Beretning 2011 Brancheudvalget for Frø København, april 2012

Beretning 2011 Brancheudvalget for Frø København, april 2012 www.brancheudvalgetforfroe.dk

Brancheudvalget for Frø c/o Landbrug & Fødevarer Axeltorv 3 1609 København Tlf: +45 33 39 40 62 E-mail: nem@lf.dk Forord Beretningen for 2011 er en beskrivelse af de vigtigste aktiviteter og spørgsmål, som Brancheudvalget for Frø har beskæftiget sig med i beretningsåret. Beretningen indeholder desuden oversigter over strukturer, lovgivning og fonde. Bagest er der samlet en række tabeller med nøgletal for frøbranchen. Vi håber at årsberetningen er til nytte for alle, der søger oplysning om frøbranchens forhold og virksomhed inden for græs-, kløver- og havefrø. Anders Mondrup Formand 2011 Thor Gunnar Kofoed Næstformand 2011 Nils Elmegaard Sekretariatschef Forsidebilleder af Nils Elmegaard og Lars Magnus Lund Christensen 2

Indhold FORORD...2 1 DEN DANSKE FRØBRANCHE I 2011...4 1.1 BERETNINGSÅRET I HOVEDTRÆK...4 1.2 DET DANSKE AREAL OG UDBYTTE AF GRÆS- OG KLØVERFRØ...4 1.3 AREALET MED HAVEFRØ SAMT ANDET MARKFRØ...8 1.4 FORBRUGET AF GRÆSFRØ OG FRØ AF GRÆSMARKSBÆLGPLANTER I DANMARK...9 1.5 ØKOLOGISK FRØAVL...9 1.6 LAGERUDVIKLINGEN...10 1.7 AFREGNINGSPRIS TIL AVLER...11 1.8 DANMARKS EKSPORT AF KLØVER- OG GRÆSFRØ...12 1.9 PRODUKTIONSUDVIKLINGEN I EU-27...14 1.10 DANSK GRÆSFRØAVL I GLOBALT PERSPEKTIV...17 2 ARBEJDET I ESA MOD ILLEGALE AKTIVITETER PÅ FRØMARKEDET...18 3 LANDBRUGSPOLITISKE FORHOLD MED RELATION TIL FRØ...19 4 FORSKNING OG FORSØG...20 5 ADMINISTRATION, FONDE M.M....20 5.1 FRØAFGIFTSFONDEN...21 5.2 PLANTEFORÆDLINGSFONDEN...21 5.3 ERSTATNINGSFONDEN FOR MARKFRØ...22 5.4 SØGÅRD-FONDEN...22 6 BRANCHEUDVALGETS LEDELSE OG SEKRETARIAT...23 7 BILAG....24 3

1 DEN DANSKE FRØBRANCHE I 2011 1.1 Beretningsåret i hovedtræk Brancheudvalget for Frø (BFF) har i 2011 haft fokus på flere sager, bl.a. omkostningerne til certificering mv. af frø, udsigten til ny frølov i EU, pesticidafgifterne og kampen mod illegale aktiviteter på det europæiske frømarked. BFF prioriterer sager, der har betydning for den danske frøbranches samlede udviklingsmuligheder i konkurrence med frøbrancher i andre lande på kort og på lang sigt. Høstarealet i 2011 for græs- og kløverfrø var på det laveste niveau i mands minde. Produktionen blev gennemsnitlig på trods af svære høstbetingelser for de sidste arealer. Det samlede høstudbytte for markfrø blev gennemsnitligt. Rajgræsser gav mere end 10 års gennemsnittet, mens en række arter lå under gennemsnittet. Eksporten i markedsåret 2010/2011 var langt bedre end året før, og endte faktisk med den næsthøjeste eksporterede mængde nogensinde. Første halvdel af markedsåret 2011/2012 ser fornuftig ud, men set over hele markedsåret forventes en noget mindre eksport. Afregningspriserne til frøavlerne for høsten 2010 blev gennemsnitlige efter lavpunktet året før. Priserne for høstårene 2011 og 2012 forventes at blive rigtigt pæne som følge af god efterspørgsel og mindre lagre. Havefrøproduktionen, hvor spinat til frø udgør langt den største del, fik i 2011 rimelige udbytter, og arealet er heldigvis igen på vej op. Generelt er der igen optimisme på både mark- og havefrøområdet for de kommende år både med hensyn til priser og med hensyn til produktionsomfang. Branchen håber meget at forventningerne bliver indfriet. 1.2 Det danske areal og udbytte af græs- og kløverfrø Udviklingen i det danske areal med græs- og kløverfrø kan ses i figur 1. Det samlede græs- og kløverfrøareal i 2011 blev med kun 59.638 ha det laveste siden 1996. Græsfrøarealet blev med 55.878 ha det laveste areal siden 1994. Kløverfrøarealet på 3.760 ha skal man tilbage til 2002 for at finde på samme lave niveau. 2011 blev derfor - ligesom i 2010 - et lavpunkt i det danske græs- og kløverfrøareal. Høstareal fastlægges hvert år af firmaerne ud fra forventninger om den fremtidige efterspørgsels- og prisudvikling. Efterspørgslen er efter finanskrisen og det følgende forbrugsfald, igen steget markant, og der er positive signaler for den nærmeste fremtid. Frøproduktionen skal planlægges 1-3 år før man faktisk skal sælge frøet, så det forsøger frøfirmaerne at gøre ud fra kendte lagermængder, kendte og forventede produktionsmængder både i Danmark og i de vigtigste konkurrentlande. Desuden er udbytterne af græs- og kløverfrø noget svingende fra år til år. 4

Areal af græs- og kløverfrø i Danmark 2002-2011 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 Græsfrø Græs- og kløverfrø 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* Figur 1: Udviklingen i det danske græs- og kløverfrøareal 2002-2011 i ha (2011 er foreløbige tal) - se også tabel 1. Når man ser på de enkelte arter er det især arealet med alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs, der tæller i det samlede regnestykke. Alle arter med få undtagelser havde i 2011 et høstareal, der lå klart under 10 års gennemsnittet. For lucerne, rajsvingel og stivbladet svingel steg høstarealet dog noget, men arealmæssigt er der tale om relativt små arter. Græs- og kløverfrøarealet opgøres artsvis. Der opgøres for 14 græsarter og 5 græsmarksbælgplantearter (især kløver). Alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs er de mest betydende i Danmark. De tre arter tilsammen udgjorde i 2011 hele 82 % af græs- og kløverfrøarealet i Danmark. Høstarealet i 2011 faldt marginalt sammenlignet med 2010. Den forholdsvise fordeling mellem arterne er nogenlunde konstant. Dog faldt arealet med hundegræs til et historisk lavt niveau på kun 1.207 ha, ligesom arealet med strandsvingel med kun 1.356 ha var laveste i mange år. I 2011 var høstarealet fordelt, som det ses af figur 2 (i ha): 5

Artsfordeling 2011 i Danmark for udvalgte arter i ha 25.947 15.646 7.438 3.398 320 1.389 397 342 1.207 233 1.098 1.356 703 Figur 2: Størrelsesfordelingen i ha af de vigtigste græs- og kløverfrøarter i Danmark i 2011 Det samlede høstudbytte af græs- og kløverfrø blev i 2011 med 65.714 tons det laveste siden 2002. I 2010 var høstudbyttet på 78.467 tons. Udbyttet i 2011 blev altså 16 % lavere end året før, selvom arealet kun faldt med 3 % Dette skyldes især det forholdsvis lille høstareal i 2011, en vanskelig høst og ret usædvanlige vejrforhold. Alm. rajgræs udgjorde i 2011 hele 50 % af den samlede danske græs-og kløverfrøhøst, nemlig 32.905 tons. De tre største arter: alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs udgjorde med 57.845 tons næste 89 % af den samlede græs- og kløverfrøhøst. I figur 3 ses frøgræsarternes betydning opgjort i høstet mængde. Som det ses af figuren var alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs langt de betydeligste igen i 2011. Det samlede høstudbytte for hvid- og rødkløver, samt for humlesneglebælg blev med 1.079 tons blev halveret i forhold til året før, og blev således det laveste siden den elendige hvidkløverhøst i 2007. 6

