgere, virksomheder og foreninger med i alle tværfaglige og innovative løsninger. Effektmål kort sigt Der arbejdes bevidst med at ændre organisationskulturen, således at de centrale udfordringer i fht. vækst, uddannelse og bosætning m.v. sætter dagsordenen for det tværfaglige og innovative arbejde. Det tværfaglige samarbejde samt innovationsmetoder og - kultur blandt ledere og medarbejdere udvikles og understøttes gennem indsatser indenfor Prof på Tværs. Metode til effektmåling 1. status 2016 På kort og mellemlangt sigt sker opfølgning ved hjælp af et sæt indikatorer, som gør det muligt at følge de foreløbige resultater af indsatserne (Indikatorerne beskrives og registreres i forbindelse med årets første opfølgning på mål). På langt sigt (2018) foretages en opfølgning på effekterne for borgerne og virksomhederne i forhold til vækst og udvikling, bosætning og uddannelse Kort sigt: Barriereundersøgelse 2016: I 2015 implementerede Assens Kommune en årlig barriereundersøgelse, der skal fungere som indikator for arbejdet med prof på tværs og det tværgående arbejde. Første undersøgelse blev gennemført i 1. kvartal 2015 og gentaget igen 1. kvartal 2016. Undersøgelsen centreres omkring 5 overordnede barrierer. Barriereundersøgelsen viser i overordnede tal ikke den store bevægelse inden for de 5 typisk hovedbarriere mod tværgående samarbejde i den offentlige og den private sektor. Assens Kommune ligger på linje med andre kommunale institutioner. Vision 2018: I 1. kvartal 2016 er alle visionsspor i Vision 2018; 14

1. status mål 2016 Mål 2016 Effektmål langt sigt Effektmål mellemlangt sigt Effektmål kort sigt Metode til effektmåling 1. status 2016 bosætning, vækst og uddannelse til alle blevet formelt sammensat tværsektorielt. Det betyder, at alle netværk er forankret tværfagligt inden for forskellige direktørområder. Netværksfacilitator-korps: Ultimo 2015 blev der uddannet 14 facilitatorer, der kan bistå og understøtte organisationen i tværgående udviklingsinitiativer. Facilitatorerne er på nuværende tidspunkt blevet brugt i forskellige sammenhænge, bl.a.; Mellemlangt sigt: Et synligt bevis for at Assens Kommune så småt begynder at levere effekter på mellem-lang sigt viser sig i bl.a. i flere af de prof på tværs flagskibe, der blev nedsat i starten af 2015. Det ene flagskibe børn og unge fritidsliv 15

1. status mål 2016 Mål 2016 Effektmål langt sigt Effektmål mellemlangt sigt Effektmål kort sigt Metode til effektmåling 1. status 2016 har nu gennemført et effektivt udviklingsforløb med flere nye prototyper, der nu er på vej til at blive implementeret i organisationen. Et andet flagskib Hel familie har også i sin projektperiode udviklet flere prototyper, der bl.a. har gentænkt måden, hvorpå man kan gennemføre børnefaglige undersøgelser. En prototype der nu er blevet afprøvet og testet og som kan implementeres i organisationen Velfærdsteknologi I forbindelse med implementering af vasketoiletter er der gennemført tilfredshedsmåling blandt de borgere i hjemmeplejen, som fik vasketoilet i 2015 (i alt 18), og den viser generelt stor tilfredshed med vasketoilettet. Digitalisering Den nye kommunikationsløsning 16

1. status mål 2016 Mål 2016 Effektmål langt sigt Effektmål mellemlangt sigt Effektmål kort sigt Metode til effektmåling 1. status 2016 har givet mulighed for nye måder at kommunikere på. På den baggrund begynder Integrationsteamet at gennemføre videotolkning via denne løsning i 2016. BBU/SSU/EBU: Tværfaglig indsats for unge med misbrug På lang sigt er målet, at målgruppen opstarter i og gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i varig beskæftigelse 90 % af målgruppen kommer ud af misbruget, så dette ikke længere står i vejen for deres vej ud af offentlig forsørgelse. Målet på kort sigt er, at afdække hvor mange unge uddannelseshjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der har et misbrug, som forhindrer dem i, at have en velfungerende hverdag med uddannelse og/eller job samt at etablere individuelle, helhedsorienterede og tværfaglige indsatser for målgruppen. Effekterne af videotolkning bliver målt i 2016, og det sker i tre faser: Test af videotolkning hos Integration Test af videotolkning hos virksomheder (uden for kommunens eget netværk) Test af videotolkning hos borgere i eget hjem (uden for kommunens eget netværk) Indsatsten er under udvikling, herunder overvejelser om netværksdannelse mm. 17

Bilag: 3.1. Bilag 1 - notat Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 130484/16

Notat Fritidsliv til alle Implementering af Innovationsnetværkets model i Assens Kommune Baggrund I Assens Kommune er der mange børn, der ikke er en del af et fritidsliv. Dette er et problem af flere årsager, da konsekvenserne heraf blandt andet er, at: børnene/de unge ikke bliver en del af kammeratskabet udenfor skolen børnene/de unge tilbringer for meget tid i den eventuelt belastede familie, hvor rammerne for ubekymret leg oftest er begrænsede børnene/de unge får ikke nok motion børnene/de unge ikke bliver opdraget til aktivt medborgerskab og får ikke forståelse for foreningslivet børnene/de unge ikke opnår succesfølelsen ift. at mestre nye kompetencer En undersøgelse fra Børnerådet (Børneindblik 8/2014, 7. kl. 1 ) indikerer, at 18 % af de etnisk danske piger og drenge ikke går til nogen fritidsaktiviteter. For børn i etniske minoriteter er gennemsnittet oppe på 35% og for pigernes vedkommende helt oppe på 50%. Undersøgelsen viser også, at der er overvægt blandt børn af enlige forældre, hvor 28 % ikke deltager i nogen fritidsaktivitet. Samtidig viser undersøgelsen, at børn, der går til en fritidsinteresse, trives bedre end børn, der ikke gør. De oplever, at de får nye venner og har det sjovt, fordi de laver noget, de kan lide, og får nye muligheder uden for skolen. Undersøgelsen bekræfter tidligere forskning, som peger på, at et godt og aktivt fritidsliv styrker børns muligheder i livet, ved at de får nye kompetencer, opbygger tillid, finder omsorg hos positive voksne og oplever at have en plads i et udviklende fællesskab med mulighed for indflydelse og ansvar. Den rette fritidsinteresse kan med andre ord blive meget væsentlig for at bryde en negativ social arv. På baggrund heraf har Innovationsnetværket 2 udviklet en model, der bidrager til, at alle børn og unge (i alderen 6-18 år) i Assens Kommune får lige muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter uanset sociale, økonomiske og geografiske forhold. Målgruppen for indsatsen er bredt defineret, da den omfavner alle børn i alderen 6-18 år, der ikke i dag er en del af det etablerede fritidstilbud. Flere danske kommuner har igangsat lignende projekter og har oplevet stor succes hermed. Eksempelvis har Kerteminde Kommune i løbet af de første 2½ år fået over 300 børn og unge ind i foreningslivet 3. Formål Det overordnede formål er, at flere børn og unge kommer i gang med en fritidsaktivitet. Hensigten er blandt herigennem at afhjælpe børnene ift. en række af de konsekvenser, det kan have ikke er at være en del af et fritidsliv. Der er derfor også i høj grad tale om en forebyggelsesindsats og målene med indsatsen er blandt andet: at det enkelte barn/unge bliver en del af kammeratskabet udenfor skolen; at det enkelte barn/unge tilbringer mindre tid i den tungt belastede familie uden megen voksenkontakt at det enkelte barn/unge bliver en del af et større og socialt fællesskab at det enkelte barn/unge lærer at mestre/opnår succes i forskellige fora 1 http://www.boerneraadet.dk/media/88672/boerneindblik-nr-8.pdf 2 Deltagere i netværket: Søren Jakobsen, viceskoleleder, Aarupskolen, Anne-Mette Møller Seeberg, konsulent for aktivt medborgerskab, Tina Frøslev, Viceungdomsskoleinspektør, Assens Ungdomsskole, Jette Bergholdt, Familieplejekonsulent, Børn & Familie, Kirsten Hasseltoft Larsen, sagsbehandler, Børn & Familie, Lisbeth Harboe, pædagogisk og faglig facilitator, Tallerupskolen, Bjarne Stenhøj Hansen, Idrætskonsulent gymnastik & fitness, DGI FYN. 3 http://www.kerteminde.dk/for-borgere/kultur-og-fritid/plads-til-alle.aspx Kontaktperson: Anne-Mette Møller Sørensen

at det enkelte barn/unge får dyrket regelmæssig motion at det enkelte barn/unge udvikler generelle kompetencer, forståelse for foreningslivet og aktivt medborgerskab at flere fra målgruppen fastholder deres deltagelse i en fritidsaktivitet at flere af forældrene bakker deres barn/unge op i forhold til deres fritidsaktivitet En model i tre niveauer, der rækker på tværs og udover den kommunale organisation Innovationsnetværket model består af tre niveauer og modellen bygger på dels eksisterende/videreudviklede platforme og databaser, dels et nyetableret frivilligbaseret netværk, som er medvirkende til at skabe overblik over de forskellige lokalområders aktivitetstilbud m.v. For at implementere de tredje niveau af modellen og for at opnå den størst mulige effekt af indsatsen er det nødvendigt, at der ansættes en overordnet fritidsvejleder. Dette skyldes blandt andet, at den øgede familieinddragelse og familieansvar først er mulig at etablere med en fritidsvejleder. Desuden vurderes bæredygtigheden samt fastholdelsen som værende mere realistisk med ansættelsen af en fritidsvejleder, da fritidsvejlederen vil have den opfølgende kontakt til barnet/den unge og familien. Foruden en overordnet kommunal fritidsvejleder bygger modellen på en bred inddragelse af både lærere, pædagoger m.v. på de lokale kommunale institutioner, ligesom modellen også trækker på det nyetablerede korps af frivillige lokalforankrede fritidsvejvisere, der bidrager med et indgående kendskab til det lokale foreningsliv. Derudover er der etableret en partnerskabsaftale med Red Barnet, som blandt andet bidrager med frivillige fritidsguider, der er med til at sikre, at barnet/den unge får en god start ind i den nye fritidsaktivitet. Model for Fritidsliv til alle lever i høj grad op til visionerne omkring det tværgående samarbejde og prof på tværs ligesom modellen inddrager aktive medborgere i opgavevaretagelse, hvilket i høj grad er i tråd med kommunens politik for det aktive medborgerskab. Desuden vurderes modellen at være i tråd med de overordnede principper om en tidlig og forebyggende indsats ift. børn og unge i Assens Kommune, hvor familieinddragelsen også spiller et væsentligt element. Stor opbakning i den kommunale organisation og igangsættelse af de to første niveauer Innovationsnetværket har præsenteret modellen i flere forskellige fora, hvor den er blevet positivt modtaget. Desuden er tilkendegivelserne, at alle de inkluderede parter kan se sig selv og deres fagområde i modellen. På nuværende tidspunkt er implementeringen af de to indledende niveauer af modellen igangsat og startes op i 3-4. kvartal 2016. Her bidrager mange forskellige aktører fra Assens Kommune såvel som eksterne parter (udpegede lærere/pædagoger fra samtlige skoler/dagtilbud, folkeoplysningsudvalget, foreningerne, Red Barnet (oprettelse af korps af frivillige, der følger børn til fritidsaktiviteter og sikrer god opstart), nyetablerede netværk af frivillige fritidsvejvisere m.m.) uden tilføjelse af yderligere ressourcer. Finansiering af fritidspas Der er i 2016 søgt om og opnået midler til fritidspas til de børn/unge, der har behov for økonomisk hjælp til eksempelvis kontingentstøtte, udstyr m.v. Innovationspuljen: 50.000 kr. Folkeoplysningsudvalget: 25.000 kr. Red Barnet: 25.000 kr. Implementering af det tredje niveau: ansættelse af en fritidsvejleder + afsættelse af ressourcer til fritidspas For at implementer den fulde modellen er det nødvendigt at ansætte en fritidsvejleder for at sikre størst mulig effekt blandt andet igennem familie-/forældreinddragelsen, opfølgning m.v. Det foreslås derfor, at Kontaktperson: Anne-Mette Møller Sørensen Side 2 af 3

der ansættes en fritidsvejleder i en toårig projektperiode med opstart pr. 1. januar 2017 med henblik på at vurdere effekterne af den fulde model. Foruden ressourcer til en fritidsvejleder forventes det nødvendigt at afsætte et mindre beløb til fritidspas. Fritidsvejlederens opgaver Fritidsvejlederen opgaver bliver bl.a. at: være opsøgende i forhold til målgruppen vejlede og understøtte alle børn/unge til en aktiv fritid i meningsfulde fællesskaber sikre, at børn/unge bliver fastholdt i aktiviteterne sikre bæredygtig forældre-/netværksopbakning og inddragelse sikre tæt kontakt og samarbejde med kommunens fritids- og foreningsliv, skole, institutioner m.v. sikre og koordinere samarbejdet med Red Barnet og andre relevante samarbejdsparter, herunder de lokalforankrede frivillige fritidsvejvisere samt udpegede lærere/pædagoger. administrerer tildeling af fritidspas dokumentere indsatsens omfang og effekter Økonomi Årsværk 2017 + 25.000 kr. til fritidspas Årsværk 2018 + 25.000 kr. til fritidspas Kontaktperson: Anne-Mette Møller Sørensen Side 3 af 3

Bilag: 3.2. Bilag 2 - ønskeblok Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 130488/16

Vælg bloktypevælg blok nr. Udvalg: Område: Blok: Vælg område Ansættelse af fritidsvejleder Styrke fritidslivet for sårbare børn og unge Forventede budgetmæssige ændringer: Netto i hele 1.000 kr. 2017 2018 2019 2020 Udgift til ansættelse af fritidsvejleder 440 440 Udgift til fritidspas 25 25 I alt netto 465 465 Beskrivelse af blokken: Andelen af børn, der ikke er en del af et fritidsliv er stødt stigende i Assens Kommune. Formål med dette strategiske initiativ er, at flere børn og unge i gang med en fritidsaktivitet. Hensigten er blandt herigennem at afhjælpe børnene ift. en række af de konsekvenser, det kan have ikke er at være en del af et fritidsliv Ved en ansættelse af en fritidsvejleder i en projektperiode på 2 år vil det øge Assens Kommunes fokus ift.: at det enkelte barn/unge bliver en del af kammeratskabet udenfor skolen; at det enkelte barn/unge tilbringer mindre tid i den tungt belastede familie uden megen voksenkontakt at det enkelte barn/unge bliver en del af et større og socialt fællesskab Der afsættes derudover årligt 25.000 til etablering af fritidspas til at dække projektomkostningerne i forbindelse med etableringen af fritidsaftaler med eksterne aktører. Det strategiske initiativ er en tværgående indsats mellem Børn & Familie, Dagtilbud og Skoleområdet samt Innovation og Netværk.

Bilag: 5.1. Kompetencefordelingsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget - direktørområdet Velfærd Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 132603/16

Delegation af beslutningskompetence 2016 Kompetencefordeling for Børne- og Uddannelsesudvalget Direktørområdet Velfærd maj 2016 Sags id: 16/10352

Indledning Delegationsplanen i Assens Kommune er udarbejdet med henblik på at skabe overblik over fordelingen af beslutningskompetence mellem Byrådet, Økonomiudvalget, de stående udvalg, og administrationen. Delegationsplanen for Børne- og Uddannelsesudvalget giver desuden overblik over bestyrelsers/nævns kompetence og høringsret. Nærværende delegationsplan henhører under velfærdsområdet. De enkelte fagområder er yderligere inddelt i lovgivningsområder. Delegationsplanen er tænkt som et praktisk opslagsværk, der kan give såvel medlemmer af Byrådet som administrationen et overblik over sagsgangen og beslutningskompetencen inden for de relevante lovgivningsområder. Det bemærkes, at delegationsplanen ikke er udtømmende, idet der i praksis vil kunne opstå situationer, hvor andre love og bestemmelser kan være relevante. Særligt i forhold til beslutninger af overordnet strategisk karakter skal det bemærkes, at beslutningskompetencen henhører under Byrådets kompetenceområde. Udmøntning af en sådan beslutning varetages af administrationen. Herudover vil der forekomme beslutninger, som vil skulle træffes af Økonomiudvalget, uanset at dette ikke fremgår af nærværende delegationsplan. 2

Delegationsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget O = orienteres I = indstiller B = beslutter H = høres X = delegationsforbud Byrådet BUU Administration Bestyrelser o.a. Bemærkninger Fagområde: Dagtilbud Dagtilbudsloven Pædagogiske læreplaner ( 8-10) B I Sprogvurdering og sprogstimulering ( 11-12) Forældrebestyrelse - styrelsesvedtægt ( 14-16) Madordning og forældrebetalt madordning ( 16 a, 16 b og 17) Etablering og drift af kommunale dagtilbud pasningsgaranti ( 19-23) Godkendelse af private institutioner ( 19, stk. 5 og 20) Privat dagpleje ( 21, stk. 3) Retningslinier for pladsanvisning ( 23-29) Lukning af venteliste ( 28, stk. 2) Søskendetilskud og fripladstilskud ( 43 og 43 a) Visitation til specialinstitution ( 4, stk. 2) B B I I H B I I H B I I H B B B I I H B B B Ansvarlig: Den enkelte områdeleder udarbejder pædagogisk læreplan for institutionen. Adm. udarbejder en samlet indstilling til udvalget Ansvarlig: Den enkelte områdeinstitution tilbyder sprogvurdering og sprogstimulering. Adm. udarbejder mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Dagtilbud og Skole udarbejder forslag og ændringer til godkendelse i Byrådet Ansvarlig: Adm. udarbejder forslag og ændringer til godkendelse i Byrådet Projektdeltagere: De enkelte bestyrelser tager stilling til, om de vil indføre ordningen i institutionen Ansvarlig: Adm. udarbejder lukning, udvidelse, sammenlægning og andre organisatoriske forslag til godkendelse i byrådet Ansvarlig: Adm. udarbejder indstilling til vicedirektørens godkendelse Ansvarlig: Adm. indgår aftaler i det omfang, det er nødvendigt i forhold til at sikre pasningsgarantien i kommunen Ansvarlig: Adm. udarbejder forslag og ændringer til godkendelse i Byrådet Ansvarlig: Adm. vurderer på grundlag af prognoser evt. lukninger af ventelister ved enkelte institutioner eller distrikter Ansvarlig: Adm. varetager udmøntningen af lovgrundlaget Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Dagtilbud og Skole afgør i henhold til visitationsproceduren efter indstilling fra adm. 3

Delegationsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget O = orienteres I = indstiller B = beslutter H = høres X = delegationsforbud Byrådet BUU Administration Bestyrelser o.a. Bemærkninger Dagtilbudsloven (fortsat) Visitation til støtte ( 4, stk. 2) Pladsanvisning ( 26) B B Ansvarlig: Den enkelte leder forestår visitation Ansvarlig: Adm. varetager pladsanvisningen i henhold til retningslinier for pladsanvisning Fagområde: Skole Folkeskoleloven Indgåelse af overenskomst mellem Assens Kommune og socialpædagogiske opholdssteder om undervisning af indskrevne børn og unge - ved ny overenskomst ( 22, stk. 5) Godkendelse af budgetter og regnskaber for interne skoler ved socialpædagogiske opholdssteder og private heldagsskoler ( 22, stk. 5) Forslag til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen ( 41) B B B I H Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltagere: Vicedirektør og konsulent. Årlig afrapportering til BUU om takstniveauernes udvikling Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Dagtilbud og Skole Udtræden af skolebestyrelsen ( 43, stk. 2) Planlægning af konfirmationsforberedelse ( 53) B B Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Dagtilbud og Skole Ansvarlig: Skolebestyrelserne bemyndiges til at planlægge konfirmationsforberedelse med henvisning til gældende lovgivning Friskoleloven Iværksættelse af hjemmeundervisning for privatister ( 34, stk. 1 og 2 og 35) B Bemyndigelsen omfatter også at føre tilsyn og afholdelse af prøver for hjemmeunderviste privatister 4

Delegationsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget O = orienteres I = indstiller B = beslutter H = høres X = delegationsforbud Byrådet BUU Administration Bestyrelser o.a. Bemærkninger Fagområde: Uddannelse og beskæftigelse Lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesplan jfr. 4 Lov om organisering af beskæftigelsesindsats Den del af Beskæftigelsesplan, som er rettet mod unge ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse B I I Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltagere: Adm. Afdelingsleder og vicedirektør 1 gang om året udarbejdes beskæftigelsesplanen -følger skabelon og minimumskravene til indhold fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) Bevilling af uddannelsesrettede indsatser for unge ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ( 2, stk. 1 nr. 9, 11, 12 og 13) - Indsats efter afsnit I - VI samt afsnit IX) Indstilling til rehabiliteringsteam for unge ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forud for bevilling af ressourceforløb ( 68 a). B I Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltagere: Adm. Sagsbehandler, Afd.leder Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltagere: Adm. Sagsbehandler, Afd.leder Obs: Indstilling forelagt rehabiliteringsteamet, jf. 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Bekendtgørelse af Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. + Samarbejdsaftale mellem Assens Kommune og UUO Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Vejledning om uddannelse og erhverv B Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltagere: Adm. Afd.leder og vicedirektør Godkendelse af regnskab for Ungdommens Uddannelsesvejledning B Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltager: Vicedirektør og adm. sagsbehandler Godkendelse af budgetoverslag for Ungdommens Uddannelsesvejledning B I Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltager: Vicedirektør, adm.afd.leder og adm. sagsbehandler 5

Delegationsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget O = orienteres I = indstiller B = beslutter H = høres X = delegationsforbud Byrådet BUU Administration Bestyrelser o.a. Bemærkninger Bekendtgørelse af Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. + Samarbejdsaftale mellem Assens Kommune og UUO (fortsat) Stop for udbetaling af ungeydelse ( 2 a, stk. 4 og bek. om unges pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet) B Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltager: Adm.afd.leder og adm.sagsbehandler decentrale aktører: UUO og Udbetaling Danmark Fagområde: Børn og Unge Serviceloven Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger ( 52, stk. 3 nr. 1-6 og nr. 8 9) Økonomisk tilskud til efterskole ( 52a) Meddelelse af forældrepålæg ( 57 a) og Ungepålæg ( 57 b) Afgørelser uden forældrenes samtykke ( 74, stk. 1, nr. 1-12) Foreløbige afgørelser uden forældrenes samtykke ( 75, stk. 1) Godkendelse af netværksplejefamilier ( 66 a, stk. 2) Godkendelse af private døgnplejefamilier ( 78) B B I I B Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltager: Børn-og ungesagsbehandlere, afd.leder Alle beslutninger indgår i personsagsbehandling. Tendenser og udvikling inden for området orienteres til BUU i forbindelse med budgetopfølgninger Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltager: Børn- og ungesagsbehandlere, afd.leder Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltager: Børne og ungesagsbehandlere, fagkonsulent, afd.leder Obs: Kompetence til beslutninger er placeret i kommunens Børn - og ungeudvalg. Kompetence til foreløbig beslutning har formanden og næstformanden i Børn og ungeudvalget. Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltager: familieplejekonsulent, afd.leder 6

Delegationsplan for Børne- og Uddannelsesudvalget O = orienteres I = indstiller B = beslutter H = høres X = delegationsforbud Byrådet BUU Administration Bestyrelser o.a. Bemærkninger Serviceloven (fortsat) Godkendelse af unges anbringelse på eget værelse ( 66 a, stk. 6) Anbringelser af børn og unge uden for eget hjem ( 52, stk. 3, nr. 7) Efterværn ( 76 stk. 2 6) Ydelser til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende og kronisk lidelse ( 32 hjemmetræning 41 merudgifter, 42 tabt arbejdsfortjeneste, 45 ledsager, 84 aflastning eller afløsning) B B B B Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltagere: Familiekonsulent, afd.leder Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge råder over sin egen bolig, skal være godkendt som generelt egnede af den anbringende kommune Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltagere: Børn- og ungesagsbehandlere, afd.ledere Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltagere: Børn og ungesagsbehandlere, afd.ledere Ansvarlig: Vicedirektør Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Projektdeltager: Børnehandicapsagsbehandlere, teamleder, afd.leder 7

Bilag: 6.1. Bilag 1 - Ankestatistik K4 2014- K1 2016 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 135525/16

