Materiale til temadrøftelse i Magistraten om klima

Relaterede dokumenter
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Klimastrategi og Klimaplan

Aktivitetskatalog Nye aktiviteter i Klimaplan

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Energikonference den 1. december 2015

Pakker - forslag til prioritering. Klimaplan

Kommentarerne har givet anledning til en enkelt præcisering i indstillingen, se til sidst i nærværende notat.

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden

KLIMAINDSATSEN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Aa+ Udvikling i areal i Aa+ TEKNIK OG MILJØ Administration og Ejendomme Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23.

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klima- og energipolitik

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

ENERGI & KOMMUNIKATION

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Bilag 2 Energiledelse i Aarhus Kommune: Organisering og snitflader

Plan over temamøder i 2016

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

Oplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø. Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Klimastrategi Politiske målsætninger

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Energi- og klimahandlingsplan

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Netværkskoordinator til Energispring

Digitaliseringsstrategi

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Digitaliseringsstrategi

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Fokus på 2017 og 2018 KLIMAHANDLEPLAN

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Kommunens grønne regnskab 2011

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

CO 2 -tiltag her og nu

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Klimastrategi Politiske målsætninger

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Ledelsesguide til klimaindsatser

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Grøn transport i NRGi

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

ENERGISPARESEKRETARIATET. Sådan kan I arbejde med energibesparelser i erhvervsvirksomheder

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

Informationsfolder. Elbilsekretariatets rejsehold

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Sbsys dagsorden preview

Transkript:

Materiale til temadrøftelse i Magistraten om klima Dette papir skitserer først nogle af de forskellige strategiske hensyn, der er i spil, som retningsanvisere for den samlede Klimaplan. Dernæst gives en kort forklaring på arbejdet med at estimere effekter på de aktiviteter, der foreslås, idet der i selve bruttolisten med indsatsområder og aktiviteter (de sidste 4 sider heri) er angivet en score, for hver aktivitet. Den strategiske afvejning af indsatsområderne i forhold til hinanden Noget af det, som debatfasen skal være med til at afklare, er, hvordan Aarhus Kommune skal lægge sit fokus de kommende år. Aarhus Kommune har allerede foretaget tunge investeringer for at nedbringe CO2-udslippet, fx biomassefyret kraftvarmeværk og Aa+. For at nå vores CO2 målsætning i Aarhus er der behov for at foretage investeringer, der kan ændre og optimere vores måde at forbruge energi på. Men vi må også arbejde aktivt med kompetenceopbygning og samfundsmæssig forankring af klimadagsordenen, som er afgørende for at sætte skub i omstillingen af samfundet i større skala frem mod 2030. For Vores arbejdsplads handler dette bl.a. i høj grad om organisatorisk forankring og styrkelse af klimarelaterede aktiviteter bredt i kommunen, hvor det giver mest mening og værdi. Vi er nået et punkt, hvor der er behov for at øge fokus på denne kompetence- og videnopbygning og forankring. En del af dette arbejde vil så efterfølgende munde ud i anbefalinger om investeringer i direkte CO2-reducerende og/eller energioptimerende tiltag, fx et forslag om udskiftning af bilparken til fossilfrie biler i kommunen, såfremt det er ønsket politisk. Noget af det, som drøftelsen i Magistraten kan være med til at skærpe i den videre proces er bl.a. Skal klimaplanens hovedspor om Vores arbejdsplads bidrage til omstillingen primært ved hjælp af teknologiskifte eller ved at ændre adfærd (i dette tilfælde organisationens adfærd)? Er klimaplanen i større eller mindre grad en plan, som klimafagspecialisterne tager sig af, eller er det en bredt forankret plan, hvor klima er ét blandt flere hensyn i løsningen af vores kerneopgaver? Bruttolisten af aktiviteter på de sidste 4 sider afspejler aktiviteter, der vægter disse hensyn forskelligt. Se figuren herunder, der illustrerer dette. 1