Udbytte i tons for de vigtigste arter i 2011 i Danmark 32.905 18.780 6.160 1.009 2.070 917 823 1.462 683 Hvidkløver Alm. rajgræs Ital.rajgræs Hundegræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Engrapgræs Figur 3: Udbytte i tons for de vigtigste arter i 2011 1.600 Udbytte i alm. rajgræs i Danmark i kg/ha i perioden 2002-2011 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* Figur 4: Udviklingen i udbytte for alm. rajgræs i perioden 2002-2011. Den indlagte tendenslinje viser en årlig stigning på 12 kg/ha 7

Kun alm. rajgræs, italiensk rajgræs og rajsvingel ligger over 10 års gennemsnittet. Der er grund til at glæde sig over de gode udbytter i alm. rajgræs i 2010 og 2011, da der er mangel på denne art for tiden. Udbyttet af rajgræs er forholdsvist stabilt og viser en svag stigning i 10 års perioden på ca. 1 % pr. år (se figur 4). Udbytterne i kg/ha i både græsfrø- og i kløverarterne blev i 2011 ret svingende med nogle få arter, der gav over 10 års gennemsnittet mens de fleste gav mindre. Dette ses af figur 5. Udbytte pr. ha i procent i 2011 i fht. 10 års gennemsnit 107% 113% 99% 93% 91% 89% 84% 101% 96% 92% 70% 72% 69% 69% 73% 70% 19% Figur 5: Relativt udbytte for udvalgte græs- og kløverfrøarter dyrket i Danmark i 2011 i forhold til 10 års gennemsnitsudbyttet for den enkelte art. 1.3 Arealet med havefrø samt andet markfrø Arealet med havefrøafgrøder, som især består af spinat til frø, er igen på vej op efter et fald i 2010 og 2011. Faldet i 2010 skyldtes især den gode høst i 2009, samt det høje danske prisniveau, som medførte en del udflytning til udlandet. Høstarealet blev i 2011 på 5.741 ha mod kun 4.406 ha i 2010, som var et lavpunkt. Den danske produktion i 2011 af spinatfrø, som i gennemsnit tegner sig for ca. 3/4 af verdensproduktionen, udgjorde 4.701 ha mod 3.647 ha året før. Meget tyder på, at arealet med spinat til frø vil stige stille og roligt. Arealet, der lægges i Danmark, er stærkt afhængig af adgangen til brugbare herbicider og de generelle erhvervsvilkår. 8

Arealet med spinat til frø udgør 83 % af havefrøarealet i Danmark. Der er ca. 20 andre havefrøarter, der dyrkes til frø i Danmark, hvor Pak Choi /kinakål, (urte-)krysantemum, radise, purløg, karse og blomsterfrø er de vigtigste. Det godkendte areal til certificering af andre markfrøarter til udsæd (markært, raps, gul sennep mv.) faldt i 2011 til kun 2.127 ha mod 3.506 ha året før. Der er især faldet i arealet med markært der trækker ned. Se detaljer i tabel 2. 1.4 Forbruget af græsfrø og frø af græsmarksbælgplanter i Danmark Eksporten dominerer produktionen af både græs- og kløverfrø. Alligevel er det danske hjemmemarked et vigtigt marked for frøfirmaerne. I bilaget (tabel 5) ses udviklingen i forbruget af græs- og kløverfrø på hjemmemarkedet. Der skelnes ikke mellem økologisk og konventionelt frø. Forbruget i 2010/2011 blev med 6.268 tons normalt og på niveau med året før. Alm. rajgræs, rødsvingel og rajsvingel udgør næsten ¾ af forbruget af græs og kløverfrø i Danmark. Rajsvingel er den eneste græsfrøafgrøde, hvor forbruget i Danmark er større end eksporten. Hjemmemarkedet for græs- og kløverfrø udgør almindeligvis 6 % af produktionen, mens hele 94 % eksporteres. For havefrø, dvs. spinatfrø etc., eksporteres hele produktionen en eksportandel på 100 % 1.5 Økologisk frøavl Udviklingen i arealet med økologisk græs- og kløverfrø er vist i tabel 6 1. Arealet med økologisk frø i 2011 blev det hidtil højeste med 3.625 ha, hvilket er en stigning på over 10 % i forhold til året før. Græsfrøarealet steg kraftigt da især arealet med alm. rajgræs og rajsvingel steg og begge nåede det højeste niveau i perioden. Arealerne med hvid- og rødkløver til frø faldt til normalt niveau i 2011. Økologisk frø udgjorde i 2011 ca. 6 % af det samlede areal, hvor det normalt udgør ca. 3 %. Der er stor forskel på, hvor stor andel det økologiske areal udgør af det samlede areal - se figur 6. Det er især rødkløver, timothe, engsvingel og rajsvingel, der dyrkes økologisk. Høstmængden opgøres ikke, men udbytterne opgjort på baggrund af mængden af certificeret frø er generelt lavere end konventionelt markfrø. Udbyttet i økologiske græs- og kløverfrø ligger typisk på 50-75 % af konventionelt dyrket. Der er eksempler på at økologisk kløver har givet 0 i udbytte. Dette skyldes især at skadedyr ikke kan kontrolleres. Produktionen/mængden af økologisk frø opgøres ikke særskilt. Økologisk frø udgør en lille del af den samlede produktion. Målt i mængder af certificeret frø udgjorde den økologiske andel af den samlede produktion ca. 2,75 % i markedsåret 2010/2011. 1 Arealet indgår i det samlede areal og i det samlede udbytte i tabellerne 1 og 3. 9

Areal med økologisk frø i Danmark som procent af total areal 2010 og 2011 2010 2011 71% 62% 63% 42% 35% 36% 30% 29% 24% 21% 19% 6% 7% 2% 9% 7% 3% 6% 0% 0% 2% 6% Figur 6: Andel af økologisk frø af det samlede areal med græs- og kløverfrø i Danmark i procent. Som det ses af figuren var f.eks. 62 % af rødkløverarealet i Danmark i 2011 økologisk. EU-landene kan give dispensation fra brug af økologisk frø til økologiske bedrifter, hvis der ikke er økologisk frø til rådighed. I Danmark er der i lighed med mange andre EU-lande oprettet en database, hvor man som økolog kan se, hvilke økologiske frø der tilbydes (http://planteapp.dlbr.dk/applikationer/oekosortsdb/index.asp). Det er den danske branches opfattelse, at der gives for mange dispensationer i EU bl.a. fordi der endnu ikke findes en fælles database med økologisk frø i EU. 1.6 Lagerudviklingen Hvert år ved begyndelsen af markedsåret (1. juli) opgøres lagrene i de enkelte EU-lande på artsniveau. Udviklingen i lagrenes størrelse i Danmark er vist i bilaget (tabel 7). Lagrene i Danmark faldt kraftigt til 54.779 tons efter rekordniveauet året før. Lagrene i EU faldt ligeledes i 2011 til ca. 150.500 tons, hvilket er et fald på ca. 25 % i forhold til 2010. Der forventes yderligere fald i lagrene som følge af den relativt lavere produktion i de kommende år. Lagre er nødvendige for at kunne imødekomme efterspørgslen, men tynger samtidig firmaernes finanser. Derfor planlægges produktionen ud fra den forventede efterspørgsel, lige som man i branchen er meget afhængige af vejret (især omkring høst), samt de seneste års vigende markedsforhold i forbindelse med finanskriserne. 10