Afgjorte sager i alt Stadfæstelse Ændring Hjemvisning Afvisning/ henvisning Afdeling Omgørelsespct. 2014 K4 31 22 2 5 2 Borgerservice Total 24,1 2014 K4 5 4 1 0 0 Børn og Familie Total 20,0 2014 K4 33 26 4 1 2 Jobcenter Total 16,1 2014 K4 4 2 0 1 1 M. Social Total 33,3 2014 K4 16 12 2 2 0 M. Sundhed Total 25,0 2014 K4 0 0 0 0 0 Ungeenhed Total 0,0 2014 K4 89 66 9 9 5 I alt 21,4 2015K1 50 36 7 4 3 Borgerservice Total 23,4 2015K1 2 1 0 1 0 Børn og Familie Total 50,0 2015K1 24 21 2 1 0 Jobcenter Total 12,5 2015K1 1 0 1 0 0 M. Social Total 100,0 2015K1 13 7 2 2 2 M. Sundhed Total 36,4 2015K1 0 0 0 0 0 Ungeenhed Total 0,0 2015K1 90 65 12 8 5 I alt 23,5 2015K2 34 15 2 6 11 Borgerservice Total 34,8 2015K2 2 1 0 1 0 Børn og Familie Total 50,0 2015K2 17 15 1 0 1 Jobcenter Total 6,3 2015K2 1 1 0 0 0 M. Social Total 0,0 2015K2 7 4 0 2 1 M. Sundhed Total 33,3 2015K2 1 0 0 0 1 Ungeenhed Total 0,0 2015K2 62 36 3 9 14 I alt 25,0 2015K3 26 9 5 2 10 Borgerservice Total 43,8 2015K3 6 5 1 0 0 Børn og Familie Total 16,7 2015K3 13 10 1 0 2 Jobcenter Total 9,1 2015K3 0 0 0 0 0 M. Social Total 0,0 2015K3 5 4 0 0 1 M. Sundhed Total 0,0 2015K3 0 0 0 0 0 Ungeenhed Total 0,0 2015K3 50 28 7 2 13 I alt 24,3 2015K4 28 12 5 5 6 Borgerservice Total 45,5 2015K4 6 5 0 0 1 Børn og Familie Total 0,0 2015K4 4 2 2 0 0 Jobcenter Total 50,0 2015K4 2 2 0 0 0 M. Social Total 0,0 2015K4 7 3 0 2 2 M. Sundhed Total 40,0 2015K4 0 0 0 0 0 Ungeenhed Total 0,0 2015K4 47 24 7 7 9 I alt 36,8 Skøn over antal afgørelser 2016K1 17 8 2 6 1 Borgerservice Total 50,0 5.651 2016K1 4 2 0 1 1 Børn og Familie Total 33,3 230 2016K1 14 3 3 0 8 Jobcenter Total 50,0 5.496 2016K1 1 1 0 0 0 M. Social Total 0,0 2016K1 7 3 0 3 1 M. Sundhed Total 50,0 1.465 2016K1 1 1 0 0 0 Ungeenhed Total 0,0 547 2016K1 44 18 5 10 11 I alt 45,5 13.389 Den 19. maj 2015/lnk Skønnet mellem 14.000-15.000 afgørelser pr. kvartal

Bilag: 6.2. Bilag 2 - Ankestatistik Assens Kommune 2015 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 93740/16

Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 2015 Assens Kommune 18. marts 2016

Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Ankestyrelsen har i 2015 modtaget 204 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 249 sager. Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Assens Kommune og landet som helhed. Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 2015 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Assens Stadfæstelse 9 60 7 38 33 6 153 Ændring / Ophævelse 2 17 4 4 2 29 Hjemvisning 15 1 8 2 26 Afvisning 28 2 3 8 41 I alt 11 120 9 46 53 10 249 Omgørelsesprocent 18 35 12 27 40 26 Landstotal Stadfæstelse 1.307 6.399 1.067 134 4.272 6.232 1.007 20.418 Ændring / Ophævelse 140 1.458 47 126 544 980 137 3.432 Hjemvisning 120 1.401 57 22 253 2.102 182 4.137 Afvisning 99 1.243 97 44 531 723 131 2.868 I alt 1.666 10.501 1.268 326 5.600 10.037 1.457 30.855 Omgørelsesprocent 17 31 9 52 16 33 24 27 Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i 2015 samt antallet af verserende sager, fordelt på lovområder. Tabel 2: Antallet af tilgående og verserende sager 2015 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Assens Tilgang 15 88 7 38 51 5 204 Verserende 7 19 2 11 17 1 57 Landstotal Tilgang 1.599 8.585 1.098 348 5.502 9.271 1.176 27.579 Verserende 539 2.475 169 69 1.863 2.058 281 7.454

Forklaring Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne: LAB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Serviceloven (fx særlig støtte børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse, jf. følgende: Afvisning/ bortfald: Hjemvist: Ændring: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse. Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Yderligere data Der er via Ankestyrelsens hjemmeside tal fra Ankestyrelsen mulighed for at hente mere detaljerede data for antallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis. Data og kontakt Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til email: jrm@ast.dk, telefon: 6189 7508eller email: cdah@ast.dk, telefon: 61 89 72 38.

Bilag: 7.1. Brev til Børne- og Undervisningsudvalget vedr. frokostordning Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 129918/16

Til Børne- og Uddannelsesudvalget i Assens Kommune Aarup, den 4. maj 2016 Kære udvalgsmedlemmer. Bestyrelsen for Børnehusene Aarup henvender sig til jer, fordi vi vil gøre opmærksom på nogle udfordringer, vi er stødt på i forbindelse med afstemning om madordning i daginstitutionerne. Det drejer sig om de retningslinjer, som gælder for frokostordninger i dagtilbud i Assens Kommune. I retningslinjerne fremgår det, at taksten for et frokostmåltid skal være 25 kroner pr. barn pr. dag, og at madordninger, der ikke omfatter frokost skal opkræves særskilt, og at der ikke ydes tilskud til madordning ud over frokostmåltidet. I Aarup ønsker vi at kunne tilbyde fuld forplejning og gerne til færre penge, hvis det kan lade sig gøre. Bestyrelsen har undersøgt mulighederne og set på, hvad andre lignende institutioner tilbyder af madordning. Vi mener, der er mulighed for at udvide det tilbud, der allerede er i vuggestuen Solstrålen til børnehaverne Drømmebakken og Fuglebakken og vil se, om det kan gøres det billigere end de 25 kroner om dagen. Vi vil tilbyde følgende: - Brød om formiddagen - Et frokostmåltid - Eftermiddagsmad til alle vuggestue- og børnehavebørn. Det kan lade sig gøre at holde det inden for taksten på 25 kroner om dagen pr. barn, men vi så gerne, at der i retningslinjerne står maksimalt 25 kroner, så vi kan sætte prisen lavere, hvis vi ønsker det, og det kan lade sig gøre. I vores foreløbige beregninger er der taget højde for en relativ lille investering i køkkenet i Drømmebakken, hvor maden bliver tilberedt, at der skal ansættes en person mere til at lave mad, at maden skal transporteres fra Drømmebakken til Fuglebakken, at der skal tilberedes mad til børn med særlige hensyn, og at madplanerne skal leve op til både kommunens og institutionernes kostpolitik. Det, der står i vejen for at præsentere forældrene for mulighederne, er retningslinjerne for frokostordningen. Vi beder jer tage stilling til, om retningslinjerne kan ændres, så de bliver mere fleksible, så det kan lade sig gøre at opkræve færre penge og samtidig tilbyde fuld forplejning. Alternativt ønsker vi hvis forældreopbakningen er til det at få lov til at køre en madordning med fuld forplejning i Børnehusene Aarup som et pilotprojekt med henblik på eventuelt at få ændret retningslinjerne til næste afstemning i 2018. På vegne af Bestyrelsen ved Børnehusene Aarup Heidi Juel Skovrider

Bilag: 7.2. Retningslinjer vedr. frokostordning i dagtilbud (1).pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47988/16

Februar 2016 RETNINGSLINJER VEDRØRENDE FROKOSTORDNINGER I DAGTILBUD I ASSENS KOMMUNE Folketinget besluttede 25.11.2008 at pr. 1.1.2010 skal alle børn tilbydes et sundt frokostmåltid i deres daginstitution som en del af kerneydelsen jf. 16 i Dagtilbudsloven. Loven blev ændret igen pr. 27.1.2010 således at de enkelte dagtilbud får mulighed for at fravælge frokostordningen på baggrund af en beslutning blandt bestyrelsens medlemmer eller ved et flertal af institutionens forældre. I dagtilbud med flere enheder skal beslutningen om eventuelt fravalg ske af forældre i de respektive enheder. I dagtilbud samlet på én matrikel kan bestyrelsen træffe beslutningen eller vælge at lade forældre træffe valget i de respektive enheder. Frokostmåltidet er som nævnt en del af kerneydelsen i dagtilbud. Derfor skal et eventuelt fravalg ske aktivt. Det betyder ved valg i forældregrupper, at én ikke afgivet stemme fra en forælder er et ja til frokostordning i det pågældende dagtilbud. Beslutningen skal jf. lovgivningen revurderes minimum hvert 2. år. Bestyrelsen kan vælge at revurdere beslutningen én gang årligt. I Assens Kommune er det politisk besluttet, at dagtilbud skal revurdere eventuelle fravalg hvert 2. år i lige år i 3. kvartal: i perioden juli, august og september. Frokostmåltider skal leve op til Fødevarestyrelsen anbefalinger og til Madpolitikken i Assens Kommune. Frokostmåltidet er fuldt forældrefinansieret. Frokostmåltidet er omfattet af gældende regler vedrørende søskende og fripladstilskud. I Assens Kommune er der områdeinstitutioner og landsbyordninger. Lovgivningen rammesætter, hvordan forældrebestyrelser / fællesbestyrelser skal foretage valgene i henholdsvis områdeinstitutioner og landsbyordninger. 1

Beslutning om eventuelt fravalg af frokostordninger skal ske på baggrund af oplysninger om forventet takst. Taksten for et frokostmåltid er politisk besluttet til 25 kr. pr dag pr. barn. Børn mellem 0-2 i dagpleje får fuld forplejning som er inkluderet i prisen. Børn i vuggestuer er jf. Byrådets beslutning d. 28.3.2012 omfattet af samme regler som børnehaver ift. frokostmåltid, dvs. at forældrene i vuggestuegrupper får mulighed for at fravælge frokostordningen. Det vil betyde en reduktion i taksten på 500 kr. pr. måned. Retningslinjer for fravalg af frokostmåltid Forældre- og fællesbestyrelser er ansvarlige for, at der gennemføres eventuelt fravalg af frokostordningen min. hvert 2. år. Valget skal forgå i 3. kvartal i lige år altså i juli, august eller september måned. Forældre har én stemme for hvert barn, de har i enheden. I kommunale daginstitutioner, som består af flere enheder, kan frokostordningen fravælges ved simpelt flertal af forældrene, jf. 16b, stk. 2. Det betyder, at der kræves flere ja-stemmer end nej-stemmer, for at forslaget om fravalg af frokostordningen er vedtaget. Ved stemmelighed bortfalder forslaget (der er ikke flere ja- stemmer end nej-stemmer), og frokostordningen fortsætter derfor uændret i overensstemmelse med 16a. For områdeinstitutioner og landsbyordninger med flere børnehuse udgør én enhed - ét børnehus. Når én enhed indeholder både vuggestue og børnehave skal valget træffes separat i hver afdeling. Det betyder, at der i aldersintegrerede dagtilbud differentieres mellem 0-2 årige og 3-6 årige børn, således at forældre i hhv. vuggestue og børnehave kan fravælge frokostmåltidet. Resultatet indberettes til Velfærd, Dagtilbud & Skole senest ved udgangen af september måned pågældende år til pladsanvisningen@assens.dk Såfremt man ikke ønsker at fravælge frokosttilbuddet, skal det effektueres senest ½ år efter beslutningen er taget. Et barn med lægedokumenteret allergi eller lign. kan fritages fra ordningen, via en ansøgning som godkendes af Byrådet. Ansøgning med underskrift af forældre og dagtilbud sendes til Dagtilbud & Skole på mail til pladsanvisningen@assens.dk 2

Forældrearrangerede frokost - og madordninger jf. 17 Forældre i en enhed kan fravælge det kommunale frokosttilbud og etablere en forældrearrangeret ordning, og her er der to muligheder: 1. Frokostordninger Det er frivilligt for de enkelte forældre, om de ønsker at deltage i ordningen. Udgiften er fuldt forældrefinansieret. Der ydes kommunalt fripladstilskud til de forældre, der er berettiget til det. 2. Madordninger - der ikke omfatter frokost Madordninger der omfatter f.eks. formiddags- eller eftermiddagsmad. Det er frivilligt for de enkelte forældre, om de ønsker at deltage i ordningen. Udgiften er fuldt forældrefinansieret. Byrådet i Assens Kommune yder ikke økonomisk tilskud. Byrådet har fastsat maksimumsbeløbet til 25 kr. pr. barn pr. dag for forældrenes betaling for forældrearrangerede frokost- og madordninger. Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Esben Krægpøth, Vicedirektør Velfærd, Dagtilbud og Skole 6474 6446 eller på eskra@assens.dk Gitte Kai, pædagogisk administrativ konsulent på 6474 6443 eller på gitni@assens.dk Revideret: oktober 2014 /februar 2016 3

Bilag: 8.1. Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet BUU 9. maj Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 100038/16

Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune 2016 02.05.2016

Forslaget er udarbejdet af; Kirsten Møller, skoleleder, Tommerup skole Gun Løvschal, konstitueret skoleleder, Assensskolen, herunder tosprogscenteret Karin Ladefoged, Områdeleder, Børnehusene i Assens by Dorte Vesterborg, Faglige koordinator, Integration Lisbeth Olsson, afdelingsleder, Ungdomsskolen Allan Nielsen, Psykolog, PPR Birgitte Buch Sørensen, sundhedsplejerske, Sundhedsplejen Tanja Blomstrøm Ditlevsen, lærer & tosprogskoordinator, Assensskolen Tanja Frandsen, lærer & tosprogskoordinator, Assensskolen Margit Just, Økonomi konsulent, økonomi Heidi Berg, Akademisk konsulent, dagtilbud & skole, Velfærdsstaben Oplægget til ny organisering af tosprogsområdet er udarbejdet i et prof på tværs perspektiv og indeholder derfor tværfaglige løsninger og forslag som ligger ud over dagtilbud- og skoleområdet. 2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning: side 4 To- og trepartsaftalerne side 5 2. Nuværende organisering: side 6 3. Ny model: side 7 Familiecentre i partnerområder: side 7 Danskundervisning i partnerområder og på distriktsskoler: side 9 Koordinator: side 10 Tosprogscenteret på Assensskolen: side 11 Sprogtilbud til 16-23 årige: side 11 4. Implementering: side 13 5. Økonomi: side 16 Nuværende tildelingsmodel: side 16 Ny tildelingsmodel: side 17 3

Indledning Den nuværende organisering af tosprogsområdet i Dagtilbud & Skole er beskrevet i dokumentet; Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune og er udarbejdet i 2012 (jf. bilag). Assens Kommune har siden 2014 oplevet en markant forøgelse af antallet af flygtninge- og flersprogede børn, hvilket udfordrer den nuværende model og sætter særligt pres på institutionerne i Assens by. Følgende forslag tager afsæt i Assens Kommunes visioner, I Assens Kommune lykkes alle børn og Vision 2018. Derudover har to tilbagevendende spørgsmål haft afgørende betydning for forslagets udformning; Hvilken viden og erfaring eksisterer der i forhold til integration af børn? Og hvad er god integration? Forslaget til den nye organisering af sprogundervisningen tager derfor afsæt i hvad vi erfarings-, forsknings- og værdimæssigt mener, skaber de bedste forudsætninger for at skabe tilknytning og vellykket integration i Assens Kommune. Udviklingen i Assens Kommune Assens Kommunes flygtningekvote, det vil sige antallet af flygtninge der skal modtages i det enkelte år, har haft en markant udvikling fra 2014 og frem. Nedenfor er udviklingen af flygtningekvoten opstillet; 2007: 18 2009: 21 2011: 41 2013: 48 2015: 153 2008: 14 2010: 33 2012: 48 2014: 45 2016: 196 Kilde: Tal fra Integration, marts 2016 Tallene repræsenterer alle aldre og køn, præcist hvilken sammensætning af flygtninge Assens Kommune kommer til at modtage er ukendt, indtil max 8 uger før og mindst 4 uger før modtagelsesdatoen. Kvoten for 2016 skal ganges med faktor 1,5 idet familiesammenføringer ikke er indregnet 1. Vi kender derfor ikke det præcise antal børn og unge eller hvor familierne bosættes, før de er placeret og indskrevet i institutionerne. Der er således behov for en fleksibel model for integration af børn i dagtilbud og skoler som tager hensyn til; familiernes geografiske placering i kommunen den kontakt og de relationer som skal opbygges lokalt for at sikre den bedst mulige integration og hverdag for familierne familiernes mobilitet og fleksibilitet i forhold til job og transportmuligheder tværfagligt samarbejde Indtil nu er flygtninge- og flersprogede børnefamilier som udgangspunkt blevet placeret i Assens by. Det har haft den effekt, at området nu har væsentlige udfordringer i forhold til at modtage flere familier. Det drejer sig både i forhold til Børnehusene i Assens by og Assensskolen, hvorpå tosprogscenteret er placeret, men ligeledes Sundhedsplejen, PPR og 1 1,5 er den faktor som KL anvender. Vi har i Assens Kommune ingen fælles faktor for udregning af antallet af flygtninge og familiesammenføringer. Der arbejdes på nuværende tidspunkt for en fælles udregningsfaktor i Kommunen. En anden faktor der regnes med er 60/40 den angiver at ca. 60 % af flygtningene er voksne og 40 % børn. 4

Integration oplever udfordringer i forhold til at finde gode og bæredygtige løsninger for og omkring familierne. Forslaget til ny organisering af tosprogsområdet struktureres indenfor det givne budget gennem en ny demografisk tildelingsmodel og omfordeling af ressourcer, således at de lovgivningsmæssige krav for undervisningen af flersprogede børn er opfyldt og en høj faglig kvalitet i dagtilbud og skoler tilsigtes. Det følgende forslag bygger ligeledes på et ønske om at inddrage alle parter, kommunale såvel som private aktører til en fælles opgaveløsning af integration af familier i Assens Kommune. Formålet med dette dokument er, at tydeliggøre de udfordringer som ikke lader sig imødekomme med nuværende organisering, og derfor både kræver og nødvendiggør en ny struktur som tilgodeser disse udfordringer på tværs af fagligheder og områder. En organisering som understøtter prof på tværs samarbejdet, organiseringen i partnerområder og knytter sig til de fælles mål vi arbejder med i Assens Kommune. To- og trepartsaftalerne 2016 Topartsaftalen 2016 mellem Regeringen og KL Trepartsaftalen 2016 mellem Regeringen og arbejdsmarkedets parter Afhængigt af hvorledes aftalerne udmøntes, enten som lovgivning, bekendtgørelse eller blot retningslinjer, opstår der nogle nye rammer og eventuelle krav til integration, beskæftigelse og sprogundervisning for flersprogede familier, herunder børn. Topartsaftalen lægger op til friere rammer for undervisningen af flersprogede børn og trepartsaftalen sætter fokus på arbejdsmarkedsintegration og intensiv virksomhedsrettet indsats til voksne flygtninge. Følgende oplæg for ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune kan både eksistere under de nuværende lovgivningsmæssige rammer, ligesom den kan fungere under eventuelle nye krav. Den nye organisering kan, afhængigt af udviklingen, tilpasse sig mere fleksibelt efter de givne forhold og lovgivningsmæssige ændringer. 5

Nuværende organisering I den nuværende organisering er tosprogscenteret placeret på Assensskolen i Assens by. Tosprogscenteret har ansvaret for sprogudvikling for alle børn i alderen 0-16 år og har følgende konkrete opgaver; det overordnede ansvar for koordinering mellem afdelinger og fagområder ressourcetildeling samarbejde og kvalitetssikring af opgaveløsningen vejledning og inspiration til det daglige arbejde med dansk som andetsprog tovholder i arbejdet med kommunale netværk indhentning af ny viden, afholdelse af temadage og kurser ansvar for modtagerklasser For de sent ankomne unge i alderen 16-23 år, som vurderes til ikke at kunne erhverve sig folkeskolens 9. klasses prøve, gælder, at de tilknyttes Ungdomsskolen, som tilkøber et undervisningsforløb ved Ung Nord i Odense. Udfordringer ved nuværende model Dagtilbud og skole i Assens by oplever et øget pres i forhold til antallet af flersprogede børn i institutionerne Det er en udfordring at finde mentorfamilier som kan knytte familierne til det danske samfund Det øgede antal flersprogede elever bevirker, at de samler sig i grupper indbyrdes og ikke interagerer med de andre elever Udgifter i forbindelse med transporten af elever fra hele Assens Kommune til Assensskolen De økonomiske midler til sprogcenteret går alle til modtagerklasserne og tildelingen til supplerende dansk udhules Tildeling af et fast tolkebidrag uddeles til hver skole i stedet for at følge det enkelte barn. Det medfører, at nogle skoler som ikke har behovet for midlerne tildeles dem, og andre skoler som har behovet er i underskud. Der er ingen tildeling til dagtilbudsområdet Normalbetegnelserne for fysisk og sproglig udvikling rykker sig, når flertallet har udfordringer hermed. Børnene i institutionerne i Assens by repræsenterer ikke sammensætningen af børn i det omgivne samfund Det er en udfordring at finde boliger i Assens Kommune Integration af børn og elever i lokalområderne er vanskeligt, når de i en periode på op til to år, ikke deltager i distriktsskolens arrangementer og tilbud og det begrænser deres mulighed for at indgå i lokale netværk og skabe venskaber. Det har også den effekt at hele familier ikke tilknyttes og integreres, og derfor er vanskeligt at fastholde i Assens Kommune efter de tre år som lovgivningen anviser Samarbejde på tværs og helhedsorienteret indsatser til flersprogede familier mangler 6

Ny model: Familiecentre i partnerområder Den følgende præsentation af forslaget til den nye organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune har tre afgørende punkter som bryder med nuværende model; etablering af familiecentre i partnerområder nedlæggelse af modtagerklasser og organisering af danskundervisning i partnerområder og på distriktsskoler en fuldtidsansat koordinator Tosprogscenteret fortsætter som et ressourcecenter for institutionerne i partnerområderne indtil implementeringsfasen er afsluttet. Nedenstående figur illustrerer den nye organisering; I hvert partnerområde etableres et familiecenter på følgende fire institutioner; Assensskolen, Aarupskolen, Tommerup skole og Haarby skole. Familiecentrene skal rumme hele familier; de gravide mødre, forældre på orlov, forældre med børn i dagtilbud og skoler, evt. ældre generationer m.fl. På centeret tilbydes 7

undervisning, aktivitetstilbud, gruppeforløb, support og støtte til overgange og til den hverdag som flygtninge og flersprogede familier skal indgå i - alt sammen i et trygt og tværfagligt nærmiljø. Oprids af de tilbud og muligheder familiecentrene skal og kan rumme; På centret vil flere faggrupper være repræsenteret; integrationsmedarbejdere, sundhedsplejersker, PPR, lærere og pædagoger fra både dagtilbud og skoler, vejledere og koordinatoren m.fl. Opdelingen i partnerområder sikrer genkendelighed, tryghed og nær kontakt mellem de fagprofessionelle og borgerne. Formålet med at samle ressourcerne og etablere familiecentre i de fire områder er, at kunne tilbyde et sammenhængende og mere lokal forankret tilbud til hele familier i opstarts- og indkøringsperioder, hvilket skal medvirke til en bedre integration og tilknytning til nærmiljøet. Praktisk kan forslaget bygges op på flere måder; Organiseringen af familiecentrene sikrer en fleksibilitet i forhold til, at der kan skrues op eller ned i de partnerområder hvor der er behov for flere timer eller dage i det enkelte 8

familiecenter, afhængig af antallet af børn og familier. Det betyder ligeledes en fleksibilitet i forhold til at kunne lukke helt ned for et familiecenter i tilfælde af, at der ingen familier er. Det vil være de fagprofessionelle som er tilknyttet det enkelte partnerområde som deltager i familiecentrene, og der vil som udgangspunkt derfor ikke være personer som skal deltage i flere familiecentre om ugen med undtagelse af koordinatoren, integrationsmedarbejdere eller personale fra tosprogscenteret. Dette afhænger naturligvis af, hvorledes både Integration og tosprogscenteret organiserer samarbejdet og supporten med familiecentrene og evt. knytter personale til bestemte familiecentre. Med faste ugedage for familiecentrene sikres ligeledes en systematik og organisering som letter samarbejdet i forbindelse med tolkning, transport, planlægning af møder, netværk, aktiviteter og samtaler med familierne mm. Det er et prof på tværs-samarbejde som sikre at de fagprofessionelle og institutionerne ikke sidder alene med opgaven, men i fællesskab opbygger og løfter integrationsopgaven. Med organiseringen af familiecentre i partnerområder gives tillige mulighed for, at hvert område videreudvikler tilbuddet, således at aktiviteter og procedurer tilpasses og har en dynamisk form i hvert område. Det vil ligeledes være en oplagt mulighed at knytte familiecentrene og de fagprofessionelle til partnerområdernes pædagogiske læringscentre. Danskundervisning i partnerområder og på distriktsskoler Distriktsskolerne skal undervise og guide nyankommne flersprogede elever på egen matrikel og i familiecentret. Det betyder at alle skoler skal være med til at løfte opgaven med at integrere eleverne, men ligeledes tage et ansvar i forhold til at skabe kontakt med hele familien. Alle skoler skal indgå i et tæt samarbejde med familiecentrene, koordinatoren og tosprogscenteret i forhold til; undervisning af flersprogede elever på familiecenteret opkvalificering af personale deltage i vejlednings- og undervisningsforløb opfølgning på elevernes trivsel og udvikling vidensdele erfaringer og tiltag udvikle og planlægge tilbud i partnerområdets familiecenter deltage med personale i familiecentrets åbningstid støtte flersprogede elever og familier til deltagelse i aktiviteter i familiecenteret tage initiativ til at inddrage lokalsamfundet samt indgå i netværk og møder på tværs af institutioner og fagområder Koordinatoren bliver i samarbejde med fagprofessionelle fra partnerområderne det bærende faglige fundament for, at hver skole kan løfte opgaven med undervisningen af de flersprogede elever. Nedenfor er illustreret et eksempel på et undervisningsforløb for flersprogede elever; 9