Det er væsentligt at pointere, at bruttolisten er en version 0.1. Det vil sige, at den er en sammenskrivning af de input og mulige aktiviteter og projekter, vi i Teknik og Miljø har drøftet bilateralt med de andre afdelinger og med bygningskoordineringsgruppen. Der er således tale om en liste af ideer, som er vurderet relevante: enten fordi de har potentiale til, at Aarhus Kommune gennem egne initiativer kan bidrage til omstillingen, gå foran og/eller sætte dagsorden ude i samfundet, fx ved at påvirke markedet, nedbringe energiforbruget gennem teknologi eller ændret adfærd eller fordi de har potentiale til at øge ejerskabet og til at bringe en klimavinkel ind i løsningen af kerneopgaverne i Aarhus Kommune. Arbejdet med at estimere effekter Som et led i at beskrive de kommende forslag til indsatser og aktiviteter i Klimaplanen 2016-2020 arbejdes der med at score de enkelte aktiviteter på en række effekter og på den forventede økonomiske investering. Dette arbejde er i gang. For nuværende er der ikke opgjort økonomi, det kommer senere. Et foreløbigt bud på, hvilke effektparametre, der vil være relevante at vurdere de enkelte projekter ud fra, kan ses i nedenstående skema. Direkte effekt CO2 udledning Energi- og ressourceoptimering Indirekte effekt Teknologiudvikling Synlighed /Oplysning Afledt effekt Erhvervsudvikling Bedre by Nedbringe drivhusudledning fra lokale aktiviteter (indvirkning på vores CO2-regnskab) Nedbringelse eller smartere anvendelse af varme, el, plads, timer, driftsudgifter og materialer (f.eks. genbrug) Udvikling, test og modning af nye teknologier som ikke sig selv har en effekt men som kan være en forudsætning for fremtidens løsninger Formidling af den grønne omstilling og øget bevidsthed om effekter og muligheder i befolkningen Lokal jobskabelse, kompetenceudvikling, udvikling af lokal virksomheders forretning og fremme af eksport Afledte positive effekter som f.eks. øget mobilitet, øget sundhed, mindre forurening, begrønning, social forhold m.m. Hver aktivitet vurderes fra 0-5 på hver parameter. Aktiviteterne får en samlet score (disse kan ses under hver aktivitet i bruttolisten herunder), denne score rummer altså både de umiddelbare effekter, de indirekte og de afledte effekter. Dette betyder også, at selv om en aktivitet i forslag til klimaplan (kun) er udarbejdelse af en analyse eller en form for kompetenceopbygning, og først senere måske midt i klimaplanperioden - bliver til fx en politisk beslutning om at udskifte bilparken i Aarhus Kommune, så er denne efterfølgende CO2-effekt en del af vurderingen allerede nu. Det er for at undgå at vi kun beskriver effekter på selve udarbejdelsen af planen, som naturligvis ikke i sig selv har en CO2-reducerende effekt. Eksempel: Aktivitet: Tværfagligt indsatsteam for klimaparametre i kommunens indkøb/udbud Forventet effekt (Score sæt 0 til 5 krydser i felter) Vektorer Direkte effekt: CO2 udledning x x x x Direkte effekt: Energi- og ressourceoptimering x x x Indirekte effekt: Teknologiudvikling x x x Indirekte effekt: Synlighed / Oplysning x x Afledt effekt: Erhvervsfremme x x Afledt effekt: Bedre by x x Samlet score (sum) 16 De indirekte effekter (teknologiudvikling og synlighed/oplysning) er forudsætninger for, at vi kan tage de næste store skridt i direkte CO2-reduktion og energioptimering. 2