Lagersituationen sammenholdt med produktionen i Danmark kan ses af figur 7. Som det ses stikker især 2010 og 2011 ud som år, hvor lagrene er tæt på at svare til et helt års produktion. Lageret i Danmark som procentdel af dansk produktion 2002-2011 98% 83% 62% 69% 55% 39% 44% 26% 22% 23% 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Figur 7: Dansk lager som procent af dansk produktion samme høstår 1.7 Afregningspris til avler I figur 8 ses udviklingen i de gennemsnitlige afregningspriser til danske frøavlere 2 for høstårene 2001-2010. Totalt set blev den vægtede afregningspris for 2010 høståret på 7,02 kr. pr. kg. Prisstigningen fra 2009 til 2010 høståret blev på 22 % i vægtede priser. Alle arter undtagen alm. rapgræs blev afregnet til højere kg-pris i 2010 i forhold til året før. Prisstigningerne blev størst for engsvingel som steg med 45 %, mens alm. rajgræs steg med 28 % Rødsvingel og engrapgræs steg med henholdsvis 11 % og 23 % 2 Bemærk, at seneste opgørelse gælder for høsten 2010, som er endelig afregnet i juni 2011. Bemærk også, at tallene er gennemsnitstal for hver enkelt art og er uden evt. bonus, lagerleje, transport eller lignende tillæg/fradrag. Den enkelte avler modtager et á conto beløb svarende til ca. 75 % af slutafregningen hvert år i december i høståret. Den endelige afregning kendes først i juni året efter høst, hvor restudbetalingen finder sted. I Brancheudvalget for Frø indsamles ultimo året afregningspriserne for foregående høstår, hvorefter en gennemsnitlig afregningspris på artsniveau offentliggøres på Frøsektionens årsmøde i januar (altså ca. 1½ år efter høst). 11

Det ser ud til, at afregningsprisen for høsten 2011 bliver endnu bedre, dog vides endnu ikke hvor meget. Udviklingen i afregningspriser til frøavler for 3 største arter, samt vægtet gennemsnit 2001-2010 høstårene (kr. pr. kg) Alm. rajgræs Rødsvingel Engrapgræs Vejet gns. 16,00 14,49 14,00 12,78 12,00 10,00 11,77 10,12 10,19 11,41 9,68 9,07 8,94 11,01 8,00 6,00 4,00 2,00 4,42 4,45 5,49 6,22 4,89 6,63 6,85 6,10 7,06 6,71 6,96 7,43 5,52 5,41 6,39 5,13 5,40 6,14 7,56 7,64 8,64 8,06 7,68 9,06 5,30 4,89 5,74 6,80 5,44 7,02 0,00 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 Figur 8: Den vægtede afregningspris til avlerne for alle indberettede arter i høstårene 2001 til 2010 samt udviklingen for de tre største arter, alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. 1.8 Danmarks eksport af kløver- og græsfrø Eksporten i markedsåret 2010/11 blev på 97.280 tons mod 82.466 tons året før. Det var for andet år i træk en pæn stigning på ca. 17.000 tons. Målt i mængde blev markedsåret 2010/2011 det tredje bedste nogensinde for den danske markfrøbranche. I figur 9 ses udviklingen 2001/02 til og med 2010/2011. Talmaterialet ligger i tabellerne 9 og 10. Alm. rajgræs er som sædvanlig langt den vigtigste art med 46 % af den eksporterede mængde, mens rødsvingel med 27 % er den næst vigtigste. Engrapgræsfrø udgør lige som strandsvingel mængdemæssigt 7 % af eksporten. De fire arter alene udgør altså over 87 % af den eksporterede mængde fra Danmark. 12

Danmarks eksport 2001/02 til 2010/11 for 4 største arter samt andre græs-og kløverfrøarter i tons Alm. Rajgræs Rødsvingel Strandsvingel Engrapgræs Andre græs- og kløverarter 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 Figur 9: Dansk eksport 2001/02 til 2010/11 af græs- og kløverfrø i tons Figur 10 viser, hvor frøet eksporteres til. Tyskland er fortsat langt det vigtigste eksportmarked for dansk græs- og kløverfrø med 31.295 tons i markedsåret. Tysklands andel alene udgør over 32 % af eksporten, hvilket er nogenlunde den sædvanlige andel af eksporten. Eksporten til Tyskland blev den næsthøjeste nogensinde målt i tons. UK (10 %), Holland (10 %) og Polen (3 %) steg i markedsåret 2010/2011 til nye højder. Faktisk er der tale om rekordmængder til de tre lande. Frankrig er den næststørste aftager og nåede i 2010/2011 markedsåret tilbage til niveauet for 3 år siden. Italien og Irland er faldet lidt tilbage, mens alle andre markeder enten er steget eller er på samme niveau for forudgående markedsår. Eksporten til lande udenfor EU steg i beretningsåret ganske pænt til hele 8.000 tons, hvilket er det hidtil højeste niveau. Det er især Rusland, der står for denne betragtelige stigning. 13

Eksport fra Danmark i tons i 2010/2011 Frankrig; 11.177 Andre lande; 26.398,1 Holland; 9.577 Italien; 5.916 Polen; 3.142 UK; 9.776 Tyskland; 31.295 Figur 10: Dansk eksport af græs- og kløverfrø til vigtigste markeder 2010/2011 opgjort i tons 1.9 Produktionsudviklingen i EU-27 3 Danmark stod i 2011 for ca. 35 % af græsfrøarealet i EU. Danmarks andel af EU arealet for udvalgte arter kan ses af figur 11. Danmark står fortsat meget stærkt på arter som alm. rajgræs, engrapgræs, hvidkløver, rajsvingel og naturligvis rødsvingel. På arter som timote og italiensk rajgræs står Danmark derimod svagt i billedet. Danmark står for ca. ¾ af både hvidkløver- og engrapgræsarealet i EU, mens vi står for ca. 60 % af rødsvinglen. Alm. rajgræs har vi nær ved ½ af. Det er værd at bemærke, at udbytterne i Danmark ofte er højere end vore konkurrentlande, hvilket giver Danmark en større andel målt i tons. Vækstpotentialet for frøavl i Danmark er stort, men det kræver at frøavlerne kan anvende de samme hjælpemidler og har de samme rammebetingelser som i konkurrentlandene. 3 Hermed forstås de 27 lande, som er medlemmer af EU 14

Danmarks andel af arealet med udvalgte arter 2011 75% 72% 60% 51% 44% 37% 32% 16% 17% Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Hundegræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Rajsvingel Engrapgræs Hvidkløver Figur 11: Dansk andel af arealet med udvalgte arter i EU. Danmark står stærkest på hvidkløver og engrapgræs, hvor vi har ca. ¾ af det samlede areal i EU med frøproduktion af disse arter. I figur 12 ses artsfordelingen og EU-arealet med græs- og kløverfrø. I 2011 oplevede EU et mindre fald på ca. 2 % i arealet med græs- og kløverfrøareal i EU til 201.096 ha fra 205.810 ha året før. Græsfrøarealet blev med 169.211 ha det samme som sidste år. Det samlede areal med græs- og kløverfrø er det laveste i EU siden 1994 4. Arealet forventes igen at stige i EU i de kommende år. Danmark forventes fortsat at spille førsteviolin i denne periode. 4 EU har nu 27 medlemslande. I 1994 var bl.a. Sverige, Finland og de 12 nye østeuropæiske lande ikke med i statistikken, men når dette tages i betragtning, ses at arealet med græs- og kløverfrø faktisk er ganske lavt. 15