I hele implementeringsfasen vil koordinator og tosprogscenteret støtte og følge op på tilrettelæggelsen og inddragelsen af de flersprogede elever i undervisningen på distriktsskolerne. Koordinator Det vil være koordinatorens opgave at sikre koordination imellem partnerområderne, samt vidensdele erfaringer og indsatser. Koordinatoren vil fysisk være placeret på Rådhuset under Dagtilbud og Skoleafdelingen som bindeled mellem Administrationen, Integration, familiecentrene og institutionerne i partnerområderne. Det forventes dog at stillingen i udpræget grad vil have en udkørende funktion, som kræver tilstedeværelse på flere matrikler. Oprids af koordinatorens rolle; Ansvar for oprettelse, nedlæggelse eller justering af familiecentrenes tilbud overordnet koordinering mellem afdelinger og fagområder ressourcetildeling udvikling af tilbud og indsatser på dagtilbuds- og skoleområdet kvalitetssikring af opgaveløsningen på flersprogsområdet tovholder i arbejdet med kommunale netværk indhentning af ny viden planlægning af løbende efteruddannelse udvikling af organisation og praksis kendskab til kapaciteter og kompetencer i partnerområder vidensdeling og formidling 10

Tosprogscenteret på Assensskolen I den nuværende organisering er tosprogscenteret placeret på Assensskolen og rummer både ressourcecenter og modtagerklasser. I forslaget fastholdes centeret som et ressourcecenter for sprogundervisning i implementeringsfasen og bliver ligeledes et familiecenter for partnerområdet Vest. Når implementeringsfasen er gennemført, og almenområdet er opkvalificeret til opgaveløsningen, nedlægges tosprogscenteret og erstattes af et netværk koordineret af koordinatoren. De personaler der er ansat, koordinatorer og undervisere i modtagerklasserne, vil fremadrettet også være ansat på Assensskolen og dele arbejdstid imellem Assensskolen og tosprogscenteret i implementeringsfasen. Formålet med at fastholde et samlet ressourcecenter er, at sikre at den viden og de erfaringer der er, kan medvirke til at skabe et fælles læringsmiljø og understøtte arbejdet på distriktsskolerne, i dagtilbuddene og i familiecentrene. Enkelte af tosprogscenterets personaler forventes at få en understøttende og vejledende rolle i forhold til de fagprofessionelle i alle institutioner i Assens Kommune, herunder også de private tilbud. Dette netværk og supportteam koordineres af koordinatoren. Modtagerklasserne på Assensskolen vil over en periode blive nedlagt. Allerede fra 1. aug. 2016 og frem vil alle børn der kommer fra dagtilbud indgå og opstarte på lige fod med andre børn i 0. klasse. Indskolingseleverne vil over en periode fra 1. september og frem blive udsluset til almene klasser på deres distriktsskoler og processen for nedlæggelse af modtagerklasserne på mellemtrin og udskolingen igangsættes januar 2017. Tosprogscenteret og koordinatoren skal i implementeringsfasen støtte distriktsskolerne ved; at udarbejde klare procedure for modtagelse af flersprogede børn opkvalificering af fagprofessionelle i partnerområder support til undervisningsforløb opfølgningsprocedurer Dele viden og erfaringer, herunder materialer Ansvarsområderne overgår til koordinatoren når tosprogscenteret og modtagerklasserne nedlægges. Sprogtilbud til 16-23 årige Siden skoleåret 2011/12 har Assens Ungdomsskolen formidlet og administreret, at sent ankomne unge, der ikke vurderes at kunne gå til afgangsprøve efter 9./10.klasse, visiteres til Risingprojektet under UngNord (Ungdomsskolen Nord) i Odense. I forbindelse med den igangværende reorganisering af 2-sprogsundervisningen i Kommunen, har Ungdomsskolen undersøgt muligheden for etablering af et lokalt baseret alternativ til Risingprojektet. I den anledning har Ungdomsskolen den 05. april 2016 holdt møde med Lær dansk, der i forvejen leverer danskundervisning til flygtninge i Assens Kommune. På mødet blev kravet til et undervisningstilbud og målgruppens sammensætning drøftet. Ved brev af 14. april 2016, meldte Lær dansk tilbage, at man ikke ser sig i stand til at løse opgaven. 11

Konklusionen har baggrund i at elevvolumen, med det nuværende antal af 23-25 unge, vanskeligt kan sikre et tilstrækkeligt nuanceret fagligt og socialt tilbud og ikke er stort nok til at etablere et undervisningstilbud, der kan levere kvaliteten i kravet om at kunne tilgodese elevernes store aldersspredning, og deres meget store faglig spredning og forskelligartede baggrund. På den baggrund anbefaler Ungdomsskolen, at de sent ankomne unge fortsat visiteres til Risingprojektet. Vedhæftet som bilag er Lær dansk s vurdering i forhold til at udarbejde et undervisningstilbud i Assens kommune. 12

Implementering Implementeringen påbegyndes 1. august 2016 og gennemføres i 3 faser illustreret i nedenstående punkter og model; Fase 1: August 2016; dagtilbudsbørn indkøres direkte på distriktsskolerne indskolingseleverne udsluses gradvis til distriktsskolerne fra 1. september og frem familiecentrene oprettes. Familiecenteret på Assensskolen oprettes først og de andre oprettes løbende herefter. Fase 2: Januar 2017; eleverne fra modtagerklasserne på mellemtrin udsluses til distriktsskolerne fra januar og frem Fase 3: Januar 2017; eleverne fra modtagerklasserne i udskolingen udsluses til distriktsskolerne fra januar og frem 2 Når modtagerklasserne er nedlagt og alle elever er fordelt på distriktsskolerne nedlægges tosprogscenteret og koordinatoren overtager ansvarsopgaverne. 2 To elever skal til 9. klasses prøven i 2017 og det anbefales at disse to fortsætter deres skolegang på Assensskolen, hvis ikke de er udsluset inden 1. januar 2017. 13

Følgende tabel viser antallet af børn der skal udsluses og hvilke distriktsskoler de skal overgå til; Eleverne fordeler sig på 8 skoler. Størstedelen af eleverne fortsætter på Assensskolen og resten fordeles ud på 7 skoler. Det er relevant at fremhæve at flere af eleverne som udgår til distriktsskolerne er søskende og antallet af familier til skolerne og familiecentrene fordeler sig på nuværende tidspunkt, således; 14

Derudover er der på dagtilbudsområdet flere familier på vej fra dagtilbud til skoler og de fordeler sig ved, at en stor andel fortsat er placeret i Assens by og resten fordeler sig udover kommunens distriktsskoler. Implementeringsplan for udslusning af elever og oprettelse af familiecentre: Der vil løbende i implementeringsprocessen blive evalueret og tilpasset i forhold til erfaringer med udslusningsforløb og etablering af familiecentre. 15

Økonomi Det nuværende budget for tosprogsområdet fastholdes gennem en ny tildelingsmodel og en omprioritering af de økonomiske ressourcer. Nuværende tildelingsmodel; Overstående er den nuværende tildelingsmodel uden ekstra ordinært tilskud til budget 2016, 17 og 18. De økonomiske ressourcer tildeles i forhold til et fast antal undervisningstimer uafhængigt af antallet af flersprogede elever, hvorfor undervisningen til supplerende dansk udhules jf. nedenstående tabel; tildelingen fra januar 2015 til juni 2015; 16

Ny tildelingsmodel: demografisk tildeling pr. barn I budget 2016 er der afsat i alt 8.437.000 kr. Ud af de 8.437.000 kr. er der tilført et ekstra ordinært tilskud på 3.400.000 kr. til budget 2016. I 2017 og 2018 er der hvert år afsat 7.537.000 kr., hvor der er et ekstraordinært tilskud på 2.500.000 kr. Til Assens Ungdomsskole er der afsat budget til 21 sent ankomne unge til en pris af 93.000 pr elev om året. På skoledelen skal der implementeres en ny model, hvor der ikke længere er modtagerklasser. Oplægget foreslår en koordinator stilling hvor der afsættes 500.000 kr. og budget til familiecentre 50.000 kr., derudover afsættes 100.000 kr. til tolkning. Forudsætningerne For hver flersprogede elev, vil der være et engangsbeløb pr barn på 45.000 kr. til basisdansk og for supplerende dansk et beløb på 4.000 kr. pr år, i op til 7 år 3. Både basisdansk og supplerende dansk vil udover distriktsskolens tilrettelæggelse, være en del af familiecentrene i partnerområderne. Der skal foreligge individuelle handleplaner for sprogindsatsen der dokumenterer behovet. Antal 2016 2017 Antal flersprogede elever til 78* 78 basis dansk pr år Antal flersprogede elever til supplerende dansk pr år 80 120 * For året 2016 forventes at det drejer sig om 33 helårselever, da ordningen først starter i skoleåret 2016/17. Budget ved ny tildelingsmodel 2016 2017 Skole 1.782.500 3.990.000 Ungdomsskolen 1.953.000 1.953.000 Tolkning 100.000 100.000 Koordinator 500.000 500.000 Familiecenter 50.000 50.000 Modtagerklasser 4.051.500 944.000 Total 8.437.000 7.537.000 Budget 8.437.000 7.537.000 I overstående tabel fremgår tildelingen af ressourcerne i implementeringsfasen. Modtagerklasserne tildeles, fra perioden januar til december 2016, 4.051.500 kr. til modtagerklasserne, herunder udgifter til varetagelse af opgaver på distriktsskolerne og i familiecentrene. Disse beløb udbetales 1. januar 2017 til Assensskolen, herunder tosprogscenteret. I 2017/18 vil eventuelle restbeløb anvendes til videreudvikling af familiecentre og til opkvalificering af almenområdet. 3 De 45.000 kr. udbetales én gang pr. elev. 17

Velfærd Dagtilbud & Skole Assens Kommune 18

Bilag: 8.2. Høringssvar vedr. oplæg til ny organisering af tosprogsområdet Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 137042/16

Oversigt over de indkomne høringssvar 1. Sammenskrivning af høringssvar 2. Høringssvar fra FællesMED Børn og Undervisning 3. Høringssvar fra forældrebestyrelsen for Dagplejen i Assens Kommune 4. Høringssvar fra Områdeinstitutionen Glamsbjerg MED-udvalg 5. Høringssvar fra Områdeinstitutionen Glamsbjerg forældrebestyrelse 6. Høringssvar fra Børnehusene i Aarup MED-udvalg 7. Høringssvar fra Børnehusene i Aarup forældrebestyrelse 8. Høringssvar fra Børnehusene i Vissenbjerg MED-udvalg 9. Høringssvar fra Børnehusene i Vissenbjerg forældrebestyrelse 10. Høringssvar fra Børnehusene i Tommerup MED-udvalg 11. Høringssvar fra Børnehusene i Tommerup forældrebestyrelse 12. Høringssvar fra Børnehusene i Haarby MED-udvalg 13. Høringssvar fra Børnehusene i Assens forældrebestyrelse 14. Høringssvar fra Dreslette Landsbyordning MED-udvalg 15. Høringssvar fra Dreslette Landsbyordning fællesbestyrelse 16. Høringssvar fra Brylle Landsbyordning MED-udvalg og fællesbestyrelse 17. Høringssvar fra Salbrovad Landsbyordnings MED-udvalg 18. Høringssvar fra Salbrovad Landsbyordnings bestyrelse 19. Høringssvar fra Verninge Landsbyordning MED-udvalg 20. Høringssvar fra Verninge Landsbyordning fællesbestyrelse 21. Høringssvar fra Gummerup Landsbyordning MED-udvalg 22. Høringssvar fra Gummerup Landsbyordning fællesbestyrelse 23. Høringssvar fra Fællesinstitutionen Ebberup MED-udvalg 24. Høringssvar fra Fællesinstitutionen Ebberup fællesbestyrelse 25. Høringssvar fra Tommerup Skole MED-udvalg 26. Høringssvar fra Tommerup Skoles skolebestyrelse 27. Høringssvar fra Tallerupskolens MED-udvalg 28. Høringssvar fra Tallerupskolens skolebestyrelse 29. Høringssvar fra Pilehaveskolens MED-udvalg 30. Høringssvar fra Pilehaveskolens skolebestyrelse 31. Høringssvar fra Haarby Skoles MED-udvalg 32. Høringssvar fra Haarby Skoles skolebestyrelse 33. Høringssvar fra Glamsbjergskolens MED-udvalg 34. Høringssvar fra Glamsbjergskolens skolebestyrelse 35. Høringssvar fra Assensskolens MED-udvalg 36. Høringssvar fra Assensskolens bestyrelse 37. Høringssvar fra Aarupskolens MED-udvalg 38. Høringssvar fra Aarupskolens skolebestyrelse 39. Høringssvar fra Vissenbjerg Skole MED-udvalg 40. Høringssvar fra Vissenbjerg Skoles skolebestyrelse 41. Høringssvar fra Assens Ungdomsskole MED-udvalg 42. Høringssvar fra Assens Ungdomsskole bestyrelse

Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet. Sammenskrivning af indkomne høringssvar Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på udvalgsmøde 9. maj 2016 at sende oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i høring skolebestyrelser og lokale MED-udvalg i Assens Kommune. Oplægget til ny organisering af tosprogsområdet blev herefter sendt i høring med afleveringsfrist 25. maj 2016. Der er indkommet 42 høringssvar fordelt på: Dagtilbud: 11 Skoler: 30 MED-udvalg: 1 De indkomne høringssvar udtrykker en generel anerkendelse af de udfordringer for tosprogsområdet og deraf behov for en ny organisering, som ligger til grund for det udarbejdede oplæg. Høringssvarene udtrykker også en generel opbakning til forslaget, og støtter tanken om en decentralisering af tosprogsomådet. Men hørringssvarene påpeger også en række forskelige fokuspunkter i forhold til oplægget. Den overvejende del af høringssvarene kommenterer på forhold omkring ressourcer, både fagligt og økonomisk som værende afgørende i forhold til at lykkes med opgaven, og for at den nye organisering af området kan lykkes. Nogle af høringssvarene udtrykker også bekymring for økonomien i oplægget, mens andre har fundet økonomien i oplægget svær at gennemskue. En betydelig del af de indkomne høringssvar kommenterer på tidsperspektivet for implementeringsplanen i oplægget, hvor punkter som for hurtig udfasning af nuværende organisering og i forhold til de ansatte medarbejdere ved det nuværende kompetencecenter. Et andet fokuspunkt, som flere høringssvar nævner, er, at det udrulningen i forhold til at få ansat en koordinator anses for at være lige hurtig nok. Samtidig understreger mange høringssvar koordinatorens rolle i forhold til at få løftet opgaven og bragt den nye organisering godt fra start. Ungdomsskolens høringssvar bakker op om og tilslutter sig oplæggets anbefaling om at fortsætte samarbejdet med UngNord i Odense i forbindelse med sent ankomne unge. De enkelte høringssvar er vedhæftet herunder.

FællesMED-udvalg Børn og Undervisning Til Børne- og Uddannelsesudvalget 30. maj 2016 Sags id: 15/18552 Høringssvar vedrørende oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole FællesMED-udvalg Børn og Undervisning har den 19. maj 2016 afholdt møde med henblik på udarbejdelse af høringssvar vedrørende oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole. Udtalelse FællesMED-udvalg Børn og Undervisning udtaler, at det er positivt, at der laves om på organiseringen. Der skal dog være opmærksomhed på den eksisterende faglighed på området - både i det eksisterende tilbud på Assensskolen, og på mulighederne for opkvalificering i de nye områder. Medarbejdersiden ønsker, at koordinatorstillingen for tosprogsområdet besættes hurtigst muligt efter politisk vedtagelse. Venlig hilsen Henrik Juul Kjær Formand John Rasmussen Næstformand Rådhus Allé 5-5610 - Assens - www.assens.dk Kontaktperson: Gitte Foged - dir. tlf.: 6474 7108

Den 24. maj 2016 Til Børne- og uddannelsesudvalget Assens kommune Høringssvar Ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens Kommune Dagplejebestyrelsen har drøftet høringsmaterialet. Vi bakker op om omorganiseringen af tosprogsområdet med følgende bemærkninger. Det giver god mening med en geografisk spredning for at sikre en kvalificering af indsatsen. Denne spredning vil vi gerne bidrage positivt til i vores organisation. På dagplejebestyrelsens vegne. Sara Emil Baaring Formand for Bestyrelsen

Assens kommune BUU Rådhus alle 5 5610 Assens. Høringssvar fra Områdeinstitution Glamsbjerg vedrørende ny organisering af tosprogsområdet. Vi anerkender der er behov for en reorganisering af to- sprogområdet idet, især Assens by er udfordret her. Vi finder det godt, den fremlagte organiseringsmodel er en dynamisk model. I det foreliggende oplæg er vi bekymrede eller finder det ikke afklaret i forhold til: Hvor mange pædagogiske ressourcer skal vi tage ud af vores pædagogiske struktur og pædagogiske hverdag for at bidrage til Familiecentrene? Er andelen af pædagogtimer vi skal bidragende med, i forhold til antallet af indskrevne to-sprogsbørn i det enkelte dagtilbud eller i forhold til antallet af to-sprogsbørn i partnerområdet eller i kommunen? At tage ressourcer ud vil naturligvis give mindre tid til pædagogisk arbejde og udviklingstøtte til de øvrige børn. Der står i oplægget at personale som udgangspunkt ikke skal deltage i flere partnerområder om ugen (s. 9). Når udgangspunktet ændres, hvem er det så, som afgør hvornår og hvem der skal deltage? Hvem har ansvaret og magten i forhold til ressourceforbruget i forhold til o-5 års børn? Den enkelte Områdeleder eller koordinatoren? At det, at tage 3-6 års børn ud af deres hverdag med kendte danske børn/venner vil hæmme inklusion og integration. Børnehavebørn lærer sprog, normer og dansk kultur når de interagerer/leger og deltager i planlagte pædagogiske aktiviteter med danske venner i deres dagtilbud. Derfor finder vi det uhensigtsmæssigt at tage dem ud af den sammenhæng, for at være sammen med børn og voksne som, måske, taler deres primære sprog. Hvordan transporteres børn og personale til og fra Familiecentret? Er der en nedre grænse for, hvor få børn en pædagog skal tage i Familiecentret med? Er der altid familie til barnet i Familiecentret når vi ankommer? Hvem har ansvaret for børnene når de er i Familiecentret? Forældrene eller pædagogen? Vi finder det overordentlig vigtigt at pædagogfagligt personale udelukkende skal bidrage til aktiviteter som fremmer 0-6 års børns integration. Personaleressourcer til tosprogsfamiliers deltagelse arrangementer ønsker vi at anvende i eget dagtilbud og i forhold til "vores" familier så familierne knyttes til "vores" tilbud. Familiearrangementer som arrangeres fra Familiecentret må bero på frivilliges/andres arbejde.

På MED- udvalgets vegne Britta Ellebæk Frederiksen. Områdeleder.

Assens Kommune Rådhus Allé 5 5610 Assens Glamsbjerg, den 21. maj 2016 Høringssvar til oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune 2016 Forældrebestyrelsen for Områdeinstitution Glamsbjerg - børnehaven Uglebo afgiver i det følgende et høringssvar vedrørende oplægget til ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune. Bestyrelsen har læst oplægget med stor interesse og anerkender, at der lige nu opleves udfordringer i forhold til at finde gode og bæredygtige løsninger for og omkring familierne. Vi har dog nogle bekymringer i forhold til oplæggets indhold og udformning og er meget tvivlsomme på, om dette er den rigtig metode til at integrere familierne og inkludere børnene i børnegrupperne. Der beskrives i oplægget, at forslaget til ny organisering af tosprogsområdet struktureres inden for det givne budget. Vi mener, at det vil blive et dyrt og ressourcekrævende projekt, som uden tvivl vil medfører flere omkostninger end beskrevet i dette oplæg. Dels vil der skulle afgå personale fra Uglebo til at følge de få børn, som vi har, til Familiecenteret i Hårby, og hvad så med de resterende børn, som er tilbage i Uglebo? Skal normeringen til dem være dårligere de dage, eller skal der bruges penge på vikarer. Derudover ser vi ikke at udgiften til transport forsvinder af denne model. Den lægges blot ud på institutionerne, og for vores vedkommende er transportmulighederne mellem Glamsbjerg og Hårby ikke ret gode pt. Vi har også en bekymring ved, at man vælger at samle flersprogede børn i Familiecentre, da det kan give sig til udslag i, at der dannes lokale grupperinger, som der derfor ikke bliver interageret med lokalbefolkningen, hvilket i sidste ende besværliggør integrationen. Vi mener, at børn mellem 0-6 år lærer bedst gennem leg - både sprogligt og kulturelt, derfor er hverdagen i barnets institution, det som skaber den bedste integration og inklusion i børnegruppen og lokalsamfundet. Derudover er det utrygt for børnene at skulle skifte fysiske rammer hele tiden. Vi mener, det ville være bedre med en konsulent, der kommer ud i børnehaven og vejleder børn, personale og forældre i forhold til den givne situation. Ifølge vores opfattelse vil dette tiltag bedre kunne være med til at styrke Assens Kommunes vision om, at I Assens Kommune lykkes alle børn samt inklusion. Det er også vores opfattelse, at det må være en billigere model, som er mindre ressourcekrævende for børnehaven, og mere trygt for børnene. Hvis der er behov for at danne legestuer for børn i alderen 0-6 år samt at opbygge relations- og netværksarbejde med familierne, mener vi at dette bør udmøntes i noget forældrene deltager i med børnene uden pædagogernes deltagen eller evt. weekendprojekter for familierne, så det ikke har konsekvenser for det enkelte barns hverdag i børnehaven samt for de øvrige børn i børnehaven og børnehavens øvrige arbejde og normering. Såfremt dette høringssvar ønskes uddybet eller på anden vis diskuteret, står undertegnede naturligvis til rådighed. Venlig Hilsen Forældrebestyrelsen Områdeinstitution Glamsbjerg - Børnehaven Uglebo

Høringssvar: Ny organisering af tosprogsområdet, maj 2016 v/ Børnehusene Aarup Aarup den 12. maj 2016. Det er et godt initiativ, hvis kompetencerne følger med på skolerne. Det fordrer en opmærksomhed på sparring, netværk og erfaringsopsamling mellem familiecentrene. Det er godt at børnehusene igen kan få glæde af kompetencerne i de nye familiecentre. Vi ønsker, at vi som børnehus kan få adgangen til sparring og konsulentvirksomhed fra familiecentret. Samtidig ser vi det som et samarbejde, som vi som børnehus gerne vil være med til at udvikle. Vores sproglige vejleder kan evt. bidrage til skolens indskolingselever, være deltagende i familiecentret og samtidig deltage i sparring og gensidig inspiration. Der kan være en bekymring for, om der er nok ressourcer til at kunne lykkes med opgaven, og nysgerrighed på, hvordan midlerne bliver brugt. Med venlig hilsen Det lokale MED-udvalg Børnehusene Aarup Helle Sørensen Områdeleder

Høringssvar: Ny organisering af tosprogsområdet, maj 2016 v/ Børnehusene Aarup Aarup den 25. maj 2016. Forældrebestyrelsen vurderer ud fra høringsbrevet, at det overordnet er en fordel for familierne og integrationen, at opgaven bliver lagt ud i nærområdet, og at der bliver en tættere tilknytning mellem børn/familier og fagprofessionelle. Det kan være svært at gennemskue konsekvenserne, idet der kun er nævnt udfordringer ved den nuværende model og ikke ved den nye. Økonomien er svær at gennemskue, men det ser ud til, at der følger penge med opgaven. Der, hvor vi ser en udfordring, er i forhold til, at familiecentrene kan justeres op og ned eller helt lukkes alt efter opgavens størrelse. Hvad vil det betyde for de tilknyttede medarbejdere? Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen Børnehusene Aarup

