Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2007



Relaterede dokumenter
Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2009

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2008

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2012

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2010

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2011

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2014

Ejerforeningen Vorupør Klit Generalforsamling 2018

Generalforsamling Ejerforeningen Vorupør Klit.

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Generalforsamling Ejerforeningen Vorupør Klit.

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2013

Generalforsamling. Grundejerforeningen for sommerhusområdet nr. 707 Bolilmark indkalder hermed til ordinær generalforsamling

REFERAT GENERALFORSAMLING I GRUNDEJERFORENINGEN MIKKELMARK. Lørdag den 28. juni 2014 kl På Restaurant Lagunen.

Generalforsamling 2004 Ejerforeningen Vorupør Klit

Referat. Ordinær generalforsamling den 11. april 2017, kl Bratten Grundejerforening

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2015

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat fra Grundejerforeningen Ertebølles generalforsamling fredag, den 22. juni 2018 kl , Campinggården, Gl. Møllevej, Ertebølle, 9640 Farsø:

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2017

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside.

GRUNDEJERFORENINGEN MUNKENS KLIT NORD GENERALFORSAMLING

Afdelingsmøde afd. 6 Bøgeparken, den 25. april 2016

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD REFERAT AF FORENINGENS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDT DEN 10. MARTS 2016 I SKOVLUNDE KULTURHUS

Årsberetning for 2016/17

Referat af generalforsamlingen torsdag den 10. marts 2011.

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Venø Bugt.

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

De små affaldsbeholdere på stranden er som forsøg erstattet af 1 stor beholder ved opkørslen.

Referat. Ordinær generalforsamling den 22. marts 2016, kl Bratten Grundejerforening

Ejerforeningen Vorupør Klit

SAMMENSLUTNINGEN AF SOMMERHUSEJERFORENINGER I JAMMERBUGT KOMMUNE

Referat af ordinær generalforsamling 26. maj 2013

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Irmingersgade

Referat af ordinær generalforsamling 18. maj 2008

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Ejerforeningen Vorupør Klit

Åens Grundejerforening.

Referat af ordinær generalforsamling i E/F Humlebien afholdt den 27. april 2011 kl

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010

Grundejerforeningen Skærbo

Ejerforeningen Vorupør Klit

Referat fra generalforsamling for Grundejerforeningen Musvågevej 7. marts 2015

Grundejerforeningen Vejlby Strand

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

Sommerhusforeningen Lærkemose. Sydals, den Referat fra generalforsamling, afholdt den 3. juli 2007 kl i telt, Lærkemosen 147.

Referat. Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 T R A N K Æ R G Å R D S V E J / T R A N K Æ R V Æ N G E. Hjemmeside:

Info til Kerteminde Sommerbys ejere og lejere. Efterår 2012

Ejerforeningen Vorupør Klit

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

Referat af Generalforsamling den 26. maj 2010 i grundejerforeningen Bodshøjgård

Referat af generalforsamlingen i Birkegårdens Grundejerforeningen

Salg af det gamle værk. Det gamle værk er solgt, og grunden er erklæret forureningsfri.

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:

Grundejerforeningen Pilevangen Generalforsamling lørdag d. 11. juli 2015

Grundejerforeningen Fjordager og Fjordbakken. Søndag den 18. november 2012 kl. 14,30 på Færgekroen

ReferatfraGrundejerforeningenMusvågevejs Generalforsamling,2.marts2013

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

GRUNDEJERFORENINGEN ISELINGEN. Referat GENERALFORSAMLING

Referat af den ordinære generalforsamling den 6 marts 2007.

GRUNDEJERFORENINGEN KONGELUNDEN, RØRVIG

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

Generalforsamlingsreferat 2014 Ulstrup Forsamlingshus 24. maj kl

Referat fra Bolilmark Grundejerforenings generalforsamling den 9. juni 2012 kl på Hotel Kommandørgården, Havnebyvej 201, Rømø.

