Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Den vigtigste person i dit barns liv er dig som forælder. Denne pjece er skrevet for at hjælpe dig til bedre at kunne forstå og lære dit barn at kende. Den giver dig samtidigt nogle forslag til, hvordan du kan hjælpe og støtte dit barn. Et for tidligt født barn kommunikerer og samspiller med sine omgivelser på en fin og nuanceret måde. Barnet forsøger hele tiden at skabe balance i sin krop, og har sit helt eget sprog til at fortælle, om det får sine behov opfyldt eller ej. Din vigtigste opgave som forælder er at opfange dette spæde sprog i samarbejde med personalet, og handle på det barnet viser. I afdelingen bestræber personalet sig på at pleje de for tidligt fødte børn efter NIDCAP- principperne, hvilket står for : Newborn Individualized Development Care Program ( på dansk: individuel udviklingstilpasset pleje ). Undersøgelser har vist, at når man plejer for tidligt fødte og meget syge børn ud fra NIDCAP-principperne, trives de bedre og har kortere indlæggelsestid. I visse situationer kan det være nødvendigt at fravige NIDCAP- principperne. 2
Sådan viser dit barn dig, at det har det godt: Barnet har et tilfredst og afslappet ansigtsudtryk. Barnet trækker vejret regelmæssigt og uden at være anstrengt. Barnet gør forsøg på eller klarer: - at samle sine arme og ben ind til kroppen. - at føre sine hænder op til munden og forsøger at sutte på dem. - at holde om sine hænder og tage fat i din finger eller noget, som er inden for rækkevidde. - at støtte fødderne mod hinanden eller mod en afgrænsning. - at bevæge sig roligt og afslappet. - at falde til ro og sove roligt. Barnet bevarer samme hudfarve, selvom det anstrenger sig. 3
Sådan viser dit barn dig, at det er umodent eller stresset og behøver støtte eller en pause: Barnet græder. Barnet har et bekymret ansigtsudtryk. Barnet trækker vejret uregelmæssigt og besværet. Barnet holder en vejrtrækningspause (apnø). Barnet er enten spændt eller slapt i kroppen og ligger med sine arme og ben udstrakte. Barnet sitrer, flakser og spjætter meget. Barnet gaber, hikker, hoster eller nyser flere gange. Barnet virker utilpas og gylper, selvom det ikke har fået for meget mad. Barnet er uroligt og har svært ved at falde til ro. Barnets hudfarve ændres barnet bliver blegt, mørkt eller spættet. Barnet lukker øjnene og vender hovedet væk. 4
Hvad kan du/i gøre som forældre: Beskytte barnet imod lys når det sover eller er stresset. Vise barnet dagslyset, så det opnår en døgnrytme. Tale dæmpet til og omkring barnet. Med din stemme kan du berolige dit barn og gøre det trygt. Barnet kender din stemme og kan både vågne og falde i søvn ved at lytte til den. Åben og luk kuvøselågerne forsigtigt og undgå at åbne dem unødvendigt. Lad sæbe og håndsprit lufttørre, inden du nærmer dig barnet. Tænke på at stærke dufte som f.eks. parfume, svedlugt og røglugt i tøjet kan være for meget for dit barn ( dagligt bad og rent tøj ). Lægge en duftklud, som du har båret mod din hud, ind til barnet. Lære dit barns sprog og signaler at kende. Tilpasse dine handlinger efter barnets behov. Vække barnet stille og roligt før du pusler det. Ved at lægge dine hænder roligt omkring barnets hoved og numse, gør du dit barn opmærksomt på, at du er der. Dit barn får mulighed for at vågne roligt med din støtte. Hvis dit barn er uroligt eller stresset under pusling, så lad dit barn få en lille pause, mens du støtter det med dine hænder. Dække barnet til under pusling og badning til beroligelse og afgrænsning. Putte barnet i en rede, så det kan mærke grænserne omkring sig. Holde om dit barn med faste hænder. Undgå strygende bevægelser indtil dit barn er modent til det. Benytte kængurumetoden ( sidde med barnet hud mod hud ). Lejre barnet på siden, hvor det har bedst mulighed for selvberoligende adfærd (en stilling, hvor barnet finder ro). Hjælpe dit barn til at berolige sig selv når det: - søger efter noget at gribe om. - holder hænderne op mod ansigtet. - lægger en hånd eller arm over ansigtet. - søger efter noget at sutte på. - holder i sin arm eller hånd. 5
- støtter fødderne mod hinanden. - prøver at finde afgrænsning i form af kuvøsevæg eller vuggekant. - lukker øjnene eller kigger væk ved overstimulation. 6
Den bedste kontakt du kan give dit barn, er at sidde med det hud mod hud. Dette har en meget positiv indflydelse på barnet i flere henseender, men først og fremmest er det med til at knytte tidlige bånd mellem mor/ far og barn. Husk på, at du som forælder er den bedste til at give dit barn tryghed. Dit barn har brug for ro til at gro, men det er også vigtigt, at du som forælder, i samarbejde med plejepersonalet, opfanger når dit barn er vågent og modtageligt for kontakt, så det får den kontakt og stimulation, det har brug for. I takt med at dit barn modnes og bliver rask, øges også evnen til samspil og bearbejdning af ydre stimuli, dvs. dit barn kan tåle mere og mere. 7
Litteraturanbefalinger Skrøbelig kontakt Birgit Kirkebæk, Hans Clausen, Karin Storm og Birgit Dyssegaard 2. oplag 1996, Dansk Psykologisk Forlag Sårbar men stærk - en brugsbog om for tidligt fødte børn 1. udgave, 1. oplag, København 1998 Komiteen for sundhedsoplysning Meget små børn - en beretning om for tidligt fødte børn Mette Ziemendorf Ringsted 1. udgave, 1. oplag 2000 Munksgaards Forlag www.praematur.dk Kilder Pjecemateriale fra Neonatalafsnit B17, Regionshospitalet Viborg, 2005 Familiecentrerad utvecklingsstödjande vård enligt NIDCAP Ved Agneta Kleberg. Et afsnit i bogen Omvårdnad av det nyfödda barnet af Lars Wallin. Developmental Care Guidelines for Use in the Newborn Intensive Care Unit (NICU). Pjecen er udarbejdet af: Lene G. Pedersen, Mona L Serup, Trine S. Jørgensen, Anette Krag Neonatalafsnit C4, Regionshospitalet Randers, Maj 2008 Billederne er taget på afsnit C4, Regionshospitalet Randers, april 2008. INFO 414 April 2011 ILM 15006867 Børneafdelingen Neonatalafsnittet Regionshospitalet Randers Skovlyvej 1 8930 Randers