Høringsvar på: Ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens kommune. MED-udvalget i Børnehusene i Vissenbjerg har læst oplægget til ny organisering af tosprogsområdet og har følgende kommentarer: Materialet indeholder mange gode intentioner. Vi ser en stor fordel i, at de flersprogede børn vil kunne modtage danskundervisning i de lokale skoler og dermed i langt højere grad kunne etablerer sociale relationer og netværk. Økonomien i det fremlagte materiale er dog svær at gennemskue. Vi er bekymrede for om den forslåede tildeling holder. Vi støtter op om tanken bag at opretholde familiecenteret i Assens det første år. Forandringer tager tid og kræver stor viden og erfaring. Vi er meget bekymrede for, hvordan man vil sikre sig, at den viden og kompetence, der er i Assens, bliver på området og ikke bare forsvinder. Hvordan vil man sikre sig at dele af den samlede viden ikke forsvinder, når de nye familiecentre bliver en realitet? Det er vores opfattelse, at området kræver uddannelse og viden. Hvordan vil man sikre, at den eksisterende viden bliver på området? MED-udvalget i Børnehusene Vissenbjerg

Side 2 af 2

Vissenbjerg d. 24.05.2016 Høringssvar - Ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens Kommune Generelt Forældrebestyrelsen for Børnehusene i Vissenbjerg er enige om at der ligger gode intentioner bag forslaget, og der er opbakning til at udføre en mere lokal integration, om end en række dele af forslaget giver anledning til bestyrelsens nedenstående bemærkninger; Økonomi Bestyrelsen finder det kritisabelt at de økonomiske opstillinger i forslaget er vanskelige/umulige at gennemskue. Det findes f.eks. ikke belyst hvorledes etableringsomkostninger til indretning af de 4 familiecentre skal afholdes. Det formodes, at den række aktivitetsmuligheder der peges på i forslaget som styrken ved centret, formentlig vil kræve at de lokaliteter der anvendes til formålet også understøtter disse aktiviteter. Derfor ses det nødvendigt at der afsættes midler til ombygning/indretning i forslaget. Bestyrelsen stiller spørgsmålstegn ved, om 4.000 kr. i efterfølgende budgetår pr. elev, vil kunne oppebære de faktiske udgifter som vil ses i familiecentrene, idet beløbet findes meget lille. Viden Det er forældrebestyrelsens opfattelse at der ikke i forslagets budget tages stilling til efteruddannelse af fagpersonale. Ligesom det heller ikke ses belyst hvordan videnstab vil imødegås når det eksisterende kompetencecenter i Assens opsplittes. Ligeledes opfattes en organisatorisk konstruktion, hvor en længere centrale række funktioner samles ved én koordinator, som en spinkel konstruktion, hvor det formentlig være en fordel at dele disse funktioner ud på flere personer. Placering At uddele opgaverne som i dag varetages fra Assens er en god idé, men vi stiller spørgsmålstegn ved om den nye konstruktion skal forankres i de nyligt oprettede partnerområder? Det virker som en meget stor operation at oprette hele 4 centre, blot for at sikre fleksibilitet. Giver det virkelig mening med 4 centre? Er der f.eks. foretaget en analyse af bosætningsmuligheder for flygtningefamilier i nærheden af de nye centre, som understøtter at det er nødvendigt med 4 separate enheder? Det virker som en meget stor konstruktion set i forhold til kommunens størrelse og den faktiske forventede fremtidige opgave. Ligesom udgifterne også må formodes at være større ved at opdele opgaverne på 4 lokationer. Har placeringer af centrene på landsbyskolerne, hvor flere ses med vigende elevtal, f.eks. været i spil, for at understøtte disse skolers fremtidige rolle i kommunens skolestruktur? Personale Det ses ikke belyst hvilke personalemæssige konsekvenser forslaget vil få, hvilket findes kritisabelt. Venlig hilsen Forældrebestyrelsen for Børnehusene i Vissenbjerg

Tommerup d. 24.05.16 Høringssvar angående ny organisering af tosprogsområdet MED udvalgte for børnehusene i Tommerup har behandlet høringssvaret d.d. Vi har gennemgået og gennemdiskuteret oplægget, og må konkludere at vi er helt på linje med børnehusenes forældrebestyrelse. Derfor vil vi henvise til deres høringssvar. Med Venlig hilsen Charlotte N. Christensen Næstformand Hanne Enegaard Formand

Assens Kommunes oplæg til ny organisering af tosprogsområdet Høringssvar Tommerup, den 23. maj 2016 Forældrebestyrelsen for børnehusene i Tommerup er positiv overfor en decentral og mobil organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune, og ser frem til et godt samarbejde med det kommende familiecenter i området. Forældrestyrelsen ser etablering af decentrale familiecentre som et styrke i forhold børnehusenes integrationsindsats og nyankomnes trivsel i kommunen. Konkret ser forældrebestyrelsen følgende fordele ved den nye organisering: Etablering af familiecenter i nærheden af daginstitutioner giver lettere tilgængelighed til rådgivning, sparring og tolkning. Det er med til at løse udfordringerne hurtigt og effektfuldt. Placering af nyankomne børn i lokale skoler har også en positiv effekt på børnenes integration i lokalsamfundet. Opbygning af relationer i lokalsamfundet fra starten kan give gode betingelser for trivsel og muligheden for permanent bosættelse i området efter endt integrationsperiode. Et familiecenter med et tværfagligt miljø og fokus på hele familien vil gøre integrationsindsatsen mere effektiv. Et barns trivsel og læring kan ofte hænge sammen med familiens trivsel og ressourcer. Et godt samarbejde mellem et familiecenter og børnehuse i området vil øge det forebyggende arbejde. Forældrebestyrelsen gør ligeledes opmærksom på følgende udfordringer ved en decentral organisering: Spredning af ressourcer fra central til decentrale enheder kan have en negativ effekt på kvaliteten og mængden af sprogundervisning for flygtningebørn. Ifølge udslusningstabellen i oplægget er der 3 flygtningefamilier til familiecentret i Tommerup. Det lave antal familier kan derfor gøre det svært at opretholde det ønskede Familiecenter med de nødvendige kompetencer og dermed opnåelse af det ønskede effektmål. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen for børnehusene i Tommerup Anja Kramer Hansen, næstformand Tlf. 26 36 28 85

Haarby, 25. maj 2016. Børnehuset Haarby, MED-udvalget. Høringssvar omkring ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens Kommune. Der støttes som udgangspunkt op om den nye organisering af tosprogsområdet. Det er positivt, og vi ser frem til at integration i højere grad sker i lokalområderne. Der mangler begrundelser og definitioner for valg af begreberne flersproget og tosproget. Der mangler definitionen og begrundelse for brugen af begrebet elev fremfor barn. Dækker elev kun børn fra 6 år og op eller det dækker det også førskolebarnet? Det vurderes, at tidsperspektivet med start 1. august 2016, ikke er realistisk, da koordinatoren endnu ikke er ansat. For at denne omorganisering skal lykkes, bør der være en længere fase til gennemarbejdelse af de omorganiseringer, der skal gennemføres. Det fremgår ikke klart, hvilken rolle dagtilbud konkret spiller i organiseringen. Hvad forventes der af dagtilbuddene? Hvordan tænker man konkret, at pædagoger bidrager til familiecentrene? Følger dagtilbuds bidrag antallet af børn eller er det konstant? Der mangler fokus på den sprogstimulering, der foregår på 0-6 års området. Denne er ikke beskrevet på trods af, at det er et vigtigt indsatsområde og i forvejen er et indsatsområdet, der vægtes højt på 0-6 års området. Der bør tilføres midler og videreuddannelse af personaler på dagtilbudsområdet. Når man ønsker at opkvalificere indsatsen bør der støttes helt fra barnets tidligste år. På vegne af MED-udvalget Børnehuse Haarby

DRESLETTE LANDSBYORDNING - en levende helhed Til Børne- og Uddannelsesudvalget Assens Kommune Snavevej 27 5683 Haarby E-mail: dreslette-skole@assens.dk Dir. tlf.: 6474 7785 mobil 2129 1447 www.dresletteskole.dk 25/05/2016 MED udvalget udtaler følgende om forslag til ændret organisering af tosprogsområdet: Vi kan fuldt ud tilslutte os, at de nye borgere i kommunen tilbydes bolig i flere forskellige lokalområder, og vi vil som institution meget gerne - også gerne i langt højere grad end hidtil - medvirke til en god og bæredygtig integration i Assens Kommune. Økonomien i forslaget (45.000 kr. som éngangsbeløb og 4000 kr. i max 7 år) vil være en udfordring, såfremt en skole kun modtager et meget lavt antal elever. Der vil i så fald kun kunne blive tale om meget få ekstratimer. Ekspertisen på Assensskolen omkring undervisningen af flersprogede har vi brug for at kunne trække på f.eks. i form af nogle korte koncentrerede kurser og konsulentbistand, hvilket også ligger som mulighed i forslaget. Vi har i Dreslette gennem tiden tidligere modtaget 11 elever fra forskellige lande, (7 fra Irak, 2 fra Rumænien og 2 fra Thailand) som alle fra dag ét indgik i klasserne, og hvor den supplerende danskundervisning blev givet som nogle få ugentlige timer udenfor den almene undervisningstid. Alle eleverne lærte dansk meget hurtigt, hvilket bl.a. også stimuleredes gennem den sociale kontakt med de andre børn. Med venlig hilsen På MED udvalgets vegne Rikke Jensen og Ole Mortensen

DRESLETTE LANDSBYORDNING - en levende helhed Til Børne- og Uddannelsesudvalget Assens Kommune Snavevej 27 5683 Haarby E-mail: dreslette-skole@assens.dk Dir. tlf.: 6474 7785 mobil 2129 1447 www.dresletteskole.dk 25/05/2016 Høringssvar vedr. ændret organisering af to-sprogsområdet: Bestyrelsen i Dreslette Landsbyordning har følgende kommentarer til forslaget om ny organisering: Vi kan fuldt ud tilslutte os, at de nye borgere i kommunen tilbydes bolig i flere forskellige lokalområder, og vi vil som institution meget gerne - også gerne i langt højere grad end hidtil - medvirke i en god og bæredygtig integration i Assens Kommune. Det kræver dog, at der findes løsninger på, at der i landsbyer ikke findes ret mange lejeboliger. De mulige boliger, vi kender til, er alle ejerboliger, og der skal findes alternative løsninger, hvis disse skal anvendes. Vi går ind for, som der også ligger i forslaget, at undervisning og integration sammenknyttes. Børnene skal i videst mulig omfang deltage i aktiviteter på distriktsskolen med den fornødne differentierede indsats, som så suppleres af familiecenterets undervisningstilbud. Vi har på i landsbyordningen tidligere modtaget børn fra Irak, Rumænien og Thailand. Her anvendtes netop løsningen med tilknytning til klassen fra dag 1, hjælp og støtte fra kammerater og lærere samt supplerende undervisning i dansk. Integration socialt og den systematiske undervisning supplerede hinanden på glimrende vis med gode resultater til følge. Det er klart, at den ekspertise omkring 2-sprogsundervisning, som eksisterer allerede på Assensskolen også skal udnyttes i det nye koncept for integration af børnene. Med venlig hilsen P.b.v. Jesper Andersen Formand for bestyrelsen

From: Trine Birgitte Traun Sent: 24 May 2016 12:00:32 +0200 To: Heidi Berg Subject: Høringssvar - to-sproget Hej Heidi Mon ikke det går an med svar fra både MED og bestyrelsen? Jeg er bare pennefører for begge hold! Med: Meget positive med decentralisering af området. Bekymring for om de rette kompetencer er til stede og bekymring for økonomien. Fælles bestyr.: God ide med decentralisering, vigtigt at ressoucerne følger med. Venligst Trine Brylle Landsbyordning Mail tbtra@assens.dk Tlf: 64746576

LANDSBYORDNINGEN SALBROVAD 5610 ASSENS Tlf 64 74 78 40 Høringssvar vedr. forslaget om en ny struktur for to-sprogsområdet Salbrovad d. 23. maj 2016 Fællesbestyrelsen ved Salbrovad landsbyordning har drøftet forslaget for en ny struktur. I den forbindelse vil bestyrelsen udtale følgende: Generelt set er vi meget enige i forslaget om ændret struktur! Forslaget indeholder mange gode momenter. Vi tror, at forslaget vil give bedre muligheder for integration for børnene og familierne. Vi er meget enige i tanken om en sammenhæng mellem undervisning og integration. Ligeledes tror vi også, at det er bedre for integrationen, hvis indsatsen ligger i lokalsamfundet og for børnenes vedkommende skal de starte og opholde sig det meste af undervisningstiden på den lokale skole/dagtilbud. Børnene skal i videst muligt omfang deltage i aktiviteter på distriktsskolen med den fornødne differentierede indsats, som så suppleres af familiecentrets undervisningstilbud. Vi synes også, at det er meget positivt, at familierne bliver inddraget, idet de kommer i familiecentrene. Vi synes også, at forslaget vil medvirke til, at to-sprogseleverne hurtigere får mulighed for at få kontakt med deres nye klassekammerater og et tilhørsforhold til deres nye skole. Det er klart, at den ekspertise omkring to-sprogsundervisning, som eksisterer allerede på Assensskolen også skal udnyttes i den foreslåede struktur-model for integration af børnene. Vi tror også på, at de lettere bliver integreret i lokalsamfundene, hvis de bliver optaget i og bliver en del af det lokale foreningsliv, den lokale skole/børnehave og så hurtigt som muligt kommer ud på de lokale virksomheder. I den forbindelse synes vi også, at det er særlig vigtigt, at de nye borgere/familier bør boligplaceres i kommunens lokalområder i stedet for at samle dem alle et til to steder i kommunen større byer, hvor man i dag kan se tendenser til ghettodannelse. Men en bremse for dette er desværre, at der i landsbyerne og de mellemstore byer ikke findes mange lejeboliger, men der er da rigtig mange ejerboliger til salg, hvor der evt. kunne laves nogle lejeaftaler? På MED-udvalgets vegne Henrik Hansen formand

LANDSBYORDNINGEN SALBROVAD 5610 ASSENS Tlf 64 74 78 40 Høringssvar vedr. forslaget om en ny struktur for to-sprogsområdet Salbrovad d. 23. maj 2016 Fællesbestyrelsen ved Salbrovad landsbyordning har drøftet forslaget for en ny struktur. I den forbindelse vil bestyrelsen udtale følgende: Generelt set er vi meget enige i forslaget om ændret struktur! Forslaget indeholder mange gode momenter. Vi tror, at forslaget vil give bedre muligheder for integration for børnene og familierne. Vi er meget enige i tanken om en sammenhæng mellem undervisning og integration. Ligeledes tror vi også, at det er bedre for integrationen, hvis indsatsen ligger i lokalsamfundet og for børnenes vedkommende skal de starte og opholde sig det meste af undervisningstiden på den lokale skole/dagtilbud. Børnene skal i videst muligt omfang deltage i aktiviteter på distriktsskolen med den fornødne differentierede indsats, som så suppleres af familiecentrets undervisningstilbud. Vi synes også, at det er meget positivt, at familierne bliver inddraget, idet de kommer i familiecentrene. Det er klart, at den ekspertise omkring to-sprogsundervisning, som eksisterer allerede på Assensskolen også skal udnyttes i den foreslåede struktur-model for integration af børnene. Vi tror også på, at de lettere bliver integreret i lokalsamfundene, hvis de bliver optaget i og bliver en del af det lokale foreningsliv, den lokale skole/børnehave og så hurtigt som muligt kommer ud på de lokale virksomheder. I den forbindelse synes vi også, at det er særlig vigtigt, at de nye borgere/familier bør boligplaceres i kommunens lokalområder i stedet for at samle dem alle et til to steder i kommunen større byer, hvor man i dag kan se tendenser til ghettodannelse. Men en bremse for dette er desværre, at der i landsbyerne og de mellemstore byer ikke findes mange lejeboliger, men der er da rigtig mange ejerboliger til salg, hvor der evt. kunne laves nogle lejeaftaler? Fællesbestyrelsen Camilla Bebe Madsen formand

20. maj 2016 Til Børne- og Uddannelsesudvalget Høringssvar vedr. organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune. MED-udvalget finder den nye organisering af tosprogsområdet meget hensigtsmæssigt. MED-udvalget finder det fornuftigt med familiecentre i partnerområdet, så den hele familie tilgodeses i dennes nærområde. Godkendt af MED-udvalget 12.5.16 Venlig hilsen Hanne Marquardtsen Skoleleder Langstedvej 1-5690 - Tommerup Kontaktperson: Hanne Marquardtsen - dir. tlf.: 6474 6501 - mobil nr.: 23722020

Til Børne- og Uddannelsesudvalget 20. maj 2016 Høringssvar vedr. organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune. Fællesbestyrelsen finder den nye organisering af tosprogsområdet meget hensigtsmæssigt. Fællesbestyrelsen finder det fornuftigt med familiecentre i partnerområdet, så den hele familie tilgodeses i dennes nærområde. Fællesbestyrelsen påpeger vigtigheden i at ressourcerne følger det enkelte barn videre med i skole og dagtilbud, når de udsluses fra familiecentrene. Derved bremses skoler og dagtilbud ikke økonomisk i, at udvikle børnene til at blive så dygtige de kan. Godkendt af Fællesbestyrelsen 14.05.16 Venlig hilsen Hanne Marquardtsen Skoleleder Langstedvej 1-5690 - Tommerup Kontaktperson: Hanne Marquardtsen - dir. tlf.: 6474 6501 - mobil nr.: 23722020

Gummerup den 31. maj 2016 Høringssvar: Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune: MED udvalget i HUSET Gummerup tilslutter sig det høringssvar, som er indsendt af HUSETs bestyrelsen. Med venlig hilsen på vegne af MED Pia Samsing Bendixen Leder af HUSET Gummerup

Køng den 20. maj 2016 Høringssvar: Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune Bestyrelsen fra HUSET Gummerup har læst og drøftet det udsendte oplæg og har følgende kommentarer: Vi anerkender og bifalder, at man laver en overordnet plan for integrationen af familier, hvor man ønsker at inddrage alle parter. Det giver god mening at oprette familiecentre i de 4 partnerområder. Det er dog vigtigt, at der følger både ekspertise og ressourcer med, så disse familiecentre kan yde et ordentligt og kvalificeret arbejde. Det giver god mening, at familiecentrene placeres ved nogle af kommunes overbygningsskoler, men vi håber også, at landsbyordningerne tænkes aktivt ind i at løse denne fælles integrationsopgave. På vegne af HUSETS bestyrelse Søs Grytner Formand.

Fællesinstitutionen Ebberup 23. maj 2016 Høringssvar vedr. Ny organisering af to-sprogsområdet i Dagtilbud og Skole i Assens Kommune. MED-udvalget ved Ebberup Skole, Børnehave og Vuggestue udtaler følgende: Det er positivt, at man I Assens Kommune har fokus på at sikre en vellykket integration. Ligeledes positivt, at man har øjne for en fleksibel model for dette, så der tages hensyn til de forhold, der vil gøre sig gældende i situationen og som derfor også må indbefatte at ressourcerne hurtigt følger med, hvis antallet af nye familier, der ankommer til Assens stiger, hvilket Assens kommunes flygtningekvote tegner et billede af, at det nok gør. Tallene fortæller også tydeligt, at der må være et øget pres på dagtilbud og skoler i Assens by og vi ser med positive øjne på, at man fordeler flygtningebørnene på flere skoler og dagtilbud rundt om i kommunen. Vi ser dog også, at det er et relativt lille antal af familierne der pt er geografisk placeret uden for Assens by. Derfor håber vi på, at man vil have fokus på, rent faktisk at få placeret flere familier i andre områder og at der arbejdes i bosætningsmuligheder uden for Assens by. Det virker som en meget hurtig udfasning af modtageklasserne i forhold til bl.a. at opkvalificere almenområdet til at varetage denne opgave. Kompetencen til at kunne undervise i dansk som andetsprog skal udvides til mange klasser. Når man ser på beløbet til at give supplerende dansk, 4000 kr. pr. barn pr. år, så svarer det til ca. 10 minutters supplerende dansk om ugen! Det hænger dårligt sammen med, at man forstiller sig at: Det forventes at alle elever inddrages mest muligt i den almene undervisning med differentierede opgaver og faglig støtte. Og Tillige, der hvor det vurderes, gives særlig undervisning enten som enkeltmandsundervisning eller som holdundervisning. Ressourcerne er nødt til at følge med, hvis man vil sikre inklusion og integration af børn, der ikke bare kan have sproglige udfordringer, men også kulturelle udfordringer og traumatiske oplevelser med sig i bagagen. Der er lagt op til et tæt samarbejde, både tværfagligt i centrene, men også institutioner og familiecentrene imellem, ligeledes vægt på faglig sparring. Dette mener vi også, er en forudsætning for, at integrationen lykkedes, men understreger, at et sådan samarbejde også kræver tid og dermed ressourcer. Skolevej 4-5631 - Ebberup Kontaktperson: Charlotte Woxen - dir. tlf.: 6474 7756

Fællesinstitutionen Ebberup Vi synes, at tiltagene og formuleringerne i beskrivelsen af den nye organisering er meget ambitiøse. Vi må dog understrege, at det hænger dårligt sammen med, at man samlet set tilfører området færre ressourcer. Især i en implementeringsfase, må der være behov for at tilføre ekstra ressourcer, så den nye organisering kommer godt fra start. Venlig hilsen Peder Haahr Formand Karin Bøgedal Slothuus Næstformand Skolevej 4-5631 - Ebberup Kontaktperson: Charlotte Woxen - dir. tlf.: 6474 7756 Side 2 af 2

Fællesinstitutionen Ebberup Ebberup d.19.5.2016 Høringssvar vedr. Ny organisering af to-sprogsområdet i Dagtilbud og Skole i Assens Kommune. Det er positivt, at man I Assens Kommune har fokus på at sikre en vellykket integration. Ligeledes positivt, at man har øjne for en fleksibel model for dette, så der tages hensyn til de forhold, der vil gøre sig gældende i situationen og som derfor også må indbefatte at ressourcerne hurtigt følger med, hvis antallet af nye familier, der ankommer til Assens stiger. Hvilket Assens kommunes flygtningekvote tegner et billede af, at det nok gør. Tallene fortæller også tydeligt, at der må være et øget pres på dagtilbud og skoler i Assens by og vi ser med positive øjne på, at man fordeler flygtningebørnene på flere skoler og dagtilbud rundt om i kommunen. Vi ser dog også, at det er et relativt lille antal af familierne der pt er geografisk placeret uden for Assens by. Derfor håber vi på, at man vil have fokus på, rent faktisk at få placeret flere familier i andre områder og at der arbejdes i bosætningsmuligheder uden for Assens by. Det virker som en meget hurtig udfasning af modtageklasserne i forhold til bl.a. at opkvalificere almenområdet til at varetage denne opgave. Kompetencen til at kunne undervise i dansk som andetsprog skal udvides til mange klasser. Når man ser på beløbet til at give supplerende dansk, 4000 kr. pr. barn pr. år, så svarer det til ca. 10 minutters supplerende dansk om ugen! Det hænger dårligt sammen med, at man forstiller sig at: Det forventes at alle elever inddrages mest muligt i den almene undervisning med differentierede opgaver og faglig støtte. Og Tillige, der hvor det vurderes, gives særlig undervisning enten som enkeltmandsundervisning eller som holdundervisning. Ressourcerne er nødt til at følge med, hvis man vil sikre inklusion og integration af børn, der ikke bare kan have sproglige udfordringer, men også kulturelle udfordringer og traumatiske oplevelser med sig i bagagen. Der er lagt op til et tæt samarbejde, både tværfagligt i centrene, men også institutioner og familiecentrene imellem, ligeledes vægt på faglig sparring. Dette mener vi også, er en forudsætning for, at integrationen lykkedes, men understreger, at et sådan samarbejde også kræver tid og dermed ressourcer.