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat fra Generalforsamling 15. april 2010 Grundejerforeningen Svenstruphøj

GRUNDEJERFORENINGEN Havremarken/Rugmarken/Majsmarken/Græsmarken

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Mejrup Syd

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Ejerforeningen Vorupør Klit

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Generalforsamling30/4 2012

ONSDAG DEN 26. MARTS 2014

Referat af Ordinær Generalforsamling Søndag den 23. april 2017 kl

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

Formanden, Knud Bagge, bød velkommen til de fremmødte ca. 50 medlemmer, specielt til vores gæst, Henning Torrendrup

Generalforsamling i Husejerforeningen Horsbred (HH) tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19:30

Der er ikke tegnet forsikring vedrørende legepladsen.

Referat af den ordinære generalforsamling onsdag d. 28 marts, Gilleleje skole, Parkvej.

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

Referat af generalforsamlingen 2014

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Generalforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat af generalforsamling lørdag den 23. maj 2015 kl Hotel Viking. Beretning 2015

E/F Enghavehus Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 11. marts 2010

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Frederiksberg, 13. marts 2007 Ref.: 8061/AH/kr G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T. Bremensgade 30-34

Grundejerforeningen Nøddeboparken NØDDERÅBET

Kalleruphuse Grundejerforening

Transkript:

Ejerforeningen Vorupør Klit. Generalforsamling 2007 Sted: Depotet Tid: Lørdag den 7. april 2007, kl.10:00 Refererent: Bo Johansen Til stede fra bestyrelsen: Annemarie Hyllgaardhus Bo Johansen Per Jespersgaard Christian Kubel Fraværende: Poul Møller Formanden bød velkommen til generalforsamlingen 2007. Ca 110 var til stede, hvor 67 medlemmer var repræsenteret på generalforsamlingen, heraf 5 ved fuldmagt. 1. Valg af dirigent og stemmetællere. Bestyrelsen foreslog Jørgen Knudsen, VK 19, der blev valgt med akklamation. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning for 2006. TAK Allerførst vil jeg gerne sige tak til alle, der gennem året har henvendt sig til bestyrelsen med stort og småt ros og ris. Det er jo netop en del af grundlaget for, at vi kan vide, hvad der rører sig blandt medlemmerne. Jeg har på det sidste bl.a. fået nogle henvendelser der går på, at der er hundeejere, som glemmer at tage en lille pose med, når de går tur med deres hund og der derfor er nogle, der oplever at træde i hundenes efterladenskaber. Husk derfor altid den lille pose, der betyder, at alle ser med velvilje hundene i området. Jeg får også indimellem henvendelser, der går på, at der er opsat campingvogne og /eller telte i området. Så sent som i går fik jeg en henvendelse herom og var henne for at informere de tyske turister, der havde en campingvogn med, om, at dette ikke var tilladt, og de flyttede derfor vognen ud fra vores område. Jeg vil derfor gerne endnu en gang minde om, at det er de enkelte ejeres ansvar at meddele deres lejere og deres udlejningsbureauer, at al campering er forbudt i Vorupør Klit og jeg vil gerne opfordre til, at man får dette gjort. VEJE OG LEGEPLADSER Året 2006 blev vejrmæssigt et kontrasternes år. Vi havde en meget varm og meget tør sommer til og med juli måned, og dette betød, at vore veje støvede ekstra meget, så snart 1