Artsfordeling 2011 for hele EU i ha Hundegræs; 3.765 Andet kløver; 11.267 Hvidkløver; 4.727 Rødkløver; 15.891 Hvene, Draphavre, Lundrapgr.& alm. rapgr.; 918 Strandsvingel; 7.775 Stivbl. svingel; 3.003 Engsvingel; 5.445 Rajsvingel; 1.373 Rødsvingel; 25.921 Engrapgræs; 9.907 Timothe; 14.489 Hybrid rajgræs; 2.502 Ital. rajgræs; 34.604 Alm. rajgræs; 59.509 Figur 12: Fordelingen i EU af vigtigste arter (ca. 201.000 ha) i 2011 Frøproduktionen i EU faldt meget kraftigt i 2011 sammenlignet med året før og nåede således det laveste niveau i 10 år. Produktionsfaldet kan forklares med en kombination af det lavere høstareal, en svær høst mange steder, samt at de lave priser har fået mange frøavlere i EU til at vælge kornproduktion i stedet og dykket i efterspørgsel/kriserne. Produktionen faldt ligesom året før igen i 2011 med 12 % og er således kun på ca. 2/3 niveau af årene 2004 og 2005, som jo var rekordår. Græsfrøproduktionen blev i 2011 på 166.816 tons mod 188.855 tons året før. Udbyttet af hvidog rødkløver blev kun på ca. 4.200 tons mod 8.200 året før. Faldet skyldes især en meget lille høst af rødkløver. Rødkløver dyrkes fortrinsvist i Frankrig, Tjekkiet og i Tyskland. I tabel 14 ses EU's frølagre 2002-2011. Som det ses af tallene og af figur 13, faldt lagrene til et mere normalt niveau på 150.500 tons for de betydende arter. Lagerene af de fleste arter var lavere end året før. For arterne rødsvingel og engrapgræs, som har særlig betydning for Danmark, var lagrene lidt mindre end året før, men stadig på et betydeligt niveau. 16

250.000 Lagerudvikling i EU 2002-2011 for græs- og kløverfrø 200.000 150.000 100.000 Andre græsser Ialt bælgplanter Engrapgræs Rødsvingel Ital.rajgræs Alm. rajgræs 50.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Figur 13: EU's lagre med græs- og kløverfrø pr. 1. juli i årene 2001-2010 1.10 Dansk græsfrøavl i globalt perspektiv Figur 14: Med rødt markeret er den geografiske placering af produktionen af tempererede græsser og kløverfrø tegnet ind. USA og EU er nogenlunde lige store, mens Canada, New Zealand, Australien samt Sydamerika også har betydende produktion. 17

USA er verdens største græsfrøproducent foran Danmark, mens Danmark er verdens største eksportør af tempererede græsser. Dette var også tilfældet i 2010-11 med USA på andenpladsen. USA eksporterede rekordmængder til EU, dels på grund af visse mangelsituationer i EU, dels på grund af den for USA gunstige dollarkurs. Som det ses af figur 15 er importen i 2010/2011 markedsåret rekordhøj på ca. 50.000 tons hvis man medregner blandinger og rødsvingel mv. Desværre er det for mange arter vanskeligt at få præcise tal, fordi toldmyndighederne for en del år siden valgte at lægge flere toldpositionsnumre sammen. Branchen arbejder på at få større detaljeringsgrad i handelstallene. 45.000 Import af vigtigste arter til EU 2001-2011 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 16298,1 14793,6 18901 Engrapgræs Timothe, Hundegræs, Hvene Andet svingel Alm. rajgræs Ital. rajgræs 15.000 12097 7069 10.000 7909 7878 7833,6 5.000 3667 5810 0 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 Figur 15: Import af vigtigste arter til EU. Alm. rajgræs er fremhævet med mængde. Foruden disse arter importeres blandinger, rødsvingel mv., hvilket i 2010/2011 blev tæt på 10.000 tons. Se tabel 15 for talmateriale. Andet svingel udgøres især af strandsvingel. 2 Arbejdet i ESA mod illegale aktiviteter på frømarkedet ESA (European Seed Association) nedsatte i 2008 et udvalg under græsfrøsektionen for at begrænse mængden af illegalt frø på markedet. Brancheudvalget for Frø fik formandsposten i udvalget, som desuden har repræsentanter fra de største aktører inden for frø i EU herunder DLF-TRIFOLIUM, EUROGRASS (Hunsballe Frø), Barenbrug, RAGT, Limagrain, samt de italienske og de spanske frøhandlerforeninger. 18

Det er i branchen almindeligt kendt, at der foruden det legale marked også er en illegal del, som der selvsagt ikke findes statistikker for. Kilder i branchen anslår den illegale import (fra især USA hvad græsfrø angår) til 5.000 til 10.000 tons om året. Desuden er der svindel med pakninger/etiketter og lignende. Det er ulovlige og uacceptable aktiviteter, som forstyrrer markedsbalancen i EU. Udvalget har dels arbejdet med konkrete svindelsager, dels med generelle retningslinjer for, hvordan frøfirmaer forventes at agere på markedet (se mere: Code of Conduct). I 2011 etablerede en række af de største græsforædlingsvirksomheder i Europa samarbejde med Breeders Trust Denne virksomhed kan forfølge enkelte sager helt til retssalene, mens ESA ikke har denne mulighed. ESA har derfor besluttet at alle deciderede sager skal overgives til Breeders Trust. Udvalget arbejder derfor videre med bl.a. at undersøge om sorter, der sælges i EU, nu også er sortsægte. Ind til videre har udvalget via en officiel forsøgsstation i UK fundet to sorter, som ikke lever op til renhed eller sortsægthed. ESA vil derfor forfølge disse sager til dørs og arbejde for at disse sorter ikke må markedsføres i EU. Dette arbejde fortsættes i 2012. 3 Landbrugspolitiske forhold med relation til frø Produktionen og omsætningen af frø er især på grund af frøets natur som reproduktivt materiale underkastet et omfattende EU-regelsæt. Hovedbestanddelene er markedsordningen for frø, handelsdirektiver samt sortslistedirektivet, EU s sortsbeskyttelse og lovgivningen omkring planteforædlerrettigheder. EU-lovgivningen og implementeringen i Danmark på tilgrænsende områder påvirker også mark- og havefrøproduktionen. Det gælder den fælles landbrugspolitik, GMO- og pesticidlovgivningen. Siden 2007, hvor Kommissionen iværksatte en omfattende evaluering af EU s 12 handelsdirektiver, har Brancheudvalget for Frø samt internationale kontakter fulgt dette arbejde nøje. Et egentligt forslag til ny frølov fremlægges formentlig først i 3. kvartal i 2012, hvorefter både Europaparlamentet og Ministerrådet skal behandle den ny frølov. Frøloven skal behandles sammen med Plantesundhedslovgivningen og Kontrolforordningen. I Danmark er det især miljølovgivningen og Grøn vækst, der giver frøsektoren udfordringer. I 2011 har frøbranchen afventet udspillet til de nye pesticidafgifter. Frøbranchen har kæmpet for at frøproduktionen ikke skal rammes for hårdt. Selv små omkostningsstigninger kan medføre udflagning af dele af den danske produktion. I starten af 2012 kom pesticidafgiftsforslaget så, og for de afgrøder som især fik afgiftsforhøjelser (hvidkløver, engrapgræs og en række havefrøafgrøder) arbejdes der fortsat for en løsning. På den hjemlige scene har BFF desuden arbejdet for at gamle frøgræsmarker kan tælles med som mellemafgrøder. Det er nu lykkedes! Vores særlige position som verdens førende eksportland af græs- og kløverfrø, samt det absolut vigtigste eksportland af spinat til frø, freder på ingen måde branchen. Branchen har derfor konstant fokus på de rammebetingelser som frøsektoren må leve under i Danmark. 19