Vi synes, at tiltagene og formuleringerne i beskrivelsen af den nye organisering er meget ambitiøse. Vi må dog understrege, at det hænger dårligt sammen med, at man samlet set tilfører området færre ressourcer. Især i en implementeringsfase, må der være behov for at tilføre ekstra ressourcer, så den nye organisering kommer godt fra start. På vegne af Fællesbestyrelsen Ebberup Karin Christiansen

Maj 2016 Høringssvar vedr. omorganisering af tosprogsområdet i Assens Kommune MED-udvalget har forholdt sig til oplægget, som beskriver en ny organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune. Vi har med baggrund i grundig drøftelse følgende kommentarer: Vi ser som udgangspunkt gerne en decentral opgaveløsning, fordi vi kan se muligheder for god og vellykket integration, når lokale kræfter sættes i spil. Vi er klar over, at integration af flygtningefamilier er en stor opgave i samfundet i de kommende år. Det er vigtigt med en koordineret indsats i Assens Kommune, så vi samler viden og erfaringer fra tidligere forløb. Assens Kommunes viden, som nu primært findes i modtageklasserne bør sikres gennem en ny koordineret indsats. Vi er bekymrede for, hvorvidt der vil være resurser til, i de 4 familiecentre, at give den nødvendige danskundervisning, som tosprogseleverne i modellen kun vil modtage 1 dag om ugen i forslaget, men også de andre opgaver, der følger i form af kontinuerligt, opfølgende kulturarbejde, samt tolkeopgaver. Vellykket integration kræver, at der er gennemgående personer, der kan følge eleverne og familierne hjælpe, støtte, vejlede, oversætte alt det, der er meget svært, når man kommer til en ny kultur. God integration kræver, at der er personale, der kan hjælpe/ understøtte og det kræver, at der er nogen, som personalet kan konsultere for ekspertise og vejledning. Det er afgørende, at økonomien passer til opgaverne. Penge skal følge eleverne, så de resurser, der er til rådighed vil komme til gavn tættest muligt på eleverne/ familierne. Vi har også brug for at udtrykke vores bekymring i forhold til de socio-økonomiske forhold i lokalsamfundet det kræver et vist overskud i klasser og dagtilbud at tage imod nye medborgere/ elever. Vi kan se, at vi har en del familier, der har brug for hjælp og støtte, hvilket kan blive yderligere udfordret med flygtningefamilier/ elever, der skal støttes. Derfor taler vi om en form for balancepunkt, der skal findes mellem hvad klasser kan tåle i forhold til integration af nye elever/ familier. For de voksne i flygtningefamilierne bør det være et must at lære dansk hurtigst muligt, for at kunne blive en del af det danske samfund og kunne støtte egne børns hverdag i dagtilbud og skole. Tommerup Skole stiller sig gerne til rådighed for at være familiecenter i området det kunne måske også være Solbakken (I baghaven af Tommerup Skole), tidligere daginstitution i Assens Kommune, der blev brugt til familiecenter. Tommerup Skole Stadionvænget 7 5690 Tommerup Tlf. kontor: 64 74 65 25 Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside: www.tommerup-skole.dk

Venlig hilsen MED-udvalget, Tommerup Skole Anne Tite og Gitte Pedica, TR for lærerne og pædagogerne og Kirsten Møller, skoleleder Tommerup Skole Stadionvænget 7 5690 Tommerup Tlf. kontor: 64 74 65 25 Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside: www.tommerup-skole.dk

Maj 2016 Høringssvar vedr. omorganisering af tosprogsområdet i Assens Kommune Bestyrelsen har forholdt sig til oplægget, som beskriver en ny organisering af tosprogsområdet. Vi har følgende kommentarer: I forhold til ønsket om regulær og holdbar integration af nye medborgere/ flygtninge, er det meget positivt, at oplægget foreslår, at integrationen foregår decentralt og at det er en kulturelt gensidig proces. De nytilkomne familier skal så hurtigt som muligt lære dansk og lære at kunne begå sig i det danske samfund, og det kan læres tæt på almindelige familier og gennem skole og dagtilbud i almindelige klasser. Dog er det af afgørende betydning for vellykket integration, at hele lokalområdets befolkning tages med i opgaven, dvs. at der arbejdes med den lokale kultur og de fællesskaber, som kan træde til. Kulturmødet med nye medborgere kan både forstærke egen identitet og forforståelse og kan i bedste fald være berigende for alle parter. Desuden er det af afgørende betydning, at der sikres den nødvendige kvalitet i de forløb, som tosprogseleverne og dagtilbudsbørnene vil få i skole og dagtilbud. Der skal være økonomi til at kunne give relevant sprogundervisning også uden at det sætter skolers og dagtilbuds i forvejen pressede økonomi i spil. Økonomien skal følge børnene og være realistisk i forhold til de nye opgaver. Integration kommer ikke af sig selv, selv om flygtningebørn placeres i den lokale skole eller dagtilbud. Vi skal være klar til at kunne møde dem med sprogfaglig og specialpædagogisk viden, som nu findes i modtageklasserne. Denne viden skal vedligeholdes og spredes i partnerområderne derfor er det helt nødvendigt med en koordinator på området, som beskrevet. Det må blive en opgave for koordinatoren at sørge for resursefordelingen og den faglige/ pædagogiske/ psykologiske/ kulturelle viden, der skal til for at løfte opgaven. Det lyder godt, at Assensskolen fortsat er tænkt ind som et resursecenter i forhold til at bringe viden og erfaringer frem om området. De opgaver, der nævnes for partnerområdernes familiecentre, er meget væsentlige og komplekse og kræver flere fagligheder. Det kan overvejes, om partnerområderne kan blive for små, hvis mængden af flygtningefamilier bliver for lille til at holde flere fagpersonalegrupper ansat og koordineret? Tommerup Skole lægger gerne lokaler til at være et familiecenter, idet vi har mulighed for at finde passende lokaler, der ikke er lige midt i skolehverdagen. Venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Tommerup Skole, formand Laura Greve Andersen Tommerup Skole Stadionvænget 7 5690 Tommerup Tlf. kontor: 64 74 65 25 Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside: www.tommerup-skole.dk

Tommerup Skole Stadionvænget 7 5690 Tommerup Tlf. kontor: 64 74 65 25 Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside: www.tommerup-skole.dk

Tallerupskolens MED-Udvalgs høringssvar vedr.: Ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens Kommune 23. maj 2016 Tallerupskolen Lilleskovvej 3 5690 Tommerup Tallerupskolens MED-Udvalg finder det positivt med en decentralisering af flygtningefamilier i kommunen. Vi ser det som et gode for flygtningefamilien, at den fra start kan blive forankret i lokalsamfundet og dermed distriktsskolen. Vi kan dog være i tvivl om, om distriktsskolerne har de midler, kvalifikationer og kompetencer til at yde den støtte, der er nødvendig. Venlig hilsen MED-Udvalgsnæstformand Tillidsrepræsentant og lærer Simon Gotthelf MED-Udvalgsformand Skoleleder Gitte Mogensen

From: Toke Arndal Sent: 24 May 2016 22:29:24 +0200 To: Heidi Berg Cc: Simon Gotthelf;Anders Tagge (tagge@mail.dk);anna K. Stokholm (annastokholm@live.dk);anne Slott (anne@try-on.dk);christian Lund (mail@chrlund.dk);freja Rix Johannsen (freja@rix-johannsen.dk);gitte Mogensen;Henrik Lauridsen (hhlauridsen@gmail.com);joan Blak Clausen;Mette Nørgaard Pedersen (mettenobo@hotmail.com);rikke Syrak Petersen (rikkesyrak@dadlnet.dk);sten Jørgensen;Toke Arndal (tarndal@gmail.com);vivi Juel Hansen (vivijuelhansen@jubii.dk) Subject: Høringsvar vedr. ny organisering af tosprogsområdet Hermed høringssvar fra bestyrelsen på Tallerupskolen Venlig hilsen Toke Arndal Formand Vi er helt enige i de udfordringer, som følger af den nuværende organisering. Vi deler også opfattelsen af, at muligheden for vellykket integration øges, med en større spredning af nyankomne familier rundt i kommunen. Derfor kan vi overordnet støtte oplægget til fremtidige organisering af tosprogsområdet. Der er dog flere forhold, som kræver særlig opmærksomhed. Manglende klarhed omkring resurser Vi besidder ikke pt. de faglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne løfte opgaven med undervise elever, som ikke har forudgående kendskab til dansk. Det er derfor afgørende, at det sikres, at skolerne får adgang til de nødvendige kompetencer, således at der kan gennemføres både sprogundervisning og sikres integration i den almindelige undervisning. Oplægget giver desværre ikke svar på, hvordan dette sikres. Den økonomiske tildelingsmodel, der er opstillet giver ikke mulighed for, at den enkelte skole selv kan ansætte personale med de rigtige kompetencer. De nødvendige faglige resurser skal derfor stilles til rådighed fra centralt hold. Det er af afgørende betydning, at området følges meget tæt, og at man fra kommunes side er klar til at reagerer hurtigt, hvis der viser sig behov for tildeling af yderligere faglige og økonomiske resurser. Bosætning Det skal sikres, at familierne til de børn, der starter i distriktsskolen også får fast bolig i skoledistriktet. Det giver ikke mening, hvis en elev først starter på en skole,

hvorefter familien anvises en bolig udenfor skoledistriktet. Hvis formålet er at skabe en normal hverdag, skal man gå i skole i det lokalområde, hvor man er bosat. Nytilkomne i udskolingen Som det beskrives i den del af oplægget, der vedrører de 16-23-årige, så er det vanskeligere at sikre et godt undervisningstilbud, jo ældre børnene er, når de starter i dansk skole. Derfor mener vi, at det bør overvejes, at fastholde den nuværende model med modtageklasser for elever, der først starter i dansk skole i udskolingen. Den øvrige integrationsindsats skal følge med Integrationsindsatsen omfatter ikke kun børnene. Det handler om at få hele familien integreret i lokalsamfundet. Det er derfor vigtigt, at den øvrige integrationsindsat følger med ud i lokalsamfundene. Manglende inddragelse af bestyrelserne i skole og dagtilbud Det er meget uheldigt, at en så væsentlig ændring af tilrettelæggelsen af undervisningen, er udarbejdet uden at skolebestyrelserne er blevet inddraget undervejs. Det havde været oplagt fx at inviterer til et dialogmøde, hvor oplægget kunne drøftes, og vi havde mulighed for at stille spørgsmål og få en reel debat. En høringsperiode på kun godt to uger er langt fra tilfredsstillede, når det gælder så afgørende ændringer. God forudgående dialog er desuden et væsentligt bidrag til at sikre en god implementering. Et godt eksemplet på dette, er det dialogmøde, som i sin tid blev afholdt, da inklusionsdagsordenen blev præsenteret. Det var i høj grad medvirkede til at sikre forståelse for dagsordenen på bestyrelsesniveau.

Pilehaveskolen Til Børne- og uddannelsesudvalget Assens kommune Den 17. maj 2016 Pilehaveskolen Stadionvej 10 5610 Assens Kontaktperson: Mette Karlsson E-mail: mekar@assens.dk Dir. tlf.: 6474 7836 Mobil:24862056 Høringssvar fra MED udvalget på Pilehaveskolen vedr. Ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens Kommune Oplægget til ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens Kommune er blevet drøftet på MED møde den 12. maj 2016. MED udvalget tager oplægget til efterretning med følgende bemærkning: Det er vigtigt, at den ekspertise Familiecenteret i Pilehaveskolens partnerskabsområde stiller til rådighed, også omfatter den nødvendige viden om, hvorledes man integrerer en tosproget elev med generelle og specifikke vanskeligheder, herunder også en viden om de kulturelle udfordringer, der kan være forbundet med at have en handicappet elev med anden etnisk baggrund. Venlig hilsen Mette Karlsson Formand for MED udvalg Stefan Lindhardt Næstformand for MED udvalg

Assens d. 1. juni 2016 Høringssvar fra Pilehaveskolen vedr. ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skoler i Assens kommune. Ud fra fremsendte oplæg lyder det til, at der er et stort brug for at reorganisere tosprogsområdet. Det er fornuftigt at bruge og videreføre de erfaringer fra tosprogscenteret i Assens, i en ny og mere fleksibel organisering. Således at hele Assens kommunes dagtilbud og skoler, tager del i og er solidarisk omkring de udfordringer flersprogede familier giver kommunen. Vi tror også på, at fordeling af opgaverne i kommunen, vil være med til at give den bedste integration, og dermed være den bedste investering for kommunen. Og vi er helt enige, i at pengene skal følge de borgere i de områder i kommunen, som har behov for hjælp. For os at se hersker der ingen tvivl om, at det i nærmeste fremtid bliver nødvendigt for kommunens politikere, at kigge på skolestrukturen i Assens kommune, og derfor mener vi, at det kunne være en idé, at nøjes med at lave to sprogkraftscentre et i Nord og et i Syd. Og det kan være, at det viser sig at denne opdeling, vil være en økonomisk gevinst? Det er for øvrigt også den opdeling, familiehusene har i Assens kommune. Sprogcentrene kunne måske ligefrem være en del af familiehusene, hvor forskelligt fagpersonale jo allerede findes i forvejen, og sammenkomsten af forskelligt fagpersonale, vil kunne give en synergieffekt. Hvis man fastholder opdeling i fire centrer, skal begrebet familiecenter nytænkes, fordi det ikke præcist nok beskriver, hvad indsatsen går ud på. Og at have både familiecentre og familiehuse vil gøre borgerne forvirrede. Hvad angår koordinatoren, så synes vi at der bindes for mange midler i at ansætte en person til det. Man kunne måske indgå samarbejde med en af de andre kommuner på Fyn, som må stå med de samme udfordringer, og dele en person/lønning til at koordinere området. Alternativt kunne det måske løses på sigt med en adhoc konsulent. Vi er klar over, at der i en overgangsperiode, vil være behov for en der koordinere, men på sigt, vil det være de lokale fagfolk, der kommer til at løse opgaverne. På skolebestyrelsens vegne Ann Baunbæk Hansen Formand Pilehaveskolen

Haarby Skole d. 23.5.2016 Høringssvar vedr. to-sprogsområdet: Overordnet set synes vi, at tankerne omkring udviklingen af tosprogsområdet er gode. Vi er positive overfor familiecentrene og, hilser det velkommen, at det ene bliver placeret på Haarby Skole. Vi mener, at det er godt for familierne, at børnene kan gå på den lokale skole, og vi ser varetagelsen af den opgave som et fagligt løft for skolen og som livskabende for byen. Vi tror også på, at det vil skabe større sammenhæng i familiernes liv. Vi ser dog også forskellige udfordringer, som følger med den nye opgave. Der vil være udfordringer både for det enkelte barn og for skolens personale og det kræver, at der er de nødvendige resurser til at løse opgaven, så der foregår læring for barnet og så det kommer til at trives på skolen. Derfor ser vi frem til kursusforløb for personalet, og vi ser det som en positiv ting, at der er et tværfagligt samarbejde i familiecentrene, så vi kan løfte opgaven i et større fællesskab. På vegne af Haarby MED-udvalg Mange hilsner Helle Hjorth, skoleleder Haarby Skole

Haarby d. 19.5.2016 Høringssvar vedr. to-sprogsområdet: Overordnet set synes vi, at tankerne omkring udviklingen af tosprogsområdet er gode. Vi er positive overfor familiecentrene og, hilser det velkommen, at det ene bliver placeret på Haarby Skole. Vi mener, at det er godt for familierne, at børnene kan gå på den lokale skole, og vi ser varetagelsen af den opgave som et fagligt løft for skolen og som livskabende for byen. Vi tror også på, at det vil skabe større sammenhæng i familiernes liv. Vi ser dog også forskellige udfordringer, som følger med den nye opgave. Der vil være udfordringer både for det enkelte barn og den enkelte familie samt for skolens personale. Det er en stor opgave at tage vare om et barn i en folkeskoleklasse, der ikke taler noget dansk. Det kræver, at der er de nødvendige resurser til at løse den opgave, så der foregår læring for barnet og så det kommer til at trives på skolen. Derfor ser vi frem til kursusforløb for personalet og vi ser det som en positiv ting, at der er et tværfagligt samarbejde i familiecentrene, så vi kan løfte opgaven i et større fællesskab. På vegne af Haarby Skoles skolebestyrelse Helle Hjorth, skoleleder Haarby Skole

Glamsbjerg den 1. juni 2016 Høringssvar vedr. 2-sprogsområdet. MED-udvalget på Glamsbjergskolen har drøftet oplægget og udtrykker, at det er svært uimiddelbart at vide, om den nye organisering er den bedst mulige. Under alle omstændigheder kræver en vellykket implementering og en vellykket hverdag for såvel skole som de nye børn, at vi lokalt etablerer kapacitet til at håndtere de evt. problemer de nye elever måtte have af sproglig, faglig og følelsesmæssig karakter. MED synes, det er godt, at vi modvirker ghettodannelser, og MED udtrykker også, at vi principielt bakker fuldt og helt op omkring en løsning, hvor alle kommunens skoler og områder hjælpes ad om at løse opgaven. Vi går fortrøstningsfulde til opgaven. Med venlig hilsen Lars Kofoed Skoleleder Glamsbjergskolen Glamsbjergskolen Kaj Nielsens vej 10, 5620 Glamsbjerg Tlf: 64 74 78 50 Mail: Glamsbjergskolen@assens.dk

Glamsbjerg den 1. juni 2016 Høringssvar vedr. 2-sprogsområdet. Skolebestyrelsen på Glamsbjergskolen har drøftet oplægget. Bestyrelsen bakker helt op om modellen, men vi har svært ved helt at gennemskue de økonomiske konsekvenser, idet vi formoder, at vi skal opbygge en decentral kapacitet, så vi kan tage hånd om de nye elever. Med venlig hilsen Lars Kofoed Skoleleder Glamsbjergskolen Glamsbjergskolen Kaj Nielsens vej 10, 5620 Glamsbjerg Tlf: 64 74 78 50 Mail: Glamsbjergskolen@assens.dk

Hørindmkjfgkdmjn Høringssvar om ny organisering af undervisning af flygtninge og flersprogede elever Vissenbjerg Skole Søndersøvej 14 5492 Vissenbjerg tlf.: 6474 7940 vissenbjergskole.dk Dato: 24. maj 2016 Med-udvalget ved Vissenbjerg Skole har behandlet oplæg til ny struktur og organisering af flygtninge og flersprogede elevers undervisning. Vi mener, at det er et godt oplæg,at disse elever går i skole i deres lokalområde, hvor de hurtigere kan blive en del af det sociale liv både i skole/institution og fritidsliv. Vi har lærere med tosprogskompetencer, og vi vil kunne skabe rammer, hvor den tilpassede undervisning kan foregå og understøttes af den undervisning, som de vil få i partnerområdets tosprogscenter. For at løse opgaven er det vigtigt, at ressourcerne til opgaven tildeles denne elevgruppe, så vi ikke skal gå på kompromis med undervisningen. Medudvalget Vissenbjerg Skole

Vissenbjerg d. 19/5-2016 Høringssvar på oplæg om ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens kommune Hermed fremsender Vissenbjerg Skoles bestyrelse sit høringssvar på oplægget om en ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens kommune. Assens kommune har siden 2014 oplevet en markant forøgelse af antallet af flygtninge- og flersprogede børn, hvilket udfordrer det nuværende tosprogsområde, hvor tosprogscentret er placeret på Assens skole. Arbejdsgruppen har foreslået, at tosprogscentrene deles ud på de fire partnerområder, så der er et center på Aarupskolen, Tommerup skole, Haarby skole og Assens skole. Sprogundervisningen i centrene skal kombineres med et læringsforløb på den lokale folkeskole. Vissenbjerg Skoles bestyrelse er som udgangspunkt positiv over for det fremsatte forslag. For integrationsindsatsen generelt giver det god mening, at sprogcentrene og den lokale folkeskole ligger tæt på hinanden geografisk. Dermed kan børnene fokusere på det, der er vigtigt for dem: at lære dansk og få sig en folkeskoleeksamen, fremfor at bruge spildtid på, for eksempel, transporten mellem Assens by og i vores tilfælde Vissenbjerg en tur der tager godt en time frem og tilbage. Det giver børnene en god mulighed for at opbygge sig en række sociale relationer i det lokalområde, hvor de også bor. Det er dog det forbehold, at Vissenbjerg Skoles bestyrelse mener, at det er afgørende, at de økonomiske midler følger med de tosprogede børn, så der er råd til tilbyde dem en ordentlig integrationsindsats. Skolebestyrelsen lægger vægt på, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten af det tilbud, der skal tilbydes de tosprogede børn i hhv. sprogcentrene og på Vissenbjerg Skole. Set i lyset af den generelle økonomiske udvikling på dagtilbuds- og skoleområdet, som Assens kommune præsenterede for skole- og daginstitutionsbestyrelserne d. 25. april 2016, så er det en bekymrende situation, skoleområdet generelt står overfor. Det er derfor vigtigt at understege, at Vissenbjerg Skole kun kan forpligtige sig til at bidrage ordentligt til børnenes generelle integrationsindsats, hvis de fornødne økonomiske ressourcer følger med. Vissenbjerg Skoles bestyrelse ser dog, på trods af ovenstående forbehold, en stor fordel i, at ansvaret for den tosprogede indsats fordeles og uddelegeres til mere end én skole i Assens kommune. Bestyrelsen støtter desuden, at sprogindsatsen for vores lokalområde placeres fysisk på Aarupskolen. Der er generelt et godt og tæt samarbejde mellem vores to skoler, og samtidig har Aarupskolen de fornødne forudsætninger for at huse et sprogcenter på et højt fagligt niveau. Med venlig hilsen Vissenbjerg skolebestyrelse

Assens Ungdomsskole Kai Nielsens Vej 10 5620 Glamsbjerg Tlf: 64 74 79 60 ungdomsskolen@assens.dk www.assensung.dk 25.05.16 Til Heidi Berg, Velfærdsstaben Emne: Høringssvar Oplæg til ny organisering af tosprogsområdet i Asens Kommune 2016. Ungdomsskolens MED-udvalg tilslutter sig oplægget om en ny organisering af tosprogsområdet. MED-udvalget bakker op om at fortsætte samarbejdet med UngNord om undervisningen af de sent ankomne unge. MED-udvalget anerkender, at de kvaliteter Risingprojektets tilbud rummer, ikke er muligt at etablere lokalt, når målgruppen ikke er større. Med venlig hilsen Assens Ungdomsskoles MED-udvalg

Vissenbjerg d. 19/5-2016 Høringssvar på oplæg om ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens kommune Hermed fremsender Vissenbjerg Skoles bestyrelse sit høringssvar på oplægget om en ny organisering af tosprogsområdet i dagtilbud og skole i Assens kommune. Assens kommune har siden 2014 oplevet en markant forøgelse af antallet af flygtninge- og flersprogede børn, hvilket udfordrer det nuværende tosprogsområde, hvor tosprogscentret er placeret på Assens skole. Arbejdsgruppen har foreslået, at tosprogscentrene deles ud på de fire partnerområder, så der er et center på Aarupskolen, Tommerup skole, Haarby skole og Assens skole. Sprogundervisningen i centrene skal kombineres med et læringsforløb på den lokale folkeskole. Vissenbjerg Skoles bestyrelse er som udgangspunkt positiv over for det fremsatte forslag. For integrationsindsatsen generelt giver det god mening, at sprogcentrene og den lokale folkeskole ligger tæt på hinanden geografisk. Dermed kan børnene fokusere på det, der er vigtigt for dem: at lære dansk og få sig en folkeskoleeksamen, fremfor at bruge spildtid på, for eksempel, transporten mellem Assens by og i vores tilfælde Vissenbjerg en tur der tager godt en time frem og tilbage. Det giver børnene en god mulighed for at opbygge sig en række sociale relationer i det lokalområde, hvor de også bor. Det er dog det forbehold, at Vissenbjerg Skoles bestyrelse mener, at det er afgørende, at de økonomiske midler følger med de tosprogede børn, så der er råd til tilbyde dem en ordentlig integrationsindsats. Skolebestyrelsen lægger vægt på, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten af det tilbud, der skal tilbydes de tosprogede børn i hhv. sprogcentrene og på Vissenbjerg Skole. Set i lyset af den generelle økonomiske udvikling på dagtilbuds- og skoleområdet, som Assens kommune præsenterede for skole- og daginstitutionsbestyrelserne d. 25. april 2016, så er det en bekymrende situation, skoleområdet generelt står overfor. Det er derfor vigtigt at understege, at Vissenbjerg Skole kun kan forpligtige sig til at bidrage ordentligt til børnenes generelle integrationsindsats, hvis de fornødne økonomiske ressourcer følger med. Vissenbjerg Skoles bestyrelse ser dog, på trods af ovenstående forbehold, en stor fordel i, at ansvaret for den tosprogede indsats fordeles og uddelegeres til mere end én skole i Assens kommune. Bestyrelsen støtter desuden, at sprogindsatsen for vores lokalområde placeres fysisk på Aarupskolen. Der er generelt et godt og tæt samarbejde mellem vores to skoler, og samtidig har Aarupskolen de fornødne forudsætninger for at huse et sprogcenter på et højt fagligt niveau. Med venlig hilsen Vissenbjerg skolebestyrelse

Bilag: 9.1. Ændringsforslag 6 stk 2, Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69248/16

STYRELSESVEDTÆGT FOR ASSENS KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 1 af 9

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE KAPITEL 1... 3 Indledning... 3 Skolebestyrelsens sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 5 Forretningsorden... 5 KAPITEL 2... 7 Skolebestyrelsens beføjelser... 7 KAPITEL 3... 8 Elevråd... 8 KAPITEL 4... 9 Fælles rådgivende organer... 9 KAPITEL 5... 9 Ikrafttrædelse... 9 2 af 9