bilisternes fart var over de tilladte 15 km i timen. Beplantningen led også meget i den varme støvede sommer, så træer og buske lignede næsten cementskulpturer, når de var helt støvet til af vejenes grå støv. Støvet var til stor gene for alle de ejere, der bor tæt på vejen og jeg har fået en del henvendelser om dette problem og forskellige forslag til, hvordan vi kan få bragt alle til at overholde fartgrænsen. Bestyrelsen arbejder på at lave forsøg med oversprøjtning af vejene og er ved at undersøge andre forslag også, bl.a. hvorledes prisen vil være på fliselægning af et stykke. Vi vil i år også lave et forsøg med at lægge asfaltgranulat på et stykke af Sandtornvej i håb om at reducere støvgenerne. Vi vil også på opfordring fra nogle ejere på en mindre strækning lave et par slyng på vejen, så der ikke er frit udsyn til en lige vej, og vi håber også, at dette tiltag også vil nedbringe farten. Chikanerne skulle også være med til at bringe farten betragteligt ned, men der er stadig bilister, som opfatter dem som en udfordring til at køre slalom med højst mulig fart. Jeg har bl.a. talt med posten, som jeg har fået flere henvendelser om mht. til for høj fart. Områdemændene har gennem året arbejdet på at flytte vores vej-chikaner, så de kan få så god en placering som muligt der har været henvendelser fra ejere med specifikke ønsker i den anledning, og vi har forsøgt at gøre alle tilfredse i den udstrækning, det har kunnet lade sig gøre. Det er intentionen, at alle chikanerne skal fyldes med jord og tilplantes med havtorn, så de falder bedre ind i landskabet og samtidigt giver en ekstra fartdæmpende effekt, når man har et dårligere oversigt hen ad vejen. Vores boldbane og gynger bliver brugt flittigt, det er bestemt en fornøjelse at se og vi sørger også hele tiden for, at gyngerne er vedligeholdt og i orden. VANDPROBLEMER I august startede det med at regne og det blev det næsten ved med resten af året. Konsekvenserne af dette har været, at der har været en massiv vandophobning i den lavning, der befinder sig i den sydvestlige del af vores område. Pumpen, som vi har i denne lavning brød ned og på grund af vandets højde, har det ikke været muligt at få den repareret endnu. Oveni alt det vand, som vi naturligt modtager i vores lavning - og som ikke alene er drænvand fra vores eget område, men også fra et stort område syd for os har det været så uheldigt, at de meget store vandmængder har fået grøftesystemerne, der normalt afvander Førby sø til at lade vandet løbe mod vest i stedet for mod øst som normalt, hvilket er en medvirkende årsag til, at problemet har været ekstra stort denne vinter. Flere gange har Bredkærvej været helt eller delvist spærret, fordi vandet fra vores lavning er løbet der hen over, når lavningen var fyldt op. Vi har et par gange i vinterens løb haft assistance fra Beredskabskorpset, der har pumpet vandet væk fra lavningen men problemet har vendt tilbage, straks efter et par store regnskyl. Det er jo meget store vandmængder, der er tale om, når overfaldevandet fra mange kvadratkilometer ender her hos os. Vi har været og er i kontinuerlig dialog med Thisted Kommune om dette problem, og der arbejdes på en løsning af dette, som vi regner med vil finde sted i løbet af sommerhalvåret. DRÆN OG KLOAKKER Med hensyn til vores dræn, har der været et enkelt sammenbrud på en strækning her i vinter, og denne strækning vil blive yderligere efterset og renoveret efter behov i år. Vi er også dette år gået over til at gennemspule kloaksystemet to gange årligt i stedet for én, for på den måde at forsøge at komme mulige tilstopninger i forkøbet. Her vil vi gerne stadig appellere til, at det eneste, der bliver skyllet ud i toiletterne er toiletpapir for når andre ting, herunder forskellige beklædningsgenstande og klude bliver 2