Bruttoliste med indsatsområder og aktiviteter for hovedsporet Vores arbejdsplads Indsatsområde 1: Fossilfri transport i Aarhus Kommune I årene frem mod 2030 vil transport være den største udfordring i arbejdet med at nå vores CO2 målsætning. Som virksomhed kan vi gennem egne initiativer forsøge at påvirke udviklingen og skabe en retning for den nødvendige transportomstilling. Det kræver en strategisk indsats med transporteffektiviseringer og omlægning af vores egen transport til fossilfrie alternativer og det kræver, at kommunen, som en god arbejdsplads, understøtter medarbejderne i at tage aktiv del i omstillingen. På vej mod fossilfri transport 2030 Der udarbejdes en samlet omstillingsplan for transporten med virkemidler, konkrete indsatser, målsætninger og skæringstidspunkter frem mod 2030. Derudover igangsættes konkrete initiativer her og nu, som understøtter medarbejdernes handlemuligheder i forhold til valg af fossilfri transport på og til arbejde. Kommunens mange medarbejdere kan være med til at præge udviklingen i Aarhus, men det kræver at kommunen som arbejdsplads skaber gode rammer for valg og adfærd. Best practice erfaringsopbygning Aarhus Kommune er i fuld gang med at afprøve ny teknologi, effektivisere transporten og påvirke adfærd i en række indsatser og projekter på tværs af magistratsafdelingerne. Systematisk opfølgning på effekter og muligheder med disse skal kvalificere arbejdet med den grønne transportplan. Grøn transportplan, Aarhus Kommune. Score: 17 (ALLE) Plan for Aarhus Kommunes omstilling til fossilfri transport frem mod 2030 Pilot transportplan: Frontløberprojekt. Score: 14 (MTM) Plan for omstilling af transporten i Center for Miljø og Energi, Teknik og Miljø Vi kører fossilfrit. Score: 9 (ALLE) Aarhus Kommune understøtter sine medarbejdere i at deltage i den grønne omstilling bl.a. ved at øge incitamenterne til at køre i elbil privat gennem bedre ladeinfrastruktur og parkeringsforhold ved arbejdspladsen og gennem indsatser, der motiverer flere til at cykle Best practice afrapportering viden og kvalificering. Score 12 Vedvarende energi i transport (MSO, MTM) Elbiler i hjemmeplejen: erfaringsopsamling omkring teknologiskiftet i praksis. Test af brintbiler i Teknik og Miljø På elcykel i arbejdstiden (ALLE forankret i MSB) Udbredelse af elcykler som transportmiddel i arbejdstiden gennem en socialøkonomisk indsats forankret i MSB. I regi af arbejdsmarkedscenteret i Viby leases elcykler til andre afdelinger i et koncept, der giver klima-, sundheds-, mobilitets- og beskæftigelsesmæssig værdi Flådestyring i Natur og Vej Service (MTM) Registrering, analyse og minimering af kørslen i Natur- og Vejservice. Arbejdet indebærer GPS overblik, styring af kørslen, strategisk planlægning af opgaver samt adfærdspåvirkning Med gå-bus til skole (MBU) En indsats, hvor kommunen gennem en af sine kerneydelser bidrager til at flytte opmærksomheden. Initiativet rækker ud i samfundet og tangerer derfor det hovedspor i klimaplanen, der omhandler medborgerskab 3