KAPITEL 1 Indledning Assens Kommunes skolevæsen består pr. 1. januar 2015 af 7 almene folkeskoler i følgende skoledistrikter: Aarup, Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tallerup, Tommerup og Vissenbjerg. Endvidere er der etableret landsbyordning samdrift mellem dagtilbud og skole i landdistrikter efter Folkeskolelovens 24a i skoledistrikterne: Brylle, Dreslette, Ebberup, Gummerup, Salbrovad, Skallebølle og Verninge. Herudover er der oprettet en specialskole, Pilehaveskolen, som varetager undervisning i h.t. Folkeskolelovens 20, stk. 2. Bestyrelsesarbejdet i de almene skoler, landsbyordningerne samt specialskolen baseres som udgangspunkt på Folkeskolelovens regler om sammensætning af skolebestyrelser, herunder bekendtgørelsen om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen i folkeskolen samt vejledning om skolebestyrelsesvalg i Assens Kommune. På landsbyordningsområdet følger der tilpasninger, da folkeskolen og dagtilbuddet har forskelligt lovgrundlag, herunder folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Følgende rammesætter de kommunalpolitiske beslutninger i forhold til sammensætningen af de enkelte bestyrelser i almene skoler, landsbyordninger samt specialskole. Skolebestyrelsens sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1. Opstilles der ikke forældrerepræsentanter, der selv har børn i specialklasserne, kan der opstilles andre forældre til børn indskrevet i skolen til at repræsentere forældregruppen. Fællesbestyrelsens sammensætning i landsbyordninger i Assens Kommune er fordelt efter følgende principper: 3 af 9

2 forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet og 5 forældrerepræsentanter fra skoledelen, 2 medarbejderrepræsentanter fra den samlede medarbejderstab og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. Stk. 2. Skolens/landsbyordningens leder og dennes stedfortræder varetager skolens/fællesbestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolens/fællesbestyrelsens møder uden stemmeret. Herudover deltager afdelingsleder for dagtilbud/sfo uden stemmeret. Stk. 3. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning af eller overvære den del af drøftelserne, der angår personsager. Stk. 4. Repræsentanter for erhvervslivet, ungdomsuddannelser, foreninger og øvrige lokale aktører kan deltage i relevante punkter uden stemmeret. Der etableres en bestyrelsesbank, hvorfra der kan rekrutteres medlemmer ad-hoc for en kortere eller længere periode. Stk. 5 Der er ikke er repræsentation fra Byrådet i skolebestyrelserne. 2. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere i almene skoler og specialskole vælges for en 4 årig periode efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser, hvortil henvises. Uanset bestemmelsen om valg for en 4 årig periode, kan Byrådet godkende forskudte valg, hvor valgperioden er 2 år. Der gives mulighed for at benytte elektronisk afstemning. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens/landsbyordningens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen/landsbyordningen, til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De to medarbejdere, der har fået flest og næst-flest stemmer, er valgt. Der vælges to stedfortrædere efter samme fremgangsmåde. Ved medarbejdere forstås personer, der arbejder på skolen/ i landsbyordningen, og som er omfattet af skolelederens ledelseskompetence. Valgbare og valgberettigede medarbejderes ansættelsesforhold må ikke have en varighed på under et år, fordi medlemmernes valgperiode er 1 år. Personer med tjenestested ved flere skoler, vil kunne stemme hvert sted. Kun medarbejdere med et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid tillægges stemmeret. Tvivlstilfælde afgøres af byrådet. 4 af 9

Ved stemmelighed foretages der ét omvalg blandt de kandidater, der har lige mange stemmer. Såfremt der stadigvæk er stemmelighed, afgøres valget ved lodtrækning. Stk. 3. Medarbejdernes valgperiode er et skoleår. Valget finder sted i forbindelse med skolens planlægning af det kommende skoleår. Stk. 4. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet. Valgperioden er et år. Valget finder sted i august måned. 3. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Stk. 2. Landsbyordningernes bestyrelser konstituerer sig således, at hver afdeling har et forældrevalgt medlem, der har ansvaret for at repræsentere den pågældende afdeling, uanset om vedkommende har sin daglige gang på afdelingen eller ej. Det vil kun være gældende i tilfælde af, at afdelingen ikke har opstillet en kandidat. Mødevirksomhed 4. Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre, hvilket betyder, at der som hovedregel ikke kan deltage andre end de i 1, stk. 1-4, nævnte personer. Deltagerne må ikke referere, hvad andre har sagt, men må inden for rammerne af lovgivningens regler om tavshedspligt offentliggøre sine egne meninger. Stk. 2. Skolebestyrelsen kan indbyde gæster, ud over de i 1, stk. 4 nævnte,til drøftelse af dagsordenpunkter, der har særlig interesse for dem. Det skal fremgå af dagsordenspunktet, hvis der er indbudt gæster. Bortset herfra kan kredsen af mødedeltagere ikke udvides. Gæster deltager ikke i beslutningsprocessen. Forretningsorden 5. Er et medlem forhindret i et deltage i et skolebestyrelsesmøde, deltager så vidt muligt suppleanten. 6. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen. Der afholdes normalt møde en gang om måneden. 5 af 9

Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. NYT FORSLAG: Bestyrelsen fastlægger ved skoleårets start afviklingen af de ordinære møder for det kommende skoleår. 7. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 2. Formanden udarbejder en dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før, mødet afholdes. Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 8. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede. 9. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt tilstede under disse. 10. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 11. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Skolens leder vil i forbindelse med spørgsmål om beslutningernes legalitet kunne tilføje protokollen sin opfattelse. Stk. 3. Skolens leder eller dennes stedfortræder fører under møderne bestyrelsens protokol. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. 6 af 9

Stk. 2. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen. 13. Skolebestyrelsen skal selv fastsætte sin forretningsorden. 14. Byrådet yder ikke vederlag til forældre- og elevrepræsentanterne i forbindelse med varetagelse af deres medlemskab af skolebestyrelsen. Andre forhold: 15 Der afholdes introkursus for nye skolebestyrelser umiddelbart efter valget. 16 Der er oprettet et bestyrelseslink i det kommunale webbaserede kompetencekatalog. Her ligger bl.a. en skolebestyrelseshåndbog for skolebestyrelser i Assens Kommune indeholdende informationsmateriale vedrørende skolebestyrelsesvalg og gældende regler samt datoer for dialogmøder og temaaftener. 17. Der er af forvaltningen udarbejdet informationsmateriale vedrørende skolebestyrelsesvalg i Assens Kommune herunder valgbarhed på de opstillede kandidater samt procedure for opgørelse af valget, til brug for skolens administration og ledelse. KAPITEL 2 Skolebestyrelsens/fællesbestyrelsens beføjelser 15. Skolebestyrelsen/fællesbestyrelsen udøver sin virksomhed i henhold til 44 i folkeskoleloven og indenfor de mål og rammer, som byrådet fastsætter, samt fører tilsyn med skolens virksomhed. Bestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder: Undervisningens organisering Samarbejdet mellem skole og hjem og underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling mellem lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. Skolefritidsordningens virksomhed 7 af 9

Bestyrelsen godkender: inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget undervisningsmidler og fastsætter ordensregler og værdiregelsæt inden for byrådets fastsatte retningslinier, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning og fastsætter principper herfor inden for byrådets fastsatte retningslinier, om skolens virksomhed skal omfatte kulturcenteraktiviteter og fastsætter principper herfor Bestyrelsen: skal afgive udtalelse til byrådet om ansættelse af ledere skal afgive udtalelse til skolelederen om ansættelse af lærere og pædagoger udarbejder forslag til byrådet om skolens læseplaner afgiver indstilling til byrådet om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som byrådet har fastsat kan afgive udtalelse og stille forslag til byrådet om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som byrådet forelægger den. Stk. 2. Byrådet kan helt eller delvist delegere sine beføjelser efter folkeskoleloven til skolebestyrelsen bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kompetencer delegeret af Assens Byråd fremgår af delegationsplan opført i bilaget til denne vedtægt. KAPITEL 3. Elevråd 21. Skolens elever danner et elevråd. Stk. 2. Elevrådet medvirker bl.a. ved udarbejdelse af: - Undervisningsmiljøvurdering - Forslag til skolens ordens- og samværsregler - Forslag til skolens trivselspolitik - Forslag til indretning af skolens fællesarealer. 8 af 9

Stk. 3. Elevrådet vælger 2 repræsentanter til skolebestyrelsen. Stk. 4. Elevrådet udpeger repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper og lign., som skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed jfr. bek. nr. 695 af 23.06.2014. Stk.5. Elevrådet fastlægger selv sin forretningsorden. KAPITEL 4 Fælles rådgivende organer 22. Fælles Rådgivende organer I kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ, jf 41, stk. 1, nr. 4, afholder kommunalbestyrelsen mindst to gange om året et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i møderne. KAPITEL 5 Ikrafttrædelse 23. Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar 2015 og erstatter tidligere vedtægt. Vedtaget af byrådet den 17. december 2014 Søren Steen Andersen / borgmester Henning Qvick kommunaldirektør 9 af 9

Bilag: 9.2. Bilag til styrelsesvedtægter Assens Kommunale skolevæsen 2014 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43059/16

Bilag til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen Gældende fra 1. januar 2015 1

Indholdsfortegnelse Side 1 Målsætninger for Assens kommunale Skolevæsen 4 1.1 Visioner 4 1.1.1 Vision 2018 for Assens Kommune 4 1.1.2 Børn og ungepolitik 5 1.1.3 Vision for Dagtilbud og Skole 6 1.1.4 Masterplan for Børn og kultur 6 1.2 Indsatsområder 6 1.2.1 I Assens Kommune lykkes alle børn 7 1.2.2 Fælleskommunal læsestrategi 9 1.2.3 Pædagogisk og didaktisk digitalisering 9 1.2.4 Matematik som indsats 10 1.3 Børne- og Uddannelsesudvalgets dialogmøder med de decentrale bestyrelser 10 1.4 Kommunalt tilsyn 10 1.5 Skolebestyrelsens beføjelser 11 2 Skolestruktur 15 2.1 Antal skoler, landsbyordninger og skoledistrikter 15 2.1.1 Antal klassetrin 15 2.1.2 Skolefritidsordninger 16 2.1.3 Skoler med landsbyordninger 17 3 Undervisningens ordning 17 3.1 Rammebestemmelser folkeskolen 0.-9. klasse 17 3.1.1 Aldersintegrerede klasser 17 3.1.2 Elevernes timetal 17 3.1.3 Tildelingsmodel o.-9. klasse inklusiv almindelig specialundervisning 17 3.1.4 Tildelingsmodel 10. klasse 19 3.1.5 Fagenes timetal 19 3.1.6 Specialundervisning på skolen 20 4 Fælles kommunale opgaver 20 4.1 Pædagogisk psykologisk rådgivning 21 4.2 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 21 4.2.1 Pilehaveskolen 22 4.2.2 Specialklasser 22 4.2.3 Helhedsskole og LKT-klasse 22 4.2.4 Læsegrupper 23 4.3 Undervisning i dansk som andetsprog 23 2

4.4 10. klasse 23 4.5 Ungdommens Uddannelsesvejledning 24 5 Andre forhold 24 5.1 Indskrivning/optagelse af elever 24 5.2 Retningslinjer for frit skolevalg 24 5.3 Skolebefordring 25 5.4 Pædagogisk læringscenter 26 5.5 Samarbejde med den kommunale ungdomsskole 26 5.6 Samarbejde med den kommunale musikskole 27 5.7 Tilbud til voksne 27 5.8 Undervisning i fritiden 27 5.9 Indgåelse af samarbejder 27 5.10 Kulturcenteraktiviteter 28 5.11 Specialpædagogisk bistand i førskolealderen 28 5.12 Henvisning til undervisning på andre skoler 28 5.13 Læseplaner 28 5.14 Ferieplan 29 5.15 Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser 29 5.15.1 Ekskursioner og lejrskoler 29 5.15.2 Skolerejser 29 5.15.3 Forplejning 30 6 Økonomi 30 6.1 Særlige bemærkninger 30 6.2 Ejendomsudgifter 31 7 Delegation 31 7.1 Decentralisering 31 7.2 Skolerejser og lejrskoler 32 7.3 Konfirmationsforberedelse 32 7.3.1 Befordring 32 7.4 Overenskomst mellem Region Syddanmark og Assens Kommune 32 3

1 Målsætning for Assens kommunale Skolevæsen Folketinget har overordnet vedtaget love og en lang række bestemmelser gældende for uddannelsesområdet. Lovgivning der dækker området: Folkeskoleloven Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Lov om elevers og studerendes uddannelsesmiljø Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (med hjemmel i Sundhedsloven) Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Dagtilbudsloven 1.1 Visioner 1.1.1 Vision 2018 for Assens Kommune Vilje til vækst Mål Alle får uddannelse Helhedsorienterede læringsmiljøer Vi ønsker at skabe et godt fundament for kommunens børn og unge. Vi vil udvikle dagtilbud og skoler med høj faglighed og trivsel, der fremmer lysten til at lære. Højere uddannelsesniveau Vi har fokus på, at flest muligt gennemfører en uddannelse. Vi vil være blandt de kommuner på Fyn, hvor flest unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi vil i fællesskab arbejde for, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed for vores erhvervsliv. Attraktivt uddannelsesmiljø Vi udvikler en dynamisk ungdomskultur og et attraktivt uddannelsesmiljø. 4

Sammenhængende uddannelsesforløb Skoler, ungdomsuddannelser, kursusudbydere og andre uddannelsesrettede tilbud arbejder sammen om at sikre, at unge i alle aldre får det bedst mulige uddannelsesforløb Se visionen i sin helhed på Assens Kommunes hjemmeside 1.1.2 Børn og ungepolitik Et godt børneliv et fælles ansvar En sammenhængende børnepolitik i Assens Kommune En af de væsentligste udfordringer i Børn og Undervisning i Assens Kommune vil være at få skabt en sammenhængende, dynamisk organisation inden for dagtilbud og børnesundhed, undervisning og børn og unge, hvor den fælles opgave er at sikre kvalitet, udvikling, samarbejde og opfølgning på de mål og indsatsområder, der bliver vedtaget politisk centralt og i Assens Kommune. En anden væsentlig udfordring vil være at få skabt en kultur, hvor det bl.a. er et fælles ansvar - på tværs af forvaltningsområder - at sikre børn og unge et godt liv i Assens Kommune. Formål at skabe en fælles forståelse og opfattelse af visioner, politiske mål og konkrete handlinger i hverdagen. at understøtte forældre, sundhedsplejen, dagtilbud, skoler, PPR, idrætsorganisationer og kulturelle foreninger i, at børn og unges generelle og særlige behov bliver tilgodeset bedst muligt. at sikre sammenhængen mellem den generelle indsats, den specifikt forebyggende indsats og den særlige indsats over for børn og unge. at skabe rammer for, at forældre, lærere, pædagoger, idrætsledere, sagsbehandlere, sundhedsplejersker og andre kan give børn og unge en tryg, lærerig og udviklende tilværelse. at være et styringsredskab, der dels medvirker til at sikre en sammenhængende indsats for et godt børne- og ungeliv i Assens Kommune, dels medvirker til at beskrive klare vilkår og forventninger til ledelse og medarbejdere i forhold til arbejdet med børn og unge. Den samlede Børn- og ungepolitik findes på Assens Kommunes hjemmeside 1.1.3 Vision for Dagtilbud og Skole I Assens Kommune lykkes alle børn 5

Visionen gælder for børn og unge mellem 0 og 18 år. Kommunen ønsker med visionen at skabe retning og vise omverdenen, at den har et fremadrettet og fælles perspektiv. Udgangspunktet er altid barnets/den unges liv. Visionen henter sit grundlag i Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven, Ungdomsskoleloven, Den sammenhængende Børn- og Ungepolitik, Kvalitetsaftalen i Børn og Undervisning samt i Assens Kommunes Vision 2018 Vilje til vækst. Visionens 4 perspektiver konkretiserer målene fra Assens Kommunes Vision 2018, Vilje til vækst Alle får uddannelse og er følgende: At skabe inkluderende dagtilbud og skoler At skabe høj faglighed i dagtilbud og skoler gennem engagerede og kompetente medarbejdere At skabe lyst til udvikling og læring i dagtilbud og skoler At skabe tryghed og sammenhænge i barnets/den unges liv De fire perspektiver er uddybet nærmere i en pjece, som findes på Assens Kommunes hjemmeside. 1.1.4 Masterplan for Børn og Kultur I 2009 blev der udarbejdet Masterplan for Børn og Kultur. Formålet med masterplanen har været at udarbejde en samlet plan for udvikling af dagtilbud, skoler og sports- og fritidsfaciliteter i Assens Kommune for de kommende 15 år. Masterplanen findes på Assens Kommunes hjemmeside. 1.2 Indsatsområder Følgende fokus- og indsatsområder samt handletiltag for skoleårene 2012/2013 og 2013/2014 er besluttet og beskrevet i Skolernes Kvalitetsrapport, 5. generation. I Assens Kommune lykkes alle børn (afsluttet skoleåret 2013/14) Fælleskommunal læsestrategi (slut skoleåret 2013/14) Didaktisk digitalisering strategi for digitalisering af dagtilbud og skoler Matematik som indsats (skoleårene 2013/14, 14/15 samt 15/16) Skolernes kvalitetsrapporter kan findes på skolernes hjemmesider, og den af Byrådet vedtagne 5. generations kvalitetsrapport for skolevæsenet i Assens (vedr. skoleårene 2010/2011 og 2011/2012) findes på Assens Kommunes hjemmeside. 6

At rapporten er toårig skyldes, at Assens Kommune via udfordringsretten har søgt og fået dispensation fra årlig udarbejdelse af rapporten. Det blev i den forbindelse besluttet, at der fremadrettet udarbejdes en årlig statusredegørelse i forhold til skolernes rammebetingelser og resultater. Skolernes rammebetingelser 2012-2013 er behandlet i byrådet i foråret 2014. Den samlede Skolernes Kvalitetsrapport vil således blive udarbejdet på baggrund skolerapporter, der dækker skoleårene 2012 2013 samt 2013 2014. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet, at der fremover skal udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. Rapporten skal omfatte det skoleår, som afsluttes året før. Den første kvalitetsrapport efter den almindelige kadence skal udarbejdes i skoleåret 2015/16 og omhandle skoleåret 2014/15. Med henblik på at understøtte gennemførelsen af folkeskolereformen skal der desuden udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15, som skal omhandle skoleåret 2013/14. Den enkelte kommune kan udforme kvalitetsrapporten, så den passer til de lokale behov. I forbindelse med kvalitetsrapporterne besluttes kommende kommunale indsatsområder. 1.2.1 I Assens Kommune lykkes alle børn Projekt I Assens Kommune lykkes alle børn tager udgangspunkt i følgende perspektiver: Inklusion og rummelighed har på både dagtilbudsområdet og skoleområdet gennem de 3 sidste års arbejde med kvalitetsaftaler og kvalitetsrapporter været et tema, der beskrives som værende en væsentlig udfordring i den pædagogiske hverdag. Udgifterne og visitering til det specialpædagogiske område stiger både på nationalt og kommunalt plan, og der er i den forbindelse et behov for at igangsætte en udvikling mod en inkluderende læringskultur i både dagtilbud og skoler i Assens Kommune. I forbindelse med Byrådets beslutning vedrørende budget 2011 er der organisatorisk behov for et forandringsprojekt, der kan implementere en ny ledelses og organisationsstruktur på dagtilbuds og skoleområdet. Arbejdet med decentrale udviklingsstrategier skal således være det fælles omdrejningspunkt. Det overordnede formål med projekt I Assens Kommune lykkes alle børn er at skabe bæredygtige og inkluderende dagtilbud og skoler i Assens Kommune, der gennem decentral udvikling af det pædagogiske indhold skaber udviklings- og læringsmiljøer, hvor alle børn lykkes både fagligt og socialt. Dette formål ses særligt i forhold til en fremadrettet udvikling af dagtilbud og skoler, der: Fungerer som optimale udviklings og læringsmiljøer for børn og unge Spejler samtiden og tilgodeser familiers behov og krav til dagtilbud og skoler i Assens Kommune. Skaber rum og mulighed for professionsudvikling af kommunens nuværende og kommende medarbejdere og ledere som attraktive arbejdspladser. 7

Endvidere er projektet I Assens Kommune lykkes alle børn etableret som det forandringsprojekt, der skal implementere Byrådets beslutning i forbindelse med budgetforlig 2011, hvor budgetforlig 2011 rammesætter en ny ledelses og organisationsstruktur på dagtilbuds og skoleområdet samt en ændret organisering og styring af det specialpædagogiske område mod øget inklusion. I Assens Kommune Lykkes Alle Børn udviklingsstatus Den centrale organisation har i forbindelse med projekt I Assens Kommune Lykkes alle Børn gennemført et udviklingsforløb, hvor både visitationsprocesser samt den pædagogisk psykologiske rådgivningsfunktion er blevet omkalfatret. Information omkring dette kan ses på Assens Kommunes hjemmeside. Som en styringsmæssig understøttelse af dagtilbud og skolers pædagogiske og didaktiske udvikling mod inklusion, og som effekt af blok 8 budget 11 i forhold til udvikling, omorganisering og styring af den specialpædagogiske bistand, er der blevet gennemført en udviklingsproces med mål om omlægning af de økonomiske midler fra specialområdet til almenområdet. Resultatet heraf er en politisk besluttet incitamentstyret tildelingsmodel. Informationer omkring den incitamentstyrede tildelingsmodel på specialområdet er tilgængelig på Aksen. Strukturændringerne og hermed etableringen af 7 områdeinstitutioner under dagtilbudsloven samt 7 landsbyordninger med samdrift mellem dagtilbud og skole under Folkeskoleloven er blevet midtvejsevalueret. Der planlægges en afsluttende evaluering i forbindelse med afslutning af indsatsområdet i udgangen af 2014. Informationer omkring fundene i evalueringen er tilgængelige på Assens Kommunes hjemmeside. Kompetenceudvikling mod inklusion I skoleårene 2013 2014 vil der som opfølgning på statusnotatet på baggrund af de decentrale udviklingsstartegier blive gennemført kompetenceudvikling målrette inkluderende pædagogik og didaktik. I foråret 2013 deltog 12 medarbejdere fra dagtilbuds-, 11 fra skoleområdet samt 2 medarbejdere fra Børn og Familie heltidsstudium med 3 moduler af 6 i Pædagogisk Diplomuddannelse. I perioden september 2013 februar 2014 er gennemført et fælles aktionslæringsforløb for almene medarbejdere i dagtilbud og skoler. Dele af kompetenceudviklingen berører alle medarbejdere på dagtilbuds og skoleområdet, og herunder også medarbejdere i kompetencecentret under Familie, Unge og Uddannelse i Assens Kommune. 8

1.2.2 Fælleskommunal læsestrategi Visionen for læsning er følgende: At læse for at opleve At læse for at lære I Asens Kommune er målet, at alle elever udvikler deres læselyst og potentialer i læsning gennem motiverende og kvalificerende læseundervisning. Der er fokus på læsning i alle fag, og it er en integreret del af al læse og skriveundervisning. Den fælles vision for læsning angiver veje og handlinger til visionen både på decentralt, skoleniveau og centralt, kommunalt niveau. Dette gøres i forhold til følgende temaer: Læseforståelse gennem læselyst og læseglæde Læsning i alle fag alle lærere er læselærer Digitale læremidler som bærende kraft Særlige ressourcepersoner Forberedende læsning og sproglig opmærksomhed i dagtilbud Skole hjem samarbejdet omkring læsning Elever i læsevanskeligheder den specialiserede indsats Skolelederens ledelse af en fokuseret læseudvikling Evaluering af læsning Vision for læsning ses som en bærende del af indsatsen I Assens Kommune lykkes alle børn, hvor barnets sproglige og læsemæssige udvikling er af afgørende betydning for udkommet af grundskoleforløbet. Indsatsen løber i skoleårene 2010/11, 2011/12, 2012/13 og 2013/14. Vision for læsning er tilgængelig på Aksen og på kommunens hjemmeside. 1.2.3 Pædagogisk og didaktisk digitalisering en strategi for digitalisering af dagtilbud og skole 2013 2016 Strategien for den digitale udvikling i dagtilbud, landsbyordninger og skoler, ungdomsskolen, tosprogsområdet og specialområdet i Assens Kommune er politisk besluttet i Børne og Undervisningsudvalget februar 2013. Formålet for arbejdet med strategien er som følger: I Assens kommune er digitale medier kilde til innovative og inkluderende læreprocesser, der motiverer både børn, unge, medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler, hvor alle er medskabere. 9