4 Forskning og forsøg Brancheudvalget for Frøs Udvalg for Forskning og Forsøg varetager frøbranchens interesser på mark- og havefrøområdet. I beretningsåret har BFF besluttet, at evaluere frøbranchens forsknings- og forsøgsindsats. Dette er bl.a. en konsekvens af universitetsreformen og af de organisatoriske ændringer, som Aarhus Universitet gennemgår. Hovedvægten af branchens indsats har i mange år været lagt i Flakkebjerg, som gennem årene har opnået et betydeligt frøfaglig niveau som branchen nyder godt af. Fra frøbranchens side er vi meget interesseret i, at frøforskningen i Danmark er på et internationalt højt niveau, og som kan komme med løsninger på både kortsigtede problemstillinger og på de langsigtede udfordringer. Denne indsats er sammen med den indsats som Videncenter for Landbrug udfører helt nødvendig for at frøbranchen har en fremtid i Danmark. Det væsentligste element i frøforskningen er Forskningsprogram Frøavl IV (2009-13) som støttes af den nu nedlagte Innovationslov. 50 % af programmets omkostninger dækkes af Innovationsloven, mens branchen dækker 29,5 % og Aarhus Universitet Flakkebjerg, Agroøkologi, selv dækker 20,5 %. Branchens bidrag ydes i overvejende grad ved direkte bidrag via Frøafgiftsfonden, men også gennem (indirekte) dokumenterede bidrag i form af projekt- og mødedeltagelse, frørensning, frø, markobservationer mv. Det samlede budget for forskningsprogrammet i 5-års perioden er kr. 24,8 mio., hvoraf frøbranchens andel udgør kr. 7,3 mio. Forskningsprogrammet gennemføres af Institut for Agroøkologi (tidl.det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet) under Århus Universitet. Programmet er opdelt i 5 delprojekter 4 for markfrø og 1 for havefrø. Se Frøafgiftsfonden, hvor der er links til de enkelte støtte projekter under punktet Tilskud til projekter. På fondens hjemmeside er der desuden links til de andre støttede projekter år for år. Her kan man altså se, hvordan de opkrævede produktionsafgifter på 0,2 % er anvendt. 5 Administration, fonde m.m. Brancheudvalget for Frø har i beretningsåret administreret Frøafgiftsfonden, Planteforædlingsfonden, Erstatningsfonden for Markfrø, samt Søgård-fonden. Brancheudvalget for Frø er desuden sekretariat for Foreningen af Danske Havefrøgrossister og for Dansk Frøhandlerforening. 20

5.1 Frøafgiftsfonden Brancheudvalget for Frø administrerer fonden og er i den forbindelse en såkaldt særlig myndighed. Frøafgiftsfondens lovgrundlag kan findes i Landbrugsstøtteloven. Bestyrelsen bestod i beretningsåret af 12 personer, heraf repræsenterer 8 erhvervet og 4 repræsenterer offentlige interesser. Frøbranchen arbejder på at mindske antallet af bestyrelsesposter i Frøafgiftsfonden til kun 9. Der skal udpeges ny bestyrelse fra 2012-2016. Landbrugsstøtteloven foreskriver, at erhvervet har ⅔ af pladserne, mens de offentlige interesser har ⅓. I henhold til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 2005 opkræves 2 promille i produktionsafgift for frø. Afgiften opkræves for græs-, kløver- og grøntsagsfrø, der avles her i landet på grundlag af det samlede afregningsbeløb, der kontraktmæssigt tilkommer frøavleren inden fradrag af omkostninger til tørring og rensning, men før tillæg af merværdiafgift. I regnskabsåret 2011 havde Frøafgiftsfonden et afgiftsprovenu på kr. 1,230 mio. i forhold til kr. 1,527 mio. året før. Hertil kom et tilskud fra Promilleafgiftsfonden på kr. 1,760 mio. På grundlag heraf og en overførsel fra foregående år samt en renteindtægt, havde Frøafgiftsfonden i alt ca. kr. 3 mio. til støtte til forsknings-, medfinansiering af EU programmer og rådgivningsaktiviteter. Se www.froeafgiftsfonden.dk for detaljer om de anvendte bevillinger fra fonden i beretningsåret. 5.2 Planteforædlingsfonden Brancheudvalget for Frø administrerer fonden og er i den forbindelse en såkaldt særlig myndighed. Frøafgiftsfondens lovgrundlag kan findes i Landbrugsstøtteloven. Planteforædlingsfondens bestyrelse består af 3 personer. Bestyrelsen er sammensat af 2 repræsentanter for erhvervet og 1 for offentlige interesser. I henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 29. april 1997 opkræves der en forædlerafgift ved salg af certificeret frø og handelsfrø af markfrøarter til forbrug her i landet. Afgiftspligten påhviler den registrerede virksomhed, idet enhver virksomhed, der erhvervsmæssigt sælger markfrø, skal anmeldes og registreres i Planteforædlingsfonden. Forædlerafgifterne udgør følgende beløb: 1. For frø af græsmarksbælgplanter og græsser 1,25 kr./kg 2. For ubehandlet og slebet frø af bederoer til foderbrug 2,34 kr./kg 3. For frø af kålroe og turnips 6,24 kr./kg 4. For frø af lupin, vikke og andre grøntfoderplanter 0,17 kr./kg 5. For pilleret frø af bederoer til foderbrug 14,08 kr./unit á 100.000 stk. frø 6. For pilleret frø af kålroe 16,21 kr./unit á 100.000 stk. frø 7. For majs 2,34 kr./unit á 50.000 kerner I regnskabsåret 2011 blev der indbetalt forædlerafgifter for i alt tkr. 9.201. Fondens midler fordeles pro rata til de respektive danske eller udenlandske sortsejere. Se mere på fondens hjemmeside: www.planteforaedlingsfonden.dk 21

5.3 Erstatningsfonden for Markfrø Brancheudvalget for Frø har siden 1993 varetaget administrationen af Erstatningsfonden for Markfrø. Erstatningsfondens formål er at opkræve og udbetale erstatninger ved kvalitetsmangler i forbindelse med handel med frø og at administrere erstatningsreglerne for markfrø samt yde tilskud til projekter vedrørende markfrø. Fonden opkræver erstatninger fra virksomheder, som ifølge erstatningsreglerne er pligtige til at indbetale erstatningsbeløb til Fonden. I 2011 indbetaltes intet i erstatninger til fonden, da der ikke fandtes erstatningspligtige partier. Fondens indtægter anvendes principielt til udbetaling af erstatningsbeløb til køberne af det erstatningspligtige frø, og endvidere kan der ydes tilskud til projekter vedrørende markfrø. Der er renteindtægter fra fondens grundkapital. Efter kontrolhonorar til Plantedirektoratet og administration og revision, blev der ikke udloddet midler til forskning eller lignende i 2011. Erstatningsreglerne har tidligere været baseret på markfrøbekendtgørelsen, men da Plantedirektoratet (nu: NaturErhvervstyrelsen) ønskede erstatningsordningen privatiseret, besluttede De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug og Dansk Frøhandlerforening i slutningen af 1997 at videreføre ordningen på et privatretligt grundlag. I 1998 godkendte Civilrets- Direktoratet Erstatningsfondens nye fundats. Erstatningsfondens bestyrelse består af 4 personer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen og 2 medlemmer af Dansk Frøhandlerforening. Brancheudvalget varetager sekretariatet, og Brancheudvalgets sekretariatschef er udpeget som sekretær for fonden. 5.4 Søgård-fonden Kirsten og Sigurd Andersen oprettede i 1995 af egne midler Søgård-fonden til støtte for Folkekirkens Nødhjælp og dansk frøproduktion. Fonden reguleres af vedtægterne og styres af bestyrelsen. Brancheudvalget for Frø har siden 2001 vederlagsfrit varetaget administrationen af Søgård-fonden. Udlodninger fra fonden gives til forsøg med græsser eller kløver, publikation af resultater, rejseomkostninger og deltagergebyr til kongresser indenfor frøproduktion samt til Folkekirkens Nødhjælp. Der er i beretningsåret udloddet kr. 154.000,- til ansøgninger inden for formålsparagraffen, samt 6.545,- til Folkekirkens Nødhjælp. 22