lukket ud i kloakken, betyder det oftest, at disse ting sætter sig fast i vores kloakpumper, med kostbare serviceeftersyn og reparationer til følge. AFHENTNING AF GRENAFFALD Som også informeret om i Klitposten tidligere har bestyrelsen i år besluttet at sætte et forsøg i værk, som gør det muligt at lægge kvas og grenaffald 3 steder i Klitten, hvor det vil blive afhentet. Som også omtalt i det sidste nummer af Klitposten er stederne: på pladsen ved siden af kloakpumpestation 1 ( i starten af stikvejen Blåmunkevej 7-9-11, bagved Blåmunkevej 13) på pladsen ved siden af kloakpumpestation 2 ( ved Blåbærvej, hvor vejen drejer skarpt, ved siden af Blåbærvej 9 ) tæt ved udkørslen til Kystvejen fra Blåmunkevej ( IKKE i lyngen, men på grusarealet lige udenfor den jordvold der er næsten ude ved Kystvejen). Da det ikke er hensigtsmæssigt at have store mængder letantændeligt materiale liggende i store bunker i længere tid, må grenaffaldet udelukkende lægges de nævnte steder i uge 13 og 14 ( ugen før påske og påskeugen ) samt uge 41 og 42 ( ugen op til efterårsferien og efterårsferien). Grenaffaldet vil så blive afhentet umiddelbart derefter, altså henholdsvis i uge 15 og i uge 43. Det er vigtigt, at der ikke smides andet i bunkerne end grenaffald og det er vigtigt, at der kun smides i det angivne tidsrum. Vi håber, at det nye initiativ vil være til glæde for ejerne. BRANDFARE Med dette initiativ håber vi også at komme et andet meget stort problem til livs : dette, at nogle ejere har lagt kvas og afskårne grene ude i bevoksningen, så der nogle steder er lavet hele hække af kvas. Vi har fået klart at vide fra kommunens beredskabschef, at disse skal fjernes hurtigst muligt, da dette er rene brandfælder. Sådanne kvashække kan lede ilden på splitsekunder, hvis der skulle blive brand et sted i området og derfor forårsage en katastrofe. Derfor bringes der her nu denne kraftige opfordring til de, der endnu ikke har fjernet deres kvashække: skynd Jer at få dem væk hurtigst muligt. Hjælp med at gøre Vorupør Klit så brandsikker, som vi kan. MILJØAFGIFT - RENOVATION Hvis nogen har undret sig over, at der på ejendomskatteopkrævningen står miljøafgift er forklaringen denne, at der ved kommunesammenlægningen er sket en ændring vedr. opkrævning af renovation i den gamle Thisted Kommune. I gl. Hanstholm og Sydthy kommuner kørte man med henholdsvis et bidrag til genbrug og et miljøgebyr. Harmoniseringen gør, at man nu har vedtaget et miljøgebyr i (ny) Thisted således, at den gamle renovationsafgift er steget en lille smule og derefter opdelt i henholdsvis et miljøgebyr og en renovationsafgift. I øvrigt oplyser Thisted Kommune, at de gamle renovationsordninger i henholdsvis gl. Hanstholm, Sydthy og Thisted Kommuner alle fortsætter uændret indtil 1.6.2008. Først fra dette tidspunkt forventes det, at der laves en stor samlet løsning for hele den nye Thisted Kommune. 3