Arbejdet er præget af nysgerrighed og åbenhed fra alle sider med udgangspunkt i en professionel, didaktisk tilgang til læring og udvikling, der kvalificerer alle børn og unge til at navigere i og præge samfundet som kompetente mediebrugere. Strategien angiver effektmål og handlingstiltag i et flerårigt perspektiv både på decentralt og centralt niveau i forhold til: Leg læring og udvikling det digitale i dagtilbud Den digitale landsbyordning, skole og ungdomsskole Digitale læremidler It i specialpædagogik, flersprogsudvikling og inklusion Kommunikation og videndeling Digitale kompetencer It infrastruktur Ledelse og organisering Strategien er udviklet gennem et længerevarende udviklingsprojekt på tværs i den samlede organisation, og det tager blandt andet afsæt de fem projekter, der rammesætter den digitale udvikling i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. 1.2.4 Matematik som indsats Det fælleskommunale indsatsområde påbegyndes 1. august 2013, og løber i en treårig skoleperiode. I forbindelse med igangsættelsen af matematik som indsats vil der blive udarbejdet en fælles strategi for arbejdet, indhold i udviklingsprocessen samt effektmål for arbejdet både centralt og decentralt. 1.3 Børne- og Uddannelsesudvalgets dialogmøder med de decentrale bestyrelser Børne- og Uddannelsesudvalget afholder følgende møder med bestyrelserne: Temamøder om kvalitetsaftaler Fælles temamøder for dagtilbud og skoler Besøgsrunde én gang i hver valgperiode 1.4 Kommunalt tilsyn Ifølge Folkeskolelovens 40a skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet 10

og opfølgning herpå og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten skal være politisk behandlet og godkendt senest den 31. marts året efter. Assens Kommune skal derudover føre tilsyn med interne skoler ved dag- og døgntilbuddene Lærkeskolen Storskoven Tilsyn udføres af Assens Kommune. Den ordinære tilsynsvirksomhed medfører mindst 2 årlige tilsynsbesøg på skolerne. Tilsynet afrapporterer efter hvert tilsynsbesøg. Tilsynet har ret til at fremmøde uanmeldt, men skal i det daglige tilrettelægge sin virksomhed i samarbejde med skolerne. Assens Kommune fører endvidere tilsyn med elever, der bliver hjemmeundervist som privatister. Tilsynsvirksomheden udføres af den folkeskole, som privatisten distriktsmæssigt tilhører, med minimum 1 årligt tilsynsbesøg i hjemmet. 1.5 Skolebestyrelsens beføjelser Delegationsplan for Assens Kommune Byrådet delegerer kompetence i henhold til nedenstående delegationsplan. Byrådet kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efter folkeskoleloven til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. B Beslutningstager iht. loven (B) Beslutningstager efter delegation. U Udtaleret iht. loven (U) Udtaleret efter Byrådets beslutning. DE ØKONOMISKE RAMMER KB BUU Vicedirektør SB Leder 40, stk. 2, nr. 1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler B (U) 11

44, stk. 3, Godkendelse af skolens budget KB BUU Vicedirektør SB Leder B 50, stk. 1, nr. 1, 50, stk.1, nr. 2, 50, stk.1, nr. 3, 50, stk. 2, 50, stk. 7, 40, stk. 6, og 44, stk. 7, Fastsættelse af betaling for deltagelse i undervisning i fritiden efter 3, stk. 6, Fastsættelse af betaling for voksnes deltagelse i undervisning efter 3, stk. 8, Fastsættelse af betaling for deltagelse i kulturcenter-aktiviteter, jf. 3, stk. 9, Fastsættelse af betaling for SFO, jf. 3, stk. 7, Betaling af forplejning på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser Ansættelse af skoleleder B B B B (B) Ansættelse og afsked (B) KB BUU Vicedirektør SB Leder (B) Velfærdsdirektør U 40, stk. 6 Afsked af skoleleder (B) Velfærdsdirektør 40, stk. 6, og 44, stk. 7, Ansættelse af lærere og skolens øvrige personale (U) B 40, stk. 6 Afsked af skolens lærere (B) 12

40, stk. 6 Afsked af skolens øvrige personale KB BUU Vicedirektør SB Leder B Skolestruktur og indhold KB BUU Vicedirektør SB Leder 14a, stk. 2 Ferieplaner (B) (U) 24, stk. 4, Beslutning om nedlæggelse af selvstændig skole B 26 Befordring B (U) 33, stk. 2 33, stk. 2 33, stk. 3 og stk. 4, 34, stk. 2, 36, stk. 3 36, stk. 5, 40, stk. 1, 40, stk. 2, Iværksættelse af hjemmeundervisning som privatister Tilsyn og prøveafholdelse for hjemmeunderviste privatister Godkendelse af visse børns opfyldelse af undervisningspligten uden for folkeskolen Godkendelse af udsættelse af barns undervisning med et år ud over undervisningspligtens indtræden Retningslinjer for. frit skolevalg Fastsættelse af tidsfrist for indskrivning Retningslinjer om indskrivning og optagelse Fastlæggelse af mål og rammer for skolernes virksomhed B (B) (B) (B) (B) U (U) (U) (U) U B B (B) 13

KB BUU Vicedirektør SB Leder 40, stk. 2, nr. 2, Antallet af skoler B U 40, stk. 2, nr. 3, Fastlæggelse af skoledistrikter B U 40, stk. 2, nr. 2, Rammerne for klassetrin på hver enkelt skole B U 40, stk. 2, nr. 2 40, stk. 2, nr. 2, 40, stk. 2, nr. 5, 40, stk. 2, nr. 5 40, stk. 2, nr. 6, 40, stk. 2, nr. 6, 40, stk. 2, nr. 6 40, stk. 2, nr. 7, Omfang af specialundervisning og specialpædagogisk bistand jf. 3 og 4 Rammer for specialundervisning Rammer for klassedannelse B B Rammer for timetal B U Generelle retningslinjer jf. 3, stk. 8, voksne i undervisningen på 8-10. klassetrin Generelle retningslinjer jf. 3, stk. 9, kulturcenteraktiviteter Generelle retningslinjer jf. 3, stk. 4, indgåelse af samarbejder Beslutning om hel eller delvis forplejning (madordninger) B (B) (B) (B) (B) U U U (U) (U) (U) (U) 14

KB BUU Vicedirektør SB Leder 40, stk. 3, 40, stk. 4 44, stk. 4 Godkendelse af læseplaner Mål og indholdsbeskrivelser i SFO Værdiregelsæt Se Assens Kommunes delegeringsplan (B) (U) (B) 2 Skolestruktur 2.1 Antal skoler, landsbyordninger og skoledistrikter Assens kommunale Skolevæsen omfatter 7 almene folkeskoler og 7 landsbyordninger(samdrift mellem dagtilbud og skole i landdistrikt) med hvert sit skoledistrikt. Herudover 1 specialskole og 1 helhedsskole, som er beskrevet i afsnit 4.2. Distriktsinddelingen i Assens Kommune er således: Distrikt: Skole: Skolekode: Adresse: 01 Dreslette Skole 437001 Snavevej 27, 5683 Haarby 02 Haarby Skole 437002 Sportsvej 16, 5683 Haarby 03 Ebberup Skole 421003 Skolevej 4, 5631 Ebberup 04 Brylle Skole 485001 Tobovej 43, 5690 Tommerup 05 Salbrovadskolen 421005 Salbrovad 28, 5610 Assens 06 Tallerupskolen 485003 Lilleskovvej 3, 5690 Tommerup 07 Tommerup Skole 485004 Stadionvænget 7, 5690 Tommerup 08 Verninge Skole 485005 Langstedvej 1, 5690 Tommerup 09 Assensskolen 421009 Skelvej 29, 5610 Assens 10 Skallebølle Skole 491004 Kelstrupvej 84, 5492 Vissenbjerg 11 Gummerup Skole 433004 Byvejen 57, 5620 Glamsbjerg 12 Vissenbjerg Skole 491005 Søndersøvej 14, 5492 Vissenbjerg 13 Aarupskolen 499004 Møllebakken 31, 5560 Aarup 22 Glamsbjergskolen 433003 Kaj Nielsens Vej 10, 5620 Glamsbjerg På Byrådsmødet den 28. januar 2015, blev det besluttet, at skoledistriktet for elever bosat i Ørsted ændres, således at eleverne fremadrettet tilhører Aarupskolens distrikt. 2.1.1 Antal klassetrin Skoler med landsbyordning 0. 6. klassetrin Gummerup Skole (fra 7. kl. til Glamsbjergskolen) 15

Skallebølle Skole Salbrovadskolen Brylle Skole Verninge Skole Dreslette Skole (fra 7. kl. til Vissenbjerg Skole) (fra 7. kl. til Assensskolen) (fra 7. kl. til Tallerupskolen) (fra 7. kl. til Tommerup Skole) (fra 7. kl. til Haarby Skole) Skole med landsbyordning 0. 9. klassetrin Ebberup Skole Skoler med 0. 9. klassetrin Aarupskolen Tommerup Skole Tallerupskolen Vissenbjerg Skole Assensskolen Haarby Skole Skoler med 0. 10. klassetrin Glamsbjergskolen 2.1.2 Skolefritidsordninger I Assens Kommune er der etableret skolefritidsordninger ved alle skoler. Skolefritidsordningerne optager børn, der er optaget i skolen i børnehaveklasse til 3. klasse. Fastsættelse af åbningstider i skolefritidsordningen besluttes decentralt ud fra det givne antal åbningstimer. Fastsættelse af åbningstiderne sker ved skoleårets start. Fastsættelse af åbningstider i skolefritidsordningen er vedtaget af Byrådet den 28. marts 2012. Retningslinjer for feriepasning: Der er ferielukket i de kommunale SFO'er i 4 uger om året - de sidste 3 uger af juli, dagen efter Kr. Himmelfartsdag og mellem jul og nytår. Der vil i ferierne være åbent i 6 SFO'er i kommunen. Tildeling til skolefritidsordninger er i 2015: Der tildeles et fast beløb pr. barn i SFO uanset klassetrin. Beløbet er i 2014 prisniveau 15.997 kr. pr. barn pr. år. Beløb pr. barn skal dække alle udgifter i forbindelse med pasning af børn (løn, vikar, materialer mv.) med undtagelse af ledelse. Til ledelse tildeles 10 timer pr. uge plus 0,1 timer pr. uge pr. barn. Forældrebetalingen er pr. 1. januar 2015: 1.623 kr. i 11 måneder for heltidspasning 624 kr. i 11 måneder for morgenpasning 16

772 kr. i 11 måneder for klippekort 8 faste dage om måneden 2.1.3 Skoler med landsbyordninger Skoler med landsbyordning findes på Gummerup, Dreslette, Salbrovad, Skallebølle, Brylle, Verninge og Ebberup skoler. Skolerne har både børnehave, SFO og skole som tilbud med fælles ledelse. Retningslinjer for feriepasning: Der er ferielukket i 4 uger om året - de sidste 3 uger af juli, dagen efter Kr. Himmelfartsdag og mellem jul og nytår. Børnehavebørnene i landsbyordningerne tilbydes pasning i områdeinstitutionerne/landsbyordninger. Der vil i ferierne være åbent i 6 områder. Der tildeles et beløb pr. barn svarende til beløb pr. barn i de øvrige børnehaver. Til ledelse i børnehaven tildeles et fast beløb. 3 Undervisningens ordning 3.1 Rammebestemmelser folkeskolen 0. 9.klasse Ifølge folkeskolelovens 3 omfatter folkeskolen en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 3.1.1 Aldersintegrerede klasser I forbindelse med implementering af folkeskolereformen har Byrådet vedtaget, at der gives mulighed for, at skolerne organiserer sig i aldersintegrerede stamklasser på 0.-3. årgang. Udmøntning sker decentralt. 3.1.2 Elevernes timetal Den enkelte skolebestyrelse tager stilling til timefordelingsplanen på de enkelte årgange ud fra gældende lovgivning. Der kan oprettes aldersintegrerede klasser i børnehaveklasse 2. klasse, og den enkelte skole finder eget niveau. 3.1.3 Tildelingsmodel 0.-9. klasse inklusiv almindelig specialundervisning Beløb pr. barn Der tildeles et gradueret beløb pr. barn. Beløbene for 2015, er som følger: 17

Beløb pr. barn I alt Indeks 0.-3. klasse 43.998 100 4.-6. klasse 40.991 93 7.-9. klasse 45.516 103 Beløb pr. barn er gradueret efter gennemsnitligt timetal i indskoling, mellemtrin og udskoling. Eftersom elever i udskoling skal have flere timer end elever i mellemtrin og indskoling, så tildeles et større beløb. I indskolingen er medregnet timer til aldersintegrerede klasser. Beløbet skal dække udgifter til almindelig undervisning, aldersintegrerede klasser, holddeling og almindelig specialundervisning (løn, vikar, materialer mv.) Ledelse Der tildeles én leder pr. skole + 0,00193 stilling for hver én elev over 200. Løn til skolelederen budgetteres efter vedkommendes faktiske løn. Ledelse ud over skolelederen budgetteres på følgende måde: Der budgetteres med en hel gennemsnitlig lederløn fratrukket en andel lærerløn svarende til den del som afdelingslederen skal fungere som almindelig lærer. Hvis der f.eks. tildeles en halv stilling ud over skolelederen budgetlægges med en hel leder minus ½ lærerstilling. Skolen bliver altså kompenseret for den ekstra udgift som skolen har, når mellemlederen skal undervise. Udsættelse af skolestart I Danmark er der 10 års undervisningspligt. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Et barn kan få udsat skolestart et år senere end undervisningspligten indtræder, når det begrundes i barnets udvikling. Undervisningspligten kan kun udsættes med et enkelt år. Beslutningskompetencen om udsættelse af skolestart er i Assens Kommune delegeret til skolelederne. For yderligere information se: http://aksen/skoler under Vejledning ligger dokumentet Vejledning om udsættelse af skolestart. Fordeling af midler til inklusion og støtte i skoleåret Inklusion samt støtte til børn, der modtager under 12 timers specialundervisning pr. uge, fordeles med et gradueret beløb pr. elev. Inklusion samt støtte til elever tildeles med et fast beløb pr. barn, der skal dække specialundervisning og betaling til den skole, der har LKT-klasser eller specialklasser. 18

I 2015 tildeles følgende: Beløb pr. barn I alt 0.-3. klasse 3.019 4.-6. klasse 2.037 7.-9. klasse 1.377 Undervisning af to-sprogede samt tolkning Der fordeles 195 lektioner til 7 skoler (i 2015), incl. Assensskolen. Herudover afsættes 6 timer til koordineret ledelse på Assensskolen og beløb til 2-sprogsprojekt i Ungdomsskoleregi. Beløb til tolkning er fordelt med et grundbeløb til det koordinerende sprogcenter og et beløb, som indgår i det tildelte beløb pr. barn uafhængig af antallet af tosprogede elever. 3.1.4 Tildelingsmodel 10. klasse Til 10. klasse tildeles et beløb pr. elev. Beløb pr. barn er 39.112 kr. Til ledelse af 10. klassecenteret tildeles som udgangspunkt 420 timer pr. år samt 4 timer pr. elev pr. år. 3.1.5 Fagenes timetal I Assens Kommune er det vedtaget, at den enkelte skolebestyrelse tager stilling til timefordelingsplanen på de enkelte årgange ud fra gældende lovgivning. Minimumstimetal og vejledende timetal fremgår af Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside: www.uvm.dk De obligatoriske fag, de obligatoriske emner og tilbudsfag tilbydes i overensstemmelse med folkeskolelovens 5, stk. 2 og 7. Valgfag, tværgående emner og problemstillinger samt praktik og brobygning tilbydes ligeledes i overensstemmelse med folkeskoleloven, 9. Tværgående emner og problemstillinger Ifølge folkeskolelovens 5 vælges og tilrettelægges indholdet i undervisningen, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Nye tiltag i folkeskolen som følge af folkeskolereformen 19

I forbindelse med reformen er en række nye tiltag implementeret i loven, herunder Understøttende undervisning ( 16a) Motion og bevægelse ( 15, stk. 1) Frivillig lektiehjælp og faglig fordybelse ( 15, stk. 2 og 3) Der er udarbejdet overordnede mål, rammer og principper i Assens Kommune. Det bemærkes, at Motion og bevægelse samt Faglig fordybelse er en del af den understøttende undervisning. Frivillig lektiehjælp er placeret inden for skoletiden. Skolebestyrelsen udarbejder principper for gennemførelse på skolen. Brobygning Et brobygningsforløb består af både vejledning og undervisning og forudsætter et samarbejde mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Vejledningen foretages af UUO. Formålet med brobygningsforløb er at give større sikkerhed i at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse og at udvikle faglige og personlige kompetencer. Brobygning har som mål, at flere unge får bedre baggrund for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Bestemmelserne vedr. brobygning fremgår af Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne. Yderligere oplysninger om brobygningsforløb i forhold til 8., 9. og 10. klasses elever findes på Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn s hjemmeside www.uuo.dk. 3.1.6 Specialundervisning på skolen Henvisning og visitation til decentrale specialundervisningstiltag afgøres af den enkelte skoleleder. Henvisning og visitation til anden specialundervisning sker via indstilling til centralt visitationsudvalg. Ifølge folkeskolelovens 3, stk. 2 gives der specialundervisning til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tildeling til specialundervisning er indeholdt i tildelingsmodellens pris per barn. Ifølge folkeskolelovens 44, stk. 2 fastsætter skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed, herunder specialundervisningen. 20

4 Fælles kommunale opgaver 4.1 Pædagogisk psykologisk rådgivning Pædagogisk psykologisk rådgivning er et kommunalt rådgivende organ for børn og forældre og ansatte, som arbejder med børn. I Assens Kommune er PPR en del af Kompetencecenter i fagområdet Familie, Unge og Uddannelse. Pædagogisk psykologisk rådgivning betjener børn i alderen 0 18 år og har til dette ansat psykologer tale-/hørepædagoger tale-/hørekonsulent læsekonsulent LKT konsulent Ressourcepædagoger PPR søger gennem rådgivning og samarbejde at vurdere og igangsætte den mest effektive og hensigtsmæssige indsats for både barn, familie og medarbejder. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er fysisk placeret på Assens Rådhus med tilhørende anneks Børneporten hvor en stor del af børneaktiviteterne foregår. For uddybning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, se Assens Kommunes hjemmeside for Kompetencecenteret under Familie, Unge og Uddannelse. 4.2 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Ifølge folkeskolelovens 12. stk. 2 sker henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, via pædagogisk psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Ved henvisning til specialundervisning i enkelte fag kan inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning dog undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. På specialundervisningsområdet gælder det, at et specialpædagogisk tilbud til det enkelte barn ikke kan ændres ud fra en økonomisk argumentation, men alene gennem vurdering og revisitering af det enkelte barns behov. Den fælles kommunale specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er i Assens fordelt på Specialskole 21

Specialklasser LKT-klasse Heldagsskole Læsegruppe Indstillinger til specialtilbud via central visitation til kommende skoleår skal indsendes senest 1. december og behandles inden vinterferien. 4.2.1 Pilehaveskolen Pilehaveskolen er en kommunal specialskole i Assens, der underviser elever med vidtgående psykiske og fysiske vanskeligheder efter folkeskolelovens 20, stk. 2 Der er i skoleåret 2014/2015 på Pilehaveskolen en normering på 81 elever, heraf 58 elever fra Assens Kommune. Pilehaveskolen har en SFO for alle skolens elever, som har åbent i tidsrummet kl. 6.30 8.00 samt kl. 14.00-17.00 mandag til fredag. Der er central visitation til Pilehaveskolen. 4.2.2 Specialklasser Ifølge folkeskolelovens 20, stk. 2 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de børn, der har behov for det. I Assens kommune foregår denne undervisning i specialklasser fordelt på Assensskolen og Vissenbjerg Skole. Specialklasserne følger folkeskolens mål. Der er en normering på 25 elever på klassetrinene 0.-7. på hver skole. Elever til specialklasse indstilles af distriktsskolen i samarbejde med skolens PPR-psykolog. Herefter behandles indstillingen til visitation i et samarbejde mellem skolelederne for specialklasser og LKT-klasse, PPR-psykologer og koordinator for området. Ved visitation til specialklasse forbliver vurderingen for elevens fremtidige skolegang ved skolelederen for distriktsskolen. Skoleforvaltningen har det overordnede ansvar for visitationen. 4.2.3 Helhedsskole og LKT-klasse Helhedsskolen Flemløse er et tilbud for normaltbegavede børn med vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel. Tilbuddet inkluderer familiebehandling. Skolen følger folkeskolens mål. Skolen har en normering på 16 elever, heraf 14 fra Assens Kommune. Der er en central visitation til helhedsskolen. 22

Der er oprettet LKT-klasse for normalt begavede elever med Læring-, Kontakt- og Trivselsproblemer. LKT-klassen er placeret på Salbrovadskolen. LKT-klassen følger folkeskolens mål. Elever til LKT-klasse indstilles af distriktsskolen i samarbejde med skolens PPR-psykolog. Herefter behandles indstillingen til visitation i et samarbejde mellem skolelederne for specialklasser og LKT-klasse, PPR-psykologer og koordinator for området. Ved visitation til LKT-klasse forbliver vurderingen for elevens fremtidige skolegang ved skolelederen for distriktsskolen. Skoleforvaltningen har det overordnede ansvar for visitationen. 4.2.4 Læsegrupper Læsegruppen på Glamsbjergskolen modtager normalt begavede elever med omfattende læse-/stavevanskeligheder fra hele kommunen. Læsegruppen har en normering på 6 elever Undervisningen tilrettelægges således, at der tages højde for den enkelte elevs særlige læse-/stavevanskeligheder. For eleverne udarbejdes der individuelle handleplaner. Eleverne henvises via PPR og går i læsegruppen i ½ år. 4.3 Undervisning i dansk som andetsprog Assens kommune har placeret det koordinerende center for undervisning af tosprogede på Assensskolen jfr. folkeskolelovens 5, stk. 6-7. Sprogcenteret har det overordnede ansvar for koordinering, ressourcetildeling, samarbejde og kvalitetssikring af opgaveløsningen på tosprogsområdet, både i forhold til dagtilbudsog skoleområdet samt i forhold til et tæt samarbejde med fagområdet integration. Nytilkomne tosprogede elever henvises til sprogcenteret og indskrives på Assensskolen, hvor der tilbydes basisdansk 20 timer om ugen i op til 2 år. Basisdansk starter med et velkomstforløb på 20 timer pr uge i op til 3 måneder. Herefter øges elevens timetal, med timer i den almene klasse, så det svarer til timetallet på klassetrinet. Med udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige udvikling sker der en gradvis udslusning til almen klasse. Basisundervisningen i dansk som andetsprog ophører, når den enkelte elev vurderes at kunne deltage i den almene undervisning, dog senest efter en toårig periode. Herefter tilbydes supplerende undervisning i dansk som andetsprog sideløbende med undervisningen i klassen. På baggrund af forældreønske og nærmere aftale med distriktsskolen kan timerne i den almene klasse og pasning i SFO foregå på distriksskolen. Sprogcenteret foretager herudover sprogstimulering af før-skolebørn. 4.4 10. klasse 23

Der er oprettet et 10. klasses center i Glamsbjerg med tilknytning til Glamsbjergskolen, hvor undervisningen foregår. Optagelse til 10. klasses centret sker ved samordnet tilmelding og derefter henvendelse til 10. klasses centret. 4.5 Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og omegn UUO vejleder alle unge fra 12 til 25 år om uddannelse og arbejde. I UUO er der 60 vejledere, heraf de 7 i Assens Kommune. Vejlederne kan træffes på skolerne i Assens, Ebberup, Haarby, Glamsbjerg, Tallerup, Tommerup, Aarup og Vissenbjerg. Vejledernes primære opgave er at hjælpe unge med særlige behov med at finde vejen til uddannelse og job. Vejlederne er til rådighed for alle unge med særlige behov samt deres forældre, hvis der er behov for en samtale om fremtiden. Unge, der ikke har særlige behov, henvises til at hente information på hjemmesiden ug.dk. UUO er et samarbejde mellem kommunerne Assens, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg og Odense. Se UUO s hjemmeside: http://www.uuo.dk/. 5 Andre forhold 5.1 Indskrivning/optagelse af elever I Assens Kommune indskrives børn til børnehaveklasse digitalt på den enkelte skole. Skolerne udsender informationsbrev til forældre til børn i skoledistriktet, der er nået skolealderen. Den enkelte skole indbyder til informationsmøde i det omfang de finder nødvendigt. Indskrivning til SFO kan ske samtidig med digital skoleindskrivning, hvor det også er muligt at udmelde sit barn af børnehave. 5.2 Retningslinjer for frit skolevalg I henhold til Folkeskolelovens 17 må elevtallet i en klasse normalt ikke overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. 24