6 Brancheudvalgets ledelse og sekretariat. I henhold til Brancheudvalget for Frøs vedtægter går formandsposten på skift mellem en repræsentant for henholdsvis handel og produktion for ét år ad gangen. I var 2011 direktør Anders Mondrup formand og næstformand var gårdejer Thor Gunnar Kofoed. På Brancheudvalgets hjemmeside: www.brancheudvalgetforfroe.dk kan sammensætning ses. Brancheudvalget har 3 medlemmer og 9 repræsentanter: Forening/organisation Antal repræsentanter Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen 4 Dansk Frøhandlerforening 4 Foreningen af Danske Havefrøgrossister 1 Under Brancheudvalget er der nedsat et udvalg for forskning og forsøg, som udarbejder oplæg og indstilling til Brancheudvalget med henblik på den overordnede koordinering og planlægning af forskning og forsøg indenfor frøproduktion. Udvalget er sammensat af Brancheudvalgets formandskab samt ét medlem fra hhv. Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen, Foreningen af Danske Havefrøgrossister, Dansk Frøhandlerforening og DLF-TRIFOLIUM. Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen, besætter formandsposten i udvalget, med mindre udvalget i fuld enighed bestemmer andet. Brancheudvalget har aftale om sekretariatsbetjening i Landbrug & Fødevarers (L&F) Forenings- og Udviklingsservice. Brancheudvalget for Frø 2011: Anders Mondrup (formand), Thor Gunnar Kofoed (næstformand), Torben Hansen, Truels Damsgaard, Lars Hvidtfeldt, Steen Aarup, Claus Christiansen (fungerende afløser Per Funch Clausen), Carsten Jørgensen og Christian Høegh-Andersen. Thomas Holst og Barthold Feidenhans l er observatører. Niels Peter Christiansen, som har været medlem af Brancheudvalget for Frø i over 13 år, trådte ud og Chr. Høegh-Andersen trådte ind. Sekretariatets opgaver blev i beretningsåret udført af chefkonsulent Nils Elmegaard, konsulent Martin Bach Andersen (statistik mv.), chefkonsulent Hanne Elkjær (Frøafgiftsfonden), sekretær Jette Leth mens Birgitte Newton og Jens Kramer tog sig af bogføring. 23

7 Bilag. Bilag (tabeller 1-15) de følgende sider: Datasæt med arealer, produktion, lager, import- og eksport, forbrug, priser mv. 24

Danmarks areal med græsmarksbælgplanter og græsfrø, ha. Tabel 1 Gennemsnit 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* sidste 10 år Rødkløver 387 478 464 361 432 424 467 381 616 320 433 Hvidkløver 3.406 3.743 3.853 4.800 5.727 4.932 3.903 4.077 3.779 3.398 4.162 Lucerne 0 6 0 0 0 0 0 5 3 18 3 Alsikekløver 6 6 0 0 6 0 0 7 0 0 3 Humlesneglebælg 13 50 69 97 115 98 87 84 88 24 72 Bælgplantefrø i alt 3.812 4.283 4.386 5.258 6.280 5.454 4.457 4.554 4.486 3.760 4.673 Alm. rajgræs 25.638 35.262 36.786 36.380 37.553 30.349 29.061 34.530 23.507 25.947 31.501 Ital.rajgræs 1.596 2.251 2.636 2.573 2.276 1.647 1.496 1.458 1.314 1.389 1.864 Hybrid rajgræs 246 673 1.050 1.437 1.406 1.313 1.007 828 438 397 880 Timothe 889 871 841 721 631 473 321 247 212 342 555 Knoldrottehale 6 10 15 20 17 11 16 6 4 12 12 Hundegræs 3.619 3.812 3.545 2.463 2.049 3.165 4.571 5.312 2.645 1.207 3.239 Engsvingel 1.144 927 775 984 1.071 1.093 1.150 936 345 233 866 Rødsvingel 16.073 21.490 23.593 25.670 26.087 21.016 16.449 21.129 16.857 15.646 20.401 Bakkesvingel 1.049 662 909 1.036 1.285 1.222 1.039 1.302 1.220 1.098 1.082 Strandsvingel 2.408 2.871 3.371 2.680 2.872 3.928 5.201 6.167 2.865 1.356 3.372 Rajsvingel 123 77 160 263 512 970 869 735 379 703 479 Hvene 210 169 184 197 124 178 143 137 218 158 172 Alm.rapgræs 396 263 308 244 264 200 119 67 120 113 209 Engrapgræs 11.136 10.106 9.369 10.166 10.398 8.503 5.959 6.949 6.890 7.438 8.691 Græsfrø ialt 64.533 79.444 83.542 84.834 86.551 74.071 67.402 79.803 57.014 56.039 73.323 Total 68.345 83.727 87.928 90.092 92.831 79.524 71.859 84.357 61.500 59.799 77.996 Brancheudvalget for Frø * Foreløbige tal

Danmarks areal med havefrø og andet markfrø til certificering, ha. Tabel 2 Gennemsnit 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 sidste 10 år Spinat 3.403 3.958 3.666 4.316 5.654 5.871 5.810 5.808 3.647 4.701 4.591 Andet havefrø 789 818 1.169 1.159 915 1.004 680 744 759 1.040 894 I alt 4.192 4.776 4.835 5.475 6.569 6.875 6.490 6.552 4.406 5.741 5.486 Markært 8.952 6.623 5.634 4.541 3.050 1.479 1.207 2.145 2.318 1.362 4.180 Hestebønne 445 256 172 294 342 63 61 147 260 29 214 Lupin 460 625 647 188 77 128 151 108 203 123 255 Vikke - - 25-12 7 - - 30 19 9 Roer 63 96 79 106 100 60 65 60 30 79 Vårraps 84 64 59 47 227 78 35 43 160 242 102 Vinterraps 489 713 737 376 78 280 382 315 158 67 361 Oliehør 52 23 34 - - - - - - - 59 Gul sennep 33 27 56 22 11 75 145 131 215 256 89 Kommen 25 36-14 7 6 - - - - 10 I alt 10.605 8.462 7.443 5.586 3.903 2.176 2.048 2.948 3.506 2.127 5.359 Total 14.797 13.238 12.278 11.061 10.472 9.051 8.538 9.500 7.912 7.868 10.845 Brancheudvalget for Frø 26

Danmarks høstudbytte af græsmarksbælgplanter og græsfrø, tons Tabel 3 Gennemsnit 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* sidste 10 år Rødkløver 107 124 79 119 105 56 180 137 179 58 114 Hvidkløver 1.311 1.596 1.113 2.291 2.806 928 1.760 2.180 1.942 1.009 1.694 Humlesneglebælg 3 59 64 108 98 73 106 65 90 12 68 Bælgplantefrø i alt 1.421 1.779 1.256 2.518 3.012 1.057 2.046 2.382 2.211 1.079 1.876 Alm. rajgræs 27.490 41.495 43.495 42.423 50.403 31.199 32.488 39.653 30.436 32.905 37.199 Ital.rajgræs 1.909 2.904 3.098 3.494 3.377 1.918 1.755 2.111 1.811 2.070 2.445 Hybrid rajgræs 262 795 1.406 1.716 2.074 1.262 891 896 591 458 1.035 Timothe 401 524 319 319 190 182 111 137 82 100 237 Knoldrottehale 3 7 6 10 5 3 11 3 2 1 5 Hundegræs 2.889 4.403 3.285 2.832 2.451 3.040 4.967 6.664 3.234 917 3.468 Engsvingel 846 803 404 1.043 1.086 844 1.204 826 298 186 754 Rødsvingel 17.259 25.278 23.921 39.369 33.830 23.143 25.624 33.668 26.853 18.780 26.773 Bakkesvingel 973 697 913 1.086 1.209 830 1.027 1.356 1.132 823 1.005 Strandsvingel 2.622 4.431 3.560 3.476 3.937 4.911 5.899 8.357 4.709 1.462 4.336 Rajsvingel 82 87 145 293 681 838 665 626 393 683 449 Hvene 80 89 45 70 52 60 50 47 3 2 50 Alm.rapgræs 296 235 169 258 210 94 117 65 107 88 164 Engrapgræs 8.709 8.228 7.348 10.509 10.123 7.120 5.346 7.763 6.605 6.160 7.791 Græsfrø ialt 63.821 89.976 88.114 106.898 109.631 75.447 80.156 102.172 76.256 64.635 85.711 Total 65.242 91.755 89.370 109.416 112.643 76.505 82.202 104.554 78.467 65.714 87.587 Brancheudvalget for Frø * Foreløbige tal 27