TILSTANDSRAPPORTER Når man sælger fast ejendom, bliver der som regel lavet en tilstandsrapport. Dette gøres for ikke at ifalde 20 års ansvarspligt overfor fejl og mangler ved ejendommen. Når ejendommen som her er en ejerlejlighed, skal man iflg. loven både have en rapport på selve ejerlejligheden og på fællesejet som i dette tilfælde er Depotet. Chr. Kubel har uden held - forsøgt at få de myndigheder, der administrerer dette, til at give os dispensation, da der ikke er nogen som helst mening i at lave tilstandsrapport på Depotet, da dette alligevel ikke vil være omfattet af en ejerskifteforsikring. Det viser sig imidlertid, at vores forsikringsselskab, Thisted Forsikring, har meddelt os, at de gerne tegner en ejerskifteforsikring uden en rapport på Depotet så dermed skulle problemerne omkring dette være løst, og ingen behøver at bruge penge på en formålsløs tilstandsrapport vedrørende Depotet. BEPLANTNINGSRENOVERINGEN Den meget våde vinter var også skyld i, at tidsplanen for vores beplantnings-renovering blev rykket lidt, da maskinerne ikke kunne køre på det meget våde underlag - men renoveringen af den efterhånden meget nødlidende beplantning går nu igen som planlagt stille og roligt fremad. Hededanmark (som er Hedeselskabets nye navn) går varsomt frem og har her sidst på vinteren været i gang i den vestlige ende af området samt i et mindre område inde midt på. KLITPOSTEN HJEMMESIDE - MAILLISTE Klitposten får også tit rosende ord med på vejen, når jeg taler med medlemmerne. Dette kan jeg kun erklære mig enig i redaktøren laver en glimrende Klitpost, som nu i øvrigt udkommer i farver. Det hilses i øvrigt velkommen, hvis medlemmerne har lyst til at skrive indlæg eller sende billeder til redaktøren. Hjemmesiden bliver flittigt besøgt også den roses, både af medlemmer og også eksempelvis af områdets mæglere, der kan hente nyttige oplysninger på denne. Bo uddelte i øvrigt sidste år på generalforsamlingen nogle spørgeskemaer vedr. Internet brug og brug af hjemmesiden, og han vil give et resume af svarene under punktet eventuelt. Vores mail-liste stiger støt og er nu oppe på 103 personer. Jeg sletter de mail-adresser, hvor jeg fra samme adresse gennem mere end et år får mailene retur som oftest med begrundelsen, at mailboksen er fyldt. Jeg går ud fra, at dette skyldes, at den pågældende mailadresse ikke længere bruges, og jeg vil derfor appellere til, at man husker at give besked, når man skifter mailadresse. SPONSORER Vi har til generalforsamlingen her modtaget forskellige sponsorgaver : Købmand Hillgaard giver sodavand 6 kasser Saltum Houlbjerg sodavand Thybolig stiller en pølsevogn op uden for Depotet, hvor man efter generalforsamlingen kan få stillet sulten og tørsten EDC mæglerne Thisted har givet lovning på 6 flasker rødvin, som vil blive fordelt ved lodtrækning blandt de fremmødte under punktet eventuelt. Vinderne får et gavebevis og skal selv afhente vinen i forretningen. EDC mæglerne i Hurup har givet 6 flasker rødvin, der bliver fordelt ved lodtrækning blandt de fremmødte på generalforsamlingen under punktet eventuelt samt kuglepenne til alle Nybolig Hurup giver kildevand i plastikflasker Nybolig Thisted giver lækker chokolade 4

Spørgsmål/kommentarer til beretningen: VK 85: Spørgsmål vedrørende huller i vejene samt vejvedligehold. Svar: hullerne udfyldes efter behov, men alle medlemmer opfordres til at efterfylde huller såfremt dette findes nødvendigt. VK 85: Er ikke helt glad for havtorn i chikanerne og langs vejene da de kan ridse en bil. Svar: Hvis ikke bestyrelsen eller sommerhusejerne får iværksat klipning i tide er medlemmerne velkomne til selv at klippe havtorn så skader kan undgås. VK176: Jeg foretrækker lyng i chikanerne i stedet for havtorn. Svar: Lyng bliver ikke højt nok, og derved vil vi ikke opnå den hastighedsnedsættelse som dårlig oversigt vil medføre. VK 85: Har I rådført med en planteskole om beplantning i chikanerne? Svar: Vi har valgt Havtorn efter råd fra Det Danske Hedeselskab. VK 72: Kan vi få tydeliggjort hastighedsgrænsen ved flere 15km skilte inde i området? Svar: Bestyrelsen vil fremskaffe skilte til anbringelse i området. Bemærk, - det er ikke kun gæster/turister der kører for stærkt, - også sommerhusejere kører alt for stærkt i området. VK 58: Kan man i stedet anbringe 2 brøndringe oven på hinanden? Svar: Brøndringe oven på hinanden ser ikke særlig pænt ud, vi foretrækker beplantning. VK?: Betonklodser er grimme, men nødvendige, - men vi skal helst ikke have 2 oven på hinanden. VK 187: Vi er enige om at vi ikke skal køre for stærkt, men kan man ikke bare tage billeder af synderne? Svar: det bliver nok en umulig opgave. VK 217: Må vi selv klippe havtorn der generer færdslen? Svar: Ja, - meget gerne, også gerne havtorn der ikke lige vokser ud for Jeres egne huse, - det vil vi alle være glade for. Spørgsmål vedr. vandproblemer ved Blåmunkevej 4: Bestyrelsen er i dialog med kommunen og der arbejdes på at finde en varig løsning der skal afhjælpe problemet med risiko for oversvømmelse af dette sommerhus. 3. Forelæggelse af årsregnskab 2006 til godkendelse. Per Jespersgaard fremlagde regnskabet. Regnskabet blev godkendt med akklamation. 4. Indkomne forslag 5