Såfremt der er flere ansøgere, end der er plads til, har ansøgere fortrinsret i henhold til følgende prioriterede kriterier: Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner. Søskende til elever på skolen går forud for andre. Tilknytning til området går forud for andre, f.eks. familie eller forældres arbejdsplads. Pædagogiske kriterier i tilfælde af, at objektive hensyn ikke fører til en prioriteret rækkefølge. Barnet optages i skolefritidsordningen ved den skole, barnet er optaget i. 5.3 Skolebefordring Skolebefordring inden for Assens Kommune Befordring med lokalbus Såfremt en elev har behov for befordring til og fra skole, kan eleven få et gratis buskort til en af de allerede fastlagte lokalruter, og det er uanset, om det er til elevens egen distriktsskole eller om eleven har valgt en skole uden for skoledistriktet. Eksisterer der en lokalrute, kan eleven få kort til denne. Kortet til lokalruten rekvireres ved at henvende sig til skolesekretæren på den pågældende skole. Der skal billede på buskortet, og kortet gælder kun til befordring til og fra skole på den fastlagte lokalrute. Kortet kan således ikke bruges til alle kommunens ruter. Mister eleven sit buskort, skal forældrene selv betale for at få et nyt udstedt. En lokalrute er en busrute, som kun ligger inden for kommunegrænsen. Befordring med regionalrute En regionalrute (rutebil) er en busrute, som ligger i minimum to forskellige kommuner. Skal en elev med regionalrute, skal forældrene selv bestille og betale elevens periodekort hos FynBus. Der gives et årligt tilskud på 1.159 kr. (2014/2015-pris) ved køb af periodekort til regionalruten, hvis følgende vilkår er opfyldt, eleven har ikke mulighed for at benytte en lokalrute til og fra skole, eleven har købt et periodekort der er dækkende for hele skoleåret, forældrene har senest 1. september tilmeldt sig tilskudsordningen hos skolesekretæren på den pågældende skole, 25

forældrene afleverer senest 1. juni dokumentation for de købte periodekort, samt evt. relevante personlige oplysninger til skolesekretæren, og at både elevens bopæl og skole ligger i Assens Kommune. Tilskuddet overføres til forældrenes NemKonto hurtigst muligt efter 1. juni. Ved valg af anden skole udenfor eget skoledistrikt, hvor der ikke er mulighed for at benytte en lokal- eller regionalrute, dækkes transportudgifterne ikke. Skolebefordring uden for Assens Kommune Ved valg af anden skole uden for Assens Kommune, dækkes transportudgifterne ikke. Vedtaget af Assens Byråd den 25. september 2007. 5.4 Pædagogisk læringscenter I Folkeskolelovens 19, stk. 2 står, at der ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk læringscenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. 5.5 Samarbejde med den kommunale ungdomsskole Erhvervsskolen Assens kommunale Ungdomsskole tilbyder praktisk funderet heltidsundervisning til elever på 8. 10. årgang som alternativ til folkeskolen. Undervisningen er opbygget omkring 2 ugentlige dage i erhvervspraktik, 1 ugentlig dag med værkstedsarbejde og 2 ugentlige dage med dansk-, matematik- og engelskundervisning samt undervisning i Sundhed. Dansk- og matematikundervisningen er målrettet Folkeskolens Afgangsprøve. Samarbejdsfag Ungdomsskolen udbyder almene fag, indarbejdet i skolernes valgfagsblokke til overbygningsklasserne. Undervisning i dansk som andetsprog Ungdomsskolen etablerer undervisningsforløb for unge, sent ankomne flygtninge og indvandrere, som ikke er i stand til at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Målet med undervisningen er at kvalificere de unge til at aflægge Folkeskolens afgangsprøve i minimum dansk, matematik og engelsk for de unge under 18-årige samt Danskuddannelse 1, 2 eller 3 for de over 18-årige med henblik på at forberede dem til videre uddannelse eller arbejde. (Enkelte over 18 år vælger at gå op til folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og engelsk). 26

Undervisningen består ugentlig af 15 timers dansk, 4 timers matematik, 3 timers engelsk og 6 timers valgfag. Undervisningen foregår på Risingprojektet i Odense, som har mange års erfaring med 2- sprogsundervisning for sent ankomne unge. Ungdomsskolen foretager visitationen og tilsynet af de sent ankomne unge. Eleverne optages kontinuerligt. Se i øvrigt under pkt. 5.9 Indgåelse af samarbejder, herunder partnerskabsaftaler. 5.6 Samarbejde med den kommunale musikskole Musikskolens primærgruppe er elever fra folkeskolen. For at sikre og udvikle musikundervisningen i såvel folkeskolen som musikskolen, er der et tæt samarbejde mellem de to institutioner. Samarbejdet kommer bl.a. til udtryk ved fælles brug af lokaler, instrumenter, musikforestillinger og skolekoncerter. Gensidigt lån af instrumenter Musikskolen og folkeskolen er åbne over for gensidig brug af hinandens instrumenter. Lån af lokaler Undervisningen finder sted på folkeskolerne i kommunen, hvor lokaler stilles til rådighed for Musikskolens musikundervisning og personale. Se i øvrigt under pkt. 5.9 Indgåelse af samarbejder, herunder partnerskabsaftaler. 5.7 Tilbud til voksne Ifølge Folkeskolelovens 3 stk. 8 tilbydes voksne at deltage i folkeskolens undervisning på 8. 10. klassetrin, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor. Bestemmelsen er særligt rette mod områder i landet, hvor der er langt til voksenundervisningstilbud. Efter kommunalbestyrelsens generelle retningslinjer afgør skolebestyrelsen, om voksne kan deltage i undervisningen. Kommunalbestyrelsen kan ifølge Folkeskolelovens 50 og opkræve betaling for denne undervisning. 5.8 Undervisning i fritiden Ifølge Folkeskolelovens 3 stk. 6 kan folkeskolen tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden, og skolen er ikke forpligtet til vederlagsfrit af stille undervisningsmidler til rådighed. 27

5.9 Indgåelse af samarbejder I henhold til Folkeskolelovens 3 stk. 4 indgår skolerne i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Der er indgået overordnede kommunale mål, rammer og principper for samarbejdet med musikskole og ungdomsskole. Disse fremgår af Assens Kommunes hjemmeside. 5.10 Kulturcenteraktiviteter Ifølge Folkeskolelovens 3, stk. 9 kan folkeskolen i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter. 5.11 Specialpædagogisk bistand i førskolealderen Ifølge Folkeskolelovens 20, stk. 2 påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. 5.12 Henvisning til undervisning på andre skoler Henvisning af elever til undervisning på andre skoler end distriktsskolen kan ske af flere årsager. Elever med faglige eller sociale vanskeligheder kan flyttes til andre skoler med specialtilbud efter visitation i forhold til gældende retningslinier. Skolens leder kan desuden overflytte en elev til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i kommunen efter Bekendtgørelse om fremme af god ro og orden i folkeskolen. 5.13 Læseplaner Ifølge Folkeskolelovens 10, stk. 2 udsender Undervisningsministeren vejledende læseplaner med beskrivelse af indholdet i undervisningen. I Assens følges vejledende læseplaner. Pilehaveskolen udarbejder egne læseplaner, som fremsendes til byrådets godkendelse. 28

5.14 Ferieplan Ferieplan for skoleåret 2014-2015 Sommerferie lørdag den 28.06.14 torsdag den 07.08.14 Efterårsferie lørdag den 11.10.14 søndag den 19.10.14 Juleferie lørdag den 20.12.14 søndag den 04.01.15 Vinterferie lørdag den 07.02.15 søndag den 15.02.15 Påskeferie lørdag den 28.03.15 mandag den 06.04.15 St. Bededagsferie fredag den 01.05.15 søndag den 03.05.15 Kr. Himmelfartsferie torsdag den 14.05.15 søndag den 17.05.15 Pinseferie lørdag den 23.05.15 mandag den 25.05.15 Grundlovsdag fredag den 05.06.15 Sommerferie lørdag den 27.06.15 Begge dage incl. Ferieplan for skoleåret 2015-2016 Sommerferie lørdag den 27.06.15 søndag den 09.08.15 Efterårsferie lørdag den 10.10.15 søndag den 18.10.15 Juleferie lørdag den 19.12.15 søndag den 03.01.16 Vinterferie lørdag den 13.02.16 søndag den 21.02.16 Påskeferie lørdag den 19.03.16 mandag den 28.03.16 St. Bededagsferie fredag den 22.04.16 søndag den 24.04.16 Kr. Himmelfartsferie torsdag den 05.05.16 søndag den 08.05.16 Pinseferie lørdag den 14.05.16 mandag den 16.05.16 Sommerferie lørdag den 25.06.16 Borgmesterforum Fyn har i 2013 foreslået at flytte vinterferien på Fyn fra uge 8 til uge 7 fra og med skoleåret 2014/2015. Byrådet i Assens Kommune besluttede på møde den 30. oktober 2013 at følge forslaget. 5.15 Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser 5.15.1 Ekskursioner og lejrskoler Ekskursioner og lejrskoler er en del af undervisningen, og der er mødepligt for eleverne. Skolen skal dække alle udgifter, som er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursionen eller lejrskolen. 5.15.2 Skolerejser 29

Skolerejser er som udgangspunkt ikke et led i den daglige undervisning. Såfremt skolerejser ikke er et led i undervisningen, er det frivilligt for eleverne at deltage. Skolen har alene pligt til at dække alle udgifterne til lærernes deltagelse. 5.15.3 Forplejning Ekskursioner: Skolen kan kræve, at forældre sørger for elevernes forplejning under ekskursionen. Skolen kan kun kræve betaling af forældrene, hvis der er indgået aftale med forældrene herom. Lejrskoler og skolerejser: Skolen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejer. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. I 2015 er det anslåede forbrug sat til kr. 75,00 pr. dag. Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejningen end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævningen inden rejsen. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse i ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, fordi elevens forældre ikke har bidraget til udgifterne hertil. Dette gælder både betalingen for elevens forplejning og for medvirken til en evt. frivillig fælles opsparing/indsamling. I tilfælde af forældrenes manglende betaling til forplejning kan betalingen opkræves efter de sædvanlige regler om inkasso. 6 Økonomi 6.1 Særlige bemærkninger Haller: Udgifter til leje af kommunale og selvejende haller (idræts- og svømmehaller) afholdes og administreres af Plan og Kultur. Vilkår for brug af haller skal derfor fastsættes i samarbejde med Plan og Kultur. Der er for folkeskolerne i Glamsbjergområdet indgået aftale om leje af Glamsdalens idrætsefterskoles haller, herunder svømmehaller. Udgifterne hertil afholdes af Dagtilbud og Skole. Udlån/udlejning af gymnastiksale: 30

Udlån/udlejning af skolens gymnastiksale er mulig uden for skolernes åbningstid. Der kan i særlige tilfælde, såfremt skolen accepterer det, aftales udlån/udlejning inden for skolernes åbningstid. Kørsel til svømning: Udgifter til kørsel til svømning afholdes af Dagtilbud og Skole 6.2 Ejendomsudgifter Ejendomsudgifter er samlet centralt og administreres af By, Land og Kultur. Derudover er der afsat beløb til akutte skader som en del af øvrig drift tildelingen til skolerne. Er de akutte skader af et omfang, som den respektive ejendom ikke vurdere at kan takle selv, kontaktes byggeafdelingen. Dækningen af skaden skal dog stadig, som udgangspunkt, dækkes af ejendommens akutkonto. Eksempler på hvilke udgifter skolerne selv skal dække fremgår af Regulativ for bygningsvedligeholdelse, som ligger på Aksen. Det bemærkes, at der på bygnings- og løsøreskader er en selvrisiko på 50 % af den samlede direkte skadeudgift dog maksimalt 20.000 kr. Skaden skal være dækningsberettiget i henhold til forsikringsbetingelserne. 7 Delegation 7.1 Decentralisering Vedtagne principper for decentralisering: Hovedprincipperne er, at: den decentrale enhed har en budgetramme, som dækker alle udgifter. Undtagelsen er, at der er lavet særlige ordninger vedrørende barsel og bygningsvedligeholdelse den decentrale enhed kan maksimum overføre +/- 5 % af korrigeret budget på de områder, der er omfattet af overførselsadgangen. Beløb udover +/- 5 % kan efter ansøgning om overførsel i særlige tilfældes bevilges af Byrådet. Overskud som følge af lavere aktivitet f.eks. af færre antal børn, beboere og borgere mv. skal reguleres ifølge tildelingsmodellerne, inden overskuddet opgøres. retten til forbrug udover budget begrænses til helt ekstraordinære omstændigheder, og underskud må maksimalt andrage 1 mio. kr. for hver enhed med overførselsadgang. Underskud skal afdrages over højst de 3 følgende år. Er der i løbet af regnskabsåret givet tillægsbevillinger til en ændring i budgetforudsætningerne, og det efterfølgende viser sig, at denne bevilling har været for stor til det angivne formål, kan restbeløbet ikke overføres. 31

Skoler med tilhørende SFO og Ungdomsskole med ungdomsklubber er alle omfattet af principper for decentralisering. 7.2 Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser Ifølge Folkeskolelovens 16 c kan dele af undervisningen jf. 40 stk. 5 organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning. I henhold til 16 c, stk. 2 kan skolerejser med overnatning anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning. I Assens Kommune er det den enkelte skoles afgørelse, hvor meget der skal sættes af til ekskursioner, lejrskoler og eventuelle skolerejser, og hvordan det skal forvaltes. 7.3 Konfirmationsforberedelse Ifølge Folkeskolelovens 53 skal tiden for konfirmationsforberedelse fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Kompetencen til planlægning af konfirmationsforberedelse er uddelegeret til den enkelte skolebestyrelse med henvisning til gældende lovgivning. Besluttet på Byrådet den 25. september 2007. 7.3.1 Befordring Kommunen har ikke pligt til at befordre elever til og fra konfirmationsforberedelse. I Assens Kommune ydes der ikke særskilt befordring til de elever, der modtager konfirmationsforberedelse. 7.4 Overenskomst mellem Region Syddanmark og Assens Kommune CKV Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi /CRS Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Region Syddanmark har indgået en aftale med Assens Kommune, hvor fagområderne 32

taleområdet høreområdet synsområdet mobilitets- og IKTområdet er omfattet. Herudover er der indgået aftale om følgende tilvalgsydelser stammeundervisning for børn undervisning af børn med mangelfuld sprogtilegnelse legetek datatek 33

Bilag: 9.3. Høringssvar Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 137221/16

Oversigt over indkomne høringssvar 1. Høringssvar fra FællesMED Børn og Undervisning 2. Høringssvar fra Haarby Skole MED-udvalg 3. Høringssvar fra Haarby Skole bestyrelse 4. Høringssvar fra Gummerup Landsbyordning MED-udvalg 5. Høringssvar fra Gummerup Landsbyordning fællesbestyrelse 6. Høringssvar fra Verninge Landsbyordnings MED-udvalg 7. Høringssvar fra Verninge Landsbyordnings fællesbestyrelse 8. Høringssvar fra Tallerupskolens MED-udvalg 9. Høringssvar fra Tallerupskolens skolebestyrelse 10. Høringssvar fra Tommerup Skole MED-udvalg og skolebestyrelse 11. Høringssvar fra Brylle Landsbyordning MED-udvalg og fællesbestyrelse 12. Høringssvar fra Fællesinstitutionen Ebberups bestyrelse 13. Høringssvar fra Pilehaveskolen MED-udvalg 14. Høringssvar fra Pilehaveskolen bestyrelse 15. Høringssvar fra Aarupskolens skolebestyrelse 16. Høringssvar fra Assensskole MED-udvalg 17. Høringssvar fra Assensskolen skolebestyrelse 18. Høringssvar fra Assens Ungdomsskolebestyrelse

FællesMED-udvalg Børn og Undervisning Til Børne- og Uddannelsesudvalget 25. maj 2016 Sags id: 15/18552 Høringssvar vedrørende forslag til ændring af Styrelsesvedtægt for Assens Kommunes Skolevæsen FællesMED-udvalg Børn og Undervisning har den 19. maj 2016 afholdt møde med henblik på udarbejdelse af høringssvar til forslag til ændring af Styrelsesvedtægt for Assens Kommunes Skolevæsen. FællesMED-udvalg Børn og Undervisning har taget forslag til ændring af Styrelsesvedtægt for Assens Kommunes Skolevæsen til efterretning. Venlig hilsen Henrik Juul Kjær Formand John Rasmussen Næstformand Rådhus Allé 5-5610 - Assens - www.assens.dk Kontaktperson: Gitte Foged - dir. tlf.: 6474 7108

Haarby Skole d. 23.5.2016 Høring vedr. ændring af styrelsesvedtægten: Vi tager ændringen til efterretning. På vegne af Haarby Skoles MED-udvalg Helle Hjorth, skoleleder Haarby Skole

Haarby d. 19.5.2016 Høring vedr. ændring af styrelsesvedtægten: Vi tager ændringen til efterretning. På vegne af Haarby Skoles skolebestyrelse Helle Hjorth, skoleleder Haarby Skole

Gummerup den 31. maj 2016 Høringssvar: Vedr. forslag til ændring af styrelsesvedtægt: MED udvalget i HUSET Gummerup tilslutter sig ændringsforslaget. Med venlig hilsen på vegne af MED Pia Samsing Bendixen Leder af HUSET Gummerup

Gummerup den 23. maj 2016 Høringssvar vedr. forslag til ændring af Styrelsesvedtægt Bestyrelsen for HUSET Gummerup har behandlet materialet på sidste bestyrelsesmøde og tilslutter sig ændringsforslaget. På vegne af HUSETs bestyrelse Søs Grytner Formand

20. maj 2016 Ang. Styrelsesvedtægt for Assens kommunale skolevæsen godkender MED-udvalget rettelsen af 6. stk. 2 Bestyrelsen fastlægger ved skoleårets start afviklingen af de ordinære møder for det kommende skoleår Godkendt af MED-udvalget 12.5.16 Venlig hilsen Hanne Marquardtsen Skoleleder Langstedvej 1-5690 - Tommerup Kontaktperson: Hanne Marquardtsen - dir. tlf.: 6474 6501 - mobil nr.: 23722020

24. maj 2016 Ang. Styrelsesvedtægt for Assens kommunale skolevæsen godkender Fællesbestyrelsen rettelsen af 6. stk. 2 Bestyrelsen fastlægger ved skoleårets start afviklingen af de ordinære møder for det kommende skoleår Godkendt af Fællesbestyrelsen 14.5.16 Venlig hilsen Hanne Marquardtsen Skoleleder t Langstedvej 1-5690 - Tommerup Kontaktperson: Hanne Marquardtsen - dir. tlf.: 6474 6501 - mobil nr.: 23722020

Tallerupskolens MED-Udvalgs høringssvar vedr.: Forslag til ændring af Styrelsesvedtægt for Assens Kommunes Skolevæsen 23. maj 2016 Tallerupskolen Lilleskovvej 3 5690 Tommerup Tallerupskolens MED-Udvalg finder det uhensigtsmæssigt, hvis skolebestyrelsens mødeplan ikke er færdiggjort og godkendt inden sommerferien. Venlig hilsen MED-Udvalgsnæstformand Tillidsrepræsentant og lærer Simon Gotthelf MED-Udvalgsformand Skoleleder Gitte Mogensen

From: Toke Arndal Sent: 24 May 2016 22:31:25 +0200 To: Lena Palle Storm Cc: Simon Gotthelf;Anders Tagge (tagge@mail.dk);anna K. Stokholm (annastokholm@live.dk);anne Slott (anne@try-on.dk);christian Lund (mail@chrlund.dk);freja Rix Johannsen (freja@rix-johannsen.dk);gitte Mogensen;Henrik Lauridsen (hhlauridsen@gmail.com);joan Blak Clausen;Mette Nørgaard Pedersen (mettenobo@hotmail.com);rikke Syrak Petersen (rikkesyrak@dadlnet.dk);sten Jørgensen;Toke Arndal (tarndal@gmail.com);vivi Juel Hansen (vivijuelhansen@jubii.dk) Subject: Høringssvar vedr. ændrings af styrelsesvædtægten Bestyrelsen på Tallerupskolen har ingen bemærkninger til ændringsforslaget. Venlig hilsen Toke Arndal Formand

24.05.16 Høringssvar i forhold til skolestyrelsesvedtægten Vi ser ingen problemer i forhold til den foreslåede ændring i skolestyrelsesvedtægten 6,stk 2. Den foreslåede ændring svarer den praksis, som vi har været vant til. Venlig hilsen Skolebestyrelsen/ Laura Greve Andersen og MED-udvalget/ Anne Titè og Gitte Pedica Kirsten Møller, Skoleleder Tommerup Skole Stadionvænget 7 5690 Tommerup Tlf. kontor: 64 74 65 25 Mail: tommerupskole@assens.dk Hjemmeside: www.tommerup-skole.dk

From: Trine Birgitte Traun Sent: 24 May 2016 11:53:35 +0200 To: Lena Palle Storm Subject: HØRINGSSVAR - styrelsesvedtægterne fra Brylle Hej Lena Mon ikke det går an og skrive svaret både fra MED og bestyrelsen i samme mail? MED: Bifalder ændringerne Fælles bestyr.: Bestyrelsen mener, at det var en god ide, med denne demokratiske løsning. Venligst Trine Birgitte Traun Brylle Landsbyordning Mail tbtra@assens.dk Tlf: 64746576

Fællesinstitutionen Ebberup Ebberup d.19.5.2016 Høringssvar vedr. ændring af styrelsesvedtægt for Assens Kommunes Skolevæsen. Forslaget til ændring af styrelsesvedtægt for Assens Kommunes Skolevæsen, 6 stk. 2, er taget til efterretning uden ydereligere bemærkninger. På vegne af Fællesbestyrelsen Ebberup Karin Christiansen

Pilehaveskolen Til Børne- og uddannelsesudvalget Assens kommune Den 17. maj 2016 Pilehaveskolen Stadionvej 10 5610 Assens Kontaktperson: Mette Karlsson E-mail: mekar@assens.dk Dir. tlf.: 6474 7836 Mobil:24862056 Høringssvar fra Pilehaveskolens MED udvalg vedr. ændring af styrelsesvedtægten. Med udvalget på Pilehaveskolen har på møde den 12. maj 2016 behandlet Forslag til ændring af Styrelsesvedtægt for Assens Kommunes Skolevæsen. Med udvalget tager forslag til ændring af styrelsesvedtægtens 6 stk. 2 til efterretning. Bestyrelsen på Pilehaveskolen har allerede på nuværende tidspunkt indarbejdet som et fast punkt på dagsordenen, at bestyrelsen fastlægger året møderække på det første møde i det nye skoleår. Venlig hilsen Mette Karlsson Formand for MED udvalg Stefan Lindhardt Næstformand for MED udvalg

Assens d. 1. juni 2016 Høringssvar vedr. Styrelsesvedtægt for Assens Kommunes skolevæsen fra Pilehaveskolen. På Pilehaveskolen har vi en årsplan, som danner udgangspunkt for vores møder. Ffastsættelse af møder, er som udgangspunkt med på vores første ordinære møde efter sommerferien, så vi kan varmt tilslutter os forslaget. Med venlig hilsen og på skolebestyrelsens vegne Ann Baunbæk Hansen Formand skolebestyrelsen Pilehaveskolen

Bilag: 11.1. Udviklingen på Ungeområdet - uddannelseshjælp - perioden janua r 2014 - april 2016 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 135887/16

Udviklingen på Ungeområdet uddannelseshjælp Udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet (Opus-Lis) for perioden januar 2014 -april 2016 samt fra Jobindsats.dk ligeledes for perioden januar 2014 - april 2016 Nedenfor ses udviklingen i uddannelseshjælp i perioden januar 2014 - april 2016. Data er hentet fra Opus-Lis og viser antallet af borgere, som har modtaget uddannelseshjælp i de enkelte måneder. Uddannelseshjælp - antal borgere 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2014 2015 2016 Nedenstående graf viser antallet af startede og afsluttede uddannelseshjælpssager i perioden maj 2015 - april 2016, som er hentet fra Opus-Lis. 60 50 40 30 20 10 Tilgang/afgang 0 Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Tilgang Afgang

jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 Den næste graf vedr. viser antallet af fuldtidspersoner på uddannelseshjælp samt hvilken kategori, de tilhører. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden maj 2015 - april 2016. 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Kategorier - fuldtidspersoner Assens Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Nedenstående graf viser den procentvise udvikling vedr. fuldtidspersoner på uddannelseshjælp i alt. Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar 2014 - april 2016. Bemærk januar er alle årene sat til indeks 100. 130 Uddannelseshjælp i alt 120 110 100 90 80 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet

jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 Nedenstående graf viser den procentvise udvikling vedr. Åbenlys uddannelsesparate (fuldtidspersoner). Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar 2014 - april 2016. Bemærk januar er alle årene sat til indeks 100. 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 Åbenlys uddannelsesparate Assens Klyngen Syddanmark Hele landet Nedenstående graf viser den procentvise udvikling vedr. Uddannelsesparate (fuldtidspersoner). Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar 2014 - april 2016. Bemærk januar er alle årene sat til indeks 100. 130 Uddannelsesparate 120 110 100 90 80 70 60 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet

Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Maj 2015 Jun 2015 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 Den sidste graf vedr. uddannelseshjælp viser den procentvise udvikling vedr. Aktivitetsparate (fuldtidspersoner). Grafen sammenligner Assens, Klyngen, Syddanmark og Hele landet. Data til grafen er hentet fra Jobindsats.dk for perioden januar 2014 - april 2016. Bemærk januar er alle årene sat til indeks 100. 125 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 Aktivitetsparate Assens Klyngen Syddanmark Hele landet Den sidste graf viser antal unge (fuldtidspersoner) i Ressourceforløb. Der er målt på antallet af personer (18-30 år) i Assens for perioden januar 2015 til april 2016 (udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet). 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ressourceforløb unge - Antal fuldtidspersoner 16-19 år 20-24 år 25-29 år Total 16-29 år

Bilag: 12.1. Pkt. 3 - Kopi af kontrakt vedr. skole- og SFO kørsel fo r Pilehaveskolen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 129939/16

Bilag: 12.2. Pkt. 4 - Pitstop status maj 2016 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 06. juni 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 136951/16