Dansk gennemsnitsudbytte af græs- og bælgplantefrø, kg pr. ha. Tabel 4 Gennemsnit 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* sidste 10 år Alm. rajgræs 1.072 1.177 1.182 1.166 1.342 1.028 1.118 1.148 1.295 1.268 1.180 Ital.rajgræs 1.196 1.290 1.175 1.358 1.484 1.165 1.173 1.448 1.378 1.490 1.316 Hybrid rajgræs 1.065 1.181 1.339 1.194 1.475 962 885 1.082 1.350 1.154 1.169 Timothe 451 602 379 442 302 386 346 555 388 292 414 Knoldrottehale 500 700 392 493 294 311 713 561 379 83 443 Hundegræs 798 1.155 927 1.150 1.196 961 1.087 1.254 1.223 760 1.051 Engsvingel 740 866 521 1.060 1.014 772 1.047 882 864 799 857 Rødsvingel 1.074 1.176 1.014 1.534 1.297 1.101 1.558 1.593 1.593 1.200 1.314 Bakkesvingel 928 1.053 1.004 1.048 940 679 988 1.042 857 830 937 Strandsvingel 1.089 1.543 1.056 1.297 1.371 1.250 1.134 1.355 1.644 1.078 1.282 Rajsvingel 667 1.130 906 1.114 1.331 864 765 852 1.037 971 964 Hvene 381 527 261 355 419 338 350 344 192 233 340 Alm.rapgræs 747 894 549 1.057 797 468 983 970 892 782 814 Engrapgræs 782 814 784 1.034 974 837 897 1.117 959 828 903 Rødkløver 276 259 170 330 242 133 385 360 290 180 263 Hvidkløver 385 426 289 477 490 188 451 535 514 297 405 Humlesneglebælg 231 1.180 928 1.113 853 747 1.218 773 1.023 606 867 Brancheudvalget for Frø * Foreløbige tal 28

Forbrug i Danmark græs- og bælgplantefrø, tons Tabel 5 Gennemsnit 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 sidste 10 år Alm. rajgræs 3.334 3.038 3.090 2.979 2.973 3.107 2.886 2.535 3.029 2.988 2.996 Ital.rajgræs 1.319 1.146 903 613 470 440 384 343 426 355 640 Hybrid rajgræs 162 223 276 241 226 188 166 148 164 152 195 Timothe 94 87 106 114 118 125 123 123 144 146 118 Hundegræs 7 7 9 7 9 7 6 8 9 17 9 Engsvingel 74 67 82 84 74 89 84 84 102 104 84 Rødsvingel 929 1.041 1.132 1.166 1.199 1.272 1.160 1.026 1.074 1.042 1.104 Bakkesvingel 22 21 24 32 30 38 42 35 34 23 30 Strandsvingel 1 1 1 5 21 30 47 45 38 79 27 Rajsvingel 0 5 22 90 178 285 339 383 529 527 236 Hvene 13 15 14 16 18 22 17 16 16 13 16 Alm.rapgræs 14 13 16 13 14 5 11 9 10 11 12 Engrapgræs 364 348 414 409 451 459 451 396 337 303 393 Græsser ialt 6.333 6.012 6.089 5.769 5.782 6.067 5.716 5.151 5.912 5.760 5.859 Rødkløver 100 115 103 100 101 88 76 84 105 102 97 Hvidkløver 440 391 424 346 341 359 355 295 342 325 362 Lucerne 64 75 53 41 40 61 55 105 90 81 67 Bælgplantefrø i alt 604 581 580 487 482 508 486 484 537 508 526 Total 6.937 6.593 6.669 6.256 6.264 6.575 6.202 5.635 6.449 6.268 6.385 Brancheudvalget for Frø 29

Udviklingen i arealet med økologisk græs- og kløverfrø, ha. Tabel 6 Gennemsnit 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* sidste 10 år Rødkløver 246 258 209 184 258 201 346 268 439 198 261 Hvidkløver 554 465 497 631 879 308 521 542 897 701 599 Bælgplantefrø i alt 813 728 706 815 1.137 509 867 810 1.335 899 862 Alm. rajgræs 1.201 1.791 1.745 1.274 1.209 922 822 1.118 1.309 1.798 1.319 Ital. rajgræs 39 41 85 149 160 79 41 30 24 120 77 Hybrid rajgræs 69 133 132 169 136 60 54 48 32 75 91 Timothe 137 143 150 187 256 233 138 138 88 215 168 Hundegræs 7 31 0 41 70 97 79 132 77 78 61 Engsvingel 68 52 42 48 48 102 56 93 103 83 69 Rødsvingel 45 65 48 37 27 28 47 71 75 49 49 Strandsvingel 0 0 12 5 24 24 43 10 65 79 26 Rajsvingel 0 0 15 60 79 140 142 130 135 203 90 Engrapgræs 31 23 61 38 13 8 0 6 0 26 20 Alm. rapgræs 19 0 7 34 27 0 0 0 0 0 9 Græsser i alt 1.616 2.279 2.297 2.042 2.049 1.692 1.421 1.775 1.909 2.725 1.980 Totalt 2.429 3.006 3.003 2.857 3.185 2.201 2.288 2.585 3.245 3.625 2.842 Brancheudvalget for Frø * Foreløbige tal 30

Udviklingen i de danske frølagre pr. 1. juli Tabel 7 Gennemsnit 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 sidste 10 år Rødkløver 128 98 73 74 42 79 181 456 207 197 154 Hvidkløver 1.000 625 374 154 558 1.813 906 1.495 1.527 1.723 1.017 Alsike 18 41 30 7 0 7 2 29 5 14 15 Lucerne 26 88 57 Alm.Kællingetand 3 3 Humlesneglebælg 71 12 3 11 30 35 13 24 30 1 23 Ialt bælgplanter 1.217 802 480 246 630 1.935 1.102 2.004 1.769 2.026 1.221 Alm. rajgræs 9.302 6.544 7.978 13.342 18.332 24.552 16.541 21.017 24.228 10.067 15.190 Ital.rajgræs + WW 4.188 2.333 1.347 2.013 3.005 3.466 1.844 2.125 2.438 1.529 2.429 Hybrid rajgræs 1.785 576 194 350 958 1.754 2.399 2.470 1.877 941 1.330 Timothe 142 211 228 173 136 82 125 593 380 145 221 Knoldrottehale 17 1 1 1 8 5 3 14 10 1 6 Hundegræs 1.012 1.177 2.567 2.023 740 275 509 3.407 7.499 6.220 2.543 Engsvingel 1.132 610 134 80 252 448 425 1.155 1.374 526 614 Rødsvingel 16.231 6.953 4.539 4.035 15.497 15.237 8.384 14.460 22.515 20.869 12.872 Bakkesvingel 1.518 573 88 152 309 144 73 476 1.077 1.350 576 Strandsvingel 1.017 1.332 821 771 742 504 1.184 4.389 7.577 5.608 2.394 Rajsvingel 127 29 5 24 65 354 654 791 760 343 315 Hvene 57 48 80 44 38 40 68 103 116 75 67 Alm.rapgræs 185 163 54 29 64 36 41 130 31 58 79 Engrapgræs 2.341 2.451 1.588 1.373 2.933 3.972 2.616 4.204 4.898 4.969 3.135 Andre græsser 276 51 163 Ialt græsser 39.054 23.001 19.624 24.410 43.079 50.872 34.867 55.334 75.056 52.753 41.805 Total 40.271 23.803 20.104 24.656 43.709 52.807 35.969 57.338 76.825 54.779 43.026 Brancheudvalget for Frø 31