Der er ikke indkommet forslag til årets generalforsamling 5. Godkendelse af budget for 2007 Per Jespersgaard fremlagde bestyrelsens forslag til budget: Budgettet godkendt med akklamation. 6. Valg af formand for 2 år På valg er Annemarie Hyllgaardhus. Annemarie Hyllgaardhus blev genvalgt som formand med akklamation uden modkandidater 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år På valg er Bo Johansen og Per Jespersgaard Begge blev genvalgt med akklamation 7. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen for 2 år Bent Astrup VK 101 blev foreslået og valgt. 9. Valg af revisor Revisionsfirmaet Partner Revision Vest A/S blev genvalgt. 10. Eventuelt Bo fremlagde resultatet af sidste års forespørgsel vedrørende brug af og tilfredshed med hjemmesiden og Klitposten, og konstaterede at der er plads til forbedringer. Herefter var der lidt debat om meget vand i lavningen, og om husejer i farezonen var blevet informeret godt nok. Spørgsmål om hvordan vi løser problemet vedrørende oversvømmelserne. Bestyrelsen svarede at der er en god dialog med kommunen om løsning på problemerne, samt at foreningens bestyrelse tager kontakt til HedeDanmark for at få gode råd. En sommerhusejer spurgte om der kunne laves sikring af vores vandhuller, således at børn ikke kunne komme til skade. Svaret er, at det nok ikke er muligt at indhegne eller skilte sig fra, at børn kan komme til vandet, så ansvaret må alene hvile på forældrene. Per takkede Michael VK 13 for brandeftersynet. Per orienterede om Klitfestudvalgets arbejde samt status for Klitfesten. Samtidig oplyste Per at Klitfestudvalget har foræret 20 plastic havestole til brug i 6

Depotet. Forslag fra salen om at lave en hurtigere og nemmere indcheck procedure ved generalforsamlingen. Bestyrelsen vil arbejde på sagen. Sponsorgaver til generalforsamling 2007 : Købmand Hillgaard : 6 kasser Saltum-Houlbjerg Sodavand Nybolig Thisted : lækker chokoladekonfekt. Nybolig Hurup : 1 flaske mineralvand til hver. Thybolig : En hel pølsevogn med betjening og servering EDC Hurup: 6 flasker rødvin (lodtrækning), samt kuglepenne til alle. EDC Thisted : 6 gavekort til rødvin. (lodtrækning) Sponsorgaver fra EDC Thisted og EDC Hurup blev herefter uddelt efter lodtrækning Formanden takkede dirigenten for god mødeledelse og generalforsamlingen for god ro og orden og overrakte dirigenten lidt vin med stor tak. Dernæst blev der serveret og nydt pølser fra Thybolig. Vorupør d.. Jørgen Knudsen, dirigent Annemarie Hyllgaardhus, formand 7