Indsatsområde 2: Ressourceoptimering i bygninger Aarhus Kommune fortsætter den store indsats med at mindske ressourceforbruget i bygninger. Derudover sættes der fokus på at bygge bæredygtigt og i sammenhæng med byens øvrige udvikling. Der kræver langsigtede investeringer, helhedsorientering, brede samarbejder, intelligente løsninger og kompetenceløft i forhold til cirkulære processer. Ressourceforbrug Energirenoveringsindsatsen i Aa+ vil fortsat skabe ressourceoptimeringer i kommunens egne bygninger. Koblet med energiledelse som et særskilt fokusområde i den kommende klimaplanperiode, øges det samlede energibesparelsespotentiale yderligere. Drift og bygningsbrug har stor indflydelse på en bygnings reelle ressourceforbrug. Energiledelse er derfor et nødvendigt værktøj for at realisere, fastholde og øge de energibesparelser, der finansierer energirenoveringsindsatserne. Værktøjer og viden De indsatser, vi allerede er i gang med på bygningsområdet, skal være med til at skabe fokus og retning, når vi i den kommende planperiode kigger endnu længere frem i arbejdet med grøn omstilling. Det er vigtigt, at den viden, vi opnår i centrale projekter og de værktøjer, vi udvikler, forankres på tværs af organisationen. Det gælder f.eks. erfaringer med bæredygtigt byggeri. Bæredygtigt byggeri er en investering i fremtiden, hvor vi har brug for at lære nye metoder og tilgange og investere mere systematisk ud fra andre parametre, end vi gør i dag. Aa+ energirenoveringsindsats fortsættes (ALLE) Eksisterende Energiledelse: drift og bygningsbrug. Score: 17 (ALLE) Systematisk indsats i forhold til at opnå drift- og adfærdsbetingede besparelser og optimeringer i kommunens bygninger Totaløkonomi i byggeri. Score: 14 (Bygningskoordineringsgruppen, MBA og MTM) Værktøjer til at foretage totaløkonomiske vurderinger af investeringsværdien ved øget energistandard og bæredygtighed. Da det er besluttet ikke at bygge over standard, vil det være afgørende med en systematisk, tværmagistratslig forankring af totaløkonomi som løftestang for højere energistandarder og bedre mulighed for at tænke totalværdi og bæredygtighed ind i byggeprojekter Spacemanagement. Score: 11 (Bygningskoordineringsgruppen, MTM) Optimering af kommunens lokaleudnyttelse. Der udføres en potentialeanalyse og en konceptbeskrivelse, der kortlægger muligheder og forudsætningerne for arbejdet Byggeri med genbrugsmaterialer. (MTM) Eksisterende Demonstrationsprojekt omkring cirkulære processer i udvalgte renoveringsprojekter identificering af barrierer og løsninger på disse i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Værktøjer og viden. Score: 11 Aa+ energirenovering: Erfaringsopsamling og formidling (MTM) Bæredygtighed i praksis: bæredygtighedsmodel og -viden i bred anvendelse (MTM) Der afsættes ressourcer til over to år at systematisere viden og gøre denne tilgængelig og anvendelig for medarbejdere involveret i byggeprojekter på tværs af magistratsafdelinger 4

Indsatsområde 3: Vi stiller krav I Aarhus Kommune kan vi påvirke udviklingen hos producenter og leverandører og på den måde skubbe markedet i en mere klimabevidst retning. Det kræver, at vi stiller krav gennem indkøb og udbud og at vi stiller krav til os selv. Udbud og indkøb Vi vil styrke klimaindsatsen i forbindelse med vores udbud og indkøb ved at etablere et strategisk, tværfagligt indsatsteam, hvor der arbejdes med potentialeafdækning, fælles kompetenceopbygning og konkret værktøjsudvikling. I regi af dette team igangsættes nye aktiviteter og projekter, der afprøver teknikker og metoder til øget klimaindsats og markedspåvirkninger. Miljø og energiledelse Hvis Aarhus Kommune vil gå foran i klimaindsatsen kræver det, at vi udfaser fossile brændsler i egen drift og arbejder systematisk med miljøledelse. Teknik og Miljø har mange energitunge processer og er samtidig miljø- og energiledelsescertificeret. I den kommende planperiode øges fokus på målsætning og målopfølgning konkret for udfasning af fossile brændsler. Krav til egne selskabers klimamål Aarhus Kommunes selskaber arbejder målrettet med at blive CO2 neutrale i 2030 og udarbejder egne strategier. Tværfagligt indsatsteam for klima/indkøb. Score: 16 (MTM, BA) I teamet foretages der indledningsvist en potentialeanalyse for klimaindsatser i indkøb og udbud, og der udarbejdes en strategisk handlingsplan for etablering og drift af nye, konkrete klimarelaterede aktiviteter. Der opsættes klimamål og etableres værktøjer, der gør medarbejdere i stand til at håndtere disse i praksis. Et eksempel på en konkret aktivitet kan være en særlig indsats omkring optimering af vareleverancer med henblik på CO2 reduktion og effektivisering. Erfaringsopbygning: cirkulære processer. Score: 11 (MTM, BA) Vidensopbygning og værktøjer knyttet specifikt til cirkulær økonomi i indkøb og udbud, der kan danne grundlag for kompetenceopbygning og nye arbejdsgange over tid. En del af arbejdet omhandler udarbejdelse af en Aarhus model, der danner ramme for, hvordan vi tilgår totaløkonomiske beregninger knyttet til cirkulær økonomi. Energiledelse i Teknik og Miljø (MTM) Eksisterende - Udfasning af fossile brændsler som specifikt indsatsområde - Konkret case: Udfasning af fossilfrit forbrug i krematoriets processer Målopfølgning datterselskaber. Score: 10 Indarbejde og synliggøre resultater fra datterselskaber i vores egen afrapportering 5