Tabel 8 Udviklingen i priser til danske avlere for græs- og græsmarksbælgplantefrø, kr. pr. kg Gennemsnit 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 sidste 10 år Rødkløver 17,09 22,80 24,04 23,96 21,68 24,02 32,15 34,88 35,13 39,80 27,55 Hvidkløver 15,09 19,01 20,93 26,21 23,69 19,53 28,32 26,65 17,78 20,47 21,77 Humlesneglebælg 19,08 20,49 10,64 12,79 10,62 12,99 15,98 14,23 12,10 12,84 14,18 Alm. rajgræs 4,42 6,22 6,85 6,71 5,52 5,13 7,56 8,06 5,30 6,80 6,26 Ital.rajgræs 4,23 5,42 6,51 6,52 4,90 4,63 6,55 7,40 5,00 6,05 5,72 Hybrid rajgræs 4,28 6,05 7,52 8,14 6,17 5,68 8,09 8,35 5,68 6,28 6,62 Timothe 7,00 7,53 8,12 8,83 9,27 9,16 14,63 13,81 11,83 12,30 10,25 Knoldrottehale 14,04 15,84 17,62 23,79 26,02 27,36 30,15 23,96 21,78 23,65 22,42 Hundegræs 5,95 6,46 5,08 5,50 6,34 7,81 11,00 10,50 5,21 5,57 6,94 Engsvingel 6,12 6,42 7,21 8,53 8,83 8,12 10,29 9,26 6,37 9,22 8,04 Rødsvingel 4,45 4,89 6,10 6,96 5,41 5,40 7,64 7,68 4,89 5,44 5,89 Bakkesvingel (stivbl.) 4,82 4,77 6,00 8,09 7,15 6,89 10,30 11,00 7,01 8,52 7,45 Strandsvingel 5,09 4,94 5,17 6,10 6,36 6,73 8,82 7,90 4,53 4,74 6,04 Rajsvingel 7,16 7,85 6,85 7,52 6,71 6,54 9,10 10,05 6,97 7,89 7,66 Alm.rapgræs 10,91 9,63 9,49 10,42 9,75 10,94 14,53 14,94 11,85 11,05 11,35 Engrapgræs 11,77 10,12 10,19 11,41 9,68 9,07 12,78 14,49 8,94 11,01 10,95 Hvene 17,68 19,68 18,33 24,26 21,29 21,15 25,55 27,06 22,84 26,07 22,39 Vejet gns. 5,49 6,63 7,06 7,43 6,39 6,14 8,64 9,06 5,74 7,02 6,96 Brancheudvalget for Frø - årlig indberetning af afregning. Tallene er uden evt. bonus, lagerleje, transport o.lign. 32

Tabel 9 Danmarks eksport af græs- og græsmarksbælgplantefrø fordelt på arter, tons Gennemsnit 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 sidste 10 år Rødkløver 131 54 162 113 164 156 182 139 413 123 164 Hvidkløver 1.555 1.251 1.529 1.222 1.551 1.310 1.636 1.121 1.966 1.483 1.462 Andre bælgplanter* 6 8 33 22 52 67 25 57 153 161 58 Lucerne 113 345 312 301 426 530 147 85 198 165 262 Sneglebælg 76 93 88 55 90 96 94 85 I alt bælgplanter 1.881 1.751 2.125 1.713 2.283 2.160 2.084 1.402 2.730 1.932 2.006 Alm. rajgræs 34.127 28.576 36.533 34.058 35.441 41.670 37.364 27.791 35.881 44.564 35.600 Ital. rajgræs 3.701 3.471 3.484 2.178 2.667 3.146 4.238 2.043 2.292 2.125 2.934 Hybrid rajgræs 1.377 1.357 898 902 1.072 820 670 944 1.229 1.360 1.063 Timothe 126 209 389 415 400 751 597 415 644 497 444 Hundegræs 3.036 2.621 2.901 3.009 4.515 2.890 2.672 2.323 2.334 3.670 2.997 Engsvingel 943 1.046 1.254 437 875 605 598 328 524 1.029 764 Rødsvingel 26.773 27.668 27.139 24.176 26.893 33.052 29.047 19.871 24.196 26.685 26.550 Bakkesvingel (stivbl.) 672 1.460 1.269 1.247 1.162 1.341 1.046 677 724 789 1.039 Strandsvingel 1.970 2.014 4.427 4.123 4.194 4.581 4.416 2.897 4.575 7.119 4.032 Rajsvingel 68 192 107 136 169 374 262 222 303 480 231 Hvene 71 72 62 66 87 73 85 74 Alm. rapgræs 218 249 295 198 202 240 82 37 144 93 176 Engrapgræs 8.101 9.828 8.241 7.560 7.311 8.853 10.078 5.283 6.749 6.811 7.882 Andre græsser** 63 88 140 142 125 112 I alt græsser 81.190 78.771 87.011 78.509 84.990 98.464 91.242 62.972 79.737 95.348 83.823 Total 83.071 80.522 89.136 80.222 87.273 100.623 93.326 64.374 82.466 97.280 85.829 Brancheudvalget for Frø * Fra 2008/09 inklusiv Sneglebælg ** Fra 2008/09 inklusiv hvene 33

Danmarks eksport af græs- og plantefrø fordelt på lande, tons Tabel 10 Gennemsnit Land 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 sidste 10 år Belgien/Lux. 1.542 1.645 1.843 1.342 1.069 1.421 2.020 927 916 1.197 1.392 Finland 1.702 1.327 1.591 1.642 1.561 1.584 2.104 1.138 1.130 1.398 1.518 Frankrig 11.379 11.737 13.672 11.893 10.184 10.888 11.210 8.227 9.357 11.177 10.972 Holland 7.697 7.638 9.459 6.780 7.097 6.186 9.383 7.600 5.537 9.577 7.695 Irland 1.282 1.590 1.319 1.596 1.170 2.217 1.743 1.111 1.680 1.342 1.505 Italien 5.849 5.387 5.460 5.645 5.728 6.515 5.230 3.668 7.162 5.916 5.656 Litauen 303 418 679 766 1.237 1.816 1.078 390 516 513 772 Polen 1.854 943 1.670 1.887 1.831 1.968 2.600 1.422 2.122 3.142 1.944 Portugal 308 663 577 469 629 700 548 389 336 367 498 Rumænien 200 548 586 454 608 978 570 399 805 891 604 Slovenien 186 247 474 264 331 750 793 244 439 382 411 Spanien 2.781 2.553 2.405 2.311 2.122 1.766 1.694 901 1.184 1.596 1.931 Sverige 2.177 2.465 2.365 2.312 1.925 2.139 2.231 1.487 1.298 1.290 1.969 Tjekkiet 852 1.006 1.066 1.031 1.502 1.672 1.509 474 1.067 1.216 1.139 Tyskland 24.469 23.709 24.890 22.836 27.543 31.639 24.139 18.946 24.014 31.295 25.348 UK 8.286 7.796 8.405 7.532 8.241 8.385 7.871 6.267 8.260 9.776 8.082 Ungarn 576 698 902 990 1.074 1.059 1.138 716 851 820 882 Østrig 1.802 2.048 2.359 1.899 1.269 1.724 2.230 1.566 1.366 1.481 1.774 Andre EU-lande 645 532 722 925 1.157 1.575 1.802 671 909 918 985 EU-27 I ALT 73.888 72.948 80.443 72.574 76.279 84.981 79.894 56.543 68.949 84.291 75.079 - heraf EU-15 69.475 68.754 74.562 66.464 68.746 75.413 70.828 52.496 62.435 76.578 68.575 - heraf EU-12 4.413 4.194 5.882 6.111 7.533 9.569 9.067 4.047 6.514 7.714 6.504 Norden 841 981 957 681 688 789 903 684 459 602 759 Øvrige Europa 3.446 3.580 4.095 4.623 5.334 6.486 7.196 4.076 6.793 8.006 5.363 Nordamerika 2.286 870 1.026 748 2.093 4.516 2.482 1.291 1.919 1.163 1.839 Sydamerika 509 286 800 692 917 874 553 203 542 548 592 Asien 1.902 1.574 1.563 666 1.436 2.233 1.498 1.080 3.258 2.276 1.748 3. lande i alt 9.186 7.574 8.688 7.645 10.996 15.642 13.432 7.831 13.517 12.988 10.750 TOTALT 83.074 80.522 89.131 80.220 87.275 100.623 93.326 64.374 82.466 97.280 85.829 Brancheudvalget for Frø 34