Indsatsområde 4: Klima i øjenhøjde Viden og synlighed omkring de mange klimarelaterede indsatser på tværs af magistratsafdelinger skal være med til at øge interesse og medejerskab til den grønne omstilling blandt medarbejderne. Det skal være let at involvere sig og der skal være sammenhæng med vores kerneydelser, så indsatserne bliver vedkommende. Involvering Vi vil synliggøre og fejre initiativer på klimaområdet og markere, hvordan medarbejderne allerede bidrager til udviklingen. På den måde vil vi arbejde på at gøre klimaindsatsen mere håndgribelig og skabe større involvering på tværs af kommunens afdelinger. I den kommende klimaplanperiode vil der være fokus på etablering af netværk og på videndeling, debat og indflydelse særligt inden for indsatsområder, der har tæt sammenhæng med medarbejdernes dagligdag. Oplysning og uddannelse Som medarbejdere har vi mulighed for at præge udviklingen gennem de mange snitflader med byens borgere og virksomheder. Når vi som arbejdsplads gør en indsats for at øge det interne kompetenceniveau og forståelsen for, hvad den grønne omstilling af samfundet betyder vil vi alle være bedre rustet til at præge udviklingen i det omgivende samfund. I den forbindelse har vi et specifikt ansvar i forhold til fremtidens grønne borgere: børn og unge, som i deres valg og adfærd vil spille en stor rolle i den omstilling Aarhus skal gennemgå frem mod 2030. Grøn varmefest 2016. Score: 5 (ALLE) Fælles fejring når fjernvarmen bliver grøn markering af den grønne omstilling i Aarhus Videnopbygning og synlighed. Score: 7 (ALLE) Løbende intern formidling af klimarelaterede aktiviteter på tværs af kommunen gennem tværmagistratsligt kommunikationssamarbejde, gennem GoGreen portalen og gennem synlige markeringer bl.a. på en årlig klimakonference med fejring af klimaindsatser Medarbejderinvolvering. Score: 8 (ALLE) Fysiske møder med fokus på medarbejderinvolvering i strategiske indsatsområder, der relaterer sig til kerneydelser herunder kurser, gå-hjem-møder, samtalesaloner og andre debatformer, der både giver medarbejderne ny viden og giver dem en stemme i omstillingsprocessen Fremtidens grønne medborgere uddannelse. Score: 8 (MBU) Samarbejde mellem klimasekretariatet og MBU omkring undervisningsmateriale og initiativer gennem ULF i Aarhus og Åben skole. Kommunen bidrager her gennem en af sine kerneydelser til at flytte opmærksomheden omkring den grønne omstilling. Initiativet rækker ud i samfundet og tangerer det hovedspor i klimaplanen, der omhandler medborgerskab Fremtidens grønne medborgere fritid. Score: 7 (MKB) Projektsamarbejder med MKB om klimaindsatser i idrætsklubberne. Initiativet bidrager til at mindske energiforbruget i egne bygninger men rækker samtidig ud i samfundet og tangerer derfor ligeledes sporet i klimaplanen omkring medborgerskab Kulturinstitutioner formidler: Score: 7 (MKB) Formidling i øjenhøjde omkring udviklingen i den grønne omstilling dér, hvor vi møder borgerne, som f.eks. på DOKK1, samt formidling af kulturinstitutionernes egne indsatser, som f.eks. de mange resultater, der er opnået i Musikhusets arbejde med ressourceforbrug 6